Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00030@1990-11-20/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til

lovgivning, der sikrer opnåelse af følgende målsætninger:

1. Plads til alle unge i ungdoms- og erhvervsuddannelserne, herunder sikkerhed for, at aftalen og lovgivningen om garanti for lære- og praktikpladser føres effektivt ud i livet.

2. Hurtig afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser.

3. Flere beskæftigelsestilbud til de unge gennem en sammenhængende jobskabelsesordning, hvorved det sikres, at alle unge kan tilbydes uddannelse eller arbejde.

4. Øget voksen- og efteruddannelsesindsats og i forbindelse hermed indførelse af en gradvis ret til uddannelse med dagpenge efter 5 års medlemskab af en a-kasse.

5. Gennemførelse af en tryghedsreform på arbejdsmarkedet og stop for virksomheders misbrug af dagpengesystemet i forbindelse med hjemsendelse m.v. og med supplerende dagpenge.

6. Merudgifterne i forbindelse med den øgede uddannelses- og beskæftigelsesindsats finansieres dels gennem lavere offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, dels gennem et nyt solidarisk arbejdsmarkedsbidrag, der erstatter det nuværende AUD-bidrag.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forudsætningen for, at Danmarks store problemer med arbejdsløshed og gældsætning kan løses, er, at der gøres en aktiv indsats, som sikrer uddannelse og arbejde til de unge, en kraftig forøgelse af voksen- og efteruddannelsen samt struktur- og tryghedsforbedrende reformer på arbejdsmarkedsområdet.

I de kommende år sker der et kraftigt fald i ungdomsårgangenes størrelse. Med en forbedret økonomisk udvikling i Danmark vil der i løbet af ganske få år opstå mangel på uddannede unge på alle niveauer.

Det er således både menneskeligt og samfundsøkonomisk spild, at unge i dag forhindres i at gennemføre en kvalificerende uddannelse. Det gælder både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

For at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor ungdomsårgangene falder, er det også vigtigt at satse massivt på øget voksen- og efteruddannelse, ellers er der risiko for, at et økonomisk opsving umuliggøres af flaskehalsproblemer, der resulterer i inflation og forringet konkurrenceevne.

Derfor må den nødvendige lovgivning vedtages hurtigt, så reformerne kan iværksættes allerede i 1991. Udbygningstakten for den foreslåede uddannelses- og beskæftigelsesindsats svarer til anbefalingerne i rapporten fra de netop afsluttede firepartsforhandlinger.

I arbejdsmarkedspolitikken har regeringen gennemført omfattende nedskæringer i arbejdsformidlingen. Det har derfor ikke været muligt at yde en tilstrækkelig og kvalificeret service over for de ledige. En af konsekvenserne heraf har været, at forliget om arbejds- og uddannelsestilbud ikke har kunnet efterleves i praksis. Hvis de planlagte yderligere nedskæringer gennemføres, vil arbejdsformidlingen reelt være reduceret med 25 pct. i perioden 1989-92. Derfor må arbejdsformidlingen styrkes.

De konkrete lovforslag udformes ud fra de retningslinjer, som anføres nedenfor.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Flere pladser på ungdomsuddannelserne

I 1991 udvides antallet af pladser på ungdomsuddannelserne med 2.000.

Fri adgang til erhvervsuddannelserne

Fra 1991 er der som følge af erhvervsuddannelsesreformen fri adgang til erhvervsuddannelserne.

Det er usikkert, hvor stor en kapacitetsudvidelse der er nødvendig. Regeringen forventer, at pladsantallet skal udvides med 4.000 i 1991 stigende til 5.300 i 1992. Dertil kommer et skønnet behov for nye erhvervsuddannelser og særlige voksenuddannelsesforløb på i alt 1.500 pladser i 1991 stigende til 1.800 pladser i 1992.

Hvis de afsatte midler ikke anvendes til flere erhvervsuddannelsespladser, skal de ikke anvendte midler i stedet anvendes til den generelle jobskabelsesindsats for de unge.

