Gelex

1991 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF ET LOVVURDERINGSRÅD

GældendeVersion 1992-01-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19911BA00049@1992-01-28/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget beslutter at nedsætte et lovvurderingsråd efter følgende

retningslinier:

1. Sammensætning og sekretariat

Rådet sammensættes af 2 repræsentanter for de retsvidenskabelige fakulteter ved Københavns og Århus Universiteter og 2 repræsentanter for domstolene samt 1 repræsentant for advokatstanden.

Rådets sekretariatsforretninger varetages af Folketinget.

2. Opgaver

Rådet skal på begæring af Folketinget eller dettes udvalg til brug for Tingets behandling af forslag til love eller folketingsbeslutninger udtale sig om forslagenes retlige og administrative konsekvenser, om deres forligelighed med konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og om forslagenes brugbarhed i det praktiske retsliv i øvrigt. Rådet kan i forbindelse hermed indkalde repræsentanter for offentlige myndigheder og organisationer til drøftelse.

3. Forretningsorden m.v.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. Medlemmer udpeges for en 4-årig periode. Genvalg kan finde sted. Vederlag til rådets medlemmer fastsættes af Folketinget.

4. Retsgrundlag

Lovvurderingsrådet nedsættes ved lov. Forslag herom fremsættes senest i folketingsåret 1992-93.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

I forbindelse med Folketingets behandling af forslag, der fremsættes af regeringen, foreligger som hovedregel en række høringssvar fra domstole, interesseorganisationer, kommunale myndigheder og relevante statslige styrelser og myndigheder. Sådanne høringssvar yder en ganske central vejledning for Tinget og det stående udvalg, til hvilket forslaget er henvist til behandling. For så vidt høringssvarene foreligger samtidig med fremsættelsen af forslaget, vil det ofte være angivet i forslagets bemærkninger, i hvilken udstrækning regeringen har indarbejdet eventuelle bemærkninger i det forslag, der fremsættes for Folketinget. Videre er det almindeligt, at den pågældende ressortminister kommenterer høringssvarene.

Folketinget har imidlertid ikke selv noget organ til rådighed, der over for Tinget kan foretage en prøvelse af en række forhold vedrørende forslagenes retlige og administrative konsekvenser samt deres forligelighed med anden lovgivning. Vedkommende ressortministers vurdering af eventuelle indvendinger i høringssvar og andre kritiske betragtninger over forslagenes virkning i praksis vil derfor typisk være udslagsgivende for Folketingets behandling af forslagene. For at afbalancere dette forhold og for i højere grad at undgå kritik af Tingets arbejde foreslås derfor nedsat et lovvurderingsråd.

Den konkrete baggrund for forslaget er behandlingen af 2 lovforslag i folketingsåret 1989-90. Det drejer sig om forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Dommeres habilitet, SSP-samarbejdet og advokatselskaber m.v.) (L 150) (se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 4637, 5173, 10233, 10717 og 11229, tillæg A sp. 3831, tillæg B sp. 1547, 1743 og 2021 samt tillæg C sp. 1003) og forslag til lov om kreditaftaler (L 78) (se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 1996, 2463, 10019, 10711 og 11210, tillæg A sp. 2017, tillæg B sp. 1177, 1603 og 2011 samt tillæg C sp. 961). I begge tilfælde blev der fra domstolsside rejst alvorlig kritik af lovforslagenes tekniske udformning, uden at dette dog fik nogen indflydelse på forslagenes endelige udformning. Således udtalte såvel Den Danske Dommerforening som Københavns Byret og samtlige præsidenter for de kollegiale retter sig stærkt negativt og kritisk om den tekniske standard i L 78. Ved skrivelse af 31. januar 1990 fremførte byretspræsidenten i København således bl.a. følgende konkrete og principielle betragtninger:

»Specielt fremhæves, at lovforslaget på trods af de i bemærkningerne tilkendegivne intentioner fremtræder som væsentlig mere kompliceret end kreditkøbsloven. Lovforslaget er således i åbenbar modstrid med de forenklings- og afbureaukratiseringsbestræbelser, som der ellers lægges så megen vægt på. Selv for jurister vil det være forbundet med meget betydelige vanskeligheder at tilegne sig lovgivningen, således som den er udformet i forslaget. Reglerne om kreditaftaler og specielt kreditkøb skal imidlertid kunne forstås og praktiseres også af kontorfunktionærer med bemyndigelse efter retsplejelovens § 17 a til udførelse af fogedforretninger. Dette vil næppe kunne lade sig gøre selv med en meget intens uddannelsesindsats - som der i øvrigt ikke synes at være reserveret midler til. Som anført i notatet side 11-12 må derfor et langt større antal sager end i dag behandles af jurister, og det er således ikke rigtigt, når det i bemærkningerne side 21-22 anføres, at lovforslaget ikke indebærer økonomiske eller administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige. Det bemærkes, at der alene i Københavns Byrets fogedafdeling i de senere år er indleveret ca. 2.000 sager pr. år efter kreditkøbsloven eller ca. 10 sager pr. arbejdsdag.

