Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199112K00152@1992-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 og § 3 i lov nr. 891 af 21. december 1991, som ændret ved lov nr. 267 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3«.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1«.

3. I § 2, stk. 3 , udgår »uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1«.

4. Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»§ 2 a. Lønmodtagere og nyuddannede, som er ledige, omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær på grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller kursusgodtgørelse fra en arbejdsløshedskasse.

Stk. 4. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i stk. 1-3 fastsættes af arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

5. § 4 ophæves.

6. I § 4 a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 15, stk. 1«.

7. § 4 a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«

8. Kapitel III affattes således:

»Kapitel III

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67. år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

--------------------------------------------------------------------- Årlig Født i pension pr. anciennitetsår --------------------------------------------------------------------~ April 1898 ....................... 600,00 kr. - 1899 ....................... 312,00 kr. - 1900 ....................... 216,00 kr. - 1901 ....................... 168,00 kr. - 1902 ....................... 139,20 kr. - 1903 ....................... 120,00 kr. - 1904 ....................... 111,43 kr. - 1905 ....................... 105,00 kr. Oktober 1905-april 1917 .......... 108,00 kr. April 1918 ....................... 109,71 kr. - 1919 ....................... 111,82 kr. - 1920 ....................... 113,74 kr. - 1921 ....................... 115,50 kr. - 1922 ....................... 117,12 kr. - 1923 ....................... 118,62 kr. - 1924 ....................... 120,00 kr. - 1925 ....................... 119,14 kr. - 1926 ....................... 118,34 kr. - 1927 ....................... 117,60 kr. - 1928 ....................... 116,90 kr. - 1929 ....................... 116,25 kr. - 1930 ....................... 115,64 kr. - 1931 ....................... 115,06 kr. - 1932 ....................... 114,51 kr. - 1933 ....................... 111,33 kr. - 1934 ....................... 108,32 kr. - 1935 ....................... 105,47 kr. - 1936 ....................... 102,77 kr. - 1937 og senere ............. 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt efter den 1. juli 1992.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396 kr.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år kan der for tiden inden anmodningens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

9. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Engangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925-30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For engangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der ved den efterlevendes 62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier.«

10. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år.«

11. § 16 ophæves.

12. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til § 8« til: »pensionsret«.

13. I § 17 a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15, stk. 1.«

14. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5, og § 32, stk. 1, ændres »forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet«, og »rådet« ændres til: »tilsynet«.

15. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

16. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf en skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, en skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor en skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.«

17. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

18. Efter § 25 indsættes som ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles en mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

19. § 26, stk. 4, litra d, 1. pkt., affattes således:

»i et aktieselskab, som fonden ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed.«

20. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3« til: »§ 15, stk. 1, og § 19, stk. 2«.

21. I § 30, stk. 2 , ændres »Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 2

I lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved § 11 i lov nr. 386 af 13. juni 1990 og lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, indbetales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 4. Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder fastsættelsen af timegrænser for opkrævningen af de forholdsmæssige bidrag, finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

2. § 4 b, stk. 3-6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For lønmodtagere, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag.

Stk. 4. Ved beregningen af lønmodtagerbidraget, herunder fastsættelsen af timegrænser for opkrævning af de forholdsmæssige bidrag, finder regler fastsat af arbejdsministeren for beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1992. § 1, nr. 4, træder dog først i kraft, når den fornødne følgelovgivning er gennemført, dog tidligst den 1. januar 1993. Arbejdsministeren drager omsorg for, at tidspunktet for ikrafttræden heraf bekendtgøres i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 som ændret ved lov nr. 267 af 2. maj 1990, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3«.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a eller § 15, stk. 1«.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1«.

4. § 4 ophæves.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 15, stk. 1«.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67. år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

--------------------------------------------------------------------- Årlig Født i pension pr. anciennitetsår --------------------------------------------------------------------~ April 1898 .................. 600,00 kr. - 1899 .................. 312,00 kr. - 1900 .................. 216,00 kr. - 1901 .................. 168,00 kr. - 1902 .................. 139,20 kr. - 1903 .................. 120,00 kr. - 1904 .................. 111,43 kr. - 1905 .................. 105,00 kr. Oktober 1905-april 1917 ..... 108,00 kr. April 1918 .................. 109,71 kr. - 1919 .................. 111,82 kr. - 1920 .................. 113,74 kr. - 1921 .................. 115,50 kr. - 1922 .................. 117,12 kr. - 1923 .................. 118,62 kr. - 1924 .................. 120,00 kr. - 1925 .................. 119,14 kr. - 1926 .................. 118,34 kr. - 1927 .................. 117,60 kr. - 1928 .................. 116,90 kr. - 1929 .................. 116,25 kr. - 1930 .................. 115,64 kr. - 1931 .................. 115,06 kr. - 1932 .................. 114,51 kr. - 1933 .................. 111,33 kr. - 1934 .................. 108,32 kr. - 1935 .................. 105,47 kr. - 1936 .................. 102,77 kr. - 1937 og senere ........ 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen ægtefælle, udbetales eengangsbeløbet til den person, der på tidspunktet for dødsfaldet samlevede med afdøde i et ægteskabslignende forhold, såfremt samlivet har bestået i de sidste 2 år før dødsfaldet.

Stk. 5. Efterlader afdøde sig en fraskilt ægtefælle, med hvem ægteskabet har varet i mindst 5 år, og overfor hvem afdøde var forpligtet til at yde bidrag til underhold, eller en frasepareret ægtefælle samt en samlever som nævnt i stk. 4, deles beløbet imellem ægtefællen og samleveren i forhold til det antal påbegyndte år, som henholdsvis ægteskabet og samlivet har bestået. Den mindste andel, som eengangsbeløbet kan udgøre er 1/3. I tilfælde, hvor afdøde efterlader sig flere ægtefæller som nævnt i 1. pkt., skal eengangsbeløbet deles lige mellem ægtefællerne og samleveren. Så længe den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles ret ikke er anmeldt over for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetaling ske med frigørende virkning til andre berettigede.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. marts 1925-28. februar 1941, som dør den 1. marts 1992 eller senere, et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 28. februar 1931, udgør 20 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. marts 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. marts 1931 - 28. februar 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. marts 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 28. februar 1925, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. marts 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. marts 1992, udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. marts 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14 a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. En samlever, der efter § 11, stk. 4, er berettiget til et eengangsbeløb, skal senest 3 mdr. efter dødsfaldet anmode om udbetaling af beløbet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier.«.

