Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199022KA0004@1991-06-10/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,».

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden.«

4. I § 13, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove. (Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til: »andre aktiver end finansielle aktiver«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.«.

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. § 8, stk. 1, affattes således:

» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.«.

4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

5. § 26, stk. 1-2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til: »andre aktiver end finansielle aktiver.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår: »regulerede«.

2. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs- og luftfartsvirksomhed (fragtskat).

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

§ 4

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.

2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3. pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.

3. I § 29 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det samlede pensionstilsagn.«.

4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter »opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.

5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »en forsikring« til: »en pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: », 6«.

6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«, og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.

7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»: »pensionskasse,».

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38 pct.«.

3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til: »62 pct.«.

4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40 pct.«.

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.

2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38 pct.«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 8

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3,».

3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: », regulerede«.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 33 A, stk. 10, ophæves.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til: »stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk. 2-10« 2 steder.

3. § 33 C, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk. 8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.

5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 10

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:

» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil følgende procentandele:

1991 25 pct. 1992 20 pct. 1993 15 pct. 1994 10 pct. 1995 5 pct.«.

§ 11

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6« til: »stk. 2-3 og stk. 5«.

2. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.

4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.

5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets skattemæssige afskrivninger.«.

6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.«.

8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

9. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.«.

10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår: »regulerede«.

13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår: »regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til: »3. pkt.«.

14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår: »regulerede«.

16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.« til: »3. pkt.«.

17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.

19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.

20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

26. I § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

27. § 24, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.«.

28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet reguleres efter § 19 A, stk. 2«.

32. § 27, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v.«.

33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger, herunder«, og 3. pkt. udgår.

34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger.«.

35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.

36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter bestemmelserne i § 19 A«.

37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk. 3, og ».

§ 12

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes § 7, stk. 2, 2. pkt., således:

»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.

§ 13

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11« til: »stk. 3-6 og 10«.

§ 14

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.

§ 15

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3, således:

» Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med 38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

§ 16

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, ophæves § 15.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, § 3, §§ 5-13 og §§ 15-16 har virkning fra og med indkomståret 1991, og § 14 har virkning fra og med afgiftsåret 1991.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 2 og 4, samt § 2 har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Stk. 4. § 4, nr. 1-7, har virkning for ordninger, der ophæves den 27. december 1990 eller senere. Er pensionsopsparingen udbetalt senest den 31. december 1991, og har den skattepligtige anmodet om udbetalingen inden den 27. december 1990, finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1. september 1989 - 26. december 1990, hvis betingelserne er opfyldt, og udbetalingen sker senest den 31. december 1991. § 4, nr. 8, har virkning for ordninger, der ophæves den 1. marts 1991 eller senere.

Stk. 5. Lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophæves.

§ 18

Stk. 1. Opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, fra før indkomståret 1991 skal hensættes på en særskilt konto for opsparet overskud. Hæves opsparet overskud, anses overskud opsparet før indkomståret 1991 for hævet først, og den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Ved modregning af underskud i virksomhedens opsparede overskud efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, anses overskud opsparet før indkomståret 1991 for hævet først. Der hæves et beløb på kontoen svarende til halvdelen af underskuddet.

Stk. 2. Ved beskatning af overskud, der er opsparet før indkomståret 1991, udgør den i virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, nævnte procent på 40 i stedet 25 pct.

§ 19

For driftsmidler m.v. og skibe, der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer en saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo for henholdsvis driftsmidler m.v. og skibe, jf. § 8 i lov nr. 197 af 18. maj 1982, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, skal disse saldi overføres til saldiene opgjort efter denne lovs § 21, stk. 3.

§ 20

Stk. 1. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag af den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.

Stk. 2. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til ombygninger og forbedringer på bygninger eller installationer, der er afholdt den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag af de afholdte udgifter pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.

Stk. 3. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter afskrivningslovens § 2, stk. 3, og § 12 på grundlag af saldoværdien opgjort efter afskrivningslovens § 2, stk. 2.

Stk. 4. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter afskrivningslovens § 8, stk. 2, på grundlag af den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret 1990.

§ 21

Stk. 1. Ved afståelse af bygninger samt særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, som er afskrivningsberettigede efter de regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982, opgøres fortjenesten efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne i lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 2. Ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer heri, der afskrives efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, opgøres fortjenesten efter lovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 3. Til grund for opgørelse af fortjenesten efter lovens § 29, stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer m.v., der henholdsvis er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1991 eller senere indkomstår. De på bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlods afskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår efter lovens § 29.

§ 22

Statens tilskud til kommunerne og amtskommunerne, jf. §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, reguleres i 1992 og de følgende år svarende til ændringerne i kommunernes henholdsvis amtskommunernes nettoskatteprovenu som følge af bestemmelserne i denne lov og i nedenstående andre love:

1) Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).

2) Konkursskatteloven.

3) Lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven).

4) Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).

5) Lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af hovedaktionærbeskatningen).

6) Lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Forhøjelse af ydelsesbeløb).

7) Lov om ændring af ligningsloven (Forskning og udvikling).

8) Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring (Finansiering og ydelser for 2.-5. ledighedsdag, omlægning af dagpengeugen, bidrag for beskæftigelse med supplerende dagpenge, rådighedsforpligtelsen, dagpengeret ved støttet arbejde, nedsættelse af medlemsbidraget m.v.).

9) Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Brugerbetaling, gebyr m.v.).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Såfremt der i de kommende år skal gennemføres en varig forbedring af beskæftigelsen og højere økonomisk vækst samtidig med, at den positive udvikling på betalingsbalancen fastholdes, er det afgørende, at lønkonkurrenceevnen fortsat forbedres.

For at skabe det bedst mulige grundlag for de forestående overenskomstforhandlinger ønsker regeringen at gennemføre skattelettelser m.v. for brede lønmodtagerkredse, der kan medvirke til, at det bliver muligt at fastholde den disponible realløn selv ved meget lave lønstigninger.

Regeringens forslag indebærer, at bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves fra de nuværende 155.100 kr. til 200.000 kr. (1991-niveau) med fuld overførselsret mellem ægtefæller. Forhøjelsen vil give en lempelse på ca. 2.700 kr. for en enlig lønmodtager, der tjener 200.000 kr. eller derover. Forhøjelsen indebærer, at over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere ikke længere omfattes af denne skat, og de opnår dermed en reduktion af marginalskatten.

Nedsættelsen af indkomstskatten skal i øvrigt ses i sammenhæng med regeringens forslag om at nedsætte A-kassekontingentet.

Som et led i den begyndende afgiftstilpasning er der desuden afsat en pulje på 1 mia.kr. til nedsættelse af punktafgifterne på grænsehandelsfølsomme varer.

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede skatte- og afgiftslettelser sammen med nedsættelsen af A-kassekontingentet vil bane vejen for et overenskomstresultat med meget beskedne lønstigninger.

Regeringen fremlægger endvidere en børnepakke, der indebærer, at børneydelsen for de 0-6 årige forhøjes samtidig med, at der gennemføres en takstreform i daginstitutionerne.

Endelig foreslås dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger ophævet, mens selskabsskatten og virksomhedsskatten foreslås nedsat til 38 pct.

Lettelserne er fuldt finansieret ved omlægninger i skatte- og afgiftsystemet m.v.

Samtidig med dette forslag fremsættes en række andre forslag. Det drejer sig om et forslag til ændring af forskellige afgiftslove, et forslag vedrørende kursgevinstbeskatning, to forslag til ændret beskatning ved konkurs og akkord, et forslag til ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter, et forslag til ændring af hovedaktionærbeskatningen, et forslag til fremme af forskning samt et forslag til forhøjelse af børnefamilieydelsen. Disse lovforslag er beskrevet nærmere nedenfor under pkt. 3-9.

2. Lovforslagets enkelte elementer

a. 6 pct.-skatten beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag, der for 1991 udgør 155.100 kr. Bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20.

Dette bundfradrag foreslås hævet til 200.000 kr. i 1991-niveau. Herved opnår enlige lønmodtagere, der tjener over 200.000 kr., en skattelettelse på ca. 2.700 kr.

Desuden vil over halvdelen af de hidtidige 6 pct.-skatteydere fremover undgå denne skat og dermed opnå en reduktion af deres marginalskat.

Denne lempelse kan få virkning allerede for forskudsskatten i 1991, f.eks. ved en ekstraordinær, maskinel ændring af forskudsregistreringen for de berørte skatteydere.

b. Indkomsten fra en virksomhed omfattet af anpartsindgrebet i juni 1989 beskattes som kapitalindkomst. Underskud fra en sådan virksomhed kan ikke fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, men kan kun fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed. Det foreslås at undtage visse mindre udlejningsvirksomheder fra disse regler.

c. Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift samt indkomstskat eller tillægsafgift.

Ved tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger kan der dog i visse tilfælde opnås fritagelse for betaling af indkomstskat.

Ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end de pensionsordninger, der er baseret i et forsikringsselskab, skal der alene betales afgift.

Det foreslås, at reglerne om betaling af indkomstskat eller tillægsafgift finder anvendelse ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger bortset fra indeksordninger. Det vil sige, at regelsættet udvides til også at omfatte de pensionsordninger, der i dag alene er belagt med afgift. Det foreslås dog, at den praksis, hvorefter der ved udbetaling af engangsydelser fra pensionskasser i forbindelse med pensionering eller død alene skal betales afgift, opretholdes. Adgangen til at opnå fritagelse for betaling af indkomstskat ved ophævelse af forsikringsordninger i utide foreslås ophævet.

d. Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct.

Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat nedsættes fra 50 til 38 pct. Herved sker der samme beskatning af overskud optjent i virksomheder under virksomhedsskatteordningen som i anpartsselskaber og aktieselskaber, hvor skatteprocenten foreslås nedsat fra 40 til 38 pct., jf. punkt e nedenfor. Selvstændigt erhvervsdrivende, der kan anvende virksomhedsordningen, får således igen mulighed for at blive beskattet med samme skattesats som selskaberne af opsparing i virksomheden.

e. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1990 blev skatteprocenten for selskaber, foreninger og fonde m.v. nedsat fra 50 pct. til 40 pct. fra og med indkomståret 1990 (skatteåret 1991-92).

Det foreslås nu at nedsætte skatteprocenten yderligere for selskaber, fonde, foreninger m.v., således at skatteprocenten nedsættes fra 40 til 38 fra og med indkomståret 1991.

Skatteprocenten nedsættes desuden for udenlandske selskaber og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f.

Skatteprocenten for akkumulerende investeringsforeninger, der udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst, foreslås ikke ændret.

f. Hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.

Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en direkte følge af den udenlandske indkomst.

Udlandslempelsen kan således medføre, at virksomheder, der har eller flytter en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk indkomst.

Reglen giver ikke et incitament til at eksportere, idet et dansk selskab i stedet for at eksportere en her i landet fremstillet vare med fordel kan lade varen fremstille i udlandet i en oprettet filial eller af et datterselskab og derved opnå en lempeligere dansk beskatning. Reglen giver således ikke incitament til virksomhed i udlandet, der styrker den danske handelsbalance. Sådant incitament opnås efter regeringens opfattelse bedst ved generel forbedring af konkurrenceevnen og øget opsparing.

Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret 1991. Det foreslås dog, at der gives skibs- og luftfartsvirksomheder mulighed for at foretage fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen.

g. Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne. Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning. Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden. Ingen andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.

Det foreslås at aftrappe adgangen til varelagernedskrivning med 5 pct.-point om året, således at adgangen til nedskrivning ophører fra og med indkomståret 1996.

h. Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt bygninger og installationer foreslås ophævet med virkning fra og med indkomståret 1991. Endvidere foreslås 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger afskaffet. Det medfører en forhøjelse af førsteårsafskrivningen for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct.

3. Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Afgiftsomlægninger m.v.)

Forslaget indeholder to elementer, der har til formål at bidrage til finansieringen af nedsættelsen af de direkte skatter:

a. Der indføres ændrede afgiftsregler for olie til vejtransport. I øjeblikket er momsregistrerede virksomheders forbrug af olie både til transport og opvarmningsformål m.v. normalt afgiftsfri, idet afgiften godtgøres. Det foreslås, at godtgørelsen begrænses, således at olie forbrugt i disse virksomheders registrerede motorkøretøjer belastes med en afgift på 80 øre pr. liter. En lignende begrænsning af godtgørelsen foreslås for gas.

b. Tobaksafgifterne ændres for så vidt angår røgtobak. Afgiften på grovskåren røgtobak forhøjes fra 128,90 kr. pr. kg. til 275 kr. pr. kg., mens afgiften på finskåren røgtobak nedsættes fra 531 kr. pr. kg. til 350 kr. pr. kg. Endvidere foreslås det at indskrænke afgiftskreditten for cigaretter med en måned og forhøje afgiften af cigaretpapir fra 2 til 3 øre pr. stk.

