Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00029@1990-11-20/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag og

gennemføre ændringer i regelsæt m.v. som led i gennemførelsen af en

ny aktiv erhvervspolitik i Danmark. Gennemførelsen af 10 initiativer

bør danne grundlag for den ny erhvervspolitik:

1. Ny indsats i Østeuropa og EF.

Der gennemføres en ny eksportkreditordning for Østeuropa på i alt 5 mia. kr. Industrialiseringsfonden for Østeuropa tilføres nye midler og udvides til også at omfatte Sovjetunionen. Der skal ske en styrkelse af Danmarks internationale repræsentation, som opprioriterer Østeuropa og EF. Der tages særskilt dansk initiativ til handelsaftaler for hele Østersøområdet.

2. Ny udenrigshandelsorganisation og eksportdynamik.

Der oprettes en ny selvstændig udenrigshandelsorganisation med uafhængig styrelse og ledelse med betydelig international erhvervserfaring. Der etableres en nyordning for eksportfremme. Dansk byggeindustris eksportindsats styrkes specielt i forhold til Tyskland. Der igangsættes en ny forsøgsordning med handelshuse.

3. Industrikomplekser og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

Den erhvervspolitiske service samles og koordineres som tilbud til udvikling af danske »industrikomplekser« inkl. sikring af lige konkurrencevilkår for værftssektoren. Det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram tilføres yderligere midler, som specielt tilgodeser mindre virksomheder, økologisk drift m.v. Konsulentbistand til gennemførelse af vandmiljøplanens målsætning styrkes. Der igangsættes særskilt udviklingsprogram for gartneri og fiskeri til fremme af forædling af produktionen. Turistpolitikken styrkes organisatorisk. Byfornyelseslovgivningen forenkles til brug for systemeksportindsats og byfornyelsesaktiviteten i bl.a. hovedstadsområdet.

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor udbygges på 10 udvalgte områder. Udviklingskontrakter og systemeksport styrkes gennem forenkling og sanering af regelsæt og øget uddannelsesindsats for offentlige ledere og medarbejdere. Der gennemføres samtidig en sagsbehandlingsreform, som markant nedbringer den maksimale behandlingstid for offentlige myndigheders stillingtagen til konkrete ansøgninger om erhvervsstøtte, godkendelser og lignende.

4. Fornyelse og internationalisering.

Forsøgsordningen til fremme af kvalitetsudvikling i danske virksomheder udvides. Teknologirådsprogrammet for uddannelse, ledelse og samarbejde og netværksprogrammet styrkes. Ny forsøgsordning med særlige fornyelsespuljer i virksomhederne iværksættes.

5. Dansk forskning og produktudvikling på internationalt niveau.

Der etableres en ny udviklingsordning for forskning og produktudvikling. Der udarbejdes teknologiske udviklingsprogrammer for international »matchning«. Der skal ske en yderligere styrkelse af grundforskningen bl.a. gennem tilførsel af yderligere midler, oprettelse af ny grundforskningsfond og nye initiativer til opbygning af fire internationalt anerkendte forskningscentre i Danmark.

6. Miljø- og energiinvesteringer.

Der afsættes midler til et miljøteknologisk udviklingsprogram for renere teknologi og systemeksport. Der iværksættes en særlig målrettet indsats for kraftvarmeudbygning i hovedstaden og systemeksport for energisystemer m.v.

7. En iværksætterreform.

8. Amtskommuners og kommuners erhvervsudvikling.

Samarbejdet mellem kommuner og private virksomheder styrkes gennem nye rammer for fælleskommunale udviklingsselskaber og kommunale iværksættercentre. Udviklingsselskabet for hovedstadsområdet etableres i samarbejde med institutionelle investorer og erhvervsvirksomheder. Egnsudviklingsindsatsen genetableres med særskilt indsats over for regioner med særlig høj arbejdsløshed og særlige initiativer, der kan fremme øsamfundenes beskæftigelse og økonomi.

9. Infrastrukturinvesteringer.

Der etableres et nyt infrastrukturselskab på basis af kapitalindskud fra bl.a. eksterne investorer, som kan fremskynde de nødvendige infrastrukturinvesteringer i Danmark i såvel statsligt som kommunalt regi. Nye finansieringsformer for statslig finansiering af udbygning af det danske vejnet på hovedstrækningerne til styrkelse af erhvervsudviklingen overvejes.

10. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes gradvis.

Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes med henblik på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

En aktiv erhvervs- og forskningspolitik er en meget væsentlig forudsætning for at skabe nye arbejdspladser gennem en investerings- og eksportbåret økonomisk tilvækst på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Som udgangspunkt er Danmark dårligt rustet til at udnytte de nye muligheder i Østeuropa, i det forenede Tyskland og i EF's indre marked.

En række strukturproblemer i danske erhvervsvirksomheder er fortsat uløste: Eksportkvoterne i danske virksomheder er for små, eksportsammensætningen er for koncentreret på lavvækstmarkeder og for lidt på de typiske forskningsintensive højværdiområder. Der forskes for lidt. Samarbejdet mellem de små og mellemstore danske virksomheder skal styrkes for at udnytte større eksportordrer. Samarbejde mellem den offentlige og private sektor udnytter ikke den offentlige brugerviden og ekspertise til eksport- og beskæftigelsesindsats. Internationaliseringsprocessen skal styrkes.

Gennem den borgerlige regeringsperiode i 1980'erne har erhvervspolitikken været ramt af signalforvirring og bestandige skift i mål, midler og omfang af dansk erhvervspolitik på alle afgørende områder - eksportfremme, forskning og udvikling, teknologiservice og regionalpolitik. Det har alvorligt svækket danske virksomheders muligheder for at planlægge en ny eksportindsats på et stabilt erhvervsgrundlag.

Danmark har i forvejen igennem 1980'erne ligget helt i bund sammenlignet med andre EF-lande både med hensyn til den målrettede erhvervspolitik og den offentlige og private forskningsindsats. I 1989 blev massive besparelser på næsten alle centrale erhvervspolitiske områder gennemført. Finanslovsaftalen for 1990 mellem KVR-regeringen og Fremskridtspartiet betød et reelt farvel til den resterende del af erhvervspolitikken, der retter sig mod industrien, håndværket og de tilknyttede serviceerhverv.

Dermed står Danmark reelt uden en erhvervspolitik, der kan medvirke aktivt til at løfte danske erhvervsinvesteringer, eksporten og beskæftigelsen.

Danmark kan ikke undvære en aktiv erhvervspolitik. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at der gennemføres en fornyelse i den danske erhvervspolitik i form af 10 nye erhvervspolitiske initiativer, som gennemføres med virkning fra 1991.

Finansiering

Den samlede indsats omfatter - inkl. den gradvise nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten - et rammebeløb på finanslov 1991 på i alt 2,28 mia. kr. og en garantiramme på i alt 0,9 mia. kr., en eksportkreditgaranti på 5 mia. kr. for Østeuropa og et intensiveret samarbejde med danske investorer bl.a. pensionskasser, realkredit m.v.

Regeringen har stillet forslag om ophævelse af 6 pct.-skatten og til finansiering heraf foreslået at fjerne en række vildskud og lempelige beskatningsregler for erhvervslivet. Socialdemokratiet finder det mere hensigtsmæssigt at anvende en del af de foreslåede provenuer til finansiering af de 10 nye erhvervspolitiske initiativer.

Den gradvise nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten finansieres inden for rammer af de finansieringselementer, som er præciseret i Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem- og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B 28).

Herved sikres, at en væsentlig del af det sparede provenu fortsat kommer erhvervslivet til gode - men gennem en fremtidsrettet erhvervsudviklingsindsats, jf. bilag 1, som er optrykt til nærværende beslutningsforslag.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1. Ny indsats i Østeuropa og EF.

Bemanding og placering af handelsmedarbejdere, eksportattacheer, teknologi- og forskningsattacheer, repræsentation ved internationale organisationer m.v. ændres og styrkes på udenlandske markeder. Indsatsen opprioriteres i såvel Østeuropa som EF, herunder særskilt Tyskland.

Der tages særskilt mellemstatsligt dansk initiativ til et nyt samhandels- og samarbejdsmønster i forhold til de nordiske lande og Østersølandene med det formål at skabe bedre basis for regionens økonomi og erhvervsudvikling i 1990'erne i forhold til det øvrige Europa.

Dansk byggeindustris eksportindsats styrkes - specielt i forhold til det tyske marked.

Der gennemføres en ny eksportkreditordning for Østlandene, idet der oprettes en særlig eksportkreditordning på i alt 5 mia. kr.

Industrialiseringsfonden for Østlandene tilføres nye midler. Industrialiseringsfondens arbejdsområde for Østeuropa udvides til også at omfatte Sovjetunionen.

Ad 2. Ny udenrigshandelsorganisation og eksportdynamik.

