Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00144@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag med

henblik på at fremme fornyelse i socialpolitikken ved gennemførelse

af følgende socialkulturelle initiativer:

1. Der skabes mulighed for at yde 50 pct. statsrefusion til særlige

forebyggende rådgivnings- og vejledningsinitiativer.

2. I bistandsloven skabes mulighed for oprettelse af uformelle

aktivitetssteder med 50 pct. statslig refusion for arbejdsløse,

bistandshjælpsmodtagere og andre.

3. I bistandsloven skabes mulighed for etablering af projektarbejde

med grupper af bistandshjælpsmodtagere eller personer/grupper,

der er særligt truede i social henseende.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forsøg inden for socialt arbejde har siden 1980 været en aktivitet i

Socialstyrelsen med henblik på udvikling af nye metoder i socialt

arbejde og som såkaldt bløde styringsmidler i forbindelse med

decentralisering af socialpolitikken.

Der tales ligefrem om en forsøgsstrategi som styringsmiddel, som på

linje og i samspil med øvrige styringsmidler og regeldannelser

angiver nye veje og fornyelse i socialpoltikken.

Der er nu efter 8 år med forsøgsvirksomhed grund til at se på forsøg

som en metode i socialt arbejde, der sikrer udvikling og

fornyelse i socialpolitikken. Der er egentlig tale om

projektarbejde, der skal have mere frie rammer og befries for

stram centralistisk styring.

I en undersøgelse, som Finansudvalget har foranlediget, om en

evaluering af Socialstyrelsens forsøgsmidler, påpeges det, at der

er behov for større støtte til de enkelte projekter i form af

faglig vejledning, men der tages samtidig afstand fra et

bureaukratisk og langsommeligt bevillingssystem.

Socialistisk Folkepartis forslag bygger på de erfaringer, der er

gjort ved de hidtidige forsøg, og på ønsket om decentralisering

og selvforvaltning, som SF mener er vigtige elementer i

socialpolitikken.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Til pkt. 1.

De nye veje i socialpolitikken er decentralisering og mobilisering

af lokalmiljøet og styrkelse af det sociale netværk. Det kan ikke

ske fra centrale rådhuse eller minirådhuse i lokalområderne. I

Socialforskningsinstituttets socialreformundersøgelser er det

påpeget, at de mindre socialforvaltninger har større mulighed for

at løse sociale problemer på grund af deres kendskab til

lokalsamfundets struktur og bæreevne i sociale netværk.

Igennem talrige forsøg er det påvist, at sociale forandringer i

retning mod bedre social funktion sker sikrest på et tværfagligt

grundlag. Derfor er det vigtigt, at kommunerne gennem

statsrefusion tilskyndes til at oprette tværsektoriale

rådgivnings- og informationstilbud i lokalmiljøerne.

De særlige initiativer kan f.eks. være fremskudte rådgivnings- og

informationscentre, som har til opgave at skabe aktiviteter og

danne sociale netværk. De fremskudte centre bør fungere i

gadeplan, og de skal ikke have kontrollerende funktioner. Et

udadrettet informationsarbejde og opsøgende virksomhed skal være

hovedaktiviteterne.

Det er vigtigt, at størrelsen af de fremskudte centre er omkring

8-10 ansatte. Det er i den offentlige forvaltningspraksis

utraditionelt, men i den private servicesektor - f.eks. banker og

sparekasser - fungerer små decentrale forvaltningsenheder

udmærket selv med brede publikumsopgaver.

Staten afholder 50 pct. af udgifterne til sådanne initiativer. På

længere sigt må socialforvaltningernes virksomhed i form af

rådgivning og vejledning refunderes med 50 pct. af udgifterne. I

et svar til Folketinget på spørgsmål S 352 har socialministeren

tilkendegivet, at socialforvaltningernes rådgivning og vejledning

er en ydelse, der ifølge bistandsloven kan påklages.

Til pkt. 2

For unge og ældre findes mange fritidstilbud eller omsorgscentre,

men for voksne er der i dagtimerne ingen mulighed for offentlige

tilbud om aktivitet. Det er selvfølgelig ud fra den betragtning,

at det almindelige er, at voksne går på arbejde, og deres

fritidsaktiviteter dækkes af de almindelige fritids-, sports-

eller hobbytilbud.

Det stemmer ikke med de forhold, som storbyens arbejdsløse,

førtidspensionister og bistandsklienter oplever. Der er et behov

for aktivitetstilbud i større bysamfund, som kan modsvare

ensomhed og overflødighedsfølelse. Sådanne aktivitetssteder skal

være selvforvaltede enheder med et indhold af socialkulturelle

udfordringer i lokalmiljøet.

Aktivitetsstedet må udfordres til at påtage sig opgaver, som giver

lokalmiljøet indhold. Der er gjort flere forsøg med aktiviteter

for f.eks. arbejdsløse og bistandsklienter i form af

boligaktiviteter, genbrugsforretninger, kulturelle aktiviteter. I

f.eks. Gjellerup Planen ved Århus blev der skabt en aktiv

beboergruppe gennem lokale aktivitetscentre.

Aktivitetsstederne skal drives som en gratis, anonym institution med

50 pct. statsrefusion.

Til pkt. 3

I indledningen er der gjort rede for behovet for anerkendelsen af

den nye arbejdsmetode, som er affødt af forsøgsarbejde - nemlig

socialt projektarbejde. Der er ingen tvivl om, at forsøgsarbejde

fortsat er et vigtigt led i udviklingen af socialt arbejde, men

resultatet af forsøgene bør have mulighed for forankring i de

sociale forvaltninger. Der er en række forsøg, som har vist, at

der er behov for løsningsmodeller, hvor problemer for grupper af

mennesker bliver taget op og løst i et projekt. Typisk er

projektet af et par års varighed, men med skiftende personer, der

deltager i projektet.

Socialt projektarbejde kan i dag kun gennemføres, hvis udgifterne

til projektet konteres som bevilling på hver enkelt deltagers

(klients) sag. Lønningerne konteres oftest som

administrationsomkostninger. Det gør oprettelsen af et socialt

projekt til et bureaukratisk skoleridt og skræmmer mange

idemagere og andre ildsjæle langt bort.

Udviklingen er i gang, hvorfor det er hårdt tiltrængt, at der ved

oprettelsen af projekter lovgivningsmæssigt skabes mulighed for

en smidigere arbejdsgang.

Det er nødvendigt, at projektarbejde også kan omfatte personer, som

ikke direkte er bistandshjælpsmodtagere. Der er to grupper, som

klart står i forgrunden. Den ene er børn og unge under 18 år

eller unge, som nok er i arbejde, men som i deres fritid har

behov for deltagelse i et særligt projekt, f.eks. i forbindelse

med kriminalitetsforebyggelse eller narko-bekæmpelse. Den anden

gruppe er unge mødre - enlige eller samboende - som føler, at de

har behov for støtte og udvikling gennem et projekt. Primært vil

projektarbejdet nok rette sig mod bistandshjælpsmodtagere, men

dets hovedsigte er en målrettet forebyggende indsats. Derfor er

det vanskeligt, at opstille økonomiske beregninger for udgifter

og besparelser.

Versioner

1. 1988-05-21