1987 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SØNÆRINGSLOVEN

GældendeVersion 1988-07-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198722K00005@1988-07-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I sønæringslov nr. 240 af 6. juni 1985, som ændret ved lov nr. 857 af 23. december 1987, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 4, udgår.

2. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

3. § 6, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.

5. § 8 ophæves.

6. § 9, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

7. § 10, nr. 1, affattes således:

»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

8. § 11 affattes således:

»§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

9. § 12 affattes således:

» § 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.

11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.

12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren skibsassistent«.

13. § 23, stk. 1, affattes således:

»For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal vedkommende, når påmønstringen sker i de i § 19, stk. 1, nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1 eller 3, have udført tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og enten have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3.«

14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3, før udmønstring som befaren skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse, og kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne skibsassistenter end anført i stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. Efter § 23 indsættes:

»Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister

§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19, stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3, og § 23, stk. 3, uanset påmønstrings- og ansættelsessted.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af denne lov foreskrevne kursusbeviser.«

16. § 27 nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe og«.

17. I § 36 indsættes efter efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent sønæringsbevis til personer med kombineret navigatør- og maskinmesteruddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og sønæringsbeviser.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

18. § 42 ophæves.

19. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af 2. grad.

6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som skibsmaskinmester af 2. grad.«

20. I § 46 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter følgende regler:

1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.

2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad.

3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«

21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I sønæringslov nr. 240 af 6. juni 1985, som ændret ved lov nr. 857 af 23. december 1987 foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 4, udgår.

2. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

3. § 6, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.

5. § 8 ophæves.

6. § 9, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

7. § 10, nr. 1, affattes således:

»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

8. § 11 affattes således:

»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og

3) er myndig.«

9. § 12 affattes således:

» § 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.

11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.

12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren skibsassistent«.

13. § 23, stk. 1, affattes således:

14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3, før udmønstring som befaren skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne skibsassistenter end anført i stk. 1.«

Stk. 2. og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. Efter § 23 indsættes: »Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 23 A. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 19, stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, stk. 3 og § 23, stk. 3, uanset påmønstrings- og ansættelsessted.

16. § 27 nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe og«.

17. I § 36 indsættes efter efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent sønæringsbevis til personer med kombineret navigatør/maskinmesteruddannelse.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

18. § 42 ophæves.

19. I § 46, stk. 1, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af 2. grad.

6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som skibsmaskinmester af 2. grad.«

20. I § 46 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter følgende regler:

1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.

2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad.

3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«

21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.

§ 2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om ændring af sønæringsloven. Forslaget var sammen med de samtidig fremsatte forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister, forslag til ændring af lov om skibes besætning, forslag til lov om ændring af sømandsloven, forslag til lov om uddannelse af maskinmestre og forslag til lov om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til 1. behandling i folketinget den 11. december 1987, folketingstidende 1987 sp. 3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i Folketingets Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene bortfaldt som følge af udskrivning af valg.

Forslag til lov om ændring af sønæringsloven fremsættes hermed uændret.

Nærværende lovforslag fremsættes for at gennemføre de konsekvensændringer, der følger af de samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om uddannelse af maskinmestre, til lov om ændring af lov om skibes besætning og til lov om Dansk Internationalt Skibsregister, idet der samtidigt foreslås mindre ændringer, som udviklingen inden for skibsfartserhvervet har vist ønskelige.

I forslag til lov om uddannelse af maskinmestre skabes der mulighed for en teoretisk uddannelse af 1 års varighed, hvis indhold dækker de krav, der må stilles for at gøre tjeneste som maskinofficer i skibe med fremdrivningsmaskineri under 3000 kW.

Der indføres derfor et sønæringsbevis som skibsmaskinist af henholdsvis 1. og 2. grad, som kan erhverves på grundlag af denne uddannelse. Det tidligere bevis som skibsmaskinist udgår, men ligestilles med bevis som skibsmaskinist af 2. grad.

De fartskrav, der er foreskrevet for erhvervelse af de enkelte sønæringsbeviser, og som skal sikre, at skibsofficerer har den erfaring, der anses nødvendig for på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne varetage den tjeneste, som beviset giver ret til at udøve, har for maskinofficerer og de navigationsofficerer, der har førerrettigheder, hidtil været foreskrevet i loven. Fartskravene til de beviser, der alene giver ret til at bestride styrmandsstillinger, kan opfyldes på forskellig måde og har derfor været fastsat af industriministeren.

Ved de foreslåede ændringer i lov om skibes besætning tillægges danske sønæringsbeviser fulde rettigheder i forhold til den af Danmark ratificerede internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).

