Gelex

1990 LSF 130 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFT AF BRUGTE BILER, OMLÆGNING AF MILJØFRADRAG M.M.)

GældendeVersion 1991-06-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199022K00130@1991-06-07/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.«

2. § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, affattes således:

»a) køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel,».

3. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter litra c som nyt litra d:

»d) busser, der er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16, og som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere,».

Litra d og e bliver herefter litra e og f.

4. I § 2, stk. 1, nr. 12, ændres »1991« til: »1994«.

5. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet.«

6. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

7. § 4 affattes således:

»§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 120 pct. af 1.501-12.500 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-7: 105 pct. af 34.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 120 pct. af 1.280-10.630 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 120 pct. af 1.090-9.070 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 120 pct. af 900-7.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 120 pct. af 720-5.940 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 120 pct. af 530-4.380 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 120 pct. af 340-2.820 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 120 pct. af 150-1.250 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 29.240 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 24.940 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 20.640 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 16.340 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 12.040 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 7.740 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 3.440 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.«

8. I § 5, stk. 1, ændres »Afgiften udgør 95 pct. af den afgiftspligtige værdi for følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport« til: »For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten«.

9. I § 5 a, stk. 1, ændres »udgør afgiften 60 pct. af den afgiftspligtige værdi.« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.«

10. § 5 a, stk. 2, sidste pkt., affattes således: »Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«

11. I § 6, stk. 1, ændres »udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten«.

12. I § 6, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra e«.

13. § 6, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«

14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«

15. I § 10, stk. 1, indsættes efter 2. pkt som nyt punktum:

»Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.«

16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæsigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

17. § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.«

18. § 11 og § 12 ophæves.

19. § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.«

20. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning«.

21. I § 19, stk. 2, indsættes efter »hæfter«: »ejeren eller«.

22. I § 21, stk. 1, ændres »ombygget eller genopbygget« til: »repareret eller ombygget«.

23. I § 29, stk. 2, nr. 1, ændres »genopbygning« til: »reparation«.

24. § 29, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) spørgsmål om, hvorvidt kravene til afgiftsfri reparation eller ombygning af køretøjer er opfyldt efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk. 3,».

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Er der i 5 år før lovens ikrafttræden af brugte importerede personkøretøjer og varevogne, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, betalt en højere afgift efter lovens §§ 11 eller 12 end den afgift, der skal betales efter § 4 som affattet ved denne lov, kan told- og skattevæsenet efter ansøgning tilbagebetale for meget betalt afgift. Tilbagebetaling sker til den, der har indbetalt afgiften. De nærmere regler for tilbagebetaling fastsættes af skatteministeren.

Stk. 3. Vurderingsforretninger kan, indtil en handelskyndig vurderingsmand er beskikket, udføres af 2 vurderingsmænd.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.«.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, affattes således:

»a) køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel,».

3. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter litra c som nyt litra d:

»d) busser, der er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16, og som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere,».

Litra d og e bliver herefter litra e og f.

4. I § 2, stk. 1, nr. 12, ændres »1991« til: »1994«.

5. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet.«.

6. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

7. § 4 affattes således:

§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 120 pct. af 1.501-12.500 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-7: 105 pct. af 34.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 120 pct. af 1.280-10.630 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 120 pct. af 1.090-9.070 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 120 pct. af 900-7.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 120 pct. af 720-5.940 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 120 pct. af 530-4.380 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 120 pct. af 340-2.820 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 120 pct. af 150-1.250 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 29.240 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 24.940 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 20.640 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 16.340 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 12.040 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 7.740 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 3.440 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.'.

8. I § 5, stk. 1, ændres »Afgiften udgør 95 pct. af den afgiftspligtige værdi for følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport« til: »For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten«.

9. I § 5 a, stk. 1, ændres »udgør afgiften 60 pct. af den afgiftspligtige værdi.« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.«.

10. § 5 a, stk. 2, sidste pkt., affattes således: »Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«.

11. I § 6, stk. 1, ændres »udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten«.

12. I § 6, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra e«.

13. § 6, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«.

14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«.

15. § 10, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 40 år gamle, jf. § 4, stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.«.

16. § 11 og § 12 ophæves.

17. § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.«.

18. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »,eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning«.

