1987 BSF 137 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF ARBEJDSGIVERNES BETALING AF DE FØRSTE 8 TIMERS LEDIGHED VED ENHVER AFSKEDIGELSE OG/ELLER HJEMSENDELSE AF MEDARBEJDERE SAMT OM ÆNDRING AF DAGPENGENES STØRRELSE VED UDBETALING I FORBINDELSE MED SUPPLERENDE DAGPENGE (DIMITTENDSATSEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00137@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra 1. august 1988 at
ændre reglerne om udbetaling af dagpenge i forbindelse med
supplerende dagpenge og om dagpengenes størrelse efter følgende
retningslinjer:
1) Med virkning fra 1. august 1988 gennemføres en regel om, at alle
arbejdsgivere betaler medarbejdere, der hjemsendes enten på grund
af overenskomstmæssige opsigelser eller på grund af
arbejdsmangel, force majeure, vejrlig, materialemangel,
arbejdsfordelingsordninger m.v., et beløb, som svarer til den
enkelte medarbejders individuelt udregnede dagpengesats ifølge
loven om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beløbet udbetales til den enkelte medarbejder sammen med den
lønudbetaling, som normalt udbetales for den periode, som ligger
umiddelbart forud for afskedigelsen/hjemsendelsen m.v.
2) Med virkning fra samme dato ændres reglerne om dagpengenes
størrelse således, at dimittendsatsen ikke i fremtiden skal ligge
til grund for udbetalingens størrelse, men at man i stedet for
overgår til beregning som for udbetaling af dagpenge i øvrigt,
dvs. den individuelle dagpengeberegning.
Bemærkninger til forslaget
Regeringen ændrede i 1982 reglerne om udbetaling af supplerende
dagpenge således, at medlemmer på grund af afskedigelse,
hjemsendelse, arbejdsfordelingsordninger m.v. fik udbetalt de
supplerende dagpenge på samme niveau som dimittender. Denne
ordning har medført:
1) at a-kassemedlemmer, der er blevet afskediget eller hjemsendt
midt i en beregningsperiode, er gået ned i indtægtsniveau, uden
at der kan tillægges medlemmerne nogen andel af grund eller
ansvar for hjemsendelsen.
2) at ordningen har medført, at hovedparten af de hjemsendte eller
afskedigede medlemmer med rette har følt, at de ved at gå på
arbejde har mistet penge.
3) at ordningen ikke har animeret de ledige eller hjemsendte
medlemmer til at påtage sig arbejde af kortere varighed.
Ordningen kan, som den virker nu og har virket før ændringen i 1982,
betragtes som en skjult erhvervsstøtteordning og er da også
blevet udnyttet som sådan især af fiskeriindustriens og havnenes
arbejdsgivere. Hertil kommer, at hele løsarbejderområdet er ramt
urimelig hårdt af den nuværende ordning.
Ordningen vil, som den er foreslået i nærværende forslag, animere
arbejdsgiverne til, at der bliver etableret ordnede
arbejdsforhold i specielt fiskeriindustrien og på de danske havne.
Forslagsstillerne vil være villige til, hvis regeringen finder det
nødvendigt, at være positive med hensyn til selektive
støtteordninger i en periode over for fiskeriindustrien for en
del af det nettooverskud, staten vil få af ordningen.
En betydelig mindreudgift for staten vil fremkomme, fordi det vil
tvinge de berørte arbejdsgivere til at planlægge deres produktion
bedre, således at hjemsendelser af den ene eller anden grund
bliver betydelig formindsket.