Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00008@1990-10-23/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer kommunikationsministeren til at trække

aktstykke nr. 7 i folketingsåret 1990-91 tilbage fra Finansudvalget

og i stedet fremsætte lovforslag i Folketinget om etableringen af

teleDanmark A/S.

I aktstykket søger kommunikationsministeren om tilladelse og bevilling til etablering af følgende 3 aktieselskaber, »teleDanmark A/S«, »Statens Teletjeneste A/S« og »Fyns Telefon A/S«.

Aktstykket forudsætter, at teleDanmark A/S bliver holdingselskab for den samlede telesektor i Danmark. Kun 49 pct. af aktierne i teleDanmark A/S skal herefter sælges til private i 1991.

Bemærkninger til forslaget

Fremskridtspartiet har to formål med fremsættelse af dette beslutningsforslag:

1) Fremskridtspartiet ønsker, at de bidrag til ændringen af telesektoren i Danmark, som aktstykket indeholder, skal behandles i sammenhæng med det af kommunikationsministeren den 3. oktober 1990 fremsatte forslag til lov om visse forhold på telekommunikationsområdet (L 11).

2) Fremskridtspartiet ønsker en åben debat i Folketinget om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at teleDanmark A/S kun må sælge 49 pct. af sine aktier.

ad 1)

Kommunikationsministeren fremsatte den 3. oktober 1990 et lovforslag (L 11), som skal give den lovmæssige basis for ændringerne af telestrukturen i Danmark, jf. Folketingstidende 1990-91, forhandlingerne sp. 71 og sp. 542. Dette lovforslag kommer til normal behandling i Folketinget, hvilket medfører tre behandlinger, udvalgsarbejde, modtagelse af eventuelle deputationer, adgang for berørte parter til at fremsende synspunkter osv.

Det væsentligste bidrag til ændringen af telestrukturen vælger kommunikationsministeren imidlertid at forelægge som et aktstykke i Folketingets Finansudvalg. Derved bliver der kun een behandling, behandling for lukkede døre, kun eet udvalgsarbejde, ingen adgang for berørte parter til at komme i deputation og ingen mulighed for at modtagelse af synspunkter udefra under udvalgsbehandlingen.

Fremskridtspartiet finder derfor, at det havde været mere rimeligt, om kommunkationsministeren havde valgt lovforslagsformen. Det ville være ganske på linje med behandlingen i folketingsåret 1989-90 af Københavns Lufthavn A/S og Statsantalten A/S, der blev forelagt Folketinget i form af lovforslag nr. L 198 (om Københavns Lufthavn A/S) og L 178 (om privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring), jf. Folketingstidende 1989-90, henholdsvis forhandlingerne sp. 6759, sp. 7260, sp. 10526 og sp. 11114, tillæg A sp. 5093, tillæg B sp. 1829 og tillæg C sp. 1009 og forhandlingerne sp. 5457, sp. 5924, sp. 7839 og sp. 8123, tillæg A sp. 4765, tillæg B sp. 589 og sp. 649 og tillæg C sp. 425.

Forslagsstillerne håber derfor, at et flertal i Folketinget kan støtte ønsket om at få teleDanmark-sagen fremlagt i Folketinget i form af et lovforslag og ikke blot aktstykkebehandlet bag lukkede døre i Finansudvalget.

ad 2)

Fremskridtspartiet er enig i, at der kan være behov for at få ændret på telestrukturen i Danmark. Alene det, at Tele Sønderjylland A/S, Fyns Telefon og Statens Teletjeneste i dag er 100 pct. offentligt ejede selskaber, gør selvfølgelig, at der er brug for en mere tidssvarende telesektor. Fremskridtspartiet mener dog, at regeringen forhaster sig.