19. I § 19, stk. 2, indsættes efter »hæfter«: »ejeren eller«.

20. I § 21, stk. 1, ændres »ombygget eller genopbygget« til: »repareret eller ombygget«.

21. I § 29, stk. 2, nr. 1, ændres »genopbygning« til: »reparation«.

22. § 29, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) spørgsmål om, hvorvidt kravene til afgiftsfri reparation eller ombygning af køretøjer er opfyldt efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk. 3,».

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 1991.

Stk. 2. Er der i 5 år før lovens ikrafttræden af brugte importerede personkøretøjer og varevogne, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, betalt en højere afgift efter lovens §§ 11 eller 12 end den afgift, der skal betales efter § 4, som affattet ved denne lov, kan told- og skattevæsenet efter ansøgning tilbagebetale for meget betalt afgift. Tilbagebetaling sker til den, der har indbetalt afgiften. De nærmere regler for tilbagebetaling fastsættes af skatteministeren.

Stk. 3. Brugte køretøjer, der ikke er eller har været registreret i landet, men som inden lovforslagets fremsættelse enten er indført eller hvorom der er indgået bindende kontrakt i udlandet om levering, kan afgiftsberigtiges efter lovens § 11. Dokumentation for indførslen eller købet skal være indgivet til told- og skattevæsenet inden udgangen af 1991.

Stk. 4. Vurderingsforretninger kan, indtil en handelskyndig vurderingsmand er beskikket, udføres af 2 vurderingsmænd.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at ændre registreringsafgiftsloven på følgende punkter:

A. 1. Omlægning af miljøfradraget

Fra 1. april 1989 er der ydet et fradrag i afgiften for nye biler, der er godkendt af Justitsministeriet som miljøvenlige. Fradraget udgør 11.000 kr. for personbiler, 5.800 kr. for varebiler afgiftsberigtiget med værdiafgift og 1.200 kr. for hyrevogne og små sygetransportbiler. Fra 15. februar 1990 er der endvidere ydet et fradrag på 3.700 kr. for miljøvenlige campingbiler.

Fradragene svarer til afgiften af den gennemsnitlige merpris for det miljøvenlige udstyr på 6.100 kr. inkl. moms.

Med virkning fra den 1. oktober 1990 kan der imidlertid kun sælges nye personbiler og mindre varevogne i Danmark, der er godkendt som miljøvenlige.

Det foreslås derfor, at afgiftslempelsen anvendes til at forhøje skalaknækket for personbiler fra 19.750 kr. til 34.400 kr. og indføre en afgiftsfri bundgrænse for de øvrige afgiftspligtige køretøjer på 6.100 kr.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i udsalgspriserne på nye personbiler forsynet med miljøudstyr, som næsten alle koster over 70.000 kr.

2. Afgift af brugte biler

EF-Domstolen afsagde den 11. december 1990 dom i sagen om registreringsafgiften af nye og brugte importerede biler.

Efter de nuværende regler beregnes afgiften af alle personkøretøjer og varebiler, der indføres som brugte, af køretøjets oprindelige pris som nyt, ekskl. afgift, eller 90 pct. af denne pris, hvis køretøjet har været registreret og benyttet i udlandet i mindst 6 måneder.

Det er domstolens opfattelse, at brugte importerede biler efter disse regler beskattes for hårdt i forhold til brugte »danske« biler, og at dette er traktatstridigt.

Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget for alle brugte køretøjer, der ikke tidligere har været fuldt afgiftsberigtiget her i landet, bliver den ved vurdering fastsatte almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inkl. moms, men uden registreringsafgift, for det pågældende køretøj.

Samtidig foreslås indført 7 særlige afgiftsskalaer for brugte personkøretøjer. Efter disse afgiftsskalaer nedsættes det nye skalaknæk med 15 pct. for brugte køretøjer, der er under eet år gamle og med 12,5 pct. for hvert yderligere år. For køretøjer, der er mere end 6 år gamle, fastsættes skalaknækket til 10 pct. af skalaknækket for nye køretøjer.

Nedskrivningen af skalaknækket betyder, at den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der beskattes med den høje afgiftssats, tilnærmelsesvis følger køretøjets værdi.

Afgiften af brugte personbiler beregnes ligesom for nye biler med 105 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi, der ligger under skalaknækket, og 180 pct. af den del, der ligger over.