Dette medfører, at det ikke længere vil være muligt at sikre en kvalificeret fartstid ved som hidtil i loven at foreskrive en nærmere bestemt tjeneste i stilling, hvor bevis af lavere grad er foreskrevet, som betingelse for at erhverve bevis af højere grad. Det vil derimod for samtlige officerer gælde, at en kvalificeret fartstid for opnåelse af bevis af højere grad vil kunne erhverves på forskellig måde.

Det foreslås derfor, at de specielle fartskrav, der endnu er indeholdt i loven, udgår, således at ministeren i alle tilfælde fastsætter fartskravene.

Automatiseringen af skibes maskinanlæg har medført, at den menige maskinbesætning er reduceret, hvorved det er blevet vanskeligere at opnå den for erhvervelse af sønæringsbevis som skibsmaskinmester foreskrevne fartstid i søgående skibe. Endvidere indebærer de nugældende fartskrav, at en skibsmaskinmester af 1. grad og en skibsmaskinchef skal have udført maskintjeneste i henholdsvis 36 og 48 måneder, før det omhandlede bevis kan erhverves. Disse krav har været gældende i en lang årrække, men forekommer ikke rimelige set i relation til maskinmestereksamens høje teoretiske niveau.

Ved fastsættelse af fartskravene til disse beviser vil de blive bragt i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, hvilket vil indebære en reduktion på 12 måneder.

Automatiseringen af skibes maskinanlæg har endvidere medført, at skibene stort set sejler med periodevis tilsynsfrit maskinrum, og at der derfor selv i store skibe højst er foreskrevet 3 maskinofficerer. Der er derfor ikke behov for 4 forskellige beviser som skibsmaskinmester, hvorfor det foreslås, at bevis som skibsmaskinmester af 3. grad udgår.

Lovforslaget for hverken statsfinanscielle eller statsadministrative konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1

»Tons« er alene nævnt i de i loven indeholdte fartskrav samt i overgangsbestemmelserne i lovens §§ 50 og 52. Eftersom det foreslås, at disse bestemmelser udgår, er der ikke længere behov for definitionen.

Ad nr 2-7

Ændringerne skyldes alene, at de specielle fartskrav forslås at udgå, jf. de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 8

Omhandler den foreslåede skibsmaskinist af 2. og 1. grad, jf. de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 9-10

Ændringerne skyldes, at de specielle fartskrav foreslås at udgå og at den »udvidede maskinmestereksamen« erstattes af maskinmestereksamen, jf. forslag til lov om uddannelse af maskinmestre.

Ad nr. 11

Ændringen følger af ændringen af foranstående §§.

Ad nr. 12

Personer med svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder m.v. har traditionelt gjort tjeneste som maskinassistenter. Disse stillinger findes stort set ikke mere i danske skibe. Ved den gældende lov blev der givet denne personkreds ret til efter et kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v. at udmønstre som ubefaren motormand.

Dels findes stillinger som ubefaren motormand kun i meget begrænset omfang i danske skibe, og dels findes begrænsningen til maskintjeneste ikke rimelig set i relation til pågældendes håndværksmæssige uddannelse, hvorfor det foreslås at tillade udmønstring som ubefaren skibsassistent.

Ad nr. 13

Jf. bemærkningerne til nr. 12 og til de almindelige bemærkninger tillades det ved den foreslåede ændring, at personer med svendebrev eller uddannelsesbevis som maskinarbejder m.v. efter erhvervelse af den foreskrevne fartstid som ubefaren skibsassistent udmønstrer som befaren skibsassistent.

Ad nr. 14

Der er ved bestemmelsen givet ministeren adgang til for denne besætningskategori at foreskrive krav om erhvervsfagligt afslutningskursus eller anden uddannelse, såfremt udviklingen måtte begrunde dette. I så fald bør den almindelige fartstid som skibsassistent kunne afkortes.

Ad nr. 15

Det foreslås, at dæks-, maskin- og enhedsmandskab kan påmønstres i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister i overensstemmelse med lovens uddannelseskrav til sådant mandskab, idet der dog ikke stilles skærpede krav indenfor det »nordeuropæiske fartsområde«.

Ved bestemmelsen i stk. 2 ligestiller f.eks. olie-, kemikalie- og gastankskibskurser gennemgået i udlandet med de her i landet oprettede kurser.

Ad nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2-7

Ad nr. 17

Indtil nu findes kun få personer med såvel navigatør- som maskinmesteruddannelse. Det må imidlertid forudses, at den fortsatte automation af såvel skibes bro- som maskinanlæg vil medføre behov for en enhedsofficer, der har fuld uddannelse som enten navigatør eller som maskinmester, men som derudover - eventuelt på grundlag af forsøgsordninger med særlig prøvefastsættelse - har en uddannelse som henholdsvis maskinmester eller navigatør dækkende de krav, der stilles for varetagelse af en selvstændig vagt i det pågældende departement. Der bør derfor være mulighed for at udfærdige fornødent sønæringsbevis til sådanne enhedsofficerer.

