Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199112K00259@1992-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Det afgøres efter dansk rets almindelige regler, om og i givet

fald i hvilket omfang der består krav på tilbagebetaling eller

erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt til statskassen

i medfør af lov nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag

med senere ændringer.

§ 2. Krav som nævnt i § 1 skal fremsættes skriftligt over for den told- og skatteregion, til hvilken indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag senest er sket.

Stk. 2. Det krævede beløb skal være specificeret og begrundet samt være ledsaget af dokumentation, der gør det muligt nærmere at bedømme, om den bidragspligtige har lidt et tab.

Stk. 3. Told- og skatteregionerne kan kræve, at den, der fremsætter krav som nævnt i § 1, tilvejebringer yderligere oplysninger, og har, hvis det skønnes nødvendigt for bedømmelse af det rejste krav, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v. I øvrigt finder reglerne i §§ 14 og 15 i lov om afgift af lønsum m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af krav efter loven, herunder om, hvilken dokumentation der skal medfølge.

§ 3. Told- og skatteregionen afgiver indstilling til Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt det rejste krav helt eller delvis bør imødekommes.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om kravet.

§ 4. Sager om krav som nævnt i § 1 kan først indbringes for domstolene, når Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, eller når der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kravet i overensstemmelse med § 2 blev fremsat over for told- og skatteregionen.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan af den, der har rejst kravet, indbringes for domstolene. Indbringelsen skal ske inden 3 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den bidragspligtige. Sag anlægges ved Københavns Byret. Retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Landsretsbehandling sker ved Østre Landsret.

Stk. 3. Såfremt sagen indbringes for retten efter udløbet af den i stk. 2, 2. punktum, nævnte frist, afviser retten sagen. Retten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 5. Krav som nævnt i § 1 kan ikke benyttes til modregning, før kravet i givet fald

1) er anerkendt af Told- og Skattestyrelsen eller

2) fastslået ved dom og fuldbyrdelsesfristen er udløbet.

Stk. 2. Fremsættelse af krav efter § 2 afbryder forældelse.

§ 6. Bidrag beregnet efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 1, som i medfør af nævnte lov forfalder til betaling efter den 31. marts 1992, men som er indbetalt af den bidragspligtige denne dato eller tidligere, tilbagebetales senest 1 måned efter denne lovs ikrafttræden.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, har virkning fra dagen for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Er der anlagt sag om krav som nævnt i § 1 inden lovens ikrafttræden, kan retten bestemme, at sagen skal udsættes, indtil Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om kravet eller der er forløbet 6 måneder fra rettens beslutning om udsættelse af sagen. Bestemmelsen i § 2 finder tilsvarende anvendelse på told- og skattemyndighedernes behandling af sager, der udsættes.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Det afgøres efter dansk rets almindelige regler, om og i givet

fald i hvilket omfang der består krav på tilbagebetaling eller

erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt til statskassen

i medfør af lov nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag

med senere ændringer.

§ 2. Krav som nævnt i § 1 skal fremsættes skriftligt over for den told- og skatteregion, til hvilken indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag senest er sket.

Stk. 2. Det krævede beløb skal være specificeret og begrundet samt være ledsaget af dokumentation, der gør det muligt nærmere at bedømme, om den bidragspligtige har lidt et tab.

Stk. 3. Told- og skatteregionerne kan kræve, at den, der fremsætter krav som nævnt i § 1, tilvejebringer yderligere oplysninger, og har, hvis det skønnes nødvendigt for bedømmelse af det rejste krav, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v. I øvrigt finder reglerne i § 14 og § 15 i lov om afgift af lønsum m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af krav efter loven, herunder om hvilken dokumentation der skal medfølge.

§ 3. Told- og skatteregionen afgiver indstilling til Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt det rejste krav helt eller delvis bør imødekommes.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om kravet.

§ 4. Sager om krav som nævnt i § 1 kan først indbringes for domstolene, når Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, eller når der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kravet i overensstemmelse med § 2 blev fremsat over for told- og skatteregionen.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan af den, der har rejst kravet, indbringes for domstolene. Indbringelsen skal ske inden 3 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den bidragspligtige. Sag anlægges ved Københavns Byret. Retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Landsretsbehandling sker ved Østre Landsret.

Stk. 3. Såfremt sagen indbringes for retten efter udløbet af den i stk. 2, 2. punktum, nævnte frist, afviser retten sagen. Retten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 5. Krav som nævnt i § 1 kan ikke benyttes til modregning, før kravet i givet fald

1) er anerkendt af Told- og Skattestyrelsen, eller

2) fastslået ved dom, og fuldbyrdelsesfristen er udløbet.