Den teknologiske udvikling går i øjeblikket hurtigt (også) inden for teleområdet. Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag (L 12) om indførelse af et GSM-mobilnet i Danmark (mobile telefoner, der kommunikerer på et nyt europæisk digitalnet). Såfremt mobiltelefoner for alvor bliver »på mode«, så priserne kommer helt i bund, vil hele vores måde at anvende telekommunikation på kunne ændre sig drastisk i løbet af kort tid. Derfor havde det været mere fornuftigt, om regeringen havde afventet, sikkert kun et par år, markedets udvikling, før ændringen af telesektoren var iværksat.

Når regeringen har valgt, at vi på nuværende tidspunkt, med vores nuværende teknologiske og markedsmæssige viden, skal tage stilling til store ændringer af telesektoren, må det være fornuftigt, om det lovgrundlag, der bliver resultatet af ændringerne, er optimeret i forhold til morgendagens udfordringer.

Fremskridtspartiet kan såvel i aktstykke nr. 7 som i lovforslag nr. L 11 sagtens finde mange detaljer, som kan diskuteres. Men der er dog et forhold, der ikke er nogen detalje, og som i sig selv er en alvorlig fejltagelse.

Aktstykket siger utvetydigt, at kun 49 pct. af aktierne i det nye teleDanmark A/S kan sælges til private. Heri begår regeringen en alvorlig fejl. Hvis vi skal have en konkurrencedygtig, dynamisk og servicevenlig telesektor her i landet, kan det ikke nytte, at staten skal have en aktiemajoritet på 51 pct., det kan slet ikke give den ønskede virkning.

Når dertil så lægges, at de 49 pct. af aktierne skal være underlagt kurs 125 tilbagekøbsklausulen, har regeringen effektivt lagt låg over en fri markedsomsætning af aktierne. Alle vil handle aktier under indtryk af klausulen og derfor ikke bibringe selskabet tilstrækkelig markedsorientering. Med 49 pct. begrænsningen og kurs 125 klausulen kunne regeringen lige så godt have gennemført traditionel statslig låneoptagning.

Fremskridtspartiet mener derfor, at såvel den del, der vedrører etableringen af aktieselskaberne, som den del, der vedrører lovgivningen, bør ændres således, at der gives kommunikationsministeren adgang til at sælge mere end 49 pct. af selskabets aktier.

Problemet omkring de mange tjenestemænd er ikke tilstrækkeligt argument for at lovfæste en uhensigtsmæssig løsning. I tilfældet Københavns Lufthavn mente regeringen, at kun 25 pct. af aktierne i første omgang kunne sælges frit.

Når det ved starten af teleDanmark A/S er muligt at gå op til 49 pct. privat ejerskab, må en ministerbemyndigelse om salg af yderligere aktier også kunne accepteres set i relation til tjenestemændene. At salg ud over 49 pct. til private måske først kan ske efter en periode, er der forståelse for, men der er ikke forståelse for, at man på forhånd fastfryser de 49 pct.

Det kan måske forekomme nogle useriøst, at en så vigtig del af vores moderne samfund som telekommunikationen foreslås overgivet på helt private hænder. Dertil er kun at sige, at alle de traditionelle betænkeligheder i dag er blevet undermineret af teknologien. Det hidtil væsentligste argument for, at telefonselskaberne skal være nonprofit, offentligt styrede, har været, at også den enlige pensionist ude på en øde beliggende gård skal have mulighed for at få telefon til rimelige penge. Men udviklingen af mobiltelefoner og den forestående liberalisering af dette marked gør, at traditionel telefon med kabler osv. ikke længere er en nødvendighed for telekommunikation.

Også ønsket om, at apparatmarkedet er økonomisk tilgængeligt for alle, er en realitet uden offentlig indblanding. Markedet er liberaliseret, og der er konkurrence med deraf følgende lavere priser og højere kvalitet.

Traditionelle bekymringer for at privatisere telesektoren kan ikke længere underbygges. Tværtimod privatiseres telesektoren også eller er allerede privatiseret i mindst 13 andre lande. Alle steder til fordel for kunderne, når den frie konkurrence bringer priserne i bund og kvaliteten og servicen i top.

