Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198912K00191@1990-02-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, udgår »på fuld tid eller dertil svarende deltid«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Når særlige forhold taler derfor, kan kulturministeren fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.«

3. I § 3, stk. 1, indsættes efter sidste punktum som nye punktummer:

»Uddannelsesstøtten indgår i beregningsgrundlaget for feriepenge. Den tid uddannelsessøgende har været fraværende i henhold til denne lov, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.«

4. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen om, at støtten for deltidsundervisning nedsættes forholdsmæssigt.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

5. I § 6, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Reglerne om ansøgning skal sikre, at arbejdstageren kan søge uddannelsesstøtte uafhængigt af, om der er ansøgt om arbejdsfrihed.«

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om voksenuddannelsesstøtte har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig eller ingen uddannelse får mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden.

Denne målgruppe er imidlertid den gruppe på arbejdsmarkedet, der oftest har en lav løn, ustabile arbejdsforhold og deltidsbeskæftigelse. Det har allerede vist sig, at loven ikke er tilstrækkelig imødekommende og fleksibel over for disse forhold. Dette betyder, at en meget stor gruppe voksne udelukkes fra at kunne gøre brug af lovens muligheder.

De deltidsbeskæftigede diskrimineres i en helt urimelig grad. For 378.000 kvinder og 43.000 mænd er der opstillet krav om en længere beskæftigelse hos samme arbejsdgiver, end der er for fuldtidsansatte.

Specielt for mange ufaglærte kan det være ganske umuligt at optjene det antal uger, der i henhold til bekendtgørelse nr. 606 af 15. september 1989 om voksenuddannelsesstøtte kræves. Dette skyldes bl.a. arbejdsgiverens hjemsendelsesret eller afskedigelse i forbindelse med ferier.

For de fleste lavtlønnede vil selv mindre indkomstgrundlag virke som en økonomisk barriere, og når støttebeløbet ydermere ikke indgår ved beregningen af feriepenge, kan det betyde, at loven ikke kan opfylde sit formål.

Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at kulturministeren har opstillet et regelsæt for ansøgningsproceduren, der giver arbejdstageren en svag stilling i forhold til arbejdsgiveren. Som reglerne er i dag, er retten til at søge en offentlig ydelse deponeret hos arbejdsgiveren. Borgernes retsstilling er svækket i en helt uholdbar grad.

Forslagsstillerne håber med dette forslag at få rettet på den nuværende lovs skævheder og barrierer over for målgruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at deltidsbeskæftigede ligestilles med fuldtidsbeskæftigede. Kulturministerens oversigt over den ugentlige arbejdstid fordelt på kvinder og mænd optrykkes som bilag.

Til nr. 2

Såfremt der organiseres kollektive kurser for en medarbejdergruppe, kan der være behov for at fravige bestemmelsen. Andre forhold kan ligeledes tale for en fleksibel administration.

Til nr. 3

Uddannelsesstøtten træder ind som en lønkompensation og bør derfor indgå i indkomstgrundlaget ved beregning af feriepenge. Med forslaget præciseres, at lønmodtageren skal betragtes som en fuldgyldig medarbejder i både ferie- og uddannelsesperioder i relation til anciennitetsberegning.

Til nr. 4

Praktisk taget alle deltidsansatte ønsker fuldtidsbeskæftigelse, men kan kun få deltidsarbejde. Det betyder, at den, der f.eks. er ansat i 25 timer om ugen og følger et heltidskursus, kun får dagpenge for de 25 timer og således må arbejde gratis i 13 timer.

Til nr. 5

Det virker som en helt unødvendig barriere, at den ansøgningsprocedure, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 606 af 15. september 1989 om voksenuddannelsesstøtte, indebærer, at den enkelte voksne ikke har mulighed for at søge direkte om støtte for derefter at søge om arbejdsfrihed hos sin arbejdsgiver. Der er for forslagsstillerne ikke nogen tvivl om, at arbejdsgiveren vil være mere åben over for arbejdstageren, såfremt støtten er opnået forlods. Såvel Dansk Arbejdsgiverforening som LO har kritiseret den gældende ordning.

Bilag

Spørgsmål 3:

»Ministeren bedes yderligere oplyse, hvordan antallet af lønmodtagere med længere ansættelseskrav er fordelt på henholdsvis mænd og kvinder.«

Svar:

Nedenfor er angivet en oversigt over denugentlige arbejdstid for beskæftigede i aldersgruppen 25-59 år, fordelt på kvinder og mænd, samt beskæftigelseskravet i relation til voksenuddannelsesstøtten set i forhold til den ugentlige arbejdstid, jf. spørgsmål 4.

Opgørelse over normal ugentlig arbejdstid for personer i beskæftigelse i aldersgruppen 25-59 år, 1987.

----- 1.000 personer ----- Arbejdstid/ Kvinder Mænd I alt (* 1) Beskæftigelseskrav timer pr. uge i forhold til VUS, jf. spm. 4 --------------------------------------------------------------------- under 10 13 5 17 10 t = 98 uger 10-14 15 5 20 14 t = 70 uger 15-19 36 4 40 19 t = 51 uger 20-24 122 11 133 24 t = 41 uger 25-29 83 9 93 29 t = 34 uger 30-34 109 9 118 34 t = 29 uger 35-39 415 687 1.103 37,5 t = 26 uger --------------------------------------------------------------------

(* 1) Uoverensstemmelser mellem henholdsvis tallene for kvinder & mænd og sammentællingen skyldes afrunding.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Arbejdsmarkedet 1987: 7, tabel 5, 5A og 5B (Arbejdsstyrkeundersøgelsen 1987).

Note: Nyere tal er tilgængelige i slutningen af 1989.

Versioner

1. 1990-02-21