Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199022K00167@1995-07-07/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Kommunikationsministeren stifter et aktieselskab med en

aktiekapital på 500 mio. kr., der tegnes af staten ved det i § 2

nævnte indskud.

§ 2. Kommunikationsministeren bemyndiges til ved stiftelsen af det i § 1 nævnte aktieselskab at indskyde den af statsvirksomheden Postgiro hidtil drevne virksomhed som betaling for de aktier, der tegnes efter § 1.

Stk. 2. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i statsvirksomheden Postgiro.

Stk. 3. Selskabet indtræder i samtlige statsvirksomheden Postgiros rettigheder og forpligtelser.

Stk. 4. Tinglysning af selskabets rettigheder i medfør af stk. 3 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 5. Selskabets rettigheder i medfør af stk. 3 over aktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret i denne.

§ 3. Aktieselskabets navn er GiroBank A/S.

Stk. 2. For selskabet gælder aktieselskabsloven og lov om banker og sparekasser m.v. med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 3. Aktiekapitalen kan senere udvides efter aktieselskabslovens almindelige bestemmelser.

Stk. 4. Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvis ejede datterselskaber.

Stk. 5. Selskabets vedtægter skal godkendes af kommunikationsministeren.

§ 4. Kommunikationsministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde 25 pct. af aktierne i selskabet. GiroBank A/S kan tilbyde medarbejderne at købe aktier i selskabet.

§ 5. GiroBank A/S er berettiget til at anvende det kronede posthorn som kendetegn.

§ 6. Selskabet har pligt til at anvende postvæsenets posthuse til udførelse af finansielle serviceydelser.

Stk. 2. Selskabet er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til selv at udføre finansielle serviceydelser samt til undtagelsesvis at lade disse udføre ved tredjemand.

Stk. 3. Til postvæsenet og dets ansatte er GiroBank A/S berettiget til at videregive de oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med postvæsenets udførelse af opgaver for GiroBank A/S. Postvæsenet har adgang til selskabets edb-systemer, i det omfang det er nødvendigt for, at postvæsenet kan udføre opgaver for selskabet.

§ 7. For statstjenestemænd i statsvirksomheden Postgiro, som ved stiftelsen af aktieselskabet eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter overgår fra staten til ansættelse hos GiroBank A/S, såvel som for statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til GiroBank A/S, afholder staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den ansatte optjener pensionsalder i selskabet.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren.

§ 8. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2. Aftaler og vedtagelser indgået af GiroBank A/S, der omfattes af konkurrenceloven, er uanset konkurrencelovens § 10 undtaget fra aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning de vedrører samarbejde med andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne rammer. Sådanne oplysninger meddeles kun til Konkurrencerådets medlemmer, i den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter konkurrencelovens kapitel 4 gør det nødvendigt, jf. konkurrencelovens § 10, stk. 3, 2. punktum.

§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Kommunikationsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet inden den 1. juni 1991.

§ 10. I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 59 i lov nr. 398 af 13. juni 1990, ændres i § 42 a, stk. 1, »postvæsenet eller til et pengeinstitut« til: »et pengeinstitut«.

Stk. 2. I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler ændres afsnitsbetegnelsen i kapitel 7 »Indbetaling til postvæsenet og pengeinstitutter« til: »Indbetaling til pengeinstitutter«, og i § 25 udgår »til postvæsenet eller«.

Stk. 3. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 234 af 16. april 1991, ændres i § 32, 3. pkt., »postvæsenet« til: »et pengeinstitut«.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Kommunikationsministeren stifter et aktieselskab med en

aktiekapital på 500 mio. kr., der tegnes af staten ved det i § 2

nævnte indskud.

§ 2. Kommunikationsministeren bemyndiges til ved stiftelsen af det i § 1 nævnte aktieselskab at indskyde den af statsvirksomheden Postgiro hidtil drevne virksomhed som betaling for de aktier, der tegnes efter § 1.

Stk. 2. Selskabet overtager samtlige aktiver og passiver i statsvirksomheden Postgiro.

Stk. 3. Selskabet indtræder i samtlige statsvirksomheden Postgiro's rettigheder og forpligtelser.

Stk. 4. Tinglysning af selskabets rettigheder i medfør af stk.3 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 5. Selskabets rettigheder i medfør af stk. 3 over aktiver, der er registreret i Værdipapircentralen, anses for registreret i denne.

§ 3. Aktieselskabets navn er GiroBank A/S.

Stk. 2. For selskabet gælder aktieselskabsloven og lov om banker og sparekasser m.v. med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 3. Aktiekapitalen kan senere udvides efter aktieselskabslovens almindelige bestemmelser.

Stk. 4. Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvist ejede datterselskaber.

Stk. 5. Selskabets vedtægter skal godkendes af kommunikationsministeren.

§ 4. Kommunikationsministeren bemyndiges til på statens vegne at afhænde 25 pct. af aktierne i selskabet. GiroBank A/S kan tilbyde medarbejderne at købe aktier i selskabet.

§ 5. GiroBank A/S er berettiget til at anvende det kronede posthorn som kendetegn.

§ 6. Selskabet har pligt til at anvende Postvæsenets posthuse til udførelse af finansielle serviceydelser.

Stk. 2. Selskabet er uanset det i stk. 1 anførte berettiget til selv at udføre finansielle serviceydelser samt til undtagelsesvis at lade disse udføre ved trediemand.

Stk. 3. Til Postvæsenet og dets ansatte er GiroBank A/S berettiget til at videregive de oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med Postvæsenets udførelse af opgaver for GiroBank A/S. Postvæsenet har adgang til selskabets edb-systemer i det omfang, det er nødvendigt for, at Postvæsenet kan udføre opgaver for selskabet.

§ 7. For statstjenestemænd i statsvirksomheden Postgiro, som ved stiftelsen af aktieselskabet eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter overgår fra staten til ansættelse hos GiroBank A/S, såvel som for statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til GiroBank A/S, afholder staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den ansatte optjener pensionsalder i selskabet.

Stk. 2. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren.

§ 8. Sagsakterne vedrørende omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab samt bortsalg af aktier er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 2. Aftaler og vedtagelser indgået af GiroBank A/S, der omfattes af konkurrenceloven, er uanset konkurrencelovens § 10 undtaget fra aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning de vedrører samarbejde med andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne rammer. Sådanne oplysninger meddeles kun til konkurrencerådets medlemmer i den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter Konkurrencelovens kapitel 4 gør det nødvendigt, jfr. konkurrencelovens § 10, stk. 3, 2. punktum.

§ 9. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende. Kommunikationsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, har virkning for alle lejeaftaler, hvor lejen ikke er forfaldet inden den 1. juni 1991.

§ 10. I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986 som ændret senest ved § 59 i lov nr. 398 af 13. juni 1990, ændres i § 42 a, stk. 1, »postvæsenet eller til et pengeinstitut« til: »et pengeinstitut«.

Stk. 2. I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler ændres afsnitsbetegnelsen i kapitel 7 »Indbetaling til postvæsenet og pengeinstitutter« til: »Indbetaling til pengeinstitutter« og i § 25 udgår: »til postvæsenet eller«.

Stk. 3. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 138 af 7. marts 1990, ændres i § 32, 3. punkt., »postvæsenet« til: »et pengeinstitut«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen, Socialdemokratiet, Centrumdemokraterne, Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgik den 14. marts 1991 vedlagte aftale vedrørende Postgiro's fremtidige status (bilag 1). Heri er baggrunden, formålet og fremgangsmåden for omdannelsen nærmere beskrevet. Dette lovforslag skal ses som et led i udmøntningen af denne aftale.