Der henvises i øvrigt til de mere udførlige bemærkninger i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Afgiftsomlægninger m.v.).

4. Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld)

Forslaget indeholder følgende elementer:

a. Indførelse af generelle regler for beskatningen af finansielle kontrakter (optioner, futures, terminskontrakter m.v.).

Der foreslås som hovedregel en symmetrisk beskatningsmodel, hvorefter alle gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede. For personers ikke-erhvervsmæssige finansielle kontrakter foreslås dog en begrænsning i adgangen til at fradrage tab, så tab alene skal kunne fradrages i gevinster på andre finansielle kontrakter.

For at forhindre muligheden for risikofri, skattebetingede gevinster (skattearbitrage) foreslås en begrænsning af fradragsretten for tab på visse finansielle kontrakter vedrørende afståelse af aktier.

b. Der indføres en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de såkaldte »australdollar-arrangementer«).

c. Alle selskaber og fonde m.v. inddrages under den generelle skattepligt for gevinst og tab på fordringer og gæld, som gælder for næringsskattepligtige.

d. Realkreditinstitutters, pengeinstitutters m.fl.'s fradragsret for emissionskurstab på obligationer m.v. udvides til også at omfatte alle fremmedmøntede obligationer.

e. Reglerne for fastsættelse af mindsterenten justeres, således at konverterbare obligationsserier noteret over pari udgår af beregningsgrundlaget.

f. Reglerne om beskatning ved fraflytning ændres for at forhindre en utilsigtet beskatning af udlændinge, der efter en kort periode med skattepligt i Danmark fraflytter landet.

En nærmere beskrivelse af de enkelte elementer findes i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld).

5. Ændring af beskatningsreglerne ved konkurs og akkord

Der fremsættes to lovforslag herom: Forslag til konkursskattelov og forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven (Underskud ved tvangsakkord udenfor konkurs og gældssanering udenfor konkurs m.v. og ændringer som følge af forslag til konkursskatteloven).

a. Konkursskatteloven indfører generelle regler for beskatning af selskaber og personer under konkurs.

Efter de gældende regler har konkurs ingen betydning for skattepligten. Alle selskabskonkursboer er således skattepligtige, og alle personer under konkurs er skattepligtige både af konkursboets indtægter og af indtægter, der oppebæres udenfor boet.

I praksis fremgår det som oftest umiddelbart af konkursboets regnskaber, at der ikke vil komme nogen indkomst til beskatning ved realisation af boets aktiver, og skattemyndighederne tillader derfor, at der ikke indgives selvangivelser for boet.

Efter forslaget skal der ikke ske beskatning af konkursboets indkomst, medmindre skattemyndighederne undtagelsesvis kræver beskatning. Kræves der beskatning, sker denne først ved konkursens ophør.

Desuden indeholder forslaget regler om begrænsning af adgangen til at fremføre underskud ved konkurs.

b. I det tilknyttede forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven stilles der forslag om begrænsning af adgangen til at fremføre skattemæssige underskud, når gælden er nedsat ved tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord. Reglerne er dermed parallelle med de regler, der foreslås for konkurssituationen, jf. ovenfor.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de to nævnte lovforslag.

6. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte)

Ved den model, der er indeholdt i lovforslaget, afskaffes den eksisterende godtgørelsesordning for aktieudbytter. I stedet betaler personer en endelig skat på 30 pct. af udbytter under 30.000 kr. Dette vil forenkle selvangivelsen væsentligt for ca. 665.000 skatteydere.

Udbytte, der overstiger 30.000 kr., selvangives og beskattes med 45 pct. i alt.

Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter. Det gælder dog ikke moderaktieselskaber og moderfonde, der er skattefri af udbytte fra datteraktieselskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte).

7. Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. og forskellige andre skattelove (Ændring af hovedaktionærbeskatningen)

Forslaget indeholder følgende elementer:

a. Kredsen af aktionærer, der beskattes efter de særlige regler for hovedaktionærer, udvides ved at nedsætte grænsen for ejerandel af aktiekapitalen fra 25 pct. til 10 pct.

b. Den årlige aftrapning på 10 pct. af den skattepligtige fortjeneste for hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse, således at den laveste beskatning udgør 30 pct.

c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som fortjeneste.

8. Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Forskning og udvikling)

Det foreslås, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til undervisnings- og forskningsministerens forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark, skal være skattefri for modtagerne.

Endvidere foreslås det, at udgifter, der afholdes i forbindelse med deltagelse i fælles og internationale EUREKA-forskningsprojekter, i programmer under Nordisk Industrifond samt i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling, kan fradrages med 125 pct. af de afholdte udgifter.

9. Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Forhøjelse af ydelsesbeløb)

Børnefamilieydelsen udgør i 1991 5.700 kr. for 4-17 årige, og den særlige småbørnsydelse for 0-3 årige udgør 6.800 kr.

Det foreslås at forhøje ydelsen til 0-6 årige fra de nuværende 6.800 kr. eller 5.700 kr. til 7.700 kr. i 1991-niveau. Forhøjelsen har virkning fra 1. april 1991.

10. Provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser

Personskattelettelserne giver grundlag for en overenskomstfornyelse med lave lønstigninger og deraf følgende forbedret konkurrenceevne og beskæftigelse. Forlængelsen af proportionalskattestrækket og den deraf følgende sænkning af marginalskatten for store grupper af erhvervsaktive vil herudover i sig selv have gunstige effekter på økonomien, idet det bl.a. bliver mere attraktivt at gøre en ekstra indsats og spare op. Disse afledte positive effekter på samfundsøkonomien er ikke indregnet i provenuskønnene, hvor kun de umiddelbare virkninger er medtaget.

I nedenstående oversigt er vist de provenumæssige konsekvenser i 1991 af de samlede forslag, hvor sammenligningsgrundlaget er den gældende lovgivning. Provenuskønnene refererer til indkomstår, dvs. uden hensyntagen til, hvornår de pågældende skatter og afgifter posteres eller betales.

Oversigt over regeringens skatteforslag for 1991

--------------------------------------------------------------------~

Skattelettelser Mia kr.

--------------------------------------------------------------------~

Bundfradraget for 6 pct.-skatten hæves til 200.000 kr.

(1991-niveau) med fuld overførselsadgang mellem ægtefæller 3,6

Nedsættelse af A-kassekontingent 1,1

Børnepakke

a. Takstreform (søskendemoderation samt regulering af satser) 0,2

b. Børnefamilieydelsen til 0-6 årige forhøjes fra 1. april 1991 0,4

Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer

(helårsvirkning) 1,0

Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter samt ændring

af hovedaktionærbeskatning 0,0

Sænkning af selskabsskat til 38 pct. 0,8

Sænkning af virksomhedsskat til 38 pct. 0,4

Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven 0,5

125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i

internationale forskningsprojekter 0,0

--------------------------------------------------------------------~

Lettelser i alt 8,0

--------------------------------------------------------------------~

Finansieringselementer

--------------------------------------------------------------------~

Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning 0,6

Skærpet beskatning ved konkurs og akkord 0,2

Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger 0,0

Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster,

privates valutamellemværender, FUT-OPregler m.v.) 0,4

Ophævelse af udlandslempelsen 0,7

Ophævelse af indeksering af afskrivninger 0,2

Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre 1,5

Omlægning af røgtobakafgift 0,8

Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 0,5

Dieselafgift ved vejtransport m.v. 1,0

Forstærket restanceinddrivelse 0,3

Hypotekbankens overskud 1,8

--------------------------------------------------------------------~

Finansiering i alt 8,0

--------------------------------------------------------------------~

Anm.: Provenuskønnene refererer til indkomstår. Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter påfører kommunerne et tab på indkomstskatten. På den anden side øges kommunernes skatteindtægter, fordi beskatningsgrundlaget udvides dels på grund af nedsættelsen af A-kassekontingentet dels på grund af finansieringselementerne. Nettoresultatet heraf skønnes at blive en provenugevinst for kommunerne på knap 0,8 mia. kr.

Ovenstående oversigt over provenuvirkningerne er opgjort på indkomstårsbasis. Imidlertid vedrører en del af forslagene selskabsskat, som først indbetales i året efter indkomståret, og for afgifternes vedkommende er der tidsforskydning i angivelserne i forhold til optjeningsperioden, hvorved forslagene ikke får fuld virkning for finansåret 1991. Den samlede finansårsvirkning for 1991 anslås til et provenutab på ca. 2,5 mia. kr.

De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer er nærmere omtalt i det følgende.

Skattelettelser

Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten

Forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten fra 155.100 kr. til 200.000 kr. fra og med indkomståret 1991 skønnes at medføre et provenutab på ca. 3,6 mia. kr. Hele provenutabet vedrører staten, da 6 pct.-skatten er en ren statsindkomstskat.

Af de godt 1,5 mill. skatteydere, der i dag betaler 6 pct.-skat, skønnes knap 800.000 personer at slippe for 6 pct.-skat ved den foreslåede bundfradragsforhøjelse, mens knap 750.000 personer stadig skal betale 6 pct.-skat.

Bundgrænsen reguleres som hidtil efter personskattelovens § 20, og den gældende overførselsret af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller bevares fuldt ud.

Herved sikres, at skattelettelsen bliver ens for ægtepar, hvor den ene ægtefælle har hele indkomsten, og for ægtepar med samme indkomst, der tjenes af begge ægtefæller.

For en enlig skatteyder med en personlig indkomst på f.eks. 175.000 kr. medfører forslaget en skattelettelse på ca. 1.200 kr. i 1991.

For et typisk fuldtidsbeskæftiget LO-ægtepar med en samlet indkomst på 360.000 kr. vil skattelettelsen være på ca. 3.000 kr. i 1991.

Enlige med en indkomst over 200.000 kr. og ægtepar med en samlet indkomst over 400.000 kr. vil få den maksimale lettelse på henholdsvis ca. 2.700 kr. og ca. 5.400 kr.

Det er hensigten, at lempelsen af 6 pct.-skatten skal have virkning for forskudsskatten i 1991 og dermed for finansåret 1991. Det kan opnås ved en ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen.

Nedsættelse af A-kassekontingentet

For at tilgodese lønmodtagere med lav- og mellemindkomster nedsættes A-kassekontingentet med 1.000 kr. pr. 1. januar 1991. Herudover vil der ske en yderligere nedsættelse af A-kassekontingentet pr. 1. juli 1991 i forbindelse med etableringen af en udligningsordning vedrørende hjemsendelsesledighed.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på 1,1 mia. kr. i 1991. Provenuet angiver nettobelastningen for det offentlige. Da fradragsændringen ikke indgår i forskudsregistreringen for 1991, anslås finansårsvirkningen i 1991 at være et provenutab på 2,3 mia.kr.

Der henvises iøvrigt til Arbejdsministeriets lovforslag herom.

Forhøjelse af børnefamilieydelse til 0-6 årige

For at lette vilkårene for familier med små børn forhøjes børnefamilieydelsen med 900 kr. om året pr. barn i alderen 0-3 år og med 2.000 kr. pr. barn i alderen 4-6 år med virkning fra 1. april 1991. Herefter udgør børnefamilieydelsen på årsbasis 7.700 kr. pr. barn i alderen 0-6 år.

Forhøjelsen af børnefamilieydelsen skønnes at medføre en merudgift på godt 0,5 mia.kr. på helårsbasis. I 1991 skønnes merudgiften til ca. 0,4 mia.kr.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.

Takstreform for offentlig dagpasning

Der gennemføres en takstreform for offentlig dagpasning. Reformen består dels af en generel søskendemoderation på 331/3 pct., dels af en forlængelse af indkomstintervallet for friplads-aftrapning fra 40-135.000 kr. til 65-180.000 kr. Takstreformen træder i kraft 1. juli 1991, jf. forslag til finanslov for 1991.

Takstreformen skønnes at koste ca. 0,2 mia.kr. i 1991.

Nedsættelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer

Der afsættes en pulje på 1,0 mia.kr. på helårsbasis til nærmere udmøntning. Puljen skal anvendes til lettelse af punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer.

Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

Det foreslås at afskaffe den eksisterende godtgørelsesordning for aktieudbytter og i stedet lade personer betale en endelig skat på 30 pct. af udbytter under 30.000 kr. Udbytter ud over 30.000 kr. beskattes med 45 pct. Selskaber beskattes med 25 pct. af aktieudbytter.

Desuden foreslås følgende ændringer i beskatningen af aktieavancer:

a. Kredsen af hovedaktionærer udvides ved at sænke grænsen for ejerandel fra 25 pct. til 10 pct. af aktiekapitalen. Skattefrihed for selskaber, der har ejet aktier i mere end 3 år, opretholdes uændret.

b. Aftrapningen fra 50 til 25 pct. af avancebeskatningen for hovedaktionærer standses i det syvende år efter aktiernes erhvervelse, således at den laveste beskatning udgør 30 pct.

c. Skatteværdien af tab på hovedaktionæraktier aftrappes på samme måde som beskatning af gevinster.

Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter og de ændrede regler for aktieavancebeskatning skønnes at medføre et merprovenu på knap 50 mill.kr. netto i 1991.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilte lovforslag.

Sænkning af selskabsskatten til 38 pct.

Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger foreslås nedsat til 38 pct. fra og med indkomståret 1991. Beskatningsprocenten for investeringsforeninger ændres ikke.

Provenutabet skønnes til 0,8 mia.kr. årligt. Heraf skønnes kommunernes andel at udgøre ca. 0,1 mia.kr. Da selskabsskat indbetales i året efter indkomståret, får nedsættelsen først statsfinansiel virkning fra 1992.

Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct.

Sænkningen af virksomhedsskattesatsen fra 50 pct. til 38 pct. skønnes at medføre et umiddelbart provenutab for staten på knap 0,4 mia.kr. årligt. Stort set hele provenutabet skønnes at fremkomme i finansåret 1991, idet lempelsen søges indarbejdet i forbindelse med den påtænkte ekstraordinære maskinelle ændring af forskudsregistreringen for 1991. Af de omkring 90.000 selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, foretager ca. 15 pct. eller 13.500 personer virksomhedsopsparing på ialt knap 3 mia.kr. Det bemærkes dog, at virksomhedsskatten er en foreløbig skat på den del af overskuddet, der opspares i virksomheden. Når opsparingen hæves, beskattes den hos indehaveren som personlig indkomst med modregning af den foreløbige virksomhedsskat.

Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven

Reglen om, at der kun kan afskrives på 5/6 af anskaffelsessummen i anskaffelsesåret, foreslås afskaffet. Det indebærer en forhøjelse af afskrivningssatsen for driftsmidler til den generelle sats allerede i anskaffelsesåret.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,5 mia.kr. i 1991. Heraf vedrører ca. 0,1 mia.kr. kommunerne. Provenutabet vil være gradvist faldende de følgende år, idet de forhøjede 1. årsafskrivninger vil mindske afskrivningssaldoen.

Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af provenutabet vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

125 pct.-fradrag for driftsudgifter ved deltagelse i internationale forskningsprojekter m.v.

Efter forslaget gives der 125 pct. fradrag for driftsudgifter i forbindelse med deltagelse i godkendte internationale forskningsprojekter. Provenutabet herved skønnes til ca. 30 mill.kr. årligt.

Derudover indebærer forslaget, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til undervisningsministerens lovforslag herom, skal være skattefri for modtagerne. Tilskuddet er fastsat under den forudsætning, at det er skattefrit, og forslaget giver derfor ikke anledning til et egentligt provenutab.

Der henvises til provenubemærkningerne i særskilt lovforslag.

Finansieringselementer

Ramme afsat til ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

På forslaget til finanslov for 1991 er afsat 560 mill. kr. til ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytter. Beløbet er en teknisk justering af den afsatte provenuramme på 700 mill.kr. i skattereformaftalen i lyset af nedsættelsen af selskabsskattesatsen fra 50 pct. til 40 pct. og nyere oplysninger om niveauet for aktieudbytterne.

Skærpet beskatning ved konkurs og akkord

Provenugevinsten som følge af de foreslåede begrænsninger i adgangen til underskudsfremførsel ved konkurs, akkord m.v. skønnes til 0,2 mia.kr. i 1991. Provenuet skønnes at vokse de følgende år, idet de fremførte underskud normalt ikke kan udnyttes fuldt ud straks, men først i løbet af den gældende 5-årige fremførelsesperiode. Det kommunale merprovenu skønnes til ca. 50 mill.kr. for indkomståret 1991.

De provenumæssige virkninger er nærmere omtalt i forslaget til konkursskattelov.

Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger

Ikrafttrædelsesbestemmelserne for den skærpede beskatning indebærer, at såfremt pensionsopsparingen er udbetalt senest den 31. december 1991, og den skattepligtige har anmodet om udbetalingen inden den 27. december 1990, finder de hidtil gældende bestemmelser dog anvendelse. Endvidere finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse for skattepligtige, der er fratrådt en stilling i tidsrummet 1. september 1989 - 26. december 1990, hvis betingelserne for at ophæve ordningen i utide i øvrigt er opfyldt, og udbetalingen sker senest den 31. december 1991.

Som følge heraf skønnes der kun at fremkomme et beskedent merprovenu i 1991.

De samlede udbetalinger fra ophævelser i utide af pensionsordninger andrager ca. 1,2 mia. kr. årligt. Den foreslåede indkomstbeskatning heraf vil med uændret omfang af ophævelser medføre en provenugevinst i størrelsesordenen 0,2 mia.kr. årligt fra 1992.

Staten får en andel på 2/3 af 40/35 pct. afgiften ved ophævelse i utide af pensionsordninger. Denne andel svarer nogenlunde til statens andel af den foreslåede indkomstbeskatning, således at næsten hele provenugevinsten fra 1992 tilfalder kommunerne.

Hvis den skærpede beskatning medfører en formindskelse af omfanget af ordninger, der ophæves i utide, vil den anførte provenugevinst på indkomstskatten ikke fremkomme umiddelbart, men først i forbindelse med normal udbetaling fra ordningen.

Kursgevinstloven (selskabers finansielle kursgevinster, privates valutamellemværender, FUT-OP-regler m.v.)

Forslaget indeholder regler for beskatningen af finansielle instrumenter (futures, optioner m.v.), en udvidelse af kredsen af skattepligtige, der fuldt ud skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i danske kroner ved indkomstopgørelsen til at omfatte alle selskaber og fonde m.v., samt ændrede regler for privatpersoners gevinster og tab på udenlandske fordringer og gæld. Samlet skønnes forslaget at medføre en provenugevinst på ca. 0,4 mia.kr. årligt, heraf ca. 150 mill.kr. til kommunerne.

Da en del af provenuet vedrører selskabsskat, som først indbetales i året efter indkomståret, får forslaget først en provenuvirkning på 0,4 mia.kr. fra finansåret 1992. For finansåret 1991 anslås provenugevinsten til ca. 250 mill.kr.

De ændrede regler for privates gevinster og tab på fremmed valuta bl.a. vedrørende de såkaldte »australdollar-arrangementer« bidrager med en betydelig del af provenugevinsten. Derudover fremkommer der også en væsentlig provenugevinst på den generelle kursgevinstbeskatning af fordringer og gæld hos selskaber m.v.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte lovforslag herom.

Ophævelse af udlandslempelse

Ca. 350 selskaber havde i 1988 en samlet nedslagsberettiget udenlandsk indkomst på knap 4,5 mia. kr. Det samlede nedslag i selskabsskatten udgjorde med en selskabsskatteprocent på 50 godt 1,1 mia.kr. svarende til knap 900 mill. kr. efter nedsættelsen af selskabsskatten til 40 pct.

Den foreslåede ophævelse af udlandslempelsen vil imidlertid ikke medføre en provenugevinst af samme størrelse, idet bortfaldet af udlandslempelsen vil indebære, at der skal gives større lempelse bl.a. i henhold til indgåede aftaler om dobbeltbeskatningslempelse. Det er skønsmæssigt anslået, at den større dobbeltbeskatningslempelse sammen med den foreslåede mulighed for fradrag for fragtskatter vil medføre, at provenugevinsten ved ophævelsen af udlandslempelsen reduceres til knap 700 mill. kr. årligt, heraf knap 100 mill.kr. til kommunerne. Da selskabsskat først indbetales i året efter indkomståret, får forslaget først statsfinansiel virkning fra finansåret 1992.

Ophævelse af indeksering af afskrivninger

Efter de gældende regler reguleres afskrivningsgrundlaget for driftsmidler, skibe og bygninger fra og med indkomståret 1991 årligt med den procent, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet i det foregående år. For indkomståret 1991 er denne procent fastsat til 2,0 pct.

Indekseringen (pristalsreguleringen) af afskrivningsgrundlaget blev indført i 1982, hvor inflationen var høj, så der hurtigt opstod en stor forskel mellem anskaffelsespris og genanskaffelsespris. Da prisstigningstakten nu er bragt ned på et meget lavere niveau, er der ikke længere det samme behov for indeksering af afskrivningsgrundlaget, og indekseringen foreslås derfor ophævet. Dette bringer samtidig det danske afskrivningssystem nærmere andre lande i EF, hvor der ikke er indeksering af afskrivningsgrundlaget.

Den foreslåede afskaffelse af reguleringen af afskrivningsgrundlaget skønnes at give en provenugevinst, der med betydelig usikkerhed kan skønnes til 200 mill.kr. for indkomståret 1991. Heraf skønnes den kommunale andel til knap 50 mill.kr. Beløbene vil være stigende over tiden i takt med, at forskellen mellem afskrivningsgrundlaget med og uden regulering vokser.

Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre

Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne med baggrund i risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning. Ingen andre EF-lande har tilsvarende nedskrivningsregler.

En aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år med 5 pct.-point om året skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en årlig provenugevinst på ca. 1,5 mia.kr. svarende til, at den med nedskrivningsadgangen forbundne rentefri skattekredit gradvist afvikles. Den kommunale andel af merprovenuet skønnes til ca. 300 mill.kr. Provenuvirkningen i finansåret 1991 vil være begrænset, da størstedelen af provenugevinsten vedrører selskaber, og forslaget kun vil have provenumæssig virkning for personer i det omfang, disse ændrer deres forskudsregistrering.

Erhvervene påføres i aftrapningsperioden et årligt likviditetstab på ca. 1,5 mia. kr. Belastningen af erhvervene svarer til rentevirkningen af dette tab.

Omlægning af røgtobakafgift

Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op, mens afgiften på fintskåret røgtobak foreslås sænket, således at afgiftsforskellen reduceres til 75 kr. pr. kg.

Omlægningen af afgiften på røgtobak skønnes at give et provenu på knap 0,8 mia. kr. årligt.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte lovforslag herom.

Begrænsning af kredittid for cigaretafgift

Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften reduceres med en måned i 1991 således, at der bliver indbetalt 500 mill.kr. ekstra en gang for alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte lovforslag herom.

Dieselafgift ved vejtransport m.v

Forslaget om nedsættelse af godtgørelsen af afgift på dieselolie m.v. som led i tilpasningen til EF's indre marked skønnes som helårsvirkning at give et provenu på godt 900 mill.kr.

Nedsættelsen af refusionen medfører en forbedret konkurrencesituation for DSB's godstransport, hvilket giver mulighed for at nedsætte tilskuddet til DSB.

De provenumæssige konsekvenser er nærmere omtalt i det særskilte lovforslag herom.

Forstærket restanceinddrivelse

Et under Finansministeriet nedsat udvalg har belyst mulighederne for at søge inddraget nogle af de betydelige restancer, som det offentlige har tilgode hos borgere og virksomheder. Med udgangspunkt i udvalgets forslag påregner regeringen i nær fremtid at stille konkrete forslag til lovgivning om forbedring af restancesituationen.

Hypotekbankens overskud

Der forberedes lovforslag om overførsel af Hypotekbankens overskud til staten i lighed med, hvad der gælder for Nationalbankens overskud. Ordningen gælder fra og med overskuddet for 1990, idet den nuværende ordning, hvorefter overskuddet akkumuleres i banken, indebærer en forringelse af DAU-budgettet, da overskuddet må modsvares af statsligt salg af obligationer med deraf følgende renteudgifter.

11. Administrative konsekvenser

Sammenfatning

I det følgende er forslagenes personale- og udgiftsmæssige konsekvenser sammenfattet.

Der er tale om svagt øgede årlige driftsudgifter, der vil kunne afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens fremtidige budgetter gennem omprioriteringer.