Ad punkt 2

Afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser

I forbindelse med lære- og praktikpladsaftalen oprettes i 1990 1.450 ekstra pladser i de videregående uddannelser.

I 1991 og i 1992 oprettes yderligere 7.500 ekstra pladser i hvert af årene. Pladserne oprettes primært inden for de længerevarende uddannelser, men også inden for de kortere uddannelser, som der vil være et stigende behov for, eksempelvis på pædagogområdet.

Omkostningerne ved oprettelsen af uddannelsespladserne kan begrænses gennem udnyttelse af ledig bygnings- og lærerkapacitet på gymnasie- og HF-området. Desuden kan der opnås betydelige bidrag ved generelle effektiviseringer i uddannelsessystemet.

Ad punkt 3

Jobskabelse og beskæftigelsestilbud til unge

I 1991 afsættes 275 mio. kr. til en øget beskæftigelsesindsats for unge, og i 1992 udvides merindsatsen til ca. 450 mio. kr.

I 1991 anvendes en væsentlig del af merindsatsen til flere pladser på produktionsskoler og daghøjskoler. Behovet anslås til 2.250 helårspladser/4.500 forløb.

Sammen med den forøgede uddannelsesindsats og opfyldelse af aftalen om praktikpladsgaranti skal den øgede beskæftigelsesindsats sikre, at alle unge kan tilbydes et kvalificerende job- og/eller uddannelsesforløb efter få måneders ledighed.

Der gennemføres en jobskabelsesreform med større frihed for kommunale initiativer.

Ad punkt 4

Øget voksen- og efteruddannelsesindsats

Det er målet over 5 år at udvide voksen- og efteruddannelsesindsatsen med 50.000 helårspladser:

- Der gennemføres en strukturreform, hvor de regionale arbejdsmarkedsmyndigheder får ansvaret for at sikre kvalificerede arbejds- og uddannelsestilbud og tildeles yderligere ressourcer til en forstærket uddannelsesindsats.

- Uddannelser efterspørges i øget omfang efter en licitations- og købsmodel fra alle relevante udbydere af uddannelser. I forbindelse hermed gives der mulighed for, at ledig lærer- og bygningskapacitet i folkeskoler, gymnasier og HF anvendes til almen voksenuddannelse.

- Arbejdsformidlingen styrkes gennem flere ressourcer, afbureaukratisering, regelforenkling, bedre virksomhedskontakt og frikommuneforsøg.

- Arbejdsmarkedsuddannelserne udvides gennem en merbevilling, der sikrer genopretning til kapacitetsniveauet i 1988, svarende til ca. 4.500 flere kursusuger eller godt 10 pct. flere end forudsat i finanslovforslaget for 1991. Desuden gennemføres effektiviseringer på 10 pct. over 2 år.

- Der udvikles nye tilbud i form af omskolingsordninger i forhold til både den private og den offentlige sektor.

- Der gennemføres en generel voksenuddannelsesreform, så både beskæftigede og ledige lønmodtagere med 5 års a-kasse-anciennitet får ret til uddannelse med dagpenge i op til 2 år uden tab af dagpengerettigheder. Målet er, at ordningen kan udbygges med ret til uddannelsesorlov for de beskæftigede.

- For at fremme virksomhedernes efteruddannelsesindsats og omstillingsevne og for at øge de ansattes tryghed sigtes der på at etablere virksomhedsinterne fornyelses- og omstillingspuljer.

- Finansiering sker gennem aftalemæssigt fastsatte arbejdsgiverbidrag. Anvendelse af midlerne forudsætter enighed mellem ansatte og ledelse.

Ad punkt 5

Begrænsning af hjemsendelsesledighed

- Beregningsmæssigt omlægges dagpengeugen fra 6 dage til 5 dage uden ændring i den samlede dagpengedækning.