Der oprettes en ny selvstændig udenrigshandelsorganisation med uafhængig styrelse og ledelse med betydelig international erhvervserfaring. Hovedopgaven bliver at formidle større samhandels- og samarbejdsaftaler og joint ventures med bl.a. Østeuropa, bistå ved internationale udviklingsprojekter og forskningsopgaver og tiltrække større udenlandske investeringer.

Eksportfremme: Der etableres en ny ordning for virksomhedernes markedsudvikling med prioritering af samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, projekteksport, tilbudsgivning m.v.

Handelshuse for udvalgte brancheområder igangsættes som en ny forsøgsordning med forskellige modeltilbud til virksomhederne - hovedsagelig på joint venture-basis.

Ad 3. Industrikomplekser og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

Der tages initiativ til opbygning af mere sammenhængende servicetilbud omfattende teknologiservice, eksportfremme, produktudvikling m.v. og en styrkelse af udviklingen for danske »industrikomplekser« inden for jern- og metalindustrien til kommunikations- og informationsteknologi, transportindustri, det fødevareindustrielle kompleks m.v.

For værftssektoren fastholdes principielt, at danske værfter ikke stilles ringere i den internationale konkurrence i de andre EF-lande. Der igangsættes nye udviklingsprojekter i forlængelse af tidligere initiativer som f.eks. projekt skib, og de gældende skatteregler vedrørende anpartsfinansiering videreføres. Værftspakken forlænges og tilpasses i takt med nedtrapning af loftet for statsstøtte i EF.

Turistpolitikken styrkes især organisatorisk.

Det fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsprogram på 500 mio. kr. over en femårig periode, som er besluttet, skal også tilgodese en indsats, der især omfatter mindre virksomheder og iværksættere af eksempelvis økologisk drift. Via programmet skabes mulighed for tilskud til også de dele af produktionsteknologien, der omfatter arbejdsmiljø og forsøg med arbejdets organisering. I det fødevareteknologiske forskningsprograms praktiske gennemførelse inddrages repræsentanter for erhvervsliv, forskning, forbrugere og lønmodtagere.

I sammenhæng hermed videreføres og styrkes konsulentbistand til gennemførelse af vandmiljøplanens målsætninger inkl. konsulentordningen for landbrugets udarbejdelse af gødningsplaner m.v.

Der etableres et særskilt udviklingsprogram for gartneri og fiskeri til fremme af forædling og produktion.

Byggesektorens eksportevne styrkes gennem særskilt indsats over for bl.a. det tyske marked. Joint ventures med tyske virksomheder fremmes. Byfornyelsesindsats i Danmark forenkles gennem ny byfornyelseslovgivning både til brug for systemeksportindsatsen og for styrkelsen af den danske byfornyelsesaktivitet (ikke mindst i hovedstadsområdet).

Samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor skal styrkes med henblik på systemeksport:

Udviklingskontrakter og valutaindtjening styrkes gennem forenkling og sanering af regelsæt. For specielt systemeksport ændres regelsættet, således at den enkelte styrelseschef får kompetence og ansvar vedrørende styrelsens egen systemeksport. Godkendelsesordningen under Industriministeriet afskaffes. Overskuddet ved systemeksport tilfalder den styrelse, der har lavet arbejdet. Provenuet anvendes til uddannelsesformål og fortsat udvikling af styrelsens/instituttets forskningsaktiviteter m.v. Der iværksættes særskilt uddannelsesindsats med henblik herpå for offentlige ledere og medarbejdere.

Der iværksættes særskilte initiativer til fremme af eksportsamarbejde med private virksomheder inden for følgende områder: Sundhed, uddannelse, pleje og omsorg, miljø, energi, landbrugssystemer, byggeeksport, vejdirektoratsopgaver og offentlige administrative systemer.

Analyseaktiviteterne vedrørende dansk erhvervslivs strukturproblemer samles og effektiviseres gennem oprettelse af et erhvervsinstitut, som årligt afgiver vurderinger og eventuelle forslag til nye initiativer.

Der skal tages initiativ til en sagsbehandlingsreform, der nedbringer den maksimale behandlingstid for offentlige myndigheders stillingtagen til konkrete problemer/ansøgninger fra danske erhvervsvirksomheder på alle felter. Hovedprincippet: »Een henvendelse svar på alt« gennemføres i såvel stat som amtskommuner og kommuner.

Ad 4. Fornyelse og internationalisering.

Den eksisterende forsøgsordning på 60 mio. kr. for fremme af kvalitetsudvikling i danske virksomheder udvides til en systematisk indsats med rådgivning i alle større brancher. Formålet er at styrke virksomhedernes muligheder for at leve op til kravene, der følger af det europæiske standardiseringssamarbejde som led i gennemførelsen af EF's indre marked, herunder særlig certificering og virksomheders kvalitetsstyringssystemer.