Sønærings- og besætningslovgivning er færøsk særanliggende. Ved Danmarks ratifikation af STCW-konventionen blev der taget forbehold for så vidt angår Færøerne og Grønland, og den ligestilling, der hidtil havde været mellem danske og færøske sønæringsbeviser, ophørte. Færøerne er imidlertid i færd med at ændre uddannelsessystemet bl.a. med henblik på at tiltræde konventionen, og det er et stærkt færøsk ønske, at sønæringsbeviser udfærdiget af hjemmestyret ligestilles med sønæringsbeviser udfærdiget i medfør af sønæringsloven. Det foreslås derfor, at der tilvejebringes en klar hjemmel til sådan ligestilling. Grønland er medtaget for at sikre samme mulighed for ligestilling, såfremt der skulle opstå behov herfor.

Ad nr. 18

Bestemmelsen omhandler tonnagegrænser, som udgår af loven, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Ad nr. 19

Bestemmelsen skal sikre, at de nuværende skibsmaskinister og skibsmaskinmestre af 3. grad ikke fratages velerhvervede sønæringsrettigheder.

Ad nr. 20

Bestemmelsen skal sikre, at personer, der har bestået de omhandlede eksaminer, men som på grund af manglende maskintjeneste i søgående skibe endnu ikke har erhvervet det tilsvarende sønæringsbevis, fortsat kan erhverve sådant bevis.

Ad nr. 21

Der er tale om overgangsbestemmelser som ikke længere har betydning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1, nr. 4, udgår.

§ 1

4) »Tons«: Registertons brutto som til enhver tid i skibets målebrev angivet, idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse.

2. § 4, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

§ 4. Til erhvervelse af bevis som kystskipper kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 3 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 4. grad kræves, eller

b) i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

3. § 6, nr. 2, affattes således:

»2)har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

§ 6. Til erhvervelse af bevis som sætteskipper kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 5 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 3. grad kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

4. I § 7 indsættes efter »styrmand af« ordene: »1. eller«.

§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 2. grad kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået skibsførereksamen

3) er myndig

4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og

5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.

5. § 8 ophæves.

§ 8. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. grad kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser og

2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid som styrmand i søgående skibe.

6. § 9, nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

§ 9. Til erhvervelse af bevis som skibsfører kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste

a)i 24 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad kræves, heraf 12 måneder som øverste eller eneste styrmand, eller

b)i 60 måneder under forhold, hvor bevis som styrmand af 2. grad kræves, heraf 36 måneder som næstøverste styrmand i skibe over 1600 tons, eller

c)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har dansk indfødsret.

7. § 10, nr. 1, affattes således:

»1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og«.

§ 10. Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning kræves, at vedkommende

1) har faret til søs i 6 måneder og

2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i motorpasning.

8. § 11 affattes således:

»Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen, og

3) er myndig.«

§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist kræves, at vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12 måneder,

2) har bestået maskinisteksamen og

3) er myndig

9. § 12 affattes således:

» § 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.«

§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 3. grad kræves, at vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 12 måneder,

2) har bestået maskinmestereksamen og

3) er myndig.

10. §§ 13, 14 og 15 ophæves.

§ 13. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 2. grad kræves, at vedkommende

1) har gjort maskintjeneste i søgående damp- eller motorskibe i 24 måneder og

2) opfylder de i § 12, nr. 2) og 3), fastsatte betingelser.

§ 14. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. grad kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 13 fastsatte betingelser og derefter

2) har gjort tjeneste

a) i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af 2. grad kræves, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe.

§ 15. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende

1) opfylder de i § 14 fastsatte betingelser og derefter

2) har gjort tjeneste

a)i 12 måneder under forhold, hvor bevis som skibsmaskinmester af 1. grad kræves, eller

b)i tilsvarende stillinger i udenlandske skibe og

3) har bestået udvidet maskinmestereksamen.

11. I § 16 ændres »§§ 11-15« til: »§§ 11 og 12«.

§ 16. De i §§ 11-15 omhandlede sønæringsbeviser giver ret til at gøre tjeneste såvel i dampskibe som i motorskibe, såfremt den pågældende har gjort maskintjeneste i 3 måneder i dampskibe og 3 måneder i motorskibe. Har den pågældende ikke 3 måneders tjeneste i enten dampskibe eller motorskibe, gives der beviset påtegning om, at det alene kan anvendes til tjeneste i henholdsvis motorskibe eller dampskibe.

