1989 LSF 8 FORSLAG TIL LOV OM UDSTYKNING OG ANDEN REGISTRERING I MATRIKLEN

GældendeVersion 1990-03-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198912K00008@1990-03-13/da

Indhold

Indledning

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.

§ 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

1) eet matrikelnummer eller

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.

Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.

§ 3. Ved en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst een ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.

§ 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der

1) ikke er optaget i matriklen eller

2) er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.

Stk. 2. Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.

§ 5. Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.

§ 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

§ 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres

1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej eller

2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

§ 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som een samlet fast ejendom.

§ 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at

1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller

2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.

Kapitel 2

Matrikelvæsenet

§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Magistraten ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.

Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.

§ 11. Matrikelmyndigheden skal føre og vedligeholde matriklen som et register over samtlige ejendomme og som et kortværk med tilhørende måldokumentation. Matriklen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelser, arealstørrelser, noteringer som nævnt i § 2 samt andre lovbestemte noteringer i matriklen.

§ 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også

1) i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og

2) i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

Kapitel 3

Ejendomsdispositioner

§ 14. Der må kun ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, såfremt det udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Ejerskifte af et areal, der er en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan dog ske efter reglerne om arealoverførsel.

§ 15. Der må ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en andel i en fælleslod, såfremt den er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom. Andelen må efter fraskillelse fra ejendommen ikke på ny registreres som hørende til en samlet fast ejendom. Der kan ikke registreres nye fælleslodder i matriklen.

§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end

1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller

2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse.

§ 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

§ 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget.

Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.

§ 19. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel på en sådan måde, at en samlet fast ejendom ved en smal jordstrimmel adskilles fra kysten, fra en sø, der tilhører bredejerne, eller fra et åbent vandløb. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage fra dette krav.

§ 20. Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Dette gælder dog ikke matrikulering af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2. I tilfælde, hvor opførelse af mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.

§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden.

Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes

1) for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,

2) for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse,

3) for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.

Stk. 3. Når der ved ekspropriation eller jordfordelingskendelse stiftes rettigheder som nævnt i §§ 14, 15 eller 16, skal vedkommende myndighed snarest muligt begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring.

§ 22. Hvis anmodning som nævnt i § 21, stk. 1, ikke fremsættes, eller hvis den nødvendige registrering i matriklen ikke kan finde sted, jf. § 30, eller ikke kan opretholdes efter § 33, kan matrikelmyndigheden påbyde aftalen ophævet.

§ 23. Tinglysningsdommeren skal ved tinglysning af dokumenter om adkomst, pant eller brugsret vedrørende fast ejendom påse, at bestemmelserne i § 14, § 15, 1. pkt., og § 16 overholdes. Boligministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere regler om grundlaget for kontrollen.

§ 24. Matrikelmyndigheden skal ved registrering i matriklen påse, at bestemmelserne i §§ 18-20 overholdes. Ved matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller kendelse om jordfordeling påses overholdelsen dog af vedkommende myndighed.

Kapitel 4

Registreringen

§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens § 23 er iagttaget.

Stk. 2. Såfremt arealet er overdraget, skal det tillige godtgøres, at dokumentet om overdragelsen er tinglyst på begge ejendomme og ikke er betinget af andet end registreringen i matriklen. Endvidere skal overdragelsesdokumentet fremsendes til matrikelmyndigheden med bemyndigelse for matrikelmyndigheden til at begære det tinglyst som endelig adkomst, når arealoverførslen er registreret i matriklen.

Stk. 3. Hvis værdien af det overdragne ikke overstiger et af boligministeren fastsat beløb, kan en skriftlig erklæring herom fra ejerne af de pågældende ejendomme erstatte betingelserne i stk. 2. Ved værdien af det overdragne forstås købesummen, dog mindst det beløb, hvormed værdien af det overdragne indgår i den ansatte ejendomsværdi ved seneste offentlige vurdering.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler, der for særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk. 1-3.

§ 26. Sammenlægning kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at de pågældende ejendomme tilhører samme ejer, og at bestemmelserne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 21 er iagttaget.

§ 27. §§ 25 og 26 gælder ikke, såfremt den matrikulære forandring sker som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse. Der skal i stedet foreligge erklæring fra vedkommende myndighed om, at arealoverførslen eller sammenlægningen er i overensstemmelse med beslutning, der er truffet ved ekspropriationen eller kendelsen.

§ 28. Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt

1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller

2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.

§ 29. Boligministeren fastsætter i øvrigt regler om, hvilke oplysninger der skal gives, og hvilken dokumentation der skal foreligge, når en matrikulær forandring ønskes foretaget. I reglerne kan det bestemmes, i hvilken form oplysningerne og dokumentationen skal gives.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører skal

1) afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,

2) udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og

3) give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.

§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, såfremt

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de oplysninger m.v., som efter bestemmelserne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler er nødvendige for registreringen, ikke foreligger, eller

3) matrikelmyndigheden ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1 eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning m.m.

§ 31. Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne.

Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør, om oplysninger, der er registreret i matriklen, skal rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen. Boligministeren kan pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til Kort- og Matrikelstyrelsen om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., der fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen.

Stk. 3. Hvis matrikelmyndigheden i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort bliver bekendt med, at der i et område er væsentlig uoverensstemmelse mellem foreliggende oplysninger om skels beliggenhed, skal ejerne af de pågældende ejendomme efter anmodning fra matrikelmyndigheden oplyse om skelforholdene.

Stk. 4. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen.

§ 32. Matrikelmyndigheden skal underrette tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen henholdsvis det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR).

Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal matrikelmyndigheden underrettes.

§ 33. Hvis en matrikulær forandring ikke kan indføres i tingbogen, skal tinglysningsdommeren underrette matrikelmyndigheden herom. Matrikelmyndigheden skal da tilbageføre registreringen, medmindre der inden en af matrikelmyndigheden fastsat frist fremskaffes dokumentation for, at der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.

Kapitel 5

Afsætning af ejendomsgrænser m.m.

§ 34. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:

1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.

2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning, og i hvilket omfang og på hvilken måde naboejerne skal orienteres om en foretaget skelafsætning.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

§ 35. Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog § 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog § 39.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.

§ 36. Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse.

Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt

1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller

2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes.

Stk. 3. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

Stk. 4. Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 37. Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i §§ 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen til notering i matriklen.

Stk. 2. Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan Kort- og Matrikelstyrelsen nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig.

§ 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Hegnssynet skal ved afgørelsen tage hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2. Begæringen skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger.

Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan indbringes for landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende.

§ 40. Når der foreligger særlige omstændigheder, kan statsamtmanden træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af staten. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Statsamtmandens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal en skelforretning rekvireres hos matrikelmyndigheden.

§ 42. Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden matrikelmyndighedens godkendelse.

§ 43. Boligministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles referencenet.

§ 44. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af matrikelmyndigheden.

Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 46. Et areal, der før forordningen af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse var til fælles brug for samtlige bymænd eller hartkornsejere, og som til stadighed har været registreret i matriklen som et areal til denne brug, anses for at tilhøre vedkommende kommune, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til arealet.

Stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til arealet tinglyst, gælder reglerne i tinglysningslovens § 52 a, stk. 2-4. Begæringen om tinglysning skal være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser.

§ 47. Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager og for udførelse af matrikulære arbejder i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4. Betaling kan kræves forud.

Stk. 2. Københavns Magistrat og Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 3. Sker betaling ikke rettidigt, tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v. fastsatte rentesats.

Stk. 4. Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.

§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 49. Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. En matrikulær sag skal behandles efter reglerne i den hidtil gældende udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, når sagen inden den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen eller i Københavns og Frederiksberg Kommuner eller i de sønderjyske områder er rekvireret hos matrikelmyndigheden. Parterne kan endvidere begære, at en matrikulær sag behandles efter de nævnte regler, såfremt sagen er rekvireret hos en praktiserende landinspektør inden den 1. april 1991 og indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 1991.

§ 50. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.

2) Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.

3) Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes Navne.

4) Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.

5) Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.

6) Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Definitioner

§ 1. Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav.

§ 2. Ved en samlet fast ejendom forstås i denne lov

1) eet matrikelnummer eller

2) flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.

Stk. 2. Hvis en samlet fast ejendom er noteret i matriklen som en landbrugsejendom, omfatter den tillige arealer, der ifølge lov om landbrugsejendomme skal henregnes til landbrugsejendommen.

Stk. 3. Hvis der til et matrikelnummer hører andel i en fælleslod, udgør andelen en del af den samlede faste ejendom.

§ 3.Ved en fælleslod forstås i denne lov et matrikelnummer i fælleseje, når mindst een ideel andel i matrikelnummeret er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom.

§ 4. Ved et umatrikuleret areal forstås i denne lov et areal, der

1) ikke er optaget i matriklen eller

2) er optaget i matriklen uden matrikelbetegnelse.

Stk. 2. Ved en umatrikuleret ejendom forstås i denne lov et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed.

§ 5. Ved matrikulering forstås i denne lov, at umatrikuleret areal registreres i matriklen som en samlet fast ejendom.

§ 6. Ved udstykning forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at areal fraskilles en eller flere samlede faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet fast ejendom.

§ 7. Ved arealoverførsel forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at der uden for tilfælde af ejendomsberigtigelse, jf. § 9, overføres

1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom eller til offentlig vej, eller

2) umatrikuleret areal til en samlet fast ejendom eller til offentlig vej.

§ 8. Ved sammenlægning forstås i denne lov, at flere samlede faste ejendomme registreres i matriklen som een samlet fast ejendom.

§ 9. Ved ejendomsberigtigelse forstås i denne lov, at det registreres i matriklen, at

1) en ejendoms afgrænsning er ændret som følge af hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning m.v., eller

2) et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom.

Kapitel 2

Matrikelvæsenet

§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Magistraten ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.

Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.

§ 12. Matrikelmyndighedens afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også

1) i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup sogne og

2) i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

Kapitel 3

Ejendomsdispositioner

§ 16. Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end

1) 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, eller

2) 10 år, såfremt arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke gælder, når retten angår anbringelse af en teknisk indretning på et areal af ubetydelig størrelse.

§ 17. Et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav.

Stk. 2. I tilfælde, hvor opførelse af mere end eet enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom har nødvendiggjort dispensationer, som muliggør en nærmere angivet udstykning, kan denne udstykning gennemføres uden hensyn til bestemmelser i anden lovgivning om bortfald af dispensation, som ikke er udnyttet.

Stk. 2. Fristen efter stk. 1 regnes

1) for retsforhold omfattet af § 14 eller § 15 fra rettighedens stiftelse,

2) for retsforhold omfattet af § 16 fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde brugen, eller, hvis et sådant tidspunkt ikke er aftalt, fra aftalens indgåelse,

3) for forhold omfattet af § 17 fra indvindingsarbejdets afslutning.

Kapitel 4

Registreringen

§ 25. Arealoverførsel kan kun registreres i matriklen, såfremt det godtgøres, at bestemmelserne om pantehæftelser og servitutter i tinglysningslovens § 23 er iagttaget.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte regler, der for særlige tilfælde af arealoverførsel fraviger stk. 1-3.

§ 28. Ejendomsberigtigelse kan ske, såfremt

1) ejeren af den eller de pågældende ejendomme erklærer, at den registrerede grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning, eller

2) vejmyndigheden erklærer, at et areal, der i matriklen er henregnet under ejendommen, i mindst 20 år har været offentlig vej.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om, at de praktiserende landinspektører skal

1) afgive eller attestere oplysninger i forbindelse med dokumentationen efter stk. 1,

2) udarbejde og attestere kort til brug ved registreringen og forberedelsen af denne og til forevisning ved tinglysning og

3) give nærmere angivne oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.

§ 30. Matrikelmyndigheden kan kun nægte at registrere ejendomsberigtigelse, udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning samt fraskillelse af en fælleslod, såfremt

1) §§ 18-20 ikke er overholdt,

2) de oplysninger m.v., som efter bestemmelserne i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler er nødvendige for registreringen, ikke foreligger, eller

3) matrikelmyndigheden ikke har modtaget beløb, der er krævet forudbetalt efter § 47, stk. 1 eller stk. 2, eller efter lov om afgift ved udstykning m.m.

§ 31.Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne.

Stk. 2. Hvis tinglysningsdommeren eller kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på uoverensstemmelser med matriklens oplysninger, skal matrikelmyndigheden underrettes.

Kapitel 5

Afsætning af ejendomsgrænser m.m.

§ 34. En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde:

1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse.

2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler landinspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på afsætning af en ejendomsgrænse som led i en skelforretning efter §§ 35 og 36.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger.

Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt

1) de skriftligt tiltræder afsætningen, eller

Stk. 3. Retten kan dog i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2.

Stk. 4. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget.

§ 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i §§ 35 og 36.

§ 39. Hegnsynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Hegnsynet skal ved afgørelsen tage hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2. Begæringen skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnsynsdistrikt. Hegnsynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnsynsforretninger.

Stk. 3. Hegnsynets afgørelse kan indbringes for landvæsenskommissionen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende.

Stk. 2. Statsamtmandens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal en skelforretning rekvireres hos matrikelmyndigheden.

§ 42. Aftaler om beliggenheden af skel kan ikke tinglyses uden matrikelmyndighedens godkendelse.

§ 43. Boligministeren fastsætter nærmere regler om art og anbringelse af skelmærker, om indmåling af skel m.v. samt om tilknytning af målingen til det fælles referencenet.

Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Stk. 2. Københavns Magistrat og Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 4. Matrikelmyndigheden kan fastsætte regler om gebyr for udskrivning af rykkerskrivelse, såfremt betaling ikke sker rettidigt.

§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 21, stk. 1, eller § 45, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.

§ 49. Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. En matrikulær sag skal behandles efter reglerne i den hidtil gældende udstykningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977, når sagen inden den 1. april 1991 er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen eller i Københavns og Frederiksberg kommuner eller i de sønderjyske områder er rekvireret hos matrikelmyndigheden. Parterne kan endvidere begære, at en matrikulær sag behandles efter de nævnte regler, såfremt sagen er rekvireret hos en praktiserende landinspektør inden den 1. april 1991 og indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. oktober 1991.

§ 50. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Forordning af 23. april 1781 om Jordfællesskabets Ophævelse, med flere Foranstaltninger til Landvæsenets Forbedring i Danmark.

2) Forordning af 27. september 1805 om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark.

3) Plakat af 11. april 1821 for Danmark, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Landeiendommes Navne.

4) Lov af 30. december 1858 ang. Tørvemosers Udskiftning m.v.

5) Lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele.

6) Lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og Matrikelstyrelsen er Matrikeldirektoratet, Geodætisk Institut og Søkortafdelingen blevet sammenlagt under navnet »Kort- og Matrikelstyrelsen«. Styrelsen er oprettet som central myndighed for opmåling og kortlægning samt for matrikel- og landinspektørvæsenet.

Udstykningssystemet er grundlæggende for vedligeholdelsen af ejendomsregistreringen i matriklen. Systemet er et middel til sikring af privatretlige interesser vedrørende fast ejendom, og det er nødvendigt for den offentlige forvaltning, der har brug for ajourførte oplysninger om ejendomsforholdene. Overholdelse af lovgivningens bestemmelser om ejendomsdannelse og arealanvendelse m.v. sikres i vidt omfang i forbindelse med behandlingen af udstykningssager.

Der tiltrænges imidlertid en forenkling af reglerne i det matrikulære system og en tilpasning af reglerne til de tekniske muligheder, der foreligger i dag. Den teknologiske udvikling især inden for geografisk databehandling har således i de seneste år bevirket, at de praktiske muligheder for og rentabiliteten ved at etablere en direkte edb-mæssig forbindelse mellem de administrative registre gennem en koordinatsætning af ejendomme og bygninger m.v. er blevet kraftigt forbedret. Omdannelsen af matrikelkortværket til et digitalt kortværk spiller i den henseende en vigtig rolle.

Udstykningssystemet hviler på bestemmelser om, at der skal ske udstykning, når en del af en ejendom afhændes, pantsættes eller gives i brug for mere end 10 år. Udstykningskravet for arealer, der gives i brug, giver imidlertid anledning både til praktiske og formelle vanskeligheder, og der er i stigende omfang gennem anvendelse af andre ejendomsretlige løsninger blevet etableret varige grundopdelinger, uden at der er sket udstykning. Herved opstår der ofte uheldige forhold og usikkerhed for borgerne og de offentlige myndigheder. Der er således behov dels for en lempelse af kravet og dels for at tilvejebringe en bedre koordinering med anden lovgivning vedrørende ejendomsdannelse og bebyggelse m.v.

Sammen med forslaget til en ny udstykningslov fremsættes forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser og forslag til revideret lov om udstykningsafgift.

Regeringen har den 13. december 1988 som led i sin plan for afbureaukratisering af den offentlige sektor foreslået, at Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres. Boligministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 1989 skal komme med forslag til, hvordan og efter hvilken tidsplan privatiseringen kan ske. Forslag til ændringer i lovgivningen, der er nødvendige i denne sammenhæng, kan derfor ikke udarbejdes på nuværende tidspunkt, og de 3 lovforslag indeholder ikke forslag til ændringer vedrørende organisationen af matrikelvæsenet i Sønderjylland.

2. Udstykningslovgivningen

Behovet for registrering af fast ejendom er gammelt, idet udskrivning af afgifter og skatter i hvert fald siden den tidlige middelalder har hvilet på besiddelsen eller brugen af fast ejendom. Registreringen fandt dengang sted i kirkens og godsernes jordebøger. Efter svenskekrigene og enevældens indførelse var der behov for at øge skatteudskrivningen, og dette førte til udarbejdelsen af den første danske matrikel af 1664. Grundlaget for denne matrikel var imidlertid mangelfuldt, og den blev allerede i 1688 afløst af Christian d. V's matrikel, som hvilede på en opmåling af de skattepligtige jorder.

De tidligere matrikler blev imidlertid ikke vedligeholdt med hensyn til forandringer i ejendomsforholdene, og efter udskiftningerne i slutningen af 1700-tallet var der behov for udarbejdelsen af en ny matrikel. Den nye matrikel og matrikelkortværket blev til på grundlag af omfattende matrikuleringsarbejder i 1. halvdel af 1800-tallet. I tilslutning til matrikuleringsarbejderne blev der udstedt regler, som kunne regulere jordomlægninger i landbruget og sikre vedligeholdelse af matriklens oplysninger, både under forarbejdernes udførelse og efter den nye matrikels ikrafttræden den 1. januar 1844.

Matriklens oplysninger om ejendommenes hartkorn dannede grundlag for ejendomsbeskatningen, og i løbet af 1800-tallet udbyggedes reglerne om opmåling og taksation under ledelse af en landinspektør med henblik på ajourføring af matriklen og fordeling af hartkornet ved udstykning. Der blev også udfærdiget regler om forholdet til tinglysningsvæsenet.

Den første egentlige udstykningslov er fra 1897. Den blev allerede i 1906 afløst af en ny udstykningslov i forbindelse med, at hartkornet i 1903 var afskaffet som grundlag for ejendomsbeskatningen. Den næste lovrevision fandt sted i 1925 samtidig med udarbejdelsen af tinglysningsloven, og reglerne i de 2 love har dannet grundlag for det tætte samspil, der siden har bestået mellem udstyknings- og tinglysningssystemet. Udstykningsloven af 1925 indeholdt fortsat jordbrugspolitiske regler om udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme, men også flere regler, der tog sigte på bebyggelsesregulering og vejforhold. For Sønderjylland kom der i 1925 til at gælde en særlig udstykningslov.

I 1949 overgik de jordbrugspolitiske bestemmelser helt til landbrugsloven, og udstykningsloven fra 1949, som fortsat er gældende, kom også til at omfatte Sønderjylland. Som følge af den øgede byvækst og industrialisering op gennem 1900-tallet og den deraf nødvendiggjorte lovgivning om naturfredning, byplanlægning, byudvikling, byggeri, brandforhold osv. indeholdt udstykningsloven af 1949 en række bestemmelser, hvis formål var at tilgodese hensyn til denne lovgivning i forbindelse med udstykning. Ved en ændring af udstykningsloven i 1963 blev de fleste af disse konkrete reguleringsbestemmelser overført til anden lovgivning, og i udstykningsloven blev der samtidig indsat bestemmelser, hvorefter matrikelmyndigheden skal påse, at der ikke sker udstykning, som vil fremkalde forhold i strid med anden lovgivning.

Bestemmelserne i udstykningsloven er ikke landsdækkende.

Københavns Kommune har siden 1690 haft sit eget matrikelvæsen, og lovregler herom fandtes indtil 1977 i den særlige københavnske byggelov. Matrikelvæsenet i Frederiksberg Kommune hørte indtil 1925 under Matrikeldirektoratet, og udstykningslovens bestemmelser omfattede indtil dette tidspunkt kommunen. Siden 1925 har kommunen imidlertid haft sit eget matrikelvæsen, og bestemmelser om udstykning m.v. har været fastsat i et kommunalt reglement, der godkendes af Matrikeldirektoratet. Reglementets bestemmelser svarer i det væsentlige til udstykningslovens bestemmelser. Visse bestemmelser om matrikelvæsenet i Frederiksberg Kommune var endvidere indtil 1977 optaget i byggeloven.

