1990 LSF 11 FORSLAG TIL LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET

GældendeVersion 1995-04-07

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199012K00011@1995-04-07/da

Indhold

Indledning

§ 1. Denne lov omfatter alle offentlige radio- og trådbårne

telekommunikationstjenester.

§ 2. Kommunikationsministeren meddeler koncession på anlæg og drift af de transmissionsveje og centraler, der er knyttet til følgende offentlige radio- og trådbårne telekommunikationstjenester samt udbudet af disse:

1) Telefonitjenester.

2) Tekst- og datakommunikationstjenester.

3) Udleje af faste kredsløb.

4) Mobilkommunikations- og satellittjenester.

5) Fremføring i telenettet af radio- og fjernsynsprogrammer.

Stk. 2. For koncessionen gælder i øvrigt lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer.

Stk. 3. Kommunikationsministeren kan træffe beslutning om liberalisering på de i stk. 1 nævnte områder. Dog sker indførelse af særrettigheder på nævnte områder ved særskilt lovgivning. Koncessionshaveren skal uanset bestemmelsen i § 8 tåle, at koncessionen indskrænkes i overensstemmelse med, at der træffes beslutning om liberalisering eller indføres særrettigheder.

Stk. 4. Kommunikationsministeren fastsætter i koncessionen vilkår for og fører tilsyn med koncessionshaverens anlæg samt med disses udbygning og drift. Der kan bl.a. i koncessionen fastsættes vilkår om:

1) Takstfastsættelsen og principperne herfor samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet.

2) Forpligtelse til at udføre særlige opgaver uden sædvanlig fortjeneste eller med underskud.

3) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

4) Vederlagsfri medvirken i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet.

5) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles koncessionshaveren.

6) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

7) Tilsyn med løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår samt normering.

8) Forhandlingsregler for personaleorganisationer.

Stk. 5. De med det i stk. 4 nævnte tilsyn forbundne udgifter godtgøres staten af koncessionshaveren.

§ 3. Kommunikationsministeren kan fastsætte forskrifter for etablering og drift af de tjenester, som ikke er omfattet af koncession eller særrettigheder, jf. § 2, stk. 1 og stk. 3.

Stk. 2. I forbindelse med fastsættelse af de i stk. 1 nævnte forskrifter kan kommunikationsministeren indføre anmeldelses eller tilladelsesordninger samt fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 3. Såfremt vilkårene for en tilladelse, jf. stk. 2, ikke overholdes, kan tilladelsen tilbagekaldes.

§ 4. Koncessionshaveren betaler til staten en årlig ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers årlige nettoindtægter på eneretsområderne.

Stk. 2. Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere regler for ydelsens beregning og betaling og kan herunder træffe bestemmelse om visse aktivitetsområders undtagelse fra det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag.

§ 5. Kommunikationsministeren pålægger formanden og næstformanden i koncessionshaverens bestyrelse pligt til at give ministeren underretning om sådanne forhold vedrørende koncessionshaverens virksomhed, som ministeren måtte skønnes at have interesse i at være bekendt med.

§ 6. Koncessionshaveren opretter efter forhandling med bestyrelsen for Danmarks Radio og med den centrale bestyrelse for TV 2 de senderstationer, som er nødvendige for Danmarks Radios og TV 2's spredning af lyd- og billedprogrammer, og varetager stationernes drift.

Stk. 2. De nærmere betingelser for afholdelse og betaling af koncessionshaverens udgifter i forbindelse med udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver samt for de kontributions- og distributionsnet, som benyttes i forbindelse hermed, kan fastsættes af kommunikationsministeren.

Stk. 3. Koncessionshaveren fremskaffer sendekapacitet til udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer, jf. § 14 b i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 7. Kommunikationsministeren pålægger koncessionshaverens ansatte samt de i koncessionshaverens datterselskaber ansatte at hemmeligholde al kommunikation via nettet såvel som navne på brugere af nettet.

Stk. 2. Bestemmelserne i borgerlig straffelovs § 152 og §§ 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der er eller har været ansat hos koncessionshaveren eller i koncessionshaverens datterselskaber.

§ 8. Kommunikationsministeren fastsætter i koncessionen bestemmelser, hvorved koncessionen med eet års varsel kan bringes til ophør gennem indløsning af de privatejede aktier i det koncessionshavende selskab til kurs 125. Sådan indløsning kan ske første gang den 1. marts 1997 og fremdeles hvert femte år.

§ 9. Uanset bestemmelsen i § 8 kan kommunikationsministeren tilbagekalde koncessionen, såfremt de heri fastsatte bestemmelser overtrædes. Ved overtrædelse af koncessionens bestemmelser kan kommunikationsministeren endvidere pålægge koncessionshaveren en bod på indtil 1 mio. kr. Kommunikationsministeren kan fastsætte dagbøder på indtil 50.000 kr. pr. dag med henblik på at fremtvinge, at koncessionshaveren efterlever påbud givet i medfør af koncessionen. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 11. For statstjenestemænd i statsvirksomheden Statens Teletjeneste, som pr. 1. januar 1991 eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter overgår fra staten til ansættelse hos Statens Teletjeneste A/S, såvel som for statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til Statens Teletjeneste A/S, afholder staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den ansatte optjener pensionsalder i selskabet.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren.

§ 12. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 22. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, udgår »regional«, i § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »de regionale televirksomheders« til: »televirksomhedernes«, i § 5, stk. 3, 1. pkt., udgår »regionale«, og i § 5 a, stk. 2, ændres »den regionale« til: »vedkommende«.

2. § 4 affattes således:

» § 4. De anlæg, som er påkrævede til fremføring af programmer som nævnt i § 3, stk. 1, til den pågældende televirksomhed, etableres i henhold til den i § 2 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet meddelte koncession.«

3. § 14 b, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Denne lov omfatter alle offentlige radio- og trådbårne

telekommunikationstjenester.

§ 2. Kommunikationsministeren kan meddele koncession på anlæg og drift af de transmissionsveje og centraler, der er knyttet til følgende offentlige radio- og trådbårne telekommunikationstjenester samt udbudet af disse:

1) Telefonitjenester.

2) Tekst- og datakommunikationstjenester.

3) Udleje af faste kredsløb.

4) Mobilkommunikations- og satellittjenester.

5) Fremføring i telenettet af radio- og fjernsynsprogrammer.

Stk. 2. For koncessionen gælder iøvrigt lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer.

Stk. 4. Kommunikationsministeren kan i koncessionen fastsætte vilkår for og føre tilsyn med koncessionshaverens anlæg samt med disses udbygning og drift. Der kan bl.a. i koncessionen fastsættes vilkår om:

1) Takstfastsættelsen og principperne herfor samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet.

2) Forpligtelse til at udføre særlige opgaver uden sædvanlig fortjeneste eller med underskud.

3) Sikring og opretholdelse uden udgifter for staten af samfundsvigtig telekommunikation under ekstraordinære forhold.

4) Vederlagsfri medvirken i internationale samarbejdsorganisationer samt i specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet.

5) Overholdelse af EF-regler, der er umiddelbart anvendelige, og de bestemmelser, der af kommunikationsministeren meddeles tilladelsesindehaveren.

6) Overholdelse af vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

7) Tilsyn med løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår samt normering.

8) Forhandlingsregler for personaleorganisationer.

Stk. 5. De med det i stk. 4 nævnte tilsyn forbundne udgifter godtgøres staten af koncessionshaveren.

§ 3. Kommunikationsministeren kan fastsætte forskrifter for etablering og drift af de tjenester, som ikke er omfattet af koncession eller særrettigheder, jf. § 2, stk. 1 og stk. 3.

Stk. 2. I forbindelse med fastsættelse af de i stk. 1 nævnte forskrifter kan kommunikationsministeren indføre anmeldelses eller tilladelsesordninger samt fastsætte nærmere vilkår herfor.

Stk. 3. Såfremt vilkårene for en tilladelse, jf. stk. 2, ikke overholdes, kan tilladelsen tilbagekaldes.

§ 4. Koncessionshaveren betaler til staten en årlig ydelse, der udgør 4 pct. af koncessionshaverens og dennes datterselskabers årlige nettoindtægter på eneretsområderne.

§ 5. Kommunikationsministeren kan pålægge formanden og næstformanden i koncessionshaverens bestyrelse pligt til at give ministeren underretning om sådanne forhold vedrørende koncessionshaverens virksomhed, som ministeren måtte skønnes at have interesse i at være bekendt med.

Stk. 3. Koncessionshaveren fremskaffer sendekapacitet til udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer, jf. § 14 b i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 7. Kommunikationsministeren kan pålægge koncessionshaverens ansatte samt de i koncessionshaverens datterselskaber ansatte at hemmeligholde al kommunikation via nettet såvel som navne på brugere af nettet.

§ 8. Kommunikationsministeren kan i koncessionen fastsætte bestemmelser, hvorved koncessionen med eet års varsel kan bringes til ophør gennem indløsning af de privatejede aktier i det koncessionshavende selskab til kurs 125. Sådan indløsning kan ske første gang den 1. marts 1997 og fremdeles hvert femte år.

§ 10. I forskrifter, som udfærdiges i medfør af § 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren.

§ 12. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 22. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1) I § 3, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, udgår: »regional«, i § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »de regionale televirksomheders« til: »televirksomhedernes«, i § 5, stk. 3, 1. pkt., udgår: »regionale«, og i § 5 a, stk. 2, ændres »den regionale« til: »vedkommende«.