Der er tale om engangsudgifter på i alt 23,2 mill.kr., hvoraf de 15,5 mill.kr. vedrører engangsudgifter med henblik på, at forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for forskudsskatten i 1991, f.eks. ved en ekstraordinær maskinel ændring af forskudsregistreringen for de berørte skatteydere.

I nedenstående gennemgang af de enkelte forslag er der kun nævnt udgifter af en vis størrelse.

Set under eet vil gennemførelsen af forslagene medføre en nedgang i det samlede offentlige personaleforbrug. For statens vedkommende vil de arbejdsopgaver, som forslagene medfører, blive løst som led i det integrerede kontrolarbejde.

Der vil ikke ske justeringer af Told- og Skattestyrelsens personaleramme.

Den politisk aftalte personaleramme frem til 1993 påvirkes således ikke af forslagenes gennemførelse.

For så vidt angår kommunerne skønnes forslagene samlet at medføre en nedgang i personaleforbruget. Det skyldes, at opgaver falder væk som følge af regelforenklingselementerne i forslagene, der f.eks. betyder færre henvendelser fra skatteyderne.

For så vidt angår den kommunale besparelse bemærkes, at det er aftalt med kommunerne, at der en gang om året gennemføres forhandlinger mellem kommunerne og Skatteministeriet med henblik på at opgøre og udmønte de kommunale rationaliseringsgevinster ved det forløbne års regelforenklinger i bloktilskuds- og personalereduktioner.

De kommunale besparelser ved nærværende forslag vil blive fastlagt i forbindelse med disse forhandlinger.

a. Forhøjelse af bundfradraget for 6 pct.-skatten

Udover udgiften på 15,5 mill.kr., der afholdes med henblik på, at forhøjelsen af bundfradraget for 6 pct.-skatten får virkning allerede for forskudsskatten for 1991, skønnes forslaget ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

b. Sænkning af virksomhedsskatten til 38 pct. m.v.

Der må påregnes udviklingsomkostninger på i alt ca. 0,7 mill.kr. i forbindelse med ændringer i forskellige edb-systemer.

c. Ophævelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytter

Den nuværende skattegodtgørelsesordning giver anledning til en del henvendelser til skattemyndighederne, korrektion af ikke selvangiven skattegodtgørelse m.v. Disse arbejdsopgaver vil efter forslaget bortfalde.

Lovforslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale personaleforbrug.

Engangsudgifterne til edb ved lovforslagets gennemførelse skønnes at udgøre 1,5 mill.kr. Udgifterne vedrører bl.a. ændring af forskellige edb-systemer.

d. Ændringer af anpartsindgrebet

Forslaget skønnes at indebære en vis administrativ lettelse.

e. Ændret beskatning ved konkurs og akkord

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

f. Ændret beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger

Lovforslaget skønnes at medføre en mindre engangsudgift på 0,1 mill.kr. som følge af en omlægning af edb-systemerne.

g. Ændring af kursgevinstloven

Forslaget må antages at indebære en administrativ merbelastning.

Forslaget skønnes at medføre en statslig engangsudgift til systemudvikling m.v. på ca. 2,4 mill.kr.

Udgifterne vedrører indførelsen af et nyt system, der kan modtage og videregive de indberetningspligtiges oplysninger.

h. Ophævelse af udlandslempelse

Forslaget skønnes at medføre en nedgang i det kommunale personaleforbrug.

Lovforslaget skønnes at medføre en beskeden statslig engangsudgift på 0,1 mill.kr. Udgiften vedrører ændring af Selskabsregistret med hensyn til indberetning af udlandslempelse samt skatteberegning, udskrivning, optælling m.v.

i. Ophævelse af indeksering af afskrivninger

Forslaget medfører en forenkling, der skønnes at medføre en vis personalebesparelse i kommunerne. Dette skyldes, at ligningen lettes, og at fejlmulighederne bliver færre, idet forslaget vil medføre ganske betydelige lettelser for skatteyderne og deres rådgivere. Der skal ikke årligt foretages en indeksering af afskrivningsgrundlagene, ligesom opgørelsen af genvundne afskrivninger bliver lettere.

j. Ophævelse af 5/6-reglen i afskrivningsloven

Forslaget medfører en administrativ forenkling, da ligningen lettes på grund af, at skatteyderne og deres rådgivere friholdes for at foretage en selvstændig opgørelse af årets nyanskaffelser.

k. Afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre

Nedskrivningsadgangens bortfald skønnes at medføre en vis personalebesparelse i kommunerne.

Ressourcebesparelsen skyldes hovedsageligt, at anmodninger om efterfølgende ændringer i varelagernedskrivninger bortfalder.

l. Omlægning af røgtobakafgift

Lovændringen vil ikke medføre ændringer i administrationen af tobaksafgifterne, da der alene er tale om satsændringer.

Lovændringen vil derimod medføre, at der skal iværksættes en række foranstaltninger i forbindelse med ændringslovens vedtagelse. Der skal specielt fremhæves ændring og ombytning af stempelmærker samt iværksættelse af en godtgørelsesordning.

De samlede engangsudgifter i forbindelse med lovens gennemførelse anslås til 0,9 mill.kr.

m. Dieselafgift ved vejtransport m.v.

Engangsudgifter til information og vejledning i forbindelse med lovforslagets gennemførelse udgør ca. 2 mill.kr.

Herudover vil lovændringen medføre et vist administrativt merarbejde på grund af den mindskede godtgørelsesadgang.

n. Ændring af hovedaktionærbeskatningen

Den foreslåede udvidelse af antallet af aktionærer, der beskattes efter hovedaktionærreglerne, må antages at medføre en vis administrativ merbelastning.

Den ændrede aftrapning af avancebeskatningen og fradrag for tab på hovedaktionæraktier har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

o. Børnefamilieydelse

Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser.

p. Forskning og udvikling

De foreslåede bestemmelser kommer kun til at omfatte et begrænset antal personer og selskaber. Lovforslaget har derfor ikke nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne.

Lovforslaget er baseret på, at forskningsrådene henholdsvis Industriministeriet skal godkende de projekter, der er omfattet af forslaget. Der vil derfor blive tale om et merarbejde for forskningsrådene og et vist merarbejde for Industriministeriet.

12. Spaltehenvisninger

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 423 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8972, 9203, 10.483, 11.112; tillæg A, 5611; tillæg B, 1843; tillæg C, 1023.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 313 af 16. maj 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4768, 5702, 9057, 9093; tillæg A, 4029; tillæg B, 843; tillæg C, 519.

Lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat) er senest ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 4767, 5697, 8245, 8371; tillæg A, 4001; tillæg B, 643; tillæg C, 451.

Lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven) er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989- 90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) er senest ændret ved lov nr. 424 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8886, 9217, 10.490, 11.113; tillæg A, 5617; tillæg C, 1025.

Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. er senest ændret ved lov nr. 304 af 25. maj 1987, jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 7445, 7990, 11.926, 12.276; tillæg A, 4331; tillæg B, 2043; tillæg C, 763.

Lov om skattemæssige afskrivninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om indskud på etableringskonto er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8367, 8815, 10.491, 11.113; tillæg A, 5363; tillæg B, 1957; tillæg C, 1021.

Lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Realrenteafgiftsloven) er senest ændret ved lov nr. 250 af 25. april 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 5457, 5924, 7839, 8123; tillæg A, 4765; tillæg B, 589, 649; tillæg C, 425.

Lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ved anpartsindgrebet, jf. lov nr. 388 af 7. juni 1989, blev også visse mindre udlejningsvirksomheder med under 10 personer som ejere omfattet af de nye regler. Hovedreglen i anpartsindgrebet findes i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, der omfatter indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed med flere end 10 ejere. Bestemmelserne for mindre udlejningsvirksomheder findes i § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13.

Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, omfatter udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning for flere end 10 personer.

Den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 13, omfatter udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer udlejer aktiver til samme lejer, der anvender aktiverne i sin egen drift. Dette gælder dog efter § 4, stk. 5, ikke aktiver til privat benyttelse og heller ikke, hvis udlejeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Har aktivet flere end 10 personer som ejere, er disse omfattet af hovedreglen i § 4, stk. 1, nr. 10.

Disse bestemmelser har vist sig vanskelige at administrere for de skattepligtige og kontrollere for skattemyndighederne. Det er blevet fremført, at bestemmelserne er for vidtgående og intet har at gøre med den form for investering i anpartsprojekter, som det har været hensigten at ramme med anpartsindgrebet. Der er særligt peget på, at økonomisk rationel og hensigtsmæssig administration af udlejning af f.eks. afskrivningsberettiget fast ejendom, der egner sig til stordrift på grund af EDB-anvendelse, besværliggøres efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12. Der er endvidere peget på, at udlejning til landets store lejere bliver vanskeliggjort efter § 4, stk. 1, nr. 13.

Det er endelig fundet uheldigt, at andre skattepligtiges handlemåde kan få skattemæssig betydning for en skattepligtig, skønt vedkommende ofte ikke selv er klar herover og måske ikke er i stand til at skaffe sig oplysninger herom.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for bestemmelserne indskrænkes betydeligt.

Sigtet med de foreslåede ændringer af de to bestemmelser i nr. 12 og nr. 13 er at begrænse anpartsreglerne til at omfatte tilfælde, hvor en persons anskaffelse og udlejning af aktiver udgør en del af et samlet udlejningsprojekt for flere end 10 personer. Kun udlejning af aktiver, der indgår i en organiseret eller fælles udlejning, foreslås omfattet. Ikke afskrivningsberettiget fast ejendom foreslås helt undtaget fra bestemmelserne.

Både etablering (formidling) og den efterfølgende drift (administration) af udlejning er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 12. Foretages kun formidlingen af udlejningen, men ikke administrationen af udlejningen, gennem en anden virksomhed, er indkomsten fra udlejningen kun omfattet af reglerne for det indkomstår, hvori formidlingen sker.

Om der foreligger fælles udlejning beror på flere momenter, der enkeltvis ikke er afgørende. Afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning, vil bero på en samlet vurdering af de konkrete forhold.

Der foreligger som hovedregel ikke organiseret eller fælles udlejning efter nr. 12, når f.eks. en ejendomsmægler på samme tid formidler udlejning af eksempelvis afskrivningsberettigede bygninger for flere end 10 af hinanden uafhængige personer, der hver ejer en ejendom. Der foreligger heller ikke administration af udlejning efter den foreslåede affattelse af nr. 12, når f.eks. en advokat administrerer ejendomsudlejning for flere end 10 af hinanden uafhængige personer, der hver ejer en afskrivningsberettiget bygning. Hvis bygningerne udlejes til samme lejer, kan der dog afhængig af omstændighederne foreligge en organiseret eller fælles udlejning efter nr. 13. Der foreligger endelig ikke organiseret eller fælles udlejning, når flere end 10 personer uafhængigt af hinanden på samme tid udlejer f.eks. forretningslokaler til samme lejer.

10 personer, der i fællesskab ejer og udlejer f.eks. en afskrivningsberettiget bygning, bliver heller ikke omfattet af det foreslåede nr. 12, når administrationen af udlejningen ikke udgør en del af en fælles administration sammen med andre personer. De 10 ejere af ejendommen bliver således ikke omfattet, blot fordi den samme advokat administrerer udlejning af en anden ejendom, der ejes af andre personer, medmindre det sker som led i en fælles udlejning. Derimod vil flere end 10 enkeltpersoner, der hver ejer og udlejer en ejendom, blive omfattet af reglerne, når udlejningen udgør en del af en samlet udlejning for flere end 10 personer.

Organiseret eller fælles udlejning vil der normalt foreligge, når der til en bred kreds af investorer på samme tid udbydes aktiver til salg, der samlet formidles udlejet, eller udlejningen administreres fælles, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, eller når en lejer lejer aktiver af flere af hinanden uafhængige personer i et fælles projekt, jf. § 4, stk. 1, nr. 13. Annoncering i dagblade, fagblade o.lign. for konkrete investeringsprojekter med udlejning af aktiver vil således som hovedregel indebære, at der foreligger fælles udlejning. Fælles udlejning af aktiver kan også foreligge uden forudgående annoncering, når f.eks. udbydere af konkrete investeringsprojekter henvender sig personligt eller skriftligt til en række potentielle investorer, eller disse ved henvendelse til et investeringsselskab, advokat, udlejningsbureau el.lign. anskaffer aktiver, der formidles udlejet eller udlejningen administreret af den pågældende virksomhed, jf. nr. 12, eller som udlejes til samme lejer, jf. nr. 13.