Ved at ophæve nyprisbestemmelsen, der i mange tilfælde har været en fordel for ældre køretøjer, vil veteranbiler blive beskattet så hårdt, at det i realiteten ikke længere vil være muligt at indføre dem. Det foreslås derfor, at køretøjer, der er mere end 40 år gamle og fremtræder som originale, afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets brugsværdi. Der vil i et vist omfang være tale om, at en administrativ praksis lovfæstes, da køretøjer fra før 1939 i dag afgiftsberigtiges på dette grundlag. Køretøjer, der er mere end 40 år gamle, vil kun i sjældne tilfælde kunne anvendes som almindelige transportmidler.

3. Busser til kørestolsbrugere

Busser med reduceret sædeantal kan i dag kun anvendes afgiftsfrit af private, hvis de ejes af plejehjem og lignende institutioner og anvendes til transport af egne patienter.

Enkelte kørestolsbrugere og visse familier og plejefamilier med børn i kørestole har imidlertid af hensyn til plads- og indstigningsforhold behov for en bus.

Det foreslås derfor, at busser med reduceret sædeantal afgiftsfrit skal kunne anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere.

4. Eldrevne biler

Eldrevne motorkøretøjer er fritaget for afgift indtil udgangen af 1991. Det foreslås, at fritagelsen forlænges til udgangen af 1994. Dette sker for fortsat at støtte udviklingen og udbredelsen af denne type køretøjer.

5. Ombyggede biler

I følge lovens § 3, stk. 3, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte særlige regler om fritagelse for afgift af motorkøretøjer, der genopbygges efter færdselsskade, tæringsskade, slitage m.v. (reparation). De af told- og skattevæsenet trufne afgørelser kan indbringes for Nævnet vedrørende Registreringsafgift af Motorkøretøjer m.v. der i følge § 29 har den endelige administrative afgørelse af, hvorvidt betingelserne efter de regler, skatteministeren fastsætter, er opfyldt.

Loven giver i dag ikke skatteministeren mulighed for at fastsætte tilsvarende regler for køretøjer, der er ombyggede. Disse sager afgøres derfor af nævnet efter en konkret bedømmelse.

Med henblik på at harmonisere reglerne på de to områder foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til også at fastsætte regler for ombyggede køretøjer. Den endelige administrative afgørelse skal fortsat være hos nævnet.

6. Tekniske ændringer

Endelig indeholder forslaget visse ændringer af teknisk karakter.

B. Lovforslagets provenumæssige og administrative virkninger

Forslaget om forhøjelse af skalaknækket anslås i en overgangsperiode at medføre et provenutab på 5-10 mio. kr. Det skyldes, at visse biler, der afgiftsberigtiges som brugte og ikke er miljøvenlige, får del i afgiftsnedsættelsen. Ved efterregulering af afgiften af brugte importerede biler, der har måttet betale afgift efter den hidtidige nyprisbestemmelse, vil der fremkomme en engangsudgift på højst 25 mio. kr.

Provenutabet ved afgiftsberigtigelse af busser til kørestolsbrugere anslås til 0.5-1 mio. kr. årligt.

Told- og skattevæsenets administrationsomkostninger i forbindelse med lovens gennemførelse anslås til en engangsudgift på 634.500 kr. og de løbende driftsudgifter til 171.000 kr. årligt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den nuværende lov omtaler først i § 29 og § 30, at der i visse situationer skal betales afgift af reparerede og ombyggede køretøjer. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovens § 1 om afgiftspligtige køretøjer.

Til nr. 2

Ændringen er en følge af, at lov om buskørsel ved lov nr. 363 af 1. juni 1990 er blevet ændret således, at der ikke i alle tilfælde kræves en tilladelse til rutekørsel.

Til nr. 3

Det foreslås, at kørestolsbrugere og familier med børn i kørestole, ligesom plejehjem afgiftsfrit skal kunne købe busser og anvende disse med reduceret sædeantal.

Til nr. 4

For fortsat at støtte udviklingen af el-drevne køretøjer foreslås det, at den gældende afgiftsfritagelse forlænges i 3 år.

Til nr. 5

Bestemmelsen giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for ombyggede biler.

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringerne i nr. 7, 8, 9 og 11.

Til nr. 7, 8, 9 og 11

Ændringerne betyder, at det nuværende fradrag i afgiften for miljøvenlige biler, der svarer til den gennemsnitlige pris for en katalysator inkl. moms, konverteres til en generel nedsættelse af afgiften.