2) § 4, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3, der herefter bliver stk. 1, affattes således:

»De anlæg, som er påkrævede til fremføring af programmer som nævnt i § 3, stk. 1, til den pågældende televirksomhed, etableres i henhold til den i § 2 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet meddelte koncession.«

3) § 14 b, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 22. juni 1990 indgik regeringen og Socialdemokratiet en politisk aftale vedrørende telestrukturen. Aftalen er optrykt som bilag. Af aftalen fremgår, at regeringen og Socialdemokratiet er enige om at ændre telestrukturen i Danmark. Endvidere indeholder aftalen en gennemgang af baggrunden for og formålet med denne samt vilkår og retningslinier for ændringerne og gennemførelsen af disse. Dette lovforslag skal ses som en udmøntning af den politiske aftale.

A. De gældende regler

Lovgrundlaget for den offentlige virksomhed på telekommunikationsområdet udgøres af lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer, lov nr. 377 af 30. juni 1919 om udfærdigelse af nye telefonkoncessioner m.m., lov nr. 77 af 13. marts 1922 om udfærdigelse af koncession på anlæg og drift af telefoner i Jylland m.m. samt lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester. Hovedprincippet er, at staten har eneret på offentlig telekommunikationsvirksomhed, men at kommunikationsministeren kan meddele koncession til andre på anlæg og drift vedrørende nærmere angivne telekommunikationstjenester. Disse tjenester blev i 1986-loven beskrevet så bredt, at også de fremtidige telekommunikationstjenester, der kunne tænkes indført inden for en årrække, og som benytter det offentlige telenet, ville være omfattet af loven. Der er i overensstemmelse hermed meddelt koncession til de regionale televirksomheder, KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland.

Efter den opgaveomlægning inden for telesektoren, som på grundlag af lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester blev gennemført pr. 1. januar 1987, varetages markedsføring, salg og service af teleprodukter samt udbygning af telenettet i eget geografisk område af de koncessionerede telefonselskaber, bortset fra Statens Teletjenestes aktiviteter, jf. nedenfor.

Statens Teletjeneste varetager al telekommunikation til og fra udlandet (incl. Færøerne og Grønland), de maritime teletjenester, telegraftjenesterne og rundspredning af radiofoni og TV for Danmarks Radio og TV 2. Statens Teletjeneste varetager endvidere - dels for egne tjenester dels som entreprenør for de regionale televirksomheder - landsdækkende anlægs- og driftsopgaver, herunder det landsdækkende radiokædenet, det interregionale kabelnet, anlæg for landmobile tjenester, satellitjordstationer og landsdækkende specialcentraler.

B. Baggrunden for lovforslaget

Forudsætningerne for danske televirksomheders aktiviteter vil i de kommende år blive afgørende ændret på en række områder. Telekommunikationsområdet vil således bl.a. være præget af indførelsen af et stadig mere liberaliseret marked bl.a. som følge af EF-vedtagelser (eksempelvis Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester) og den teknologiske udvikling.

Der vil - inden for de næste par år - allerede som følge af nævnte direktiv være konkurrence inden for alle områder inden for telekommunikation bortset fra telex, almindelig telefoni, radiobaserede mobiltjenester, satellittjenester, infrastrukturen samt brugen af telenettet til fremføring af radiofoni- og fjernsynsprogrammer. Samtidig vil adgangen til offentlige net og tjenester skulle harmoniseres. Dette følger bl.a. af Rådets direktiv 90/387/EØF af 28. juni 1990 om oprettelse af det indre marked for teletjenester ved gennemførelse af tilrådighedsstillelse af åbne net ONP (Open Network Provision - tilrådighedsstillelse af åbne net).

For så vidt angår telefoniområdet, må der dog i de kommende år forventes en udvikling i retning af en yderligere liberalisering, bl.a. på grund af introduktionen af det tjenesteintegrerede net, hvor der ikke kan skelnes mellem tale- og datakredsløb.

Ligeledes må kommende EF-vedtagelser forventes at indebære en vis liberalisering inden for mobil- og satellitkommunikationsområdet.

På en del af mobilområdet, GSM-området, er der allerede i Forbundsrepublikken Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Sverige, Norge og Finland truffet beslutning om at tillade en alternativ operatør. En tilsvarende ordning vil blive søgt gennemført her i landet, jf. nedenfor.

De gældende koncessioner for KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland kan opsiges hvert femte år med eet års varsel. Hvis koncessionerne ikke opsiges, løber de automatisk videre i fem år. Såfremt der ikke inden den 1. marts 1991 træffes og udføres beslutninger om ændringer af den eksisterende telestruktur, vil denne derfor i medfør af den gældende koncessionslovgivning uden videre fortsætte til 1. marts 1997. Det vil i denne situation i praksis være overladt til de fem televirksomheder, der er hinandens primære konkurrenter, at sikre de danske telekunder en landsdækkende service i stadig udvikling. Dette vil ikke blot som nu være gældende for terminalområdet m.v., men i stigende grad også for de basale tjenester.

Dette vil med stor sandsynlighed i en række situationer, hvor enighed mellem televirksomhederne ikke kan opnås, føre til krav om indgriben fra Generaldirektoratet for P&T's side, hvilket af flere grunde er uønskeligt. Dels strider det mod EF-regler om adskillelse af regulerende myndighed og udførende virksomhed, dels vil det fjerne beslutningerne fra de ansvarlige bestyrelser, og endelig vil det være udtryk for en uhensigtsmæssig bureaukratisering af virksomhedsdriften.

Et alternativ til den gældende telestruktur vil være gennemførelsen af en veltilrettelagt samling af danske televirksomheder under et holdingselskab. Hermed vil der kunne skabes muligheder for etablering af en også i international henseende konkurrencedygtig telesektor i Danmark - med betydelige industrielle perspektiver, gunstige muligheder for beskæftigelse og valutaindtjening på det stærkt voksende internationale telemarked.

Som led i gennemførelsen af en ny telestruktur vil det kommunale andelsselskab Fyns Telefon og statsvirksomheden Statens Teletjeneste skulle omdannes til aktieselskaber, således at alle fem televirksomheder herefter er organiseret som aktieselskaber. Navnet på Statens Teletjeneste A/S overvejes ændret. På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse kendes det eventuelle nye navn ikke.

Der dannes et holdingselskab, teleDanmark A/S, som skal eje alle 5 televirksomheder 100 pct. Holdingselskabet vil være ejet af staten for 51 pct.'s vedkommende. Det er forudsat, at kommuner og amtskommuner ikke kan erhverve aktier i selskabet. Tre af virksomhederne, Fyns Telefon, Tele Sønderjylland og Statens Teletjeneste, vil skulle overgå til teleDanmark-koncernen allerede med virkning fra 1. januar 1991. I den forbindelse er det forudsat, at andelsselskabet Fyns Telefon og det statsejede aktieselskab Tele Sønderjylland frasiger sig deres respektive koncessioner. Ejerne af Fyns Telefon, kommunerne i Fyns Amt, har givet tilsagn herom.

Den i lovforslaget omhandlede koncession på telekommunikationsområdet vil blive meddelt teleDanmark A/S, der herefter vil have koncession (eneret) i de geografiske områder, der hidtil har været dækket af hhv. Fyns Telefon og Tele Sønderjyllands koncessioner samt på de eneretsaktiviteter, der i dag varetages af Statens Teletjeneste. Når KTAS og Jydsk Telefons koncessioner udløber den 1. marts 1992, vil teleDanmark A/S' koncession også omfatte disse selskabers koncessionsområder. teleDanmark A/S vil herefter være eneste koncessionerede selskab og samtidig lede den herefter dannede koncern.

Det Store Nordiske Telegraf-Selskab A/S har hidtil haft koncessioner, dels på anlæg og drift af søkabel mellem Færøerne og Island hhv. mellem Grønland og Island, dels på visse dele af teletrafikken til og fra Færøerne hhv. Grønland. Koncessionerne er senest forlænget fra 1. januar 1986 til 1. januar 1992. Efter aftale har selskabet dog fraskrevet sig koncessionerne fra 1. januar 1991.

Omfanget af koncessionen er beskrevet med en positiv opregning af de offentlige telekommunikationstjenester, der er omfattet. Det har dog været nødvendigt at tage forbehold om kommende liberalisering og indførelse af konkurrence iøvrigt på telekommunikationsområdet. Kommunikationsministeren bemyndiges således til at træffe beslutning om liberalisering på de af koncessionen omfattede områder. Indførelse af særrettigheder skal ske ved særlig lovgivning. Dette skyldes bl.a., at det synes mest hensigtsmæssigt at opnå Folketingets tilslutning vedrørende forhold såsom antallet af særrettighedshavere samt vilkår for udvælgelse af disse, der kan variere fra område til område. Det må ligeledes forventes, at vilkårene for de forskellige områder, der undergives særrettighedssystemet, vil kunne variere betydeligt, alt efter hvilke net/tjenester der er tale om. Også dette forhold gør det hensigtsmæssigt at anvende lovformen.

Det kan allerede på nuværende tidspunkt fastslås, jf. den politiske aftale, at der ved særskilt lovgivning forventes tilvejebragt grundlag for via særrettigheder at indføre konkurrence på en del af området for offentlig mobilkommunikation. Således agtes der i løbet af efteråret 1990 søgt tilvejebragt lovgrundlag for at kunne tillade en alternativ operatør med virkning fra 1. marts 1992 at etablere og drive et GSM-net i konkurrence med teleDanmark A/S' tilsvarende net.