En anden del af udmøntningen består i, at kommunikationsministeren fremlægger et lovforslag om ændring af postloven, hvori bl.a bestemmelserne vedrørende giroforretninger ændres. GiroBank A/S får eneret til at benytte Postvæsenets filialnet og principperne for betalingsforholdet mellem Postvæsenet og GiroBank A/S fastlægges.

Etableringen af Postgiro som aktieselskab, omfattet af bank- og sparekasseloven, skal endvidere ses som første trin i moderniseringen af P&T's organisation hvad angår postsiden. Der sker en klar adskillelse mellem selve virksomhedsdriften og myndighedsudøvelsen efter samme model som på telesiden.

En adskillelse af de pågældende funktioner gennem en omdannelse af Postgiro til aktieselskab indebærer, at GiroBank A/S kan udvide Postgiro's nuværende forretningsområde og herigennem sikre en konkurrencemæssig ligestilling med andre pengeinstitutter.

Det skal derudover bemærkes, at der i aftalens punkt III og VIII er lagt vægt på at fastholde koncernfællesskabet mellem selskabet og Postvæsenet.

Postgiro er i dag en statsvirksomhed inden for P&T og er således økonomisk, administrativt og ledelsesmæssigt organiseret som en selvstændig virksomhed i P&T-koncernen.

Postgiro's virksomhed udføres i dag , når bortses fra en vis fortrinsstilling til formidling af statslige betalinger, i fuld konkurrence med de private pengeinstitutter.

Det nuværende forretningsområde er ifølge postlovens § 2 fastsat til udførelse af postgiroforretninger. Begrebet postgiroforretninger er ikke nærmere afgrænset i postloven, men har i Danmark traditionelt været fortolket meget snævert og næsten kun omfattende serviceydelser knyttet til betalingsformidling. Der er dog i de senere år sket en vis opblødning af denne snævre fortolkning, idet statsvirksomheden Postgiro bl.a. har fået mulighed for at yde højere rente af indestående på postgirokonti samt adgang til at yde kreditter i et vist omfang.

Udviklingen i de senere år har vist, at pengeinstitutterne i stigende omfang har bevæget sig ind på statsvirksomheden Postgiro's traditionelle forretningsområde. For at bevare statsvirksomheden Postgiro's konkurrenceevne og indtjening må der derfor dels ske en udvidelse af forretningsområdet, dels etableres organisatoriske rammer, som kan sikre, at virksomheden kan drives med den fornødne tilpasningsevne og på fuldt konkurrencedygtige og lige vilkår.

De nødvendige frihedsgrader og udviklingsmuligheder kan bedst tilvejebringes ved at omdanne Postgiro til et aktieselskab omfattet af bank- og sparekasselovgivningens bestemmelser.

Ved stiftelse som aktieselskab er tilkendegivet, at banken skal drives på forretningsmæssige vilkår i fuld konkurrence med øvrige pengeinstitutter. Banken vil på denne baggrund ikke være omfattet af de for de statslige institutioner gældende særlige regler, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, lov om offentlige myndigheders registre, statslige indkøbsregler m.v.

Det er ikke hensigten, at GiroBank A/S skal være et pengeinstitut som de eksisterende pengeinstitutter. Tværtimod er det hensigten at fastholde og udbygge Postgiro's idegrundlag, d.v.s. varetagelsen af hurtig, enkel, sikker og billig betalingsformidling som det bærende forretningsområde og gradvis - og efter samme koncept - at udbygge forretningsområdet med en række enkle og billige standardpengeinstitutydelser f.eks. enkle opsparings- og udlånsordsninger.

Etablering af Postgiro som aktieselskab, omfattet af bank- og sparekasseloven, vil dels skærpe konkurrencen i pengeinstitutsektoren, dels sikre, at konkurrencen om varetagelsen af samfundets betalingsformidling foregår på lige vilkår.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes som nævnt Forslag til Lov om ændring af postloven med henblik på ændring af de bestemmelser, der omhandler giroforretninger, idet disse forretninger overtages af GiroBank A/S. Dette forslag tager tillige sigte på at pålægge Postvæsenet mod betaling at stille posthusene til rådighed for udførelse af finansiel virksomhed for GiroBank A/S, ligesom der ved nærværende lovforslag pålægges GiroBank A/S en pligt til at anvende posthusene.

Prisfastsættelsen for de ydelser, som Postvæsenet således leverer til GiroBank A/S sker til priser, der giver Postvæsenet fuld omkostningdækning (såvel variable som faste omkostninger) plus avance. En nærmere beskrivelse af prisfastsættelsen for Postvæsenets ydelser til GiroBank A/S er indeholdt i Forslag til Lov om ændring af postloven.

Told- og skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at de i bilag 1 til samarbejdsaftalen nævnte finansielle serviceydelser er momsfri.

Til udførelsen af den finansielle virksomhed tildeles GiroBank A/S en egentlig eneret til at anvende posthusene jf. dog § 2 stk. 2 i Forslag til Lov om ændring af postloven.

Aktieselskabets eneret henholdsvis forpligtelse til at benytte Postvæsenets filialnet (posthusene) skal ses i sammenhæng med behovet for dels at sikre GiroBank A/S sit eget filialnet dels at understøtte det landsdækkende posthusnet, hvor giroforretninger i dag beslaglægger ca. 50 pct. af posthusindleveringspersonalets arbejdstid. At GiroBank A/S fremover skal benytte posthusene, udelukker dog ikke, at der fortsat vil være behov for at sikre, at Postvæsenets filialnet til enhver tid er tilpasset forretningernes omfang. Uanset selskabets eneret til benyttelsen af posthusene, er Postvæsenet derfor berettiget til at foretage sådanne tilpasninger af filialnettet, og selskabet kan ikke af den grund gøre krav på erstatning.

De nærmere vilkår for samarbejdet mellem Postvæsenet og GiroBank A/S er fastlagt i den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale.

Omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab indebærer, at selskabet som en selvstændig økonomisk enhed fremover kan tilrettelægge sine aktiviteter på grundlag af forretningsmæssige vurderinger. I den forbindelse bemærkes, at de bestemmelser, hvorved statsvirksomheden Postgiro er tillagt visse fordele i forhold til pengeinstitutterne, foreslås ændret. Der tænkes her på postlovens § 2 stk. 3 om statsstyrelsers og statsinstitutioners anvendelse af statsvirksomheden Postgiro ved betalinger samt på bestemmelsen i lejelovens § 32 om rettidig betaling.

Postgiro's lovmæssige fortrinsstilling til formidling af statslige betalinger ændres samtidig med overførslen af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskabet GiroBank A/S. Uanset dette løber Postgiro's nuværende aftaler med de statslige styrelser m.v. uændret videre. Det skal dog ske på markedsvilkår. Dette søges sikret ved, at de statslige institutioner og styrelser får mulighed for at effektuere andre tilbud, hvis de kan påvise, at de andetssteds fra har fået tilbudt en tilsvarende eller bedre service, som GiroBank A/S ikke kan levere til en konkurrencedygtig pris.

Vilkårene for, at GiroBank A/S fremover kan opnå opgaver for de statslige institutioner og styrelser, vil således være ens for selskabet og dets konkurrenter, og de fastsættes i samarbejde med Finansministeriet under overholdelse af de til enhver tid gældende EF-regler og forvaltningsretlige grundsætninger.

Ved omdannelsen af Postgiro til GiroBank A/S forudsættes Finansrådets tilslutning til, at GiroBank A/S efter nærmere aftale og på rimelige vilkår får adgang til at deltage i pengeinstitutsamarbejdet vedrørende betalingsformidling og betalingskort.

Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det eksisterende personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen til det nye selskab.

Der har derfor været ført forhandlinger med Statsansattes Kartel, Dansk Post- og Giroforening , Dansk Postforbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark om løn- og ansættelsesvilkår for såvel nuværende som kommende medarbejdere beskæftiget på områder, der er grænsedraget til de pågældende organisationer.

