Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00139@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Regeringen opfordres til inden den 1. maj 1988 at udarbejde forslag

til lov om opsøgende og koordinerende ungdomsrådgivningsvirksomhed

ud fra nedenstående forudsætninger:

Ungdomsråd

Der skal gives kommunerne mulighed for i hver kommune at oprette et

ungdomsråd, som skal sikre de unges indflydelse og medbestemmelse

på kommunale forhold af betydning for unge, bl.a. ved deltagelse

i kommunale udvalg.

Ungdomsrådet skal have økonomi i forhold til antal unge i kommunen

og have eget sekretariat.

Ungdomsteam

Der skal gives kommunerne mulighed for at oprette et ungdomsteam.

Ungdomsteamet udøver den overordnede koordinering af vejlednings-

beskæftigelses- og uddannelsesindsats på lokalt plan.

Ungdomsteamet består af repræsentanter fra de institutioner,

organisationer, nævn eller kontorer, der arbejder med

ungdomsproblemer. Offentlige instanser eller private/selvejende

organisationer, som ved lov oppebærer hovedparten af

driftsudgifterne ved offentlige tilskud eller er tillagt opgaver

i forbindelse med løsning af ungdomsproblemer, oplysning eller

forebyggelse, skal deltage i ungdomsteamet.

Åben ungdomsrådgivning

Som en tværsektoriel foranstaltning skal der gives kommuner mulighed

for at etablere en åben ungdomsrådgivning.

Kommunerne får 50 pct. statsrefusion for udgifter til

ungdomsrådgivningen.

- Ungdomsrådgivningen skal være vederlagsfri og anonym.

- Ungdomsrådgivningen skal være til rådighed for enhver under 26 år,

men kan i enkelte tilfælde fortsætte rådgivning og vejledning ud

over det 26. år.

- Ungdomsrådgivningen skal virke opsøgende på gadeplan og i

miljøerne.

- Ungdomsrådgivningen skal kunne formidle kontakt til og/eller udøve

social, psykologisk og arbejdsmarkeds-, uddannelses- og

boligmæssig vejledning.

- Ungdomsrådgivningen samarbejder på det overordnede plan med andre

myndigheder under hensyn til den enkelte unges tarv

Bemærkninger til forslaget

+

+

jhs stat lovf - side Forslaget sigter mod at involvere ungdommen i

løsning af de individuelle problemer og de samfundsproblemer, der

opstår og hersker for unge overalt i samfundet. Forslaget vil

give mulighed for at løse koordineringsproblemer og

kompetenceproblemerne imellem de talrige vejledningsordninger,

der retter sig mod unge.

Selv om der er sket en indsats imod ungdomsarbejdsløsheden og imod

uddannelsesløsheden, så har vi i dag stadig ca. 60.000

registrerede ungdomsarbejdsløse; dertil er en restgruppe på ca.

40.000 ikke-uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, en

gruppe, som regeringen har sat spørgsmålstegn ved om den

offentlige indsats skal indrettes på at opfange. Dette forslag

vil ikke alene sigte mod denne gruppe, men også medinddrage de

ca. 60.000 ledige unge, hvoraf ca. 10.000 venter på lære- eller

praktikplads. Antallet af unge enlige mødre er stærkt voksende.

Ca. 16.000 børn og unge er anbragt uden for eget hjem.

Ungdomskriminaliteten vokser, medens vi også kriminaliserer

stadig flere af de unges handlinger. Mest foruroligende er børns

og unges selvmord og selvmordsforsøg, som af alle erkendes at

være et råb om hjælp, råb om at blive hørt i denne tiltagende

usolidariske og kolde teknologiske genopretningstid.

Sideløbende hermed stiger taksten for at være barn eller ung, det

være sig i vuggestue, børnehave, fritidshjem eller ungdomsklub.

