Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00142@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om en mere

retfærdig formueskat efter følgende principper:

1) Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver fjernes på nær

nedslaget for så vidt angår skove.

2) I det formueskattepligtige beløb skal indgå værdien af særlig

værdifuldt indbo, herunder samlinger, kunstgenstande, malerier,

smykker, sølvtøj, antikviteter, ægte tæpper m.v., idet der dog

heri gives et bundfradrag vedrørende værdien af indbo m.v. i et

gennemsnitligt normalhjem, som ansættes til 400.000 kr. reguleret

efter personskattelovens § 20. Forsikringssummen benyttes normalt

som udgangspunkt for værdiansættelsen.

3) Værdien af aktier, der ikke er omsættelige, fastsættes efter den

indre værdi i virksomheden tillagt goodwillbeløbet og i øvrigt

beregnet efter de retningslinjer, ligningsrådet vedtog 15. marts

1988.

4) Der fastsættes en ordning, således at hovedaktionærer, dvs.

aktionærer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2 og 3, kan betale den formueskat, som forholdsmæssigt kan

henføres til aktierne i det selskab, hvori den pågældende er

hovedaktionær, i stemmeberettigede aktier i det pågældende

selskab. Aktiernes værdi som betalingsmiddel af formueskatten

ansættes efter kursen som beregnet i punkt 3. Der fastsættes

regler, hvorefter aktieoverdragelse efter dette punkt helt

friholdes for aktieavancebeskatning.

Der fastsættes regler således, at stemmeretten til de aktier, der er

overdraget som betaling af formueskat, skal udøves af de ansatte

i virksomheden gennem et af de ansatte valgt virksomhedsråd.

5) Der fastsættes regler, hvorefter folke-, førtids- og

invalidepensionister, personer, der modtager tjenestemands- eller

tjenestemandslignende pension, løbende udbetalt pension i henhold

til overenskomst eller efterløn kan udskyde betalingen af den del

af formueskatten, der forholdsvis falder på een ejerbolig

og/eller een fritidsbolig, der benyttes af ejeren, indtil

ejendommen afhændes eller går i arv. En efterlevende, som sidder

i uskiftet bo, skal kunne fortsætte med formueskatteudskydelsen,

som om ægtefællen ikke var død. Den således udskudte formueskat

tinglyses og renteberegnes efter tilsvarende regler, som gælder

for pensionisters udskudte ejendomsskat.

6) Den formueskattepligtige bundgrænse ansættes til 1 mio. kr. pr.

person og således, at ægtepar har indbyrdes overførselsret for

uudnyttet bundfradrag. For børn under 18 år fastsættes

bundfradraget til 25 pct. af det normale fradrag, som reguleres

efter reglerne i personskattelovens § 20.

7) Nedslagsreglerne i personskattelovens § 19 fjernes, således at

formueskat ikke indgår i skatteloftsberegningen.

8) Med det formål at sikre en ligestilling mellem danske

virksomhedsejere og udlændinge, der opkøber danske virksomheder,

pålægges det regeringen at nedsætte et udvalg, der undersøger

mulighederne for og virkningen af at flytte formueskatten på

aktier over i selve aktieselskabet gennem en selskabsformueskat.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formueskatten er efter SF's opfattelse et absolut nødvendigt

korrektiv til en meget ufuldstændig indkomstskat og ingen eller

kun ringe beskatning af kapitalgevinster. På denne måde

undslipper hvert år milliardindkomster en egentlig beskatning.

For dog at sikre, at de grupper, der formår at sikre sig meget

store ubeskattede indtægter, trods alt yder lidt til

samfundshusholdningen, er det vigtigt at fastholde og udbygge

formueskatten, indtil der sker en fuldstændig og progressiv

beskatning af alle typer indkomster, avancer eller

formuestigninger.