12. I § 19, stk. 3, ændres »ubefaren motormand« til: »ubefaren skibsassistent«.

§ 19. For at kunne påmønstres som ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal vedkommende, når påmøntringen sker i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Den tyske Forbundsrepublik, Nederlandene og Belgien samt britiske Nordsøhavne og havne i Den engelske Kanal, eller når ansættelse er sket her i landet, opfylde en af nedenstående betingelser;

1) have gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt søfartsskole eller

2) have gennemført et togt med et dertil godkendt skoleskib.

Stk. 2. Sker påmønstringen uden for de i stk. 1 nævnte havne, og er ansættelse ikke sket her i landet, skal vedkommende enten opfylde betingelserne i stk. 1 eller have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 12 måneder.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan en person, der har erhvervet svendebrev som maskinarbejder eller uddannelsesbevis som maskinarbejder trin 2, eller som har erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis som skibsmontør, klejnsmed, landbrugsmaskinmekaniker, personvognsmekaniker, traktormekaniker eller lastvognsmekaniker, og som har gennemgået et godkendt kursus i brandslukning og brug af redningsmidler m.v., påmønstres som ubefaren motormand.

13. § 23, stk. 1, affattes således:

§ 23, stk. 1. For at kunne påmønstres som befaren skibsassistent skal vedkommende, når påmønstringen sker i de § 19, stk. 1, nævnte havne, eller når ansættelse er sket her i landet, efter at have opfyldt betingelserne i § 19, stk. 1, have udført tjeneste som ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder samt have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter.

14. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Industriministeren kan foreskrive, at ubefarne skibsassistenter med svendebrev eller uddannelsesbevis som omhandlet i § 19, stk. 3 før udmønstring som befaren skibsassistent skal have gennemgået et erhvervsfagligt afslutningskursus for skibsassistenter eller anden uddannelse og kan samtidig foreskrive en kortere fartstid for sådanne skibsassistenter end anført i stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. Efter § 23 indsættes nyt »Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister

16. § 27 nr. 2, affattes således:

»2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe og«.

§ 27. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves, at vedkommende:

1) opfylder de i § 26 fastsatte betingelser,

2) har gjort tjeneste i 12 måneder under forhold, hvor bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, og

3) har bestået fiskeskippereksamen af 1. grad.

17. I § 36 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent sønæringsbevis til personer med kombineret navigatør/maskinmesteruddannelse.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

18. § 42 ophæves.

§ 42. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser anført i registertons brutto til grænser, fastsat ved anden måleenhed. Det skal dog herved tilstræbes, at sådanne nye grænser så vidt muligt svarer til de skibsstørrelser, som de i loven anførte tonnagegrænser er udtryk for.

19. I § 46, stk. 1, insættes som nr. 5 og 6:

»5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af 2. grad.

6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som skibsmaskinmester af 2. grad.«

§ 46, stk. 1. De i medfør af sønæringsloven af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, udfærdigede sønæringsbeviser samt beviser, der i medfør af overgangsbestemmelserne i nævnte lov ligestilles hermed, hjemler deres indehavere samme ret som hidtil. De tillægges endvidere de yderligere rettigheder, som ifølge lov om skibes besætning tillægges sådanne beviser eller tillægges de i denne lov omhandlede beviser af samme navn, idet nedennævnte beviser anses at svare til de i denne lov omhandlede beviser som følger.

1) Bevis som kystskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 4. grad.

2) Bevis som sætteskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 3. grad.

3) Bevis som sætteskipper af 1. grad svarer til bevis som sætteskipper.

4) Bevis som skibsfører af 1. grad svarer til bevis som skibsfører.

20. I § 46 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter følgende regler:

1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.

2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad.

3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.«

21. § 48, § 49, § 50 og § 52 ophæves.

§ 48. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 20 træder i kraft, skal en person for at kunne påmønstres som befaren matros have gjort tjeneste i søgående skibe i 36 måneder, hvoraf mindst 24 måneders dækstjeneste.

Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af den i stk. 1 krævede dækstjeneste.

§ 49. Indtil det tidspunkt, hvor lovens § 22 træder i kraft, skal en person for at kunne påmønstres som befaren motormand have gjort maskintjeneste i skibe i 12 måneder.

Stk. 2. Den, der har gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt søfartsskole, anses for at have erhvervet 5 måneder af den i stk. 1 krævede fartstid.

§ 50. Den, der har erhvervet bevis som kystskipper, og som i 5 år før denne lovs ikrafttræden lovligt har ført skib over 150 tons, kan indtil udgangen af 1987 af den bevisudstedende myndighed, jf. § 33, stk. 3, få sit sønæringsbevis påtegnet om, at det giver ret til at føre ikke-passagerskib ikke over 300 tons i kystfart.

§ 52. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder ikke anvendelse på personer, der påmønstres til dækstjeneste i lastskibe under 150 tons, der er indført i skibsregistret før 1. oktober 1975.

Versioner

1988-07-21