Forhandlingerne har resulteret i, at der den 21. februar 1991 er indgået såvel hovedaftale som overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår med Statsansattes Kartel på vegne af de 4 nævnte organisationer som tilsammen har forhandlings- og aftaleret for 2830 medarbejdere ud af Postgiro's ialt 2960 medarbejdere.

I overenskomsten er fastsat særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel nuværende tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår.

For øvrigt overenskomstansat personale, ialt ca. 130 medarbejdere, gælder bestemmelserne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, hvorefter gældende overenskomster videreføres uændret.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

De af omlægningen affødte bevillingsmæssige konsekvenser vil vedrøre finansåret 1991 og vil blive optaget på Forslag til Lov om tillægsbevilling for 1991.

Ved omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab under bank- og sparekasselovgivningen bortfalder den nuværende statslige hæftelse for kontohavernes indestående. I stedet vil aktieselskabet være undergivet de solvenskrav, der gælder for pengeinstitutter.

Statsvirksomheden Postgiro har i dag ingen egentlig egenkapital i statsregnskabet, idet de meget store overskud, der skabes ved driften, hvert år overføres til statskassen via nettotalsafregningen.

Det er vurderet, at der ved omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab er behov for en egenkapital på 1.600 mio. kr.

For at opnå den nødvendige egenkapital vil det være nødvendigt at indskyde nettoaktiver til en værdi af 1.600 mio.kr. i banken. Beløbet forudsættes tilvejebragt ved at indskyde Postgirovirksomhedens aktiver og passiver værdiansat til aktuel værdi (handelsværdi). Værdiansættelsen udføres af eksterne revisorer. Værdiansættelsen og overdragelsen af Postgirovirksomheden til selskabet sker med virkning fra den 1. januar 1991.

De væsentligste poster er:

- værdien af bygninger og andre anlægsaktiver samt handelsværdien af virksomhedens edb-udstyr m.v. forventes at udgøre ialt ca. 822 mio.kr. (heraf bygninger ca. 527 mio.kr.)

- værdien af Postgiros fondsbeholdning forventes at udgøre 841,8 mio.kr. (kursværdi 528,6 mio.kr. samt vedhængende renter 313,2 mio.kr.)

Den samlede værdi af de nævnte poster, korrigeret for hensættelser til dækning af bankens feriepengeforpligtelser (ca. 54 mio.kr.), stiftelsesomkostninger (ca. 19 mio.kr.), nedskrivning af udlån og tab på overtagne kreditter (ca. 35 mio.kr.) samt overførsel på ca. 34 mio.kr. til GiroBank A/S af P&T's opsparing (Postgiro's andel udgør 122,7 mio.kr.) er foreløbig anslået til ca. 1600 mio.kr.

Ved lovens ikrafttræden vil der således blive overført nettoaktiver fra statsvirksomheden Postgiro til GiroBank A/S for et beløb af ialt 1600 mio. kr. Ved overførslen af disse nettoaktiver fra statsvirksomheden Postgiro til GiroBank A/S modtager staten som betaling aktier for en pålydende værdi af 500 mio. kr.

Selskabet vil herefter årligt skulle svare selskabsskat efter de almindelige regler samt udbetale udbytte.

Salget af aktier i GiroBank A/S vil forbedre statsfinanserne. Det er dog endnu for tidligt at stipulere den forventede indtægt. Aktiernes indre værdi svarer til egenkapitalen i selskabet, d.v.s. 1.600 mio. kr.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Det er tanken at fastholde Postgiro's nuværende idegrundlag. Det vil sige varetagelsen af hurtig, enkel, sikker og billig betalingsformidling, som det bærende forretningsområde og gradvis - efter samme koncept - at udbygge forretningsområdet med en række enkle og billige standardpengeinstitutydelser - først og fremmest inden for opsparingsområdet. Over for privatkunder skal GiroBank A/S først og fremmest være et lavomkostningspengeinstitut, som på betalingsformidlingsområdet og i sin indlånsvirksomhed skal kunne give sine kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige servicetilbud. Kommunikationen med kunderne vil derfor i vid udstrækning, ligesom det er tilfældet i dag, foregå via Postvæsenet og pr. telefon, idet der dog forudsættes en vis udbygning af Postgiro's nuværende rådgivnings- og salgsfunktioner på de større posthuse. I tilslutning hertil benyttes som hidtil hele Postvæsenets filialnet til udførelsen af ind- og udbetalingsforretninger samt andre finansielle serviceydelser.

Selskabet skal respektere alle vilkår i kontrakter, overenskomster, lejeaftaler m.v., som er indgået af statsvirksomheden ligesom selskabet indtræder i statsvirksomhedens kontraktlige rettigheder. Dette gælder også i relation til de eksisterende postgirokontohavere og til samarbejdsaftalen med Postvæsenet.

Tilsvarende gælder de rettigheder og forpligtelser, der følger af statsvirksomhedens deltagelse i det internationale postale samarbejde og Postgiro's medlemskab af andre internationale organisationer.

I tilknytning hertil er det ministerens hensigt at henlægge til GiroBank A/S de forpligtelser, der påhviler Danmark i henhold til Verdenspostforeningens overenskomster om postanvisninger henholdsvis giro.

Efter stk. 4 kan GiroBank A/S' indtræden i rettigheder over Postgiro's faste ejendomme tinglyses på grundlag af den forestående lov og således ske uden oprettelse af dokumenter om selskabets indtræden i rettigheder og forpligtelser.

Efter stk. 5 anses GiroBank A/S's indtræden i rettigheder over Postgiro's aktiver for registrerede i Værdipapircentralen, uden at det er nødvendigt at foretage registrering af indtræden.

Til § 3

Ordet »bank« skal i henhold til bank- og sparekasseloven indgå i navne på aktieselskaber omfattet af loven. I overensstemmelse hermed er navnet på selskabet fastsat til GiroBank A/S.

Selskabet underlægges bank- og sparekasseloven. Aktieselskabet søger om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

At selskabet omfattes af bank- og sparekasseloven betyder tillige, at selskabet får mulighed for at udføre anden pengeinstitutvirksomhed end betalingsformidling. For at ordningen ikke skal få karakter af, at staten understøtter risikobetonet bankvirksomhed, vil det - da statens ejerandel udgør 75 pct. - i vedtægterne blive indarbejdet, at selskabet i relation til risikobetonet udlånsvirksomhed ikke må løbe risici, der er større end dem, der i dag er forbundet med virksomhedens nuværende forretningsområde. Denne begrænsning udmøntes konkret i en instruks fra bestyrelsen til direktionen i GiroBank A/S. Ministeren skal orienteres om indholdet af denne instruks.

Den vedtægtsmæssige begrænsning vil ikke være til hinder for, at selskabet selv tilbyder de kredit- og låneordninger, statsvirksomheden Postgiro allerede har mulighed for i dag. I den forbindelse bemærkes, at ved omdannelsen af Postgiro til et aktieselskab under bank- og sparekasselovgivningen bortfalder den nuværende statslige hæftelse for kontohavernes indestående, ligesom iøvrigt enhver anden statslig garantiforpligtelse eller anden form for hæftelse bortfalder. I stedet vil aktieselskabet være undergivet de solvenskrav, der gælder for pengeinstitutter samt være omfattet af Lov nr. 850 af 23. december 1987 om en indskydergarantifond.

Begrænsningen vil heller ikke være til hinder for, at GiroBank A/S tilbyder andre kredit- og låneordninger, når banken ikke herved påtager sig risici, der er større end dem, der er forbundet med Postgiro's nuværende forretningsområde. Risikoafdækningen kan f.eks. ske ved at sådanne udlån sker i samarbejde med eller på vegne af andre, der da må sikre eller bære risikoen.