Det er også et økonomisk spørgsmål, om barnet eller den unge er

omfattet af de forebyggende foranstaltninger. Hertil kommer, at

de ydelser eller mangel på samme, der gives unge, ofte tvinger

dem ud i kriminalitet - berigelser for at kunne eksistere i dette

optimistiske glamoursamfund.

25 pct. af alle børn og unge er på et eller andet tidspunkt ude i en

stærkt truet situation.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ungdomsrådet

I anledning af ungdomsåret blev der udsendt en opfordring til

kommunerne om at oprette ungdomsråd. Dette er kun i meget ringe

omfang fulgt op af kommunerne. Der har også hersket meget delte

meninger om ungdomsrådene. Nogle kommuner har været direkte imod

at give unge mulighed for kvalificeret indflydelse/medbestemmelse

på deres egne forhold, medens andre kommuner har været imod at

indføre et nyt fremmedgørelsesorgan til fremme af pamperiet.

Forslagsstillerne mener, at begge dele er udtryk for mistillid

til ungdommen. Der skal opbygges valgregler til ungdomsrådet, som

sikrer, at kommunens forskellige bydele og

interesse-/ungdomsorganisationer er repræsenteret.

Forslagsstillerne forudsætter, at denne del af lovforslaget

udarbejdes i samråd med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og på

baggrund af de erfaringer, der er opnået fra de eksisterende

ungdomsråd.

Det er vigtigt for ungdomsrådets selvstændige funktion, at det får

eget sekretariat, og at dette ansættes af ungdomsrådet.

Ungdomsrådet finansieres af kommunen på samme måde som

kommunalbestyrelsen. Det forudsættes, at der ydes betaling til

transport og tabt arbejdsfortjeneste, og at medlemmerne af

ungdomsrådet får tilbudt relevant kursus i kommunens og

samfundets funktion.

Ungdomsteam

Ungdomsteamet skal også være det første skridt på vejen til at

samordne forskellige vejledningsordninger. Forslagsstillerne

forestiller sig ikke, at der kun skal eksistere een

vejledningsordning, men en betydelig begrænsning vil være til

brugerens fordel.

Ungdomsteamet skal først og fremmest bestå af de offentlige

instanser, der er sat til at forvalte de forskellige

vejledningsopgaver og arbejdsløshedsbekæmpelsesopgaver.

Disse institutioner, råd, nævn, eller hvad de nu hedder, behøver

ikke primært at have opgaver omkring ungdom, men selvfølgelig

have ungdom som brugere af institutionen.

Teammøderne skal holdes så hyppigt - f.eks. een gang ugentlig - at

arbejdet i de forskellige institutioner ikke stoppes eller løber

videre uden at være drøftet i teamet.

Ungdomsteamet skal ikke behandle enkeltsager vedrørende personer,

men skal være den krumtap, hvorom planlægning og koordinering af

uddannelsesaktiviteter og beskæftigelsesaktiviteter drejer. Den

kompetenceproblematik, der eksisterer imellem

arbejdsmarkedsnævnene og kommunerne, er hindrende for

gennemførelse af ordentlig planlægning på vejledningsområdet.

Ungdomsteamet har ansvaret for denne planlægning og for den

overordnede prioritering af ressourcefordelingen til

iværksættelse af forskellige projekter og foranstaltninger til

bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed eller uddannelsestiltag.

Der fratages således ikke de enkelte institutioner nogen selvstændig

funktion, men de underlægges ungdomsteamet i den overordnede

planlægning. Der hører en forpligtelse til at deltage i

ungdomsteamet, idet institutionen forvalter offentlige midler.

Selv om kommunen er initiativtagende instans, så kan

kommunalbestyrelsen ikke tilsidesætte ungdomsteamets beslutninger

eller træffe beslutninger på dettes vegne. Ungdomsteamet er en

sammenblanding af kommunale, statslige og

organisationsinteresser. Da det kan forudses, at der kan opstå

konfliktproblemer i ungdomsteamet, indsættes den kommunale

tilsynsmyndighed som opmandsinstitution i konfliktsituationer,

uden at det skal forstås som en voldgiftsinstitution.

