Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00141@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden den 15. oktober 1988 at

fremsætte lovforslag om bydelsråd i København efter følgende

retningslinjer:

1. Borgerrepræsentationen skal have bemyndigelse til at oprette

bydelsråd, herunder til at træffe bestemmelse om inddeling af

København i bydele.

2. Bydelsrådene skal tillægges en selvstændig kompetence i kommunale

anliggender, der vedrører bydelen. Afgørelsen om, hvilke opgaver

(hovedsagelig serviceydelser, men også myndighedsudøvelse) der

skal udlægges, træffes af Borgerrepræsentationen.

3. Der skal åbnes mulighed for, at Borgerrepræsentationen ved

delegation kan henlægge opgaver til bydelsrådene.

4. Borgerrepræsentationen skal sørge for sekretariatsbetjening af

bydelsrådene.

5. Finansiering skal ske i forbindelse med vedtagelse af

årsbudgettet, hvor hvert af bydelsrådene tildeles en samlet

bevilling. Det skal sikres, at de midler, der tildeles

bydelsrådene, står i et rimeligt forhold til de hidtidige

udgifter på området, og der må ikke ske en usaglig

forskelsbehandling af rådene.

6. På de områder, hvor bydelsrådene er tillagt en selvstændig

kompetence, skal klagemyndigheden være den samme, som hvis

Borgerrepræsentationen havde truffet beslutningen. For så vidt

angår opgaver, som bydelsrådene får henlagt ved delegation, skal

der være klageadgang til Borgerrepræsentationen. Tilsynet med

bydelsrådene skal varetages af indenrigsministeren.

7. Valgmåden skal være almindelig og lige valg blandt bydelsvælgere,

jf. betænkning nr. 1114/1987 om Københavns Kommunes styrelse.

Beslutningsprocessen skal foregå efter reglerne i lov om

kommunernes styrelse.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I 1985 nedsatte den daværende indenrigsminister et embedsmandsudvalg

om Københavns Kommunes styrelse, som i sommeren 1987 afgav

betænkning (Betænkning nr. 1114). Her overvejes det at inddrage

København under den kommunale styrelseslov, og det foreslås, at

der udarbejdes et kapitel i loven om indførelse af bydelsråd i

Københavns Kommune.

I delbetænkning 539/87 fra et udvalg under Borgerrepræsentationen

anså et flertal tilvejebringelsen af en hjemmel til oprettelse af

bydelsstyre for en påtrængende opgave. Delbetænkningen blev

afgivet af et ad hoc-udvalg til Borgerrepræsentationen.

Da indenrigsministeren i indeværende folketingsår ikke har fremsat

lovforslag om ændring af de kommunale styrelseslove, har

forslagsstillerne fundet det vigtigt på nuværende tidspunkt at

påbegynde arbejdet på en ændring af lov om Københavns Kommunes

styrelse, der indebærer hjemmel til oprettelse af bydelsråd i

Københavns Kommune.

Formål

Oprettelse af bydelsråd i København vil tjene flere formål.

a) Oprettelsen vil imødekomme det generelle ønske om at styrke de

demokratiske grundtræk i samfundet ved at decentralisere

beslutningskompetence og ansvar. En styrkelse af nærdemokratiet

vil afbøde nogle af de ulemper, størrelsen af Københavns Kommune

giver anledning til.

Når beslutningerne tages tæt på de berørte borgere, vil dette give

mulighed for større hensyntagen og styrke interessen for det

politiske arbejde hos borgerne.

Oprettelsen af bydelsrådene vil indebære, at afstanden mellem borger

og folkevalgt vil blive mindre.

b) Oprettelsen vil give mulighed for en mere effektiv sagsbehandling

og en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, idet mindre

enheder tæt på borgerne vil kunne fungere mere uformelt og derfor

hurtigere, smidigere og billigere. Samtidig bliver resultaterne

formentlig »rigtigere«.

c) Bydelsrådene vil betyde, at der sker en aflastning af de

eksisterende politiske organer og dermed en forbedring af

arbejdsforholdene i Borgerrepræsentationen.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Det foreslås her, at bemyndigelsen til at oprette bydelsråd og til

at inddele København i områder skal ligge hos

Borgerrepræsentationen. Københavns Kommune må kunne formodes at

bære en inddeling i 14-16 bydele. De fleste bydele vil dermed få

et befolkningsgrundlag på 25.000-50.000 indbyggere.

Det er afgørende for bydelsrådenes succes, at de geografiske områder

er klart afgrænsede. Borgerrepræsentationens afgørelse skal

godkendes af indenrigsministeren.

Ad 2

Det foreslås at give bydelsrådene en selvstændig kompetence. Et

folkevalgt bydelsråd, der har et selvstændigt folkeligt mandat,

bør kunne træffe beslutninger uafhængigt af

Borgerrepræsentationen. Ligeledes er selvstændig kompetence for

bydelsrådene en forudsætning for, at Borgerrepræsentationen opnår

en reel aflastning.

Afgørelsen om, hvilke opgaver der skal udlægges, træffes af

Borgerrepræsentationen. Dette vil skabe de bedste muligheder for

et godt samarbejde mellem bydelsrådene og Borgerrepræsentationen.