For begge kommuners vedkommende blev bestemmelserne om matrikelvæsenet i 1975 overført til udstykningsloven i forbindelse med kommuneplanlovens vedtagelse og den samtidige ændring af byggeloven. Den særlige københavnske byggelov blev ophævet. Enkelte af udstykningslovens øvrige bestemmelser blev samtidig gjort landsdækkende.

Udstykningsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977) er hovedloven i det matrikulære system, men i systemet indgår også loven om Kort- og Matrikelstyrelsen (lov nr. 749 af 7. december 1988), landinspektørloven (lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977) og udstykningsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 7. januar 1988).

Udstykningslovgivningen er et servicesystem, der har til formål

at betrygge private rettigheder gennem fastlæggelse og registrering af ejendommene og deres grænser og herigennem danne grundlag for tinglysning af rettigheder over ejendommene,

at danne grundlag for vurdering og beskatning af fast ejendom,

at kunne levere ajourførte ejendomsoplysninger til private og til offentlige myndigheder, og

at bidrage til at sikre overholdelse af anden lovgivnings bestemmelser om ejendomsdannelse og arealanvendelse.

Den centrale bestemmelse i udstykningsloven er kravet i lovens § 1 om, at der skal ske udstykning, før en del af en ejendom afhændes eller pantsættes særskilt eller gives i brug for et længere tidsrum end 10 år. Det er denne bestemmelse, der i det væsentlige danner grundlag for vedligeholdelsen af matriklens oplysninger.

En række samvirkende årsager har imidlertid ført til, at udstykningskravet for langvarigt udlejede arealer i et betydeligt antal tilfælde ikke er blevet gennemført, jf. afsnit 4.

I årenes løb er der udviklet og fastsat en lang række specielle regler for forskellige arter af matrikulære forandringer, og regelsættet må i dag siges at være uoverskueligt og unødigt kompliceret.

3. Grundlaget for lovrevisionen.

Matrikeldirektoratet har udarbejdet 3 redegørelser som grundlag for lovrevisionen: »Hovedspørgsmål ved revision af udstykningsloven« (december 1985), »Udstykning, Arealoverførsel og Sammenlægning« (november 1986) og »Berigtigelser, Skelsætning og Private Veje« (januar 1987). Endvidere har et af Landbrugsministeriet nedsat udvalg i marts 1988 afgivet »Delbetænkning om matrikulær inddeling«, og udvalget har i december 1988 afgivet sin afsluttende betænkning.

På dette grundlag udarbejdedes et lovudkast. Udkastet indeholdt forslag til lempelse af udstykningskravet for udlejede arealer, således at den nuværende 10 års-regel i udstykningslovens § 1, stk. 1, skulle erstattes af en bestemmelse, hvorefter der kun skulle ske udstykning, når en del af en ejendom blev udlejet for mere end 30 år. Udkastet indeholdt samtidig forslag om indførelse af en ny registreringsform kaldet »inddeling«, der skulle føre til en registrering af udlejede arealer, der ikke var omfattet af det foreslåede udstykningskrav. Forslaget var i overensstemmelse med inddelingsudvalgets indstilling i udvalgets 1. delbetænkning af marts 1988.

Under hensyn til udtalelser fra nogle af de høringsinstanser, der har haft det nævnte lovudkast til udtalelse, jf. afsnit 6, og på baggrund af Regeringens bestræbelser på afbureaukratisering af den offentlige sektor, er forslaget om indførelse af den omtalte inddelingsordning ikke medtaget i lovforslaget.

4. Særligt om udstykningskravet

for udlejede arealer

Som nævnt er udstykningslovens § 1 af fundamental betydning for ejendomsregistreringen. Bestemmelsen om udstykning i forbindelse med afhændelse eller pantsætning af en del af en ejendom virker efter sin hensigt.

Når der er tale om bortleje af en del af en ejendom for mere end 10 år, har bestemmelsen i de senere år i mange tilfælde ikke ført til den tilsigtede udstykning af arealerne. I nogle tilfælde er årsagen, at udstykning kan forekomme overdimensioneret, når arealet ikke skal sælges, men blot udlejes for en periode (over 10 år). I andre tilfælde kan årsagen være, at det er vanskeligt at opnå en ønsket udstykningstilladelse. Dette har sammenhæng med, at den areal- og bebyggelsesregulerende lovgivning (navnlig byggeloven og kommuneplanloven) ikke er til hinder for, at der på een ejendom opføres flere bygninger. Efter udstykningslovens § 1 skal der foretages udstykning, hvis ejeren/brugeren af hver bygning får en langvarig og eksklusiv rådighed over en del af ejendommens ubebyggede areal (f.eks. haver til parcelhuse eller parkerings- og oplagsarealer til erhvervsbygninger). Udstykningsadgangen reguleres imidlertid i vidt omfang gennem bestemmelser i den areal- og bebyggelsesregulerende lovgivning, og i mange tilfælde gives der ikke tilladelse til udstykning, selv om udstykningsansøgningen er i overensstemmelse med de fysiske forhold, der allerede lovligt er etableret på stedet.

De opståede vanskeligheder foreslås - ligesom i det tidligere lovudkast - løst dels ved en lempelse af udstykningskravet for udlejede arealer, så kravet kun indtræder, når et areal udlejes for mere end 30 år, jf. bemærkningerne til forslagets kap. 3, dels ved ændringer i anden lovgivning, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget om konsekvensændringer i anden lovgivning samt til bemærkningerne til §§ 2-4 i samme lovforslag.

5. Hovedtræk i lovforslaget

Lovforslaget hviler på de samme grundprincipper, som altid har båret udstykningssystemet, men forslaget er udtryk for en ønskelig forenkling, modernisering og bedre tilpasning til nutidens krav. Lovforslaget vil således nedbringe antallet af forskellige matrikulære sagsarter og vil forenkle og smidiggøre sagsbehandlingen.

Lovforslaget er opbygget på en anden måde end den gældende lov. Det er disponeret således:

Kapitel 1 §§ 1- 9 Definitioner

Kapitel 2 §§ 10-13 Matrikelvæsenet

Kapitel 3 §§ 14-24 Ejendomsdispositioner

Kapitel 4 §§ 25-33 Registreringen

Kapitel 5 §§ 34-45 Afsætning af ejendomsgrænser

m.m.

Kapitel 6 §§ 46-51 Forskellige bestemmelser

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende lov er,

at udstykningslovens bestemmelser i højere grad end hidtil bliver landsdækkende,

at der sker en tydeliggørelse og forenkling af udstykningssystemets begreber (kap. 1),

at der sker en lempelse af kravet om udstykning af langvarigt udlejede dele af ejendomme (§ 16),

at der opnås en enklere administration navnlig som følge af forslaget om at samle en række matrikulære sagsarter under begrebet »arealoverførsel« (§ 25), og

at der indføres bestemmelser til støtte for moderniseringen og forbedringen af matriklens oplysninger (navnlig § 31).

6. Høring

Udkast til lov om udstykning og anden registrering i matriklen har sammen med udkast til de to øvrige lovforslag været forelagt nedennævnte myndigheder og organisationer til udtalelse, og ved den endelige udformning af lovforslaget er der i vid udstrækning taget hensyn til de fremkomne bemærkninger.

Energiministeriet

Finansministeriet, Administrationsdepartementet

Finansministeriet, Budgetdepartementet

Indenrigsministeriet

Industriministeriet

Justitsministeriet

Landbrugsministeriet

Miljøministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Trafikministeriet

Økonomiministeriet

Danmarks Statistik

Aalborg Universitetscenter

Landinspektørnævnet

Amtsrådsforeningen i Danmark

Hovedstadsrådet

Kommunernes Landsforening

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Københavns Magistrat

Sammenslutningen af danske Havne

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Fritidshusejernes Landsforening

Fællesforeningen af Ejerlejlighedsforeninger i Danmark

Kolonihaveforbundet for Danmark

Den Danske Bankforening

Danmarks Sparekasseforening

Realkreditrådet

Dansk Ejendomsmæglerforening

Ejendomsformidlernes Landsorganisation

De danske Landboforeninger

Danske Husmandsforeninger

Centralforeningen af Tolvmandsforeninger

Dansk Erhvervsgartnerforening

Foreningen af Hegnsynsformænd

Den danske Landinspektørforening

Foreningen af Landmålingsteknikere

Fællesudvalget vedrørende ledningsejer-

samarbejde

Foreningen af Areallejere i danske Havne

Forbrugerrådet.

7. Administrative og økonomiske konsekvenser

7.1. Administrative konsekvenser

7.1.1. Kort- og Matrikelstyrelsen

Inden lovens ikrafttræden må edb-matrikelsystemet i Kort- og Matrikelstyrelsen forberedes til de ændringer i registrering og sagsbehandling, der følger af lovens forslag om ændring af matrikulære sagstyper og regler. Det skønnes, at arbejdet vil beskæftige 3 medarbejdere i ca. 1 år.

Arbejdet i forbindelse med lovens ikrafttræden omfatter udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer, instrukser, vejledninger m.v. for den kreds af personer, der professionelt skal beskæftige sig med loven. Dette arbejde vil blive udført i Kort- og Matrikelstyrelsen. Det skønnes at disse arbejdsopgaver vil beskæftige 2 medarbejdere i 2 år.

Forslaget om arealoverførsel vil nedsætte antallet af forskellige sagsarter og føre til forenklede regler for sagsbehandlingen i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Den gældende lovs regler medfører, at en bestemt gruppe sager om overførsel af areal fra en ejendom til en anden skal ekspederes ved udstykning fra sælgers ejendom og efterfølgende sammenlægning med købers ejendom. Behandlingen af sagerne i Kort- og Matrikelstyrelsen må derfor ske ved 2 tidsmæssigt adskilte ekspeditioner, og ved begge ekspeditioner skal der ske ændring af de registrerede oplysninger i matriklen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 25, stk. 1. Der skønnes at være o. 2800 sager årligt af denne art. Disse sager vil efter forslaget om arealoverførsel kunne ekspederes i een ekspedition ved direkte overførsel af areal fra en ejendom til en anden, og der skal kun ske ændring af matriklens oplysninger (matrikelregister og -kort) een gang. Forslaget vil således medføre en arbejdsmæssig lettelse for Kort- og Matrikelstyrelsen.

Det er i forbindelse med lovrevisionen hensigten at ændre gældende regler i udstykningsbekendtgørelsen om, at kort til brug for køberne af nyudstykkede parceller (i udstykningslovens § 11 A, stk. 1, kaldet udstykningskort) skal indsendes af de praktiserende landinspektører til Kort- og Matrikelstyrelsen og attesteres af styrelsen. Hvis udstykningskortene i stedet attesteres af landinspektøren, når udstykningen er registreret i matriklen, vil der blive tale om arbejdsmæssige besparelser for Kort- og Matrikelstyrelsen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 23, 2. pkt., og § 29, stk. 2, nr. 2. Attestationsgebyret for udstykningskortene udgør ca. 1 mio. kr. årligt.

7.1.2 Andre myndigheder

De foreslåede forenklinger med hensyn til sagsarter og regler for sagsbehandling m.v. vil medføre forenklinger ved behandlingen af matrikulære sager hos tinglysningsmyndighederne og de kommunale myndigheder. Dette gælder navnlig den sagsgruppe, der er omtalt i afsnit 7.1.1., idet det ikke som efter den gældende ordning være nødvendigt at foretage registerændringer i tingbogen og i det fælles kommunale ejendomsdatasystem (ESR) i 2 tempi.

7.1.3. Sammenfatning

Lovforslaget har samlet følgende konsekvenser for statens personalebehov: 1990 1991 1992 1993

Justering af edb-matrikelsystemet 3 0 0 0

Lovopfølgende arbejde og information m.v. 2 2 0 0

7.2. De økonomiske konsekvenser

7.2.1. Beregningsgrundlaget

Ved opgørelse af engangsudgifterne som følge af lovforslaget er som beregningsgrundlag anvendt 250.000 kr. pr. årsværk. Dette inkluderer såvel løn som øvrige administrationsudgifter.

Derudover er foretaget et udgiftsskøn for visse særskilte opgaver.

De økonomiske overslag er beregnet på grundlag af FL1989-niveau.

7.2.2. Staten

Udgifterne fordeler sig på følgende hovedområder:

- Ændringer i edb-matrikelsystemet, jf. afsnit 7.1.1.

- Lovopfølgende arbejde og information m.v., jf. afsnit 7.1.1.

- Ændringer i stempel-, afgifts- og gebyrindtægter

- Godtgørelse af omkostninger til afholdelse af skelforretninger.

Ændringerne i edb-matrikelsystemet, der indeholder sagsjournal, edb-register og sagsbehandlingssystem, forventes at ville beløbe sig til ialt ca. 1,2 mio. kr. Der vil blive tale om udgifter til lønninger og konsulentbistand.

Herudover forventes lovens gennemførelse at ville medføre lønudgifter m.v. for staten på 0,5 mio. kr. i hvert af årene 1990 og 1991. Disse udgifter forventes afholdt, inden loven træder i kraft.

Forslagene om ændring af de matrikulære sagstyper og regler vil få indflydelse på statens indtægter i form af stempel-, tinglysnings- og udstykningsafgifter samt gebyrer.

Lovforslaget vil således medføre, at nogle flere arealoverdragelser end hidtil vil kunne gennemføres uden tinglysning af et overdragelsesdokument, jf. lovforslagets § 25, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Det skønnes, at statens mindre indtægter i form af stempel- og tinglysningsafgifter modsvares fuldt ud af de administrative forenklinger, der vil være en følge af, at overdragelse kan ske ved arealoverførsel uden tinglysning af adkomstdokument.

Desuden vil lovforslaget medføre, at grundlaget for beregning af afgift efter udstykningsafgiftsloven ændres. Det gældende udstykningsafgiftssystem foreslås i denne forbindelse omlagt til et system, hvor afgift kun opkræves ved oprettelse af nye ejendomme, og hvor der indføres gebyr for ekspedition af en række matrikulære sager. Som det fremgår af bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag til en ny lov om afgift ved udstykning m.m. og til nærværende lovforslags § 47, hvorefter matrikelmyndighederne får hjemmel til at opkræve gebyrer for ekspeditionen af matrikulære sager, vil de foreslåede lovændringer medføre en årlig mindreindtægt ved udstykningsafgiften på ca. 11,3 mio. kr. Indtægterne ved den foreslåede gebyrordning forventes at indbringe ialt ca. 12,7 mio. kr. årligt.

Lovforslaget indeholder i § 40 forslag om, at partsudgifter til afholdelse af skelforretning under visse omstændigheder skal kunne godtgøres af staten. Omkostningerne herved skønnes at ville beløbe sig til ca. 300.000 kr. pr. år.

7.2.3. Finansiering

Samlet medfører lovforslaget følgende økonomiske konsekvenser for staten.

Engangsudgifter i forbindelse med lovforslagets gennemførelse

1990 1991 1992 1993 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Justering af edb-matrikelsystemet, herunder lønudgifter 1,2 0,0 0,0 0,0 Lovopfølgende arbejde og information m.v. 0,5 0,5 0,0 0,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 1,7 0,5 0,0 0,0 ---------------------------------------------------------------------

Engangsudgifterne vil blive afholdt inden for Kort- og Matrikelstyrelsens tildelte nettotal, idet udgifterne modsvares af arbejdsmæssige besparelser som følge af de forenklede sagsprocedurer m.v.

Årlige virkninger af lovforslagets gennemførelse

1990 1991 1992 1993 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Mindreindtægt som følge af bortfald af attestationsgebyr 0,0 1,0 1,0 1,0 Merudgift ved fri proces-ordning ved skelforretninger 0,0 0,3 0,3 0,3 Årlig merindtægt ved den foreslåede gebyrordning 0,0 12,7 12,7 12,7 --------------------------------------------------------------------- I alt årligt merprovenu som følge af forslaget til ny udstykningslov 0,0 11,4 11,4 11,4 ---------------------------------------------------------------------

Som nævnt i afsnit 7.2.2. forventes forslaget til ny lov om udstykningsafgift at medføre en årlig nedgang i statens indtægter på 11,3 mio. kr.

Samlet skønnes forslagene til ny udstykningslov og ny udstykningsafgiftslov således at medføre et årligt merprovenu på 0.1 mio. kr.

7.2.4. Kommuner og amtskommuner

Samlet skønnes lovforslaget ikke at medføre økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner, jf. afsnit 7.1.2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

om definitioner

De forskellige matrikulære begreber i den gældende udstykningslovgivning er ikke alle umiddelbart forståelige uden for en snæver fagkreds, og det foreslås derfor, at de vigtigste begreber i en ny udstykningslov defineres i lovteksten. Dette er navnlig ønskeligt, da en del af de foreslåede definitioner indebærer ændringer og forenklinger i forhold til nuværende terminologi og regler.

Til § 1

Det foreslås lovfæstet, hvad der skal forstås ved en matrikelbetegnelse. Dette er hidtil fremgået af administrative forskrifter.

Til § 2

Definitionen på en samlet fast ejendom er i overensstemmelse med gældende lovs § 1, stk. 2 og 3.

Matrikelregistreringen vedrører landets grundopdeling og omfatter ikke registrering af ejerlejligheder, der oprettes i henhold til ejerlejlighedsloven (lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august 1982 som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986 og lov nr. 379 af 10. juni 1987) eller registrering af bygninger på fremmed grund. Ved en bygning på fremmed grund forstås en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, jf. § 19, stk. 1, i tinglysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986).

Til § 3

Det foreslås bestemt udtrykkeligt i loven, hvad der forstås ved en fælleslod. Forslaget svarer til hidtidig forståelse af ordet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 15.

Til § 4

Forslaget i stk. 1 er i overensstemmelse med hidtidig forståelse af begrebet umatrikuleret areal.

Visse arealer er ikke optaget i matriklen, hverken i matrikelregistret eller på matrikelkortet. Det gælder f.eks. en del havnearealer, nogle inddæmmede arealer samt arealer, der er opstået ved naturlig opgrøde eller tilvækst fra havet. Umatrikulerede arealer af den sidstnævnte art vil naturligt findes til enhver tid.

De umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen uden matrikelnummer, er arealer som på det tidspunkt, hvor de blev optaget, ikke skulle skyldsættes eller vurderes. Som eksempler kan nævnes offentlige veje, havnearealer, jernbaner, forsvarsanlæg og kirkegårde samt arealer, der i sin tid er udlagt til fælles benyttelse for en by eller et ejerlav (gadejord, grus-, sand- og lergrave).

Der gennemføres for tiden en registreringsmæssig ordning, hvorefter alle de umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen uden matrikelnummer, får tildelt matrikelnumre - alene med undtagelse af de offentlige vejarealer.

Definition af en umatrikuleret ejendom i stk. 2 har sammenhæng med bestemmelserne i lovforslagets §§ 14 og 16 om allerede bestående ejendomme, der er umatrikulerede, henholdsvis arealer, der udgør en del af en sådan ejendom. Et umatrikuleret areal må betragtes som en ejendomsretlig enhed, enten når arealet på tidspunktet for lovens ikrafttræden har sit eget blad i tingbogen, eller når arealet ikke grænser til andet umatrikuleret areal, der ejes af samme ejer og ikke er et tilvækstareal til en samlet fast ejendom. Dette stemmer i princippet med hidtidig forståelse.

De fleste umatrikulerede ejendomme er optaget i matriklen, jf. bemærkningerne til stk. 1, og disse ejendomme vil, når de som led i den igangværende ordning får tildelt matrikelnumre, overgå til at blive samlede faste ejendomme, jf. lovforslagets § 2. Der findes imidlertid også umatrikulerede ejendomme, der ikke er optaget i matriklen, f.eks. en del havnearealer og øer, samt enkelte inddæmmede arealer.

Til § 5

Forslaget indebærer en ændring i forhold til gældende sprogbrug, idet begrebet »matrikulering« foreslås fremtidig kun at skulle omfatte tilfælde, hvor et umatrikuleret areal registreres som en samlet fast ejendom. Matrikulering vil herefter ikke omfatte inddragelse af et umatrikuleret areal under en bestående ejendom. En sådan matrikulær forandring falder enten ind under »arealoverførsel« efter lovforslagets § 7 eller under »ejendomsberigtigelse«, jf. forslagets § 9.

Til § 6

Begrebet »udstykning« foreslås ændret til kun at skulle omfatte tilfælde, hvor det udstykkede areal kommer til at udgøre en ny samlet fast ejendom. Efter gældende udstykningslov omfatter udstykningsbegrebet også tilfælde, hvor et areal, der overdrages, ved udstykning fraskilles den ejendom, det hidtil har været en del af, og sammenlægges med en anden bestående ejendom. Sådanne tilfælde skal efter lovforslaget behandles efter de enklere regler om arealoverførsel.

Fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom betegnes ikke længere som udstykning, jf. bemærkningerne til § 15.