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år.«.

10. § 16 ophæves.

11. I § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til § 8« til: »pensionsret«.

12. I § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15, stk. 1.«

13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1, ændres »forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og »rådet« ændres til: »tilsynet«.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.«

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.'

16. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsenskabets medlemmer, og som udpeges således af arbejdsministeren, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

17. Efter § 25 indsættes ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles een mere af det ene køn end af det andet. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

18. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3« til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

19. I § 30, stk. 2 , ændres »Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Folketingstidende 1963-64, sp. 1820, 1989, 3315 og 3416, tillæg A, sp. 573, tillæg B, sp. 269 og 373, tillæg C, sp. 197) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 som ændret ved lov nr. 267 af 2. maj 1990. Ægtefællepensionsdelen er ændret lov nr. 159 af 12. april 1978 (Folketidende 1977-78, sp. 4890, 5737, 7902 og 8065, tillæg A, sp. 573, tillæg B, sp. 585).

Tillægspensionsordningen blev oprettet ved lov i 1964 og indeholder dels en egenpensionsordning dels en ægtefællepensionsordning (oprindeligt en enkepensionsordning).

Efter de nuværende regler ydes ægtefællepensionen på betingelse af, at den efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år, at ægteskabet har varet i mindst 10 år samt at afdøde havde opnået mindst 10 års anciennitet i tillægspensionsordningen. Ægtefællepensionen udgør det halve af den pension, som afdøde fik udbetalt eller fra det fyldte 67. år ville være berettiget til at få udbetalt. Hvis den efterlevende ægtefælle selv ved 67-året får ret til ATP-pension, kan han/hun kun få den største af pensionerne.

I de senere år har ATP's ægtefællepensionsordning været udsat for en del kritik gående på, at den løbende ægtefællepension er lille, at udbetalingen ofte kommer lang tid efter dødsfaldet, og at der ikke kommer noget til udbetaling, hvis der efterlades en ægtefælle, der ikke opfylder de nuværende stramme betingelser for at modtage ægtefællepension. Regeringen foreslår derfor ægtefællepensionsordningen ændret.

De ændringer, som regeringen nu foreslår, svarer for så vidt angår eengangsydelser til ægtefæller og visse andre ændringer af loven i hovedtræk til, hvad der blev foreslået i lovforslag L 186, som blev fremsat 2. maj 1991 (Folketingets Forhandlinger 1990-91, sp. 5266 og sp. 5626), men med nogle justeringer. Justeringerne er kommet til i sommerens løb på baggrund af behandlingen af L 186 og behandlingen i arbejdsmarkedsudvalget. Endvidere har ægtefællepensionsproblemerne været drøftet på et møde med deltagelse af arbejdsmarkedsudvalget og ATP's ledelse samt arbejdsministeren.

Der er i store træk tale om justeringer på 2 områder:

For det første foreslås den berettigede personkreds udvidet på 3 punkter:

- kravet til ægteskabets varighed bortfalder,

- samlevere foreslås gjort berettigede på linje med ægtefæller og

- børn under 18 år foreslås gjort berettigede til et eengangsbeløb.

For det andet foreslås beregningen af ydelsen forenklet på forskellige måder.

Ægtefællepensionsordningen foreslås herefter ændret efter følgende hovedretningslinier for medlemmer, der ikke er fyldt 67 år og som dør 1. marts 1992 eller senere:

1. De nuværende stramme betingelser for at oppebære ægtefællepension ophæves eller lempes meget væsentligt, og kravet til ægteskabets varighed bortfalder helt.

2. Ægtefællepensionen udbetales altid som et eengangsbeløb.

3. Engangsbeløbet beregnes som en procentdel af den egenpension (inklusive bonuspension), afdøde var berettiget til ved dødsfaldet på grundlag af de indbetalte bidrag. Det betyder, at jo ældre afdøde var og jo længere tid, der er betalt ATP-bidrag, jo større ydelse vil engangsbeløbet også blive beregnet på grundlag af. Som en ændring i forhold til L 186 forudsættes den efterlevende beregningsmæssigt at være jævnaldrende med afdøde, dvs. at man ikke behøver oplysninger om den efterlevendes alder. Pensionsydelsen forudsættes udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra det 67. år. Der anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

4. Udbetalingen finder altid sted ved dødsfaldet. Der er altså ikke længere tale om, at efterlevende ægtefæller, der endnu ikke er fyldt 62 år, skal vente til det fyldte 62. år.

I forhold til L 186 foreslås det altså, at man opgiver den særlige 62 års grænse, som nærmest var historisk betinget. Det vil endvidere sige, at kapitalværdien beregnes efter aktuarmæssige principper og således at sumydelsen svarer til værdien på dødsfaldstidspunktet af den pension, der vil komme til udbetaling til en 67-årigs jævnaldrende ægtefælle. Hvis der blev udbetalt det samme beløb i kroner, ville der være tale om en begunstigelse af de yngre efterladte (overførsel af midler fra de ældre til de yngre), og ordningen ville ikke kunne holdes indenfor de gældende økonomiske rammer.

5. Den nuværende ægtefællepensionsordning koster ca. 12 pct. af ATP-bidragene. Det er regeringens opfattelse, at de nye eengangsbeløb efter kap. IV bør holdes indenfor de samme økonomiske rammer.

Ophævelsen af de nuværende stramme betingelser for at oppebære ægtefællepension, navnlig samordningsreglen, er imidlertid meget kapitalkrævende. Derfor foreslås det på baggrund af ATP's beregninger, at den ægtefællepension, som danner grundlag for det kapitaliserede beløb, beregnes som 30 pct. af afdødes egenpension i stedet for de nuværende 50 pct. Der lægges med andre ord afgørende vægt på at bevare værdien af egenpensionen, som er ATP's absolutte hovedformål.

Ved fastsættelsen af procentsatsen til 30 pct., er der taget hensyn til merudgiften ved at medtage børn og samlevere sammenholdt med, at kapitaliseringsværdien nu beregnes ud fra det 67. år.

6. Personer på 62 år og derover har dog en berettiget forventning om en ægtefællepension beregnet på grundlag af de hidtidige 50 pct. Det samme gælder - men i aftagende grad - de aldersklasser, der i dag er nogle år yngre end 62 år.