Endvidere vil der i overensstemmelse med ovennævnte EF-direktiv 90/388/EØF ske en indskrænkning af koncessionen pr. 31. december 1992. Fra denne dato liberaliseres datakommunikationsområdet. Ligeledes vil alle restriktioner på brugen af faste kredsløb skulle ophæves senest på dette tidspunkt bortset fra sådanne, som er begrundet i beskyttelsen af de tjenester, som udøves under ene- eller særrettigheder, hvor telefontjenesten er den vigtigste.

Af den politiske aftale fremgår endvidere, at yderligere liberalisering først vil kunne ske efter 1. januar 1994. Herved sikres, at teleDanmark A/S får den nødvendige tid til at kunne tilpasse sig den forudsete konkurrencesituation. Parterne bag den politiske aftale har i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget aftalt, at en eventuel beslutning om en yderligere liberalisering først kan træffes, efter at de nærmere omstændigheder og forudsætninger herfor har været drøftet med den kommende koncessionshaver, teleDanmark A/S. Dette vil sikre teleDanmark A/S den omtalte mulighed for på en hensigtsmæssig måde at kunne tilpasse sig den forudsete konkurrencesituation.

Det bemærkes, at koncessionen som følge af, at Statens Teletjeneste bliver en del af teleDanmark-koncernen, også vil omfatte udlandstrafik.

Den i medfør af lovforslaget meddelte koncession vil indeholde en række vilkår. Vilkårene vil i stort omfang svare til de vilkår, der gælder for de nuværende koncessionerede telefonselskabers virksomhed.

På eneretsområdet vil der som hidtil skulle betales en omsætningsafhængig ydelse på 4 pct., der fremtidig også vil omfatte udlandstrafikken.

De gældende koncessioner kan som tidligere nævnt bringes til ophør hvert femte år med eet års varsel. Dette kan for Jydsk Telefon og KTAS' vedkommende ske ved, at staten indløser de privatejede aktier til kurs 125. (For det kommunalt ejede andelsselskab Fyns Telefons vedkommende er det bestemt, at staten kan overtage samtlige aktiver og passiver mod en nærmere fastsat betaling. Tele Sønderjylland er ejet 100 pct. af staten, hvorfor regler om statens overtagelse af selskabet ikke er aktuelle.) Muligheden for at bringe koncessionen til ophør hvert femte år ved indløsning af de privatejede aktier til kurs 125 vil være gældende i forhold til teleDanmark A/S i fuldstændig samme omfang, som den i dag er gældende i forhold til Jydsk Telefon og KTAS.

I forbindelse med omdannelse af statsvirksomheden Statens Teletjeneste til aktieselskab den 1. januar 1991 har der været ført forhandlinger med Dansk Tele Forbund om overgangsvilkårene for ca. 1.600 statstjenestemænd, der gives tilbud om ansættelse i Statens Teletjeneste A/S på frivillig basis.

Den 14. maj 1990 blev der opnået enighed med Dansk Tele Forbund om, at Statens Teletjeneste A/S fremsætter ansættelsestilbud til samtlige statstjenestemænd i Statens Teletjeneste på vilkår, som i alt væsentligt svarer til de vilkår, som var gældende for P&T-tjenestemænds overgang til telefonselskaberne pr. 1. januar 1987. Ansættelsen sker efter aftale med hver enkelt, som har accepteret ansættelsestilbud, på grundlag af bl.a. de i det følgende angivne vilkår:

De hidtidige statstjenestemænd bevarer ret til pension efter lov om tjenestemandspension samt fortsætter pensionsoptjeningen efter denne lov, mod at Statens Teletjeneste A/S refunderer staten et hertil svarende pensionsbidrag, hvis størrelse fastsættes af finansministeren.

De hidtidige statstjenestemænd bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i tjenestemandslovens § 32. Heri indgår også tjenestemandens pligter i medfør af tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

De hidtidige statstjenestemænd bevarer muligheden for lønforskrivning, hvorefter der kan gives transport på løn til låneinstitutter, jf. reglen i tjenestemandslovens § 57.

De statstjenestemænd, som måtte ønske at bevare deres nuværende ansættelsesforhold til staten, gives mulighed for frivilligt at lade sig udlåne til selskabet og fortsætter således tjenesten i Statens Teletjeneste A/S som udlånt af staten. De pågældende får fortsat udbetalt løn og pension m.v. fra staten, mod at Statens Teletjeneste A/S til staten løbende refunderer løn og indbetaler pensionsbidrag for så vidt angår den optjente pensionsalder, der vedrører beskæftigelse i selskabet. Opnåelse af videre avancement vil forudsætte overgang til ansættelse i aktieselskabet.

For overenskomstansat personale gælder bestemmelserne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Udkastet til nærværende lovforslag har været udsendt til høring hos de i Telerådet repræsenterede organisationer m.fl. samt hos relevante ministerier.

C. Lovens administrative og økonomiske konsekvenser

Den forudsatte gennemførelse af en ændret telestruktur vil bl.a. medføre, at de regulerende og udførende funktioner på teleområdet på en klarere måde end hidtil vil blive adskilt i organisatorisk henseende, hvilket vil være i overensstemmelse med bl.a. ovennævnte EF-direktiv 90/388/EØF.

Statsvirksomheden Statens Teletjeneste samt andelsselskabet Fyns Telefon omdannes til statsejede aktieselskaber og overdrages til teleDanmark A/S. Staten overdrager endvidere aktieselskabet Tele Sønderjylland til teleDanmark A/S.

På eneretsområdet betales som hidtil en omsætningsafhængig ydelse på 4 pct., der fremtidig også vil omfatte udlandstrafikken. Beregningsgrundlaget for denne ydelse fradrages nettoindtægterne fra radio- og TV-delen af hybridnettet samt forretningsområder, der er undergivet konkurrence - såvel i form af særrettigheder som liberalisering. Betalinger koncessionshaverens datterselskaber imellem samt afregninger med udenlandske televirksomheder indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Det er udgangspunktet, at strukturændringerne på længere sigt skal være statsfinansielt neutrale. Dog vil det statslige provenu, som stammer fra den omsætningsafhængige ydelse - for tiden ca. 350 mio. kr. - som beregnes af nettoindtægterne på eneretsområdet, falde i takt med indskrænkning i beregningsgrundlaget i forbindelse med den liberalisering, som gennemføres, og som er uafhængig af selve strukturændringerne.

Ved siden af statsfinansiel neutralitet er der taget udgangspunkt i, at teleDanmark-koncernens økonomiske startgrundlag skal være mindst lige så godt som det samlede økonomiske grundlag i de nuværende televirksomheder. Også for abonnenterne vil strukturændringerne i udgangssituationen være økonomisk neutrale.

Sager vedrørende telekommunikationsområdet vil som hidtil i ressortmæssig henseende være henlagt til kommunikationsministeren, under hvem sagerne varetages af Generaldirektoratet for P&T, jf. iøvrigt lov nr. 307 af 10. juni 1976 om styrelsen af post- og telegrafvæsenet.

Som følge af ændringerne i telestrukturen vil der skulle ske visse opgaveomlægninger inden for P&T's regi, først og fremmest i Generaldirektoratet for P&T og Teleinspektionen. I den forbindelse vil der inden for P&T blive oprettet en ny statsvirksomhed, Telestyrelsen, der vil skulle varetage dels de opgaver, der i dag varetages af Teleinspektionen, der nedlægges, dels en række opgaver, der overføres fra Generaldirektoratet for P&T. Når strukturændringerne fuldt ud er gennemført, vil ca. 2000 årsværk optaget på finanslov 1990 under § 2.02, P&T udgå. De pågældende årsværk er fjernet i FFL 1991.

Telerådet vil blive opretholdt som rådgivende organ for kommunikationsministeren på teleområdet.

Abonnentrepræsentantskaberne hos de nuværende regionale televirksomheder forudsættes videreført alene med de ændringer i grundlaget for deres virksomhed, som følger af ændringerne i telestrukturen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Afgrænsning af lovens anvendelsesområde svarer til den afgrænsning, der findes i den nugældende koncessionslovgivning.

Loven omfatter såvel indenlandske som udlandsvendte telekommunikationstjenester.

Udover de offentlige tjenester, der specifikt er nævnt i § 2, stk. 1, og for hvilke, der kan gives koncession på anlæg og drift af dertil hørende transmissionsveje og centraler, jf. nedenfor, er således også de tjenester, der allerede på nuværende tidspunkt er liberaliserede, omfattet af loven.

Til § 2

Til stk. 1

Kommunikationsministeren bemyndiges i henhold til denne bestemmelse til at meddele koncession på anlæg og drift af de transmissionsveje (kabler, radiokædeforbindelser, herunder satellitter m.v.) og centraler, der er knyttet til nærmere angivne offentlige telekommunikationstjenester.

Opregningen af tjenester respekterer de liberaliseringsforudsætninger, som er opstillet af EF. Her tænkes bl.a. på Kommissionens direktiv 90/388/EØF af 28. juni 1990 om liberalisering af markedet for teletjenester, som er meddelt medlemsstaterne i juli 1990. Der er tale om en positiv opregning, der omfatter alle de offentlige telekommunikationstjenester, der ikke er liberaliseret eller undergivet konkurrence i form af særrettigheder. De nævnte tjenester inkluderer således eksempelvis de maritime tjenester samt radiofoni- og telegramtjenester. Koncessionen vil derimod ikke omfatte de såkaldte tillægstjenester (VAS/VANS) på tekst-, data- og taleområdet. Sådanne tjenester kan udbydes også af andre end koncessionshaveren.

De gældende koncessioner omfatter kun indlandstrafik. Udlandstrafik har hidtil været varetaget af statsvirksomheden Statens Teletjeneste. Ved gennemførelse af den nye telestruktur vil Statens Teletjenestes forretningsområde imidlertid overgå til den nye teleDanmark-koncern. Den fremtidige koncession vil derfor omfatte såvel indenlandske som udlandsvendte telekommunikationstjenester.