Det er dog ligeledes en forudsætning for et godt samarbejde, at

der fra starten udlægges tilstrækkeligt med opgaver, således at

arbejdet i bydelsrådene bliver meningsfyldt.

Opgaverne vil først og fremmest være på serviceområdet, idet der her

vil være størst fordel og politisk interesse for en lokal

varetagelse. Udlægning af opgaver, der indebærer

myndighedsudøvelse (afgørelser), bør i det omfang, opgaverne er

lovbundne, ikke finde sted, idet disse ikke har lokal interesse

og det ikke kan anses for hensigtsmæssigt ud fra en administrativ

effektivitetsbetragtning. Myndighedsudøvelsen kan også indeholde

skøn, og er der plads til politiske skøn, f.eks. i

lokalplansager, bør disse afgørelser kunne udlægges.

Visse opgaver er i dag tillagt brugerorganer (skolenævn,

forældreråd, beboerråd). Disse brugerorganer bør der tages hensyn

til, men det kan ikke generelt udelukkes, at opgaver kan flyttes

fra brugerorganer til bydelsråd. Generelt er det meget vigtigt,

at de udlagte funktioner er veldefinerede, og at de tildeles

samtlige bydelsråd.

Ad 3

Det foreslås, at Borgerrepræsentationen ligeledes bør kunne delegere

opgaver til bydelsrådene. Borgerrepræsentationen skal føre en vis

kontrol og tilsyn med udøvelsen af de delegerede beføjelser. De

uddelegerede opgaver bør udgøre en mindre del af bydelsrådenes

opgaver.

Ad 4

Det foreslås, at bydelsrådene skal have sekretariatsbetjening fra

den eksisterende kommunale administration. Dette vil give en klar

fordel i form af administrativ kontinuitet, og problemer med

overflytning af personale undgås. En selvstændig

bydelsadministration er ikke særlig hensigtsmæssig ved en gradvis

udlægning af opgaverne til selvstændig afgørelse i bydelsrådene

og heller ikke egnet ved delegation. Henlægges der væsentlige

opgaver til bydelsrådene, bør der etableres et

bydelskontor/sekretariat.

Ad 5

Finansieringen af bydelsrådene skal ske ved en tildeling af en

samlet bevilling. De afsatte midler skal stå i rimeligt forhold

til de hidtidige udgifter på områderne, således at bydelsrådene

har mulighed for at løse opgaverne. Det skal endvidere sikres, at

der ikke sker en usaglig forskelsbehandling, og der må tages

højde for, at der er store forskelle mellem de enkelte bydeles

udgiftsbehov på forskellige områder med hensyn til befolkningens

sammensætning, boligmasse osv. Bydelsrådene skal have indflydelse

på den del af budgettet, som vedrører deres virksomhed, og skal

komme med forslag til budgettet. Dette vil styrke

samarbejdsmulighederne mellem Borgerrepræsentationen og

bydelsrådene. Indenrigsministeren skal fastsætte regler om

Borgerrepræsentationens meddelelse af bevilling til bydelsrådene.

Der bør som hovedregel ikke kunne gives tillægsbevillinger til

udgifter, som bydelsrådene kunne eller burde have taget i

betragtning ved budgetforslagsudarbejdelse. Lovbundne eller på

anden måde uafviselige udgifter, som fremkommer efter

budgetforslagene, skal kunne dækkes ved tillægsbevilling.

Ad 6

I det omfang bydelsrådene har selvstændig kompetence, bør borgerne

kunne klage til de almindelige klagemyndigheder i samme omfang,

som hvis afgørelserne var truffet af Borgerrepræsentationen.

Overdragelse af beslutningsmyndighed til bydelsrådene bør

selvfølgelig ikke medføre, at borgerne berøves klageadgang og

dermed får forringet deres retsstilling.

I det omfang opgaverne er delegeret til bydelsrådene, bør der være

mulighed for klageadgang til Borgerrepræsentationen i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger. Bydelsrådene bør undergives almindeligt kommunalt

tilsyn. Tilsynet med Københavns Kommune udøves af

indenrigsministeren, og ministeren bør også være tilsynsmyndighed

i relation til bydelsrådene.

Ad 7

Valgret til bydelsrådene foreslås tillagt personer, som har valgret

til Borgerrepræsentationen og bopæl i bydelen. Endvidere foreslås

det, at enhver, som har valgret, er valgbar. Ingen skal dog

samtidig kunne være medlem af Borgerrepræsentationen og af et

bydelsråd. Bydelsrådenes medlemmer foreslås valgt for 4 år

samtidig med valg til Borgerrepræsentationen og i øvrigt efter

reglerne i den kommunale valglov. Bydelsrådenes medlemstal

foreslås fastsat til mindst 9 og højst 15.

Bydelsrådenes beslutningsproces vil med visse tillempninger kunne

foregå efter reglerne i den kommunale styrelseslov om

kommunalbestyrelsens beslutningsproces. Reglerne om

kommunalbestyrelsesmedlemmers rettigheder og pligter foreslås

ligeledes anvendt på bydelsrådenes medlemmer med visse

tillempninger.

Versioner

1. 1988-05-21