Teknologirådsprogrammet for ledelse og samarbejde styrkes gennem en ny uddannelsesindsats i de enkelte brancher tilrettelagt i samarbejde med arbejdsgivere og brancheorganisationer, fagbevægelse og rådgivere m.v.

Det eksisterende netværksprogram for samarbejde mellem mindre og mellemstore virksomheder styrkes.

Fornyelsespuljer: Til fremme af produktudvikling og efteruddannelse af medarbejdere etableres forsøgsordning med tilbud om rådgivning m.v. til virksomhederne via bl.a. de teknologiske informationscentre. Virksomhederne motiveres til at afsætte særlige fornyelsespuljer med henblik på dette formål.

Ad 5. Dansk forskning og produktudvikling på internationalt niveau.

Der etableres en ny udviklingsordning for forskning og produktudvikling. Ordningen koordineres med andre finansielle kanaler: Dansk Udviklingsfinansiering og institutionelle investorer. Ordningen baseres på fleksible midler: Indskud af aktiekapital, lån, garantier, udviklingskontrakter, tilskud m.v.

Der udarbejdes teknologiske udviklingsprogrammer for national »matchning« bl.a. ved deltagelse i internationale forskningsprogrammer.

Forskningsarbejdet styrkes: Der oprettes en ny grundforskningsfond med årlig bevillingsramme på 200 mio. kr. til fremme af udvalgte større forskningsprojekter. Som led i grundforskningsindsatsen afsættes en ekstrabevilling under Undervisningsministeriet samt midler til styrkelse af sektorforskningen inden for prioriterede forskningsområder.

Der tages initiativ til opbygning af fire internationalt anerkendte forskningscentre i Danmark. Udenlandske forskeres muligheder for at deltage heri styrkes gennem en særlig skatteordning. Forskningsmiljøerne bør samles om:

- fødevarer og fødevareforædling

- lægemidler og medikoteknik

- en ny miljøteknologi

- energiproduktionssystemer.

Dansk deltagelse i internationale forskningsprogrammer styrkes med særligt henblik på ESPRIT, EUREKA, BRITE m.v. Der afsættes en økonomipulje til støtte for virksomheders og institutters forundersøgelser som grundlag for deltagelse i den internationale forskningsindsats.

Teknologi-/forskningsattacheer udstationeres målrettet til kontaktetablering og formidling af informationer til virksomheder og institutter.

Ad 6. Miljø- og energiinvestering.

Der afsættes særlige midler til et miljøteknologisk udviklingsprogram for renere teknologi og mere ressourcebesparende teknologi samt udnyttelse af den eksportmæssige viden om miljørigtig produktionsteknologi.

Energipolitik: Der iværksættes en særlig målrettet indsats for kraftvarmeudbygning i hovedstaden. Et sammenhængende investeringsprojekt udformes, så det bliver attraktivt for såvel husejere som lejere m.fl.

For såvel energi- som miljøinvesteringer skabes muligheder for realkreditfinansiering.

Ad 7. Iværksætterreform.

Den nuværende iværksætterydelsesordning under Arbejdsministeriet omlægges, og en del af beløbsrammen overflyttes til en iværksætterreform administreret under Industriministeriet. Det vil være et vilkår for at modtage iværksætterydelsen, at iværksætteren har deltaget i et uddannelsesforløb, og der etableres særskilt konsulenttilbud vedrørende vurdering af projekter og markedsmuligheder. Der gennemføres en forsøgsordning i et antal regioner med tilbud om udviklingsselskaber for iværksættere med eksportpotentiale.

Ad 8. Amtskommuners og kommuners erhvervsudvikling.

Amtskommuners og kommuners samarbejde med private virksomheder styrkes. Der skabes nye rammer for fælleskommunale udviklingsselskaber og kommunale iværksættercentre.

Der tages initiativ til nye samarbejdsaftaler med amtskommunerne om etablering af regionale erhvervsudviklingsprogrammer og udviklingspuljer med henblik på en bedre regional koordinering af den samlede indsats.

For hovedstadsområdet etableres det planlagte udviklingsselskab med det nødvendige samarbejde med institutionelle investorer og erhvervsvirksomheder. I samarbejde med Københavns Kommune og de øvrige kommuner i Københavns Amt tages initiativ til at få lagt et grundlag for hovedstaden som et nordisk vækstcentrum.