Koncessionen vil tillige omfatte teletrafikken mellem Færøerne hhv. Grønland og omverdenen og de dertil hørende tekniske anlæg uden for de to områder. Koncessionen vil derimod ikke omfatte telekommunikationen inden for Færøerne hhv. Grønland, jf. bestemmelserne i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre, hvorefter »Stedligt ... telegraf- og telefonvæsen« er et færøsk særanliggende, og lov nr. 943 af 23. december 1986 for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, telekommunikation m.v., hvorefter det grønlandske hjemmestyre »har eneret til anlæg og drift af telegrafer og telefoner i Grønland.«

Den i lov om Færøernes Hjemmestyre forudsete overdragelse af særanliggender på telekommunikationsområdet er - som forudset i lovgivningen og i gensidig forståelse mellem hjemmestyremyndigheden og rigsmyndigheden - hidtil sket i en takt, der har været tilpasset hjemmestyremyndighedens ønsker om overdragelse. Der forudses ikke ændret på denne praksis. I konsekvens heraf vil teleDanmark A/S blive pålagt fortsat at drive, vedligeholde og udbygge visse anlæg på Færøerne. Alle udførende opgaver på Færøerne i tilknytning hertil vil dog som hidtil ske gennem det færøske televæsen. Betalingen fra færøsk side for afvikling af teletrafikken mellem Færøerne og omverdenen vil af kommunikationsministeren blive fastsat under hensyntagen til de udgifter teleDanmark A/S hermed påføres.

Det er forudsat, at der som følge af strukturændringerne inden for telesektoren kun skal meddeles koncession til holdingselskabet teleDanmark A/S. Koncessionen forventes meddelt med virkning fra 1. januar 1991, omfattende Fyns Telefon, Tele Sønderjylland og Statens Teletjenestes nuværende eneretsaktiviteter. Når Jydsk Telefon og KTAS' koncessioner ophører pr. 1. marts 1992, vil også disse selskabers aktiviteter være omfattet af koncessionen. teleDanmark A/S vil herefter være det eneste koncessionerede selskab på telekommunikationsområdet.

De i koncessionen givne rettigheder og forpligtelser forudsættes i udgangssituationen på teleDanmark A/S' vegne at blive varetaget af de fem datterselskaber i teleDanmark A/S, d.v.s. KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon, Tele Sønderjylland og Statens Teletjeneste A/S. De i koncessionen angivne vilkår m.v. finder anvendelse over for disse selskaber i den udstrækning disse udfører eneretsaktiviteter på teleDanmark A/S' vegne, og hvor iøvrigt formålet måtte tilsige dette.

Til stk. 2

For koncessionen gælder iøvrigt lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner med senere ændringer i det omfang, der ikke er tale om forhold omfattet af nærværende lov.

Til stk. 3

Omfanget af koncessionen er i stk. 1 som nævnt beskrevet med en positiv opregning af de offentlige telekommunikationstjenester, der er omfattet. Der er dog givet mulighed for indskrænkning af koncessionen via beslutning om indførelse af særrettigheder eller liberalisering. Såfremt det i koncessionsperioden måtte blive aktuelt at indskrænke koncessionen, vil koncessionshaveren ikke i den anledning kunne gøre økonomiske krav gældende mod koncessionsgiveren.

Liberalisering vil typisk betyde, at etablering, drift m.v. af den pågældende tjeneste gives fri. Der vil dog kunne opstilles nærmere vilkår for udøvelsen af tjenesten. Hvis det i forbindelse med tjenesten er nødvendigt at benytte radioanlæg, vil anlæg og drift heraf som hidtil kræve tilladelse i henhold til radiokommunikationsloven.

Indførelse af konkurrence kan endvidere ske ved meddelelse af særrettigheder til en begrænset kreds af operatører. Tjenester, der undergives et særrettighedssystem, betragtes formelt set i overensstemmelse med den af EF anvendte terminologi som reserverede tjenester.

Indførelse af særrettigheder vil i givet fald ske ved lov. Det har sammenhæng med det særlige behov for regulering, der vil være tale om på områder, hvor særrettigheder kan blive aktuelle. Det skønnes mest korrekt, at denne regulering i givet fald hviler på et særligt lovgrundlag.

Det tilstræbes, at indskrænkning af koncessionerne i overensstemmelse med ovenstående, sker med et rimeligt varsel - typisk eet år.

I overensstemmelse med den mellem regeringen og Socialdemokratiet indgåede politiske aftale, kan det allerede på nuværende tidspunkt fastslås, at der via særskilt lovgivning forventes tilvejebragt grundlag for at indføre konkurrence i form af et særrettighedssystem på en del af området for offentlig mobilkommunikation.

Således vil der i efteråret 1990 blive søgt gennemført det fornødne lovgrundlag for at give tilladelse til, at der med virkning fra 1. marts 1992 etableres og drives en GSM-tjeneste i konkurrence med teleDanmark A/S' tilsvarende tjeneste.

Endvidere vil der i overensstemmelse med ovennævnte EF-direktiv 90/388/EØF ske en indskrænkning af koncessionen pr. 31. december 1992. Indtil dette tidspunkt vil koncessionen omfatte anlæg og drift af de for de offentlige datatjenester nødvendige netdele. Direktivet indebærer endvidere, at der indtil nævnte dato kan opretholdes en situation, hvor det ikke vil være tilladt, at andre end televirksomhederne udbyder en basal datatjeneste gennem såkaldt rent gensalg af transmissionskapacitet på faste kredsløb. Koncessionen vil skulle afspejle de nævnte forhold.

Fra den 31. december 1992 liberaliseres datakommunikationsområdet. Ligeledes vil alle restriktioner på brugen af faste kredsløb blive ophævet på dette tidspunkt bortset fra sådanne, som er begrundet i beskyttelsen af de tjenester, som udøves under ene eller særrettigheder, hvor telefontjenesten er den vigtigste.

Til stk. 4 og stk. 5

Kommunikationsministeren fastsætter de nærmere vilkår for koncessionen. Den i stk. 4 foretagne opremsning af vilkår er ikke udtømmende. De vilkår, der vil blive opstillet for koncessionen, vil i vid udstrækning svare til de vilkår, der gælder for de nuværende koncessioner. Det er således ikke hensigten at udøve en unødvendigt deltaljeret regulering.

Vilkårene vil bl.a. omfatte følgende forhold:

Godkendelse af takstfastsættelsen og principperne herfor samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet. Dette vil navnlig ske med henblik på at undgå utilbørlige »monopolgevinster«. Ved administrationen heraf vil det blive påset, at almindelige principper om sammenhæng mellem omkostninger og takster er opfyldt. Der vil således i vid udstrækning blive tale om en fortsættelse af hidtidig praksis, herunder også at det vil kunne sikres, at alle og enhver får adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og benytte koncessionshaverens anlæg.

Godkendelse af koncessionshaverens selskabsvedtægter.

Udbyttelimitering, hvilket medfører, at udbetaling af større årligt udbytte end 10 pct. af aktiekapitalen skal godkendes. Den således tilstræbte limitering af udbyttet vil ikke kunne omgås gennem udstedelse af fondsaktier i teleDanmark A/S, der således ikke vil finde sted.

Samtykke fra ministeren til overdragelse af koncessionen til andre.

Sikring og opretholdelse af samfundsvigtig telekommunikationstrafik under ekstraordinære forhold. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at kunne pålægge koncessionshaveren at gennemføre det planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver tid måtte være påkrævet med henblik på sikring af telenettenes funktionalitet under ekstraordinære forhold. Hensigten er således at give hjemmel til at fastsætte bestemmelser med henblik på sådanne ekstraordinære situationer, som ikke er omfattet af lov om det civile beredskab.

Tilsyn vedrørende koncessionshaverens virksomhed, herunder fastsættelse af principper for:

- Regnskabsføring og regnskabsaflæggelse.

- Optagelse af lån.

- Udbygning, vedligeholdelse o.lign. af tjenester på eneretsområdet og anlæg i tilknytning hertil. Med henblik på at kunne udføre tilsynet vil det kunne kræves, at koncessionshaveren giver kommunikationsministeren alle relevante oplysninger om sine forhold. Via tilsynet vil det endvidere bl.a. kunne påses, at koncessionshaveren opstiller rimelige vilkår for aftaler om andre operatørers adgang til det offentlige telenet.

- Løn- og ansættelsesvilkår samt normering.

- Forhandlingsregler for personaleorganisationer.

Vederlagsfri medvirken fra koncessionshaverens side i internationale samarbejdsorganisationer, herunder bl.a. varetagelse af signatarforpligtelserne i de internationale satellitorganisationer samt i specifikationsarbejde på telekommunikationsområdet. Televirksomhederne medvirker i dag vederlagsfrit til at udarbejde specifikationer. Det samme er tilfældet for så vidt angår televirksomhedernes deltagelse i internationale samarbejdsorganisationer. Denne praksis ønskes videreført.

Forpligtelse for koncessionshaveren til at medvirke til at sikre overholdelse af internationale vedtagelser og aftaler, EF-regler m.v., herunder bl.a. EF-regler med hensyn til offentlige indkøb m.v. samt med hensyn til ONP (Open Network Provision) - tilrådighedsstillelse af åbne net.