Tilsynsmyndigheden er valgt ud fra opfattelsen af, at den har

bedre lokalt kendskab.

Ungdomsteamets udgifter afholdes af de deltagende institutioner.

Sekretariatsfunktioner udføres af ungdomsrådgivningen, hvorved

sikres en tæt kommunikation til de dagligdagsproblemer, kommunens

unge står over for.

Åben ungdomsrådgivning

Den åbne ungdomsrådgivning udvider den eksisterende kommunale

ungdomsrådgivning til at omfatte alle problemsæt, som unge står

over for. Ungdomsrådgivningen er en kommunal institution, men

ikke henført til nogen særlig forvaltning, idet der netop ikke

skal være et særskilt problemkriterium for at kunne komme i den

åbne ungdomsrådgivning.

Det er ikke tanken, at ungdomsrådgivningen skal omfatte

ekspertpersoner inden for alle områder, men der skal være

personale, der ved, hvor oplysningerne findes, og som kan skabe

kontakt mellem den unge/grupper af unge og den instans, der kan

løse det pågældende problem.

En række muligheder til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed kan

udmærket igangsættes af unge selv med nogen sagkyndig støtte. En

sådan opgave er netop primært ungdomsrådgivningens: at sætte

grupper af unge i gang med løsning af konkrete opgaver. Den åbne

ungdomsrådgivning skal også kunne etablere kursus og uddannelser

specielt sammensat til de forskellige problemområder, der opstår

i den enkelte rådgivnings arbejdsområde. Sådanne kurser skal

kunne rekvireres på tekniske skoler og handelsskoler,

børneforsorgsseminarier eller sociale højskoler, højere

læreanstalter eller almindelige folkeskoler. Sådanne

uddannelsesarrangementer skal rekvireres til omkostningsprisen

uden det overhead, som foreskrives rekvireret undervisning.

Den åbne ungdomsrådgivning skal være en del af det miljø, som de

unge, der bruger ungdomsrådgivningen, også er en del af. Derfor

er det nødvendigt, at der i større bysamfund er flere

rådgivninger med selvstændig funktion. Ungdomsrådgivningerne er

sammen med ungdomsteamet et skridt henimod samordning af en række

ungdomsvejledninger i forskellig regi. Ungdomsrådgivningerne skal

samarbejde med de vejledningsinstitutioner m.v., der har tilbud

rettet til unge i kommunen, og koordinere enkeltsager, projekter

eller andre aktiviteter, der er i gang. Ungdomsrådgivningen kan

ikke tilsidesætte anden lovgivning som f.eks. dagpengelov og

bistandslov, men ungdomsrådgivningen kan med ungdomsteamet som

støtte forlange den enkelte sag koordineret i ungdomsrådgivningen

og i forbindelse hermed afholde koordineringsmøder mellem de

institutioner, der er involveret i enkeltsager, møder, hvori der

kan træffes bindende beslutninger, hvorfor det er vigtigt, at der

delegeres den nødvendige kompetence til de medarbejdere, der

deltager i koordineringsmøderne.

Den åbne ungdomsrådgivning skal samarbejde med det omliggende miljø

og arbejde på at støtte de sociale netværk. Konferencer,

offentlige møder om lokalproblemer eller lokalfester er nogle af

de muligheder, den åbne rådgivning kan bruge.

Den individuelle rådgivning er en vigtig del af tilbudet til de

unge. Denne del af funktionen skal udføres i snævert samarbejde

med et ungdomsrådgivningscenter, hvor de mere behandlingsmæssige

tiltag skal foregå.

Koordinering med kriminalforsorg omkring tilsyn og samfundstjeneste

samt etablering af boliger for kriminelle henhører sammen med

ungdomsboligaktiviteter - hvad enten det drejer sig om nybygning

eller etablering i gammelt byggeri - under den åbne rådgivning.

Versioner

1. 1988-05-21