Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19871BA00145@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 1988 at

fremsætte lovforslag om oprettelse af en skolebestyrelse for hver

folkeskole efter følgende retningslinjer:

1. Formålet er at forenkle og decentralisere beslutningsstrukturen

på den enkelte skole. Som et led i den videre udvikling af

velfærdssamfundet må demokratiet gøres mere nærværende i

hverdagen ved, at selvforvaltningen øges og skolen åbnes og

indgår som et kultur- og aktivitetscenter for lokalmiljøet.

2. Skolens struktur skal forenkles. Den er for tung, langsommelig og

for lidt brugerorienteret. Elever, forældre og de nye grupper,

som indgår i skolens hverdag, har for svag indflydelse på de

daglige beslutninger.

3. Derfor foreslås det, at skolenævn, elevråd og lærerråd danner en

skolebestyrelse. En skolebestyrelse består af 3

elevrepræsentanter, 3 forældrerepræsentanter, 3

lærerrepræsentanter, 3 fra andre faggrupper, skolelederen og som

observatør 1 repræsentant fra kommunalbestyrelsen.

4. Alle brugerne - også eleverne - har stemmeret i skolekommissionen.

5. Folketingets, undervisnings- og forskningsministerens og

kommunalbestyrelsens kompetence er uændret i forhold til den

gældende skolestyrelseslov.

6. I udarbejdelsen af det endelige forslag inddrages erfaringer fra

frikommuneforsøgene, f.eks. med en enhedsbørneforvaltning for

borgere mellem 0 og 17 år.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Socialdemokratiet er af den opfattelse, at en forudsætning for at

udvikle demokratiet er, at den enkelte i højere grad får

indflydelse på sin egen hverdag. Derfor har Socialdemokratiet

stillet flere forslag herom i folketingsåret 1987-88 på

uddannelses-, social- og arbejdsmarkedsområdet. Dette forslag om

øget elev-, forældre- og brugerindflydelse på den enkelte

folkeskole føjer sig smukt til denne række af omstillingsforslag.

Decentralisering og forenkling af beslutningsstrukturen er

væsentlige krav ved en øget demokratisering.

Der er efter Socialdemokratiets opfattelse brug for denne forenkling

og decentralisering på hver enkelt folkeskole.

Der er sket store ændringer af folkeskolens undervisningsindhold og

form. Her tænkes på den samlede indskoling, værkstedsundervisning

og nytænkning omkring de tidligere så stive time- og faggrænser.

Nye samarbejdsformer af mere kollektiv natur har også vundet

indpas i mange skoler. Skolefritidsordninger og samarbejde med

det lokale forenings- og klubliv må forventes at blive udbygget

til gavn for vore børn, så flere får del i de mange organiserede

fritidstilbud.

Skolens udadvendte aktiviteter er blevet øget betydeligt. Både som

en del af undervisningstilbudet og som en del af de lokale

kultur-, fritids- og ungdomsskoletilbud.

Kulturcentertanken har glædeligvis udviklet sig helt forskelligt,

helt afhængig af kommunetype, skoleplacering og lokalområde.

Lokale brugere tager f.eks. mange steder initiativer til

koncerter, skuespil og klubaktiviteter på skolerne.

Det er derfor naturligt at følge denne udvikling op ved, at elever,

forældre, lærere og nye faggrupper, alle får lige indflydelse på

skolens aktiviteter og dagligdag.

Med de frikommuneforsøg og overvejelser, som foregår i denne tid om

nye forvaltningsstrukturer, giver dette forslag ministeren

mulighed for at indhente og fremkomme med spændende nye

forvaltnings- og forenklingsforslag. Flere kommuner overvejer

netop nu at orientere deres forvaltning mere mod borgernes behov

end mod administrationens interne behov. En egentlig

børneforvaltning for kommunens børn og unge mellem 0 og 17 år

etableres i flere kommuner på forsøgsmæssig basis.

Folkeskoledebatten om fremtidens skole bør nu få mere konkrete

efterspil, således at debatten kan skifte karakter fra, hvad må

og hvad vil vi, til: Det gør vi så!

Bemærkninger til de enkelte punkter

Ad 1

Her henvises til de almindelige bemærkninger til forslaget.

Ad 2

Skolens demokratistruktur er mere særinteresseorienteret

end bruger orienteret. Derfor lægges der med dette forslag op

til, at de beslutninger, som tidligere blev truffet af

henholdsvis lærerråd, elevråd og skolenævn, nu træffes i

skolebestyrelsen. Med »de nye grupper« tænkes på børnehave- og

fritidspædagoger, kunstnere og evt. andre faggrupper, som er og i

de kommende år bliver medarbejdere i skolen.

De interesseorienterede grupperinger (lærerråd, elevråd og forældre

m.fl.) organiseres efter ønske og behov på den enkelte skole,

indstiller repræsentanter til skolebestyrelsen og kan disponere

over de økonomiske ressourcer som hidtil for dette arbejde.

Forslagsstillerne ønsker dog, at elevrådsforpligtelsen på hver

skole omfatter alle skolens elever og ikke, som i dag, elever fra

5. klasse og opefter. Endvidere stilles der forslag om, at

elevråd på alle skoler kan disponere over mindst 5.000 kr. og

fælleselevråd over mindst 20.000 kr., ligesom der afsættes midler

til kontaktlærerfunktioner. Elevrådsarbejdet afvikles i

undervisningstiden og sikres lokale- og trykkefaciliteter.

Endvidere henviser forslagsstillerne til beslutningsforslag nr. B

133 af 1985 om elevdemokrati i folkeskolen (se Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 9404 og sp. 10638). Det er fortsat

målet for forslagsstillerne, at elevdemokrati ikke blot er en

debatform, men indarbejdes som en daglig arbejdsmetode.

Ad 3

Det foreslås, at alle skolebestyrelsens medlemmer har lige

stemmeret, dog med undtagelse af repræsentanten fra

kommunalbestyrelsen, som foreslås status som observatør uden

stemmeret.

Ad 4

Som skolens daglige brugere har eleverne stemmeret såvel i

skolekommissionen som i skolebestyrelsen.

Ad 5 og 6

Med dette forslag stilles ikke forslag om nyordninger i forhold til

den gældende skolestyrelseslov for så vidt angår Folketingets,

ministerens og kommunalbestyrelsens hidtidige kompetencerammer,

men alene om en reorganisering i det yderste led på selve skolen.

Det forekommer forslagsstillerne naturligt at henvise til, at de

frikommuneforsøg om ændringer i skolestyrelsesloven, som faktisk

afprøves, inddrages i forarbejdet med at udarbejde et lovforslag

inden udgangen af 1988. Specielt henvises til lokale forsøg med

en enhedsbørneforvaltning til gavn for skolens børn og øvrige

brugere.

Skriftlig fremsættelse

Helle Degn (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget selvforvaltning og

demokrati i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 145).

Jeg henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1988-05-21