Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19901BA00033@1990-11-22/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til:

1. At lade udarbejde en samlet dansk plan for en hurtig udbygning af samarbejdet blandt landene omkring Østersøen bl.a. med udgangspunkt i de nordiske landes samarbejde og med målsætningen om at etablere et egentligt Østersøråd.

2. At lade udarbejde konkrete forslag til ændring og hurtig forbedring af Østersøkonventionen til fremlæggelse forud for næste ministerkonference i Østersøkonventionen i 1992.

Forslagene skal omfatte følgende:

a. Formålet med konventionen skal præcisere, at forureningen skal mindskes i stadig stigende omfang med det formål at skabe en økologisk bæredygtig udvikling.

b. Aftalerne skal gøres bindende.

c. Renere teknologi og »forsigtighedsprincippet« skal gøres til de styrende principper.

d. Sekretariatet skal styrkes og forpligtes til at fremsætte forslag i overensstemmelse med den styrkede formålsformulering.

e. Der aftales faste ministerrådsmøder.

f. Der afholdes et årligt parlamentarikermøde.

g. Folkelige organisationer og miljøorganisationer får observatørstatus.

h. Der etableres en fond for renere teknologi eventuelt i samarbejde med Nordisk Investeringsbank.

Folketinget indkalder til:

3. Parlamentarikermøde med deltagelse af alle medlemslandene i Østersøkonventionen for at drøfte status for miljøsituationen i Østersøen og planer for ændring af Østersøkonventionen.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Regionalt samarbejde bør i de kommende år spille en stadig større rolle i Europa. I vor del af verden er det oplagt at satse på opbygningen af et regionalt samarbejde blandt landene omkring Østersøen. Udgangspunktet bør naturligvis være det eksisterende regionale samarbejde i Nordisk Råd. Endvidere skal det eksisterende samarbejde i Østersøkonventionen udvides, samtidig med at der skabes nye samarbejdsstrukturer blandt Østersølandene.

Perspektivet er, at Østersøregionen kan udvikle sig til et nordligt vækstområde i Europa. Samtidig skal det sikres, at væksten i antallet af arbejdspladser, i produktion af varer og tjenesteydelser - for bl.a. at afhjælpe den akutte mangelsituation i de tre baltiske lande, Polen og Sovjet - sker på en sådan måde, at der tillige skabes et renere miljø. Dette er en meget vanskelig opgave, og derfor skal en udbygning af miljøsamarbejdet have en høj prioritet i en samlet plan for skabelsen af en samarbejdende Østersøregion.

Samarbejdet skal omfatte alle lande rundt om Østersøen, således at Polen, Sovjetunionen, Estland, Letland og Litauen skal deltage sammen med Finland, Sverige og Danmark. Fra Tyskland bør de 2 tyske delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern deltage. Norge skal deltage i sin egenskab af nordisk land, selv om Norge ikke i dag er medlem af Østersøkonventionen. Det bør tilstræbes, at Sovjetunionen repræsenteres af et regionalt organ for Leningradregionen. De øvrige nordiske lande kan deltage som observatører.

Ideen er, at planen skal fremme en proces, der fører til dannelsen af et egentligt Østersøråd. Dette råd skal behandle alle forhold, der har betydning for medlemslandene/regionerne. Udgangspunktet skal være at skabe et renere miljø. Dermed skabes forudsætningerne for også at udvikle et erhvervsmæssigt og kulturelt dynamisk område. Dynamoen i denne proces foreslås at blive en ændret Østersøkonvention, således at forbedringen af miljøet som fælles projekt hurtigt kan trække andre samarbejdsområder med sig. En ændring af konventionen bør kunne vedtages allerede i 1992.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

En dansk plan skal indeholde både en analyse af muligheder og forslag til konkret handling på en lang række områder. Det gælder erhvervsudvikling, trafikudvikling, kulturelt samarbejde, uddannelsessamarbejde, miljøsamarbejde, jf. ad 2, telekommunikation, teknologisk samarbejde m.m.

En plan vil i første omfang ikke kunne vise alle løsninger, men måske i højere grad stille forslag om, hvilke problemstillinger der bør søges yderligere belyst, eller hvilke initiativer der bør tages i en større sammenhæng.