Begrebet udstykning vil derimod efter forslaget omfatte tilfælde, hvor en ny samlet fast ejendom opstår som følge af ekspropriation.

Til § 7

Begrebet »arealoverførsel« er nyt. Det afløser en række forskellige matrikulære begreber, der hver for sig er udtryk for en sagstype, hvortil der hører et selvstændigt detaljeret regelsæt i den gældende udstykningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 129 af 23. marts 1982 som ændret ved bekendtgørelse nr. 528 af 15. august 1986):

- Indlægning af umatrikuleret areal under en tilgrænsende ejendom, jf. bemærkningerne til § 5

- udstykning, hvor det udstykkede areal sammenlægges med anden ejendom, jf. bemærkningerne til § 6

- omdeling, jf. gældende lovs § 15

- skelforandring, jf. gældende lovs § 16

- afståelse af areal til offentlig vej, jf. gældende lovs § 17, bortset fra tilfælde, hvor arealet har været offentlig vej i mindst 20 år, jf. lovforslagets § 9, nr. 2,

- overførsel af areal fra en ejendom til en anden i henhold til ekspropriation eller jordfordelingskendelse samt

- »henlæggelse«, der er et begreb som anvendes i Københavns matrikelvæsen som betegnelse for overførsel af areal fra en ejendom til en anden.

Disse sagstyper vedrører alle overførsel af areal fra en »ejendom« til en anden. Udtrykket »ejendom« anvendes her og i det følgende som dækkende såvel en samlet fast ejendom, jf. forslagets § 2, som en umatrikuleret ejendom, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

Alle de nævnte sagstyper vedrører ejendomsforandringer, der er en følge af en privatretlig aftale eller en offentligretlig beslutning. Sagstyper, hvor oplysningerne i matriklen berigtiges som følge af ejendomsforandringer, der ikke skyldes tilsigtede handlinger, foreslås ikke henført under »arealoverførsel«, men under »ejendomsberigtigelse«, jf. lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 25, kan der ikke ske arealoverførsel til anden art af umatrikuleret areal end offentlig vej.

Til § 8

Forslaget indebærer en ændring i forhold til gældende sprogbrug, idet begrebet »sammenlægning« efter forslaget kun vil omfatte tilfælde, hvor 2 eller flere samlede faste ejendomme sammenlægges til een samlet fast ejendom. En sådan sammenlægning kan ske ved, at de pågældende ejendommes matrikelnumre i matriklen noteres sammen som en samlet fast ejendom, eller det kan, når der er tale om sammengrænsende arealer, ske ved sammenlægning af ejendommenes matrikelnumre til eet matrikelnummer.

Udtrykket »sammenlægning« omfatter derimod ikke som gældende lovs § 13, stk. 1, tilfælde, hvor en bestående ejendoms matrikelbetegnelse forenkles ved, at eet af ejendommens matrikelnumre inddrages under et andet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 31 om tekniske ændringer i matriklen.

Til § 9

Begrebet »ejendomsberigtigelse« er nyt. Det omfatter tilfælde, hvor en ejendom er undergået ændringer, der ikke - som ved arealoverførsel, jf. forslagets § 7 - er en følge af tilsigtede handlinger. Sådanne ændringer af en ejendoms afgrænsning kan være forårsaget af, at ejeren af en ejendom har vundet hævd på en del af naboejendommen (grænsehævd), eller de kan skyldes naturens kræfter. Der kan f.eks. være tale om til- eller fraskylning for ejendomme, som grænser til havet, eller et vandløb, hvis midtlinie er grænsen mellem 2 ejendomme, kan have skiftet forløb.

Efter forslaget omfatter »ejendomsberigtigelse« også tilfælde, hvor et areal, der i mindst 20 år har været offentlig vej, udskilles fra en ejendom, hvorunder arealet hidtil har været registreret.

Da ejendomsberigtigelse således ikke blot vedrører grænser mellem naboejendomme, men f.eks. også en ejendoms grænse mod søterritoriet eller mod offentlig vej, anvendes i definitionen udtrykket »en ejendoms afgrænsning«.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 28.

Udtrykket »udskillelse af offentlig vej« har hidtil været anvendt som dækkende både for tilfælde, der efter lovforslagets § 7 vil være »arealoverførsel«, og for tilfælde, der efter § 9 vil være »ejendomsberigtigelse«. Der er intet til hinder for, at udtryk som »udskillelse af offentlig vej«, »udskilt offentligt vejareal« o.lign. fortsat anvendes som overbegreber i tilfælde, hvor dette er praktisk, jf. f.eks. §§ 88 og 89 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985).

Til kapitel 2

om matrikelvæsenet

Udstykningsloven danner sammen med landinspektørloven og loven om Kort- og Matrikelstyrelsen rammerne for matrikelvæsenets organisation i Danmark.

De matrikulære arbejdsopgaver er delt mellem de privat praktiserende landinspektører og den statslige matrikelmyndighed. I Sønderjylland og i Københavns og Frederiksberg kommuner er der dog historisk betingede afvigelser.

Ved genforeningen i 1920 blev den tyske administrative ordning af matrikelvæsenet i de sønderjyske landsdele videreført ved oprettelse af 5 statslige amtslandinspektørkontorer, jf. lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele. Matrikelvæsenet i Sønderjylland er nu en afdeling af Kort- og Matrikelstyrelsen med afdelingskontor i Åbenrå. Under afdelingskontoret hører 4 lokale landinspektørkontorer. Københavns Kommune har haft sit eget matrikelvæsen siden 1690, hvor stadskonduktørembedet blev oprettet som matrikelmyndighed. I Frederiksberg Kommune er matrikelvæsenet, siden det den 1. januar 1925 overgik fra Matrikeldirektoratet til kommunen, blevet administreret af stadslandinspektørkontoret, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger. De matrikulære arbejdsopgaver i Sønderjylland og i de 2 hovedstadskommuner udføres uden medvirken af privat praktiserende landinspektører. Med hensyn til regeringens forslag om privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De privat praktiserende landinspektører har på baggrund af særlig uddannelse og beskikkelse (eller kongelig bestalling efter tidligere gældende regler) eneret til at udføre matrikulære arbejder uden for København, Frederiksberg og Sønderjylland, jf. § 4, stk. 1, i den gældende landinspektørlov. Forslaget er en videreførelse af den gældende udstykningslovs bestemmelser om matrikelvæsenets organisation. Matrikeldirektoratet er ved loven om Kort- og Matrikelstyrelsen blevet sammenlagt med Geodætisk Institut og Søkortafdelingen til Kort- og Matrikelstyrelsen. Styrelsen skal bl.a. videreføre Matrikeldirektoratets opgaver som matrikelmyndighed.

Til § 10

Paragraffen indeholder bestemmelserne om matrikelvæsenets organisation. Den afløser bestemmelser i gældende lovs § 43 og i lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de Sønderjydske Landsdele, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 50, nr. 5. Landbrugsministerens samordningsbeføjelser i forhold til matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner i gældende lovs § 43, stk. 3, sidste pkt., og stk. 4, 1. pkt., er overgået til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. §§ 1 og 3 i loven om denne styrelse.

Boligministeren kan delegere sine beføjelser efter loven til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Til § 11

Forslaget i 1. pkt. lovfæster matrikelmyndighedens pligt til at føre og vedligeholde matriklen. Udtrykket »matriklen« anvendes her som en samlende betegnelse for matriklens oplysninger, som de findes i registre, matrikelkortværk samt på måleblade og i arkiverede dokumenter i øvrigt. I Kort- og Matrikelstyrelsen findes matrikelregistret som et edb-register. Matrikelkortværket er under omdannelse til et digitalt kortværk, hvilket vil medføre, at kortet og målebladenes oplysninger vil blive indlagt i databaser, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 31.

De målinger, som findes på målebladene i de matrikulære sager, knyttes i vid udstrækning til et net af fikspunkter (referencenet), som er koordineret i det landsdækkende koordinatsystem. Nye fikspunkter i systemet oprettes i betydeligt omfang i forbindelse med udstykning m.v. Fikspunkterne indgår i det fælles landsdækkende fikspunktregister, hvis videre udbygning og drift varetages af Kort- og Matrikelstyrelsen efter henstilling fra Rådet for Danmarks Geografiske Referencenet.

Matrikelregistreringen skal omfatte landets grundarealer opdelt i samlede faste ejendomme, jf. lovforslagets § 2, og umatrikulerede ejendomme, jf. forslagets § 4, stk. 2. Matriklen indeholder dog ikke oplysning om alle landets arealer, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Det fremgår af 2. pkt., hvilke oplysninger matrikelmyndigheden har pligt til at registrere i matriklen. For hvert matrikelnummer skal der i matriklen være oplysning om arealstørrelse, og om hvorvidt arealet sammen med andre matrikelnumre udgør en samlet fast ejendom. Desuden skal der som hidtil ske registrering i matriklen i den udstrækning, krav herom fremgår af anden lovgivning, f.eks. landbrugslovens og skovlovens bestemmelser om notering af landbrugspligt, henholdsvis fredskovspligt.

Ændringer vedrørende oplysningerne i matriklen om ejendommene skal videregives til tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen med henblik på nødvendig ajourføring af tingbogen, henholdsvis ESR. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 32.

Oplysninger om beliggenheden af skel, private fællesveje o.s.v. skal ligeledes registreres i matriklen, dels ved registrering på matrikelkortet, dels ved registrering af måloplysninger. Matriklen indeholder også andre matrikulære oplysninger end de nævnte.

Loven om Kort- og Matrikelstyrelsen giver i § 2, stk. 2, hjemmel for boligministeren til at pålægge styrelsen at varetage andre registreringsopgaver end de matrikulære. Hvis der opstår ønske om registrering i matriklen af andre typer af oplysninger i sammenhæng med det matrikulære ejendomstema, vil en sådan registrering således kunne iværksættes.

Kort- og Matrikelstyrelsen har gennem en årrække udviklet og forbedret metoderne til registrering, sammenstilling og lagring af matriklens oplysninger, og der lægges vægt på, at oplysningerne foreligger i en let tilgængelig form. Det er ikke kun sket af hensyn til styrelsens egen sagsbehandling, men også for at andre bedre kan anvende oplysningerne. Eksterne brugere kan idag elektronisk trække på matrikelregisteret, og efterhånden som matrikelkortene omdannes til et digitalt kortværk, vil kortværket kunne anvendes til flere og nye formål.

Der arbejdes i Boligministeriets Samordningsudvalg for Ejendomsdata med mulighederne for sammenstilling af ejendomsdata fra forskellige edb-registre ved etablering af fælles nøgler til registrene, jf. de indledende bemærkninger til lovforslaget. Sådanne nøgler er f.eks. et areals koordinater i referencesystemet, dets matrikelnummer og dets adresse.

Det vil være en betingelse for udnyttelse af disse teknologiske muligheder, at systemerne bliver åbne, så borgerne kan få indblik i og mulighed for at vurdere de oplysninger, der er registreret. Kort- og Matrikelstyrelsen kan beslutte, i hvilken form oplysninger fra matriklen skal videregives.

De matrikulære oplysninger udbydes til salg som en offentlig tjenesteydelse mod betaling efter de regler, der fastsættes i medfør af § 5 i loven om Kort- og Matrikelstyrelsen. Efter de almindelige gældende regler har Kort- og Matrikelstyrelsen ophavsret til de produkter og tjenesteydelser, den frembringer, herunder til de sammenstillede oplysninger i matrikelregistret og matrikelkortværket, og styrelsen kan således stille nærmere betingelser for andres udnyttelse heraf, herunder for videre salg.

Matrikelmyndighederne i Københavns og Frederiksberg kommuner bestemmer hver for sig, hvordan de i § 11 nævnte oplysninger skal registreres i kommunens matrikel, og kan bestemme, at også andre oplysninger skal registreres i matriklen. Kort- og Matrikelstyrelsen kan dog med henblik på samordning af registreringen i medfør af § 3, stk. 2, i loven om denne styrelse fastlægge standarder og normer for registreringen.

Til § 12

Forslaget svarer til hidtidig forståelse, jf. for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende udtrykkeligt gældende lovs § 43, stk. 2, sidste pkt.

Til § 13

Matrikulært arbejde har i en lang årrække været et anliggende for landinspektører med beskikkelse eller kongelig bestalling. Uden for Sønderjylland og de to hovedstadskommuner har de privat praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse eneret til at udføre matrikulære arbejder. Denne eneret er af gammel dato. Den har siden 1963 været lovfæstet i landinspektørloven og fremgår desuden af den gældende udstykningslovs §§ 5, 8 og 28. I Sønderjylland og i de to hovedstadskommuner udføres matrikulære arbejder udelukkende af matrikelmyndigheden, jf. den gældende lovs § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt., henholdsvis § 43, stk. 2, 1. pkt. Også andre arbejder, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, udføres i de 3 områder udelukkende af matrikelmyndigheden, jf. bemærkningerne til stk. 3. Stadskonduktøren i Københavns Kommune og stadslandinspektøren i Frederiksberg Kommune skal have beskikkelse som landinspektører, jf. gældende lovs § 43, stk. 1, sidste pkt., og Kort- og Matrikelstyrelsens kontorer i Sønderjylland ledes alle af beskikkede landinspektører. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 er således i overensstemmelse med den gældende ordning. Der vil som hidtil ikke være noget til hinder for, at det matrikulære arbejde udføres af medarbejdere under den beskikkede landinspektørs ansvar.

Det fremgår af 2. pkt. i stk. 1, at alle arbejder, der er nødvendige som grundlag for registrering af en matrikulær forandring i matriklen, omfattes af begrebet »matrikulært arbejde«. Matrikulære forandringer sker i forbindelse med de matrikulære sagstyper, der er defineret i §§ 5-9 samt ved forandring af private fællesveje m.v. Ved en forandring i matriklen skal forstås ændring af allerede registrerede oplysninger samt indførelse af nye eller supplerende oplysninger og slettelse af eksisterende oplysninger. Under »matrikulært arbejde« må i øvrigt også henregnes andre arbejder som f.eks. nyberegning af arealstørrelser samt afsætning af en ejendomsgrænse, selv om dette ikke medfører forandringer i matriklen, jf bemærkningerne til lovforslagets § 34. Matrikulering af et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen, jf. forslagets § 4, stk. 1, kan dog ske uden medvirken af en praktiserende landinspektør, idet matrikelmyndigheden blot tildeler arealet en matrikelbetegnelse. Desuden kan matrikelmyndigheden foretage visse andre tekniske ændringer i matriklen uden medvirken af en praktiserende landinspektør, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 31.

Sammenlægning har hidtil kunnet ske efter ansøgning fra vedkommende ejer, uden at en landinspektør har skullet medvirke, men i praksis fremsendes ansøgninger om sammenlægning i næsten alle tilfælde af en praktiserende landinspektør. Under hensyn til de krav, der må stilles til en ensartet teknisk udformning af dokumenter, der skal danne grundlag for ændringer i edb-matrikelregistret og det fremtidige digitale matrikelkort, er det mest hensigtsmæssigt at henregne sammenlægning under matrikulært arbejde. Der henvises i denne forbindelse også til, at kontrollen med overholdelse af bestemmelser i anden lovgivning ved lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås udvidet til at omfatte sammenlægning.

De praktiserende landinspektørers eneret til at udføre matrikulære arbejder medfører, at landinspektørerne har ansvaret for de udførte arbejder, herunder for fastlæggelsen af nye og ændrede skel i overensstemmelse med parternes ønsker og gældende bestemmelser, for konstatering af beliggenheden af bestående skel, for udarbejdelsen eller fremskaffelsen af de nødvendige dokumenter samt for rigtigheden af oplysninger om mål, arealstørrelser osv. Kort- og Matrikelstyrelsen kan imidlertid i konkrete tilfælde have behov for at få nærmere oplysninger fra en landinspektør om udførelsen af et matrikulært arbejde, f.eks. i tilfælde hvor en grundejer klager over landinspektørens arbejde. Styrelsens beføjelse hertil bør fremgå af loven, jf. paragraffens stk. 2. Styrelsen vil også som hidtil kunne foretage kontrol på stedet af landinspektørens arbejde med afmærkning og indmåling, hvis dette skønnes ønskeligt.

Der foreslås ikke sanktionsbestemmelser til den foreslåede regel i stk. 2. Skulle det undtagelsesvis forekomme, at en landinspektør ikke efterkommer Kort- og Matrikelstyrelsens krav, vil styrelsen kunne indgive klage over landinspektøren til Landinspektørnævnet. Nævnet kan i givet fald idømme landinspektøren sanktioner efter bestemmelserne i landinspektørloven.

Forslaget i stk. 3. svarer til den nuværende ordning for de 2 hovedstadskommuners vedkommende og afløser den gældende udstykningslovs § 43, stk. 2, 1. pkt.

Loven fra 1920 om den midlertidige ordning af matrikelkvæsenet i Sønderjylland foreslås ophævet, jf. § 50, nr. 5. Det er derfor nødvendigt i stk. 4 at angive det geografiske område, der hører under Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling.

Til kapitel 3

om ejendomsdispositioner

Kap. 3 indeholder regler, som skal iagttages i forbindelse med ejendomsændringer, der sker som følge af en privatretlig aftale eller en offentligretlig disposition. Reglerne danner grundlaget for, at der sker registrering i matriklen af nye ejendomme og af forandringer vedrørende grænserne for bestående ejendomme. Regler om registrering af ejendomsændringer, der skyldes grænsehævd eller naturens kræfter, findes i forslagets kapitel 4.

Til § 14

Bestemmelsen i den gældende udstykningslovs § 1, stk. 1, om, at der skal ske udstykning, når en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal ønskes særskilt afhændet eller pantsat, er fundamentet for matriklens løbende ajourføring med hensyn til ejendomsforandringer og dermed også for vedligeholdelsen af ejendomsoplysningerne i tingbogen og det fælleskommunale ejendomsdatasystem. De ejendomsretlige forandringer i matriklen sker under iagttagelse af procedurer, der er nødvendige af hensyn til varetagelse af privatretlige og offentlige interesser, herunder overholdelsen af bestemmelser i lovgivningen. Den løbende ajourføring af ejendomsregistreringen har betydning for beskyttelsen af private rettigheder over ejendommene gennem tinglysningssystemet, for vurdering og beskatning af fast ejendom og i det hele for det offentliges administration og forvaltning på ejendoms- og arealanvendelsesområdet.

Forslagets § 14 vil afløse udstykningskravet i gældende lovs § 1, stk. 1. Bestemmelser om udstykning eller matrikulering af arealer, der gives i brug, er dog placeret i forslagets § 16.

Den ændrede formulering af udstykningskravet har sammenhæng med den foreslåede ændring af de hidtidige begreber »matrikulering« og »udstykning«, jf. §§ 5 og 6 i forslaget og sigter i øvrigt på at gøre bestemmelsen lettere tilgængelig.

Det følger modsætningsvis af forslagets 1. pkt., at såfremt et areal kun udgør en del af en samlet fast ejendom eller af en umatrikuleret ejendom, kan der ikke ske ejerskifte eller pantsætning af arealet, før det ved udstykning henholdsvis matrikulering er blevet en samlet fast ejendom. Der vil dog som hidtil kunne ske en foreløbig tinglysning af adkomst på eller pant i det pågældende areal, med frist til at få den nødvendige udstykning eller matrikulering registreret i matriklen. Selv om det af hensyn til ejendomsidentifikation og -registrering ville være ønskeligt, at der skete matrikulering, også når en umatrikuleret ejendom blev afhændet eller pantsat, er det dog foreslået, at sådanne ejendomme ligesom efter den gældende ordning skal være undtaget fra matrikuleringskravet. Undtagelsen er begrundet i, at personer, der har erhvervet rettigheder over en sådan bestående ejendom ikke bør påføres udgifter til matrikulering af ejendommen for at kunne få deres rettigheder i forhold til trediemand endeligt tinglyst.

Reglerne om arealoverførsel danner undtagelse fra kravet om, at et areal, der er en del af en ejendom, skal udstykkes eller matrikuleres for at kunne afhændes. Dette svarer til undtagelsesreglerne i gældende lovs §§ 15-18 for omdeling, skelforandring og afståelse af areal til offentlig vej. Disse sagsarter vil indgå i begrebet »arealoverførsel«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7.

Udtrykket »ejerskifte« i forslagets §§ 14 og 15 er nyt. I den gældende lovs § 1, stk. 1, anvendes udtrykket »afhændelse«. Det er i praksis vedrørende udstykningsloven antaget, at udtrykket afhændelse ikke alene omfatter salg, men også arv og tvangsauktion. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med gængs juridisk sprogbrug, og det foreslås derfor at bruge udtrykket »ejerskifte« i stedet. Dette udtryk - der også anvendes i Justitsministeriets pantebrevsformularer - har en videre betydning og omfatter med sikkerhed både frivillige overdragelser og overdragelser ved arv, ved hævd og ved kreditorforfølgning. Der er således alene tale om en sproglig præcisering, som ikke indebærer nogen ændring af den hidtidige praksis vedrørende udtrykket »afhændelse« i udstykningsloven. Det følger af lovforslagets § 21, stk. 3, at der også består en pligt til at sørge for registrering i matriklen, når der ved ekspropriation stiftes rettigheder som nævnt i bl.a. § 14.

