1991 LSF 262 FORSLAG TIL LOV OM TJENESTEMÆND I FOLKESKOLEN I PRIMÆRKOMMUNERNE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199112K00262@1992-05-21/da
Indhold
§ 1. Loven gælder for de tjenestemænd i folkeskolen, der pr. 31.
marts 1993 er ansat i primærkommunerne.
§ 2. Lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om tjenestemandspension, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår og lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, jf. dog §§ 3-11.
§ 3. Ansættelse og afskedigelse af de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, foretages af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.
§ 4. Løn- og andre ansættelsesvilkår, jf. §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, fastsættes efter de regler, der gælder for fastsættelse af løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i kommunerne. Bestemmelser som nævnt i § 29 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension, der er eller bliver fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, gælder dog også for de tjenestemænd, der er nævnt i § 1.
§ 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter de bestemmelser, der er nævnt i § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
§ 6. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i konkrete sager i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For så vidt angår afgørelser i henhold til lov om tjenestemandspension, træffer kommunalbestyrelsen dog kun afgørelse i konkrete sager i henhold til § 2, stk. 3, § 4, stk. 2 og 5 samt stk. 6, 1. pkt., § 4 a, § 4 b, § 5, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 8, stk. 2, og § 11, stk. 2. Bestemmelserne i § 31, stk. 2, og § 32 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse.
§ 7. Sager, som efter § 12 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er henlagt til det nævn, der er omtalt i lovens § 13, afgøres efter reglerne i § 4, 1. pkt.
§ 8. De tjenestemænd, der er nævnt i § 1, er omfattet af de regler om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, der gælder for tjenestemænd i kommunerne i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer.
§ 9. Sager om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, behandles efter de regler, der gælder for behandling af sager om overtrædelse eller fortolkning af sådanne bestemmelser vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.
§ 10. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, og § 54 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken behandles efter de regler, der gælder for behandling af sådanne sager vedrørende tjenestemænd i kommunerne, jf. lov om en kommunal tjenestemandsret.
§ 11. Bestemmelserne i § 1, §§ 3-5, § 8, §§ 13-15, §§ 19-26, § 31, stk. 2, § 33, stk. 3, jf. § 31, stk. 2, §§ 34 og 35, §§ 38-54 h og § 58 b i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder ikke anvendelse.
§ 12. Staten afholder ved refusion udgifterne til pension til pensionerede tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, såfremt ansættelse i folkeskolen er sket senest 31. marts 1992, samt udgifter til pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1, og deres efterladte.
Stk. 2. Kommunerne tilbagebetaler staten 2 pct. af udgiften til de fra 1. april 1993 nyanlagte pensioner til de tjenestemænd, der er nævnt i § 1. For hvert af årene fra 1994 til 2001 forhøjes denne tilbagebetalingsprocent med 2 procentpoint om året. Fra 2002 og fremefter gælder tilbagebetalingsbeløbet i 2001 opgjort i faste priser.
Stk. 3. Tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskuddet til kommunerne.
Stk. 4. Kommunerne afholder udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen, der bliver ansat den 1. april 1992 eller senere.
Stk. 5. Til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afskediges uansøgt på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 631/2 år. Tilsvarende gælder førtidspension til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der efter 1. april 1993 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns kommunale skolevæsen.
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1993, jf. dog § 12, stk. 4, der har virkning fra den 1. april 1992.
§ 14. Bestemmelser, der er fastsat i henhold til § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 5.
Stk. 2. Bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der er fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat som nævnt i § 4.
§ 15. Tjenestemænd, der har tjenestebolig, bevarer retten hertil, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.
§ 16. Sager som nævnt i § 8, der er indbragt for Undervisnings- og Forskningsministeriet før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Sager som nævnt i §§ 9 og 10, der er opstået før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.
Oprindeligt fremsat forslag

Stk. 3. Tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskudet til kommunerne.
Stk. 4. Kommunerne afholder udgiften til pension til tjenestemænd i folkeskolen, der bliver ansat den 1. april 1992 eller senere.
Stk. 5. Til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afskediges uansøgt på grund af arbejdsmangel, sygdom eller uegnethed, afholder den enkelte kommune pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 631/2 år. Tilsvarende gælder førtidspension til tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der efter 1. april 1993 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder tilsvarende for tjenestemænd i Københavns kommunale skolevæsen.
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. april 1993, jf. dog § 12, stk. 4, der har virkning fra 1. april 1992.
§ 14. Bestemmelser, der er fastsat i henhold til § 58 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. § 5.
Stk. 2. Bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, der er fastsat i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, finder fortsat anvendelse, indtil de afløses af bestemmelser, der er fastsat som nævnt i § 4.
§ 15. Tjenestemænd, der har tjenestebolig, bevarer retten hertil, så længe de er ansat i den stilling, hvortil boligen er knyttet. For disse tjenestemænd gælder de regler om tjenesteboliger, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.
