1990 BSF 23 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EFTERUDDANNELSE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00023@1990-11-14/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag med
virkning fra den 1. april 1991 om tilvejebringelse af økonomiske
midler, der kan sikre en større efteruddannelsesindsats efter
følgende retningslinjer:
Såvel private som offentlige arbejdspladser skal ud af den enkelte virksomheds/institutions samlede lønsum afsætte et beløb til efteruddannelse. I efterfølgende overenskomstaftaler skal der tages stilling til, hvor stort beløbet skal være, og med hvilken stigningstakt beløbet skal øges.
Bemærkninger til forslaget
I den enkelte virksomhed skal beslutning om midlernes anvendelse træffes af paritetisk nedsatte uddannelsesudvalg. På større arbejdspladser vil der kunne være tale om udvalg, der sorterer under samarbejdsudvalg. På mindre arbejdspladser, hvor der ikke er samarbejdsudvalg, kan der vælges en eller flere repræsentanter med særligt ansvar for uddannelse. De nedsatte uddannelsesudvalg skal udarbejde en plan over uddannelsestilbud, som samtlige ansatte på arbejdspladsen kan søge om at få del i.
Planen over uddannelsestilbud skal omfatte al form for efteruddannelse, kursusvirksomhed, studierejser m.v., som udbydes til de ansatte. På baggrund af de ansattes ansøgning om at få del i uddannelsestilbudene skal uddannelsesudvalget tage stilling til, hvem der skal have efteruddannelse, og hvilken efteruddannelse der skal være tale om. Det er vigtigt, at enhver form for efteruddannelse indgår i en samlet pulje, som alle har lige megen ret til at få del i. Efteruddannelse må ikke forbeholdes nogle få, som måske i forvejen er bedst uddannet.
Ved at der afsættes penge til efterudannelse, vil det være muligt, at nogle af dem, der er i arbejde, kan kvalificere sig yderligere samtidig med, at der vil blive en arbejdsplads ledig for personer, der hidtil har været arbejdsløse. Der anvendes i dag alt for få midler til efteruddannelse, først og fremmest af de mennesker, der er beskæftiget direkte i produktionen, servicesektoren m.v. Her bør efteruddannelsesindsatsen øges til ca. det dobbelte af, hvad den er i dag. Derimod ofres der tilsyneladende rigelig med penge til efteruddannelse, herunder kursusvirksomhed, studierejser m.v., til personer på ledelsesniveau.