Den gældende udstykningslovs § 1, stk. 1, gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner. Imidlertid bevirker bestemmelserne i tinglysningslovens § 10, stk. 1, der gælder for hele landet, at et dokument om salg eller pantsætning af fast ejendom ikke kan tinglyses endeligt, såfremt dokumentet kun vedrører en del af en ejendom. Det er derfor også i de 2 hovedstadskommuner nødvendigt at foretage udstykning, når sådanne dispositioner ønskes foretaget. I praksis sker der derfor ingen ændring som følge af, at de foreslåede bestemmelser også kommer til at gælde i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Den gældende udstykningslovs § 1, stk. 2, anvender udtrykket »en samlet fast ejendom«. Der er ikke ved udtrykket »et areal« tilsigtet nogen ændring, idet den ændrede sprogbrug alene præciserer, at lovens bestemmelser om udstykningstilladelse m.v. hovedsagelig regulerer spørgsmål vedrørende selve grundarealet. Ved siden af reglerne i udstykningsloven gælder som ovenfor nævnt reglerne i tinglysningslovens § 10, stk. 1, og § 38 om den faste ejendoms enhed, som bl.a. regulerer spørgsmålene om den ejendomsretlige og panteretlige forbindelse mellem grundarealet og bygninger herpå.

Boligministeren kan i medfør af lovforslagets § 29 fastsætte nærmere regler om de oplysninger og dokumenter, der skal foreligge, for at udstykning og matrikulering kan registreres i matriklen.

Til § 15

Paragraffen vedrører andele i fælleslodder, dvs. lodder, der ikke i sin tid var blevet udskiftet, og som derfor ved udarbejdelsen af matriklen af 1844 fortsat var fællesareal for flere lodsejere i ejerlavet eller byen. Andelene i en sådan fælleslod blev i forbindelse med matrikuleringsarbejderne noteret i matriklen som hørende til de pågældende lodsejeres ejendomme. En andel, der er noteret på denne måde, udgør en del af den pågældende ejendom, jf. gældende lovs § 1, stk. 3, og forslagets § 2, stk. 3.

En del fælleslodder er siden matrikuleringen blevet udskiftet, dvs., at fælleslodden er blevet opdelt i parceller, der svarer til de hidtidige andele. Der er også sket fraskillelse af andele, hvorved de er solgt som frie ideelle andele, dvs., uden at der er registreret et tilhørsforhold til en bestemt ejendom.

Bestemmelse om, at en andel, der er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom, ikke kan afhændes eller pantsættes særskilt, men først må være fraskilt ejendommen, er indeholdt i gældende lovs § 1, stk. 1. I forslaget er reglen medtaget som en selvstændig regel i 1. pkt. i § 15, idet fraskillelse af en andel efter lovforslagets § 6 ikke længere er henregnet under begrebet »udstykning«. Med hensyn til anvendelsen af udtrykket »ejerskifte« i stedet for »afhændelse« henvises til bemærkningerne til forslagets § 14. Fraskillelse af en andel vil kunne ske efter nærmere regler, der fastsættes af boligministeren i medfør af lovforslagets § 29.

Trods de gældende regler er der i tidens løb opstået en ganske betydelig uorden med hensyn til registreringen af ejendomsforholdene vedrørende andele i fælleslodder. Der er tale om uoverensstemmelser både mellem oplysningerne om andelenes tilhørsforhold til bestemte ejendomme, som de er registreret i henholdsvis matrikel, tingbog og vurderingsregister (ESR), og mellem registreringerne og de faktiske ejendomsforhold.

Det ville af ordensmæssige hensyn være ønskeligt at afskaffe fælleslodderne som en speciel ejendomsretlig konstruktion. Dette kunne ske, dersom det var muligt at slette noteringerne i ejendomsregistrene om andeles tilhørsforhold til bestemte ejendomme. Det kan imidlertid ikke uden videre lade sig gøre, da pantehæftelserne i en samlet fast ejendom også omfatter tilhørende andele i en fælleslod.

Forslaget i § 15, 2. pkt., sigter i stedet mod på længere sigt at få afskaffet noteringer i matriklen om, at en ideel andel i en fælleslod hører til en bestemt fast ejendom. På det tidspunkt, hvor ingen af andelene længere er undergivet en sådan notering, er fælleslodden overgået til at være en almindelig samlet fast ejendom i sameje mellem flere ejere.

De foreslåede bestemmelser bør få som konsekvens, at andele, der er blevet frie, ikke vurderes sammen med en landbrugsejendom. Ifølge landbrugslovens § 2 vil en sådan vurdering nemlig medføre, at andelen bliver henregnet til landbrugsejendommen, og dermed på ny bliver en del af en samlet fast ejendom, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Reglen i sidste pkt. skal hindre, at der registreres nye fælleslodder i matriklen. Reglen svarer i øvrigt til gældende ret, jf. § 34 i udskiftningsforordningen af 23. april 1781, der i lovforslagets § 50, nr. 1, foreslås ophævet.

Til § 16

Paragraffen indeholder forslag om lempelse af det gældende udstykningskrav for arealer, der gives i brug, jf. den gældende lovs § 1, stk. 1.

Det er ikke hensigten, at brugsaftaler, der omfatter hus eller husrum skal være omfattet af bestemmelserne i lovforslagets § 16, når aftalen ikke omfatter nogen del af ejendommens grundareal. Dette svarer til fortolkningen af den gældende udstykningslovs § 1, stk. 1.

Udtrykkene »gives i brug«, »brugsret« osv. i lovforslaget og i bemærkningerne hertil sigter til enhver form for aftalt leje-, forpagtnings- eller brugsret, hvad enten der ydes betaling eller ej. Udtrykket brugsret vil også omfatte tilfælde, hvor en bestemt del af en ejendom, som tilhører en kreds af personer, gives i udelukkende brug til en eller flere af disse. Dette svarer til gældende ret.

Udstykningskravet for arealer, der gives i brug for en længere periode end 10 år, har ikke hidtil været gældende i København og Frederiksberg Kommuner. I de senere år er der - i hvert fald i Københavns Kommune - i stigende omfang indgået lejeaftaler med varighed helt op til 2-300 år formentlig med det formål at omgå bestemmelser i anden lovgivning, der knytter sig til udstykning. Udstykningskravet vil efter forslaget blive landsdækkende ligesom de fleste af lovforslagets øvrige bestemmelser.

Ad stk. 1

Efter bestemmelsen i den gældende lovs § 1, stk. 1, skal der ske udstykning, når en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal gives i brug for mere end 10 år. Bestemmelsen har til formål at hindre, at kravet om udstykning ved salg eller pantsætning af en del af en ejendom bliver omgået gennem indgåelse af meget langvarige leje- eller brugsaftaler. Desuden skal reglen sikre registrering i matriklen af langvarigt udlejede arealer.

Bestemmelsen har imidlertid givet anledning til vanskeligheder og konflikter. Der har således været uklarhed om, hvorvidt 10 års-reglen skal forstås således, at udstykningskravet indtræder, når et brugsforhold, der har varet i 10 år, fortsætter, eller om det skal forstås således, at pligten til udstykning kun indtræder i de tilfælde, hvor brugsaftalen binder parterne for mere end 10 år. Endvidere har kravet om, at det udlejede areal skal udstykkes som en selvstændig ejendom, rejst problemer. Udstykning af et udlejet areal kan således være en for parterne bekostelig ordning, som ikke altid føles rimelig, når det ikke er parternes hensigt, at arealet skal afhændes. Desuden har udstykningskravets opfyldelse stødt på vanskeligheder i forhold til anden lovgivning. Om disse forhold henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Der henvises også til de almindelige bemærkninger til det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringer i anden lovgivning samt til bemærkningerne til §§ 2-4 i samme lovforslag.

I tilfælde, hvor udstykning af et udlejet areal ikke sker, er bestemmelsen i udstykningslovens § 1, stk. 1, til hinder for, at der kan tinglyses brugsret over arealet for et længere tidsrum end 10 år. På udlejede arealer, hvor lejeren har opført bygninger, er 10 års-reglen endvidere til hinder for optagelse af lån i bygningerne med længere løbetid end 8-10 år.

Det gældende udstykningskrav for arealer, der gives i brug, har således givet anledning til betydelige vanskeligheder især for udlejere, lejere og kreditinstitutioner.

Det foreslås derfor i nr. 1, at kravet om udstykning lempes, så det først skal indtræde, når et areal, der er en del af en samlet fast ejendom, gives i brug for et længere tidsrum end 30 år. Såfremt brugsret over arealet ønskes stiftet for et længere tidsrum end 30 år, må arealet udstykkes.

Hensynet til at modvirke omgåelser af udstykningskravet ved afhændelse kan varetages, selv om åremålet er væsentlig længere end de 10 år efter den gældende lovs § 1, stk. 1, og et brugsforhold, der ikke er bindende for udlejeren i mere end 30 år, kan ikke i sine praktiske virkninger sidestilles med en afhændelse af arealet. Ved at fastsætte åremålet til 30 år imødekommes samtidig det praktiske behov for sikring af lejeret som grundlag for belåning af bygninger på lejet grund.

Forslaget i nr. 2 sigter især på at få de arealer i havnene, der endnu er umatrikulerede, optaget i matriklen. Der er ofte store bygningsmæssige værdier på disse arealer, og den manglende matrikulering volder betydelige ulemper. Det foreslås derfor at opretholde den gældende regel i udstykningslovens § 1, stk. 1, hvorefter brugsret over et areal, der er en del af en umatrikuleret ejendom, ikke må stiftes for et længere tidsrum end 10 år. Forslaget om 30 års-reglen i nr. 1 vil imidlertid bevirke, at der også for de umatrikulerede arealers vedkommende bliver tale om en væsentlig lempelse i forhold til gældende lov. For så vidt angår udleje af en del af en umatrikuleret ejendom, der ikke er optaget i matriklen, kan ejeren således vælge at lade ejendommen (evt. kun en del af den) matrikulere. Derefter vil udlejningen af det pågældende areal falde ind under 30 års-reglen i nr. 1, idet der nu vil være tale om udleje af en del af en samlet fast ejendom. Det er endnu lettere, hvis den umatrikulerede ejendom er optaget i matriklen, idet ejeren da blot kan anmode matrikelmyndigheden om, at tildele ejendommen en matrikelbetegnelse. Dette kan ske uden medvirken af en praktiserende landinspektør, jf. bemærkningerne til forslagets § 13, stk. 1.

Perioden 30 år forudsættes at skulle regnes fra det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen har haft ret til at tiltræde lejemålet eller - hvis lejeaftalen ikke fastsætter en dato for lejemålets tiltræden - fra aftalens dato, jf. også lovforslagets § 21, stk. 2.

Den foreslåede 30 års-regel i nr. 1 er ikke til hinder for, at et areal genudlejes på en sådan måde, at det samlet er udlejet i mere end 30 år, men aftalen må ikke på noget tidspunkt binde udlejeren for mere end 30 år. Med hensyn til kontrol med reglens overholdelse henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 23.

Perioden 10 år i nr. 2 skal regnes på samme måde som de 30 år, og reglen i nr. 2 skal forstås på samme måde som reglen i nr. 1.

I Københavns og Frederiksbergs kommuner har udstykningslovens § 1 ikke været gældende. Lovforslagets § 16 er derimod landsdækkende. Arealer, der i de 2 kommuner inden den nye lovs ikrafttræden lovligt er givet i brug for et længere tidsrum end 30 år, vil derfor ikke være omfattet af kravet om udstykning. Tilsvarende vil umatrikulerede arealer, der lovligt er givet i brug for mere end 10 år, ikke være omfattet af kravet om matrikulering.

Ad stk. 2

Udstykningssystemets betydning for orden og sikkerhed i ejendomsforholdene har gjort det nødvendigt, at alle forandringer af ejendommenes arealtilliggende, selv helt små arealforandringer, må være omfattet af lovens regler. Det er derfor i gældende ret ingen undtagelser fra udstykningskravet i forbindelse med afhændelse og pantsætning af en del af en ejendom og kun ganske få og snævre undtagelser fra udstykningskravet i forbindelse med brugsforhold vedrørende en del af en ejendom, bortset fra de netop ved § 3 i lov nr. 381 af 7. juni 1989 om ændring af lov om landbrugsejendomme indførte særregler for landbrugsjord. Undtagelserne er hjemlet i gældende lovs § 1, stk. 4, og i § 11 C, stk. 3 og 4.

Undtagelsesbestemmelserne i udstykningslovens § 1, stk. 4, og § 11 C, stk. 4, tillader, at visse brugsforhold vedrørende landbrugsejendommes jord kan indgås for op til 30 år, uden at der skal ske udstykning. Forslaget om, at udstykningspligt kun indtræder, når brugsaftale indgås for mere end 30 år, gør derfor bestemmelserne overflødige.

Undtagelsesreglerne i udstykningslovens § 11 C, stk. 3, er formuleret på en sådan måde, at det i et vist omfang har været nødvendigt administrativt at fastlægge nærmere retningslinier for, hvilke tilfælde der må anses for omfattet af bestemmelserne. For de undtagne tilfælde gælder, at brugsret kan aftales og tinglyses uanset aftalens varighed. Der har derfor ved fastlæggelse af retningslinier for undtagelser været udvist stor tilbageholdenhed med hensyn til at fortolke lovens § 11 C, stk. 3, udvidende, idet dette dels kunne føre til meget vanskelige afgrænsningsproblemer og dels medføre risiko for omgåelse af udstykningskravet i forbindelse med afhændelse og pantsætning og dermed for et skred i ejendomsregistrenes vedligeholdelse og troværdighed. Det er således fastholdt, at undtagelserne kun må omfatte arealer af ubetydelig størrelse, og at de under ingen omstændigheder må muliggøre brugsforhold, hvorved ejeren af en ejendom kunne etablere et varigt brugsforhold til en selv nok så lille del af en naboejendom og derved i realiteten etablere en ordning, der i sine praktiske virkninger ville svare til en ændring af ejendomsgrænsen.

Der er ikke længere behov for at opretholde undtagelsesregler for aftægtskontrakter i den gældende udstykningslovs § 11 C, stk. 3. Reglen om undtagelse for kontrakter om udnyttelse af forekomster i jorden eller om anden begrænset udnyttelse af en del af en ejendom foreslås heller ikke medtaget. Lovforslagets bestemmelser om brugsret sigter nemlig ligesom bestemmelserne i § 1, stk. 1, i den gældende lov alene på tilfælde, hvor der etableres en udelukkende brugsret til det pågældende areal, og ikke på kontrakter om rettigheder af servitutlignende karakter som de nævnte.

På denne baggrund foreslås det i stk. 2, at boligministeren skal kunne fastsætte undtagelsesregler fra udstykningskravet i en bekendtgørelse inden for rammer, der svarer til gældende praksis. Det er hensigten at fastsætte regler om, at aftaler om anbringelse af tekniske indretninger, som har et stærkt begrænset arealbehov, eller som indgår i et ledningsanlæg, skal være undtaget fra kravet. De særlige undtagelsesregler, der er fastsat for vindmøller, forudsættes dog ophævet, idet adgangen til at sikre sig ret til anbringelse af en vindmølle i indtil 30 år uden krav om udstykning vil overflødiggøre reglerne.

Til § 17

Forslaget vedrører kun arealer, der indvindes efter lovens ikrafttræden. Trafikministeriet skal efter gældende regler give tilladelse til indvinding af areal fra søterritoriet, og ministeriet betinger normalt sin tilladelse til arbejdets udførelse af, at forholdet bliver registreret i matriklen. For statshavnenes vedkommende har det dog været praksis, at indvundne arealer kun er blevet matrikuleret i forbindelse med udlejning med mere end 10 års uopsigelighed og for den enkelte lejers regning.

Til § 18

Stk. 1 svarer indholdsmæssigt til § 4, stk. 2, jf. § 18 i den gældende udstykningslov. Bestemmelsen i den gældende lovs § 4, stk. 2, om, at vejlovgivningens bestemmelser ikke må være til hinder for vejadgangen, er indeholdt i forslagets § 20, stk. 1.

Når adgangen til en ejendom eller et areal skal ske ad en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, skal vejen efter gældende regler i udstykningsbekendtgørelsen optages på matrikelkortet. Herved opnås den særlige sikring af vejretten, der følger af reglerne i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder. Kravet om adgangsvejens optagelse på matrikelkortet foreslås lovfæstet i stk. 2, og kravet vil som hidtil gælde, uanset om adgangsvejen er en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, jf. §§ 2 og 3 i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985). Matrikelmyndigheden vil i medfør af bestemmelsen i sidste pkt. i særlige tilfælde kunne fravige kravet. Efter hidtidig praksis kan dette f.eks. ske i tilfælde, hvor der kun lejlighedsvis er behov for at kunne komme til arealet, og hvor adgangsretten over anden ejendom sikres ved tinglysning på denne ejendom.

Til § 19

Forslaget afløser gældende lovs § 4, stk. 1. Bestemmelsens formål er at hindre, at rettigheder, der hører til bredejendomme, i forbindelse med salg af ejendommen eller en del af denne, forbeholdes af sælgeren ved, at denne beholder en smal jordstrimmel langs det pågældende vandareal (havet, en sø eller et åbent vandløb). Ved søer og åbne vandløb omfatter bredejendommens rettigheder normalt jagt- og fiskeriret, ret til sejlads, siv- og rørskær samt ret til opgrødearealer, medens rettigheder knyttet til bredejendomme langs havet er mere begrænsede.

Matrikelmyndigheden kan efter forslagets sidste pkt. i særlige tilfælde gøre undtagelse fra den foreslåede bestemmelse. Undtagelse kan eksempelvis være rimelig i tilfælde, hvor det pågældende bredareal skal forblive i eller overgå til offentligt eje.

Til § 20

Ad stk. 1

Forslaget afløser bestemmelserne i gældende lovs § 2, jf. § 18, om den kontrol, der skal udøves i forbindelse med sager om udstykning m.v. med hensyn til overholdelse af bestemmelser, der er fastsat i eller i medfør af anden lovgivning.

Kontrollen skal efter forslaget udøves i forbindelse med sager om udstykning, matrikulering og arealoverførsel. Dette svarer til den gældende ordning. Som noget nyt foreslås kontrollen udvidet til generelt at omfatte sager om sammenlægning. Bestemmelserne i den gældende lovs § 12 om sammenlægning af landbrugsejendomme m.v. overflødiggøres herved. Sammenlægning af flere bestående ejendomme kan i øvrigt medføre forhold, der strider mod bestemmelser, der er fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, f.eks. bestemmelser i en lokalplan om en maksimal grundstørrelse i et område.

Matrikulering af en umatrikuleret ejendom med de allerede eksisterende ejendomsgrænser, bør dog ikke kunne hindres gennem reglen i 1. pkt., og en udtrykkelig bestemmelse herom foreslås indsat i stk. 1, sidste pkt.

Boligministeren kan efter forslagets § 29, stk. 1 og 2, fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der skal have sagerne forelagt, hvilke oplysninger der skal gives overfor disse myndigheder, og hvilke oplysninger der skal foreligge i sagerne, for at matrikelmyndigheden kan påse kontrolbestemmelserne overholdt. Sådanne regler vil blive fastsat til afløsning af det gældende cirkulære om udstykningskontrollen, der er udstedt i medfør af udstykningslovens § 8. Reglerne i »kontrolcirkulæret« fastsættes efter aftale med de berørte myndigheder, og matrikelmyndighedens kontrolpligt rækker ikke ud over de oplysninger, der på denne måde er foreskrevet at skulle foreligge i sagerne, jf. den foreslåede formulering af § 20, stk. 1, 1. pkt. Der vil i cirkulæret kunne gøres undtagelse fra oplysningspligten f.eks. for arealoverførsler, der vedrører afståelse af et areal til offentlig vej eller jernbane eller inddragelse af aflagt offentlig vej eller nedlagt jernbaneareal under tilgrænsende ejendom.

Efter den gældende udstykningslovs § 8, stk. 1, jf. § 18, skal sager om udstykning m.v. forelægges kommunalbestyrelsen. Regler om forelæggelse af matrikulære sager for kommunalbestyrelserne vil i tilsvarende omfang som hidtil blive optaget i de regler, der udstedes i medfør af forslagets § 29, stk. 1.

Den praktiserende landinspektør vil som eftergældende regler have ansvaret for, at alle erklæringer og oplysninger, der er nødvendige i relation til udstykningskontrollen, foreligger, når sagen indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen, jf. lovforslagets § 13, stk. 1.

Ad stk. 2

Forslaget har sammenhæng med forslagene i § 2 i det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringer i anden lovgivning. Disse forslag sigter på, at det skal være muligt at gennemføre udstykning i tilfælde, hvor det tillades, at flere enfamiliehuse til helårsbeboelse opføres på samme ejendom. Forslaget i § 20, stk. 2, har til formål at hindre, at dispensationer, som muliggør en sådan udstykning, bortfalder som følge af lovbestemte forældelsesfrister. Der henvises nærmere herom til bemærkningerne til § 2 i forslaget til konsekvensændringer i anden lovgivning. Begrebet »enfamiliehus« skal forstås på samme måde som i byggelovgivningen.