§ 16. Sager som nævnt i § 8, der er indbragt for Undervisnings- og Forskningsministeriet før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Sager som nævnt i §§ 9 og 10, der er opstået før 1. april 1993, behandles efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Regeringen, Kommunernes Landsforening og Frederiksberg Kommune har opnået enighed om, at tjenestemands- og folkeskolelovgivningen bør søges ændret med henblik på at overføre kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ansatte i folkeskolen i primærkommunerne til vedkommende kommunale myndigheder med virkning fra 1. april 1993. Lærernes Centralorganisation er enig i, at kompetencen bør overføres til kommunerne. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, lov om folkeskolen og lov om frikommuner.
I tilslutning hertil stilles der foreslag om, at de tjenestemænd i folkeskolen, der pr. 31. marts 1993 er ansat i primærkommunerne, omfattes af en særlig lovgivning. Lovforslaget indebærer, at den almindelige tjenestemandslovgivning som udgangspunkt vil finde tilsvarende anvendelse for disse tjenestemænd. Kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for disse tjenestemænd overføres dog efter forslaget til vedkommende kommunale myndigheder, og tjenestemændene følger også på en række andre områder de regler, der gælder for tjenestemænd i kommunerne.
Lovforslaget har i medfør af § 48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken været forhandlet med Centralorganisationernes Fællesudvalg, herunder Lærernes Centralorganisation.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen afgrænser den personkreds, der er omfattet af loven, til tjenestemænd i folkeskolen, der pr. 31. marts 1993 er ansat i primærkommunerne.
Ved tjenestemænd i folkeskolen forstås personer, der er ansat i folkeskolens tjeneste efter reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, herunder varigt ansatte tjenestemænd, tjenestemænd ansat på prøve, tjenestemænd ansat på åremål og tjenestemænd, der har tjenestefrihed. Personer, der er ansat på tilsvarende vilkår som tjenestemænd efter § 58 c i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, omfattes ligeledes af loven.
Tjenestemænd, der uansøgt overflyttes til en anden stilling i folkeskolen, som de har pligt til at overtage, vil fortsat være omfattet af loven. Ansatte efter loven, der vender tilbage til en tilbagegangsstilling efter en åremålsansættelse, omfattes ligeledes af loven.
Ansatte efter loven, der efter ansøgning direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling i folkeskolen i samme eller anden primærkommune, vil ligeledes fortsat være omfattet af loven. Loven finder derimod ikke anvendelse, hvis de pågældende ansættes som kommunale tjenestemænd eller ansættes i Københavns kommunale skolevæsen.
Det er i den forbindelse forudsat, at der ikke anvendes fornyet prøveansættelse i forbindelse med varigt ansatte tjenestemænds stillingsskift inden for lovens rammer som ovenfor anført.
For tjenestemænd, som på det tidspunkt, hvorfra loven får virkning, er ansat på prøve, videreføres og afsluttes prøvetjenesten i overensstemmelse med § 6 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune og Lærernes Centralorganisation er enige om, at timelærere, faste vikarer med læreruddannelse og vakancevikarer i folkeskolen i primærkommunerne overgår til overenskomstansættelse på det tidspunkt, hvorfra loven får virkning.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger hovedreglen, hvorefter den almindelige tjenestemandslovgivning finder tilsvarende anvendelse for de tjenestemænd, der er omfattet af loven.
Bestemmelsen indebærer f.eks., at finansministeren fortsat har kompetencen til at fastsætte regler om udgifter ved varetagelsen af borgerligt eller kommunalt ombud, hel eller delvis standsning af udbetaling af rådighedsløn, lønforskud, lønforskrivning, transport på pension og om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. § 16, stk. 2, § 32, stk. 4, § 56 og § 57, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, § 33, stk. 2, i lov om tjenestemandspension og § 58 a i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Til § 3
Efter folkeskolelovens § 39 a, stk. 2, nr. 2, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer foretages dog efter § 39 a, stk. 5, af undervisnings- og forskningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnået 70 års alder.
Det foreslås i overensstemmelse hermed, at ansættelse af de tjenestemænd, der er omfattet af loven, foretages af kommunalbestyrelsen. Sådanne ansættelser kan blive aktuelle ved stillingsskift, jf. bemærkningerne til §§ 1 og 7.
Det foreslås endvidere, at afskedigelse af de tjenestemænd, der er omfattet af loven, foretages af kommunalbestyrelsen. Det følger af henvisningerne i forslagets § 11 til § 31, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, at der ikke forud for afskedigelsen skal indhentes en udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens krav på pension.
Til § 4
Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår indgås efter reglerne i de kommunale tjenestemandsregulativer. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at de ansatte, der er omfattet af loven, bliver omfattet af de kommunale tillidsrepræsentantregler.
Bestemmelserne i § 67 i lov om kommunernes styrelse, der vedrører Kommunernes Lønningsnævns kompetence til at godkende bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste, gælder også for løn- og ansættelsesforhold for de tjenestemænd, der er omfattet af loven.