Fælles udlejning vil foreligge, når flere end 10 skattepligtige samarbejder om deres udlejning eller administration af deres udlejning i form af f.eks. fælles henvendelse til en formidler, administrator eller lejer.

At flere end 10 personer uafhængigt af hinanden og på forskellige tidspunkter henvender sig til en formidlings- eller administrationsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, nr. 12, eller samme lejer, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles udlejning.

Ved afgørelsen af, om der foreligger fælles udlejning for flere end 10 personer, kan der også lægges vægt på, om lejekontrakter for konkrete investeringsprojekter med udlejning af aktiver eller aftaler om administration af udlejning af aktiver i et fælles projekt er ensartede med hensyn til de fastsatte lejevilkår eller vilkår for administration af udlejningen.

Ved afgørelse af, om der foreligger een eller flere virksomheder, der varetager formidling eller administration af udlejning efter § 4, stk. 1, nr. 12, kan f.eks. indgå, om de respektive virksomheder helt eller delvist gør brug af fælles ansatte, om en virksomhed bor til leje hos en anden virksomhed, og om en virksomheds administrationsopgaver gives videre til udførelse i en anden virksomhed. Hvis en virksomhed, der administrerer udlejning for personer, lader opgaverne gå videre til udførelse i en virksomhed, som i forvejen administrerer udlejning for 10 personer, er forholdet omfattet af § 4, stk. 1, nr. 12, idet opgaverne reelt udføres af den sidstnævnte virksomhed, hvilket i øvrigt må antages at være formålet.

Af andre momenter, der kan lægges vægt på, kan f.eks. nævnes, om der foreligger forsikringsmæssig adskillelse, hvorledes virksomhederne tilkendegiver sig udadtil, og under hvilke forhold, der rettes henvendelse til virksomhederne.

Afgørelsen af, hvem der er lejer efter bestemmelsen i nr. 13, må som udgangspunkt bero på, hvem der i lejekontrakten eller lignende er angivet som lejer af det pågældende aktiv. Udlejning omfatter også fremleje. Lejerens overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten til såvel uafhængige som interesseforbundne skattesubjekter vil dog i almindelighed ikke betyde, at der er sket lejerskifte i forhold til ejeren, når fremleje indgår i lejerens almindelige virksomhedsdrift.

Sker udlejning til en virksomhed, der som eneste formål har at foretage den videre udlejning til den endelige lejer, jf. § 4, stk. 1, nr. 13, anses sidstnævnte for lejer efter bestemmelsen.

Udlejning til koncernforbundne selskaber anses som hovedregel for udlejning til forskellige lejere.

Det afgørende for, hvornår der er tale om udlejning af aktiver til forskellige lejere fremfor udlejning til interessefællesskab af forskellige skattesubjekter (samme lejer), skal søges i parternes regulerede forhold i den individuelt oprettede lejekontrakt. Det skal således klart fremgå af kontraktens vilkår, hvilken nærmere bestemt lejer, der disponerer over og bærer risikoen for det lejede, og at denne skal anvende aktiverne i sin virksomheds drift. Såfremt lejeren i henhold til kontrakten er eneste ansvarlige over for ejeren (udlejeren), er denne endelig lejer i medfør af § 4, stk. 1, nr. 13.

Lejerens manglende reelle anvendelse af aktiverne i virksomhedens drift samtidig med at der i henhold til lejekontrakten mellem ejeren og lejeren er adgang for lejeren til at fremleje aktiverne til professionelle udlejere, herunder enten til et interesseforbundet moderselskab eller et andet interesseforbundet skattesubjekt, for hvilke der anvendes fælles ansatte, fælles lokaler m.v. til udførelse af administrationen af henholdsvis de individuelle lejekontrakter med ejerne samt vedrørende driften af lejerens egentlige erhvervsvirksomhed, vil således, alt efter omstændighederne, føre til, at endelig lejer er den sidste virksomhed, hvilket også må antages at være formålet med det konkrete udlejningsprojekt.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, forudsættes den praksis, der anvendes ved afgørelse af, om investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning, tilsvarende at skulle anvendes.

I forbindelse med frigivelse af midler efter bestemmelserne i ovennævnte to love anvendes som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats en personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt.

Forslaget om at undtage visse former for udlejningsvirksomhed fra anpartsindgrebet skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 2.

Som en konsekvens af, at kravet til den skattepligtiges arbejdsindsats i virksomheden foreslås indsat i § 4, stk. 1, nr. 13, foreslås, at § 4, stk. 5, 2. pkt., der vedrører samme betingelse, udgår.

Til nr. 3.

Efter forslaget forhøjes bundfradraget for, hvornår der skal betales 6 pct.-skat, til 200.000 kr. for indkomståret 1991. Det betyder, at der først skal betales 6 pct.-skat ved en personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger 200.000 kr. i 1991. Det svarer til et bundfradrag med et grundbeløb på 176.000 kr. i 1987-niveau.

Til nr. 4.

Efter personskattelovens § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., kan et underskud fra en anparts- eller udlejningsvirksomhed kun fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst fra samme virksomhed i et senere indkomstår.

Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at foretager en skattepligtig, der ikke allerede driver selvstændig erhvervsvirksomhed, forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens bestemmelser på aktiver, der efter færdiggørelsen skal anvendes i en virksomhed, der er omfattet af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 10 (flere end 10 ejere), eller den foreslåede ændring af bestemmelserne i nr. 12 og nr. 13, fragår de foretagne forskudsafskrivninger i den indkomst, der skal beskattes efter anpartsreglerne, fra og med det indkomstår, hvori der foretages forskudsafskrivninger. Underskudsbegrænsningen efter § 13, stk. 6, 1. og 2. pkt., skal dermed anvendes for de foretagne forskudsafskrivninger.

En skattepligtig, der i forbindelse med indgåelse af en kontrakt om opførelse af f.eks. en bygning indgår en aftale med en lejer om, at den opførte bygning efter færdiggørelsen som led i et fælles udlejningsprojekt for flere end 10 personer skal udlejes til en lejer, der lejer aktiver af flere end 10 personer, bliver omfattet af bestemmelsen, såfremt den skattepligtige foretager forskudsafskrivninger og med virkning fra det tidspunkt, hvor forskudsafskrivninger foretages.

Forskudsafskrivninger, der foretages på aktiver i en virksomhed, omfattes dog ikke fra og med det indkomstår, hvori der foretages forskudsafskrivninger, når virksomheden først bliver omfattet af anpartsreglerne i et senere indkomstår end de(t) indkomstår, hvori forskudsafskrivningerne foretages. Dette gælder, når der f.eks. ved byggeriets start ikke er indgået en kontrakt om udlejning, der omfattes af anpartsreglerne.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 6, 3. pkt., hvorefter 1. og 2. pkt. ændres til 1.-3. pkt., er en konsekvens af det foreslåede 3. pkt.

Til nr. 5.

Efter personskattelovens § 10, stk. 3, udgør personfradraget for personer, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, 17.000 kr. i 1987-niveau. Personfradraget udgør for indkomståret 1990 19.000 kr. Det lavere personfradrag har sammenhæng med børnefamilieydelsen.

For indkomståret 1987 udgjorde personfradraget efter personskattelovens § 26, stk. 1, 18.800 kr. Dette havde sammenhæng med, at børnefamilieydelsen for 1987 først blev udbetalt fra og med juli kvartal 1987. Reglen havde kun virkning for indkomståret 1987 og foreslås ophævet.

Efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., opnår personer, der ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, et særligt personfradrag med et grundbeløb på 27.100 kr. Personfradraget udgør for 1990 30.200 kr. Er den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, er personfradragets grundbeløb 48.100 kr., og udgør for 1990 53.600 kr.

Efter personskattelovens § 26, stk. 2, gælder reglerne om forhøjet personfradrag for enlige pensionister tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år. Reglen foreslås ophævet, idet den har udtømt sin virkning, da de pågældende skattepligtige nu vil være fyldt 67 år og således være omfattet af de generelle regler i § 10.

Til § 2

Efter overgangsreglerne i § 8, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (anpartsindgrebet) gælder anpartsreglerne om kapitalindkomstbeskatning og underskudsbegrænsning også for eksisterende virksomheder, der er anskaffet før den 12. maj 1989 og dermed ikke er omfattet af anpartsreglerne, hvis virksomheden efter denne dato anskaffer aktiver, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at nye anpartsprojekter efter gennemførelsen af anpartsindgrebet bliver placeret i eksisterende virksomheder med adgang til yderligere underskudsfradrag for den skattepligtige.

Aktiver omfatter også finansielle aktiver. Det foreslås at undtage finansielle aktiver fra den pågældende overgangsregel for virksomheder anskaffet før den 12. maj 1989. Der er ikke behov for, at overgangsreglen skal gælde for anskaffelse af finansielle aktiver, idet anskaffelsen af finansielle aktiver ikke kan give den skattepligtige et forøget afskrivningsgrundlag.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 2.

Den udlandslempelse, der er beskrevet i bemærkningerne til § 7, har medført, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter der gives dobbeltbeskatningslempelse for fragtskatter, der afholdes i forbindelse med skibs- og luftfartsvirksomhed i udlandet.

Når udlandslempelsen ophæves, vil det i visse tilfælde være fordelagtigt for virksomhederne at få fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen i stedet for dobbeltbeskatningslempelse. Det foreslås derfor, at der gives hver enkelt skibs- og luftfartsvirksomhed mulighed for at foretage fradrag for fragtskatter ved indkomstopgørelsen.

Hvis virksomheden vælger at anvende muligheden for lempelse for fragtskat efter indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33, kan den dog ikke samtidig foretage fradrag for fragtskat.

Lovforslaget giver også mulighed for fradrag for fragtskatter for fysiske personer. Disse personer får i dag alene fradrag efter ligningslovens § 33. Det forekommer hensigtsmæssigt, at skibs~ eller luftfartsvirksomhed, drevet af fysiske personer, ligestilles fradragsmæssigt med den tilsvarende virksomhed drevet i selskabsform.

Til § 4

Til nr. 1.

Det foreslås, at der skal gælde de samme regler for indsættelse af begunstigede til engangsydelser fra pensionskasser, som gælder for sumudbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger i forsikringsselskaber. Det foreslås således, at der ikke må være indsat andre begunstigede end enten medlemmets nærmeste pårørende, jf. forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, eller medlemmets ægtefælle eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler skal der ved ophævelse i utide, overdragelse eller pantsætning af en forsikringsordning med løbende udbetalinger, af en rateordning eller af en kapitalpensionsordning betales afgift på 35/40 pct. samt indkomstskat eller tillægsafgift.

Ved andre pensionsordninger med løbende udbetalinger end forsikringsordninger skal der alene betales afgift.

Efter forslaget skal reglerne om betaling af indkomstskat eller tillægsafgift finde anvendelse på alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger bortset fra indeksordninger. Forslaget indebærer bl.a., at der ved udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser både skal betales afgift og indkomstskat eller tillægsafgift.

Til nr. 3.

Udbetaling af engangsydelser fra pensionskasser i forbindelse med pensionering eller død anses efter praksis for omfattet af reglen i § 29, stk. 1, om ophævelse i utide. Det vil sige, at der efter gældende praksis alene skal betales afgift af det udbetalte beløb.

Det foreslås, at den gældende praksis opretholdes for pensionskassernes engangsydelser, og dermed, at reglerne om indkomstskat og tillægsafgift fortsat ikke skal finde anvendelse for disse ydelser.

Efter forslaget er reglen om, at der kun skal betales afgift af engangsydelserne, betinget af, at engangsydelserne for hvert medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn.

Til nr. 4.

Der har hidtil været fulgt den praksis, at der ved udbetalinger fra de særlige konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 alene skal betales en afgift på 40 pct. Baggrunden herfor er, at de beløb, der står på disse særlige konti, er udtrædelsesgodtgørelser fra statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser, som er overført dertil fremfor at blive udbetalt til fri rådighed. Det vil sige, at det drejer sig om beløb, der, såfremt de var blevet udbetalt, alene var blevet belagt med 40 pct's afgift.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af beskatningen af bl.a udtrædelsesgodtgørelser foreslås det samtidig præciseret, at denne ændring også omfatter udbetalinger fra de særlige konti.

Til nr. 5, 6 og 8.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 7.

Det foreslås at ophæve den bemyndigelse, der er givet skatteministeren til at fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved visse tilfælde af tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger.