Til § 21

Ad stk. 1

Det foreslås, at pligten til at sørge for registrering i matriklen af udstykning, matrikulering, arealoverførsel og fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom påhviler parterne i det pågældende retsforhold. Dette svarer til bestemmelsen i den gældende udstykningslovs § 44, stk. 1.

Der må imidlertid indrømmes parterne en vis frist til at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring, og det foreslås, at den gældende 1 års frist i udstykningslovens § 44, stk. 1, afløses af en bestemmelse om, at parterne skal have anmodet om registrering i matriklen inden en frist på 3 måneder fra pligtens indtræden. Den kortere frist har sammenhæng med forslaget om, at fristen - uden for Københavns og Frederiksberg kommuner og Sønderjylland - knyttes til rekvisitionen hos en praktiserende landinspektør. Dette vil være en klarere og mere hensigtsmæssig regel end den nuværende regel i udstykningslovens § 44, stk. 1, om en frist på 1 år til indgivelse af udstykningsansøgning til Kort- og Matrikelstyrelsen. De praktiserende landinspektører har efter landinspektørlovens § 7 pligt til at ekspedere sagerne med rimelig hurtighed, jf. også den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen i § 1, nr. 9, i forslaget til konsekvensændringer i anden lovgivning.

Ad stk. 2

Forslaget angiver det tidspunkt, hvor pligten efter stk. 1 til at begære registrering i matriklen indtræder, og hvorfra fristen på 3 måneder skal regnes.

Ved ejerskifte eller pantsætning af et areal, der ikke udgør en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom (forslagets § 14) eller af en andel i en fælleslod, der er registreret i matriklen som hørende til en samlet fast ejendom (forslagets § 15), er det naturligt, at pligten til at begære den nødvendige registrering i matriklen regnes fra rettighedens stiftelse. Det foreslås derfor i nr. 1, at fristen regnes fra dette tidspunkt.

I nr. 2 foreslås, at pligten til at begære udstykning eller matrikulering i forbindelse med stiftelse af brugsret for et længere tidsrum end 30 år henholdsvis 10 år (forslagets § 16, stk. 1,) skal indtræde på det tidspunkt, hvor brugeren ifølge aftalen kan tiltræde lejemålet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16, stk. 1. Hvis lejeaftalen ikke fastsætter en dato for lejemålets tiltræden, må pligten regnes fra aftalens indgåelse.

I nr. 3 foreslås, at pligt til at foretage matrikulering som følge af indvindingsarbejder skal indtræde ved arbejdets afslutning.

Ad stk. 3

Når der skal ske matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse kan der på grund af sagernes ofte betydelige omfang ikke sættes en frist for registreringen i matriklen, men de fastlagte særlige procedurer for sagerne sikrer, at registreringen bliver gennemført.

Til § 22

Forslaget afløser lovliggørelsesbestemmelsen i gældende lovs § 44, stk. 1. Et påbud om lovliggørelse vil som efter gældende lov gå ud på, at den nødvendige registrering i matriklen skal gennemføres, eller aftalen ophæves. Der vil ikke ved et sådant påbud være taget stilling til det retslige opgør mellem parterne.

Reglen i udstykningslovens § 44, stk. 2, om, at der kan idømmes fortløbende bøder til at gennemtvinge lovliggørelsen, er ikke medtaget, da sådanne bøder kan fastsættes efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Til § 23

Forslaget afløser de gældende regler i udstykningslovens §§ 11 A, B og C, stk. 1, om den kontrol, som tinglysningsdommerne skal udøve med hensyn til overholdelse af udstykningskravet i forbindelse med ejerskifte, pantsætning samt stiftelse af brugsret vedrørende en del af en ejendom. Da bestemmelsen således omfatter ejerskifte som følge af hævdserhvervelse, er der ikke behov for at opretholde den gældende lovs § 36, stk. 2. Det foreslås, at de detaljerede regler i den gældende lov om grundlaget for kontrollen erstattes af bestemmelsen i 2. pkt. om, at boligministeren (efter forhandling med justitsministeren) kan fastsætte de nødvendige regler herom. De gældende kontrolregler forudsætter de kommunale vurderingssekretariaters medvirken i form af påtegning på skøder og brugskontrakter, der anmeldes til tinglysning. Sådanne påtegninger vil indtil videre fortsat være nødvendige. Der kan derfor også blive tale om forhandlinger med skatteministeren og eventuelt med andre.

Det er ikke muligt at udøve en løbende kontrol med overholdelse af udstyknings- og matrikuleringspligten i forbindelse med brugsaftaler, der ikke tinglyses. Matrikelmyndigheden bør imidlertid have mulighed for at kræve, at den nødvendige registrering i matriklen gennemføres, eller at parterne ophæver aftalen og tilbagefører det forhold, der er etableret i henhold til aftalen. Der henvises herom til forslagets § 22.

Efter reglerne i den gældende lovs § 11 A, stk. 1, nr. 2, skal der - før der kan tinglyses adkomst på en udstykket del af en ejendom - bl.a. forevises et af matrikelmyndigheden attesteret udstykningskort, og kortet skal af tinglysningsdommeren påtegnes om den skete forevisning. Reglen om, at et kort over den nye ejendom skal følge med skødet, når det indleveres til endelig tinglysning, forudsættes opretholdt i de regler, der fastsættes efter forslagets 2. pkt. Herved sikres det, at køberen af den nye ejendom får kortet. Derimod er det ikke hensigten at medtage reglen om påtegning af kortet i forbindelse med tinglysning. Desuden er det hensigten at ændre attestationsreglen, således at den praktiserende landinspektør, som har udarbejdet kortet, også skal kunne påføre kortet oplysning om den udstykkede ejendoms nye matrikelnummer og attestere, at kortets oplysninger er i overensstemmelse med registreringen i matriklen. Nærmere regler om udstykningskortene og deres attestation m.v. kan fastsættes af boligministeren i medfør af lovforslagets § 29, stk. 2. Reglerne vil løbende kunne tilpasses nye teknologiske muligheder bl.a. i forbindelse med overgang til et digitalt matrikelkortsystem. Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og til bemærkningerne til forslagets § 29, stk. 2, nr. 2.

Til § 24

Forslaget svarer til gældende ret.

Matrikelmyndighedens pligt til i forbindelse med sager om udstykning m.v. at udøve kontrol med overholdelse af bestemmelser i udstykningsloven og i anden lovgivning er i den gældende lov indeholdt i §§ 2-4. Om grundlaget for kontrollen henvises til bemærkningerne til forslagets § 20, stk. 1.

De eksproprierende myndigheder og jordfordelingsmyndighederne har pligt til at sikre overholdelse af anden lovgivning i forbindelse med ejendomsforandringer, der sker som følge af ekspropriation henholdsvis jordfordelingskendelse. Matrikelmyndighedens opgave i forbindelse med sådanne ejendomsforandringer er begrænset til at påse de tekniske krav overholdt med henblik på sikring af klarheden med hensyn til ejendomsgrænsernes forløb og vedligeholdelse af registreringen i matriklen.

Til kapitel 4

om registreringen

Kapitlet indeholder bestemmelser om dokumentationskrav, der kan stilles i forbindelse med gennemførelse af sager om matrikulære forandringer samt om matrikelmyndighedens rettigheder og pligter i forbindelse med matrikelregistreringen.

Til § 25

I § 25 foreslås et regelsæt, der skal gælde for alle sager, der vedrører overførsel af areal fra en ejendom til en anden, uanset om der er tale om en samlet fast ejendom eller en umatrikuleret ejendom. Den eneste undtagelse udgøres af arealoverførsler, der sker i henhold til ekspropriation eller jordfordelingskendelse, idet sådanne overførsler kan registreres i matriklen alene på grundlag af en erklæring fra den, der har foretaget ekspropriationen eller afsagt kendelsen. Der henvises herom til lovforslagets § 27.

Forslagene om arealoverførsel vil medføre en betydelig forenkling i forhold til de gældende regler.

For det første afløser begrebet »arealoverførsel« en række eksisterende sagsarter, som vil få en fælles og dækkende betegnelse, jf. bemærkningerne til forslagets §§ 6 og 7. Dernæst afløses de forskellige meget detaljerede regler for de hidtidige sagsarter af et mere generelt fælles regelsæt. Herved vil reglerne komme til at fremtræde som mere logiske og forståelige.

Det foreslåede regelsæt medfører en betydelig forenkling af reglerne for behandling af de arealoverførsler, der efter den gældende lov skal ske ved udstykning og sammenlægning, og opretholder i det helt væsentlige de lempelige regler, der gælder for nogle af de nuværende sagsarter, nemlig omdeling, skelforandring og afståelse af areal til offentlig vej m.v.

Reglerne om arealoverførsel skal også kunne anvendes i tilfælde, hvor en hel ejendom ønskes overført til en anden ejendom, hvis dette i det enkelte tilfælde er mere hensigtsmæssigt end at anvende reglerne i § 26 om sammenlægning.

Afståelse af areal til offentlig vej vil være omfattet af reglerne om arealoverførsel også i tilfælde, hvor det areal, der registreres i matriklen som offentlig vej, kommer til at udgøre en ny selvstændig registerenhed (uden matrikelnummer).

Arealoverførsel vil ikke kunne ske til anden art af umatrikuleret areal end udskilt offentligt vejareal. Såfremt der ansøges om overførsel af areal til anden art af umatrikuleret areal, der er registreret i matriklen, f.eks. et jernbaneareal, vil matrikelmyndigheden tildele dette et matrikelnummer. Hvis areal ønskes overført til et umatrikuleret areal, der ikke er registreret i matriklen, må det umatrikulerede areal - eller i det mindste en del af dette - søges matrikuleret, før arealoverførslen kan ske.

Forslagets stk. 1 og 2 indeholder hovedreglerne for den dokumentation, der skal foreligge, for at arealoverførsel kan registreres i matriklen. Reglerne forudsættes anvendt analogt i tilfælde, hvor en ny ejendom skal oprettes af areal, der udstykkes fra flere samlede faste ejendomme. Krav om yderligere dokumentation kan fastsættes i medfør af forslagets § 29.

Ad stk. 1

Reglen i stk. 1 har til formål at sikre overholdelse af reglerne i tinglysningslovens § 23 om varetagelsen af hensyn til panthavere og servitutberettigede i forbindelse med overførsel af areal fra en ejendom til en anden. Forslaget afløser tilsvarende bestemmelser i den gældende udstykningslovs §§ 15, 16 og 17.

Som omtalt i bemærkningerne til forslagets §§ 6 og 7 vil begrebet »arealoverførsel« omfatte tilfælde, der efter gældende lov skal ordnes ved, at arealet udstykkes fra sælgers ejendom og samtidig indlægges under købers ejendom. Rent praktisk sker ekspeditionen på den måde, at det areal, der skal fraskilles, først bliver registreret som et særskilt matrikelnummer under sælgers ejendom. Herefter sker der en foreløbig tinglysning af køberens adkomst på dette matrikelnummer. Tinglysningen sker med frist til at opnå udstykningsapprobation, og det sikres herefter ved attest fra tinglysningsdommeren, jf. tinglysningslovens §§ 21-24, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for arealets udstykning og sammenlægning med købers ejendom. Når den matrikulære forandring herefter er gennemført, tinglyses købers adkomst på det overførte areal endeligt.

Det er således en forudsætning for arealoverførsler af denne art, at der bliver tinglyst et adkomstdokument vedrørende arealoverdragelsen. Efter gældende lovs § 16 om skelforandring kan arealer af begrænset værdi dog overføres direkte fra en ejendom til en anden tilgrænsende ejendom uden tinglysning af et adkomstdokument vedrørende det overdragne areal. Berigtigelsen af adkomsten i tingbogen sker da umiddelbart ved indførelsen af forandringerne for de pågældende ejendomme på grundlag af matrikelmyndighedens approbationsskrivelse. Afståelse af areal til offentlig vej kan efter gældende lovs § 17 ligeledes ske uden tinglysning af et adkomstdokument vedrørende det overdragne areal, og det samme gælder i praksis andre arealoverførsler af særlig karakter.

Efter den gældende lov er det som nævnt nødvendigt, at Kort- og Matrikelstyrelsen behandler sager om udstykning af areal fra en ejendom og indlægning af arealet under en anden ejendom i 2 tempi. Forslaget om, at disse sager fremtidig skal behandles efter reglerne om arealoverførsel, medfører, at der først sker registrering i matriklen, når det er sikret og dokumenteret, at adkomst-, pante- og servitutforhold er ordnet, og at der ikke er hindringer i forhold til anden lovgivning, jf. forslagets § 20, stk. 1. Arealoverførslen vil således kunne gennemføres ved een ekspedition i Kort- og Matrikelstyrelsen, og kun i de færreste tilfælde vil det ved denne ekspedition være nødvendigt at tildele særskilt matrikelnummer til det areal, der overføres. Herved opnås en betydelig forenkling.

Tinglysningsmyndighederne og de kommunale forvaltninger vil ligeledes opnå lettelser ved, at der kun skal ske ændringer i ejendomsregistreringen een gang.

For borgerne vil ordningen medføre en kortere samlet ekspeditionstid og færre omkostninger.

Ved den foreslåede ordning overføres arbejdsopgaver fra Kort- og Matrikelstyrelsen til parternes private rådgivere, især de praktiserende landinspektører, i form af øgede opgaver med hensyn til sagernes hensigtsmæssige tilrettelæggelse og rigtige gennemførelse. De praktiserende landinspektører har allerede efter gældende lov ansvar for, at alle nødvendige erklæringer og attester foreligger, når en matrikulær sag indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen. Det findes på baggrund af landinspektørlovens regler om beskikkelse, ansvar og disciplinære regler rimeligt, at de praktiserende landinspektører pålægges disse arbejdsopgaver.

Ad stk. 2

Forslaget i stk. 2, 1. pkt., opretholder den gældende hovedregel, hvorefter der på sælgers ejendom skal tinglyses et dokument om overdragelsen af arealet. Som noget nyt foreslås, at pligten for købers ejendom til at modtage det pågældende areal skal tinglyses på denne ejendom. Herved opnås yderligere sikkerhed for sagens gennemførelse. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 33.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at selve overdragelsesdokumentet skal indsendes til matrikelmyndigheden, således at matrikelmyndigheden kan fremsende dokumentet til endelig tinglysning sammen med meddelelsen til tinglysningsdommeren om de matrikulære forandringer som følge af arealoverførslen. Herved undgås de retlige og praktiske vanskeligheder, der i dag opstår, når de matrikulære forandringer er gennemført, men adkomstdokumentet ikke hurtigt derefter bliver fremsendt til endelig tinglysning.

I tilfælde, hvor et areal skal overføres fra en ejendom til en tilgrænsende ejendom, der tilhører samme ejer, er der ikke tale om overdragelse, og kun kravet i stk. 1 skal opfyldes.

Ad stk. 3

I stk. 3, 1. pkt., foreslås det at opretholde adgangen til at foretage arealoverførsel uden tinglysning af et overdragelsesdokument, når arealets værdi ikke overstiger en nærmere fastsat værdigrænse. Forslaget omfatter alle arealoverførsler og er ikke som reglerne om skelforandring begrænset til tilfælde, hvor det pågældende areal grænser til modtagerejendommen. Forslaget i 2. pkt. har forbillede i § 34, stk. 1, i lov om stempelafgift (lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986). Ved »værdien af det overdragne« forstås værdien af det samlede areal, som overdrages fra en ejendom til en anden med tillæg af værdien af eventuelle bygninger m.v., som findes på arealet og overdrages sammen med dette.

Det foreslås i 1. pkt. endvidere - i overensstemmelse med gældende lovs § 16 - at boligministeren kan fastsætte regler om værdigrænsens størrelse i bekendtgørelse, således at beløbsstørrelsen kan reguleres i takt med pris- og lønudviklingen. Det er hensigten som udgangspunkt at fastsætte værdigrænsen til 30.000 kr. Værdigrænsen for overførsel af areal ved skelforandring er efter den seneste forhøjelse fastsat til 11.000 kr. Ved at forhøje grænsen til 30.000 kr. opnås en betydelig forenkling, idet flere arealoverførsler end hidtil vil kunne gennemføres uden tinglysning af adkomstdokument. Herved opnår de private parter besparelser, dels med hensyn til udgifter ved skødeskrivning, og dels ved at der ikke bliver tale om stempel- og tinglysningsafgift i forbindelse med overdragelsen. Det provenutab, der herved bliver for staten, modsvares af de administrative lettelser for tinglysningskontorerne og de kommunale vurderingssekretariater ved, at adkomsten berigtiges alene på grundlag af meddelelsen fra matrikelmyndigheden.

Ved en værdigrænse på 30.000 kr. vil en byggeretsværdi i praksis ikke komme til at indgå i det overførte areal. Arealværdien af et areal, der er så stort, at det kan danne grundlag for en byggeretsværdi, vil nemlig altid overstige 30.000 kr.

Forslaget om arealoverførsel nødvendiggør ændringer i udstykningsafgiftsloven, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om afgift ved udstykning m.m.

Ad stk. 4

Det foreslåede stk. 4 tager sigte på, at enklere regler, der gælder for arealer af speciel karakter, skal kunne opretholdes.

Efter reglerne i den gældende udstykningslovs § 17 kan afståelse af areal til offentlig vej registreres i matriklen, såfremt der foreligger attest fra vedkommende landinspektør i overensstemmelse med lovens § 17, stk. 1, litra c, og altså uden at der foreligger attest fra tinglysningsdommeren om, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 23 er iagttaget. Efter denne særregel skal landinspektøren attestere, at vederlaget for arealet ikke overstiger et beløb, der er fastsat af boligministeren, og at jordafståelsen ikke skønnes at kunne have nogen indflydelse på ejendommens værdi. Reglen anvendes hyppigt ved afståelse af ubetydelige arealer eller af større, men værdiløse vejarealer, og den medvirker til en enklere sagsgang i de angivne situationer. Reglen anvendes i praksis også ved afståelse af areal til jernbane. Det er hensigten at opretholde reglen i det hidtidige omfang ved en fravigelse af forslagets stk. 1.

Herudover er det bl.a. hensigten at opretholde gældende regler, hvorefter der ikke skal foreligge attest om, at bestemmelserne i tinglysningslovens § 23 om servitutter er iagttaget, når areal ønskes overført til offentlig vej, der er udskilt i matriklen.

Ved overførsel af areal fra offentlig vej eller jernbane til en tilgrænsende ejendom kan arealet uanset dets værdi efter de gældende regler i udstykningsbekendtgørelsen overføres uden berigtigelse af adkomsten ved skøde. Også denne regel forudsættes opretholdt.

Til § 26

Forslaget afløser gældende lovs § 13, stk. 1. Det omfatter dog ikke tilfælde, hvor et matrikelnummer inddrages under et andet matrikelnummer inden for samme ejendom, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 8.

Bestemmelsen i gældende lovs § 13, stk. 2, er ikke medtaget i lovforslaget. Reglen må anses for overflødig, da de pågældende bestemmelser i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989) om samnotering ikke er betinget af, at arealerne er ens behæftede. Bestemmelserne i udstykningslovens § 14 afløses af lovforslagets § 32.

Til § 27

Sager om registrering af matrikulære forandringer som følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse skal ikke indeholde dokumentation med hensyn til adkomst-, pante- og servitutforhold, idet ordningen af disse forhold efter gældende lovgivning sker på vedkommende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndigheds foranledning. Det er den pågældende myndigheds ansvar, at sagen er udarbejdet i overensstemmelse med ekspropriationsbeslutningen eller kendelsen, og at privatretlige og offentligretlige forhold er ordnet. Det foreslås, at disse forhold kommer til at fremgå af loven.

Heller ikke de regler, som boligministeren i øvrigt kan foreskrive i medfør af forslagets § 29 om dokumentation, vil gælde for de omhandlede sager. Derimod vil regler om de tekniske krav med hensyn til afmærkning og indmåling af skel, udarbejdelse af kort og måleblade samt beregning af arealstørrelser osv. være gældende i samme udstrækning som for andre matrikulære sager.

Til § 28

Paragraffen vedrører tilfælde, hvor en ejendom er undergået ændringer, der kan registreres i matriklen ved ejendomsberigtigelse, jf. forslagets § 9.

Mange grundejere har den opfattelse, at matrikelmyndigheden har pligt til at sørge for, at matriklens oplysninger svarer til de faktiske ejendomsforhold. Efter de gældende regler er det imidlertid et grundlæggende princip, at ejerne af de pågældende ejendomme selv må sørge for berigtigelse af matriklens oplysninger. Ejendomsberigtigelse sker derfor på begæring af ejendommens ejer og for ejerens regning, og ejeren må rette henvendelse til en praktiserende landinspektør - i Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland til matrikelmyndigheden - om at få ejendomsberigtigelsen gennemført, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 13.