GiroBank A/S kan organisere et eventuelt strategisk samarbejde med andre i et særskilt aktieselskab, hvori GiroBank A/S samtidig er aktionær, og de deltagende samarbejdsparter er medaktionærer. Til samarbejdet knyttes i givet fald særskilt aktionæroverenskomst og fastlæggelse af arbejdsopgaver.

Finanstilsynet skal i medfør af bank- og sparekasseloven påse GiroBank A/S's overholdelse af loven samt bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven.

Selskabet vil være undergivet reglerne i kapitel 7 om regnskab og revision i lov om banker og sparekasser, der bl.a. foreskriver, at selskabet vil skulle revideres af to eksterne revisorer og yderligere have egen intern revision. Det forudsættes på denne baggrund, at selskabet ikke revideres af Rigsrevisionen.

Aktiekapitalen kan som nævnt senere udvides efter aktieselskabslovens almindelige bestemmelser. Dog kan fondsaktier ikke udstedes i en 4-årig periode fra stiftelsestidspunktet, ligesom der i denne periode ikke vil kunne udbetales udbytte udover 10 pct., og eventuelle udvidelser af aktiekapitalen, der ikke tegnes forholdsmæssigt, vil skulle forelægges Folketinget, ligesom der i aftaleperioden kræves enighed mellem aftaleparterne om en sådan aktieudvidelse (jf. punkt IV a og VIII).

Selskabet kan drive virksomhed i helt eller delvist ejede datterselskaber og kan således som led i overdragelsen af den af Postgiro hidtil drevne virksomhed overtage Postgiro's aktiepost i Giro Systems A/S.

Til § 4

Da det er hensigten , at der hurtigst muligt sælges indtil 25 pct. af aktierne i GiroBank A/S, er der givet kommunikationsministeren en udtrykkelig bemyndigelse hertil. De nærmere vilkår for salget forelægges Finansudvalget til godkendelse.

Såfremt der senere måtte opstå ønske om at reducere den statslige ejerandel yderligere ved frasalg af aktier, kræver noget sådant en lovændring. Der henvises i øvrigt til vedlagte aftale, punkt IV a samt til VIII, hvoraf det bl.a. fremgår, at yderligere frasalg i aftaleperioden kræver enighed mellem aftaleparterne.

I forbindelse med salget af aktier overtager selskabet 5 pct. af aktiekapitalen, nominelt 25 mio. kr., og udbyder disse som medarbejderaktier til selskabets fastansatte medarbejdere. Begrundelsen herfor er ønsket om at skabe større motivation hos medarbejderne og fremme deres opbakning af selskabet. Af de 5 pct. vil 3 pct. blive tilbudt medarbejderne til kurs 105, medens de resterende 2 pct. vil blive tilbudt til markedskurs. Selskabet erhverver aktierne fra staten til den pris, hvortil de sælges til medarbejderne. GiroBank A/S kan også ved senere aktiekapitaludvidelser tilbyde medarbejderne i selskabet at købe medarbejderaktier.

Ved fastansatte medarbejdere forstås medarbejdere, der ansættes til varig beskæftigelse af mere end 3 måneders varighed, hvis den gennemsnitlige beskæftigelse pr. måned er 60 timer eller derover.

De resterende 20 pct. af aktierne i banken udbydes til salg således, at spredningen af aktierne bliver betydelig og således, at enkeltaktionærer eller aktionærgrupper højst kan erhverve op til 5 pct. af den samlede aktiekapital.

Til § 5

Postlovens § 10 bestemmer, at anvendelsen af det kronede posthorn som kendetegn er forbeholdt Postvæsenet. Da koncernfællesskabet mellem Postvæsenet og GiroBank A/S bevares, er det præciseret, at GiroBank A/S ligeledes er berettiget til at anvende det kronede posthorn.

GiroBank A/S's benyttelse af posthusene som filialer sker på grundlag af en aftale, der indebærer et omfattende og nært samarbejde mellem de to virksomheder bl.a. om følgende:

- fastlæggelse af posthusnettets omfang

- udførelse af finansielle serviceydelser i posthusnettet, herunder ind- og udbetalingsforretninger,

- udvikling, implementering og teknisk drift af skranke- og edb-udstyr samt kasseterminaludstyr på posthusene

- styring af det likviditetsflow, der er knyttet til udførelsen af de finansielle serviceydelser i posthusnettet samt det likviditetsflow, der generelt er knyttet til Postvæsenets drift

- salg- og markedsføring af de finansielle serviceydelser på posthusene

- uddannelse af Postvæsenets medarbejdere.

Til § 6

I forbindelse med omdannelsen af statsvirksomheden Postgiro til et aktieselskab bevares den tætte tilknytning til Postvæsenets filialnet. Ifølge Forslag til Lov om ændring af postloven pålægges Postvæsenet en pligt til med eneret for GiroBank A/S at stille posthuse til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Dette gælder både GiroBank A/S's egne ydelser og de ydelser, der udbydes på vegne af GiroBank A/S's eventuelle samarbejdspartnere.

Samtidig med eneretten pålægges GiroBank A/S en pligt til at anvende hele det til enhver tid eksisterende posthusnet til udførelsen af finansielle serviceydelser.

Posthuse skal forstås bredt, således at det også omfatter samdriftsposthuse og andre med hvem Postvæsenet måtte have indgået en aftale om udførelse af forretninger.

Det er i bestemmelsen foreslået, at GiroBank A/S er berettiget til selv at udføre finansielle serviceydelser og undtagelsesvis at lade disse forretninger udføre ved trediemand. Denne mulighed er nødvendig for ikke at afskære Giro Bank A/S fra at deltage i samarbejdet med den øvrige finansielle sektor, herunder vedrørende udbud af fællesserviceydelser m.v. som for eksempel pengeinstitutternes fælles hævekortaftale og pengeautomataftale samt pengeinstitutternes checkindløsningsaftaler.

Postvæsenet er i medfør af Forslag til Lov om ændring af postloven berettiget til betaling for de leverede ydelser. Betalingen skal give Postvæsenet dækning for de omkostninger, der er forbundet med ydelsens levering samt en rimelig fortjeneste.

Samarbejdsaftalen mellem Postvæsenet og statsvirksomheden Postgiro fortsætter, således at GiroBank A/S indtræder i statsvirksomheden Postgiro's rettigheder og forpligtelser.

Selskabets revisorer skal påse, at de i samarbejdsaftalen opstillede regler for GiroBank A/S's betaling for de af Postvæsenet leverede ydelser overholdes.

GiroBank A/S benytter som nævnt posthusnettet som filialnet. Da Postvæsenet ikke er omfattet af bank- og sparekasseloven, foreslås en bestemmelse, hvorefter GiroBank A/S kan videregive oplysninger til Postvæsenet.

Det er ikke fundet nødvendigt i loven at fastsætte særlige bestemmelser om retten for Postvæsenet og dets ansatte til at benytte de modtagne oplysninger, idet disse som forudsat i bemærkningerne til § 12 i Forslag til Lov om ændring af postloven er omfattet af de ansattes tavshedspligt, hvorefter der ikke må videregives oplysninger til uvedkommende.

I forhold til kunderne virker posthusene, herunder samdriftsposthusene, som pengeinstituttets eget filialnet. Kunderne indgår i direkte retsforhold med GiroBank A/S, og Postvæsenet virker i den forbindelse som fuldmægtige for GiroBank A/S.

GiroBank A/S vil være omfattet af lov om private registre.

Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at Postvæsenet har adgang til GiroBank A/S's edb-systemer i det omfang, det er nødvendigt for Postvæsenets udførelse af opgaver for selskabet. Der vil i det nævnte omfang blandt andet kunne gives Postvæsenet adgang til selskabets kundeoplysninger, adgang til i nødvendigt omfang at tilføre systemet nye oplysninger og adgang til som led i kundebetjeningen m.v. at ajourføre eksisterende oplysninger.

Til § 7

I statsvirksomheden Postgiro er for tiden ansat ca. 1570 statstjenestemænd.

Overførsel af statstjenestemænd fra statsvirksomheden til GiroBank A/S forudsættes at ske på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder.

Tilbuddet baseres på den med Statsansattes Kartel indgåede overenskomst og de heri indeholdte overgangsbestemmelser, som sikrer de berørte tjenestemænd mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår.

Tilbud til tjenestemænd om ansættelse i GiroBank A/S vil således ske med bevarelse af følgende løn- og ansættelsesvilkår:

* Reglen om lønforskrivning i tjenestemandslovens § 57, hvorefter tjenestemænd kan give transport på løn til låneinstitutter, opretholdes for statstjenestemænd, der ansættes i GiroBank A/S.

* Ansatte bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i tjenestemandslovens § 32. Heri indgår også tjenestemandens pligter som anført i tjenestemandslovens § 12.

* Ansatte vil med hensyn til pligter og disciplinære forhold blive omfattet af regler svarende til tjenestemandslovens §§ 10-12 samt 20-24. Kollektiv overtrædelse af § 10 behandles af Tjenestemandsretten i medfør af tjenestemandslovens § 53, stk. 5. I det omfang Tjenestemandsretten ikke er kompetent hertil, behandles sådanne sager i en særlig voldgift, der sammensættes og fungerer efter samme principper som Tjenestemandsretten.

Statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i GiroBank A/S bevarer ret til pension efter tjenestemandspensionsloven og kan fortsætte pensionsoptjeningen efter denne lov. Selskabet indbetaler løbende til staten pensionsbidrag for den pensionsalder, der optjenes under beskæftigelsen i selskabet. Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren.

Tjenestemænd, der overgår til ansættelse i GiroBank A/S har fuldt ud samme adgang til opnåelse af avancementsstillinger som alle andre ansatte.

Aocept af ansættelsestilbuddet vil indebære, at de pågældende bringer deres ansættelse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til GiroBank A/S.

De statstjenestemænd, der ikke ønsker at blive ansat i selskabet , kan bevare deres ansættelsesforhold til staten og lade sig udlåne til aktieselskabet. Der vil i de tilfælde blive tale om et frivilligt udlån af de pågældende statstjenestemænd til aktieselskabet.

Inden for 2 år efter overdragelsen af postgirovirksomheden kan udlånte statstjenestemænd vælge at overgå til ansættelse i selskabet. Efter udløbet af 2 år fra overdragelsen vil vilkårene for udlånte statstjenestemænds overgang til ansættelse i selskabet være de generelle ansættelsesvilkår i selskabet.

Staten vil fortsat skulle udbetale løn m.v. og afholde udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen til de statstjenestemænd, som vælger at gøre tjeneste i aktieselskabet under bevarelse af deres status som statstjenestemænd. Staten vil i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandspensionslovgivningen ligeledes skulle udbetale pension til de allerede pensionerede statstjenestemænd i Postgiro.

Videre avancement for udlånte tjenestemænd forudsætter overgang til ansættelse i selskabet. Der kan dog ske generelle og gruppevise omklassificeringer såvel som oprykning i helt eller delvist automatiske lønforløb , uden at statstjenestemandsansættelsen fortabes.

GiroBank A/S skal selv afholde udgifterne til rådighedsløn for såvel udlånte statstjenestemænd som statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i GiroBank A/S.

De statstjenestemænd, der ikke ønsker at aoceptere eet af ovennævnte tilbud, eller som ikke inden en vis frist reagerer på tilbuddene, bevarer deres ansættelse i staten, idet de i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i tjenestemandsloven søges anvist en anden passende stilling i staten.

Til § 8

Ifølge Finansministeriet bekendtgørelse nr. 644. af 17. september 1990 er sager og dokumenter vedrørende privatisering og salg af statslige aktiver i forbindelse hermed undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Idet dette cirkulære ikke omfatter omdannelse af Postgiro til aktieselskab, er der af praktiske grunde indsat en bestemmelse herom i selve lovforslaget som § 8, stk. 1, således at udstedelse af en bekendtgørelse med hjemmel i offentlighedslovens § 3, stk. 1, er ufornøden.

Efter stk. 2 fritages aftaler og vedtagelser, som GiroBank A/S er part i, og som måtte falde ind under konkurrenceloven, fra aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning det vedrører samarbejde med andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne rammer.

Baggrunden herfor er, at GiroBank A/S i modsætning til andre pengeinstitutter ikke har sit eget filialnet og undergives begrænsninger, der nødvendiggør samarbejde med andre i videre udstrækning, end det er tilfældet med banker og sparekasser. Det vil indebære en utilsigtet forskel i konkurrencesituationen, såfremt GiroBank A/S som følge heraf skulle gøre kalkulationer tilgængelige for konkurrenterne i videre udstrækning, end disse selv er forpligtede dertil.

Konkurrencelovens øvrige regler, herunder Konkurrencerådets beføjelser efter konkurrencelovens kapitel 4, berøres ikke af den foreslåede bestemmelse.

Til § 9

I henhold til denne bestemmelse træder loven i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Hermed bemyndiges og forpligtes kommunikationsministeren til at iværksætte oprettelsen af GiroBank A/S.

Af praktiske grunde er det hensigten, at stifte selskabet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1991.

Til § 10

Det foreslås, at bestemmelsen om indbetaling til postvæsenet udgår af tinglysningslovens § 42 a, stk. 1, og kreditaftalelovens § 25.

Indbetaling på posthusene, herunder samdriftsposthuse eller andre, med hvem Postvæsenet måtte have indgået aftale om udførelse af forretninger, vil fortsat kunne ske med den virkning, der følger af de nævnte bestemmelser i tingslysningsloven og kreditaftaleloven, idet der herved sker en direkte indbetaling til pengeinstituttet GiroBank A/S.

Bestemmelsen i lejelovens § 32 foreslås ændret, således at indbetaling kan ske til et pengeinstitut, hvor bestemmelsen hidtil alene har omfattet indbetaling til postvæsenet.

Der har i øvrigt i forbindelse med ændringen af tinglysningslovens § 42 a været rejst tvivl om, hvorvidt den ændrede bestemmelse også finder anvendelse på indbetaling til et pengeinstitut af en ydelse efter et pantebrev, der er oprettet før den 1. januar 1991. Tvivlen er opstået, fordi kreditaftalelovens § 58, stk. 3, udtrykkeligt fastsætter, at lovens bestemmelser kun finder anvendelse på kreditaftaler, der indgåes efter lovens ikrafttrædelse. Udtrykket »lovens bestemmelser« i § 58, stk. 3, omfatter efter dette synspunkt også § 59, der vedrører ændringen af tinglysningsloven.

Bestemmelsen i kreditaftalelovens § 59 er en ændring af tinglysningsloven, og bestemmelsen erstatter derfor en egentlig ændringslov. Bl.a. på den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke er omfattet af bl.a. overgangsbestemmelsen i den foregående paragraf. Dette er bl.a. søgt tydeliggjort ved at anbringe bestemmelsen efter lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, idet ordene »Lovens bestemmelser« i § 58, stk. 3 sigter til de foranstående bestemmelser. Der er heller ingen grund, der taler for at gøre forskel på nye og gamle pantebreve.

