Gelex

1990 BSF 19 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ANVENDELSE AF REGNSKOVSTRÆ

GældendeVersion 1990-11-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00019@1990-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen:

1. at foretage de nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres, at det regnskovstræ, offentlige og halvoffentlige institutioner fremtidig køber, er bæredygtigt produceret,

2. at stille forslag i EF om, at der gennemføres et forbud mod import af ikke bæredygtigt produceret mahognitræ fra de tropiske regnskove.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Situationen for de tropiske regnskove er meget kritisk. De nyeste internationale data viser, at på trods af den megen debat om regnskovenes bevarelse er der sket en alarmerende forøgelse af den hastighed, hvormed regnskovene ryddes.

Undersøgelser foretaget både af FAO og af naturorganisationer har klart vist, at den foreliggende regnskovshandlingsplan ikke virker efter hensigten og er ganske utilstrækkelig. Der er derfor brug for en ændring af handlingsplanen. Efter forslagsstillernes vurdering er der tillige brug for politiske initiativer, fordi de lægger pres på producenterne med henblik på produktionsændringer, der kan danne grundlag for en bevarelse af regnskovene.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte

punkter

Ad 1

Ved offentlige/halvoffentlige institutioner skal forstås stat, amter og kommuner samt institutioner, der helt eller delvis finansieres ved offentlige tilskud.

Ad 2

For mahogni er situationen om muligt endnu mere kritisk end for de øvrige træsorter, idet mahogni er stærkt på vej til at være udryddet. Derfor er der på dette felt brug for endnu strengere forholdsregler. Men da importforbud skal accepteres på EF-plan, må regeringen rejse sagen der med henblik på at få et forbud gennemført.

Versioner

  1. 1990-11-13