Ved arealoverførsel har ejerne af de pågældende ejendomme pligt til at sørge for, at ejendomsændringerne registreres i matriklen, jf. forslagets § 21. Ved ændring af en ejendomsgrænse som følge af hævdserhvervelse eller naturlig tilvækst eller fraskylning kan der i sagens natur ikke være en sådan pligt, idet ændringerne i ejendomsforholdene typisk indtræder successivt over en længere årrække. Hvis afsætningen af et skel, jf. lovforslagets § 34, stk. 2, sker på grundlag af enighed mellem parterne om, at ejendomsgrænsens beliggenhed er ændret ved hævdserhvervelse, består der dog en pligt for den pågældende landinspektør til på rekvirentens regning at sørge for ejendomsberigtigelsen.

Efter Danske Lov 5-5-1 kan der vindes hævd på et areal, når der gennem 20 år er udøvet en ejers råden over arealet. Hævdserhvervelse er almindeligt forekommende, især for så vidt angår småarealer af naboejendomme (grænsehævd).

Regler om berigtigelse af matriklens oplysninger som følge af grænsehævd har været gældende og optaget i udstykningsbekendtgørelsen i en lang årrække. Efter reglerne er det en forudsætning for berigtigelse af oplysningerne i matriklen som følge af grænsehævd, at naboejerne i enighed over for landinspektøren påviser det skel mellem deres ejendomme, som de anser for rette og gældende skel, og underskriver erklæring om, at skellet har bestået uforandret i alderstid. Da hævdstiden er 20 år, bør det imidlertid være tilstrækkeligt, at naboejerne erklærer sig enige om skellets uforandrede beliggenhed i dette tidsrum. Regler herom vil på grundlag af nr. 1 kunne fastsættes i bekendtgørelse, jf. forslagets § 29. Når der foreligger erklæring fra ejeren af den eller de pågældende ejendomme om, at ejendomsgrænsen er ændret som følge af naturlig tilvækst fra havet, søer eller vandløb eller som følge af fraskylning af areal, kan matriklens oplysninger berigtiges i overensstemmelse hermed.

Et betydeligt antal ældre offentlige veje er ikke blevet udskilt fra de ejendomme, de fører over. Når et vejareal i mindst 20 år har henligget som offentlig vej, tilkommer ejendomsretten imidlertid det offentlige, og vejarealet kan udskilles fra ejendommen efter reglerne i den gældende udstykningslovs § 17, stk. 1, litra b, nr. 2. Mere detaljerede regler om udskillelse af sådanne ældre offentlige vejarealer findes i udstykningsbekendtgørelsen.

Det foreslås i nr. 2 , at det kommer til at fremgå af loven, at ejendomsberigtigelse, hvorved et ældre vejareal udskilles fra en ejendom, sker på grundlag af erklæring fra vedkommende vejmyndighed om, at arealet i mindst 20 år har været offentlig vej. Vejmyndigheden vil normalt også være rekvirent af sagen, og har i øvrigt ifølge § 89 i lov om offentlige veje pligt til at sørge for udskillelse af eksisterende offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Der vil dog ikke være noget i vejen for, at en vejudskillelse kan rekvireres af ejeren af den ejendom, hvorunder vejarealet er registreret i matriklen, men ejeren må i så fald også påregne at afholde sagens omkostninger.

Nærmere regler om den dokumentation, der skal foreligge ved udskillelse af ældre offentlige vejarealer, kan fastsættes i medfør af bestemmelserne i lovforslagets § 29. Der kan herved fastsættes regler, hvorefter ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen - ligesom efter gældende regler i udstykningsbekendtgørelsen - får lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om vejgrænsens rette beliggenhed.

Til § 29

Ad stk. 1

Forslaget i stk. 1 afløser gældende regler i udstykningslovens §§ 8 og 41, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere forskrifter om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal foreligge i matrikulære sager. Med hensyn til fastsættelse af tekniske regler om afsætning, afmærkning og indmåling af skel henvises til lovforslagets § 43. Regler svarende til den gældende lovs § 42, stk. 1 og 2, om ejendomsattester vil, i den udstrækning sådanne attester fortsat er nødvendige, kunne fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 1. Reglen i den gældende lovs § 42, stk. 3, om gebyr for ejendomsattester anvendes ikke og foreslås ikke medtaget i en ny udstykningslov.

Det foreslåede stk. 1 giver bl.a. mulighed for at fastsætte regler med henblik på, at bestemmelser i anden lovgivning overholdes, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 20, stk. 1. Det kan således foreskrives, at parterne i sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning skal oplyse den tilsigtede arealanvendelse. Der kan som hidtil også fastsættes forskrifter om erklæringer fra andre myndigheder til brug ved kontrollen. Den foreslåede hjemmel sigter tillige på fastsættelse af regler, der skal sikre, at private rettighedshavere ikke lider skade. Der kan således fastsættes regler om parts- og naboerklæringer, om landinspektørerklæringer, dommerattester osv., som skal foreligge i matrikulære sager, jf. de gældende regler herom i udstykningsbekendtgørelsen.

Der vil i medfør af det foreslåede stk. 1 kunne fastsættes særregler for Københavns og Frederiksberg kommuner og for Sønderjylland.

Ad stk. 2

Forslagene i nr. 1 og 2 sigter på, at det skal kunne pålægges de praktiserende landinspektører at afgive eller attestere oplysninger og at udarbejde og attestere kort til brug for parter, rettighedshavere og myndigheder under sagens forberedelse og til brug for tinglysningsmyndighederne ved registreringen i tingbogen.

Ved arealoverførsel er det af afgørende betydning, at der på intet tidspunkt under sagens behandling er usikkerhed med hensyn til størrelsen og beliggenheden af det areal, der skal overføres, og der skal være den størst mulige sikkerhed for, at det areal, der identificeres gennem landinspektørens oplysninger, er det samme som det areal, der ved registreringen i matriklen overføres. De praktiserende landinspektører er vant til at løse identifikationsproblemer ved levering af kortmateriale i forbindelse med matrikulære sager, servitutspørgsmål, ejerlejlighedsopdeling osv.

Efter de gældende regler i udstykningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, skal det udstykningskort, der skal forevises ved tinglysning af den første adkomst på et udstykket areal, være attesteret af matrikelmyndigheden. Denne regel forudsættes erstattet af en regel om, at landinspektøren attesterer kortet, når udstykningen (eller matrikuleringen) er registreret i matriklen. Herved opnås en forenkling, idet et stort antal kort ikke længere vil skulle indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen og efterses og attesteres af styrelsen.

Forslaget i nr. 3 sigter især på, at landinspektøren f.eks. i forbindelse med visse sager om arealoverførsel skal give oplysninger med henblik på samtidig forenkling af berørte ejendommes matrikelbetegnelse. Der henvises til lovforslagets § 31, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 30

Forslaget svarer til gældende retstilstand.

Til § 31

Forslaget vedrører tekniske ændringer i matriklen. Kendetegnende for en teknisk ændring er, at der ikke derved foretages nogen ændring af den eller de berørte ejendommes retsforhold. Det er alene oplysningerne i matriklen om ejendommene, der ændres, f.eks. oplysninger om mål til skel m.v., om skellenes indlægning på matrikelkortet eller om ejendommenes beregnede arealstørrelser. Ændringerne kan ske som følge af konstaterede fejl eller som følge af forbedring eller supplering af det materiale, der er lagt til grund for registreringen i matriklen. Ændringerne kan derfor ske uden ejernes samtykke. En teknisk ændring kan også angå en ejendoms matrikelbetegnelse. Hvis et matrikelnummer består af flere særskilt beliggende arealer (lodder) kan ændringen således bestå i, at hvert areal får sit matrikelnummer. Omvendt kan et matrikelnummer udgå af en ejendoms matrikelbetegnelse ved at blive inddraget under et af ejendommens øvrige matrikelnumre, som det grænser til.

Bestemmelser om tekniske ændringer i matriklen findes ikke i den gældende udstykningslov, og udstykningsbekendtgørelsen indeholder kun enkelte regler herom. En betydelig del af matriklens oplysninger er af gammel dato og fremtræder derfor ikke med den nøjagtighedsgrad, som er nødvendig med henblik på det øgede behov for kort- og registersamspil på ejendoms- og arealanvendelsesområdet. Det foreslås derfor, at loven kommer til at indeholde bestemmelser om tekniske ændringer i matriklen.

Omdannelsen af matrikelkortene til et digitalt kortværk er en vigtig del af Kort- og Matrikelstyrelsens moderniseringsplaner. Folketingets Finansudvalg har ved Akt 93 10/12 1985 godkendt moderniseringsplanen for matrikelkortværket og det forsøgsprojekt, der i disse år udføres på Fyn med udvikling af en produktionsmodel for digitale matrikelkort.

Moderniseringen af kortværket vil bl.a. indebære, at matrikelkortenes oplysninger bliver indlagt i databaser. Det digitale kortværk skal være sammenhængende, og det opbygges over det fælles referencenet, der er omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 11. Det er derfor nødvendigt at forbedre det eksisterende fikspunktsystem. Opbygningen af kortværket vil ske på den måde, at områder, hvor der findes sammenhængende vej- og udstykningsmålinger, der er knyttet til referencenettet, først indlægges i systemet ved hjælp af de beregnede koordinater til skelpunkterne. Herved opbygges et skelet, som sammen med ortofotos (flyfotos, der ved opretning er gjort målestokstro) eller andet topografisk eller teknisk kortmateriale kan bruges til indpasning af de målinger, der ikke er knyttet til referencenettet og til indpasning af skel, hvortil der ikke findes måling. Ved denne metode opnår man, at ophobede fejl og indkrympninger i de analoge matrikelkort fjernes, og det digitale kortværk bliver derfor mere nøjagtigt end det nuværende kortværk. Det digitale kortsystem indeholder endvidere en dynamik, der muliggør en løbende forbedring af kortet i takt med, at der indkommer nye måloplysninger, der kan føre til yderligere opretning af de dele af kortværket, der ikke baserer sig på direkte måling på stedet.

Men selve matrikelkortet, som vil kunne udtegnes fra edb-systemet, adskiller sig i retlig henseende ikke fra det nuværende matrikelkort, og hvor der findes måloplysninger, vil det fortsat være disse oplysninger sammenholdt med forholdene på stedet, der er bestemmende for ejendomsgrænsernes beliggenhed.

Sideløbende med opbygningen af det digitale matrikelkortværk er der især hos kommuner og ledningsejere (tele, el, naturgas m.v.) en stærkt forøget kortlægningsaktivitet. Kortene fremstilles i stor udstrækning som digitale kort.

Når kortene opbygges over det fælles referencenet, kan oplysningerne fra de digitale kortbaser uden videre sammenstilles. Desuden kan oplysninger om ejendomme og arealer i de store offentlige edb-registre sammenkobles med det digitale matrikelkort, når der etableres de nødvendige nøgler mellem registrene. Da matrikelkortet er det eneste landsdækkende kortværk i stort målforhold, og da matrikelbetegnelsen danner indgang til eller indgår i ejendomsoplysningerne i de fleste af de store registre, vil oplysningerne fra disse registre kunne fremstilles grafisk i sammenhæng med det digitale matrikelkort. Det digitale matrikelkortsystem - der ligesom det nuværende matrikelkortværk holdes løbende ajour med hensyn til alle forandringer, som registreres i matriklen - vil derfor være anvendeligt for en stor kreds af nye brugere.

Ad stk. 1

Forslaget i stk. 1 angiver matrikelmyndighedens ret til at fastsætte, herunder forandre, en ejendoms betegnelse i matriklen.

Mange ejendomme består i dag af flere matrikelnumre, der er sammengrænsende, og o. 75.000 matrikelnumre omfatter flere arealer (lodder), der ikke grænser sammen.

Det bør imidlertid tilstræbes, at hvert selvstændigt beliggende areal (lod) af en ejendom har sin egen matrikelbetegnelse, idet dette vil øge registreringens klarhed og overskuelighed og udvide mulighederne for samspil mellem de store administrative registre. Matrikelmyndigheden kan fremme dette ved at tildele nye matrikelnumre til selvstændigt beliggende lodder. Det er også ønskeligt, at et areal ikke er betegnet ved flere matrikelnumre end nødvendigt, og matrikelmyndigheden vil som hidtil kunne inddrage matrikelnumre inden for en bestående samlet fast ejendom under eet matrikelnummer uden medvirken af en praktiserende landinspektør og uden ejerens samtykke. Det er dog ikke altid hensigtsmæssigt at slette grænser på matrikelkortet, såfremt de har betydning for stedfæstelse af brugs- eller servitutrettigheder m.v. Der kan i medfør af forslagets § 29, stk. 2, nr. 3, fastsættes regler om, at der i matrikulære sager skal gives oplysninger med henblik på ændring af matrikelbetegnelser.

Såfremt ejeren af en ejendom eller en offentlig myndighed med særlig begrundelse ønsker, at der foretages en opdeling af et matrikelnummer i flere numre, der noteres som hørende til den pågældende samlede faste ejendom, vil dette kunne ske på grundlag af oplysninger udarbejdet af en praktiserende landinspektør efter retningslinier, der fastsættes af Kort- og Matrikelstyrelsen, og mod gebyr. Sådanne administrative opdelinger finder også sted i det nuværende system.

Forandringer i en bestående ejendoms matrikelbetegnelse kan foretages uden ejerens samtykke, men bør kræve underretning til ejeren. Hvis forandringen sker i forbindelse med en matrikulær sag, der er udarbejdet af en praktiserende landinspektør, er det praksis, at landinspektøren underretter ejeren om forandringen.

Ad stk. 2

Forslaget i 1. pkt. svarer til gældende praksis, hvorefter det er matrikelmyndigheden, der afgør, om der skal ske en teknisk ændring af de i matriklen registrerede oplysninger.

Forslaget sigter især på oplysningerne om arealstørrelser. Som ovenfor nævnt bliver det muligt ud fra stadig mere nøjagtige koordinater til punkterne i det digitale matrikelkort at beregne mere nøjagtige arealstørrelser for de enkelte matrikelnumre m.v. Det er imidlertid ikke ønskeligt, at de arealstørrelser, der er registreret i matrikel, tingbog og ESR, forandres som følge af enhver mindre forandring af en eller flere punktkoordinater. Matrikelmyndigheden bør afgøre, hvornår forandringerne er af en sådan størrelse, at der bør ske ændring i ejendomsregistrene. Ejerne vil som hidtil få meddelelse, hvis den i matriklen registrerede arealstørrelse for deres ejendomme forandres.

I den gældende udstykningsbekendtgørelse er der regler om, at de praktiserende landinspektører ved ny beregning af arealstørrelser skal give oplysning til Matrikeldirektoratet, såfremt den beregnede størrelse ikke stemmer med oplysningerne i matriklen. Den foreslåede bemyndigelse i 2. pkt. agtes udnyttet til at fastholde disse regler og desuden til at forlange oplysninger fra de praktiserende landinspektører om f.eks. supplerende måling til eksisterende skel, når oplysningerne kan leveres Kort- og Matrikelstyrelsen uden væsentligt merarbejde for landinspektøren.

Ad stk. 3

Forslaget sigter på, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne færdiggøre fremstillingen af et nyt matrikelkort, selv om der viser sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem matriklens oplysninger og forholdene på stedet.

Ejernes oplysninger vil i mange tilfælde være tilstrækkelige til at afklare, om uoverensstemmelserne er af teknisk art. Hvis der derimod er grund til at antage, at uoverensstemmelserne skyldes, at der er sket ændring af ejendomsgrænserne på stedet, f.eks. ved grænsehævd, kan forholdene ikke ordnes ved teknisk ændring af kortene. Kort- og Matrikelstyrelsen vil i så fald med ejernes medvirken kunne anmode en praktiserende landinspektør om at foretage ejendomsberigtigelse, eventuelt at afholde en skelforretning, jf. lovforslagets § 35, stk. 1.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil i øvrigt i medfør af landinspektørlovens § 4, stk. 3 (ændres til stk. 4 ved konsekvensændringsforslaget), i særlige tilfælde kunne udføre ejendomsberigtigelse eller skelforretning.

Den gældende udstykningslovs kap. VI indeholder bestemmelser om berigtigelse af ejendomsforhold i visse tilfælde. Reglerne sigter på tilfælde, hvor adkomstforholdene i et område er så svære at udrede, at det vanskeligt kan ske på privat initiativ. Reglerne, der forudsætter medvirken af en dommer, har kun været benyttet ganske få gange og ikke siden 1950erne. De er ikke egnede til at løse de problemer, der kan opstå i forbindelse med fremstillingen af det digitale matrikelkort, og reglerne er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Ad stk. 4

De foreslåede bestemmelser sigter på at tilvejebringe en større grad af retsenhed mellem Sønderjylland og det øvrige land med hensyn til den ejendomsretlige registrering. Matrikuleringen af de sønderjyske landsdele er foretaget efter 1864 på grundlag af tyske regler. De særlige matrikulære og korttekniske regler fra den tyske tid, især om registreringen af strandbredder samt diger og volde langs vejene, skaber betydelige problemer af såvel ejendomsretlig som administrativ og kortteknisk art. Også registreringsformen for vandløb giver anledning til vanskeligheder.

Det indgår som et vigtigt led i Kort- og Matrikelstyrelsens moderniseringsplan at modernisere og ændre det sønderjyske matrikelsystem for at samordne det med systemet i det øvrige land, og ændringer som foreslået i stk. 4 vil hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort som led i moderniseringsplanen.

Det har i århundreder været gældende ret i Danmark, at strandbredder hører under kystejendommene, og at tilvækstarealer fra havet hører til disse ejendomme. Matrikelkortene og reglerne i den gældende udstykningsbekendtgørelse om berigtigelse af ejendomsgrænser mod havet er udformet i overensstemmelse hermed. For Sønderjyllands vedkommende har særlige forhold dog gjort sig gældende, idet en del af strandbredderne ved den tyske matrikulering blev henført under samme matrikelnummer som de offentlige veje, vandløb samt andre offentlige og private arealer, som ikke skulle skyldsættes. Disse strandbredder fremtræder derfor på matrikelkortene som strimler (med matrikelnummer) mellem kystejendommene og havet.

Kommunerne er i de fleste tilfælde blevet anført i tingbogen som ejere af de offentlige veje og dermed også af de øvrige arealer, som var henført under det pågældende matrikelnummer. Kommunerne har imidlertid ikke udøvet ejendomsret over strandene, og den tilfældige matrikulære registreringsform, der har ført til, at kommunerne er blevet anført som ejere af strandene, kan ikke tages som udtryk for en ejendomsret til disse.

Matrikulære berigtigelser som følge af tilvækst og fraskylning af arealer er på grund af den særlige bogføring af strandbredderne i Sønderjylland sket på den måde, at det matrikulerede strandareal er flyttet udad, henholdsvis indad, hvorved de bagved liggende kystejendommes grænser er ændret tilsvarende.

Disse særlige registreringsmæssige forhold har skabt betydelig uklarhed med hensyn til retsforholdene omkring strandene i Sønderjylland, og der synes ikke at være nogen saglig begrundelse for at opretholde en matrikulær og tingbogsmæssig registrering af strandene, der afviger fra forholdene i det øvrige land. Det foreslås derfor, at matrikelmyndigheden, når der ikke foreligger særligt grundlag for ejendomsret til strandbredden, skal kunne registrere denne under kystejendommene, så ejendomsgrænsen mod søterritoriet er højeste daglige vandstandslinie, ligesom i den øvrige del af landet.

Hvis der foreligger et særligt grundlag for ejendomsret, f.eks. i forbindelse med opførte bygninger eller anlæg på strandbredden, må den matrikulære registrering foretages i overensstemmelse hermed. Andre lovligt stiftede rettigheder må naturligvis bevare deres gyldighed, og kystejendommenes ejere skal ikke som følge af den ændrede registrering kunne kræve betaling for sådanne rettigheder.

De korttekniske regler ved den tyske matrikulering medførte også, at der langs adskillige veje på kortene findes smalle strimler (bestående af halve og hele diger eller volde), som ifølge de hidtidige tyske regler teoretisk hører til ejendomme på den modsatte side af vejen.

Administrativt medfører disse regler en besværlig og fordyrende procedure ved sager om matrikulære forandringer, hvor disse strimler berøres. Desuden er det et kortteknisk problem, at de meget smalle strimler ikke kan vises tydeligt på matrikelkortene. Kortene bliver derfor vanskelige at læse og giver anledning til fejltagelser. En samlet berigtigelse af ejendomsforholdene omkring de halve og hele volde ville, hvis det skulle ske efter gældende regler for ejendomsberigtigelse, medføre betydelige udgifter for staten. Forslaget i stk. 4 vil muliggøre, at de omtalte strimler ved en teknisk ændring af kortene registreres under de ejendomme, de faktisk er en del af.

Til § 32

Paragraffen afløser mere detaljerede regler i udstykningslovens §§ 10 og 14, men vil opretholde det eksisterende tætte samspil mellem matrikelregister, tingbog og ESR med hensyn til vedligeholdelsen af de basale ejendomsoplysninger.