Der foreslås derfor en overgangsordning for disse grupper i form af et supplerende eengangsbeløb, ydet under de hidtidige betingelser, som bringer de pågældende op på et kapitaliseret beløb nogenlunde svarende til en ægtefællepension på 50 pct. af egenpensionen. Beløbet aftrappes for medlemmer under 62 år, for helt at bortfalde for medlemmer der 1. marts 1992 ikke er fyldt 52 år.

7. En ægtefællepensionsordning efter de ovennævnte principper vil dels i videst muligt omfang fjerne den nuværende utilfredshed med ægtefællepensionsordningen, dels vil den, inden for de relativt beskedne rammer, der er afsat til dette formål, kunne give et ikke ubetydeligt eengangsbeløb til den efterlevende, som de pågældende vil have større glæde af end et beskedent årligt pensionsbeløb.

Ved et pensionsniveau på 30 pct., jf. foran pkt. 5, vil der i dag kunne blive tale om udbetaling af godt 28.000 kr. til den efterlevende efter en 67-årig, en efterlevende efter en 62-årig vil få godt 25.000, medens den efterlevende efter en 52-årig vil få godt 18.000 kr. Hertil kommer værdien af overgangsordningen for de personer, som efter de gamle betingelser ville være berettigede til en ægtefællepension på 50 pct.

Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om timegrænser og ATP-bidragets størrelse udgår af loven og erstattes af et årsbidrag.

Endelig foreslås det, at de bestemmelser, der fremgår af Statsministeriets lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning og som allerede i dag gælder for ATP, fremgår direkte af ATP-loven. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Omlægningen af ægtefællepensionsordningen får aktuarmæssige og administrative konsekvenser for ATP.

Omlægning fra en løbende ægtefællepensionsordning til udbetaling af eengangsbeløb får økonomiske konsekvenser for udbetaling af ydelser efter lov om social pension. I beregning af grundbeløb til førtidspensioner vil afkastet af eengangsbeløbet indgå. I indtægtsgrundlaget for beregning af tillæg til førtids- og folkepensionister, og ved tilkendelse af behovsbestemt pension, skal medregnes det forventede afkast af beløbet.

Ud fra en samlet bedømmelse vil omlægningen have beskedne konsekvenser for udgifterne til indtægtsafhængige førtids- og folkepensionister. En egentlig opgørelse er ikke mulig, men omlægningen skønnes at medføre moderate mindreudgifter til grundbeløb til førtidspensionister og tilsvarende merudgifter til pensionstillæg og personlige tillæg for såvel førtidspensionister som folkepensionister.

Omlægningen vil endvidere medføre en forenkling af opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved pensionsberegningen, idet løbende ATP-ydelser ikke længere skal fradrages i indtægtsgrundlaget ved beregning af grundbeløb til førtidspensionister. Denne forenkling indebærer en administrativ lettelse.

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, anses Arbejdsmarkedets Tillægspension som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Omlægningen fra løbende udbetalinger til eengangsbeløb medfører, at pensionsbeskatningsloven skal tilpasses omlægningen af ægtefællepensionsordningen.

Der henvises til det af skatteministeren samtidigt fremsatte lovforslag om, at alle eengangsudbetalinger pålægges en ensartet afgift på 40 pct. I skatteministerens lovforslag er der redegjort for de skattemæssige konsekvenser af omlægning af ATP's ægtefællepension.

Forslaget om indførelse af årsbidrag vil, afhængig af de timegrænser som måtte blive fastsat, indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter efter andre ordninger, der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke umiddelbart øgede udgifter for kommunerne eller amterne, men også for dem vil de timegrænser, som måtte blive fastsat, kunne indebære, at der skal betales fuldt ATP-bidrag for flere lønmodtagere, end det er tilfældet i dag, og tilsvarende større udgifter efter andre ordninger, der beregnes ud fra ATP-bidrag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 2

Ændringen er dels redaktionel, dels et udtryk for, at der stadig må være et krav om en forudgående bidragsindbetaling af en vis størrelse.

Til nr. 4

§ 4 kan ophæves, idet litra a kun har teknisk interesse og litra b og c er dækket af lovforslagets § 15.

Til nr. 5

Ændringen er en følge af, at § 19, stk. 3, ophæves.

Til nr. 6

§ 4a, stk. 4, i den gældende lov er flyttet til forslagets § 10.

Til nr. 7

Lovens pensionsafsnit er senest blevet ajourført med pensionssatserne fra 1972. Det foreslås derfor nu at revidere afsnittet, dels med de seneste satser, dels med de siden 1982 gældende beregningsregler, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987.

Til § 5

Reglen i stk. 2, i den gældende lov, om at fuld tillægspension udgør 4.008 kr., har ingen praktisk betydning og kan ophæves, jf. dog bemærkningerne til forslagets § 10.

Til § 6

Af § 6 fremgår reglerne for beregning af pension for så vidt angår den anciennitet, der er erhvervet før 1. januar 1982. Ancienniteten beregnes efter reglerne i § 7.

For medlemmer indtrådt i ATP-ordningen før den 1. april 1965 gælder pensionsskalaen i stk. 1, med den særlige begunstigelse af de ældste medlemmer. For de medlemmer, der er indtrådt den 1. april 1965 eller senere, beregnes pensionen med 60 kr. om året pr. års anciennitet erhvervet før 1. oktober 1972 og 100 kr. om året for tiden derefter, men inden 1. januar 1982.

Til § 7

Reglerne for beregning af anciennitet på grundlag af bidrag indbetalt før 1. januar 1982 fremgår af § 7. Et års anciennitet opnås ved indbetaling af 11 måneders bidrag før det fyldte 60. år og af 9 måneders bidrag efter dette tidspunkt. Overskydende bidrag godskrives i bidragsår, hvor der ikke er opnået fuld anciennitet.

Til § 8

For tiden efter 1. januar 1982 beregnes pensionen direkte på grundlag af de indbetalte bidrag. Der er herved alene sket en teknisk forenkling af pensionsberegningen, idet der erhverves samme pension pr. bidragskrone efter 1. januar 1982, som hidtil havde været gældende for medlemmer indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere.

Til § 9

Forslaget omhandler udbetalingsreglerne, som foreslås ændret på 2 punkter:

a) Efter forslaget træder pensionsretten i kraft den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og ikke som nu på fødselsdagen. Der tilsigtes herved en forenkling af reglerne, der i øvrigt kommer til at svare til reglerne for folkepension.

b) Efter de nugældende regler i § 9 kan bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde tillægspension kan udbetales for længere perioder ad gangen end den normale månedsvise udbetaling. Reglen virker på den måde, at hele ydelsen (dvs. pension med tillæg af bonus) udbetales årsvis, når pensionsbeløbet isoleret set ligger under den fastsatte grænse, p.t. 1.080 kr. om året. Er pensionsbeløbet på 1.080 kr. eller derover, udbetales ydelsen månedsvis. På grund af pensionsbeløbenes varierende størrelse vil pensionister med samme ydelser (pension og bonus) kunne have forskellige udbetalingsterminer.

