Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199022K00030@1991-05-22/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 35 K, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, og som driver skadesforsikringsvirksomhed, gælder 2.-8. punktum samt stk. 3-5, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret.«

2. I § 35 K indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstbeskatningsloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, og som driver livsforsikringsvirksomhed, gælder 2. og 3. punktum samt stk. 3-5, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. For fast ejendom, aktier samt fordringer og gæld træder den bogførte værdi ved afslutningen af det regnskabsår, der afsluttes forud for overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen. Ved den bogførte værdi forstås den værdi, aktiver og gæld er optaget til i det regnskab, der er aflagt i henhold til forsikringslovgivningen og godkendt af Finanstilsynet.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lov nr. 889 af 29. december 1989 blev der fra indkomståret 1991 indført skattepligt for gensidige forsikringsselskaber, både skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber.

I forbindelse med denne skattepligt blev der indført overgangsregler for opgørelse af de skattepligtige kapitalgevinster, idet selskaberne som indgangsværdi kunne vælge at bruge anskaffelsesværdi eller aktuel værdi. Denne metode forhindrede beskatning af urealiserede avancer og er i overensstemmelse med praksis de senere år ved udvidelse af skattepligten.

Reelt havde disse overgangsregler kun betydning for skadeforsikringsselskaber, idet livsforsikringsselskabers eventuelle selskabsskat modsvares af en tilsvarende nedsættelse af realrenteafgiften, jf. bestemmelsen i § 6 i realrenteafgiftsloven. Gensidige forsikringsselskaber vil i sagens natur ikke være sambeskattet.

SF reagerede derfor ikke over for de foreslåede og vedtagne overgangsregler.

Regeringen har imidlertid nu bebudet at ville fremsætte forslag om, at gensidige forsikringsselskaber kan omdannes til aktieselskaber uden skattemæssige konsekvenser og med brug af successionsprincippet. Af det før valget fremsatte lovforslag nr. L 39 (forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.) fremgik endvidere, at der skal skabes mulighed for at danne egentlige forsikringskoncerner bestående af både livs- og skadesforsikringsselskaber samt investeringsselskaber. Det er derfor nu af betydning, hvorledes overgangsreglerne for livsforsikringsselskaberne er udformet.

Dette blev også tydeligt demonstreret ved omdannelsen af Statsanstalten for Livsforsikring til aktieselskab og statens salg af aktierne til Baltica, hvor det ifølge dagspressen tilsyneladende var Statsanstaltens store - kunstigt skabte - skattemæssige underskud, der var det væsentligste aktiv.

Som anført er princippet om valg af den aktuelle værdi som indgangsværdi ved skattepligtens start et udmærket princip for skadesforsikringsselskaber.

Når det ikke er et rimeligt princip for livsforsikringsselskaber, skyldes det, at størstedelen af det regnskabsmæssige kapitalkafkast, herunder kapitalgevinster, henlægges til fordel for de forsikrede. Disse henlæggelser er skattemæssigt fradragsberettigede i henlæggelsesåret. Men disse henlæggelser beregnes ud fra de regnskabsmæssige værdier.

Får et livsforsikringsselskab således mulighed for skattemæssigt at vælge en højere værdi for aktiverne end den regnskabsmæssige værdi, vil der de kommende år efter skattepligtens indtræden blive konstateret nogle regnskabsmæssige kapitalgevinster, der ikke er skattepligtige, men i det omfang disse kapitalgevinster henlægges til fordel for de forsikrede (bonustilskrivning), vil denne henlæggelse være skattemæssigt fradragsberettiget.

Der vil derfor opstå skattemæssige underskud, der stort set svarer til forskellen mellem indgangsværdierne og de bogførte værdier. I det omfang disse underskud gennem sambeskatning med skadesforsikringsselskaber og investeringsselskaber kan udnyttes til fradrag i disse selskabers skattemæssige overskud, vil dette hul i overgangsreglerne altså koste skattekroner.

Det foreslås derfor at justere overgangsreglerne nu.

Da SF ikke er klar over, hvornår og hvordan regeringen vil genfremsætte lovforslag nr. L 39, har SF valgt at fremsætte et selvstændigt lovforslag om ændringen af overgangsreglerne pr. 1. januar 1991, således at dette skærpende lovforslag er fremsat inden ikrafttræden af reglerne i lov nr. 889 af 29. december 1989.

Administrative og provenumæssige konsekvenser

De forslåede regler vil medføre administrative lettelser, idet der bliver tale om let tilgængelige og entydigt fastsatte overgangsværdier.

Ud fra 1989-regnskaberne og skøn over værdiudviklingen i 1990 skønnes lovforslaget at forhindre fremkomsten af kunstige skattemæssige underskud på ca. 2.500 mio. kr. de kommende skatteår. I det omfang disse underskud ville være brugt til at nedbringe den skattepligtige indkomst i sambeskattede selskaber, vil der således fremkomme et provenu i selskabsskat.

Da regeringen tydeligvis har overvurderet skatteprovenuet af indførelsen af skattepligten for de gensidige forsikringsselskaber, medfører lovforslaget som sådant ikke et provenu i forhold til finanslovsforslagsskønnet for selskabsskatten for 1991 og 1992, men forhindrer altså, at mindreprovenuet bliver større.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at de i 1989 vedtagne overgangsregler for indtræden af skattepligt for gensidige forsikringsselskaber kun skal gælde for de selskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed.

Til nr. 2

Der indsættes en ny bestemmelse, der fastsætter overgangsreglerne for de gensidige livsforsikringsselskaber, der fra 1991 bliver omfattet af skattepligten.

Det foreslås her, at der som overgangsværdi skal bruges de bogførte værdier, det vil sige de regnskabsmæssige værdier af aktiver og gæld, således som de er fastsat i det sidst aflagte officielle regnskab forud for skattepligtens indtræden, og således som de er fastsat efter forsikringslovgivningens regler og godkendt af Finanstilsynet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft fra indkomståret 1991.

Dette svarer til overgangsskatteåret for bestemmelserne i § 35 K, således som de blev vedtaget ved lov nr. 889 af 29. december 1989.

Versioner

1. 1991-05-22