På denne baggrund anser SF det meste (men ikke alt) af den højlydte

jamren, som høres i denne tid fra formueskattebetalerne, som det

rene gas. Når skatteministeren f.eks. i en stort opsat artikel i

Erhvervsbladet den 2. marts 1988 »dokumenterer«, at en formueløs

pensionist er lige så godt stillet som en pensionist med en

formue på 1,4 mio. kr., er det nok at stille spørgsmålet: »hvem

mon ministeren helst ville være?», for at afdække hykleriet.

Som det er fremgået af formueskatteudvalgets netop udsendte

betænkning, findes der ikke noget mere progressivt element i det

danske skattesystem end formueskatten. Det er så decideret

personer med meget høje indkomster, der betaler formueskat.

Ifølge Danmarks Statistiks publikation »Skatter og afgifter

1987«, betaler den gennemsnitlige husstand 40 kr. i formueskat.

Det gælder for de 3,7 millioner mennesker, der tjener under

175.000 kr. Men for de 4.000 mennesker, der tjener over 1 mio.

kr. i bruttoindkomst, betales gennemsnitligt 71.000 kr. i

formueskat.

Hertil kommer, at personer, der har så stor en formue, at der skal

betales formueskat, typisk også vil have en nettorenteindkomst -

eller kapitalindkomst - som det hedder med skattereformens

terminologi. Som følge af skattereformen blev netop

nettorenteindtægter beskattet væsentlig lavere end

arbejdsindkomst, hvilket er yderligere et argument for at sikre

en retfærdig formueskat.

Selv om formueskatten således klart rammer netop den personkreds,

som har de højeste indkomster, er der undtagelser og uheldige

virkninger, som bør korrigeres. Derfor har SF fremsat de

ovenstående forslag til ændringer.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1) Formunedslaget på fysiske erhvervsaktiver

Formuenedslaget på fysiske erhvervsaktiver savner enhver

begrundelse. I forvejen er en lang række fysiske erhvervsaktiver

ikke optaget til handelsværdien, hvilket typisk gælder

driftsmidler og skibe, hvorpå der er forlods afskrevet. Ligeledes

er ejendomsvurderingen normalt lavere end den faktiske

handelsværdi på grund af inflationen. Endelig betyder

nedslagsreglerne, at endog meget store formuer ikke behøver at

blive formuebeskattet, hvilket følgende lille eksempel viser:

Vi antager, at en skatteyder har en formue anbragt i værdipapirer

med en kursværdi på 50 mio. kr. Ved at omplacere en brøkdel af

formuen i erhvervsejendomme, vil formueskatten helt kunne

forsvinde.

Der anskaffes erhvervsejendomme til et samlet beløb af 100 mio. kr.

med f.eks. 20 mio. kr. i udbetaling. Ejendommene vil typisk have

en ejendomsværdi på kun 80 mio. kr.

Herefter ser formueberegningen for multimillionæren ud som følger:

Ejendomme, ejendomsværdi 80 mio. kr. - formuenedslag, fysiske erhvervsaktiver 32 mio. kr. Ejendommens formueskattepligtige værdi 48 mio. kr. Kursværdi, værdipapirer 30 mio. kr. 78 mio. kr. - ejendommens gæld 80 mio. kr. Skattepligtig formue - 2 mio. kr.

Multimillionæren i det pågældende eksempel vil således efter

anskaffelsen af disse erhvervsaktiver have nedbragt sin

skattepligtige formue fra 50 mio. kr. til minus 2 mio. kr.

For ikke at opmuntre til fældning af vore skove fastholdes nedslaget

for så vidt angår skove.

Ad 2) Særlig værdifuldt indbo

SF finder det uholdbart, at særlig værdifuldt indbo ikke skal

medregnes i den skattepligtige formue. Det giver en skævvridning

mellem formueejere, der investerer i f.eks. malerier,

antikviteter, kostbart indbo m.v., og formueejere, der sætter

formuen i sparekassen. Vi forestiller os en ordning som den, der

allerede kendes fra Norge, hvor der gives et bundfradrag svarende

til værdien af et pænt hjem, og hvor man tager udgangspunkt i

forsikringssummen for indboet i den udstrækning, denne sum

overstiger værdien af et pænt hjem.