Ændringen i nr. 7 medfører endvidere, at der indføres særlige afgiftsskalaer for brugte køretøjer.

Til nr. 10 og 13

Bestemmelserne er en konsekvens af ændringerne i 7, 8, 9 og 11.

Til nr. 12

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Til nr. 14

Afgiftsgrundlaget for alle brugte biler, bortset fra veterankøretøjer, vil blive den almindelige pris for det pågældende køretøj ved salg til bruger her i landet inkl. moms, men uden registreringsafgift. Værdien fastsættes ved vurdering.

Til nr. 15

Det foreslås, at veterankøretøjer, defineret som køretøjer, der er mere end 40 år gamle og fremtræder som originale, afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets brugsværdi.

Til nr. 16

Bestemmelserne er en konsekvens af ændringen i nr. 14.

Til nr. 17

Den ændrede beskatning for brugte importerede biler er baseret på, at et køretøjs afgiftspligtige værdi fastsættes ved en vurdering. Da der hermed sker en stigning i antallet af vurderingsforretninger, foreslås det at styrke vurderingsmyndigheden ved at udvide den med en handelskyndig person.

Til nr. 18

Bestemmelsen tydeliggør, hvornår ikke-registrerede virksomheder skal betale afgiften af køretøjer, der efter reparation eller ombygning har mistet deres identitet.

Til nr. 19

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen i nr. 18.

Til nr. 20, 21 og 22

Bestemmelsen er en konsekvens af ændringen i nr. 5.

Til § 2

For at opfylde dommen vil det være nødvendigt, at tilbagebetaling kan finde sted i tilfælde, hvor der efter nyprisbestemmelsen er opkrævet en større afgift, end der ville være opkrævet efter de nye regler for brugte biler. Tilbagebetalingen begrænses i overensstemmelse med dansk rets almindelige forældelsesregel til køretøjer, der er importeret inden for 5 år før denne lovs ikrafttræden.

Det foreslås, at brugte køretøjer, der inden lovforslagets fremsættelse enten er indført eller, hvorom der er indgået bindende kontrakt i udlandet om levering, men som endnu ikke er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, kan betale afgiften efter nyprisbestemmelsen. Herved tilgodeses den forventning, som købere af ældre køretøjer, der er samlerobjekter uden at være veteranbiler, har haft om at kunne betale afgift efter de tidligere bestemmelser, der for sådanne køretøjer ofte vil være lempeligere end betaling efter en vurderingspris.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.«.

§ 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer.

Stk. 2. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, affattes således:

»a) køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel,».

§ 2. Fritaget for afgift er:

- - -

5) følgende køretøjer

a) køretøjer, der anvendes med tilladelse efter lov om buskørsel,

- - -

3. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter litra c som nyt litra d:

»d) busser, der er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16, og som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere,».

Litra d og e bliver herefter litra e og f.

4. I § 2, stk. 1, nr. 12, ændres »1991« til: »1994«.

§ 2. Fritaget for afgift er:

- - -

12) Eldrevne køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, som anmeldes til registrering efter færdselsloven inden udgangen af 1991,

- - -

5. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet.«.

§ 3. - - -

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade, tæringsskade, slitage, m.m.

- - -

6. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 3. - - -

Stk. 6. For nye biler, der af justitsministeren er godkendt som miljøvenlige, nedsættes afgiften med 11.000 kr. for personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, med 5.800 kr. for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, med 3.700 kr. for personbiler afgiftsberigtiget efter § 5 a og med 1.200 kr. for hyrevogne og sygetransportkøretøjer afgiftsberigtiget efter § 6, stk. 1.

7. § 4 affattes således:

» § 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 120 pct. af 1.501-12.500 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-7: 105 pct. af 34.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 120 pct. af 1.280-10.630 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 120 pct. af 1.090-9.070 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 120 pct. af 900-7.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 120 pct. af 720-5.940 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 120 pct. af 530-4.380 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 120 pct. af 340-2.820 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 120 pct. af 150-1.250 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 29.240 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 24.940 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 20.640 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 16.340 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 12.040 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 7.740 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 3.440 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.«.