Det er således vigtigt for forslagsstillerne, at det nøje undersøges, i hvor høj grad projekter m.m. iværksat af Nordisk Råd kan udstrækkes til Østersølandene eller nogle af Østersølandene. På samme måde kan Europaprojekter og EF-programmer indgå.

Under udarbejdelse af planen opfordres regeringen til at holde tæt kontakt med Folketinget og eventuelt i samarbejde med de af Folketinget nedsatte udvalg at afholde høringer med deltagelse af forskellige organisationer m.m.

Samtidig forudsættes det, at regeringen orienterer de øvrige Østersølande om, at man arbejder på et sådant projekt.

Ad 2

Den vigtigste opgave i forbindelse med Østersøen er i de kommende år - ligesom i øvrigt i det meste af verden - at forene udviklingen af produktion med en konsekvent løsning af miljøproblemerne. Det er åbenlyst, at de mest akutte miljøproblemer i det tidligere Østeuropa og Sovjet skal og kan formindskes kraftigt ved indførelse af moderne teknologi både i selve produktionen og via rensningsteknologi. Men lige så klart bør det være, at denne løsning ikke er det længerevarende svar. I løbet af de næste 10 år skal produktionen omstilles til »ren teknologi« og »forsigtighedsprincippet« indføres i lovgivningen. En vækst i f.eks. Polens, Estlands, Letlands, Litauens og Sovjets økonomier vil kunne føre til en forøgelse af den samlede forurening ved årtiets slutning, hvis vi ikke allerede fra starten indser, at den nødvendige satsning på produktion skal kobles sammen med disse overordnede principper og føre til udvikling af helt nye teknologier samt udvikling af arbejdsmetoder og produktionsmetoder, der ikke fører til forurening.

Derfor anser SF skabelsen af en ny Østersøkonvention for en nødvendig krumtap - også i en erhvervsøkonomisk satsning i Østersøområdet.

Den eksisterende Østersøkonvention blev etableret i begyndelsen af 70'erne, hvor miljøbevidstheden første gang brød igennem internationalt.

Men de sidste 10 år har det været klart, at konventioner af denne type ikke kan klare de nødvendige opgaver. Det har i Østersøområdet været yderligere understreget af, at de tidligere ikkedemokratiske lande har medvirket ved underskrivelsen af aftaler (selv indgribende aftaler som 50 pct. reduktion af udledningerne inden år 1995), men næsten intet selv har foretaget sig for at leve op til disse målsætninger.

Miljøsituationen i landene rundt om Østersøen er ganske alvorlig, både når det gælder luftforureningen, luftforureningens betydning for forureningen af vandmiljøet og forureningen af vandmiljøet fra spildevandsafløb m.m. I Rapport til Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den 16.-18. oktober 1989 hedder det bl.a.:

»På næstan hælften av egentliga Østersjøns botten - en nærmare 100.000 kvadratkilometer stor yta - ær bottendjuren praktiskt taget borta. Bottnarna ær næstan helt døda. Øver stora bottenområden i havets djuphålor ær syret helt borta och har ersatts av giftigt svavelvæte. Æven i andra delar av Østersjøn ær syresituationen alarmerande. I exempelvis Kattegatt uppstår numera regelbundet svår syrebrist varje høst.

Stora algblomningar blir allt vanligare i Kattegatt och de danska sunden och det mesta talar før att en omfattande eutrofiering æger rum. Nærsalthalterna har økat mycket kraftigt sedan 1960-talet.

Høga tungmetallhalter uppmæts i sedimenten, trots att utslæppen minskat.

Klorerat organiskt material i massafabrikernas blekeriavlopp har visat sig spridas storskaligt. De ingående substanserna har en spridning som ær hundretals gånger større æn spridningen av DDT och PCB någonsin varit. Blekerisubstanser återfinns i sedimenten och har också orsakat svåra skador på fisk och bottendjur i områden runt utslæppen.

Dioxinhalterna i fet fisk från Østersjøn respektive i feta vævnader hos skaldjur från Kattegatt/Skagerrak ær så høga att æven måttlig konsumtion av dessa innebær ett større dioxinintag æn vad som torde vara acceptabelt før mænniskan i længden.