Bundfradraget - værdien af et normalt hjem - ansættes til 400.000

kr. Særlige værdier, samlinger m.v., der opbevares uden for

hjemmet og derfor ikke er omfattet af indboforsikringen, ansættes

til omtrentlig handelværdi. I tvivlsspørgsmål benyttes

anskaffelsessummen. (Se bilag 1).

Ad 3) Værdiansættelse af ikke omsættelige aktier

Ligningsrådet har netop gennemført nye regler for beregning af

good-will i en virksomhed i drift. Aktiekursen skal således

ansættes til summen af selskabets indre værdi tillagt

good-will-værdien og uden det nuværende nedslag. Hermed bringes

værdiberegningen af ikke omsættelige aktier i overensstemmelse

med den værdiberegning, der i øvrigt finder sted. (Se bilag 2).

Ad 4) Hovedaktionærreglen

Formueskatten møder især kritik fra hovedaktionærer i små og

mellemstore familieaktieselskaber, som påstår, at formueskatten

ødelægger deres erhvervsgrundlag, fordi den dræner virksomheden

for driftskapital. SF mener, at kritikken er voldsomt overdrevet,

men vil ikke afvise, at der i visse tilfælde kan være reelle

problemer. Forøger ejeren sin løn for dermed at kunne betale

formueskat, vil der i sjældne tilfælde kunne statueres maskeret

udbytte, og forøger ejeren udbyttet, rammes han af

dobbeltbeskatningen. SF har med den foreslåede løsning, hvorefter

formueskatten kan afregnes i aktier i virksomheden, fundet en

løsning, som ikke vil dræne virksomheden for så meget som een

krone. Løsningen med at afregne i aktier har endvidere den

fordel, at samfundet også kommer til at deltage i den risiko, der

er ved virksomhedens drift. Var aktiernes kurs overvurderet,

fordi virksomheden løber ind i vanskeligheder, så er

afregningskursen for de aktier, der benyttes til

formueskattebetaling, også overvurderet. Bliver aktierne efter

nogle år intet værd, er der reelt heller ikke blevet betalt nogen

formueskat heraf, for så bliver samfundets aktiepost jo heller

ikke noget værd.

Formueskatten kan kun afregnes i stemmeberettigede aktier. For at

undgå unødigt bureaukrati overdrages stemmeretten på disse aktier

til virksomhedens ansatte, som udøver stemmeretten gennem et

valgt virksomhedsråd. På denne måde sikres, at stemmeretten

udnyttes af en personkreds, der har en aktiv interesse i

virksomhedens fortsatte drift.

Aktier, der overdrages på denne måde som betaling for den på

aktierne hvilende formueskat, fritages helt for

aktieavancebeskatning.

Ad 5) Pensionistreglen

Der har i debatten om formueskatten været megen kritik fra

pensionister, der har anskaffet ejerbolig for mange år siden med

en - i dag - attraktiv beliggenhed. Sådanne ejendomme vil især i

storbyerne medføre, at man passerer den formueskattepligtige

bundgrænse. Da samtidig indkomsten er faldet på grund af

pensionering, hævdes det, at formueskatten tvinger disse

mennesker fra hus og hjem. Selv om SF mener, at også denne kritik

er overdrevet, er det for os afgørende, at ældre ikke tvinges til

at flytte, hvis ikke de ønsker det. Derfor har vi foreslået, at

de nuværende regler for udskydelse af formueskatten, til

ejendommen enten går i arv eller sælges, udbygges, således at en

betydelig større personkreds omfattende alle typer af

pensionister og efterlønsmodtagere kan benytte ordningen. Den

foreslås administreret på samme måde, som det i dag sker med

ejendomsskatten.

Af den således udskudte formueskat svares en ikke fradragsberettiget

rente i overensstemmelse med reglerne for udskudt ejendomsskat.