Forpligtelse til at udføre særlige opgaver uden sædvanlig fortjeneste eller med direkte underskud. Som eksempler på områder uden sædvanlig fortjeneste kan nævnes den ordning, der gælder i dag mellem P&T og Danmarks Radio/TV 2 for etablering og drift af sendernet. Som eksempel på områder med direkte underskud kan nævnes skrivetelefontjenesten, telegramtjenesten og tilbringerledninger for lokalradioer.

I forbindelse med liberaliseringen af de enkelte tjenester m.v. kan teleDanmark A/S endvidere forpligtes til at etablere en landsdækkende tjeneste af den pågældende art med henblik på fortsat at sikre brugerne et rimeligt udbud.

Endvidere opretholder koncessionshaveren i overensstemmelse med internationale forpligtelser herom vederlagsfrit en radiobaseret maritim nød- og sikkerhedstjeneste i Danmark, Færøerne og i Grønland. Alle udførende opgaver på det maritime nød- og sikkerhedsområde på Færøerne sker gennem det færøske teleselskab, medens de tilsvarende funktioner i Grønland sker gennem hjemmestyremyndigheden, jf. lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, telekommunikation m.v.

Endvidere skal særligt fremhæves, at der vil blive stillet krav om, at de nødvendige tekniske anlæg for afviklingen af teletrafikken til og fra Færøerne og Grønland - med fornøden hensyntagen til de særlige geografiske forhold - udformes ud fra en hovedmålsætning om, at trafikken kan afvikles på lige fod med den interne danske trafik, samt at anlæggene og tjenesterne iøvrigt udformes og tilrettelægges i samarbejde med de færøske hhv. grønlandske televæsener. Ligeledes vil den betaling, de færøske og grønlandske televæsener skal udrede for afviklingen af teletrafikken via anlæggene, skulle fastsættes af kommunikationsministeren med fornøden hensyntagen til det ønskelige i ikke at skabe unødige økonomiske barrierer for Færøernes og Grønlands samkvem med omverdenen.

Til § 3

Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte forskrifter rettet mod udbyderne af offentlige tjenester, som ikke er reguleret gennem koncessionen eller ved særrettigheder. I overensstemmelse med EF-vedtagelserne kan en eventuel regulering på dette område tillige ske gennem tilladelses- eller anmeldelsesordninger for de pågældende tjenestekategorier.

Udgangspunktet for regulering er de ikke-økonomiske hensyn til almenhedens interesse, der kan begrænse adgangen til det offentlige telenet eller de offentlige teletjenester, de såkaldte væsentlige krav. Nettets driftssikkerhed og integritet, samt i begrundede tilfælde driftskompatibilitet mellem tjenester og databeskyttelse, udgør sådanne krav.

På datakommunikationsområdet kan udgangspunktet for en regulering suppleres med bestemmelser, der tilgodeser tjenesternes tilgængelighed, disponibilitet og kvalitet, f.eks. at en datatjeneste skal kunne udbydes i et bestemt geografisk område og være tilgængelig for alle, der måtte ønske at blive tilsluttet. Også hensynet til televirksomhedernes mulighed for fortsat at udbyde landsdækkende adgang til deres koblede datatjenester kan begrunde en regulering. Samtidig skal reguleringsgrundlaget baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

I forhold til EF skal udmøntningen af den regulering, som påtænkes ud fra denne bestemmelse, notificeres til Kommissionen senest den 31. december 1990, bortset fra reguleringen på datakommunikationsområdet, hvor fristen for notificering er 30. juni 1992.

Såfremt vilkårene for en tilladelse ikke overholdes, kan tilladelsen tilbagekaldes.

Til § 4

Til stk. 1

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester forud for opgaveomlægningen på teleområdet pr. 1. januar 1987 indførtes princippet om, at televirksomhederne betaler en årlig ydelse til staten. Dette princip ønskes videreført.

Ydelsen udgør 4 pct. af de årlige nettoindtægter på eneretsområderne. Der er tale om nettoindtægterne for den samlede koncern, d.v.s. koncessionshaverens og dennes datterselskabers årlige nettoindtægter. For at sikre at koncessionshaveren ikke stilles i en ugunstig konkurrencesituation over for andre leverandører, operatører m.fl., indgår kun eneretsområderne i beregningsgrundlaget.

Til stk. 2

Ministerens bemyndigelse til at undtage visse aktivitetsområder fra beregningsgrundlaget tænkes bl.a. udnyttet på følgende områder:

- Radio- og TV-delen af hybridnettet, hvor det i forbindelse med den herom gældende lovgivning er fastsat, at televirksomhederne skal holde dette område økonomisk adskilt fra øvrige aktivitetsområder.

- Tjenester, der jf. § 2, stk. 4, nr. 2, er underlagt særlige krav med hensyn til fortjeneste m.v., herunder bl.a. drift og anlæg af sendernet for Danmarks Radio og TV 2 samt visse ydelser på lokalradio-området.

- Betalinger imellem koncessionshaverens datterselskaber på eneretsområdet samt afregninger med udenlandske televirksomheder.

- Områder, hvor der måtte blive udstedt særrettigheder til andre operatører m.fl.

- Områder, hvor liberalisering er gennemført.

Til § 5

Kommunikationsministeren kan, som følge af at koncessionshaveren varetager væsentlige samfundsmæssige funktioner samt forvalter en betydelig statslig kapital, pålægge formanden og næstformanden i bestyrelsen for koncessionshaverens virksomhed underretningspligt om forhold, som ministeren må skønnes at have interesse i at blive bekendt med.

Til § 6

Til stk. 1

Koncessionshaveren tildeles både eneretten og forpligtelsen til at etablere og drive sendernet for Danmarks Radio og TV 2. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 22. maj 1990. Da bestemmelsen naturligt hører sammen med de øvrige forpligtelser og rettigheder, der iøvrigt med dette lovforslag foreslås pålagt koncessionshaveren, er det hensigtsmæssigt at flytte bestemmelsen hertil. Der henvises iøvrigt til § 12 i lovforslaget.

Til stk. 2

Denne bestemmelse er i det væsentlige en videreførelse af den hidtidige bestemmelse herom i § 4, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Det er samtidig hensigten at præcisere forholdet mellem koncessionshaveren og Danmarks Radio henholdsvis TV 2.

Etablering og drift af sendernet for henholdsvis Danmarks Radio og TV 2 skal som hidtil ske til en omkostningsbaseret pris. Derimod sker fremføringen af programmerne til senderstationerne gennem det offentlige telenet til en takst, som er baseret på normale, forretningsmæssige vilkår.

Det er hensigten, at koncessionshaveren og Danmarks Radio henholdsvis TV 2 indgår de nødvendige aftaler om disse ydelser. Hvis parterne ikke kan blive enige, er kommunikationsministeren efter denne bestemmelse bemyndiget til at fastsætte de nærmere betingelser for afholdelsen og betalingen af koncessionshaverens udgifter i forbindelse med udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver samt for de kontributions- og distributionsnet, som benyttes i forbindelse hermed. Der henvises iøvrigt til forslagets § 12 med tilhørende bemærkninger.

Til stk. 3

Det anses ligeledes for hensigtsmæssigt, at denne bestemmelse, om at det påhviler koncessionshaveren at fremskaffe sendekapacitet til udsendelse af danske kortbølgeprogrammer, flyttes fra § 14 b i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til denne lov.

Ifølge § 14 b, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, som nu bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 12, nr. 3, finansieres produktion og udsendelse af Danmarks Radios kortbølgeprogrammer af statskassen. Dette vil fortsat være gældende, og betalingen til koncessionshaveren fastsættes efter principper svarende til dem, der gælder i forholdet mellem koncessionshaveren og Danmarks Radio henholdsvis TV 2.

Til § 7

Bestemmelsen tager sigte på at udvide hemmeligholdelsespligten i forhold til lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og telefoner, idet bestemmelsen ikke alene finder anvendelse for koncessionshaverens ansatte, men ligeledes de i koncessionshaverens datterselskaber ansatte.

Til § 8

I henhold til de gældende koncessioner er det for så vidt angår aktieselskaberne Jydsk Telefon og KTAS bestemt, at staten har ret til (pr. 1. marts 1992) med eet års varsel at indløse samtlige aktier til en kurs af 125 pr. 100 kr. med tillæg af regnskabsmæssigt udbytte for den del af det løbende regnskabsår, der måtte være forløbet, når indløsningen finder sted. Staten kan imidlertid også begrænse indløsningen til kun at omfatte en del af aktiekapitalen, i hvilket tilfælde det ved en af notarius publicus foretagen lodtrækning bestemmes, hvilke aktier, der skal indløses. De nærmere regler såvel om denne lodtrækning som om indløsningen i det hele, hvad enten den angår samtlige aktier eller en del af dem, fastsættes af kommunikationsministeren.

Hvis staten ikke indløser samtlige aktier, forbliver koncessionen med de koncessionshaveren derefter tilkommende rettigheder og påhvilende forpligtelser uden videre i kraft i et yderligere tidsrum af 5 år, ved hvis udløb staten på ny har samme indløsningsret som nævnt ovenfor, og således fremdeles i 5-årige perioder, indtil samtlige aktier måtte være indløst.

Muligheden for at bringe koncessionen til ophør hvert femte år ved indløsning af de privatejede aktier til kurs 125 vil være gældende i forhold til teleDanmark A/S i fuldstændig samme omfang, som den i dag er gældende i forhold til Jydsk Telefon og KTAS.