Matrikelmyndigheden skal efter de gældende regler give meddelelse til tinglysningsdommeren og kommunen om enhver forandring, slettelse eller supplering af de oplysninger, der er registreret i matriklen om matrikelbetegnelser, arealstørrelser samt noteringer af betydning for en ejendoms retlige forhold. Sådanne noteringer er f.eks. notering om, at flere matrikelnumre udgør en samlet fast ejendom, om landbrugspligt, om at der til en ejendom hører andel i en fælleslod, om fredskovspligt o.s.v., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11. Det er hensigten, at oplysninger fortsat skal leveres i den angivne udstrækning.Anvendelsen af edb-teknik kan imidlertid give anledning til ændring af den måde, hvorpå ejendomsregistrene ajourføres, og til, at de samme oplysninger ikke længere skal anføres i flere registre. Forslaget i stk. 1 er formuleret med henblik på, at sådanne ændringer skal kunne gennemføres, såfremt det viser sig hensigtsmæssigt.

Efter reglerne i den gældende udstykningslovs § 33 skal der gives meddelelse til tinglysningsdommeren, når der er sket notering i matriklen om, at beliggenheden af et skel er blevet endeligt bestemt ved en skelsætningsforretning. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at der sker sådan notering i tingbogen, og bestemmelsen er derfor ikke medtaget i lovforslaget.

Den i stk. 2 foreslåede pligt for tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen til at indberette uoverensstemmelser mellem matriklens oplysninger og oplysningerne i tingbogen, henholdsvis ESR til matrikelmyndigheden sigter på at hindre fejl, der vil kunne volde ulemper i forbindelse med dispositioner vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen i gældende udstykningslovs § 10, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen skal videregive matrikelmyndighedens meddelelse til vedkommende vurderingsformand, er ikke medtaget i forslaget, men reglen forudsættes opretholdt administrativt.

Til § 33

De foreslåede bestemmelser er nye.

Matrikulære forandringer, hvorved areal overføres direkte fra en ejendom til en anden, eller hvorved flere ejendomme sammenlægges til een ejendom, kan efter de gældende regler først registreres i matriklen, når der foreligger attest fra tinglysningsdommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for forandringen. Hvis der i tidsrummet mellem udstedelsen af dommerattesten og registreringen i matriklen er blevet tinglyst f.eks. udlæg eller tvangsauktion i sælgers ejendom, eller hvis der er sket ejerskifte, kan disse mellemkommende rettigheder være til hinder for, at den matrikulære forandring kan indføres i tingbogen på grundlag af matrikelmyndighedens meddelelse om forandringen. Det er dog kun rent undtagelsesvis sket, at en approbation har måttet tilbagekaldes.

Bestemmelserne om arealoverførsel i lovforslagets § 25 kan imidlertid - selv om den samlede ekspeditionstid for sagens gennemførelse bliver kortere - for nogle sagers vedkommende medføre, at den tid, der går, fra dommerattesten udstedes, til forandringerne registreres i matriklen, bliver længere end hidtil. Dermed øges risikoen for, at der kan blive tinglyst mellemkommende rettigheder. Forholdet vedrører kun de arealoverførsler, der efter gældende lov skal behandles efter reglerne om udstykning og sammenlægning. Den øgede risiko for mellemkommende rettigheder modvirkes imidlertid af, at parternes interesse i at få sagen gennemført normalt vil være stor, når de har rekvireret sagen og afholdt omkostninger til landinspektør, advokat, kreditinstitution, tinglysningsafgifter og stempelgebyr. Forslaget i § 25, stk. 2, om, at overdragelsesdokumentet ikke blot som hidtil skal tinglyses på sælgers ejendom, men også på købers vil yderligere nedbringe muligheden for tinglysning af mellemkommende rettigheder.

Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at indføre de matrikulære forandringer ikke længere er til stede, når meddelelsen fra matrikelmyndigheden modtages på tinglysningskontoret. Der foreslås derfor en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at matrikelmyndigheden i sådanne tilfælde skal tilbageføre registreringen, medmindre ansøgeren inden en kort frist fremskaffer attest fra tinglysningsdommeren om, at der ikke længere er nogen hindring for indførelsen i tingbogen.

Lovforslagets § 33 kan også få betydning ved udstykning, hvorved areal fraskilles flere ejendomme til oprettelse af een ny ejendom, idet en sådan sag vil blive ordnet efter bestemmelser, der svarer til lovforslagets § 25 om arealoverførsel, jf. bemærkningerne til denne paragraf.

Til kapitel 5

om afsætning af ejendomsgrænser m.m.

Forslagene i dette kapitel omhandler den fremgangsmåde, der skal anvendes, når den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse ønskes fastslået. De foreslåede bestemmelser sigter ikke på fastlæggelse af nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel eller som følge af ekspropriationsbeslutning eller jordfordelingskendelse.

Ønske om afsætning af en ejendomsgrænse vil typisk opstå forud for byggeri, udstykning eller ændret anvendelse af en ejendom. Ønsket kan også opstå i forbindelse med uoverensstemmelser mellem naboer om grænsens beliggenhed. Spørgsmålet om en ejendomsgrænses rette beliggenhed kan i de fleste tilfælde afgøres efter reglerne i forslagets § 34, men hvis der er uenighed mellem ejendommenes ejere, kan spørgsmålet ikke afgøres uden afholdelse af skelforretning efter bestemmelserne i lovforslagets §§ 35-37.

Bestemmelserne i den gældende udstykningslovs kap. V om skelsætningsforretninger gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner, og efter forslagets § 41, stk. 1, skal de foreslåede regler i §§ 35-40 om skelforretninger heller ikke gælde i de 2 kommuner. Derimod foreslås det, at de almindelige regler i lovforslagets § 34 om afsætning af ejendomsgrænser bliver landsdækkende.

Til § 34

De foreslåede bestemmelser træder i stedet for gældende lovs § 28, stk. 1, for så vidt angår de tilfælde, hvor beliggenheden af en ejendomsgrænse ønskes fastslået uden afholdelse af skelsætningsforretning.

Udtrykket »afsætning« af skel anvendes i den foreslåede lovtekst som et overbegreb for fastlæggelse af ejendomsgrænser på stedet ved afmærkning og/eller ved mål. En konstatering af, at en ejendomsgrænse svarer til det i matriklen registrerede skel, at eventuelle skelmærker er rigtigt anbragt på stedet, eller at et skel er skarpt defineret ved mur, støbning, plankeværk el.lign., der er anbragt i overensstemmelse med skellets registrerede beliggenhed, henregnes således under udtrykket »afsætning«.

Afsætning af ejendomsgrænser er et matrikulært arbejde, og de foreslåede regler omfatter også tilfælde, hvor afsætningen ikke nødvendiggør ændring af de registrerede oplysninger i matriklen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1. Kort- og Matrikelstyrelsen vil i medfør af lovforslagets § 31, stk. 2, sidste pkt., kunne pålægge de praktiserende landinspektører at indberette forbedrede måloplysninger, der fremkommer ved skelafsætning. En sådan pligt er ikke foreskrevet i dag.

Ad stk. 1 og 2

Forslagene i stk. 1 og 2 indeholder den naturlige hovedregel, at afsætning af en ejendomsgrænse skal ske i overensstemmelse med matriklens oplysninger, medmindre den pågældende grænse er ændret ved hævdserhvervelse eller ved naturlig tilvækst eller fraskylning. Hvis en ejendoms grænse mod et ældre offentligt vejareal, der ikke er udskilt fra ejendommen, ønskes afsat, kan afsætningen heller ikke ske i overensstemmelse med matriklens oplysninger, idet vejskellet i denne situation ikke er registreret i matriklen. Såfremt der konstateres fejl i matriklens oplysninger, kan afsætningen af en ejendomsgrænse naturligvis ikke ske i overensstemmelse med de fejlagtige oplysninger. Forslaget i stk. 2, nr. 2, indeholder den selvfølgelige regel, at landinspektøren skal sørge for, at ændrede oplysninger om skellets beliggenhed registreres i matriklen. Tilsvarende regler findes i den gældende udstykningsbekendtgørelse.

Matriklens oplysninger om skels beliggenhed er af meget varierende kvalitet. Til mange ældre skel findes der ikke mål, og matriklens oplysninger er da alene angivelsen på matrikelkortet (normalt i målforhold 1:4000) af skellets beliggenhed i forhold til andre skel. Dette er ikke et nøjagtigt grundlag for en afsætning af skellet. Til andre skel findes mål, uden at der dog er tilstrækkelig måling til en fuldstændig fastlæggelse af skellet. For nyere skels vedkommende foreligger der oftest en måling, der fuldt ud fastlægger skellets beliggenhed i forhold til de på stedet etablerede fikspunkter i referencenettet.

Den i matriklen registrerede beliggenhed af et skel mellem 2 ejendomme kan imidlertid være blevet ændret ved, at en af ejerne har vundet hævd på en del af naboejendommen. For at kunne tage stilling til den ejendomsretligt korrekte beliggenhed af grænsen mellem de 2 ejendomme, må landinspektøren derfor undersøge, om der er overensstemmelse mellem oplysningerne i matriklen og forholdene på stedet, og om der i øvrigt er forhold, der kan fremkalde tvivl om ejendomsgrænsens rette beliggenhed.

Ad stk. 3

Forslaget angår inddragelse af naboejere. Ved naboejere forstås her ejere af naboejendomme på den strækning, hvor grænsen skal afsættes. Den foreslåede bemyndigelse agtes anvendt ud fra følgende synspunkter:

I tilfælde, hvor et skel er fastlagt ved mål, der ikke er ældre end 20 år, kan der ikke være tale om hævdserhvervelse, og såfremt målene svarer til ejendomsgrænsen, som den fremtræder på stedet, kan landinspektøren altid afsætte skellet for rekvirenten uden at inddrage naboejere.

Hvis et skel er fastlagt ved mål, der er ældre end 20 år, kan landinspektøren afsætte skellet uden inddragelse af naboejere, såfremt målene svarer entydigt til ejendomsgrænsen på stedet.

Hvis matriklens oplysninger derimod ikke er tilstrækkelige til fastlæggelse af skellet, eller hvis der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og forholdene på stedet, må landinspektøren rette henvendelse til naboejerne og høre deres oplysninger om forholdene.

I tilfælde, hvor en ejendomsgrænse er ændret som følge af hævdserhvervelse, kan afsætning af skellet kun ske, når ejerne af de pågældende ejendomme er enige og afgiver erklæring som nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 28 om ejendomsberigtigelse. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem ejerne, kan skellet kun afsættes ved en skelforretning efter lovforslagets §§ 35 og 36. En skelforretning kan rekvireres og afholdes, selv om det pågældende skel er fastlagt ved mål, der er registreret i matriklen for mindre end 20 år siden, men der kan i så fald ikke være tale om, at skellet kan være ændret ved hævdserhvervelse. Hvis det konstateres, at ejendomsgrænsen er ændret som følge af en uberigtiget aftale, ekspropriation el.lign., må ændringen registreres i matriklen ved arealoverførsel, jf. forslagets § 25 eller § 27.

Regler om erklæring fra naboejere i forbindelse med ejendomsberigtigelse findes i den gældende udstykningsbekendtgørelse og forudsættes medtaget i de regler, som boligministeren fastsætter i medfør af lovforslagets § 29, stk. 1.

Boligministeren skal imidlertid efter forslaget kunne fastsætte regler om, at naboejerne også i andre situationer skal inddrages.

Som forslagets stk. 3 er affattet, kan boligministeren ikke fastsætte regler om, på hvilken måde naboejere skal inddrages, inden der foretages skelafsætning. Sådanne generelle regler vil nemlig kunne vanskeliggøre arbejdets gennemførelse og trække sagerne unødigt i langdrag. Afsætning af ejendomsgrænser er en central opgave for beskikkede landinspektører, og landinspektørerne må have det fulde ansvar for at udøve det skøn, der er nødvendigt for at sikre, at naboejernes interesser varetages på betryggende måde i de givne situationer, der kan være meget forskellige.

Ad stk. 4

Reglerne i § 34, stk. 1-3, forudsætter, som det fremgår af bemærkningerne til stk. 3, at der ikke er uenighed mellem ejerne om ejendomsgrænsens beliggenhed. Hvis en sådan uenighed er til stede, kan spørgsmålet om grænsens rette beliggenhed derfor kun afgøres ved en skelforretning.

Til §§ 35-41

Forslagene afløser gældende udstykningslovs § 28, stk. 2, og §§ 29-34 om skelsætningsforretninger, jf. gældende lovs § 43, stk. 5. Forslagene sigter på at forenkle og modernisere de gældende regler. For at undgå sammenblanding af de i praksis almindeligt anvendte udtryk »skelafsætning« og »skelsætning« foreslås »skelsætningsforretning« afløst af udtrykket »skelforretning«.

Til § 35

Ad stk. 1

Efter gældende lovs § 28, stk. 1, jf. § 29, stk. 1, er det kun de pågældende ejendommes ejere, der kan begære en skelsætningsforretning afholdt. Efter forslaget vil en skelforretning også kunne rekvireres af andre, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse. En sådan interesse kan f.eks. foreligge hos offentlige myndigheder, institutioner og koncessionerede selskaber i forbindelse med projektering af veje og af ledningsanlæg o.lign. i eller langs med skel. For Kort- og Matrikelstyrelsens vedkommende kan en interesse i at få fastslået en ejendomsgrænses beliggenhed navnlig foreligge i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort.

Efter § 34 i den gældende udstykningslov kan Matrikeldirektoratet (nu Kort- og Matrikelstyrelsen) rekvirere en skelsætningsforretning i forbindelse med opmåling til fornyelse af matrikelkort. Bestemmelsen har ikke været benyttet i en lang årrække og vil på baggrund af forslaget i stk. 1 være overflødig.

Anmodning om afholdelse af en skelforretning må som efter den gældende udstykningslov rettes til en praktiserende landinspektør, i Sønderjylland dog til matrikelmyndigheden, jf. lovforslagets § 41, stk. 2.

En landinspektør, der tidligere har fastlagt et skel, vil normalt være inhabil til at lede en skelforretning vedrørende skellet. Regler om inhabilitet for praktiserende landinspektører findes i landinspektørlovens § 5. I Sønderjylland løses inhabilitetsspørgsmål ved, at en landinspektør fra et af Kort- og Matrikelstyrelsens andre stedlige kontorer leder forretningen.

Forslaget i sidste punktum følger almindelige civilretlige regler. Det foreslås i § 39, at der som hidtil skal være mulighed for en fordeling af omkostningerne ved forretningen.

Ad stk. 2

Den gældende udstykningslov indeholder i §§ 29, 30, 31 og 33 detaljerede regler om fremgangsmåden ved afholdelse af skelsætningsforretninger og om de dokumenter, der er nødvendige for notering af en skelsætningsforretning i matriklen. Det vil imidlertid være mere hensigtsmæssigt, at regler af denne art optages i en særlig bekendtgørelse om skelforretninger. Det foreslås derfor, at boligministeren får bemyndigelse hertil. Efter forslaget kan der f.eks. fastsættes regler om indkaldelse til og afholdelse af åstedsmøde, og det kan bestemmes, at landinspektøren kan indkalde andre end rekvirenten og de pågældende ejere, f.eks. tidligere ejere af de pågældende ejendomme, til åstedsmødet, samt at en parts udeblivelse fra åstedsmødet ikke vil være til hinder for forretningens afholdelse, jf. gældende lovs § 31, stk. 2, 1. pkt.

Endelig kan boligministeren på grundlag af den foreslåede beføjelse fastsætte regler om indhold og udformning af dokumenter, herunder at bestemte formularer kan kræves anvendt ved indkaldelse m.v. af parterne og ved afgivelse af erklæringer, jf. også bemærkningerne til § 36, stk. 2 og 4. Regler om skelmærker og indmåling m.v. i forbindelse med skelforretninger vil kunne fastsættes i medfør af lovforslagets § 43.

Efter den gældende lovs § 29, stk. 2, skal 2 af kommunens faste hegnsynsmænd deltage i åstedsmødet ved en skelsætningsforretning, såfremt landinspektøren skønner det påkrævet, eller en af ejerne ønsker det. Bestemmelsen har sin oprindelse i sognekommunernes tid, og efter kommunalreformen har den næppe samme betydning som før. Med henblik på forenkling er det derfor hensigten at udelade regler om hegnsynsmænds medvirken ved skelforretninger i de regler, der fastsættes i medfør af stk. 2.

Til § 36

Paragraffen omhandler selve skelfastlæggelsen.

Forslaget afløser de detaljerede bestemmelser i den gældende udstykningslovs § 31.

Ved forslaget og de regler, der kan fastsættes i medfør af forslagets § 35, stk. 2, vil den gældende procedure for afholdelse af åstedsmøde i skelsætningsforretninger dog i det væsentlige blive opretholdt.

Ad stk. 1

Landinspektøren skal træffe sin afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed - herunder om grænsen er ændret ved hævdserhvervelse - på grundlag af oplysninger fra matriklen, forholdene på stedet, parternes og andre fremmødtes forklaringer og fremlagte dokumenter m.v. Viser det sig, at grænsen er ændret som følge af en uberigtiget aftale, ekspropriation el.lign., må skelforretningen afbrydes, og forholdet ordnes ved arealoverførsel, jf. forslagets § 25 eller § 27.

Ad stk. 2

Landinspektøren skal ved en skelforretning søge at opnå enighed mellem ejerne om ejendomsgrænsens beliggenhed. Opnås der sådan enighed, skal landinspektøren lade ejerne underskrive erklæring om, at de godkender det afsatte skel, jf. nr. 1.

Opnås der ikke enighed mellem ejerne, skal landinspektøren snarest efter skelafsætningen udarbejde en erklæring om skelforretningen med tilhørende kortbilag og sende erklæringen til ejerne med underretning om reglerne i forslagets nr. 2. Skelerklæringen skal indeholde forklaring om de forhold, der har dannet grundlag for skelafsætningen, en beskrivelse af det afsatte skels beliggenhed på stedet samt oplysning om de anbragte mærker m.v. Regler herom vil blive fastsat i medfør af forslaget i § 35, stk. 2.

Det foreslås i nr. 2, at fristen på 4 uger i den gældende lovs § 32 ændres til en frist på 8 uger, og at denne frist skal regnes fra det tidspunkt, hvor ejerne modtager skriftlig underretning fra landinspektøren om skelafsætningen. Når de 8 uger er forløbet, og ingen af ejerne har anlagt retssag med henblik på at få ændret landinspektørens skelfastlæggelse, vil skelafsætningen være bindende for ejerne, jf. dog lovforslagets stk. 3 og § 37, stk. 2.

Ad stk. 3

Forslaget træder i stedet for bestemmelserne i gældende lovs § 33, sidste pkt., hvorefter en skelsætningsforretning kan tillades genoptaget, hvis der efter noteringen i matriklen fremkommer oplysninger, der godtgør, at forretningen er afgjort på urigtigt grundlag. Det findes mest rimeligt, at spørgsmål om skels beliggenhed, når de rejses efter udløbet af 8 ugers fristen i forslagets stk. 2, nr. 2, afgøres af retten.

Ad stk. 4

Der agtes i medfør af lovforslagets § 35, stk. 2, fastsat regler om, at ejerne skal indkaldes til en åstedsforretning for at overvære afsætningen af det ændrede skel, jf. gældende regler i udstykningsbekendtgørelsen. Der agtes endvidere fastsat regler om, at en rekvirent, der ikke er ejer af en af de pågældende ejendomme, skal have underretning om skellets endelige beliggenhed.

Til § 37

Forslagets stk. 1 afløser den gældende udstykningslovs § 33, 1. pkt. Der kan i medfør af lovforslagets § 35, stk. 2, fastsættes regler om, hvilke dokumenter der skal foreligge til brug for noteringen.

Landinspektøren har ansvaret for afgørelsen af spørgsmålet om ejendomsgrænsens rette beliggenhed, og landinspektørens skøn kan ikke anfægtes af Kort- og Matrikelstyrelsen. Derimod foreslås det i stk. 2 udtrykkeligt angivet, at Kort- og Matrikelstyrelsen - medmindre spørgsmålet om skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene - kan nægte at foretage noteringen i matriklen, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen, og at en sådan nægtelse vil medføre forretningens ugyldighed. Hvis det f.eks. konstateres, at en af de berørte naboejere ikke har været indvarslet til forretningen og ikke har deltaget i åstedsmødet, er det åbenbart, at denne mangel må føre til forretningens ugyldighed. Der kan imidlertid også være tale om fejl, der ikke bør tillægges en sådan virkning. Kort- og Matrikelstyrelsen vil derfor i tilfælde, hvor det konstateres, at en skelforretning ikke er udført efter de fastsatte regler, eller hvor landinspektøren i øvrigt har begået fejl, indhente nærmere oplysninger fra landinspektøren med henblik på eventuel afhjælpning af manglerne. Forslaget afløser den gældende lovs § 33, 2. og 3. pkt.

Til § 38

Forslaget afløser gældende lovs § 36, stk. 3. Det foreslås udtrykkeligt angivet, at heller ikke spørgsmål om grænsehævd kan afgøres af domstolene, før der har været afholdt skelforretning. Dette svarer til gældende ret.