Stk. 2. Fremsættelse af krav efter § 2 afbryder forældelse.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, har virkning fra dagen for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Er der anlagt sag om krav som nævnt i § 1 inden lovforslagets ikrafttræden, kan retten bestemme, at sagen skal udsættes, indtil Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om kravet, eller der er forløbet 6 måneder fra rettens beslutning om udsættelse af sagen. Bestemmelsen i § 2 finder tilsvarende anvendelse på told- og skattemyndighedernes behandling af sager, der udsættes.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. EF-Domstolen har den 31. marts 1992 afsagt dom i sagen Dansk Denkavit og P. Poulsen Trading mod Skatteministeriet. Ved dommen fastslog EF-Domstolen, at lov om arbejdsmarkedsbidrag var i strid med 6. momsdirektivs artikel 33, og at artikel 33 er umiddelbart anvendelig. Domstolen henviste særligt til, at arbejdsmarkedsbidraget har virket på samme måde som en omsætningsafgift, og at den derfor rammes af det forbud mod at indføre omsætningsafgifter, der er indeholdt i direktivets artikel 33. Domstolens dom er en besvarelse af spørgsmål, som Østre Landsret har forelagt EF-Domstolen til præjudiciel afgørelse i medfør af EØF-traktatens artikel 177.

Det er regeringens opfattelse, at den danske stat hurtigst muligt må drage de nødvendige konsekvenser af dommen.

2. Lov om arbejdsmarkedsbidrag er allerede ophævet ved lov nr. 891 af 21. december 1991. Ophævelsen havde virkning fra den 1. januar 1992, og der er således allerede foretaget det fornødne til at bringe retstilstanden i overensstemmelse med dommen.

Regeringen har endvidere fundet, at der efter EF-dommen ikke er grundlag for at opkræve eller oppebære arbejdsmarkedsbidrag, der forfalder efter den 31. marts 1992.

3. Nærværende lovforslag går ud på at fastsætte nærmere regler for behandlingen af ansøgninger om tilbagebetaling og erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Lovforslaget har til formål at sikre en hensigtsmæssig og ensartet behandling af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag, der er eller måtte blive rejst mod statskassen i anledning af den ovenfor nævnte dom af 31. marts 1992.

4. Det er regeringens opfattelse, at der som udgangspunkt ikke kan blive tale om tilbagebetaling af allerede indbetalte arbejdsmarkedsbidrag. De bidragspligtige har ikke lidt noget tab, dels fordi afgiften fuldt ud har været overvæltet på næste omsætningsled, dels fordi arbejdsmarkedsbidraget i sin tid afløste de indtil 1988 gældende arbejdsgiverafgifter. Man kan dog naturligvis ikke helt afvise, at der vil kunne forekomme enkelte sagstyper, hvor et tilbagebetalingskrav eventuelt må imødekommes.

Afgørelsen af, om der skal ske tilbagebetaling, henhører administrativt under told- og skattemyndighederne, men den endelige afgørelse henhører under domstolene.

Der er allerede inden EF-dommens afsigelse over for told- og skatteregionerne anmeldt et betydeligt antal tilbagebetalingskrav. Ekspeditionen af disse sager vil i sig selv kunne bevirke en væsentlig belastning af myndighederne. Denne belastning vil naturligvis blive større, i det omfang der som følge af EF-Domstolens afgørelse måtte blive indgivet yderligere anmeldelser.

Hensynet til den administrative håndtering af sagerne skaber i sig selv behov for at fastsætte regler om anmeldelsernes indhold, dokumentationskrav m.v.

Regeringen finder på denne baggrund, at der er behov for en ordning, der kan sikre en hensigtsmæssig og effektiv behandling af tilbagebetalingssagerne, navnlig ved at det bliver den centrale Told- og Skattestyrelse, der skal træffe afgørelse, inden sagerne kommer frem til domstolene.

Regeringen vil nøje følge udviklingen med hensyn til anmeldelser om krav på tilbagebetaling og vil i den forbindelse overveje, om der er behov for at iværksætte yderligere foranstaltninger.

5. Efter regeringens opfattelse vil det som nævnt kun være i et mindre antal sager, der eventuelt vil skulle ske tilbagebetaling. Det ville derfor kunne medføre en uacceptabel situation, såfremt alle de erhvervsdrivende, der mener at have et tilbagesøgningskrav, som senere fastslås at være uberettiget, kunne benytte dette krav til modregning i det offentliges krav på betaling af skatter og afgifter. Herved ville de pågældende kunne påføre statskassen et helt uberettiget og for Danmarks økonomi særdeles alvorligt likviditetstab.

På denne baggrund finder regeringen det nødvendigt med en udtrykkelig lovbestemmelse, der præciserer, at modregning med tilbagebetalingskrav er afskåret, indtil kravet i givet fald er endeligt fastslået.