I skrivelse af 30. juni 1931 meddelte Ministeriet for Handel og Industri, at uanset den dagældende aktieselskabslovs § 25 skulle Jydsk Telefon og KTAS fortsat kunne udstede aktierne til ihændehaveren uanset indløsningsretten. Denne bestemmelse blev truffet i medfør af den dagældende aktieselskabslovs § 1, stk. 3. De tilsvarende bestemmelser i den nugældende aktieselskabslov er § 18, stk. 2, og § 1, stk. 1. Da det nugældende lovgrundlag således svarer til aktieselskabsloven fra 1930, vil det samme være gældende for aktierne i teleDanmark A/S.

Til § 9

Koncessionen kan tilbagekaldes, såfremt vilkårene for koncessionen overtrædes.

I tilfælde af væsentlig misligholdelse af de i koncessionen fastsatte bestemmelser kan ministeren endvidere pålægge koncessionshaveren bøder på indtil 1 mio. kr., samt fastsætte dagbøder på indtil 50.000 kr. for at fremtvinge, at påbud givet i medfør af koncessionen efterleves. Dette er en videreførelse af den retstilstand, der gælder i relation til de koncessionerede telefonselskaber. Dog er de angivne beløb forhøjet fra hhv. 10.000 kr. og 500 kr.

Til § 10

Hermed gives hjemmel til på liberaliserede områder at straffe overtrædelsen af forskrifter.

Til § 11

Til stk. 1

Statstjenestemændenes overgang fra ansættelse i statsvirksomheden Statens Teletjeneste til Statens Teletjeneste A/S forudsættes at ske på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder om ansættelse i aktieselskabet.

Princippet for statstjenestemændenes frivillige overgang til ansættelse i aktieselskabet Statens Teletjeneste A/S er, at ansættelsen sker på betryggende vilkår, der ud fra en helhedsbetragtning ikke medfører forringelser i løn- og ansættelsesforhold.

Statstjenestemænd, som måtte ønske at bevare deres nuværende ansættelsesforhold til staten, gives mulighed for frivilligt at lade sig udlåne til Statens Teletjeneste A/S. De pågældende statstjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension alene som følge af omdannelsen af Statens Teletjeneste til aktieselskab. De er under tjenesten i aktieselskabet underkastet de almindelige bestemmelser for statstjenestemænd. Opnåelse af videre avancement forudsætter imidlertid ansættelse i aktieselskabet. Staten får refunderet udgifterne i forbindelse med udlånet til Statens Teletjeneste A/S.

Statstjenestemændene bevarer ved ansættelse i Statens Teletjeneste A/S ret til pension efter lov om tjenestemandspension samt fortsætter pensionsoptjeningen efter denne lov. Statens Teletjeneste A/S indbetaler løbende til staten pensionsbidrag for den pensionsalder, der optjenes under beskæftigelsen i Statens Teletjeneste A/S.

Frivilligt udlånte statstjenestemænd oppebærer ret til pension under tjeneste i Statens Teletjeneste A/S i henhold til lov om tjenestemandspension og i det hele taget, som om tjenesten var udført i staten. De oprindelige tilbud om ansættelse er forudsat at være gældende i 2 år efter udlånets begyndelse for de pågældende udlånte.

Til § 12

Til nr. 1 og nr. 2

Bestemmelsen om oprettelse og drift af senderstationer for Danmarks Radio og TV 2's programmer foreslås hermed flyttet til koncessionsloven. Der henvises til forslagets § 6, stk. 1-2, med tilhørende bemærkninger.

Hvad angår ophævelsen af bestemmelsen i den hidtidige § 4, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, om at Generaldirektoratet for P&T kan optage lån til finansiering af senderanlæggene, er hensigten hermed, at det for fremtiden skal være koncessionshaveren, der selv optager de nødvendige lån. De foreslåede ændringer i nr. 1 og nr. 2, 2. pkt., er udelukkende af redaktionel art og vedrører den del af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, der omhandler televirksomhedernes engagement i hybridnet og fællesantenneanlæg. Ændringerne afspejler udelukkende dannelsen af teleDanmark A/S og indebærer således ingen ændring i grundlaget for televirksomhedernes engagement på de nævnte områder.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Til § 13

Det ønskes sikret, at loven kan træde i kraft så hurtigt som muligt. Dette skyldes bl.a. hensynet til udfærdigelse af koncessionen til teleDanmark A/S med henblik på ikrafttræden den 1. januar 1991.

Til § 14

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men da den omfatter teleforbindelserne til og fra Færøerne og Grønland har lovudkastet været forelagt Færøernes Landsstyre hhv. Grønlands Hjemmestyre til bemærkninger. Der er ikke fra færøsk eller grønlandsk side særlige bemærkninger til det således foreliggende lovforslag.

Bilag

Kommunikationsministeren

Den 22. juni 1990

Politisk aftale vedrørende telestrukturen.

Regeringen og Socialdemokratiet er enige om at ændre telestrukturen. Baggrunden for og formålet med denne enighed samt vilkår og retningslinier for ændringerne og gennemførelsen fremgår af det efterfølgende.

Parterne er enige om, at indholdet af denne aftale gælder for en 5-årig periode frem til udløbet af første koncessionsperiode, d.v.s. 1. marts 1997. Herefter har parterne til hensigt at forhandle de efter 1. marts 1997 gældende vilkår.

I. Baggrund.

De nuværende televirksomheders aktiviteter har bragt gode resultater: Højt serviceniveau, relativt lave takster og et højt teknisk niveau.

Forudsætningen for danske televirksomhedernes aktiviteter vil i de kommende år blive afgørende ændret på en række områder. Mere generelt vil det for televirksomhederne bl.a. gælde,

- at telesektoren står over for fuldstændigt ændrede vilkår i 90'erne med indførelsen af et stadig mere liberaliseret marked bl.a. som følge af allerede gennemførte EF-beslutninger og nye teknologiske forandringer,

- at disse ændrede vilkår kræver en kompetent og handlekraftig samlet organisation, som kan øge forskning og produktudvikling, og fremme samarbejdet med såvel danske som udenlandske virksomheder,

- at andre lande har gennemført en omstilling til den nye situation.

Der vil - inden for de næste par år - allerede som følge af beslutninger truffet af EF være konkurrence inden for alle områder inden for telekommunikation bortset fra telex, almindelig telefoni, radiobaserede mobiltjenester, satellittjenester, infrastrukturen samt brugen af telenettet til fremføring af radiofoni- og fjernsynsprogrammer. Samtidig vil adgangen til offentlige net og tjenester blive harmoniseret med indførelsen af ONP (Open Network Provision).

For så vidt angår telefoniområdet, må der i de kommende år forventes en udvikling i retning af en yderligere liberalisering, bl.a. på grund af introduktionen af det tjenesteintegrerede net, hvor der ikke kan skelnes mellem tale- og datakredsløb.

Men også vedrørende mobil- og satellitområderne må der på baggrund af EF-beslutninger, som forventes truffet herom, forudses en vis liberalisering.

På en del af mobilområdet, GSM-området, er der allerede i Vesttyskland, Storbritannien, Frankrig, Sverige og Finland truffet beslutning om at tillade en alternativ operatør.

Hvis der ikke inden den 1. marts 1991 træffes og udføres beslutninger om ændringer af den eksisterende telestruktur, vil denne uden videre løbe videre til 1. marts 1997. Det vil i denne situation i praksis være overladt til de 5 televirksomheder, der er hinandens primære konkurrenter, at sikre de danske telekunder en landsdækkende service i stadig udvikling. Dette vil ikke blot som nu være gældende for terminalområdet m.v., men i stigende grad også for de basale tjenester.

Dette vil med stor sandsynlighed føre til (berettigede) krav om indgriben fra generaldirektoratets side, hvilket af flere grunde er uønskeligt. Dels strider det mod EF-regler om adskillelse af regulerende myndighed og udførende virksomhed, dels vil det fjerne beslutningerne fra de ansvarlige bestyrelser, og endelig vil det være udtryk for en bureaukratisering af virksomhedsdriften.

Det må stærkt betvivles, at der med den nuværende organisering af teleområdet vil kunne træffes de beslutninger, som er nødvendige af hensyn til den fortsatte udvikling i tjenesteudbudet. Det er væsentlig mere nærliggende at forestille sig, at der i en række sager vil indtræde en handlingslammelse til skade for kunderne. Televirksomhederne vil i denne situation hurtigt kunne komme til at sidde tilbage med de tunge underskudsgivende opgaver, mens konkurrenterne har taget de givtige aktiviteter.

Et bæredygtigt alternativ til foranstående vil være gennemførelsen af en veltilrettelagt samling af danske televirksomheder under et holdingselskab. Hermed vil der kunne skabes muligheder for etablering af en international konkurrencedygtig telesektor i Danmark - med betydelige industrielle perspektiver, gunstige muligheder for beskæftigelse og valutaindtjening på det stærkt voksende internationale telemarked.

II. Formål.

1. Der skal ske en styrkelse af den samlede danske telesektors konkurrenceevne - ikke mindst i internationalt perspektiv - bl.a. af hensyn til deraf følgende »lokomotiveffekt« og gunstige beskæftigelsesmæssige konsekvenser for den danske teleindustri. I den forbindelse er det hensigten, at den danske telesektor skal kunne operere på det internationale telekommunikationsmarked bl.a. i joint ventures med andre danske og udenlandske selskaber.

2. Det er et selvstændigt formål at styrke den danske forsknings- og udviklingsindsats på teleområdet som led i udviklingen af den samlede danske elektronik- og teleindustri - ikke mindst på software-området.

3. Det tilstræbes at videreføre et realtakstfald for kunderne, højt serviceniveau og tilfredsstillende tjenesteudbud på den del af teleområdet, som ikke er undergivet konkurrence, samt bedst mulig sikring af danske telebrugeres interesser i forbindelse med de kommende års indførelse af konkurrence - og deraf følgende internationalisering på teleområdet.