Der er med henvisning til bemyndigelsesbestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat (indkomstskat) efter pensionsbeskatningsloven med senere ændringer.

Efter bekendtgørelsen er tilbagekøb af en forsikringsordning fritaget for indkomstskat, hvis de løbende ydelser på tilbagekøbstidspunktet ikke kan overstige 1.200 kr. årligt. Endvidere er tilbagekøb fritaget for indkomstskat, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og der inden tilbagekøbet er forløbet mindst 1 år efter arbejdsforholdets ophør, uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en anden stilling med tilknyttet pensionsordning.

Ved ophævelsen af bemyndigelsesbestemmelsen bortfalder den omtalte bekendtgørelse og dermed adgangen til fritagelse for indkomstskat i de to nævnte tilfælde.

Til § 5

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 2.

Reglerne i virksomhedsskatteloven giver de selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud i virksomheden mod at betale en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct.

Overføres et opsparet overskud fra virksomheden, medregnes beløbet med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges slutskat.

Svingende indkomster kan på denne måde udlignes skattemæssigt, og virksomheden får mulighed for at konsolidere sig. Med opsparingsordningen i virksomhedsskatteloven har man således til en vis grad sidestillet personligt drevne virksomheder med selskaber.

Det foreslås, at den foreløbige virksomhedsskat efter virksomhedskatteloven nedsættes fra 50 til 38 pct. Herved vil selvstændigt erhvervsdrivende, der kan anvende virksomhedsordningen, igen have mulighed for at blive beskattet med samme skattesats som anpartsselskaber, aktieselskaber m.v., hvor beskatningsprocenten fra og med indkomståret 1991 er foreslået nedsat fra 40 til 38 pct., jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Til nr. 3.

I konsekvens af forslaget under nr. 2 foreslås det, at reglen om underskud i virksomhedsskattelovens § 13 ændres.

Efter den gældende bestemmelse i § 13 skal et underskud i virksomheden modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På opsparingskontoen skal hæves et beløb svarende til halvdelen af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende indkomstår.

Ændringen af den foreløbige virksomhedsskat fra 50 til 38 pct. indebærer, at der efter § 13 ikke længere skal hæves et beløb svarende til halvdelen af underskuddet, men derimod et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet.

Til nr. 4.

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den virksomhedsskat, som afdøde har betalt endelig. Til gengæld beskattes indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en virksomhedsskat på 50 pct. betyder de gældende regler, at afdødes indkomst i form af overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten nu foreslås nedsat til 38 pct., må beskatningsprocenten på 25 forhøjes, hvis den samlede beskatning skal være uændret. Det foreslås derfor, at beskatningsprocenten på 25 forhøjes til 40 pct.

Til § 6

Til nr. 1.

Forslaget om ændring af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1, går ud på at nedsætte skatteprocenten fra 50 til 38 for udenlandske personer, der driver erhvervsvirksomhed i tilknytning til kulbrinteindvinding her i landet. Disse personer bliver hermed skattemæssigt ligestillet med udenlandske selskaber, der udøver tilsvarende virksomhed her i landet, ligesom skatteprocenten kommer til at svare til skatteprocenten i virksomhedsskatteordningen.

Til nr. 2.

Det foreslås, at skatteprocenten tilsvarende som i nr. 1 nedsættes for personer, der oppebærer indtægt ved produktion af olie og gas i Danmark.

Til § 7

Til nr. 1.

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 40 til 38 fra og med indkomståret 1991 (skatteåret 1992-93). Omfattet af nedsættelsen er herefter aktieselskaber, anpartsselskaber og andre selskaber, sparekasser, brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger samt andre foreninger og institutioner m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

Udenlandske selskaber og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f, er også omfattet af nedsættelsen.

Til nr. 2-4.

I selskabsskattelovens § 17, stk. 2, bestemmes, at hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilsvarende bestemmelser for sparekasser, brugsforeninger og fonde findes i henholdsvis selskabsskattelovens § 17 B, stk. 2, og § 18, stk. 2, samt fondsbeskatningslovens § 11, stk. 2.

Muligheden for at opnå udlandslempelse er således begrænset til kun at gælde de ovennævnte juridiske personer, som er skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven.

Reglerne om udlandslempelse gælder ikke alene indtægter ved filialer, men også hvor der er tale om indtægter fra sambeskattede selskaber.

En regel om udlandslempelse blev allerede indført både i statsskatteloven og i kommuneskatteloven i 1903. Begrundelsen var, at en sådan regel skulle fremme valutaskabende virksomhed.

I selskabsskatteloven (lov nr. 255 af 11. juni 1960) blev bestemmelsen om udlandslempelse opretholdt, dog således at lempelsen skulle beregnes på grundlag af den udenlandske nettoindtægt i stedet for som hidtil på grundlag af bruttoindkomsten.

Efter de gældende regler vil udlandslempelse kombineret med lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ofte give som resultat, at den samlede lempelse overstiger den (danske) skat, som er en direkte følge af den udenlandske indkomst.

Udlandslempelsen medfører således, at virksomheder, der har eller flytter en del af aktiviteten til udlandet, beskattes lempeligere af ren dansk indkomst.

Det har været gjort gældende, at reglen afbødede dobbeltbeskatning. Dette har dog næppe betydning i dag, hvor Danmark har indgået overenskomster med ca. 70 lande, og hvor der ved siden af disse gælder den generelle creditregel i ligningslovens § 33.

Det foreslås derfor, at reglen om udlandslempelse ophæves.

Til § 8

Til nr. 1.

Det foreslås, at skatteprocenten for fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven nedsættes fra 40 til 38 for indkomståret 1991 og de efterfølgende indkomstår svarende til den foreslåede nedsættelse af skatteprocenten for selskaber m.v.

Til nr. 2.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af ophævelsen af udlandslempelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til § 7, nr. 2-4.

Til nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til § 9

Til nr. 1-4.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til nr. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af personskattelovens § 26, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til § 10

Det foreslås, at der fra og med indkomståret 1991 gennemføres en gradvis nedtrapning af nedskrivningssatsen for varelagre med 5 pct.-point årligt. Det betyder en aftrapning til 0 pct. i løbet af en 5-årig periode.

Varelagernedskrivningsadgangen blev indført i begyndelsen af 1940'erne. Begrundelsen var risikoen for prisfald ved 2. Verdenskrigs slutning. Varelagernedskrivningsreglerne har imidlertid været gældende lige siden.

Efter gældende regler kan erhvervsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger med virkning for den skattepligtige indkomst og eventuelle skattepligtige formue hvert år nedskrive varelagerets værdi med indtil 30 pct. I varelageret indgår råstoffer, færdigvarer, halvfabrikata, emballage, hjælpevarer m.v. Et års varelagernedskrivninger indtægtsføres i det følgende år, hvor der så til gengæld kan nedskrives påny.

Den skattepligtige kan frit vælge at opgøre varelageret på grundlag af 1) dagsprisen ved regnskabsårets slutning, eller 2) indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3) fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. Der kan foretages særskilt lavere værdiansættelse for ukurante varer (både teknisk og økonomisk ukurans), og der er under alle omstændigheder fradrag for svind og andre ekstraordinære tab på varelageret, med mindre tabet skyldes ejerens forsætlige skadeforvoldelse. Varelagernedskrivningen sker på grundlag af værdien opgjort efter et af disse principper og efter fradrag af de nævnte tab m.v.

Til § 11

Forslaget går ud på at afskaffe reglerne om indeksering af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler m.v. og bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Forslaget går endvidere ud på at forhøje førsteårsafskrivningerne for driftsmidler m.v. fra 25 pct. til 30 pct. (5/6-reglen). Det medfører en række konsekvensændringer i afskrivningsloven og forskellige andre skattelove.

Herudover foreslås der ikke ændring af afskrivningslovens regler om afskrivning på driftsmidler, skibe og bygninger m.v. Reglerne for opgørelse af genvundne afskrivninger og fortjeneste ændres således ikke.

I lovforslagets §§ 19-21 er der givet nærmere regler om, hvordan fremtidige afskrivningsgrundlag og avanceopgørelser foretages i forbindelse med afskaffelse af indekseringen med virkning fra og med indkomståret 1991.

Pristalsregulering af afskrivningsgrundlag blev indført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982. Ved lov nr. 386 af 13. juni 1990 ophævedes reguleringspristallet og blev erstattet med en satsreguleringsprocent, der afspejler årslønudviklingen excl. sociale bidrag m.v. for en LO-arbejder.

Satsreguleringsprocenten vil ikke få virkning for regulering af afskrivningsgrundlag, da lovforslaget foreslår al regulering af afskrivningsgrundlag afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1991. Ifølge § 31 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 træder reglerne om satsreguleringsprocenten først i kraft med virkning fra og med indkomståret 1991.

Forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen omfatter driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, og skibe. Efter de gældende regler skal der foretages en selvstændig opgørelse for årets nyanskaffelser på grund af reglen om, at nyanskaffelser ikke indgår i indekseringen, og på grund af 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger. Forslaget medfører en forenkling, da det ikke længere bliver nødvendigt at foretage en sådan opgørelse.

Til nr. 1, 6-8, 10-16 og 19-37.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af indekseringen.

Til nr. 2.

Bestemmelsen fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Da reguleringen af afskrivningsgrundlaget foreslås afskaffet, ophæves bestemmelsen herom. For indkomståret 1991 og senere indkomstår skal saldoværdien efter forslaget således ikke reguleres.

Til nr. 3.

Bestemmelsen fastlægger opgørelsen af den saldoværdi, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger.

Som følge af forslaget om afskaffelse af 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger og ophævelsen af indekseringen udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi herefter saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for solgte driftsmidler og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Til nr. 4-5 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af 5/6-reglen og indekseringen.

Til nr. 17 og 18.

Bestemmelserne fastlægger reguleringen af afskrivningsgrundlaget for bygninger og installationer. Da reguleringen af afskrivningsgrundlaget foreslås afskaffet, ophæves bestemmelserne herom.

For indkomståret 1991 og senere indkomstår kan der således ikke foretages regulering af afskrivningsgrundlaget. Dette medfører, at afskrivningerne for fremtiden heller ikke reguleres. De allerede foretagne regulerede afskrivninger opretholdes. Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger ved afståelse af bygningen eller installationen reguleres afskrivningerne således fra året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget, til og med indkomståret 1990.

Afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991 og senere indkomstår fastsættes på grundlag af anskaffelsessummen reguleret til og med indkomståret 1990 efter de gældende regler i lovens § 19 A. På dette grundlag foretages de fremtidige afskrivninger, jf. nærmere § 20.

Til §§ 12 og 13

Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 11.

Til § 14

Efter de gældende regler er skattepligtige livsforsikringsselskaber og skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde indkomstskattepligtige efter selskabsskatteloven og samtidig afgiftspligtige efter reglerne i realrenteafgiftsloven. Efter selskabsskatteloven skal selskaber dog ikke beskattes af den del af indkomsten, der anvendes til forsikringsformål, hvorfor disse beløb kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De indkomster, der er skattepligtige, indgår samtidig i afgiftsgrundlaget efter realrenteafgiftsloven.

Realrenteafgiftsloven indeholder derfor i § 6, stk. 1 og stk. 2, nogle bestemmelser, der tager sigte på, at der ikke både skal betales skat efter selskabsskatteloven og realrenteafgift af det samme afkast.

Dette sker ved, at der indrømmes fradrag i afgiftsgrundlaget under hensyn til den del af den skattepligtige indkomst, der vedrører det afgiftspligtige afkast.

Realrenteafgiftsloven indeholder imidlertid i § 6, stk. 3, en værnsregel, der tilsigter at modvirke, at de skattepligtige livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde gennem en øget betaling af skat efter selskabsskatteloven søger at nedbringe afgiftsgrundlaget, når afgiftssatsen overstiger skatteprocenten på 40 pct. i selskabsskatteloven.

Som følge af nedsættelsen af denne skatteprocent foreslås procenten i § 6, stk. 3, tilsvarende nedsat fra 40 til 38.

Til § 15

Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager dækkes efter omkostningsdækningsloven.

I forbindelse med nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 50 til 40 blev procentsatsen for dækning af betalte udgifter for selskaber, fonde, foreninger m.v. nedsat tilsvarende. Det foreslås derfor, at der som følge af den yderligere nedsættelse af selskabsskatteprocenten også i denne lov foretages en nedsættelse.