§ 4. Afgiften beregnes efter følgende satser:

I. Motorcykler.

Afgiftspligtig værdi: Afgift:

Ikke over 12.500 kr. 0 kr. af de første 1.500 kr. og 120 pct. af resten.

Over 12.500 kr. 13.200 kr. af 12.500 kr. og 180 pct. af resten. II. Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-7.

Afgiftspligtig værdi: Afgift:

Ikke over 19.750 kr. 105 pct. af værdien.

Over 19.750 kr. 105 pct. af 19.750 kr. og 180 pct. af resten.

8. I § 5, stk. 1, ændres »Afgiften udgør 95 pct. af den afgiftspligtige værdi for følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport« til: »For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten«.

§ 5. Afgiften udgør 95 pct. af den afgiftspligtige værdi for følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport:

1) køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

2) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, og

3) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lignende).

Køretøjerne må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til og fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

- - -

9. I § 5 a, stk. 1, ændres »udgør afgiften 60 pct. af den afgiftspligtige værdi.« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.«.

§ 5 a. For køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, udgør afgiften 60 pct. af den afgiftspligtige værdi.

- - -

10. § 5 a, stk. 2, sidste pkt., affattes således: »Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«.

§ 5 a. - - -

Stk. 2. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi.

11. I § 6, stk. 1, ændres »udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten«.

§ 6. For følgende køretøjer udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi:

1) køretøjer, som i henhold til en af kommunalbestyrelsen meddelt bevilling må anvendes til hyrekørsel, og som benyttes til erhvervsmæssig personbefordring og herudover alene til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, samt til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder,

2) biler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøjer), jf. dog § 2, stk. 1, nr. 5, litra d.

- - -

12. I § 6, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra e«.

§ 6. - - -

2) biler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøjer), jf. dog § 2, stk. 1, nr. 5, litra d.

- - -

13. § 6, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi.

- - -

14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«.

§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering, medmindre andet følger af bestemmelserne i stk. 2 samt i §§ 11 og 12. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres.

- - -

15. § 10, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 40 år gamle, jf. § 4, stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.«.

§ 10. - - -

Stk. 3. Efter reglerne i stk. 1 og 2 berigtiges også brugte køretøjer, der har været registreret midlertidigt på danske grænsenummerplader.

16. § 11 og § 12 ophæves.

§ 11. For personkøretøjer og varevogne som nævnt i § 5, stk. 1, der indføres som brugte, er den afgiftspligtige værdi, når de afgiftsberigtiges ved første registrering her i landet, køretøjets almindelige pris som nyt. Har køretøjet været registreret og benyttet i udlandet i mindst 6 måneder, er den afgiftspligtige værdi 90 pct. af den nævnte pris.

Stk. 2. Kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.

Stk. 3. Efter regler, der fastsættes af skatteministeren, kan køretøjer, der medbringes ved flytning her til landet, afgiftsberigtiges efter § 10.

§ 12. Når et personkøretøj, der er indført som brugt og fritaget for afgift efter § 2, stk. 1, nr. 5, inden 3 år efter første registrering skal afgiftsberigtiges efter § 2, stk. 3, er den afgiftspligtige værdi køretøjets oprindelige pris som nyt. Det samme gælder, når et personkøretøj, der er indført som brugt og ved første registrering afgiftsberigtiget efter § 6, stk. 1, inden 3 år herefter skal afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 2.

17. § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.«.

§ 13. Vurdering af et køretøj til afgiftsberigtigelse foretages af vurderingsmænd, der beskikkes af skatteministeren for et tidsrum af 3 år. Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 2 vurderingsmænd, hvoraf 1 er udpeget efter forhandling med hovedorganisationerne af automobilejere. Skatteministeren fastsætter antallet af vurderingsdistrikter og reglerne for vurderingsmændenes virksomhed.

- - -

18. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: »,eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning«.

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skattevæsenet, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jfr. dog § 3, stk. 1.

- - -

19. I § 19, stk. 2, indsættes efter »hæfter«: »ejeren eller«.

§ 19. - - -

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter den, i hvis navn køretøjet registeres.