Ad 6) Dobbelt bundfradrag for ægtepar

Endelig har formueskatten været kritiseret, fordi den enliges

bundfradrag er af samme størrelse som ægtepars. Det er hævdet, at

denne beregningsform er en særlig skat på en bestemt samlivsform.

SF mener, at denne kritik er berettiget, hvorfor vi foreslår, at

ægtepar skal have dobbelt så stort et fradrag som enlige.

Børn under 18 år skal derimod kun have et bundfradrag svarende til

25 pct. af normalfradraget.

Da SF med disse forslag inddrager en række formuebeløb under

beskatning, der ikke tidligere har været medregnet, mener vi at

kunne hæve ægtepars bundfradrag voldsomt - nemlig fra ca. 1,3

mio. kr. til 2 mio. kr. - mens enliges bundfradrag næsten kan

fastholdes på det nuværende niveau.

Ad 7) Nedslagsreglerne i det vandrette skatteloft fjernes

De nuværende nedslagsregler for så vidt angår det vandrette

skatteloft betyder i praksis, at meget formuende personer helt

slipper for at skulle betale statsskat på grund af

nedslagsreglerne. Det finder SF ikke acceptabelt, hvorfor vi

foreslår, at formueskatten ikke indregnes i det vandrette

skatteloft.

Ad 8) Undersøgelsesudvalget vedrørende udlændinges fortrinsstilling

Det har med rette været anført, at udlændinge, der ejer danske

virksomheder, har en fortrinsstilling, da de ikke betaler

formueskat, medmindre de er bosiddende i et af de lande, der har

sådanne regler. SF mener, at problemet er reelt, og foreslår

derfor nedsat et skattedepartementalt undersøgelsesudvalg, som

skal overveje mulighederne for at flytte formueskatten på

aktiebesiddelse over i aktieselskabet gennem etablering af en

selskabsformuebeskatning.

Forslagets provenuvirkninger

Selv om en lang række af de mennesker, der i dag betaler formueskat,

kommer til at slippe helt eller næsten helt for formueskat, fordi

bundgrænsen hæves for ægtepar, så vil formueskatten årligt

fremover mindst indbringe yderligere 1 mia. kr.

De, som kommer til at betale mere, er typisk også dem, som har

kunnet undslippe formueskatten på grund af nedslagsregler,

formueskattefrihed for samlinger, særligt indbo m.v.

Derimod vil virkningen af SF's forslag for det almindelige ægtepar

med lidt på kistebunden, et ordinært udstyret hjem, en ejerbolig

og et fritidshus uden ret megen gæld være, at ægteparret slipper

afgørende billigere.

Bilag 1

Spørgsmål fra Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg om de norske

formueskatteregler vedrørende indbo m.v. og skatteministerens

besvarelse heraf

Ad

Forslag til lov om begrænsning af adgangen til tinglysning af

pantesikkerhed i fast ejendom til bekæmpelse af overforbrug.

Af Thoft (SF) m.fl.

(Lovforslag nr. L 38). (Folketinget 1986-87 (1. samling)).

Spørgsmål:

Ministeren bedes orientere om de norske regler, der svarer til

reglerne om, at indbo og samlinger er formueskattepligtige.

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Det Kgl. Finans- og Tolldepartement,

Norge, med anmodning om at bidrage til besvarelsen heraf. Der er

fra norsk side oplyst følgende (oversat til dansk):

»I henhold til gældende norske skatteregler skal privat indbo og

løsøre, som ikke giver indtægt, formuebeskattes af den del af

salgsværdien, som overstiger 100.000,00 kr. Dette følger af

skattelovens § 36, første led, og § 37 a, hvorfra citeres:

Skattelovens § 36, første led:

»Formuen ansættes til det beløb, som den 1. januar i det år,

ligningen foretages, efter gængse priser udgør den virkelige

værdi af den skattepligtiges rørlige formue og faste ejendom,

samt udestående fordringer efter fradrag af påhvilende gæld.«

Skattelovens § 37:

»Ved værdiansættelsen af formuen gælder følgende regler:

a. - - -

Af den samlede værdi af skatteyderens indbo og andet løsøre, som

ikke giver indtægt, herunder dog ikke motorkøretøjer,

campingvogne og lystfartøjer, medregnes kun den del, som

overstiger 100.000 ,00 kr.«

Udtrykket »indbo og andet løsøre« omfatter møbler og andet udstyr i

hjemmet, smykker, samlinger af kunstgenstande, bøger, frimærker

og lign.