Forslaget tager sigte på en forenkling, således at det er størrelsen af den samlede ydelse (pension og bonus), der er afgørende for, om der skal ske udbetaling for længere perioder ad gangen.

Forslaget giver endvidere bestyrelsen mulighed for at lade ydelser af ringe størrelse udbetale som kapitaliserede eengangsbeløb. Bestyrelsen fastlægger beløbsgrænserne både for årsvis udbetaling og for udbetaling af kapitaliserede beløb.

Til § 10

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4 a, stk. 4. Det foreslås, at arbejdsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension for andre end § 4 a medlemmer.

Til nr. 8

Til § 11

Det foreslås at ophæve den nuværende aldersgrænse om, at den efterlevende ægtefælle skal være fyldt 62 år. Også yngre efterladte vil for fremtiden kunne modtage eengangsbeløb.

Det foreslås endvidere at ophæve anciennitetskravet på 10 år. Også bidragsindbetalinger i en kortere periode vil altså kunne danne grundlag for ægtefællepension.

Det foreslås helt at slette kravet om ægteskabets varighed. Dette svarer bedst til den familie- og arveretlige lovgivning.

Reglen, om at den efterladte ægtefælle kun var berettiget til enten egenpension eller ægtefællepension, har været oplevet som særligt uretfærdig og foreslås derfor ophævet.

Det foreslås i stk. 2, at beregningen af kapitalbeløbet regnes fra det 67. år i stedet for det 62. år. Det medfører en vis forenkling og herved bliver det muligt at rumme udgiften til børn og samlevere indenfor den samlede økonomiske ramme på 12 pct.

Endvidere ændres forudsætningen om, at ydelsen er afhængig af den efterlevendes alder. Beregningsteknisk forudsættes det altså, at de to personer er jævnaldrende, uanset om den efterlevende faktisk er fx 3 år ældre eller 20 år yngre.

Der er dog fortsat tale om en kapitalisering af en pension til den efterladte. Derfor sker beregning under forudsætning af, at den »jævnaldrende« efterladte har en bestemt restlevetid, der er ens for mænd og kvinder, efter det 67. år. Der er også fortsat tale om »opsat pension« og ikke om »aktuel pension«.

I fremsættelsestalen vedrørende lovforslag nr. L 186 om ændring af ATP-loven (Folketingets Forhandlinger 1990-91, sp. 5266) tilkendegav arbejdsministeren, at regeringen er positiv overfor tanken om, at ydelserne ved dødsfald også skal kunne udbetales til en efterlevende samlever. En sådan regel blev ikke medtaget i lovforslaget, fordi reglens udformning rejste lovtekniske vanskeligheder og derfor krævede længere tids overvejelser. Der er nu medtaget et forslag om udbetaling af ydelser (eengangsbeløb) til efterlevende samlevere.

Det foreslås i stk. 4, at den person, som har levet sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet, har ret til at modtage det foreslåede eengangsbeløb. Det gælder dog ikke, såfremt afdøde efterlader sig en ægtefælle. Den omstændighed, at afdøde ikke levede sammen med ægtefællen, har ingen betydning, jf. dog stk. 5 vedrørende separerede og fraskilte ægtefæller.

Den efterlevende samlever må i almindelighed dokumentere at have levet sammen med afdøde på fælles bopæl i perioden på mindst 2 år. Når et krav om »fælles bopæl« imidlertid ikke udtrykkeligt er anført i bestemmelsen, skyldes det, at betingelserne for udbetaling af det foreslåede eengangsbeløb efter omstændighederne kan være opfyldt, selv om samlivet ikke i hele perioden har været på fælles bopæl. Der tænkes herved på den situation, hvor afdøde og den efterlevende samlever i en del af perioden har været forhindret i at leve sammen på fælles bopæl på grund af aftjening af værnepligt, udstationering eller lignende.

Bestemmelsen medfører, at beløbet ikke kan udbetales til en person, som afdøde måtte have samlevet med i mindst 2 år i et samlivsforhold, som er ophørt på tidspunktet for dødsfaldet.

Kravet om »ægteskabslignende forhold« er opstillet for at udelukke, at personer, som efter reglerne i ægteskabsloven m.v. ikke har mulighed for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab, kan modtage det foreslåede eengangsbeløb. Bestemmelsen udelukker således fx at en søn, som i mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet har levet sammen med sin nu afdøde moder, har krav på eengangsbeløbet.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at den fraseparerede ægtefælle altid har krav på, at eengangsbeløbet deles med en efterlevende samlever, der er omfattet af stk. 4. Den fraskilte ægtefælles ret til en del af eengangsbeløbet er derimod afhængig af, at ægteskabet har bestået i mindst 5 år, og at afdøde ved dødsfaldet var forpligtet til at yde bidrag til ægtefællens underhold. Hvis afdødes bidragspligt overfor den fraskilte ægtefælle er ophørt ved dødsfaldet, har ægtefællen derfor ikke krav på en del af eengangsbeløbet. I de tilfælde, hvor der er flere ægtefæller som nævnt i 1. pkt. og en samlever som nævnt i stk. 4, skal eengangsbeløbet fordeles lige mellem de berettigede efterlevende. Er der fx 2 tidligere ægtefæller og 1 samlever, der er berettiget til eengangsbeløbet, får de hver 1/3 af eengangsbeløbet.

Fordelingen i stk. 5 svarer stort set til fordelingsreglerne i enkepensionslovens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1, 3 og 6. Der er dog den afgørende forskel, at bestemmelsen i stk. 5 ikke er kønsbestemt. Bestemmelsen finder således fx anvendelse i tilfælde, hvor den efterlevende fraskilte ægtefælle er en mand. Bestemmelsen omfatter også et registreret partnerskab, der er ophørt ved separation eller skilmisse, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

Bestemmelsen om anmeldelse af den fraskilte eller den fraseparerede ægtefælles ret til udbetaling af eengangsbeløb svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 8, i enkepensionsloven. Efter denne bestemmelse skal den fraskilte hustru sikre sin ret ved anmeldelse overfor den myndighed eller institution, der skal udrede pensionen. For de tilfælde, der ikke direkte er omfattet af loven, finder enkepensionsloven tilsvarende anvendelse.