Til § 16

Den omhandlede bestemmelse er en værnsregel, som blev indført samtidig med pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlag. Da indeksering af afskrivningsgrundlag nu foreslås ophævet, er der ikke længere behov for bestemmelsen.

Til § 17

Følgende regler har virkning fra og med indkomståret 1991:

1) Forhøjelse af grundbeløbet for 6 pct.-skatten (§ 1, nr. 3).

2) Ophævelse af forældede regler om personfradrag (§ 1, nr. 5, og § 9, nr. 5).

3) Nedsættelse af virksomhedsskatten fra 50 til 38 pct. (§ 5, nr. 2) og ændringer som følge heraf (§ 5, nr. 3 og 4, og § 6).

4) Nedsættelse af selskabsskatten fra 40 til 38 pct. (§ 7, nr. 1), og ændringer som følge heraf (§ 8, nr. 1, § 14 og § 15).

5) Ophævelse af reglen om udlandslempelse (§ 7, nr. 2) og ændringer som følge heraf (§ 3, nr. 2, § 7, nr. 3 og 4, samt § 8, nr. 2).

6) Aftrapning af adgangen til varelagernedskrivning over 6 år (§ 10).

7) Afskaffelse af 5/6-reglen for førsteårsafskrivninger og indekseringen af afskrivningsgrundlaget (§ 11) og ændringer som følge af afskaffelsen af indekseringen (§ 3, nr. 1, § 5, nr. 1, § 8, nr. 3, § 9, nr. 1-4, samt §§ 12, 13 og 16).

Det foreslås i stk. 2, at afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget (§ 11) får virkning fra og med indkomståret 1991.

Det betyder, at de ændrede regler som følge af lov nr. 386 af 13. juni 1990, hvor pristalsreguleringen ophæves og erstattes med en satsreguleringsprocent, ikke får virkning. Efter § 31, stk. 4, i den nævnte lov får ændringerne i skattelovgivningen som følge af ophævelsen af reguleringspristallet først virkning fra og med indkomståret 1991.

Nærværende lovforslags §§ 11 m.fl. erstatter ændringerne i § 21, nr. 1-2 og nr. 4-43, § 22, nr. 3, § 24, nr. 2, § 25, § 26 og § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990.

Det foreslås i stk. 3, at den ændrede affattelse af anpartsreglerne (§ 1, nr. 1, 2 og 4, samt § 2) har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere, som var den dato, fra hvilken anpartsreglerne fra maj 1989 havde virkning (lov nr. 388 af 7. juni 1989).

Ved at lade den nye affattelse af de pågældende anpartsregler, hvorefter anvendelsesområdet indskrænkes, få tilbagevirkende kraft til maj 1989 opnås således, at de nugældende regler som udgangspunkt ikke skal finde anvendelse.

Hvis virksomheden har underskud, er det en fordel ikke at være omfattet af de gældende regler, idet underskudsbegrænsningen således ikke skal finde anvendelse.

I nogle tilfælde vil det imidlertid være en fordel fortsat at være omfattet af de gældende regler. Det gælder, når virksomheden har overskud, idet indkomsten beskattes som kapitalindkomst. Når området for anpartsreglernes anvendelse indskrænkes med tilbagevirkende kraft, bliver den skattepligtige stillet ringere ved nu ikke at kunne være omfattet af gældende regler.

Det foreslås derfor, at de nugældende regler finder anvendelse for en virksomhed anskaffet i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, såfremt anvendelsen af disse regler fører til en bedre skattemæssig behandling end den, den foreslåede ændring af bestemmelserne fører til.

Reglerne i dette lovforslags § 4 (indkomstskat eller tillægsafgift af pensionsordninger, der ophæves) har virkning for ordninger, der ophæves den 27. december 1990 eller senere. Dog har reglen om, at pensionskasser m.v. skal tilbageholde 70 pct. ved udbetalingen, først virkning for ordninger, der ophæves den 1. marts 1991.

Har den skattepligtige inden den 27. december 1990 skriftligt anmodet om at få opsparingen udbetalt, og udbetales opsparingen senest den 31. december 1991, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Endvidere finder de hidtil gældende regler anvendelse ved udbetaling til personer, som er fratrådt en pensionsberettiget stilling efter 31. august 1989, men før den 27. december 1990, såfremt udbetalingen sker senest den 31. december 1991.

I stk. 5 foreslås lov nr. 423 af 13. juni 1990 ophævet. Ved denne lov blev grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten forhøjet fra 130.000 kr. til 140.000 kr. Efter § 2, 2. pkt., i nævnte lov skal grundbeløbet for bundfradraget for 6 pct.-skatten dog udgøre 136.500 kr. for indkomståret 1991. Det er denne ændringslov, der foreslås ophævet.

Til § 18

Til stk. 1.

Bestemmelsen knytter sig til § 5, nr. 2 og 3.

Nedsættelsen af virksomhedsskatten efter forslagets § 5 indebærer, at det ved refusion af virksomhedsskatten i den skattepligtiges slutskat bliver nødvendigt at fastslå, om der er tale om overførsel af overskud, der er opsparet efter de hidtil gældende regler, dvs. mod betaling af en virksomhedsskat på 50 pct., eller om der er tale om overførsel af beløb, der er opsparet i indkomståret 1991 eller senere, hvor virksomhedsskatten foreslås fastsat til 38 pct.

På den baggrund foreslås det, at den skattepligtige opretter to opsparingskonti, een for overskud opsparet før indkomståret 1991, og een for overskud opsparet i indkomståret 1991 og senere.

Når den skattepligtige hæver fra konto for overskud opsparet før indkomståret 1991, medregnes den tidligere betalte virksomhedsskat vedrørende det hævede beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den skattepligtiges slutskat. Ved hævning af overskud, der er opsparet i 1991 og senere år, må den skat, der skal refunderes, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.

Det foreslås endvidere, at indestående på konto for overskud opsparet før 1991 overføres forud for indestående på konto for overskud opsparet i indkomståret 1991 eller senere. Det gælder både ved hævning af opsparet overskud efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og efter lovens § 13, stk. 1, om modregning af virksomhedsunderskud i opsparet overskud.

Til stk. 2.

I stk. 2 foreslås en overgangsregel for den beskatning, der i henhold til virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, skal ske i et dødsbo af overskud, der er opsparet under virksomhedsskatteordningen. Overgangsreglen går ud på, at der ved beskatning af overskud, der er opsparet før 1991, skal anvendes en beskatningsprocent på 25.

Til § 19

I overgangsreglen, der knytter sig til afskaffelsen af indekseringen af afskrivningsgrundlaget, jf. § 11, foreslås, at eventuelle gamle saldi fra før pristalsreguleringens indførelse i 1982 skal overføres til de nye saldi, hvorpå der skal afskrives efter denne lov. Herved opnås, at der for fremtiden kun er en saldo for henholdsvis udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler m.v. og skibe.

Til § 20

Bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægger reglerne for opgørelse af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1991.

For bygninger og installationer m.v., der er anskaffet i perioden med kontantværdiansættelse og pristalsregulering (1. januar 1982 - indkomståret 1990), og som afskrives lineært efter disse regler, er det fremtidige afskrivningsgrundlag den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.

De pristalsreguleringer af anskaffelsessummen, som er oppebåret hidtil, bevares således.

For driftsmidler m.v. og skibe er saldoværdien primo indkomståret 1991 lig saldoværdien ultimo 1990 opgjort efter de gældende regler.

For bygninger og installationer m.v. anskaffet før den 1. januar 1982 er afskrivningsgrundlaget fortsat det oprindelige nominelle afskrivningsgrundlag.

Til § 21

I bestemmelsen, der knytter sig til § 11, fastlægges avanceopgørelsen ved salg af afskrivningsberettigede bygninger m.v.

Princippet i den gældende § 29 opretholdes. For bygninger m.v., som afskrives efter reglerne for anskaffelser før den 1. januar 1982, og hvorpå der senere er foretaget forbedringer efter de gældende regler, skal avanceopgørelsen fortsat være tvedelt.

Såfremt der er foretaget pristalsregulerede afskrivninger, er det summen af de pristalsregulerede afskrivninger sammenlagt med afskrivninger foretaget i indkomståret 1991 og senere, der skal indgå i avanceopgørelsen efter § 29.

Til § 22

Det er ikke med de af regeringen den 27. december 1990 fremsatte lovforslag tilstræbt, at det kommunale skatteprovenu øges henholdsvis nedsættes med virkningerne af forslagene. Derfor vil bloktilskuddene for 1992 og de følgende år blive korrigeret med henblik på kommunal provenuneutralitet.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme lejer, og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.«.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

- - -

12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer,

13) indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.

- - -

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 4. - - -

Stk. 5. Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver til privat benyttelse. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis udlejeren deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

3. § 8, stk. 1, affattes således:

» § 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 176.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.«.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

- - -

4. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: »1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden.«, og i 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 13. - - -

Stk. 6. Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrække i samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren har godkendt skibsprojektet.

5. § 26, stk. 1-2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret 1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til: »andre aktiver end finansielle aktiver.«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige anskaffer virksomheden den 12. maj 1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en del af virksomheden før den nævnte dato, har §§ 1 og 2 ikke virkning for indkomst fra denne del af virksomheden. §§ 1 og 2 har endvidere virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige har anskaffet virksomheden eller en del heraf før den 12. maj 1989 og virsomheden på denne dato eller senere anskaffer aktiver eller overtager andre virksomhed, uden at dette er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift. En overgang af virksomheden til et dødsbo efter ejeren eller dennes ægtefælle, udlæg til en arving, ægtefælle eller legatar fra et dødsbo eller udlevering af dødsbo til længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo anses ikke som anskaffelse efter bestemmelserne i dette stykke.

- - -

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, 3. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 6, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal ved formueopgørelsen ansættes til den regulerede uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

- - -

2. Efter § 33 C indsættes:

» § 33 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og selskaber foretage fradrag for skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland på bruttofortjeneste ved international skibs- og luftfartsvirksomhed (fragtskat).

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives dog ikke, hvis en person eller et selskab får lempelse for fragtskat efter § 33 eller i henhold til en med fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

§ 4

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Om indsættelse af begunstigede til eengangsydelser godkendt af Finanstilsynet gælder § 5, stk. 2.«.

§ 3. Pensionskasser som nævnte i § 2, nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

2. I § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3. pkt., ændres »forsikring« til: »pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: »,6«.

3. I § 29 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved udbetaling af eengangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at pensionskassen har tildelt medlemmet invalidepension. Endvidere finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af eengangsydelserne for hvert enkelt medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det samlede pensionstilsagn.«.

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligtigt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændringen af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere indkomstskat efter reglerne i § 48 eller tillægsafgift efter reglerne i § 48 A.

- - -

4. I § 42, stk. 2, sidste pkt., indsættes efter »opsparing i pensionsøjemed«: », herunder §§ 48 og 48 A«.

§ 42. - - -

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

5. I § 48, stk. 1, 1. pkt., og § 48 A, stk. 1. 1. pkt., ændres »en forsikring« til: »en pensionsordning«, og efter »§§ 2, 5« indsættes: », 6«.

6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3«, og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.

7. § 48, stk. 1, sidste pkt., ophæves.

8. I § 48, stk. 4, 1. pkt., og § 48 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »forsikringsselskab,»: »pensionskasse,».

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, betaler heller ikke indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7.

- - -

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den indkomstsskattepligtige skal underrettes om indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af denne bestemmelse.

§ 48 A. Personer, der skal betale afgift eller §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter stk. 2. Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige personer, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden.

- - -

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbige afgift, således at der i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning inden den i § 38, stk. 1, nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige skal underrettes om indbetalingen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen.«.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen, idet det således beregnede beløb nedsættes med årets regulering af den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe og driftsmidler. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste pkt. samt § 14, stk. 2.

- - -

2. I § 10, stk. 2, ændres »50 pct.« til: »38 pct.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 50 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

3. I § 13, stk. 1, ændres »halvdelen« til: »62 pct.«.

§ 13. Virksomhedens underskud i et indkomstår skal modregnes i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På konto for opsparet overskud skal hæves et beløb svarende til halvdelen af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. En eventuel resterende virksomhedsskat overføres til ægtefællen eller fremføres til følgende indkomstår efter reglen i § 10, stk. 3.