Til grund for formueansættelsen lægges salgsværdien pr. 1. januar.

Da det er vanskeligt at fiksere salgsværdien for privat indbo og

løsøre, bliver værdien i praksis fastsat til en vis del af

forsikringsværdien.

Der er fastsat følgende vejledende normer:

- Af de første 400.000,00 kr. 12,5 pct. (50.000) - Af de næste 200.000,00 kr. 20 pct. (40.000) - Af det overskydende 40 pct.

Indbo og løsøre, som er forsikret for 625.000,00 kr., svarer altså

til en salgsværdi på 100.000,00 kr. og bliver følgelig ikke at

beskatte som formue.

Gevinst ved salg af indbo eller andet løsøre, som har været brugt i

sælgerens eller hans families bopæl eller husholdning, er ikke

skattepligtig, jf. skattelovens § 43, nr. 1 a.'

Bilag 2

STATSSKATTEDIREKTORATET

SD-Cirkulære

Den 24. marts 19882. kt. j.nr. 370-467-89

Skønsmæssig ansættelse af goodwill

1. Indledning

Ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående

interesser med hensyn til fastsættelsen af overdragelsesprisen

(f.eks. hovedaktionær/selskab, selskab/hovedaktionær eller

forælre/børn) fastsættes værdien af good-will efter et skøn over

handelsværdien.

Ligningsmyndighederne har ofte som vejledning for skønnet anvendt en

regel, hvorefter goodwill normalt ansættes til halvdelen af

gennemsnittet af virksomhedens skattepligtige indkomst i de

seneste 3 år før overdragelsen, jf. ligningsvejledningen 1986, L

6.4.

Denne vejledende regel har i de senere år været genstand for kritik,

idet den anses for at være for unuanceret og for at føre til

uacceptable resultater. Spørgsmålet har været behandlet i en

arbejdsgruppe med repræsentanter for bl.a. advokater og revisorer.

Ligningsrådet har herefter vedtaget at erstatte den hidtidige

vejledende regel for skønnet over værdien af goodwill med den

nedenfor anførte beregningsregel.

2. Den ny beregningsmetode i hovedtræk

Beregningen foretages med udgangspunkt i den skattepligtige indtægt

i de seneste 3 år forud for overdragelsen. Indtægten reguleres

med renteindtægter og -udgifter, idet sælgerens finansiering af

virksomheden ikke antages at have indflydelse på virksomhedens

goodwill. Endvidere reguleres for rent skattemæssige

dispositioner såsom henlæggelse til investeringsfond,

forskudsafskrivning og ændring i varelagernedskrivning.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle fragår, idet beløbet

træder i stedet for lønudgift.

Der tages ikke hensyn til budgetter på grund af disses usikkerhed,

men i stedet foretages en beregning af indtjeningens

udviklingstendens.

I indtjeningen fragår driftsherreløn, og der regnes med en

standardiseret forrentning af de overdragne aktiver bortset fra

goodwill, idet kun den herefter resterende indtjening er til

rådighed til forrentning af goodwill.

Restbeløbet kapitaliseres med 5 ud fra den betragtning, at en køber

vil kræve sin investering i goodwill forrentet med 20 pct.

Det fremkomne resultat reduceres til halvdelen, fordi goodwill ikke

beskattes og ikke kan afskrives skattemæssigt.

3. Beregningsreglens nærmere udformning

3.1. Indtjeningsevnen

Grundlaget for opgørelsen af indtjeningsevnen er virksomhedens

skattepligtige indtægt i de sidste 3 år før overdragelsen.