British Telecom i Storbritannien er et af de mest kendte eksempler på privatisering af telesektoren. Vedrørende teleDanmark A/S er det væsentligt, at British Telecom er blevet privatiseret mere end 50 pct.

Der er blevet liberaliseret og »ryddet op« i de britiske teleselskabers regulativ-kompleks. Der blev i en periode klaget over, at British Telecom telefonbokse ikke fungerede. De var ofte udsat for hærværk og dårlig vedligeholdelse. Myndighedernes svar på denne situation var ikke som traditionelt at udstede regulativer om bedre vedligeholdelse og lign., men derimod at liberalisere området. Det blev tilladt andre firmaer at opstille mønttelefoner; og det private firma Mercury trådte omgående ind på markedet.

Skal man i dag bruge en mønttelefon, kan man vælge mellem forskellige konkurrende virksomheder. Resultatet virkede efter hensigten, British Telecom's vedligeholdelsesstandard af mønttelefoner blev omgående forbedret uden lovgiverindgreb.

I den sammenhæng bør det nævnes, at det danske Finansministeriums viden om privatiseringernes effekt tilsyneladende ikke er særligt opdateret. Finansministeriet skriver i en privatiseringsrapport følgende: »Det vil eksempelvis være spild af ressourcer, hvis der i et givet område skal operere flere telefonselskaber med hver sit ledningsnet . . . » (p. 13, Offentlig eller privat, Finansministeriet, Budgetdepartementet, maj 1990).

Eksemplet fra Storbritannien, hvor der optræder konkurrence mellem to telefonselskaber (British Telecom og Mercury), understreger netop, at når selskaber får lov til at optræde i en monopolsituation, da indebærer mangelen på konkurrence en manglende omkostningsbevidsthed m..m., og derved opstår der »spild af ressourcer«.

I mange stater i USA er konkurrencen mellem telefonselskaberne så hård, at betalingen for indenbysopkald eller apparaterne betales af telefonselskaberne simpelt hen for at tiltrække kunder.

I øvrigt er teknologien på dette område i dag så fremskreden, at det er muligt at lade telefoner fungere æterbåret, jf. bemærkningerne vedrørende GSM-mobilnet, således er spørgsmålet om, hvilket ledningsnet der benyttes, i virkeligheden ikke særlig relevant inden for en kort tidshorisont.

Skulle der imidlertid være så meget politisk nervøsitet ved at privatisere telesektoren her i landet, kan en løsning med gylden aktie (Golden Share) være en model. Ejeren af den gyldne aktie (f.eks. ministeren) er lovmæssigt, vedtægtsmæssigt eller ifølge aktionæroverenskomsten berettiget til at gribe ind i få særligt vitale situationer.

Det kan være, hvis de øvrige aktionærer vil nedlægge selskabet eller lignende. Fordelen ved løsningen med en gylden aktie er, at man så kan sælge op til f.eks. 95 pct. af aktierne til private, idet den gyldne aktie kun behøver at have en symbolsk værdi.

Ved privatiseringen af det britiske telefonselskab, British Telecom (BT), i 1984 blev selskabet pålagt særlige klausuler. En af disse var et forbud mod at deltage i markedet for kabel-tv i en årrække. Baggrunden for forbudet var at forhindre etableringen af et privat monopol baseret på offentlige ressourcer. BT var også efter privatiseringen meget kapitalstærk og ville derfor have haft mulighed for at udkonkurrere alle andre på kabel-tv-markedet. »Karantæneperioden« gav andre udbydere på kabel-tv-markedet mulighed for at etablere sig. Storbritannien har derved opnået et kabel-tv-marked med stor konkurrence.

Fremskridtspartiet håber, at der i forbindelse med behandlingen af dette beslutningsforslag kan gennemføres en fordomsfri debat i Folketinget om det hensigtsmæssige i, at staten skal have monopol og statsstyring af en moderne telesektor.