Til § 11 a

Det foreslås i stk. 1, at afdødes børn under 18 år bliver berettiget til et eengangsbeløb ved dødsfaldet. I stk. 2 fastsættes det, at beløbet for hvert barn under 18 år udgør 1 gang den pensionsret, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Til § 12

Ved omlægning af ægtefællepensionsordningen vil nogle af de lidt ældre medlemmer blive dårligere stillet i forhold til den tidligere ordning, idet den pensionsret, der kapitaliseres, nedsættes fra 50 pct. til 30 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til. For de ældste medlemmer svarer eengangsbeløbet efter § 11 sammen med eengangsbeløbet efter § 12 nogenlunde til den kapitaliserede værdi af den ved omlægningen optjente ægtefællepension på 50 pct.

Til efterladte efter medlemmer, der den 1. marts 1992 er mellem 52 og 66 år, udbetales der efter forslaget et supplerende eengangsbeløb, hvis medlemmet er død efter den 1. marts 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der er mellem 62 og 66 år ved lovens ikrafttræden, kapitaliseres værdien af 20 pct. af den egenpension og bonuspension, som medlemmet havde optjent ret den 1. marts 1992.

For efterlevende efter medlemmer, der ved lovens ikrafttræden er mellem 52 og 62 år, nedtrappes beløbet, og bortfalder helt for medlemmer, der er født den 1. marts 1941 eller senere.

Samordningsreglen i § 11, stk. 2 i de nugældende regler bevares i overgangsordningen, hvorimod fx den eksisterende betingelse om 10 års ægteskab for opnåelse af ægtefællepension bortfalder.

Beløbet udbetales til den efterlevende ægtefælle ved forsikringsbegivenhedens indtræden, dvs. ved dødsfaldet.

Til §§ 13, 14 og 14a

For medlemmer af ATP-ordningen, som ikke bliver omfattet af den nye ordning i § 11 og den dertil knyttede overgangsordning i § 12, fordi de ved lovens ikrafttræden enten var over 67 år eller var afgået ved døden, kan der foreligge følgende 3 situationer:

a) medlemmet er 67 år ved lovens ikrafttræden og dør efter denne dato

b) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende har efter de nuværende regler en ret til ægtefællepension ved det fyldte 62. år

c) medlemmet er død før lovens ikrafttræden og den efterlevende ægtefælle er på dette tidspunkt fyldt 62 år.

I situation a) og b) foreslås det, at de pågældende eller deres efterlevende ægtefæller bevarer de hidtidige rettigheder alene med den ændring, at ægtefællepensionen på 50 pct. af egenpensionen udbetales som et eengangsbeløb.

I situation b) er betingelsen uændret på det punkt, at beløbet først udbetales ved den efterlevendes 62. år.

I situation c) er den efterlevende ægtefælle begyndt at få udbetalt løbende ægtefællepension og udbetalingen heraf fortsættes uændret. Dog vil den foreslåede regel om kapitalisering af småbeløb i § 9 også kunne finde anvendelse i disse tilfælde.

Efter bestemmelsen i § 14a, stk. 2, skal en samlever, der er berettiget til eengangsbeløb efter § 11, anmode om udbetaling senest 3 mdr. efter dødsfaldet. Baggrunden er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har mulighed for fra Det Centrale Personregister at få oplysning om eventuelle samlevere, og i tilfælde, hvor der samtidig er en berettiget, fraskilt ægtefælle, må Arbejdsmarkedets Tillægspnsion have mulighed for, inden for en rimelig tid, at kunne udbetale beløbene med frigørende virkning.

Efter § 11, stk. 3, danner medlemmets egenpension og bonuspension ved dødsfaldet grundlag for beregning af den pensionsydelse, der skal kapitaliseres. Egenpensionen beregnes på grundlag af de ved dødsfaldet indbetalte bidrag. Indberetning om bidragene modtages imidlertid først i Arbejdsmarkedets Tillægspension fra skattemyndighederne op til 11/2 år efter dødsfaldet. Det er tanken at fastsætte regler om, at der for denne pereiode skal kunne beregnes et bidrag på grundlag af den forudgående periodes bidrag.

Til nr. 9

Ved ATP-ordningens indførelse i 1964 blev størrelsen af bidragene fastsat således, at en fuldt beskæftiget månedslønnet og en fuldt beskæftiget ugelønnet på det nærmeste betalte samme årsbidrag. Månedsbidraget blev derfor fastsat til 4 ugebidrag.

Siden 1964 er feriens længde forøget fra 3 til 5 uger, og den ugentlige arbejdstid er i samme periode nedsat fra 45 timer til 37 timer pr. 1. september 1990.

Ferieforlængelsen, forkortelsen af den ugentlige arbejdstid samt andre ændringer på arbejdsmarkedet, herunder ændringer i beskæftigelsesformer og aflønningsperioder, har medført, at visse lønmodtagere i dag får indbetalt et mindre bidrag i forhold til andre grupper, som de i øvrigt kan sammenlignes med. Typisk er det gået ud over de ugelønnede og de deltidsbeskæftigede.

Da det endvidere er vanskeligt for arbejdsgiverne at placere visse af de forskellige beskæftigelsesformer og aflønningsperioder under de to nuværende bidrag - uge- og månedsbidraget - er det ønskeligt, at der indføres en mere fleksibel ordning. Det kan herved sikres, at der for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad indbetales bidrag af samme størrelse.

Det foreslås derfor, at der i loven - både i § 15 og i § 4 a - indføres et årsbidrag, der ved lovens ikrafttræden udgør 2.332,80 kr. for § 15-medlemmer og 1.166,40 kr. for § 4 a-medlemmer. De nærmere regler for timegrænser, bidragenes størrelse for forskellige aflønningsperioder og opgørelse af lønperiodens timetal m.v. fastsættes ved bekendtgørelse efter forhandling med finansministeren og ATP's bestyrelse. Ændring af timegrænserne m.v. må således ske under hensyn til statens og kommunernes muligheder for at finansiere de heraf følgende merudgifter.

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af årsbidraget efter lovforslagets § 15, stk. 1, henlægges til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Fremgangsmåden er identisk med de regler, der gælder i dag for ændring af det ordinære (opskrevne) ATP-bidrag.

Årsbidraget efter § 4 a udgør de ovennævnte 1.166,40 kr. og kan kun ændres ved lov.