4. Den samlede teleorganisation forenkles set bl.a. i lyset af den af EF forudsatte organisatoriske adskillelse af regulerende myndighed og udførende opgaver. Dette tilgodeses gennem en samling af televirksomhederne i en ny struktur og ved vedtagelse af en ny koncessionslov.

III. Struktur.

De hastigt ændrede ydre vilkår og den øgede konkurrence stiller krav om en betydelig fleksibilitet og omstillingsevne, som ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang i den nuværende telestruktur. Denne må derfor med henblik herpå tilføres det nødvendige helhedssyn og beslutningskraft. Det sker på følgende måde:

1. Fyns Telefon og Statens Teletjeneste omdannes til aktieselskaber. Herefter er alle 5 televirksomheder organiseret som aktieselskaber.

2. Der dannes et holdingselskab (teleDanmark), som skal eje alle 5 televirksomheder 100 pct., og som fra 1. marts 1992 vil være eneste koncessionerede selskab og samtidig lede den herefter dannede koncern. Koncessionen vil - svarende til de nuværende - løbe i 5-årige perioder.

3. Staten skal eje 51 pct. af aktierne i teleDanmark - private resten. Aktiekapitalen bliver ca.1,3 mia. kr. Ændring i ejerforholdet kan kun finde sted på baggrund af enighed mellem aftaleparterne.

De private aktier vil - som i de nuværende koncessionerede selskaber - hvert 5. år kunne indløses af staten til kurs 125. Til aktierne vil der - som i de nuværende selskaber - være knyttet en udbyttelimitering, som imidlertid forhøjes fra i dag i praksis 8 pct. til 10 pct. Udvidelse af aktiekapitalen ved udstedelse af fondsaktier vil ikke være mulig.

4. teleDanmarks bestyrelse vil have 8 generalforsamlingsvalgte og 4 medarbejdervalgte medlemmer, jf. aktieselskabslovens regler herom. Hovedaktionæren (staten v/kommunikationsministeren) vælger på generalforsamlingen 6 medlemmer, herunder bestyrelsesformanden og næstformanden. Mindretalsaktionærerne vælger 2 medlemmer. Formandens stemme skal være udslagsgivende ved stemmelighed.

De medarbejdervalgte medlemmer forudses valgt så betids, at de kan indtræde i bestyrelsen fra foråret 1992, hvor koncernen er dannet i sin egentlige form, det vil sige incl. KTAS og Jydsk Telefon.

I overgangsperioden fra 1. januar 1991 indtil foråret 1992 søges gennemført repræsentation i bestyrelsen for medarbejderne i de 5 selskaber, som vil indgå i koncernen. Det sker ved, at der på generalforsamlingen vælges 4 personer, som bringes i forslag over for kommunikationsministeren af de fagorganisationer, som organiserer hovedparten af medarbejderne i de 5 selskaber.

Under hensyn til selskabets særlige opgaver og kommunikationsministerens ressortansvar for teleområdet tilvejebringes der lovhjemmel for, at formanden og næstformanden har pligt til at underrette kommunikationsministeren om de af selskabets forhold m.v., som ministeren må skønnes at have interesse i at være bekendt med.

5. Hovedaktionærens valg af medlemmer i teleDanmarks bestyrelse vil afspejle, at den offentlige telesektors opgaver - under fortsat hensyntagen til de generelle samfundsmæssige forpligtelser - i stigende grad vil være serviceudbydervirksomhed på et område, der er stærkt konkurrencepræget, herunder i forhold til udlandet. Denne omstændighed tilsiger, at hovedaktionæren vælger bestyrelsens medlemmer ud fra samfunds- og erhvervsmæssige hensyn, herunder personer med en international og kommerciel baggrund.

6. teleDanmark vil som koncernledelse få vidtgående indflydelse på alle forhold i koncernen.

Varetagelsen af koncernledelsens opgaver skal ske med respekt af, at der i den enkelte televirksomhed er meget positivt at bygge på, både hvad angår virksomhedskultur, udviklingsmiljø m.v., samt med respekt af virksomhedernes solide forankring i de landsdele, som de betjener. teleDanmark bør derfor ikke kritikløst blande sig i stort og småt i de enkelte televirksomheder. Der bliver således ikke tale om en højere grad af centralisering, end hvad formålet med strukturændringen tilsiger. teleDanmarks ledelse af datterselskaberne finder som udgangspunkt sted ved opstilling af resultatkrav til televirksomhederne.

Det vil være en naturlig opgave for teleDanmark at forestå den internationale virksomhedsindsats på eksportmarkederne, evt. internationale joint venture-aftaler m.v.

teleDanmark vil endelig skulle have ansvaret for de videre organisatoriske tilpasninger og strukturændringer m.v. i koncernen.

7. De enkelte televirksomheders bestyrelser vil, når koncernen er endeligt etableret, have 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer og 3 personalevalgte medlemmer. teleDanmark vil være repræsenteret i bestyrelsen typisk af selskabets direktion. De øvrige medlemmer vil være personer med erhvervsmæssig eller kommunal baggrund og med evne til at tage stilling til de problemstillinger af først og fremmest kommerciel art, som fremtidig vil dominere bestyrelsesarbejdet. Statens Teletjenestes bestyrelse sammensættes under hensyntagen til dette selskabs landsomfattende og internationale aktiviteter, hvilket endvidere kan tilsige, at et eller to medlemmer af teleDanmarks bestyrelse tillige får sæde i Statens Teletjenestes bestyrelse.

De hidtidige abonnentrepræsentantskaber videreføres. Fyns Telefons repræsentantskab, som hidtil både har repræsenteret ejeren, kommunerne i Fyns Amt, og dermed indirekte abonnenterne, videreføres som egentligt abonnentrepræsentantskab.

8. Takstudviklingen vil som hidtil være bestemt af den enkelte televirksomheds økonomi. Der er således ikke planer om en takstharmonisering, der går videre end det, som forekommer i dag, og som har til formål at sikre, at systemet opfattes som en enhed, uanset at visse variationer i taksterne forekommer.

9. Parterne er enige om, at perspektiverne for den nye moderniserede telestruktur, som etableres gennem teleDanmark, er et meget væsentligt, internationalt konkurrencedygtigt, valutaindtjenende og beskæftigelsesmæssigt betydningsfuldt aktiv for det danske samfund. En lukket indadvendt - og dermed sårbar - telestruktur bør undgås.

I den forestående opbygning af den erhvervsmæssige »profil« for teleDanmark er aftaleparterne derfor enige om, at koncernen særskilt bør tilgodese en videreudvikling og styrkelse af forsknings- og udviklingsmiljøet, en målbevidst internationalt orienteret konkurrenceudvikling med nye eksportmuligheder for øje, åbenhed for mulige joint venture-aftaler, udvikling af systemeksport m.v. inden for såvel EF's indre marked, Østeuropa som på globalt plan.

Et samarbejde med interesserede dele af dansk edb-soft-ware-industri og elektronikindustrien m.fl. vil i lyset heraf også rumme betydelige perspektiver for dansk beskæftigelse og valutaindtjening.

10. Telerådet forudsættes i princippet at fortsætte uændret med opgaver som hidtil vedrørende monopolområdet. Telerådets opgaver vil således i takt med liberaliseringen blive reduceret i omfang.

IV. De nye koncessions- og konkurrencevilkår.

a. Generelt.

Parterne er enige om, at kommunikationsministeren fremsætter lovforslag om ændring af koncessionslovgivningen i Folketinget i oktober 1990, jf. VII, samt om at der heri bl.a. beskrives den liberalisering på tjenesteområdet, der skal gennemføres som følge af allerede trufne EF-beslutninger.

Parterne er endvidere enige om, at det i lovforslaget lægges til grund, at yderligere liberalisering først sker efter 1. januar 1994. De nærmere omstændigheder drøftes i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget.

b. EF-beslutninger.

Parterne har noteret sig, at det i EF er vedtaget fuldt ud at liberalisere datakommunikationsområdet pr. 31. december 1992, men således at medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der udbydes mindst een landsdækkende datatjeneste.

Parterne har samtidig noteret sig, at det følger af EF's vedtagelser, at alle restriktioner på brugen af faste kredsløb skal ophæves senest den 31. december 1992 bortset fra sådanne, som er begrundet i beskyttelsen af de tjenester, som udøves under ene- eller særrettigheder, hvor telefonitjenesten er den vigtigste. Den nærmere afgrænsning heraf forhandles mellem aftaleparterne som led i udformningen af forslaget til ny koncessionslov.

Parterne er enige om, at forannævnte liberalisering af datakommunikationsområdet og lempelse af restriktioner vedrørende brugen af faste kredsløb skal afspejles i det under a. nævnte lovforslag om ændring af koncessionslovgivningen.

c. GSM.

Parterne har noteret sig, at der i de fleste af vore nabolande er truffet beslutning om indførelse af en alternativ netoperatør på GSM-området.

Parterne er bl.a. i lyset heraf enige om - på grundlag af et af kommunikationsministeren i oktober 1990 fremsat lovforslag - at søge gennemført den nødvendige lovgivning med henblik på, at en alternativ operatør efter en udbudsrunde kan udpeges med henblik på at kunne udbyde GSM-tjenesten med virkning fra 1. marts 1992 eller snarest derefter med samme rettigheder og pligter, som gælder for de regionale televirksomheders udbud af samme tjeneste.