Bestemmelsen i 2. pkt. vedrører fastsættelse af pligtig afgangsalder og førtidspensionsfradrag. Denne undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 skal ses på baggrund af disse spørgsmåls økonomiske betydning for staten.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører ekstraordinær tjenestefrihed m.v.
Kommunernes Landsforening og Frederiksberg Kommune har tilkendegivet, at bestemmelsen ikke påtænkes anvendt til at ændre de gældende bestemmelser om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde, medmindre der måtte ske ændringer i de regler herom, der gælder for tjenestemænd i staten.
Til § 6
Bestemmelserne vedrører kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i konkrete sager. Afgørelserne træffes inden for rammerne af tjenestemandslovgivningen og de bestemmelser, der er eller bliver fastsat i medfør heraf. Afgørelser, der beror på en helbredsbedømmelse, træffes efter indhentet udtalelse fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.
I tilfælde, hvor kommunen bevilger tjenestemænd i folkeskolen medregning af tjenestefrihed i pensionsalderen, skal betalingen herfor, jf. Finansministeriets cirkulære af 18. marts 1992 om kompetencen for ministerier og styrelser til at fastsætte pensionsalder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, indbetales til staten.
Til § 7
Det er ikke hensigten, at der som følge af loven skal ændres i de hidtidige ansættelsesområder for de tjenestemænd, der er omfattet af loven. I den forbindelse opretholdes § 12 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, der bl.a. vedrører tjenestemænds pligt til at overtage andre stillinger inden for og uden for ansættelsesområdet. De opgaver, der er henlagt til Omflytningsnævnet, varetages dog i stedet ved indgåelse af aftale efter reglerne i § 4, 1. pkt.
Til § 8
Bestemmelserne i de gældende kommunale tjenestemandsregulativer om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål svarer i det væsentlige til bestemmelserne i §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Til § 9
Forslaget indebærer, at sager om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. behandles efter reglerne i lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990.
Til § 10
§ 53, stk. 1, nr. 2, og § 54 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken vedrører tjenestemænds kollektive overtrædelser af tjenestepligterne og organisationsansvar.
Forslaget indebærer, at sådanne sager behandles efter reglerne i lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990.
Til § 11
Bestemmelsen opregner de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, der ikke finder anvendelse på den af loven omfattede personkreds.
For så vidt angår § 33, stk. 3, jf. § 31, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken gælder således, at der ikke skal indhentes en udtalelse fra finansministeren om en prøveansat tjenestemands eventuelle ret til pension.
Derimod finder de øvrige henvisninger i § 33, stk. 3, fortsat anvendelse, herunder bestemmelsen om, at samme lovs § 32 om rådighedsløn ikke gælder for tjenestemænd på prøve.
Til § 12
Finansministeren, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har i forbindelse med kompetenceoverførelsen aftalt en fordeling af pensionsforpligtelserne på folkeskoleområdet. Aftalen har ikke præjudicerende virkning for andre opgaveomlægninger. De foreslåede bestemmelser er udformet på grundlag af aftalen.
Fordelingen går i hovedtræk ud på, at kommunerne betaler pensionsbidrag/pensioner til timelærere og andre lærere, der ansættes af kommunerne fra 1. april 1992, og at staten refunderer kommunerne udgifter til alderspensioner til allerede tjenestemandsansatte lærere, samt aktuelle og opsatte pensioner, herunder opsat pension til timelærerne pr. 31. marts 1993.
Kommunerne betaler en del af de kommende 9 års stigning i pensionsudgifterne. Beløbet vil være gradvis stigende med 2 procentpoint om året indtil 18 pct., hvorefter det fastlåses i faste priser.
Kommunernes tilbagebetaling foretages ved modregning i statstilskudet til kommunerne, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, § 10.
Fastsættelsen af de nærmere regler om tilbagebetalingen vil blive overladt til Indenrigsministeriets finansieringsudvalg, der forudsættes at tage hensyn til den refusionsordning, der gælder for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Det er i øvrigt forudsat, at statens refusion af pensionerne reguleres, hvis der aftales pensionsgivende lønstigninger for tjenestemænd i folkeskolen i primærkommunerne, der afviger fra gennemsnittet for de øvrige offentlige områder.
Kommunerne overtager ansvaret for administrationen af lærernes tjenestemandspensioner. Det forudsættes, at kommunerne giver Finansministeriet de nødvendige oversigter og oplysninger med henblik på statens budgettering og kontrol af pensionsoptjeningen og pensionsudbetalingen, så længe staten har pensionsforpligtelserne. I den forbindelse skal hver kommune afgive en liste med navne og personnumre på de tjenestemænd i folkeskolen, der allerede er ansat pr. 1. april 1992, og som staten vil have pensionsforpligtelsen for.
Til § 13
Det foreslås, at loven får virkning fra 1. april 1993, dvs. samme tidspunkt som den foreslåede lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, lov om folkeskolen og lov om frikommuner.
Bestemmelsen i § 12, stk. 4, om afholdelse af udgifter til pension får dog efter forslaget virkning for tjenestemænd i folkeskolen, der er ansat 1. april 1992 eller senere.