3.1.1. Regulering af de enkelte år

Den skattepligtige indtægt reguleres med renteindtægter og

-udgifter, overførsel til medarbejdende ægtefælle,

investeringsfondshenlæggelser, forskudsafskrivninger samt ændring

i varelagernedskrivning i forhold til det foregående år.

3.1.2. Udviklingstendensen

Udviklingstendensen beregnes på grundlag af forskellen mellem de

regulerede skattepligtige indtægter i de 3 sidste år før

overdragelsen.

Forskellen mellem sidste og næstsidste år før overdragelsen ganges

med 2/3. Forskellen mellem næstsidste år og tredjesidste år

ganges med 1/3. Disse 2 beløb lægges til den regulerede

skattepligtige indtægt i det sidste år før overdragelsen.

Beregningen kan udtrykkes ved formlen 1/3 af (5 gange sidste års

regulerede indtægt minus næstsidste års regulerede indtægt minus

tredjesidste års regulerede indtægt).

3.1.3. Driftsherreløn

Ved salg af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det

herefter fremkomne beløb, dog højst 500.000 kr., for

driftsherreløn og fratrækkes.

3.1.4. Forrentning af overtagne aktiver

Endvidere fratrækkes en forrentning af de overtagne aktiver bortset

fra good-will. Forrentningsprocenten fastsættes til den senest

offentliggjorte kapitalafkastsats efter virksomhedsskatteloven.

Kapitalafkastsatsen er for tiden 11 pct., jf. SD-cirkulære

1987-40.

3.2. Kapitalisering

Indtjeningsevnen beregnet efter punkt 3.1. kapitaliseres med 5.

3.3. Reduktion til halvdelen

Som følge af beskatningsreglerne for good-will reduceres det

kapitaliserede beløb til halvdelen, som udgør værdi af goodwill.

4. Beregningsreglens anvendelsesområde

Beregningsreglen er alene en vejledning for skønnet over

goodwillværdien og må derfor helt eller delvis fraviges, hvor

særlige forhold gør sig gældende. Sådanne særlige forhold kan

være væsentlige ændringer i principperne for indkomstopgørelsen i

3 års perioden, f.eks. med hensyn til igangværende arbejder eller

afskrivning.

Foreligger der faste branchekutymer, der også følges ved

overdragelser mellem fremmede, eller fremlægges sagkyndige

erklæringer, der er tilstrækkeligt underbyggede, alle

dokumenterede købstilbud fra fremmede, kan beregningsreglen ikke

anvendes.

5. Ikrafttræden

Cirkulæret har virkning for good-will, der overdrages den 1. maj

1988 og senere. Beregningsreglen kan også finde anvendelse i

verserende klagesager vedrørende tidligere overdragelser, hvis

skatteyderen ønsker det.

Hans Westerberg

/ Marianne Mandahl

Underbilag til bilag 2

Eksempel

Tredjesidste år Næstsidste år Sidste år før før før overdragelsen overdragelsen overdragelsen Skattepligtig indtægt 200.000 190.000 260.000 - medarbejdende ægtefælle -100.000 - renteindtægter - 10.000 - 12.000 - 8.000 + renteudgifter 50.000 62.000 53.000 + investeringsfonds henlæggelser 20.000 0 50.000 + forskudsafskrivning 0 50.000 0 +/- varelagerregulering - 10.000 +10.000 - 5.000 Reguleret skattepligtig indtægt 250.000 200.000 350.000 Kr. Indtjeningsevne før driftsherreløn og med regulering for den beregnede udviklingstendens: 5 x 350.000 - 200.000 - 250.000 3 433.333 - driftsherreløn 50 pct. (maks. 500.000) 216.667 - forrentning af overtagne aktiver bortset fra goodwill: 11 pct. af 1.200.000 kr. 132.000 Rest til forrentning af good-will 84.667 84.667 kr. kapitaliseres med 5 423.335 Goodwill = halvdelen heraf 211.668 Afrundet til 210.000

Versioner

1. 1988-05-21