- - -

4. I § 19, stk. 1, ændres »25 pct.« til: »40 pct.«.

§ 19. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo m.v. som nævnt i § 17 og en udlægsmodtager ikke overtager opsparet overskud efter § 18, bliver virksomhedsskatten endelig. Indestående på dødsdagen på konto for opsparet overskud med fradrag af beløb, der er overtaget efter § 18, stk. 1, samt fradrag af 65.000 kr., beskattes med 25 pct. 2. punktum gælder dog kun i det omfang, virksomheden indgår i et dødsbo, der er ikke er fritaget for beskatning, jf. kildeskattelovens § 16. Skatten forfalder samtidig med boskatten for boets sidste indkomstår og behandles som en del af denne med hensyn til påligning, opkrævning, hæftelse, inddrivelse og afregning af kommunal andel.

- - -

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som ændret ved § 17 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 21, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 38 pct. af den skattepligtige almindelige indkomst og 50 pct. af den særlige indkomst.«.

2. I § 21, stk. 3, ændres »50 pct.« til: »38 pct.«.

§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 50 pct. af den skattepligtige almindelige og særlige indkomst. Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1-3, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

- - -

Stk. 3. Personer, der oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med 50 pct. af sådan indkomst. Indkomstskatten beregnes særskilt af indkomst, der er omfattet af § 4, stk. 1 og 2. Af indtægter som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, svares ikke særlig indkomstskat.

- - -

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, § 17 B, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 21 ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 17 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

4. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

- - -

§ 17 B. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 2 a, nævnte skattepligtige sparekasser udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte sparekasser finder bestemmelsen i § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

- - -

§ 18. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte skattepligtige foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte foreninger finder bestemmelserne i § 17, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

- - -

§ 20. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger samt de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte investeringsforeninger udgør 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 8

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »38 pct.«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og 3,».

§ 11. Indkomstskatten udgør 40 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde, visse foreninger og institutter m.v.

3. I § 18, stk. 3, 1. pkt., udgår: », regulerede«.

§ 18. - - -

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede, regulerede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 33 A, stk. 10, ophæves.

§ 33 A. - - -

Stk. 10. Udlægsmodtagernes afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-11.« til: »stk. 2-10.«, og »Stk. 2-11« ændres til: »Stk. 2-10« 2 steder.

3. § 33 C, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-11 bliver herefter stk. 3-10.

4. I § 33 C, stk. 10, som bliver stk. 9, ændres »stk. 8 eller 9« til: »stk. 7 eller 8«.

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 gælder ikke for fast ejendom, som er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 2-11 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

- - -

Stk. 3. Erhververens afskrivningsgrundlag reguleres ikke i det indkomstår, hvor erhvervelsen finder sted.

- - -

5. § 89 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller i henhold til lov om socialpension modtager eller får forskud på pension eller modtager invalitetsydelse med bistands~ eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Henstand efter 1. pkt. kan tillige ydes til kvinder, hvis personfradrag beregnes med grundbeløb efter personskattelovens § 10, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26, stk. 2. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen.

- - -

§ 10

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 21. august 1987, affattes § 1, stk. 4, således:

» Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan der for indkomstårene 1991-1995 foretages et nedslag på indtil følgende procentandele:

1991 25 pct. 1992 20 pct. 1993 15 pct. 1994 10 pct. 1995 5 pct.«.

§ 1. - - -

Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan der foretages et nedslag på indtil 30 pct.

- - -

§ 11

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som ændret ved § 21 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »stk. 2-4 og stk. 6« til: »stk. 2-3 og stk. 5«.

2. § 2, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 3-7.

3. § 2, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.«.

4. § 2, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.«.

5. § 2, stk. 6, som bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets skattemæssige afskrivninger.«.

6. I § 2, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 4 samt stk. 6« til: »stk. 2, 3 og 5«.

§ 2. Skattemæssig afskrivning foretages under eet for samtlige de til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog § 12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne i stk. 2-4 og stk. 6.

Stk. 2. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil de i tidligere indkomstår anskaffede aktiver er nedskrevet ved skattemæssige afskrivninger.

Stk. 3. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, reguleres ved indkomstårets slutning med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår, foretages reguleringen ved slutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.

Stk. 4. Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som består af det efter stk. 3 opgjorte beløb med tillæg af fem sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 5. Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, 3.500 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Der reguleres ikke i det år, hvori saldoen fradrages fuldt ud.

Stk. 6. Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 med fradrag af årets skattemæssige afskrivninger og med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 7. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne i stk. 2 og 4 samt stk. 6.

- - -

7. § 5, stk. 1, affattes således:

»Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke udlignet på den i stk. 2 anførte måde eller ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.«.

8. § 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

§ 5. Er der som følge af, at salgsummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, der ikke er udlignet ved anskaffelser eller på den i stk. 2 anførte måde, skal den negative saldo reguleres efter § 2, stk. 3. Er den regulerede negative saldo ikke udlignet ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal den udlignes helt derved, at beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Stk. 2. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår.

Stk. 3. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Den negative saldo reguleres i så fald ved afslutning af hvert indkomstår, indtil saldoen er fuldt udlignet ved anskaffelser. Det negative saldobeløb skal dog ikke reguleres for det år, hvori saldoen udlignes. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

9. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.«.

10. § 8, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår reguleres den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter § 2, stk. 3. Afskrivning kan beregnes med indtil 30 pct. af det regulerede beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 3.500 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Afskrivningsgrundlaget reguleres ikke i det år, hvori beløbet fradrages fuldt ud. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Stk. 3. Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Forbedringsudgifter reguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.

11. § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. I § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., udgår: »regulerede«.

13. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår: »regulerede«, og i 2. pkt. ændres »4. pkt.« til: »3. pkt.«.

§ 9. Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt afståelsessummen overstiger det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for enkelte indkomstår beregnede afskrivninger.

Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet, som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. I § 10, stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., udgår: »regulerede«.

16. I § 10, stk. 1, sidste pkt., ændres »4. pkt.« til: »3. pkt.«.

§ 10. Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke reguleres i dette år. Såfremt den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9, stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne regulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

- - -

17. I § 19 A, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

18. § 19 A, stk. 2 og stk. 3, ophæves.

§ 19 A. Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget reguleres ved slutningen af hvert indkomstår med den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Grundlaget kan dog ikke reguleres i anskaffelsesåret. Reguleringstallet for et år kan kun danne grundlag for een regulering af samme afskrivningsgrundlag. Hvor flere indkomstår træder i stedet for samme kalenderår foretages reguleringen ved afslutningen af det første indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.

Stk. 3. I de i § 20 omhandlede tilfælde reguleres såvel den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der danner grundlag for skattemæssige afskrivninger, som den øvrige del af anskaffelsessummens kontantværdi.

19. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »det regulerede afskrivningsgrundlag« til: »afskrivningsgrundlaget«.

§ 21. - - -

Stk. 3. Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget det regulerede afskrivningsgrundlag for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede ejendomsværdi.

- - -

20. § 21 A, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

§ 21 A. - - -

Stk. 2. Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i § 29. Ved denne opgørelse reguleres udgiften efter § 19 A, stk. 2, fra året efter anskaffelsen og indtil det år, hvori afståelse finder sted.

21. I § 22, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

22. I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

23. I § 22, stk. 3, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

24. I § 22, stk. 3, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 22. På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivninger med indtil 6 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1, 2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil den i stk. 1. 1. pkt. nævnte afskrivningssats på 6 pct. er forhøjet.

Stk. 3. På de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 1. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1 pct. af anskaffelsesummens regulerede kontantværdi. Reglen i stk 2 finder tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen.

- - -

25. I § 23, stk. 1, 1. pkt., udgår: »reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 2«.

26. 1 § 23, stk. 1, 2. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 23. På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi reguleret efter bestemmelsen i § 19 A, stk. 1. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens regulerede kontantværdi.

- - -

27. § 24, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.«.,

28. § 24, stk. 3, sidste pkt., ophæves.

§ 24. - - -

Stk. 2. Afskrivningsgrundlaget kan ikke reguleres, og der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 3. Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke reguleres for sådanne indkomstår.

29. I § 26, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

§ 26. Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af erhvervelsessummens regulerede kontantværdi, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jf. dog § 26 A.

30. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., udgår: »regulerede«.

31. I § 26 A, stk. 2, 2. pkt., udgår: », idet beløbet reguleres efter § 19 A, stk. 2«.

§ 26 A. - - -

Stk. 2. Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige afskrivninger med procentdele af de regulerede afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af det seneste indkomstår før skadens indtræden, idet beløbet reguleres efter § 19 A, stk. 2. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2 og § 23, stk. 1.

- - -

32. § 27, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v.«.

§ 27. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget svarer til det før nedrivningen regulerede afskrivningsgrundlag, nedsat med de skattemæssige regulerede afskrivninger og med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

33. I § 29, stk. 1, 2. pkt., ændres »regulerede afskrivninger, herunder de regulerede« til: »afskrivninger, herunder«, og 3. pkt. udgår.

34. § 29, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger.«.

35. § 29, stk. 1, 5.-8. pkt., ophæves.

§ 29. Ved salg af bygninger samt særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, forholdes der i overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v. Den særlige indkomst omfatter den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige regulerede afskrivninger, herunder de regulerede forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det solgte formuegode. Ved denne opgørelse reguleres forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på den i § 19 A, stk. 2, anførte måde fra året efter anskaffelsen eller forlods afskrivningen og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter eventuel forlods afskrivning eller forskudsafskrivning er reguleret indtil det år, hvori afståelse finder sted, og med fradrag af de skattemæssige regulerede afskrivninger, bortset fra forlods afskrivninger og forskudsafskivninger. De skattemæssige regulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at sammentælle de efter anskaffelsen anvendte afskrivningsprocenter. Er der foretaget forlods afskrivning i et senere indkomstår end anskaffelsesåret, er det dog de afskrivningsprocenter, der er anvendt fra og med det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget, der skal sammentælles og beregnes af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. I dette tilfælde skal de for tidligere indkomstår foretagne afskrivninger tillige reguleres fra året efter det år, hvor afskrivningen er foretaget, og indtil det år, hvori afståelse finder sted. Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

- - -

36. I § 29 S, stk. 1, udgår: », reguleret efter bestemmelserne i § 19 A«.

§ 29 S. På dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 10 pct. af anskaffelsesummens kontantværdi, reguleret efter bestemmelserne i § 19. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.

- - -

37. I § 30, stk. 2, udgår: »reguleres efter § 2, stk. 3, og ».

§ 30. - - -

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen reguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med anskaffelsessummen.

- - -

§ 12

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. april 1990, som ændret ved § 22 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, affattes § 7, stk. 2, 2. pkt., således:

»Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.«.

§ 7. - - -

Stk. 2. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Den uafskevne del af anskaffelsessummen beregnes som den regulerede anskaffelsessum med fradrag af de regulerede afskrivninger.

- - -

§ 13

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, ændres i § 11, stk. 4, »stk. 4-7 og 11« til: »stk. 3-6 og 10«.

§ 11. - - -

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 4-7 og 11, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

§ 14

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (realrenteafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, ændres i § 6, stk. 3, »40 pct.« til: »38 pct.«.

§ 14. - - -

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 40 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

§ 15

I lov om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, jf. lovbekendtgørelse nr. 518 af 8. august 1986, som senest ændret ved § 24 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, affattes § 3, stk. 3, således:

»Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. for personer, dødsboer og investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. For selskaber, fonde og andre foreninger m.v. omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven dækkes betalte udgifter med 38 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

§ 3. - - -

Stk. 3. Betalte udgifter dækkes med 50 pct. Det udbetalte beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 16

I lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, ophæves § 15.

§ 15

Ved overdragelse af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller mellem sådanne selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, finder de i denne lov givne regler om pristalsregulering og kontantværdiansættelse kun anvendelse, såfremt den hidtidige ejer har anskaffet det afskrivningsberettigede aktiv den 1. januar 1982 eller senere.

Efter 2. behandling den 5. marts 1991

Denne 2. behandling foreligger i 3 versioner L 4A, L 4B og L 4C

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, nr. 12 og nr. 13, affattes således:

»12) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed og udgør en del af en fælles udlejning af aktiver for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,».

2. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

3. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden.«

4. I § 13, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

§ 2

I lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove. (Anparter) ændres i § 8, stk. 2, 3. pkt., »aktiver« til: »andre aktiver end finansielle aktiver«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige anskaffer den 12. maj 1989 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet en virksomhed i perioden fra den 12. maj 1989 og indtil lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende bestemmelser anvendelse, såfremt disse bestemmelser fører til en lempeligere beskatning end de i denne lov fastsatte bestemmelser.

Versioner

1. 1991-06-10