V. Økonomi.

1. Udgangspunktet har været, at strukturændringerne m.v. på længere sigt skal være statsfinansielt neutrale. Dog vil det statslige provenu, som stammer fra den omsætningsafhængige ydelse af nettoomsætningen på eneretsområdet, falde i takt med den liberalisering, som gennemføres og som er uafhængig af selve strukturændringerne.

På eneretsområdet betales som hidtil en omsætningsafhængig ydelse på 4 pct., der fremtidig også vil omfatte udlandstrafikken.

Ved overdragelsen af Statens Teletjeneste til et nystiftet statsligt aktieselskab modtager staten aktier for 150 mio. kr., idet der samtidig indbetales 850 mio. kr., som selskabet finansierer ved låneoptagelse.

teleDanmark A/S stiftes i 1990 med en aktiekapital på 5 mio. kr. I forbindelse med overdragelsen af Tele Sønderjylland A/S og Statens Teletjeneste A/S til holdingselskabet indskydes som apport fra staten en del af værdien af Statens Teletjeneste A/S. Staten modtager til gengæld herfor aktier i holdingselskabet lydende på 1 mia. kr. Restværdien af Statens Teletjeneste A/S og Tele Sønderjylland A/S erhverves af teleDanmark A/S for en pris på 2,8 mia. kr.

Parterne er enige om, at den nydannede koncern kan fordele betalingen over hele koncessionsperioden, hvorved negative konsekvenser for koncernen af udsving i renteniveauet kan reduceres.

Parterne er på den baggrund enige om, at teleDanmark A/S' betaling til staten på ialt 2,8 mia. kr. for Statens Teletjeneste A/S og Tele Sønderjylland A/S sker i 6 lige store rater, der forfalder til betaling den 1. marts i hvert af årene 1991 til 1996 incl. Uforfaldne beløb forrentes med samme effektive rente, som gælder for det af staten variabelt forrentede stående lån, der udløber 15. januar 1997, og som fremgår af de dagligt publicerede kurslister. Renten tilskrives kvartalsvis. Uforfaldne beløb kan når som helst før forfaldstidspunktet betales af teleDanmark.

Yderligere indskydes Fyns Telefon A/S som apport, og staten modtager herfor aktier med pålydende værdi 80 mio. kr.

Hertil kommer 225 mio. kr. i aktiekapitaludvidelse i teleDanmark som følge af ombytning af aktier i KTAS og Jydsk Telefon.

Den samlede aktiekapital er herefter 1.310 mio. kr. Heraf afhændes aktier, således at den samlede statslige andel udgør 51 pct.

Såfremt der i koncessionsperioden af EF vedtages direktiver om yderligere liberaliseringer f.eks. i udlandstrafikken, som påvirker teleDanmarks indtægtsgrundlag mærkbart, er parterne enige om at genforhandle betalingen til staten af de fra liberaliseringstidspunktet tilbageværende betalingsrater.

2. Ved siden af statsfinansiel neutralitet er der taget udgangspunkt i, at koncernens økonomiske startgrundlag skal være mindst lige så godt som det samlede økonomiske grundlag i de nuværende televirksomheder. Denne forudsætning skal bl.a. sikre, at koncernen på en effektiv måde vil kunne tage del i konkurrencen på området nationalt og internationalt. Det er i den forbindelse væsentligt, at den omsætningsafhængige ydelse på 4 pct. af nettoomsætningen på monopolområdet reduceres i takt med liberaliseringen til økonomisk gunst for koncernen.

Parterne er enige om at overveje, om den nævnte omsætningsafhængige ydelse eventuelt bør videreføres på aktivitetsområder, hvor den hidtidige eneret afløses af et system med særrettigheder. I den forbindelse skal det overvejes, om og i givet fald i hvilket omfang eventuel opretholdelse af ydelsen bør føre til regulering af de under 1. nævnte beløb. Overvejelserne skal være afsluttet inden 1. september 1990.

Parterne er enige om at lade et uafhængigt, anerkendt dansk pengeinstitut foretage en vurdering af koncernens økonomiske forhold, herunder værdien af Statens Teletjeneste. Denne vurdering forventes at foreligge inden 1. september 1990 og skal danne grundlag dels for udarbejdelsen af prospektmateriale i forbindelse med det forudsatte salg af aktier til private, dels for den revisorerklæring, der skal udarbejdes i henhold til aktieselskabslovens § 6 c vedrørende overdragelsen af Statens Teletjeneste A/S og Tele Sønderjylland til teleDanmark A/S.

Skulle det vise sig, at denne vurdering afviger væsentligt fra de ovenfor nævnte forudsætninger, drøftes betalingsspørgsmålet på ny.

3. Også for abonnenterne vil strukturændringerne i udgangssituationen være økonomisk neutrale. Abonnenterne vil imidlertid inden for en kortere periode drage fordel af den liberalisering, som vil ledsage strukturtilpasningen. Denne vil endvidere rumme et effektiviseringspotentiale, som uundgåeligt må blive til gavn for abonnenterne.

4. De private aktionærer i KTAS og Jydsk Telefon vil gennem tilbud om ombytning af hidtidige aktier med aktier i teleDanmark for nominelt samme beløb blive stillet mindst lige så godt som før. Statens ret til indløsning af de private aktier til kurs 125 vil i disse selskaber kun blive anvendt for at forhindre utidig spekulation.

5. Televirksomhedernes nuværende langfristede gæld på i alt ca. 10 mia. kr. søges videreført til lånenes udløb. Der tilbydes långiverne statsgaranti i forbindelse med ændringernes gennemførelse, og i løbet af sommeren 1990 optages forhandlinger mellem telefonselskaberne og långiverne.

VI. Personaleforhold, herunder pensionsspørgsmål.

1. Strukturændringen vil ikke i sig selv indebære nogen ændring i den nuværende placering af forhandlingsretten hos de nuværende koncessionerede televirksomheder.

2. Princippet for statstjenestemændenes frivillige overgang til Statens Teletjeneste A/S er, at ansættelsen sker på betryggende vilkår, der ud fra en helhedsbetragtning ikke medfører forringelser i løn- og ansættelsesforhold. De pågældende bevarer ret til pension efter lov om tjenestemandspension. Herudover etableres en frivillig udlånsordning, hvorefter tjenestemænd, som måtte ønske at bevare deres nuværende ansættelsesforhold til staten, gives mulighed for frivilligt at lade sig udlåne til aktieselskabet.

Det forhold, at Tele Sønderjylland A/S overgår fra at være 100 pct. statsejet til 100 pct. holdingselskabsejet (med staten som ejer af 51 pct. af aktiekapitalen), forringer ikke de tjenestemandslignende ansattes vilkår.

3. KTAS og Jydsk Telefon har etableret firmapensionskasser, der i overensstemmelse hermed er omfattet af pensionskasseloven. Disse to pensionskasser videreføres ved hhv. KTAS og Jydsk Telefon.

Fyns Telefons pensionsfond er etableret under et kommunalt andelsselskab, der ikke er omfattet af pensionskasseloven. Dannelsen af Fyns Telefon som et aktieselskab indebærer, at den hidtidige pensionsfond og tilhørende forpligtelser vil kunne videreføres som en etableret pensionskasse efter tilsvarende bestemmelser gældende for KTAS og Jydsk Telefon.

4. Vedrørende medarbejderrepræsentation i teleDanmark og datterselskaberne henvises til pkt. III-4 i nærværende aftale.

5. Aftaleparterne har noteret sig, at de til etableringen af teleDanmark knyttede personalespørgsmål bl.a. baserer sig på aftale mellem P&T og vedkommende forhandlingsberettigede tjenestemandsorganisation.

VII. Gennemførelse.

Regeringen fremlægger straks ved begyndelsen af folketingsåret 1990/1991 forslag til lov om ændring af koncessionslovgivningen. Parterne er enige om at stile efter afgivelse af udvalgsbetænkning omkring 1. december 1990 og endelig vedtagelse inden Folketingets juleferie. Dette er en forudsætning for, at teleDanmark kan påbegynde sin egentlige driftsvirksomhed pr. 1.1.1991.

Kommunikationsministeren fremlægger ligeledes straks ved begyndelsen af folketingsåret 1990/1991 aktstykke vedrørende dannelse af teleDanmark A/S, Fyns Telefon A/S og Statens Teletjeneste A/S. Parterne er enige om at medvirke til, at aktstykket vedtages i Finansudvalget senest den 17. oktober 1990.

Statens Teletjeneste vil i august 1990 afgive tilbud om ansættelse i det kommende aktieselskab. Tilbudene vil blive afgivet under forbehold for Folketingets senere vedtagelse af aktstykke og koncessionslov.

VIII. Andre forhold.

Parterne er enige om, at det på nuværende tidspunkt, d.v.s. inden teleDanmark er etableret og organisationen på plads, og selskabet er kommet godt i gang, ikke er hensigtsmæssigt at iværksætte liberalisering udover det af EF besluttede samt GSM-området.

Parterne er enige om, at en eventuel yderligere liberalisering i givet fald foretages efter en nøje gennemarbejdet plan, og organisationen teleDanmark bør først sikres tid til at kunne tilpasse sig den forudsete konkurrencesituation.

Parterne er samtidig enige om, at der i de kommende år skal tilrettelægges en takstpolitik, ikke mindst for de faste kredsløb, som med udgangspunkt i omkostningsbaserede overvejelser bringer harmoni mellem de enkelte ydelser, men som på den anden side sikrer, at der stadig kan tilbydes den almindelige forbruger basal telefoni på prisbillig, ensartet og solidarisk måde.

Parterne er enige om, at yderligere liberaliseringer - udover de i aftalen indeholdte, jf. IV - skal aftales mellem parterne.

Efter 2. behandling den 6. november 1990