Bilag

7

Kommunikationsministeriet. København, den 2. oktober 1990.

a. Kommunikationsministeren anmoder om tilslutning til i indeværende finansår at stifte 3 aktieselskaber, »teleDanmark A/S«, »Statens Teletjeneste A/S« og »Fyns Telefon A/S« i forbindelse med en tilpasning af den offentlige telesektors struktur. Endvidere anmodes om tilslutning til, at der med henblik på at fuldføre nævnte tilpasning gennemføres de i pkt. b anførte dispositioner i årene 1991 og 1992, hvorved en delvis statsejet koncern under ledelse af »teleDanmark A/S« endeligt etableres. Udgiften i 1990 til aktiekapitalindskud, der andrager 7 mio. kr., afholdes inden for det på finansloven for 1990 fastsatte nettotal for P & T.

Når ændringerne fuldt ud er gennemført, vil ca. 2.000 årsværk optaget på finanslov 1990 under § 2.02, P & T udgå. De pågældende årsværk er fjernet i FFL 1991.

b. Regeringen og Socialdemokratiet indgik den 22. juni 1990 vedlagte politiske aftale af 22. juni 1990 vedrørende telestrukturen (bilag 1). Heri er baggrunden, formålet m.v. for tilpasningen af den offentlige telesektors struktur mere uddybende beskrevet. Dette aktstykke skal ses som et led i udmøntningen af den politiske aftale.

Telestrukturen er senest justeret i 1986-87. Den er baseret på eksistensen af fire regionale televirksomheder, KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland A/S samt en landsdækkende virksomhed Statens Teletjeneste. KTAS, Jydsk Telefon og Tele Sønderjylland er etableret som aktieselskaber, hvor staten ejer 54 pct., 51 pct. henholdsvis 100 pct. af aktiekapitalen. Fyns Telefon er organiseret som et andelsselskab, der ejes af kommunerne i Fyns Amt. Statens Teletjeneste er en statsvirksomhed i P & T-koncernen.

Udgangspunktet i forbindelse med omlægningen, der vil strække sig over flere finansår, har været, at den skal gennemføres økonomisk neutralt, set såvel i forhold til staten som til den samlede kundemasse og tillige hvad angår teleDanmark-koncernens samlede økonomiske grundlag.

Grundlaget for de ændringer i telestrukturen, der ønskes gennemført, skal være tilendebragt inden den 1. marts 1991, der er sidste frist for opsigelsen af de nuværende koncessioner, der udløber pr. 1. marts 1992. I modsat fald vil den nuværende telestruktur fortsætte uændret til 1. marts 1997.

De enkelte dispositioner vil være:

1990:

Stiftelse af tre 100 pct. statsejede aktieselskaber, »teleDanmark A/S«, »Statens Teletjeneste A/S« og »Fyns Telefon A/S« med en aktiekapital på 5 mio. kr. i »teleDanmark A/S« henholdsvis 1 mio. kr. i »Statens Teletjeneste A/S« og i »Fyns Telefon A/S«, jf. senere.

1991:

Overdragelse pr. 1. januar 1991 af statsvirksomheden Statens Teletjenestes opgaver samt samtlige aktiver og passiver til det i 1990 stiftede statsejede aktieselskab »Statens Teletjeneste A/S«. Staten modtager herfor 850 mio. kr. kontant og - efter foretagen aktieudvidelse - nominelt 149 mio. kr. aktier i Statens Teletjeneste A/S - i alt 1.000 mio. kr. Den statslige aktiekapital i Statens Teletjeneste A/S udgør herefter nominelt 150 mio. kr. - Der indføres samtidigt en omsætningsafhængig ydelse til staten på visse af selskabets indtægter - ydelsen vil i udgangsåret udgøre ca. 65 mio. kr.

Statens Teletjeneste A/S indskydes herefter apport i teleDanmark A/S ved samtidig udvidelse af dette selskabs aktiekapital med i alt 1.000 mio. kr. Staten modtager herfor dels aktier i teleDanmark A/S på nominelt 1.000 mio. kr. og dels et gældsbrev på 2.500 mio. kr.