Det er tanken, at timegrænserne, når de fastsættes ved bekendtgørelse, vil kunne reguleres i overensstemmelse med den nedsættelse af den normale arbejdstid, der har fundet sted siden 1964. Målet kunne derfor være timegrænser for de ugelønnede på 9, 18 og 27 timer. På tilsvarende måde vil timegrænserne for lønmodtagere med andre aflønningsperioder kunne fastsættes.

Når et medlem er beskæftiget hos samme arbejdsgiver med et timetal, der mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag, anses medlemmet for fuldtidsbeskæftiget i ATP-lovens forstand.

Det er fortsat en betingelse for bidragspligten, at der foreligger en beskæftigelse af et vist omfang. Den foreslåede ophævelse af lovens § 4, hvor mindstetimegrænserne er nævnt, er derfor ikke udtryk for nogen realitetsændring på dette punkt.

Det er tanken, at der ved opdelingen af årsbidraget på lønperioder, jf. forslaget til ny § 15, stk. 3, litra a, skal tages hensyn til, at de to bidragstyper, uge- og månedsbidraget, ikke længere er fyldestgørende, idet lønmodtagergrupper fx 14-dages-lønnede og timelønnede med månedsvis lønudbetaling siden 1964 har fået et ikke uvæsentligt omfang.

Herudover vil der kunne tages højde for ferieforlængelsen fra 3 til 5 uger. Målet er, at ugebidraget fastsættes på en sådan måde, at 451/2 ugebidrag (mod hidtil 48) kommer til at svare til et fuldt årsbidrag.

Hensigten med indførelse af et årsbidrag er at give mulighed for, at lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad får indbetalt bidrag af tilnærmelsesvis samme størrelse. Dette skal gælde, uanset fx aflønningsperiodens længde, om de pågældende modtager feriegodtgørelse eller løn under ferie, om de pågældende har en svingende arbejdstid som blandt andet holddriftsarbejdere, og uanset om de pågældende har et nedsat timetal på grund af en ubekvem arbejdstid. Det kan derfor være nødvendigt, at der for visse beskæftigelsesforhold fastsættes særlige regler for beregningen af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen.

Til nr. 10

Bestemmelsen kom ind i 1964 for at sikre finansiering af ægtefællepension, og er nu overflødig.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af ændringen af § 15.

Til nr. 13

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 14

Bestemmelsen erstattes af ændringen af § 15, stk. 1.

Til nr. 15, 16 og 17

Af Statsministeriets lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning, fremgår følgende af bemærkningerne til § 2: »Bestemmelsen i § 2, stk. 1 medfører, at der skal stilles forslag om både en mand og en kvinde, når myndigheden eller organisationen skal foreslå eller udpege en person til medlem af udvalg m.v. Ved gennemførelsen af bestemmelsen vil den kompetence, der i anden lovgivning er tillagt myndigheden eller organisationen til selv at bestemme, hvem der skal repræsentere myndigheden eller organisationen, blive overført til ministeren, for så vidt angår afgørelsen af, hvem af de indstillede, der skal beskikkes som medlem.« Det foreslås, at disse regler, som ændrer ATP-lovens bestemmelser om udpegning af medlemmer af repræsentantskabet og bestyrelsen, fremgår direkte af ATP-loven.

Til nr. 18

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 19

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 , ændres »§§ 3 og 4« til: »§ 3«.

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog §§ 3 og 4,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet;

b) danske lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget i udlandet for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe.

2. I § 2, stk. 2 , ændres »jf. § 8« til: »og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 årsbidrag i henhold til § 4a eller § 15, stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, jf. § 8, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

3. I § 2, stk. 3 , udgår: »uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1«.

§ 2. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen uanset bestemmelsen i § 4, stk. 1.

4. § 4 ophæves.

§ 4. Undtaget fra medlemskab i Arbejdsmarkedets Tillægspension er:

a) lønmodtagere, der er født den 28. februar 1898 eller tidligere;

b) lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver under 10 timer eller - såfremt de er månedslønnede - med en månedlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver under 431/3 timer, jf. dog § 2, stk. 3;

c) lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, såfremt den ugentlige eller månedlige indtægt hos samme arbejdsgiver udgør et beløb, der ligger under 10 henholdsvis 431/3 gange den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige, respektive kvindelige, arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) som offentliggjort af Danmarks Statistik hvert år for april kvartal.

5. I § 4a, stk. 1 og 2 , ændres »§ 19, stk. 3« til: »§ 15, stk. 1«.

§ 4a. I kollektive overenskomster og aftaler, som en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987, kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

Stk. 2. I almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3.

6. § 4a, stk. 4 , affattes således:

» Stk. 4. Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.«.

§ 4a. - - -

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om beregning og udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension, for de medlemmer, der er nævnt i stk. 1-3.

7. Kapitel III affattes således:

»Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67. år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4 år, jf. § 7, efter følgende skala:

--------------------------------------------------------------------- Årlig Født i pension pr. anciennitetsår --------------------------------------------------------------------- April 1898 .................. 600,00 kr. - 1899 .................. 312,00 kr. - 1900 .................. 216,00 kr. - 1901 .................. 168,00 kr. - 1902 .................. 139,20 kr. - 1903 .................. 120,00 kr. - 1904 .................. 111,43 kr. - 1905 .................. 105,00 kr. Oktober 1905-april 1917 ..... 108,00 kr. April 1918 .................. 109,71 kr. - 1919 .................. 111,82 kr. - 1920 .................. 113,74 kr. - 1921 .................. 115,50 kr. - 1922 .................. 117,12 kr. - 1923 .................. 118,62 kr. - 1924 .................. 120,00 kr. - 1925 .................. 119,14 kr. - 1926 .................. 118,34 kr. - 1927 .................. 117,60 kr. - 1928 .................. 116,90 kr. - 1929 .................. 116,25 kr. - 1930 .................. 115,64 kr. - 1931 .................. 115,06 kr. - 1932 .................. 114,51 kr. - 1933 .................. 111,33 kr. - 1934 .................. 108,32 kr. - 1935 .................. 105,47 kr. - 1936 .................. 102,77 kr. - 1937 og senere ........ 100,20 kr.

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Efter 1. januar 1982 kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede eengangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år, kan der for tiden inden anmodningens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension, herunder fuld tillægspension for medlemmer efter § 4a eller § 15, jf. dog § 9, stk. 1.«.