I overensstemmelse med, hvad der således gælder - og ved nærværende lovforslag forudsættes at gælde - med hensyn til indbetaling efter allerede oprettede pantebreve, foreslås det, at ændringen i lejelovens § 33 også kommer til at gælde lejekontrakter, der er indgået før denne lovs ikrafttræden. For at der ikke på ny skal blive rejst tvivlsspørgsmål, er det fundet hensigtsmæssigt at medtage en herpå sigtende overgangsbestemmelse i ændringslovens § 9, stk. 2.

En indbetaling skal efter bestemmelsen i § 10 anses for rettidig, når den er indbetalt til et pengeinstitut eller til GiroBank A/S gennem posthuse, herunder samdriftsposthuse eller andre, med hvem Postvæsenet måtte have indgået aftale om udførelse af forretninger.

Ved overførsel fra en konto i et pengeinstitut er tidspunktet for kontoens debitering afgørende. Udføres betalingen ved en postanvisning er indbetalingstidspunktet afgørende.

Aftale vedrørende Postgiro's fremtidige status

I. Indledning

Regeringen, Socialdemokratiet, Centrumdemokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti er enige om at ændre Postgiro's konkurrencemæssige situation ved at omdanne statsvirksomheden til et aktieselskab, omfattet af bank- og sparekasseloven. Baggrunden for og formålet med denne ændring samt vilkår og retningslinier for ændringen og gennemførelsen fremgår af det efterfølgende.

Indholdet af denne aftale gælder for en 7-årig periode frem til udløbet af 1997. Herefter har parterne til hensigt at forhandle de efter 31. december 1997 gældende vilkår.

II. Baggrunden for ændring af Postgiro's forretningsområde

Postgiro's nuværende forretningsområde er stærkt begrænset og omfatter i al væsentlighed serviceydelser knyttet til betalingsformidling. En ændring af Postgiro's arbejdsvilkår og grundlag er derfor en afgørende forudsætning for at bevare og styrke Postgiro's nuværende aktiviteter som postordrevirksomhed knyttet til postkontorerne med lave administrationsomkostninger og væsentlige betalingsformidlingsfunktioner.

Behovet for fornyelsen af Postgiro's forretningsområde må også ses i en bredere samfundsøkonomisk sammenhæng. OECD har fremhævet, at der på det danske kapitalmarked er behov for at styrke konkurrencen på indlånssiden for at sikre borgerne enkle, gennemskuelige opsparingstilbud til lavest mulige administrationsomkostninger. Det vil samtidig styrke opsparingen i Danmark.

Konkurrencerådet i Danmark har tilsvarende fremhævet, at Postgiroen kan blive en faktor til styrkelse af konkurrencen på de finansielle markeder. Forbrugerombudsmanden har også i en rapport om de danske pengeinstitutter peget på, at der er behov for en styrkelse af konkurrencen på de finansielle markeder gennem større gennemskuelighed på såvel indlåns- som udlånssiden.

Det vil derfor tjene et dobbelt formål at sikre Postgiro et bredere forretningsområde: I samfundets og borgernes interesse vil konkurrencen på især indlåns- og opsparingssiden blive styrket på kapitalmarkedet og Postgiro sikret bedre indtjenings- og udviklingsmuligheder som dynamisk virksomhed og god arbejdsplads for et meget betydeligt antal medarbejdere. Samtidig vil det bredere forretningsområde understøtte det landsdækkende net af posthuse. Det forudsætter en række ændringer i Postgiro's arbejdsvilkår.

Det er således i dag - bortset fra visse begrænsede ordninger - ikke muligt at knytte opsparingsordninger og udlån til en girokonto, og der er, når bortses fra statslige betalinger og lønudbetalinger, kun i begrænset omfang mulighed for direkte overførsel af betalinger fra postgirokonti til pengeinstitutkonti.

I kraft af et bredere produktsortiment end Postgiro har de private pengeinstitutter en konkurrencemæssig fortrinsstilling. Hertil kommer, at pengeinstitutterne i de seneste år i stigende omfang har udvidet deres aktiviteter indenfor Postgiro's forretningsområde, uden at Postgiro har haft mulighed for at tage konkurrencen op ved at tilbyde nye produkter.

En bevarelse og styrkelse af Postgiro's konkurrence og indtjening forudsætter derfor en udvidelse af forretningsområdet til at omfatte nye enkle, let overskuelige og fuldt konkurrencedygtige, attraktive indlånstilbud på privatkundeområdet kombineret med visse udlånstilbud samt pengeinstitutserviceydelser til erhvervskundeområdet.

III. Ramme for Postgiro's fremtidige virksomhed

En udvidelse af Postgiro's forretningsområde vil mest hensigtsmæssigt kunne ske ved, at Postgiro omdannes til et aktieselskab, omfattet af bank- og sparekasseloven.

En omdannelse af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab skal sikre, at virksomheden kan drives med den fornødne frihed og på forretningsmæssige vilkår på det i aftalen præciserede grundlag. En omdannelse til aktieselskab under bank- og sparekasselovgivningen skal endvidere muliggøre, at Postgiro kan deltage i pengeinstitutternes fælles samarbejde vedrørende betalingsformidling og betalingskort m.v. for at sikre, at konkurrencen foregår på lige vilkår.

Den nyomdannede GiroBank A/S skal på betalingsformidlingsområdet og i indlån- og udlånsvirksomheden først og fremmest kunne give sine kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige servicetilbud. Dette sikres gennem tilbud om enkle, fuldt konkurrencedygtige, højt forrentede indlånstilbud kombineret med lave administrationsomkostninger og en tilstræbt lav rentemarginal og ved, at GiroBank A/S i formidlingen af egne indlån koncentrerer sig om udlånsforretninger og pengeanbringelser med lav risiko.

Som led i den konkurrencemæssige ligestilling foretages endvidere de nødvendige tilpasninger i Postgiro's nuværende forretningsområde og fortrinsstillinger.

Postgiro's virksomhed er idag tæt knyttet til Postvæsenet og dettes filialnet, og denne tætte samhørighed forudsættes bevaret og tilpasset de ændrede vilkår for Postgiro's virksomhed på grundlag af en særlig eneret til Postvæsenets filialnet. Herved opnås tillige, at det nuværende koncernfællesskab mellem Postvæsenet og Postgiro kan fastholdes med henblik på at understøtte samspillet mellem de to virksomheder og sikre, at de positive synergieffekter heraf fortsat kan udvikles.

I de følgende afsnit redegøres nærmere for de foranstaltninger, der gennemføres med henblik på ændring af Postgiro's forretningsområde og organisatoriske status.

IV. Omdannelse af statsvirksomhed Postgiro til aktieselskab under bank- og sparekasselovgivningen med navnet GiroBank A/S

a) Omdannelse til A/S og aktiesalg

Omdannelse af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskab gennemføres ved, at kommunikationsministeren ved lov bemyndiges til at stifte et aktieselskab, GiroBank A/S, og samtidig overdrage statsvirksomheden Postgiro til banken.

Lovforslaget vil bemyndige ministeren til at fastsætte tidspunktet for stiftelsen af GiroBank A/S. Den samlede aktiekapital i selskabet er fastsat til nominelt 500 mio. kr., der overdrages til staten som vederlag for overdragelsen af statsvirksomheden Postgiro.

Omdannelsen indebærer iøvrigt følgende foranstaltninger, ændringer og konsekvenser:

- GiroBank A/S overtager Postgiro's nuværende rettigheder og forpligtigelser.

- Statens ejerandel udgør som hovedaktionær 75 pct.