Til § 39

I mangel af mindelig overenskomst mellem ejerne kan kommunens hegnsynsmænd efter reglerne i den gældende udstykningslovs § 28, stk. 2, afgøre, hvorvidt omkostningerne ved en skelsætningsforretning kan fordeles og da hvorledes. Det kan kun pålægges en naboejer at deltage i omkostningerne i visse nærmere beskrevne situationer, hvor der er begrundet tvivl om skellets rette beliggenhed, og hvor det derfor antages at være i begge parters interesse at få skelspørgsmålet afklaret. Disse bestemmelser har imidlertid vist sig at være mangelfulde, og de har givet anledning til vanskeligheder og urimeligheder. Reglerne omfatter ikke andre tilfælde, hvor det kan forekomme rimeligt at fordele omkostninger, f.eks. fordi ejeren af en ejendom bliver tvunget til at rekvirere en skelsætningsforretning for at få naboejeren til at respektere et skel, der fremtræder på tydelig måde. Selv om det i et sådant tilfælde ved forretningen fastslås, at det eksisterende skel er det rette skel, vil den forulempede part efter de gældende regler komme til at betale alle omkostninger.

Den gældende lov indeholder heller ingen angivelse af de forhold, der skal tages i betragtning ved bedømmelse af, hvordan omkostningerne skal fordeles mellem parterne, og der savnes regler om proceduren ved behandling af sager om omkostningsfordeling.

I stk. 1 foreslås derfor, at hegnsynet efter begæring af rekvirenten af skelforretningen - der jo hæfter for betalingen - skal kunne fordele omkostningerne mellem rekvirenten, der ikke behøver at være ejer af en af de pågældende ejendomme, og ejerne. Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske fordeling af omkostningerne og da hvorledes, foreslås at skulle ske på grundlag af parternes interesse i en konstatering af skellets rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen. Der vil efter lovforslaget ikke være noget i vejen for, at en af parterne kommer til at udrede alle sagens omkostninger, og en forulempet ejer vil således efter omstændighederne kunne friholdes for udgifter, selv om den pågældende er rekvirent af forretningen. I tilfælde, hvor der skal ske fordeling af omkostningerne, bør afgørelsen angive fordelingstallene og ikke de absolutte beløb.

I stk. 2 foreslås regler om indgivelse af begæring om omkostningsfordeling til hegnsynet og om, at hegnsynet skal behandle sådanne sager efter reglerne i hegnsloven (lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987).

Efter hegnslovens § 42, stk. 1, kan hegnsynets nærmere angivne kendelser indbringes for en landvæsenskommission. Det foreslås i stk. 3 , at spørgsmålet om anke af hegnsynets afgørelser om omkostningsfordeling som hidtil følger hegnslovens regler.

Til § 40

Folketingets Retsudvalg har i 1980 henstillet, at der indføres en retshjælpsordning ved skelsætningsforretninger.

Reglerne i retsplejelovens kap. 31 om fri proces og de dertil knyttede regler i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 15. december 1988 om offentlig retshjælp ved advokater kan imidlertid ikke bringes til at gælde for skelforretninger. Det foreslås derfor i stedet - i lighed med gældende bestemmelser i § 46, stk. 4, i hegnsloven og § 48 i lov om landvæsensretter (lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970), at der i stk. 1, 1. pkt., gives regler, hvorefter statsamtmanden kan træffe beslutning om, at en ejers omkostninger ved en skelforretning helt eller delvis skal udredes af staten. Boligministeren kan i medfør af 2. pkt. fastsætte nærmere regler om, hvilke økonomiske betingelser der skal være til stede, for at en ejer kan få omkostningerne ved en skelforretning refunderet af staten. Det agtes endvidere gjort til en betingelse, at den pågældende ikke unødigt har rekvireret skelforretningen eller unødigt givet anledning til forretningens afholdelse.

Statsamtmandens afgørelse vil formentlig oftest først kunne træffes, efter at skelforretningen er afholdt, og omkostningsfordelingen afgjort. I mange tilfælde vil det således være vanskeligt på forhånd at vurdere, om det er rimeligt, at ejeren af en ejendom har ønsket en skelforretning afholdt. Modparten, d.v.s. den eller de grundejere, hvis ejendomme grænser til den pågældende skelstrækning, vil normalt heller ikke være tilskyndet til på forhånd at søge om, at udgifterne udredes af staten, idet det først efterfølgende afgøres, om forretningen vil påføre modparten udgifter. Som forslaget er udformet, er der dog intet i vejen for, at statsamtmanden kan træffe beslutning, før skelforretningen er afholdt eller afsluttet, såfremt forholdene er tilstrækkeligt klare.

Eventuel godtgørelse af udgifterne ved hegnsynets fordeling af omkostninger ved en skelforretning må ske efter hegnslovens § 46, stk. 4.

I stk. 2 foreslås, at statsamtmandens beslutning skal kunne påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.

Til § 41

Reglerne i den gældende udstykningslov om afholdelse af skelsætningsforretninger gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner. Ændring af en ejendomsgrænse som følge af ejendomshævd er sjældent forekommende i de 2 tæt bebyggede kommuner, og retssager om skels beliggenhed er kun sjældent forekommet. Hertil kommer, at hegnslovens regler om hegnsyn og hegnsynsforretninger ikke gælder i Københavns Kommune. I stk. 1 foreslås derfor, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 35-40 ikke skal gælde i de 2 kommuner.

Forslaget i stk. 2 svarer til den gældende udstykningslovs § 28, stk. 1, sidste pkt.

Til § 42

Forslaget afløser den gældende udstykningslovs § 36, stk. 1.

Til § 43

Forslaget afløser bestemmelser i gældende lovs § 5, stk. 2, og § 35. Med hensyn til tilknytning af målinger til det fælles referencenet henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 11 og 31.

Regler for Københavns og Frederiksberg Kommuner vil blive udarbejdet med hensyntagen til de særlige bebyggelsesforhold m.v. i de 2 kommuner.

Til § 44

Forslaget afløser gældende lovs § 42b. Tilsvarende hjemmel er for så vidt angår Kort- og Matrikelstyrelsens personale indeholdt i § 6 i loven om Kort- og Matrikelstyrelsen.

Til § 45

Forslaget afløser tilsvarende bestemmelse i gældende lovs § 42 c.

Til kapitel 6

om forskellige bestemmelser

Til § 46

Bestemmelsen er ny.

Ejendomsretten til gadejordsarealer, grusgrave, sandgrave og lignende arealer, der i sin tid er udlagt til fælles benyttelse for samtlige bymænd eller hartkornsejere i ejerlavet, er ofte uafklaret, og kommunalbestyrelserne har mange steder overtaget administrationen af arealerne. Kommunerne har imidlertid ikke retligt kunnet disponere over arealerne, og sager om matrikulære forandringer kan være umulige at gennemføre, hvis der skal indhentes samtykke fra »ejeren« af arealet. Et sådant samtykke kan kun fremskaffes i tilfælde, hvor der endnu består et bylav, der håndhæver ejendomsret over arealet, eller hvor der kun er få lodsejere i et ejerlav. Når et bylav ikke findes, og når ejendommene i et ejerlav i tidens løb har været genstand for et stort antal udstykninger, er det i hvert fald ikke praktisk muligt at fremskaffe samtykke til overdragelsen af fællesarealer fra samtlige lodsejere eller hartkornsejere. Efter at hartkornsangivelserne er bortfaldet i de offentlige ejendomsregistre (1970), er det yderligere vanskeligt overhovedet at fastsætte en kreds af ejendomsberettigede svarende til »hartkornsejere«. Hertil kommer, at afgørelsen af spørgsmålet om ejendomsret til fællesarealer på grundlag af ejendommenes hartkorn synes at have været mindre rimelig allerede fra det tidspunkt (1903), da hartkornet ophørte at danne grundlag for ejendomsbeskatningen. Der foreslås derfor i stk. 1, den hovedregel, at ejendomsretten til sådanne arealer tilkommer kommunen, medmindre andre godtgør at have ejendomsret til det pågældende areal. Der er hverved skabt en forhåndsformodning for, at kommunalbestyrelsen får tillagt adkomst til arealet. Det vil ikke være tilstrækkeligt bevis for ejendomsret til fællesarealet, at en grundejer godtgør at høre til kredsen af bymænd, eller at hans ejendom i sin tid var pålignet hartkorn. Det skal tillige dokumenteres, at ejendomsretten er erhvervet, og at den ikke senere er opgivet.

De i lovforslagets § 3 omhandlede fælleslodder adskiller sig fra de her omhandlede fællesarealer ved, at fælleslodderne tilhørte en begrænset kreds af grundejere, og at den enkelte ejers andel i fælleslodden ved matrikuleringen blev anført i matriklen som en del af den pågældendes ejendom.

Såfremt kommunalbestyrelsen begærer adkomst til et fællesareal tinglyst, skal begæringen efter forslaget i stk. 2. være vedhæftet et af en beskikket landinspektør udarbejdet rids med angivelse af arealets grænser og de tilstødende ejendommes matrikelbetegnelser. Disse oplysninger er nødvendige, for at tinglysningsdommeren kan indkalde naboejere til retsmøde om sagen, jf. tinglysningslovens § 52 a, stk. 2.

I praksis vil der næsten altid knytte sig hævdsproblemer til identifikation af grænserne for de gamle fællesarealer, der omhandles i lovforslagets stk. 1. Det er derfor af betydning, at arealets afgrænsning er fastlagt på tidspunktet for tinglysning af ejendomsretten, således at efterfølgende eventuelle misforståelser omkring ejendoms- og dispositionsrettens omfang kan undgås.

Det bemærkes, at eventuelle brugsrettigheder, servitutrettigheder m.v. over arealet fortsat vil bestå.

Til § 47

Ad stk. 1

Det foreslås, at Kort- og Matrikelstyrelsen skal kunne fastsætte regler om opkrævning og betaling for styrelsens ekspedition af matrikulære sager, herunder om forudbetaling. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om afgift ved udstykning m.m., og der henvises til bemærkningerne til dette lovforslag. Det er foreløbig hensigten, at gebyrreglerne skal omfatte sagsarterne udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning med undtagelser bl.a. for matrikulære forandringer som følge af ekspropriation. Gebyret påregnes - ligesom afgiften - normalt opkrævet samtidig med meddelelsen om den foretagne registrering i matriklen.

Gebyrernes størrelse vil i overensstemmelse med budgetvejledningens regler blive fastsat ud fra et gennemsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens omkostninger ved ekspeditionen af de pågældende sagsarter og påregnes i FL 89-niveau at blive af følgende størrelsesorden:

Udstykning og matrikulering - 1000 kr. for hver ny ejendom, som opstår.

Arealoverførsel - 800 kr. for hver ejendom, der modtager areal ved arealoverførsel.

Sammenlægning - 500 kr. for sammenlægning af flere ejendomme til een ejendom.

Hjemmel for opkrævning af betaling for de matrikulære arbejder, der udføres af Kort- og Matrikelstyrelsens kontorer i Sønderjylland, findes i § 3 i lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig Ordning af Matrikulsvæsenet i de sønderjydske Landsdele. Regler herom foreslås nu optaget i udstykningsloven samtidig med, at loven om den midlertidige ordning af det sønderjyske matrikelvæsen ophæves, jf. forslagets § 50, nr. 5. Den foreslåede bestemmelse om regler for betaling af arbejder, der udføres af de sønderjyske kontorer, vedrører kun udførelsen af matrikulært arbejde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1. Boligministeren fastsætter efter § 5, stk. 2, i loven om Kort- og Matrikelstyrelsen regler om betaling for kontorernes udførelse af andre arbejder. Den gældende udstykningslovs § 42a er indeholdt i § 5, stk. 2, i loven om Kort- og Matrikelstyrelsen og medtages ikke i lovforslaget.

Ad stk. 2

Forslaget svarer til de bestemmelser, der er indeholdt i § 43, stk. 3 og 4, i den gældende udstykningslov med en tilføjelse om forudbetaling.

Ad stk. 3

Det foreslås, at der i loven indsættes bestemmelse om, at morarenter påløber, hvis betaling ikke sker rettidigt.

Ad stk. 4

Forslaget om, at matrikelmyndigheden kan opkræve gebyr for udsendelse af rykkerskrivelse, er nyt og er en følge af kravet til statslige myndigheder om, at de i videst muligt omfang skal opkræve gebyr for særlige ekspeditioner, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 38 af 16. marts 1988 om statslige myndigheders fastsættelse af gebyr for særlige ekspeditioner m.v.

Til § 48

Ad stk. 1

Den foreslåede bestemmelse om bødestraf for overtrædelse af pligten til at sørge for registrering i matriklen i overensstemmelse med reglerne i lovforslagets § 21 træder i stedet for bestemmelsen i den gældende lovs § 44, stk. 1, 1. pkt., om bødestraf for overtrædelse af pligten til at ansøge om udstykning, omdeling eller skelforandring. Forslaget omfatter de samme sagsarter, dog med ændring af betegnelser, jf. lovforslagets kapitel 1.

Desuden foreslås, at der optages bestemmelse i loven om bødestraf for fjernelse m.v. af skelmærker og varige opmålingsmærker i fikspunktsystemet m.v.

Forslaget i stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af lovforslagets § 22, 1. pkt. Bestemmelsen træder i stedet for lignende bestemmelse i den gældende lovs § 44, stk. 1., 1. pkt.

Ad stk. 2

Forslaget afløser gældende lovs § 44, stk. 1, sidste pkt. Det foreslås udtrykkeligt, at bødeansvar også skal kunne pålægges en kommune eller et kommunalt fællesskab.

Til § 49

Ad stk. 1

Der forestår et betydeligt arbejde med at forberede gennemførelsen af lovforslagets bestemmelser, jf. afsnit 7.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det foreslås derfor, at loven skal træde i kraft 1. april 1991.

Ad stk. 2

Af praktiske og tekniske grunde foreslås det, at matrikulære sager, der er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen - eller i København, Frederiksberg og Sønderjylland er rekvireret hos matrikelmyndigheden - inden 1. april 1991, skal behandles efter reglerne i den gældende lov.

Det vil ikke være rimeligt at forlange, at enhver matrikulær sag, der indsendes til Kort- og Matrikelstyrelsen efter 1. april 1991, skal være udarbejdet efter de nye regler. De praktiserende landinspektører skal i de fleste tilfælde indhente erklæringer fra parter, naboer og myndigheder, inden sagen kan indsendes til registrering i matriklen, og det vil ikke være praktisk muligt for landinspektøren at afgøre, om en sag kan være færdig til indsendelse før eller efter 1. april 1991. Det foreslås derfor, at det skal være muligt at få en sag behandlet efter den nugældende udstykningslovs bestemmelser under forudsætning af, at sagen er rekvireret inden 1. april 1991, og at den er indsendt til registrering i matriklen inden 1. oktober 1991.

De foreslåede overgangsbestemmelser vil have til følge, at der i en ret lang periode efter 1. april 1991 vil blive tale om godkendelse af sager, der er behandlet efter reglerne i den gældende lov. Det vil i overgangsperioden være nødvendigt at opretholde 2 sagsbehandlingssystemer, hvis betegnelser for sagsarter m.v. ikke er de samme. Matrikelmyndigheden kan dog mindske ulemperne herved, idet der i de fleste tilfælde ikke vil være noget i vejen for i godkendelsesskrivelserne at anvende den nye lovs terminologi, jf. definitionerne i lovforslagets kap. 1, selv om sagen er behandlet efter reglerne i den gældende lov.

Til § 50

Til nr. 1, 2 og 4

Forslaget vedrører udskiftningsforordningen fra 1781 om jordfællesskabets ophævelse og de specielle udskiftningsregler i forordningen af 1805 om skovene og i loven af 1858 om tørvemoser.

Ved udskiftning forstås, at ejeren af en ideel andel i en fælleslod får udlagt en på stedet afgrænset del af fælleslodden, således at værdien af det udlagte areal svarer til værdien af hans andel i forhold til værdien af den samlede fælleslod. Når kun en eller flere andele udskiftes, men ikke alle andele, kaldes udskiftningen en partiel udskiftning. Begrebet »andel i en fælleslod« er omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 15.

Det var i sin tid af betydning for samfundet at støtte bestræbelserne på at få gennemført udskiftning af alle ejendomme, der blev ejet og drevet i fællesskab, idet fællesskabet udgjorde en hindring for rationel og økonomisk drift af arealerne. Udskiftningsforordningen fra 1781 indeholder f.eks. bestemmelser om, at blot een lodsejer i byen forlanger at få sin andel i fælleslodden udskiftet, skal der på samtlige lodsejeres bekostning ske udskiftning af den pågældende andel. Skovforordningen af 1805 indeholdt bestemmelser om tvangsmæssig udskiftning inden for en periode af 5 år fra udgangen af året 1805.

Ved udskiftning blev der efter opmåling og taksation udlagt et areal, der svarede til den græsningsret el.lign., som den pågældende havde haft i fælleslodden i forhold til de øvrige andelshavere. Udskiftningsbestemmelserne, herunder navnlig reglerne om taksation, er særdeles komplicerede og uhensigtsmæssige at anvende i dag, idet de er baseret på praktiske og retlige forhold, der var til stede i slutningen af 1700- tallet og første halvdel af 1800-tallet, men ikke længere er til stede.

Antallet af fælleslodder, der ikke er blevet udskiftet, er ifølge matriklens oplysninger o. 700. Der er hovedsagelig tale om eng-, mose-, krat- og skovarealer.

Samfundets interesse med hensyn til disse arealer er i dag en anden. Det vil således kunne være i strid med miljø- og fredningsinteresser, hvis de ideelle andele ved udskiftning udlægges som et tilsvarende antal særskilt afgrænsede arealer, der har hver sin ejer. For de endnu ca. 10 uudskiftede skoves vedkommende taler også driftsmæssige hensyn mod udskiftning. Desuden forekommer det ikke længere rimeligt, at ejerne af andele i en fælleslod skal kunne pålægges betydelige udgifter til opmåling og taksering m.v., fordi en enkelt andelshaver ønsker sin andel udskiftet.

Udskiftningsreglerne for skove og tørvemoser har ikke været anvendt i mange år, og reglerne i udskiftningsforordningen fra 1781 har i de sidste 50 år kun været anvendt ganske få gange.

Skovforordningen indeholder foruden reglerne om udskiftning også regler om skovenes drift og vedligeholdelse. Disse regler er imidlertid overflødiggjort af bestemmelserne i skovloven.

Det foreslås derfor, at udskiftningsforordningen af 1781, skovforordningen af 1805 og loven om udskiftning af tørvemoser fra 1858 ophæves.

Såfremt en eller flere ejere af en andel i en fælleslod måtte ønske at få deres andel udlagt i form af en på stedet afgrænset lod, må dette fremtidig ske ved udstykning. Herved vil de offentlige myndigheder få lejlighed til at varetage de hensyn, der efter lovgivningens bestemmelser skal varetages i forbindelse med udstykningssager, f.eks. spørgsmål om adgang til offentlig vej samt planlægningsmæssige og naturbeskyttelsesmæssige forhold m.v. Udstykning af en fælleslod vil kun kunne gennemføres med samtykke fra samtlige ejere af andele i fælleslodden.

Til nr. 3

Ifølge bestemmelserne i plakat af 11. april 1821 kræver ændring af et gårdnavn en kongelig bevilling (ad mandatum gennem Boligministeriet). Kort- og Matrikelstyrelsen behandler ansøgninger om ændring af gårdnavne i samarbejde med Stednavneudvalget, Institut for Navneforskning. Der er i perioden 1977-1986 meddelt 5 kongelige bevillinger til ændring af gårdnavn og 2 afslag på ansøgning om gårdnavneændring, og der er i perioden på grundlag af indberetning fra tinglysningskontorerne sket notering i matriklen vedrørende gårdnavn i 61 tilfælde.

Navneplakaten foreslås ophævet, idet den gældende ordning har et tilfældigt præg. Navngivning af en ejendom, som ikke hidtil har haft et navn, kræver således ikke tilladelse, og der findes et stort antal landbrugsejendomme med navne, der ikke er registreret. Desuden er der uklarhed om, hvilke ejendomme der omfattes af plakatens »landeiendomme«. Endelig er antallet af gårdnavnesager efter plakatens regler så lavt, at det ikke forekommer rimeligt at opretholde ordningen.

Til nr. 5

Loven fra 1920 om den midlertidige ordning af matrikelvæsenet i de sønderjyske landsdele overflødiggøres dels af bestemmelser i loven om Kort- og Matrikelstyrelsen, dels af bestemmelser i nærværende lovforslag. Den gældende afgrænsning af det sønderjyske matrikelvæsens område foreslås angivet såvel i udstykningsloven, jf. lovforslagets § 13, stk. 4, som i landinspektørloven, jf. § 1, nr. 6, i det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringer i anden lovgivning. Loven fra 1920 kan herefter ophæves.

Til nr. 6

Lovforslaget vil i det hele afløse den gældende udstykningslov fra 1949 med senere ændringer.

Efter 2. behandling den 30. januar 1990