Kapitel III

Tillægspensionens størrelse1)

§ 5. Tillægspension ydes fra det fyldte 67. år, jf. §§ 9 og 10.

Stk. 2. Fuld tillægspension udgør 4.008 kr. årlig, jf. dog § 19, stk. 2, og regler fastsat efter § 4a, stk. 4.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest 31. marts 1965, ydes tillægspension efter følgende anciennitetsskala, jf. § 8:

Årlig tillægs- pension kr. Anciennitet ved det fyldte 67. år. 35 år eller derover .................... 4.008 34 år .................................. 3.912 33 år .................................. 3.816 32 år .................................. 3.720 31 år .................................. 3.624 30 år .................................. 3.528 29 år .................................. 3.432 28 år .................................. 3.336 27 år .................................. 3.240 26 år .................................. 3.084 25 år .................................. 2.928 24 år .................................. 2.772 23 år .................................. 2.616 22 år .................................. 2.460 21 år .................................. 2.304 20 år .................................. 2.160 19 år .................................. 2.052 18 år .................................. 1.944 17 år .................................. 1.836 16 år .................................. 1.728 15 år .................................. 1.620 14 år .................................. 1.512 13 år .................................. 1.404 12 år .................................. 1.296 11 år .................................. 1.188 10 år .................................. 1.080 9 år .................................. 972 8 1/2 år .............................. 918 8 år .................................. 840 7 år .................................. 780 6 år .................................. 720 5 år .................................. 696 4 år .................................. 672 3 år .................................. 648 2 år .................................. 624 1 år .................................. 600

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte medlemmer, som ikke ved det fyldte 67. år har opnået den til deres indtrædelsesalder svarende anciennitet, dog højst 40 år, har kun ret til en forholdsmæssig andel af den tillægspension, pågældende ville have ret til, hvis han havde opnået denne anciennitet.

§ 7. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen i perioden 1. april 1965-30. september 1972, ydes tillægspension med 60 kr. for hvert års anciennitet, jf. § 8, der er opnået før 1. oktober 1972, og 100 kr. for hvert års anciennitet, der opnås efter denne dato, dog højst 4.008 kr. årlig.

Stk. 2. Til medlemmer, der indtræder i ordningen 1. oktober 1972 eller senere, ydes tillægspension med 100 kr. for hvert års anciennitet, jf. § 8, dog højst 4.008 kr. årlig.

§ 8. Et års anciennitet opnås af medlemmer, der ikke er fyldt 60 år, ved indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15 eller § 4a, for 44 uger eller 11 måneder og af medlemmer, der er fyldt 60 år, ved indbetaling af bidrag for 36 uger eller 9 måneder.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år udover de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå fuld anciennitet som angivet i stk. 1.

Stk. 3. Et medlem kan ikke sammenlagt opnå større anciennitet end svarende til forskellen mellem medlemmets alder ved indtrædelse i ordningen og det fyldte 67. år.

Stk. 4. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 eller § 4a er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 9. Tillægspension ydes efter begæring fra det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud. Den beregnede årlige pension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan bestemme, at pensionsbeløb under 10 pct. af den fulde tillægspension udbetales for en længere periode ad gangen.

Stk. 2. Indgives begæring efter det 67. år, kan der for tiden inden begæringens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

§ 10. Begæres tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

8. Kapitel IV affattes således:

» Ydelser ved dødsfald

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 30 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen ægtefælle, udbetales eengangsbeløbet til den person, der på tidspunktet for dødsfaldet samlevede med afdøde i et ægteskabslignende forhold, såfremt samlivet har bestået i de sidste 2 år før dødsfaldet.

Stk. 5. Efterlader afdøde sig en fraskilt ægtefælle, med hvem ægteskabet har varet i mindst 5 år, og overfor hvem afdøde var forpligtet til at yde bidrag til underhold, eller en frasepareret ægtefælle samt en samlever som nævnt i stk. 4, deles beløbet imellem ægtefællen og samleveren i forhold til det antal påbegyndte år, som henholdsvis ægteskabet og samlivet har bestået. Den mindste andel, som eengangsbeløbet kan udgøre er 1/3. I tilfælde, hvor afdøde efterlader sig flere ægtefæller som nævnt i 1. pkt., skal eengangsbeløbet deles lige mellem ægtefællerne og samleveren. Så længe den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles ret ikke er anmeldt overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udbetaling ske med frigørende virkning til andre berettigede.

Stk. 6. Eengangsbeløb, der ikke er begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. marts 1925 eller senere, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år een gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller, efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. marts 1925 - 28. februar 1941, som dør den 1. marts 1992 eller senere, et eengangsbeløb.

Stk.2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 28. februar 1931, udgør 20 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. marts 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. marts 1931 - 28. februar 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. marts 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kap. III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. For eengangsbeløbet efter denne bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 6.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 28. februar 1925, og som dør den 1. marts 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. marts 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. marts 1992, udbetales der ved den efterlevendes 62. år et eengangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kap. III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. Eengangsbeløbene efter stk. 1 og 2, udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. marts 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

§ 14a. Udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. En samlever, der efter § 11, stk. 4, er berettiget til et eengangsbeløb, skal senest 3 mdr. efter dødsfaldet anmode om udbetaling af beløbet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af eengangsbeløb efter §§ 11, 11a, 12 og 13, samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4 og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med Finanstilsynets godkendelse regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier.«.

Kapitel IV

Ægtefællepension

§ 11. Tillægspension i form af pension til ægtefællen efter en tillægspensionist eller et medlem, der er afgået ved døden, ydes på betingelse af, at

1) den efterlevende ægtefælle er fyldt 62 år,

2) den afdøde ægtefælle har opnået mindst 10 års anciennitet og

3) ægteskabet har varet mindst 10 år.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel III eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Retten til ægtefællepension bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter begæring, hvis ægteskabet ophører.

§ 12. Ægtefællepension ydes efter begæring fra dødsfaldet. Modtog afdøde tillægspension i form af egenpension, ydes ægtefællepension først fra den dato, fra hvilken afdødes egenpension bortfalder.

Stk. 2. For tiden forud for begæringens indgivelse kan der højst ydes 6 måneders ægtefællepension.

Stk. 3. Ægtefællepension udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1.

§ 13. Ægtefællepensionen udgør halvdelen af den tillægspension, som den afdøde ægtefælle modtog ved dødsfaldet eller ville have været berettiget til at modtage fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indtil dødsfaldet indbetalte bidrag.