Oljeutvinning sker redan i viss skala i sødra Østersjøn. Omfattande prospekteringsborrningar gørs nu av bl.a. Sverige. Oro finns før miljøriskerna med utøkad oljeutvinningsverksamhet i ett så kænsligt ekosystem som Østersjøn.«

Der er brug for omfattende handling her og nu. Mange initiativer er i gang, og det er ikke dette forslags opgave at prioritere disse initiativer. Derimod er forslaget et forsøg på at etablere et forum for den fremtidige koordinering af miljøindsatsen. Det bliver mere og mere åbenbart, at den ret spredte og ukoordinerede hjælp til Østeuropa på miljøområder bør koordineres på lidt længere sigt.

En udvidet Østersøkonvention vil kunne udstyres med den fornødne kompetence og styrke til at kunne foretage en sådan koordineret indsats. Her vil det blive muligt at foretage de nødvendige overvejelser af, hvordan indsatsen bør prioriteres m.m.

Østersøkonventionen skal skrives om til en konvention med et andet indhold. Forslag hertil skal den danske regering fremsende til de øvrige medlemslande i foråret 1991 i god tid inden ministermødet den 4.-7. februar 1992.

Der henvises bl.a. til anbefalingerne fra »Final Document« fra Nordiska Rådets internationale konferens om havsføroreningar den 16.-18. oktober 1989.

SF foreslår Østersøkonventionen forstærket efter følgende principper:

Nyt formål

Konventionen skal i sit formål præcisere, at de deltagende lande er forpligtet til i et stadig stigende omfang at begrænse forureningen af Østersøen med det formål at skabe en økologisk bæredygtig udvikling.

Styrket sekretariat

Sekretariatet skal styrkes således, at dette kan leve op til konventionens stærkere forpligtelser. Sekretariatet skal være forpligtet til at fremsætte de forslag, som man ud fra en videnskabelig indsigt mener er nødvendige. Sekretariatet skal forestå en overnational overvågning. Det skal være muligt at kigge landene over skulderen, og der skal afleveres en afrapportering til ministerrådet og parlamentarikerforsamlingen.

Faste ministermøder

Der afholdes f.eks. halvårlige ministermøder, hvor det bliver muligt at følge gennemførelsen af allerede vedtagne foranstaltninger samt vedtagne nye.

Faste parlamentarikermøder

Der etableres faste parlamentarikermøder, der een gang årligt diskuterer arbejdet i konventionen, herunder rapporterne fra sekretariatet. Parlamentarikerforsamlingen kan fremsætte forslag til ministermøderne.

Græsrodsforum

Folkelige organisationer og forskellige miljøorganisationer får en observatørstatus i konventionen med ret til at fremføre synspunkter forud for parlamentarikerforsamlingens møder.

Renere teknologi og forsigtighedsprincippet

»Forsigtighedsprincippet« og begrebet renere teknologi gøres til de styrende i konventionen.

Fond for renere teknologi

For at sikre gennemførelsen af forsigtighedsprincippet og omstilling til renere teknologi skal konventionen udstyres med økonomisk magt. Landene skal bidrage til en fond for teknologioverførsel, og der skal iværksættes forsknings- og og udviklingsprojekter, gerne som Eureka- eller EF-forskningsprojekter. Landene bidrager med et årligt beløb i forhold til velstandsniveauet. Fonden bør etableres med beløb, der overføres fra landenes militærbudgetter - fra militær til miljø.

Bidraget til fonden beregnes som en fast del af landenes bruttonationalprodukt, idet der gives en rabat i forhold til landenes reduktion af militærudgifterne.

Bindende regler

Aftalerne gøres bindende. Det betyder, at lande, der ikke gennemfører de vedtagelser i konventionen, som de har forpligtet sig til, bliver udsat for kritik samt sanktioner bl.a. i begrænsning af udnyttelse af fondens økonomiske muligheder.

Ad 3

SF opfordrer Folketinget til at tage initiativ til at afholde en parlamentarikerkonference i forbindelse med næste ministermøde i Østersøkonventionen. Dagsordenen bør indeholde en aktuel statusrapport om miljøsituationen samt forslag til ændring af konventionen i retning af et mere forpligtende miljøsamarbejde.

Folketingets Miljøudvalg har tidligere arbejdet med sådanne planer, bl.a. efter at 4 medlemmer af Miljøudvalget havde deltaget i en miljøkonference i Moskva i 1989. Det er vigtigt, at parlamentarikere også indgår i drøftelser om stærkere miljøsamarbejde, og at den type initiativer ikke kun overlades til ministre og embedsmænd.

Versioner

1. 1990-11-22