- Efter lovens ikrafttræden sker salg af den resterende aktiepost på 25 pct. af aktierne i selskabet på følgende vilkår:

* 5 pct. af aktierne i selskabet forbeholdes salg til medarbejderne, heraf 3 pct. til favørkurs, som tilbydes i lige andele til samtlige fastansatte medarbejdere. Såfremt det forudsatte antal medarbejderaktier ikke inden for et år fuldt ud er erhvervet af medarbejderne, indgår de ikke-solgte aktier i bankens beholdning. Usolgte aktier, der har været udbudt til favørkurs, kan senere, efter en generalforsamlingsbeslutning, påny udbydes til medarbejderne på tilsvarende vilkår. Øvrige usolgte medarbejderaktier bortsælges af GiroBank A/S på sædvanlige markedsvilkår.

* De resterende 20 pct. af aktierne i selskabet udbydes til salg således, at spredningen af aktierne bliver betydelig og således, at enkeltaktionærer eller aktionærgrupper højst kan erhverve op til 5 pct. af den samlede aktiekapital.

* Vilkårene for afhændelse af aktierne i selskabet forelægges Folketingets finansudvalg til godkendelse.

* I en opbygningsfase på 4 år indføres en udbyttelimitation på 10 procent, ligesom der i denne periode ikke vil kunne udstedes fondsaktier.

* GiroBank A/S søges fondsbørsnoteret snarest muligt.

b) Idegrundlag for GiroBank A/S og privatkundeområdet

Det er ikke hensigten, at GiroBank A/S skal være et pengeinstitut som de eksisterende pengeinstitutter. Tværtimod er det hensigten at fastholde og udbygge Postgiro's idegrundlag. Det vil sige varetagelse af hurtig, enkel, sikker og billig betalingsformidling, som det bærende forretningsområde og gradvis - og efter samme koncept - at udbygge forretningsområdet med en række enkle og billige standardpengeinstitutydelser f.eks. enkle opsparingsordninger og udlånsordninger.

På privatkundeområdet vil kommunikationen med kunderne derfor i vid udstrækning, ligesom det er tilfældet idag, foregå pr. korrespondance og pr. telefon. I tilslutning hertil benyttes Postvæsenets filialnet til udførelse af ind- og udbetalinger, ligesom ind- og udlånsprodukter søges udformet, så de vil kunne tilbydes via postkontorerne.

Over for privatkunder skal GiroBank A/S først og fremmest være et lavomkostningspengeinstitut, som på betalingsformidlingsområdet og i sin indlånsvirksomhed skal kunne give sine kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige servicetilbud. I konsekvens heraf tilstræbes lav rentemarginal og enkle, konkurrencedygtige indlånstilbud med høj forrentning. I tilknytning til indlånsvirksomheden skal GiroBank A/S kunne tilbyde enkle, overskuelige og konkurrencedygtige lånemuligheder.

Alt i alt bygger GiroBank A/S på den grundide, at selskabet skal være et pengeinstitut, som på betalingsformidlingsområdet samt i de øvrige forretninger, som selskabet selv, eller som selskabet i samarbejde med andre aktører på det finansielle marked, fremover vil udbyde, skal kunne give sine kunder konkurrencedygtige og letoverskuelige servicetilbud.

c) Erhvervskundeområdet og risikobetonet virksomhed

Idet statens ejerandel udgør 75 pct., vil det i vedtægterne blive indarbejdet, at selskabet i relation til risikobetonet udlånsvirksomhed ikke må løbe risici, der er større, end de der i dag er forbundet med virksomhedens nuværende forretningsområde. Herved sikres, at staten ikke indirekte kommer til at optræde som »garant« for de nye aktiviteter, som følger af, at virksomhedens forretningsområde udvides.

Den vedtægtsmæssige begrænsning skal ikke være til hinder for, at selskabet selv tilbyder de kredit- og låneordninger, som statsvirksomheden Postgiro allerede har mulighed for idag. Begrænsningerne fastlægges nærmere i en instruks fra bestyrelsen til direktionen i GiroBank A/S.

GiroBank A/S vil i samarbejde med en eller flere partnere, som da må bære risikoen, kunne udbyde de risikobetonede bankforretninger, som GiroBank A/S vedtægtsmæssigt er afskåret fra selv at udføre. Disse forretninger skal derfor holdes adskilt fra GiroBank A/S's egne forretninger, ligesom kredit- og udlånsforretninger på privatkundeområdet og erhvervskundeområdet hver for sig skal være økonomisk adskilt.

GiroBank A/S kan organisere et eventuelt strategisk samarbejde med andre i et særskilt aktieselskab, hvori GiroBank A/S samtidig er aktionær og de deltagende samarbejdsparter medaktionærer. Til samarbejdet knyttes i givet fald særskilt aktionæroverenskomst og fastlæggelse af arbejdsopgaver.

På erhvervskundeområdet vil produktudbuddet i sagens natur være mere individualiseret, og kundekontakten vil derfor i større udstrækning blive baseret på en gradvis udbygning af Postgiro's nuværende regionale salgskontorer.

d) Forholdet til Postvæsenets filialnet

Postvæsenet forpligtes til med eneret for GiroBank A/S at stille posthusene, faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale til rådighed til udførelsen af finansielle serviceydelser for GiroBank A/S. Posthusene skal forstås bredt, således at det også omfatter samdriftsposthuse og trediemænd, med hvem Postvæsenet måtte have indgået aftale om udførelse af forretninger. Det er således hensigten, at ind- og udbetalingsforretninger vedrørende konti i GiroBank A/S skal kunne udføres ved alle posthuse, herunder også samdriftsposthuse, medens egentlig kundevejledning og salg af mere omfattende serviceydelser inden for selskabets forretningsområde, kun præsteres af de af Postvæsenets egne posthuse, der har en sådan størrelse, at der er den fornødne kapacitet til, at der kan opnås en rationel drift.

GiroBank A/S forpligtes på den anden side til at anvende posthusene til udførelse af finansielle serviceydelser, idet denne pligt dog ikke er til hinder for, at GiroBank A/S selv eller undtagelsesvis ved trediemand udfører samme forretninger.

De omtalte begrænsninger i opgavernes udførelse på de mindre posthuse betyder ikke, at kunderne i de pågældende bysamfund ikke får adgang til alle bankens serviceydelser, idet bankens idegrundlag, som tidligere nævnt, jf. punkt IV, b, i høj grad bygger på postordrekonceptet.

Postvæsenet er berettiget til betaling for anvendelse af posthuse, faste anlæg, løsøre samt tilknyttet personale. For perioden frem til og med 1997 foregår betalinger på grundlag af den mellem Postvæsenet og statsvirksomheden Postgiro i 1991 indgåede entreprenøraftale. Betalingen til Postvæsenet er baseret på en opgørelse af samtlige omkostninger ved udførelse af giroforretninger med tillæg af en rimelig fortjeneste. Betalingen reguleres med prisudviklingen og tilgår direkte Postvæsenet som en del af denne virksomheds samlede indtægter.

e) Revisionsforhold

Revisionsforholdene for GiroBank A/S fastsættes i overensstemmelse med bank- og sparekasselovgivningen. I henhold til denne skal et pengeinstituts årsregnskab revideres af mindst to eksterne revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Med disse bestemmelser vil Rigsrevisionen ikke skulle revidere GiroBank A/S, idet aktieselskabet også på dette punkt forudsættes at være ligestillet med øvrige selskaber, omfattet af bank- og sparekasselovgivningen. Dog vil der i relation til postkontorenes udførelse af giroforretninger (ind- og udbetalinger, åbning af girokonti m.v.) være behov for at fastlægge en særskilt samarbejdsaftale med Rigsrevisionen, idet postkontorerne organisatorisk er forankret i Postvæsenet, som er en del af statsvirksomheden P&T.

f) Bestyrelsen for GiroBank A/S

Antallet af medlemmer i bestyrelsen i GiroBank A/S er foreløbigt fastsat til 10, hvoraf Industriministeriet udpeger 1 medlem, og medarbejderne 3 medlemmer. Medarbejderne i GiroBank A/S gives adgang til at udpege repræsentanter til bestyrelsen i forbindelse med den generalforsamling, hvor selskabet etableres og den første bestyrelse vælges.