Stk. 2. Er den efterlevende ægtefælle berettiget til ægtefællepension på grundlag af mere end eet ægteskab, kan den samlede ægtefællepension højst udgøre halvdelen af den fulde tillægspension i henhold til § 5, stk. 2, eller regler fastsat efter § 4 a, stk. 4, og af eventuel forhøjelse ydet en af de afdøde ægtefæller i medfør af § 10.

§ 14. (Bortfaldet ved lov nr. 159 af 12. april 1978).

9. § 15 affattes således:

» § 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3. For at sikre at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog § 4a, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om:

1) årsbidragets opdeling på lønperioder, samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 4. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år.«.

§ 15. Bidraget udgør for medlemmer med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver 9 kr. pr. uge, hvoraf arbejdsgiveren betaler 6 kr. og medlemmet 3 kr. For medlemmer med 20-29 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 6 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 4 kr. og medlemmet 2 kr. For medlemmer med 10-19 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 3 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 2 kr. og medlemmet 1 kr.

Stk. 2. For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 36 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 24 kr. og medlemmet 12 kr. For månedslønnede medlemmer med 862/3-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 24 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 16 kr. og medlemmet 8 kr. For månedslønnede medlemmer med 431/3-861/3 timers månedlig beskæftigelse udgør bidraget pr. måned 12 kr., hvoraf arbejdsgiveren betaler 8 kr. og medlemmet 4 kr.

Stk. 3. For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3, fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer de nærmere regler for bidragsbetalingen.

Stk. 4. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende regler som fastsat i § 4, stk. 1, c).

Stk. 5. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1-4 med de ændringer, der er fastsat efter § 19, stk. 3.

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år.

10. § 16 ophæves.

§ 16. Det påhviler ledelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension at tage op til overvejelse, hvorledes og fra hvilket tidspunkt de i § 15 anførte bidragssatser skal reguleres for at imødegå de finansielle forpligtelser, som bestemmelserne i kapitel IV om ægtefællepension medfører for ordningen.

11. § 17, stk. 7 , ændres »anciennitet i henhold til § 8« til: »pensionsret«.

§ 17. - - -

Stk. 7. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren anciennitet i henhold til § 8 for det manglende bidrag.

12. § 17a, stk. 2 , ændres »fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.« til: »årsbidrag efter § 15, stk. 1.«

§ 17a. - - -

Stk. 2. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør 1.166,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til fuldt bidrag efter § 15, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.

13. I § 18, stk. 2, § 27, stk. 1-5 og § 32, stk. 1, ændres »forsikringsrådet« til: »Finanstilsynet« og »rådet« ændres til: »tilsynet«.

§ 18. - - -

Stk. 2. Forsikringsplanen - og ændringer heri - skal godkendes aktuarmæssigt af forsikringsrådet.

§ 27. De af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til § 19, stk. 1, foretagne aktuarmæssige opgørelser skal sendes til forsikringsrådet. Opgørelserne skal foretages af en af forsikringsrådet godkendt aktuar.

Stk. 2. Forsikringsrådet er berettiget til at afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som rådet anser for fornøden til den aktuarmæssige bedømmelse af ordningen. Rådet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Efter at forsikringsrådet har gennemgået opgørelsen, jf. stk. 1, afgiver rådet indberetning herom til arbejdsministeren og underretter Arbejdsmarkedets Tillægspension om indberetningens indhold.

Stk. 4. Finder forsikringsrådet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke på det foreliggende grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver rådet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Til dækning af udgifterne ved forsikringsrådets tilsyn i henhold til stk. 1-4 fastsætter arbejdsministeren efter samråd med industriministeren et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

a. undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b. giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren, forsikringsrådet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c. gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

14. § 19, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 19. - - -

Stk. 3. Ledelsen kan ligeledes ændre bidragene efter § 15 til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

15. § 21, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren således, jf. § 25 a:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

1 efter indstilling af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.«

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges af arbejdsministeren således, jf. § 25 a:

9 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf 1 skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

2 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, hvor een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner,

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark,

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.'

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Af arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges:

8 af Dansk Arbejdsgiverforening;

2 af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger;

1 af finansministeren;

1 af indenrigsministeren efter samråd med Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune og Frederiksberg kommune;

3 af arbejdsministeren efter samråd med arbejdsgiverorganisationer, der ikke er tilknyttet ovennævnte arbejdsgivergrupper.

Stk. 3. Af lønmodtagerrepræsentanterne udpeges:

9 af Landsorganisationen i Danmark, hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere inden for butiks-, handels- og kontorvirksomhed, een skal repræsentere lønmodtagere inden for landbrugsområdet, og een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

2 af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer, hvoraf een skal repræsentere lønmodtagere ansat i stat og kommuner;

1 af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark;

3 af arbejdsministeren efter samråd med lønmodtagerorganisationer, der ikke er tilsluttet Landsorganisationen i Danmark, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer eller FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for tre år ad gangen, jf. dog § 42. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Arbejdsgiver- og lønmodtgerorganisationer, der ønsker at komme i betragtning ved arbejdsministerens udpegning af henholdsvis arbejdsdgiver- og lønmodtagerrepræsentanter i henhold til stk. 2 og 3, retter henvendelse herom til arbejdsministeren inden en af denne fastsat frist.

16. § 23, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsenskabets medlemmer, og som udpeges således af arbejdsministeren, jf. § 25 a:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening,

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

1 efter indstilling af finansministeren,

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark,

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og FR-Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og

1 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.«

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 10 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, således at 3 medlemmer udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem udpeges af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 medlem udpeges af finansministeren, 3 medlemmer udpeges af Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem udpeges af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab og 1 medlem, repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner, udpeges af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastlægger retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

17. Efter § 25 indsættes ny § 25 a:

» § 25 a. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles een mere af det ene køn end af det andet. Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

18. I § 28, stk. 1 , ændres »§ 19, stk. 2 og 3« til: »§ 15, stk. 1 og § 19, stk. 2«.

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

a. medlemskab

b. bidrag, herunder om beregning og opkrævning

c. pension, eller

d. beregning af beløb efter § 17 a, stk. 2 kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til § 19, stk. 2 og 3 - inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

19. I § 30, stk. 2 , ændres »Ulykkesforsikringsselskaber« til: »Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer«.

§ 30. - - -

Stk. 2. Offentlige myndigheder, ulykkesforsikringsselskaber samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Versioner

1. 1992-05-21