Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00143@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

særlige initiativer over for arbejdsmæssigt og økonomisk dårligt

stillede efter følgende retningslinjer:

1. I bistandsloven etableres mulighed for særlig forebyggende hjælp

med socialpolitisk sigte.

2. Efter 3 måneders ledighed skal en bistandsklient individuelt

tilbydes enten arbejde i 12 måneder eller uddannelse i op til 2

år.

3. I bistandsloven indføres særlige regler om gældssanering for

kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og modtagere af

sygedagpenge over en langvarig periode.

4. Ved udmåling af kontanthjælp skal der efter 3 måneder ses bort

fra halvdelen af en arbejdsindtægt optjent ved arbejde i op til

10 timer ugentlig, dog højst 600 kr.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Undersøgelsen om de fattige i Danmark (Socialforskningsinstituttets

publikation nr. 166: De fattigste i Danmark) viste klart, at der

er behov for en ekstra indsats over for de bistandsmodtagere, som

er dårligt stillede, eller som er ganske særligt truede.

Det drejer sig om udstødte grupper fra arbejdsmarkedet og enlige

forsørgere, som oftest kvinder.

Forslaget gør op med en række grundsætninger inden for såvel det

sociale område som arbejdsmarkedet, men ønsker man virkelig at

styrke disse grupper, må der gøres op med nogle af traditionerne,

f.eks. bistandslovens grundsætning om, at der skal være sket en

social begivenhed, før der kan ydes bistand. Selv om reglen ikke

i alle tilfælde danner grundlag for at sætte en

hjælpeforanstaltning i gang, er denne forudsætning tit brugt som

en årsagsforklaring på, at der i forskellige tilfælde ikke kan

ydes hjælp.

Socialistisk Folkeparti ønsker, at de mange undersøgelser og

konstateringer om de fattige i Danmark sætter sig spor i

lovgivningen, så kommuner får mulighed for at bekæmpe

fattigdommens opståen og følger. Fattigdom er ikke kun et

spørgsmål for de velgørende organisationer. De kan lindre og

hjælpe, men de har meget svært ved at sætte effektivt ind med

bekæmpende foranstaltninger.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1. Der er i mange tilfælde behov for, at der alene eller ud over

almindelig bistandshjælp eller uddannelseshjælp kan ydes beløb

til f.eks. gældssanering, rejser til besøg hos slægtninge,

anskaffelse af hjælpemidler/tekniske indretninger eller

enkeltstående ydelser til forsørgelse, som vil sætte den enkelte

eller familien i stand til at fungere på arbejdsmarkedet eller

forhindre en yderligere forværring af den sociale situation.

Ad 2. Bistandsklienter har i dag ingen reel mulighed for at få

jobtilbud eller komme i beskæftigelse, medmindre der gøres en

ekstraordinær indsats. Det sker desværre i alt for begrænset

omfang i dag. Forslaget vil betyde, at mange

bistandshjælpsmodtagere rives ud af en grå og udsigtsløs

tilværelse, som ofte er præget af et for stort alkoholforbrug og

en kulturel tomhed. Der henvises til SF's forslag til

folketingsbeslutning om ændring af loven om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring, B 132, hvori det foreslås, at

revalidender og bistandshjælpsmodtagere skal kunne blive

dagpengeberettigede efter 6 måneders medlemskab af en a-kasse.

Ad 3. Mange bistandshjælpsmodtagere, førtidspensionister og

dagpengemodtagere har oparbejdet stor gæld ikke mindst til det

offentlige. Disse gældsforhold er til hinder for, at den

gældstyngede kan komme i gang med arbejde eller uddannelse.

Gældssaneringsloven bliver af skifteretterne administreret med en

undergrænse for gældsstørrelsen (ca. 200.000 kr.) som ligger over

den almindelige gældsstørrelse for bistandsklienter. Hertil

kommer det forhold, at de fremtidige indtægtsforhold ikke er

afklaret. Bistandsklienter har ofte behov for at få afviklet gæld

af en størrelsesorden på omkring 40.000-50.000 kr. og få

eftergivet bidragsgæld og skattegæld, som nok kan være af en

anden størrelsesorden.

Ad 4. Det virker i mange situationer urimeligt, at mennesker på

bistandshjælp, som forsøger at komme i gang på arbejdsmarkedet

eller ved indsats i lokalmiljøet, f.eks. ved et mindre job eller

lignende, straks får skåret deres bistandshjælp 100 pct. ned i

forhold til det tjente. Sigtet med denne bestemmelse er at få

bistandshjælpsmodtagere i gang på arbejdsmarkedet. Selv om der

ikke er foreslået nogen tidsbegrænsning, er det ikke meningen at

etablere varige ordninger, men at de individuelle situationer

bedømmes ud fra sigtet om genetablering på arbejdsmarkedet.

Versioner

1. 1988-05-21