- - -

20. I § 21, stk. 1, ændres »ombygget eller genopbygget« til: »repareret eller ombygget«.

§ 21. Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af nye køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter §§ 4-7. Kontrakten skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet, navn og adresse for sælger og køber, køretøjets fulde pris og prisen uden afgift efter denne lov. Kontrakten eller genpart heraf skal bero hos sælgeren i mindst 5 år og skal på begæring af told- og skattevæsenet stilles til rådighed for kontrollen. Tilsvarende skriftlig kontrakt skal oprettes vedrørende køretøjer, der sælges efter at være ombygget eller genopbygget på en måde, som medfører afgiftspligt efter denne lov.

- - -

21. I § 29, stk. 2, nr. 1, ændres »genopbygning« til: »reparation«.

§ 29. - - -

Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af:

1) spørgsmål om, hvorvidt et køretøj efter genopbygning eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, således at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter denne lov,

- - -

22. § 29, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) spørgsmål om, hvorvidt kravene til afgiftsfri reparation eller ombygning af køretøjer er opfyldt efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk. 3,».

§ 29. - - -

Stk. 2. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af:

- - -

2) spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for afgiftsfritagelse efter genopbygning, efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk. 3, er opfyldt,

- - -

Efter 2. behandling den 17. maj 1991

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares, inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.«

2. § 2, stk. 1, nr. 5, litra a, affattes således:

»a) køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel,».

3. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter litra c som nyt litra d:

»d) busser, der er fritaget for vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 16, og som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere,».

Litra d og e bliver herefter litra e og f.

4. I § 2, stk. 1, nr. 12, ændres »1991« til: »1994«.

5. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfri reparation og ombygning af køretøjer samt afgiftsberigtigelse af køretøjer, der har mistet deres afgiftsmæssige identitet.«

6. § 3, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

7. § 4 affattes således:

§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 120 pct. af 1.501-12.500 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-7: 105 pct. af 34.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 120 pct. af 1.280-10.630 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 120 pct. af 1.090-9.070 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 120 pct. af 900-7.500 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 120 pct. af 720-5.940 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 120 pct. af 530-4.380 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 120 pct. af 340-2.820 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 120 pct. af 150-1.250 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 29.240 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 24.940 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 20.640 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 16.340 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 12.040 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 7.740 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 3.440 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.'

8. I § 5, stk. 1, ændres »Afgiften udgør 95 pct. af den afgiftspligtige værdi for følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport« til: »For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten«.

9. I § 5 a, stk. 1, ændres »udgør afgiften 60 pct. af den afgiftspligtige værdi.« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten.«

10. § 5 a, stk. 2, sidste pkt., affattes således: »Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«

11. I § 6, stk. 1, ændres »udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi« til: »udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten«.

12. I § 6, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra d« til: »§ 2, stk. 1, nr. 5, litra e«.

13. § 6, stk. 2, sidste pkt., affattes således:

»Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.«

14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«

15. I § 10, stk. 1, indsættes efter 2. pkt som nyt punktum:

»Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.«

16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæsigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

17. § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 35 år gamle, jf. § 4, stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.«

18. § 11 og § 12 ophæves.

19. § 13, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Vurderingsforretningerne udføres inden for hvert vurderingsdistrikt af 3 vurderingsmænd, hvoraf 1, der skal være teknisk kyndig, og 1, der skal være handelskyndig, udpeges efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere.«

20. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1«: », eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning«.

21. I § 19, stk. 2, indsættes efter »hæfter«: »ejeren eller«.

22. I § 21, stk. 1, ændres »ombygget eller genopbygget« til: »repareret eller ombygget«.

23. I § 29, stk. 2, nr. 1, ændres »genopbygning« til: »reparation«.

24. § 29, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) spørgsmål om, hvorvidt kravene til afgiftsfri reparation eller ombygning af køretøjer er opfyldt efter de regler, som skatteministeren fastsætter i medfør af § 3, stk. 3,».

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Er der i 5 år før lovens ikrafttræden af brugte importerede personkøretøjer og varevogne, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, betalt en højere afgift efter lovens §§ 11 eller 12 end den afgift, der skal betales efter § 4 som affattet ved denne lov, kan told- og skattevæsenet efter ansøgning tilbagebetale for meget betalt afgift. Tilbagebetaling sker til den, der har indbetalt afgiften. De nærmere regler for tilbagebetaling fastsættes af skatteministeren.

Stk. 3. Vurderingsforretninger kan, indtil en handelskyndig vurderingsmand er beskikket, udføres af 2 vurderingsmænd.

Versioner

  1. 1991-06-07