TeleDanmark A/S køber endvidere statens aktier i Tele Sønderjylland A/S (nominelt 15 mio. kr.).

Staten modtager herfor et gældsbrev på 300 mio. kr.

Andelsselskabet Fyns Telefon opløses efter aftale med ejerne af andelsselskabet med udgangen af 1990, og selskabets opgaver samt aktiver og passiver overføres pr. 1. januar 1991 til det i 1990 stiftede statsejede aktieselskab Fyns Telefon A/S. I forbindelse hermed udsteder Fyns Telefon A/S et gældsbrev til de andelshavende kommuner på deres andele af det opløste andelsselskabs andels- og dispositionsfonde pr. 31. december 1990 (ca. 93 mio. kr.).

Statens andel af de pågældende fonde vil ved overtagelsen udgøre ca. 80 mio. kr. Af denne andel afholdes en aktieudvidelse på nominelt 39 mio. kr. i Fyns Telefon A/S. Denne udvidelse sker til en kurs, som sikrer, at den statslige andel af fondene kan forblive indestående i aktieselskabet Fyns Telefon A/S. Fyns Telefon A/S indskydes herefter apport i teleDanmark A/S ved samtidig udvidelse af dette selskabs aktiekapital med i alt 80 mio. kr. Staten modtager herfor aktier i teleDanmark A/S på nominelt 80 mio. kr.

Statens aktiebesiddelser i Jydsk Telefon og KTAS (nominelt 119 mio. kr.) ombyttes umiddelbart med aktier i teleDanmark A/S.

Staten besidder herefter i alt for nominelt 1.204 mio. kr. aktier i teleDanmark ud af en samlet aktiekapital på nominelt 1.310 mio. kr.

I 1991 påbegyndes derefter salg af statens aktier (for indtil nominelt 536 mio. kr.) i teleDanmark A/S med det formål at bringe den statslige aktieandel ned til 51 pct. (668 mio. kr.).

Den resterende aktiekapital i teleDanmark A/S - i alt nominelt 106 mio. kr. - tilbyder teleDanmark til de private aktionærer i Jydsk Telefon og KTAS mod ombytning »krone til krone« af disses nuværende aktier i de to selskaber.

1992:

De private aktionærer, der ikke inden den 1. marts 1991 har accepteret tilbuddet om ombytning af deres aktier i Jydsk Telefon og KTAS med aktier i teleDanmark, vil skulle have deres aktieposter indløst af staten pr. 1. marts 1992 (kurs 125). Efter indløsningen ombytter staten de indløste aktier med aktier i teleDanmark A/S. Disse teleDanmark-aktier sælges derefter til privat side, således at statens aktiebesiddelse i teleDanmark ikke overstiger 51 pct.

Til at forvalte de statslige og private ejerinteresser i de 5 televirksomheder - der forudses at bestå som hidtil, og hvoraf ingen længere har koncession efter 1. marts 1992 - agtes således dannet en organisatorisk overbygning i skikkelse af et holdingselskab »teleDanmark A/S«.

Dannelsen af »teleDanmark A/S« bør efter omstændighederne ske så betids, at varetagelsen af de hertil henlagte opgaver i praksis kan indledes pr. 1. januar 1991. Med henblik herpå søges der med dette aktstykke hjemmel til, at P & T opretter »teleDanmark A/S« i 1990 og som eneaktionær indskyder 5 mio. kr. i selskabet.

Udkast til vedtægter for teleDanmark A/S vedlægges (bilag 2).

I sin endelige skikkelse vil teleDanmark have en aktiekapital på 1.310 mio. kr., hvoraf 49 pct. ejes af andre end staten. Det er forudsat, at kommunerne og amtskommunerne ikke kan erhverve aktier i selskabet.