Administrative og økonomiske konsekvenser.

Behandlingen af sagerne ved told- og skatteregionerne og i Told- og Skattestyrelsen vil medføre en væsentlig belastning af told- og skattemyndighederne.

I det omfang sagerne går videre til domstolene til afgørelse, vil der kunne indtræde en væsentlig belastning af domstolene med en forlængelse af sagsbehandlingstiderne til følge ikke blot i disse sager, men også i mange andre af de sager, der behandles ved domstolene.

Behandlingen af de nævnte sager ved told- og skatteregionerne, i Told- og Skattestyrelsen og ved domstolene skønnes at medføre et øget ressourceforbrug, som ikke vil kunne afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer. Tilvejebringelsen af de fornødne ressourcer inden for told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen, og inden for Justitsministeriets område, herunder med hensyn til oprettelsen af eventuelle yderligere dommerstillinger m.v., vil blive forelagt for Finansudvalget.

Specielle bemærkninger

Til § 1

Det fastslås i § 1, at spørgsmål om tilbagebetaling eller erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt til statskassen i medfør af arbejdsmarkedsbidragsloven, skal afgøres efter dansk rets almindelige regler.

Til § 2

Forslagets § 2 indeholder regler om fremsættelse af krav som nævnt i § 1 over for told- og skatteregionerne. Da myndighederne ikke på forhånd er i besiddelse af de oplysninger om de enkelte virksomheders forhold, der kan være nødvendige for at bedømme de rejste krav, er det pålagt virksomhederne at fremsende dokumentation, der gør det muligt nærmere at bedømme om - og i givet fald i hvilket omfang - der er lidt et tab.

Myndighederne har adgang til at gennemgå bilag m.v. i virksomhederne efter samme regler, som gælder for afgiftspligtige efter lov om afgift af lønsum m.v.

Skatteministeren kan efter § 2, stk. 4, fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af krav efter loven, herunder om den dokumentation der skal medfølge. Det skal blandt andet kunne bedømmes, om afgiftsbeløbene er overvæltet på senere omsætningsled, og om den bidragspligtige har haft en besparelse som følge af bortfaldet af arbejdsgiverafgifterne.

En hensigtsmæssig behandling vil kunne forudsætte, at oplysninger om kravene gives i ensartet form. Skatteministeren har derfor i § 2, stk. 4, hjemmel til at fastsætte en bestemt form, hvori kravene skal fremsættes.

Til § 3

Det fremgår af § 3, at told- og skatteregionen afgiver indstilling til Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt der er grundlag for helt eller delvist at imødekomme de rejste krav. Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om kravet.

Til § 4

Sagerne kan ifølge § 4 først indbringes for domstolene, når den centrale Told- og Skattestyrelse har truffet afgørelse i sagen.

Styrelsens afgørelse kan af den, der har rejst kravet, indbringes for domstolene inden 3 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Sag anlægges ved Københavns Byret, der kan henvise behandlingen af principielle sager til Østre Landsret.

Til § 5

Det følger af lovens § 3, at Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt krav som nævnt i § 1 vedrørende indbetalt arbejdsmarkedsbidrag helt eller delvis kan imødekommes. Bestemmelsen skal sikre, at der foretages en administrativ prøvelse af kravet. Det er et nødvendigt led i tilrettelæggelsen af en hensigtsmæssig og ensartet behandling af kravene, at det sikres, at kravene ikke ad anden vej forelægges domstolene, herunder fogedretterne, forinden der har været lejlighed til en administrativ prøvelse.

Efter de almindelige formueretlige regler om modregning skal der være opfyldt en række betingelser for, at der kan erklæres modregning. Modregningsadgangen forudsætter ved den tvungne ukonnekse modregning, at kravene er udjævnelige, afviklingsmodne og retskraftige. Det er endvidere en betingelse, at der består den fornødne gensidighed mellem kreditor og debitor. Det er i tilfælde, hvor modregning i et uomtvistet hovedkrav vil være til særlig ulempe for hovedmanden, ofte også et krav, at modfordringen har den fornødne klarhed, ligesom der på visse områder er regler og praksis for, at kreditor kan kræve effektiv betaling.

De krav, der kan blive tale om efter denne lovgivning, vil, indtil der er truffet endelig afgørelse, i almindelighed være omtvistede såvel med hensyn til kravets berettigelse som med hensyn til kravets størrelse. Der vil formentlig også med hensyn til en del af de hovedkrav, der tilkommer staten, efter praksis kunne forlanges effektiv betaling.

Det foreslås på den baggrund i § 5, stk. 1, at det præciseres, at krav som nævnt i § 1 ikke kan benyttes til modregning, før kravet i givet fald er anerkendt af Told- og Skattestyrelsen eller fastslået ved dom, og fuldbyrdelsesfristen er udløbet.

Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed ikke kan undlade at indbetale forfaldne skatter og afgifter til staten med den begrundelse, at afgiftskravet er dækket ved modregning. Undlader en virksomhed at indbetale, vil beløbet således blive inddrevet. Der kan ikke for fogedretten rejses indsigelse om, at kravet er ophørt ved modregning, og der kan ikke under sagens behandling i fogedretten gennemføres modregning, jf. retsplejelovens § 522.

Bestemmelsen gælder for de modregningserklæringer, der fremsættes over for staten fra og med dagen for lovforslagets fremsættelse for Folketinget, jf. nærmere § 6, stk. 1.

For at sikre de bidragspligtige mod forældelse efter 1908-loven er det i § 5, stk. 2, fastsat, at krav, der fremsættes efter § 2, afbryder forældelse.

Til § 6

Loven træder efter § 6, stk. 1, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, har virkning fra dagen for lovforslagets fremsættelse.

I § 6, stk. 2, er der fastsat en overgangsregel for så vidt angår de - relativt få - tilbagebetalingskrav, der allerede er indbragt for domstolene. Det bestemmes her, at disse retssager kan udsættes af retten, indtil Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om kravet, eller der er forløbet 6 måneder fra rettens beslutning om udsættelse af sagen.

Ingen af de anlagte retssager er endnu kommet til det stadium, hvor størrelsen af kravene efterprøves, idet disse spørgsmål har været udskudt, indtil EF-Domstolens dom forelå. Det vil derfor være rigtigst at åbne mulighed for, at domstolene kan bestemme, at også disse sager i første omgang behandles efter den i loven fastlagte procedure.

Efter 2. behandling den 7. maj 1992

§ 1. Det afgøres efter dansk rets almindelige regler, om og i givet

fald i hvilket omfang der består krav på tilbagebetaling eller

erstatning i forbindelse med beløb, der er indbetalt til statskassen

i medfør af lov nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag

med senere ændringer.

§ 2. Krav som nævnt i § 1 skal fremsættes skriftligt over for den told- og skatteregion, til hvilken indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag senest er sket.

Stk. 2. Det krævede beløb skal være specificeret og begrundet samt være ledsaget af dokumentation, der gør det muligt nærmere at bedømme, om den bidragspligtige har lidt et tab.

Stk. 3. Told- og skatteregionerne kan kræve, at den, der fremsætter krav som nævnt i § 1, tilvejebringer yderligere oplysninger, og har, hvis det skønnes nødvendigt for bedømmelse af det rejste krav, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes regnskabsmateriale m.v. I øvrigt finder reglerne i §§ 14 og 15 i lov om afgift af lønsum m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med indgivelse af krav efter loven, herunder om, hvilken dokumentation der skal medfølge.

§ 3. Told- og skatteregionen afgiver indstilling til Told- og Skattestyrelsen om, hvorvidt det rejste krav helt eller delvis bør imødekommes.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse om kravet.

§ 4. Sager om krav som nævnt i § 1 kan først indbringes for domstolene, når Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, eller når der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor kravet i overensstemmelse med § 2 blev fremsat over for told- og skatteregionen.

Stk. 2. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kan af den, der har rejst kravet, indbringes for domstolene. Indbringelsen skal ske inden 3 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den bidragspligtige. Sag anlægges ved Københavns Byret. Retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Landsretsbehandling sker ved Østre Landsret.

Stk. 3. Såfremt sagen indbringes for retten efter udløbet af den i stk. 2, 2. punktum, nævnte frist, afviser retten sagen. Retten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 5. Krav som nævnt i § 1 kan ikke benyttes til modregning, før kravet i givet fald

1) er anerkendt af Told- og Skattestyrelsen eller

2) fastslået ved dom og fuldbyrdelsesfristen er udløbet.

Stk. 2. Fremsættelse af krav efter § 2 afbryder forældelse.

§ 6. Bidrag beregnet efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 1, som i medfør af nævnte lov forfalder til betaling efter den 31. marts 1992, men som er indbetalt af den bidragspligtige denne dato eller tidligere, tilbagebetales senest 1 måned efter denne lovs ikrafttræden.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen i § 5, stk. 1, har virkning fra dagen for lovforslagets fremsættelse.

Stk. 2. Er der anlagt sag om krav som nævnt i § 1 inden lovens ikrafttræden, kan retten bestemme, at sagen skal udsættes, indtil Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om kravet eller der er forløbet 6 måneder fra rettens beslutning om udsættelse af sagen. Bestemmelsen i § 2 finder tilsvarende anvendelse på told- og skattemyndighedernes behandling af sager, der udsættes.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1992-05-21