Hovedaktionæren (staten v/kommunikationsministeren) vælger på generalforsamlingen 5 medlemmer, herunder bestyrelsesformanden. Hovedaktionæren vælger bestyrelsens medlemmer ud fra samfunds-, bruger- og erhvervsmæssige hensyn, herunder personer med internationale og kommercielle forudsætninger, idet der samtidig lægges vægt på koncernfællesskabet med Postvæsenet. I tilfælde af stemmelighed vil bestyrelsesformandens stemme være udslagsgivende.

Mindretalsaktionærerne tilbydes at vælge 1 medlem. Det er herved forudsat, at den i aftalens afsnit 4 a) beskrevne spredning af aktierne både reelt og formelt er realiseret, og at det pågældende bestyrelsesmedlem derfor klart virker i overensstemmelse med GiroBanks interesser og de i denne aftale forudsatte formål og vilkår.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at de i denne aftale indeholdte formål, vilkår og retningslinier for GiroBank A/S's drift sikres fuldt ud, herunder at fastlæggelsen af det årlige udbytte m.v. harmonerer med GiroBank A/S's placering som et lavomkostningspengeinstitut, der på betalingsformidlingsområdet og i sin indlånsvirksomhed skal kunne give sine kunder konkurrencedygtige, letoverskuelige indlånstilbud med høj forrentning og tilstræbt lav rentemarginal.

g) Personaleforhold

Der tilbydes de tjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af den af statsvirksomheden Postgiro udførte virksomhed gør tjeneste i Postgiro, overgang til ansættelse i selskabet på vilkår, der fastsættes med udgangspunkt i de regler, som er gældende for statens tjenestemænd, og efter forhandling med de relevante faglige organisationer.

De statstjenestemænd, der ikke ønsker at blive ansat i GiroBank A/S, men som ønsker at bevare ansættelsesforholdet til staten, tilbydes at fortsætte tjenesten i deres nuværende stilling i GiroBank A/S som udlånt af staten. De pågældende vil i en overgangsperiode på 2 år regnet fra overdragelsen kunne vælge at modtage det fremsatte tilbud om ansættelse på særlige vilkår.

Der er færdigforhandlet en overenskomst mellem Statsansattes Kartel (StK) - på vegne af Dansk Post- og Giroforening, Dansk Postforbund, Handels- og Kontorforbundet samt Specialarbejderforbundet i Danmark - og GiroBank A/S om løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere i GiroBank A/S. Aftalen er underskrevet af begge parter med forbehold for omdannelsen af Postgiro til aktieselskab.

Der tilrettelægges i overensstemmelse med gældende samarbejdsaftaler en løbende efteruddannelsesplanlægning for medarbejderne i Postvæsenet og GiroBank A/S som led i sikringen af GiroBanks fortsatte dynamiske udvikling i overensstemmelse med de i denne aftale indeholdte formål og vilkår.

V. Bevillingsmæssige forhold

Parterne er enige om, at GiroBank A/S stiftes med en nominel aktiekapital på 500 mio. kr., og at egenkapitalen ved stiftelsen skal udgøre 1.600 mio. kr. Beløbet forudsættes tilvejebragt ved at indskyde statsvirksomhedens aktiver og passiver værdiansat til aktuel værdi (handelsværdi). De af Postgiro ansatte eksterne revisorers værdiansættelse af Postgiro's aktiver og passiver lægges til grund ved overdragelsen til GiroBank A/S.

Ansøgning til Folketingets finansudvalg om hjemmel til dels selskabets stiftelse dels overførsel af værdier svarende til 1.600 mio. kr. til GiroBank A/S fremsendes samtidig med lovforslagets fremsættelse.

VI. Øvrige forhold

I konsekvens af at Postgiro efter omdannelsen til GiroBank A/S principielt får adgang til at udføre de samme forretninger som andre pengeinstitutter på lige konkurrencemæssige vilkår følger, at den særlige status, som Postgiro hidtil har haft i lovgivningen vedrørende visse forretninger, ændres.

Dette er allerede sket i tinglysningsloven, og i lov om kreditaftaler og vil ligeledes blive gennemført ved ændring af lejelovens § 32 om rettidig betaling.

Det forudsættes endvidere, at Postgiro's lovmæssige fortrinsstilling til formidling af statslige betalinger ændres samtidig med overførslen af statsvirksomheden Postgiro til aktieselskabet GiroBank A/S. I konsekvens heraf ændres Postlovens § 2. Uanset dette løber Postgiros nuværende aftaler med de statslige styrelser m.v. uændret videre. Det skal dog ske på markedsvilkår. Dette søges sikret ved, at de statslige institutioner og styrelser får mulighed for at effektuere andre tilbud, hvis de kan påvise, at de andetstedsfra har fået tilbudt en tilsvarende eller bedre service, som GiroBank A/S ikke kan levere til en konkurrencedygtig pris.

Såfremt en given statslig institution eller styrelse, der hidtil har fået sine betalinger formidlet af GiroBank A/S, ønsker at indhente et alternativt tilbud på formidling af sine betalinger, eller såfremt den pågældende kunde modtager tilbud fra anden side, som man ønsker at gøre brug af, skal GiroBank A/S derfor have adgang til at fremsætte et fornyet tilbud. Dette skal ske på vilkår, som er ens for selskabet og dets konkurrenter, og som fastsættes i samarbejde med Finansministeriet.

Ved omdannelse af Postgiro til GiroBank A/S forudsættes Finansrådets tilslutning til, at GiroBank A/S efter nærmere aftale og på rimelige vilkår får adgang til at deltage i pengeinstitutsamarbejdet vedrørende betalingsformidling og betalingskort.

Det vil udtrykkeligt i bemærkningerne til forslag til lov om GiroBank A/S blive angivet, at ydelser, som Postvæsenet selv eller ved trediemand (samdriftsposthuse) udfører for GiroBank A/S eller trediemand, der efter aftale med GiroBank A/S får udført forretninger på posthusene, ikke er momspligtige med mindre de pågældende finansielle ydelser er momsbelagte, når de udføres af pengeinstitutter i eget filialnet. Begrundelsen herfor er at sikre den fornødne klarhed om momsforholdene henset til, at GiroBank A/S ikke som øvrige pengeinstitutter har eget filialnet, hvorfor der ville foreligge en konkurrenceforvridning, hvis de nævnte serviceydelser skulle være momspligtige som følge af, at GiroBank A/S ikke vil have eget filialnet.

VII. Gennemførelse

Straks efter denne aftales indgåelse forudsættes følgende initiativer iværksat:

- Der fremsættes ansættelsestilbud til de enkelte tjenestemænd på basis af den med personaleorganisationerne indgåede rammeaftale med forbehold for Folketingets senere vedtagelse af lov om GiroBank A/S.

- Der fremsættes forslag til lov om GiroBank A/S, forslag til lov om ændring af postloven samt forslag til anden nødvendig følgelovgivning.

- Postgiro omdannes til aktieselskab den 1. juni 1991 med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 1991.

VIII. Ændringer i aftaleperioden

Ovenstående vilkår for Postgiro's omdannelse til aktieselskab kan ændres inden for aftaleperioden, såfremt parterne er enige herom.

Afsluttende bemærkninger

Som nævnt under afsnit III fastholdes og udbygges samhørigheden og koncernfællesskabet mellem Postvæsenet og Postgiro efter omdannelse til aktieselskab (GiroBank A/S). Der er derfor enighed om, at eventuelle ændringer i Postvæsenets organisatoriske status forhandles mellem aftaleparterne.

Versioner

1. 1995-07-07