- Fra 1991 erstattes den nuværende arbejdsgiverbetaling for 1. ledighedsdag af en generel afskedigelsesgodtgørelse til alle lønmodtagere svarende til maksimale dagpenge.

Når der er indhøstet konkrete erfaringer med hensyn til adfærdstilpasning, kan det overvejes at udvide afskedigelsesgodtgørelsen til 2 dage.

- Fra 1991 erstattes de nuværende dagpenge til forsikrede for 2.-5. ledighedsdag af et generelt kompensationsbeløb svarende til maksimale dagpenge.

- Kompensationsbeløbene udbetales af a-kasserne, men finansieres via en udligningsfond. Udligningsfonden finansieres gennem:

a) bidrag fra offentlige og private arbejdsgivere efter antal ansatte.

b) et særligt obligatorisk bidrag fra a-kasse-forsikrede, der maksimalt kan udgøre 300 kr. pr. år pr. forsikret. I takt med, at hjemsendelsesledigheden reduceres, nedsættes dette medlemsbidrag tilsvarende. Det særlige bidrag skal ses i sammenhæng med, at det almindelige a-kasse-bidrag nedsættes med 1.300 kr., jf. det samtidig hermed fremsatte beslutningsforslag nr. B 28, punkt 8. Der sker således en reel nedsættelse på mindst 1.000 kr.

c) et eventuelt statsligt overgangsbidrag, der kan aftrappes over 2 år.

Som følge af regelforenkling, bl.a. ved, at der ikke skal foretages dagpengeberegning for første uges ledighed, kan a-kassernes administrationsbidrag reduceres, samtidig med at der frigøres ressourcer til en bedre uddannelses- og beskæftigelsesvejledning.

Begrænsning af deltidsbeskæftigelse og supplerende dagpenge

Der er behov for at sikre et større udbud af fuldtidsstillinger og begrænse arbejdsgivernes tilskyndelse til at ansætte fuldtidsforsikrede på fast nedsat arbejdstid med samtidig udbetaling af supplerende dagpenge.

En sådan begrænsning kan gennemføres ud fra følgende retningslinjer:

a) Fuldtidsforsikrede kan ikke pålægges at påtage sig deltidsarbejde, medmindre der udbetales supplerende dagpenge.

b) I forbindelse med alle ansættelser på fast nedsat tid udsteder arbejdsgiveren en erklæring, som dokumenterer ansættelsesvilkårene.

c) Efter en sammenhængende periode på 1 måneds udbetaling af supplerende dagpenge opkræves et særligt dagpengebidrag fra de arbejdsgivere, hos hvem de pågældende lønmodtagere er beskæftiget. Bidraget kan f.eks. være 500 kr. pr. måned. Den første måned er bidragsfri for arbejdsgiveren for at undgå problemer i forhold til vikaransættelser m.v. Ansvaret for betaling af bidraget skal være et rent mellemværende mellem arbejdsgiverne og det offentlige.

d) Den gældende 78-ugers-regel vedrørende fuldtidsarbejdstilbud til deltidsansatte med supplerende dagpenge fastholdes.

Udbetaling af supplerende dagpenge i forbindelse med fast nedsat tid er primært udbredt inden for det offentlige.

I den udstrækning man via aftaler og lovgivning kan ændre ansættelsesforholdene i retning af flere fuldtidsstillinger, kan der være grundlag for at undlade den skitserede bidragsordning eller eventuelt modificere ordningen.

Sådanne muligheder skal undersøges i trepartsforhandlinger mellem regeringen og offentlige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, før et konkret lovforslag fremsættes.

Generel tryghedsreform

Ud over de nævnte tryghedsforbedrende forslag igangsættes forhandlinger med henblik på en generel ansættelses- og afskedigelseslovgivning med længere opsigelsesvarsler, betalt uddannelse/omskoling i opsigelsesperioden og forbedrede regler i forbindelse med kollektive afskedigelser.

Versioner

1. 1990-11-20