Under henvisning til det anførte samt til, at lovforslaget er behæftet med en lang række mangler og fejl, som alligevel gør det uegnet til vedtagelse i uændret skikkelse, henstilles det, at ministeriet tager spørgsmålet om valg af en mere hensigtsmæssig lovgivningsmodel op til fornyet overvejelse.«

Desuden har det, der er kommet frem i undersøgelsesretten vedrørende de tamilske familiesammenføringer om justitsministerens besvarelse af en række spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, afsløret et indlysende behov for at kunne støtte sig til Tingets egen sagkundskab ved vurdering af private lov- og beslutningsforslag. Et lovvurderingsråd henlagt til Folketinget vil uafhængigt af de politiske styrkeforhold i Tinget kunne rådgive om virkningerne af de beslutninger, der træffes.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Folketingets rolle i forbindelse med nedsættelsen af rådet er at sikre, at rådet nedsættes i overensstemmelse med Tingets vedtagelse, og at rådets sammensætning også afspejler de almindelige krav om ligestilling ved besættelse af pladser i offentlige råd og nævn.

Domstolenes repræsentanter udpeges af præsidenterne for de kollegiale retter og Den Danske Dommerforening. Domstolenes repræsentanter skal først og fremmest garantere, at forslagene lovteknisk er anvendelige som et dagligt arbejdsinstrument i retterne, medens den retsvidenskabelige sagkundskab skal belyse mere principielle forhold af forfatnings- og forvaltningsretlig karakter samt forslagene sammenholdt med andre retsregler, herunder forpligtelser efter aftaler med fremmede stater og internationale konventioner. Advokatrådets repræsentant skal på tilsvarende vis som domstolenes repræsentanter vurdere forslagene ud fra deres brugbarhed i det praktiske retsliv. Præsidiet skal have beføjelser svarende til dem, som efter lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lign. tilkommer ministeren.

Der er med forslaget ikke taget entydig stilling til sekretariatets placering. Da rådet også skal vurdere administrative konsekvenser af forslag, der behandles i Folketinget, kan det være naturligt, at sekretariatsvirksomheden henlægges til Folketingets Ombudsmand, der repræsenterer en omfattende forvaltningsretlig viden om loves konkrete forvaltning bl.a. i kommunerne og derigennem tillige har oparbejdet en nyttig viden om praktisk-administrative forhold. En placering af rådets sekretariatsforretninger hos Ombudsmanden gør det i øvrigt unødvendigt at sikre institutionen en formel repræsentation i selve rådet.

Ad 2

Ethvert udvalg nedsat af Folketinget, herunder navnlig de i henhold til forretningsordenen nedsatte stående udvalg, og Tinget som helhed kan rette henvendelse til lovvurderingsrådet, når der foreligger behov herfor i forbindelse med behandlingen af forslag til love eller folketingsbeslutninger. Rådets virksomhed indskrænkes ikke alene til at angå regeringsforslag. Også private forslag til love eller beslutninger kan henvises til vurdering i rådet, der således i mere principielle spørgsmål vil styrke Tingets krav til den lovtekniske kvalitet. Til brug for arbejdet kan rådet indkalde repræsentanter for enhver offentlig myndighed og private og offentlige organisationer til at udtale sig til rådet, såfremt dette finder anledning hertil. Udtalelser til rådet knyttes ikke til en særlig formel fremgangsmåde.

Forslagsstillerne har overvejet at fastlæggge en særlig adgang for et mindretal til at indhente rådets udtalelse, men har afstået herfra under henvisning til den almindelige regel om, at ethvert medlem af et udvalg har adgang til at stille spørgsmål til ministeren uden formel udvalgsdrøftelse og vedtagelse om accept af spørgsmål som udvalgsspørgsmål, selv om udvalgsspørgsmål kan udelukkes ved en flertalsafgørelse i et udvalg. Henvendelser til lovvurderingsrådet kan dog ikke fuldstændig sidestilles med udvalgsspørgsmål til en minister, idet rådets virksomhed almindeligvis angår forslag i deres helhed. Det må derfor antages, at etableringen af lovvurderingsrådet må give anledning til, at Folketingets Præsidium fastlægger retningslinier for udvalgenes adgang til henvendelser til rådet.

Ad 3

Efter vedtagelsen af lovforslaget, jf. pkt. 4, igangsættes snarest muligt en valgprocedure for udpegning af rådets medlemmer. Herefter fungerer rådet i en periode på 4 år, hvorefter der på ny skal tages stilling til besættelsen af pladserne. Genudpegning kan som anført finde sted. Intet medlem af rådet bør dog kunne fungere ud over en alder på 70 år. Reglerne for ligestilling i forbindelse med besættelse af poster i offentlige råd og nævn er gældende for lovvurderingsrådet.

Ad 4

Ikke mindst på grund af den foreslåede beføjelse for lovvurderingsrådet til at indkalde repræsentanter for offentlige myndigheder og organisationer til drøftelse findes det nødvendigt, at rådet nedsættes ved lov.

Det forudsættes, at Folketingets Præsidium efter vedtagelsen af beslutningsforslaget drager omsorg for udarbejdelsen af et lovforslag i overensstemmelse med intentionerne i beslutningsforslaget med eventuelle vedtagne ændringer med henblik på fremsættelse senest i folketingsåret 1992-93.

Versioner

  1. 1992-01-28