Statsvirksomheden Statens Teletjeneste agtes omdannet til aktieselskab (Statens Teletjeneste A/S). De statstjenestemænd, der ved det nye aktieselskabs overtagelse af opgaver fra statsvirksomheden gør tjeneste ved Statens Teletjeneste, tilbydes ansættelse i det ny aktieselskab.

Vilkårene for overgangen - der for det tjenestemandsansatte personales vedkommende forudsættes at ske ved frivillighed - har været forhandlet med Dansk Tele Forbund, der er enig i de nævnte vilkår og har anbefalet sine medlemmer at overgå til ansættelse i det ny aktieselskab.

99 pct. af det tjenestemandsansatte personale har accepteret frivilligt udlån eller et ansættelsestilbud fremsat under forbehold af Folketingets senere vedtagelse af aktstykke og koncessionslov.

Det overenskomstansatte personale i Statens Teletjeneste vil ved overgangen til aktieselskabet være omfattet af bestemmelserne i lov om lønmodtageres retsstillling ved virksomhedsoverdragelse.

Omdannelsen af Statens Teletjeneste til aktieselskab bør efter omstændighederne ske så betids, at overførsel af opgaver og dertil hørende personale kan ske pr. 1. januar 1991. Med henblik herpå søges der med dette aktstykke hjemmel til, at P & T opretter et aktieselskab - indtil videre kaldet »Statens Teletjeneste A/S« i 1990 - og som eneaktionær indskyder 1 mio. kr. i selskabet.

Udkast til vedtægter for Statens Teletjeneste A/S vedlægges (bilag 3).

For Fyns Telefons vedkommende har spørgsmålet om overførsel af det nuværende andelsselskabs opgaver og personale til et nyt aktieselskab (Fyns Telefon A/S) allerede pr. 1. januar 1991 været forhandlet med selskabets ejere, dvs. de fynske andelshavende kommuner, der har accepteret den nævnte fremrykning af overførslen til 1. januar 1991.

Den opløsning af andelsselskabet Fyns Telefon, der på den baggrund vil skulle gennemføres pr. 1. januar 1991, vil som udgangspunkt ske på samme betingelser, som ville være gældende i forbindelse med en ifølge selskabets koncession varslet brug af statens indløsningsret pr. 1. marts 1992.

Med det formål at der pr. 1. januar 1991 findes et selskab, der kan overtage andelsselskabets opgaver og personale, søges der med dette aktstykke hjemmel til, at P & T opretter »Fyns Telefon A/S« i 1990 og som eneaktionær indskyder 1 mio. kr. i selskabet.

Udkast til vedtægter for Fyns Telefon A/S vedlægges (bilag 4).

De nævnte dispositioner i finansårene 1991 og 1992 vil fremgå af bevillingslovene for de pågældende år.

c. Dispositionerne forelægges for Finansudvalget, da den formelle stiftelse af teleDanmark A/S, Statens Teletjeneste A/S og Fyns Telefon A/S bl.a. af hensyn til forberedelse af de tre aktieselskabers overtagelse/køb af aktiver pr. 1. januar 1991 vil skulle ske i indeværende finansår, ligesom Finansudvalgets tilslutning til de øvrige dispositioner, herunder køb og salg af værdipapirer, er en forudsætning for at kunne gennemføre de aftalte dispositioner, jf. pkt. 6.

e. Med henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at P & T danner aktieselskaberne »teleDanmark A/S«, »Fyns Telefon A/S« samt »Statens Teletjeneste A/S« og i første fase indgår som eneaktionær i selskaberne, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 1990 opføres følgende:

§ 2.02.01.75.01. Køb af værdipapirer 7.000.000 kr.

Udgiften vil blive afholdt inden for rammerne af det på finansloven for 1990 fastsatte nettotal for P & T.

De øvrige i forbindelse med strukturændringerne affødte økonomiske forhold, jf. beskrivelserne i bilag 1, vil blive forelagt de bevilgende myndigheder i forbindelse med senere bevillingslove.

f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

Torben Rechendorff

/ M. Muller

Til Finansudvalget

Versioner

1. 1990-10-23