Egnsudviklingsindsatsen genetableres med udgangspunkt i egnsudviklingskontoret i Silkeborg. Der gennemføres en særskilt indsats over for regioner med særlig høj arbejdsløshed og særskilt erhvervsudviklingsbehov. Samtidig iværksættes særlige initiativer, der kan fremme øsamfundenes beskæftigelse og økonomi.

Midler fra EF's strukturfonde, regionalfonden og socialfonden anvendes mere målrettet i en tæt sammenhæng med den aktive regionale erhvervs- og uddannelsesindsats.

Ad 9. Infrastrukturinvesteringer.

Der tages initiativ til etablering af et nyt infrastrukturselskab på basis af kapitalindskud fra eksterne investorer og fremskyndet anlægslovgivning, som kan fremskynde de nødvendige infrastrukturinvesteringer i Danmark, herunder opbygge finansieringsrammer for en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige, havneudbygning, betydelige fornyelsesinvesteringer i kommunernes kloaksystem m.v.

På baggrund af anlægslovgivningen skabes mulighed for nye former for statslig finansiering af udbygning af det danske vejnet på de afgørende hovedstrækninger til styrkelse af bl.a. erhvervsudviklingen.

Ad 10. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes gradvis.

Til yderligere styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne gennemføres som foreslået i Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem- og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B 28) en gradvis nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten.

Selskabsskatten nedsættes for 1991 til 38 pct. og for indkomståret 1992 til 36 pct. Virksomhedsskatten nedsættes ligeledes gradvis, idet det forudsættes, at reglerne for udtræk m.v. opstrammes og præciseres. Den samlede lettelse udgør for 1991 1,2 mia. kr. og for 1992 2,1 mia. kr.

Finansieringen tilvejebringes som forudsat inden for rammerne af de finansieringselementer, der er indeholdt i Socialdemokratiets ovennævnte beslutningsforslag af 15. november 1990 vedrørende skatteomlægninger m.v. (B 28).

Bilag 1

Aktiv erhvervspolitik - finansieringsoversigt --------------------------------------------------------------------~ Garanti FL91 1992 ramme Investerings~ mio. kr. mio. kr. mio. kr. samarbejde --------------------------------------------------------------------~ 1a.Udenrigshandelsmedarb. 50 50 - - b. Eksportkreditgaranti, 100 100 5.000 - Østeuropa c. IØ, udbygning 50 50 100 + d. Østersø-samarb. initiati - - - 2a.Ny udenrigshandelsorg. 10 10 - b. Eksportfremme, markedsud. 150 200 - c. Handelshuse, forsøg 20 - 100 + 3a.Industrikomplekser m.v. 25 25 b. Off./privat systemeksport 10 10 100 + - systemeksport cirk. - indtægtsdækket cirk. - udviklingskontrakter - uddannelse/A/S 4a.Teknologisk service 50 50 + b. Kvalitetsudvikling 30 30 + c. Ledelse og samarbejde, forsøg 15 15 d. Netværk/eksportsamarbejde 50 50 100 + e. Fornyelses-/udd.puljer 5a.Forskning og produktud- vikling. Nyordning 100 100 500 DUF(* 1) m.fl. b. TUP 50 + c. Internationale forsknings- centre, forskere (skat) 20 20 d. Ny grundforskningsfond og styrkelse af forskning i øvrigt 275 275 - e. Deltagelse i internationale forskningsprogrammer 10 10 f. Teknologi/forsknings- attacheer 15 15 6. Miljø- og energipolitik 50 50 realkredit m.v. 7. Iværksætterreform + 8. Amtskommuners og kommuners erhvervsudvikling 50 50 + a. Fælleskommunale udviklingsselskaber + b. Iværksættercentre c. Regionale erhvervsudvik- lingsprogrammer, udviklings- puljer d. Hovedstadsområdet (statsarealer) + e. Regionalpolitik, Egnsudvikl.kontor f. EF's strukturfonde 9. Infrastrukturinvesteringer - - Invest realkredit a. Projektfinansiering, infrastrukturselskab + b. Veje, utrad. finansiering + 10.Nedsat selskabs- og virksomhedsskat2) 1.200 2.100 --------------------------------------------------------------------~ I alt 2.280 3.260 5.900 Invest --------------------------------------------------------------------~

1) Dansk Udviklingsfinansiering.

2) Finansieres inden for rammerne af de finansieringselementer, der er indeholdt i Socialdemokratiets beslutningsforslag af 15. november 1990 om reallønssikring gennem lettelser til børnefamilier og lettelser for mellem- og lavindkomstgrupper samt styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne (B 28).

Versioner

1. 1990-11-20