Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19911BA00052@1992-01-28/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag senest den

1. november 1992 omhandlende sikring af lønmodtagernes tryghed i

ansættelsen ud fra følgende principper:

1. Ved alle afskedigelser af mindst 10 personer skal arbejdsformidling, kommunen og de ansatte varsles mindst 2 måneder, før afskedigelsesvarsler kan afgives til dem, der skal afskediges.

2. På alle virksomheder med 10 ansatte og derover skal den på virksomheden valgte tillidsmand være til stede ved ansættelsessamtaler, omskolingsforhandlinger og afskedigelsessamtaler. Disse samtaler skal altid finde sted, inden der skrides til afskedigelser.

3. Opsigelse af medarbejdere skal ske med mindst 1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen og med 3 måneders varsel til fratrædelse ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 1 års ansættelse. Opsigelsesvarslet kan dog højst udgøre 6 måneder.

4. Efter forhandling med arbejdsmarkedets parter udarbejdes regler for veldefinerede områder, hvor sæsonarbejde, vikararbejde m.m. er almindeligt.

Disse regler skal som hovedregel bygge på tidsaftaler for ansættelsen.

5. Alle virksomheder, som skal ansætte nye medarbejdere inden for 1 år efter afskedigelser, har pligt til at tilbyde arbejdet til de afskedigede, såfremt disse har den uddannelsesmæssige baggrund herfor eller kan omskoles hertil.

6. Alle virksomheder skal sikre, at afskedigede medarbejdere, der har været ansat 10 år og derover, sikres en aftrædelsesløn svarende til mindst et halvt års løn, såfremt omskoling til andet arbejde ikke er muligt.

7. Kollektive afskedigelser. Ved afskedigelse af 10 ansatte og derover skal virksomheden stille et sekretariat til rådighed for 1 repræsentant for de afskedigede, 1 repræsentant for arbejdsformidlingen, 1 repræsentant for kommunen og 1 socialrådgiver med henblik på at udarbejde planer for anden beskæftigelse og uddannelse og på at yde rådgivning om sociale hjælpeforanstaltninger.

Sekretariatet skal oprettes samtidig med varsling om afskedigelserne.

8. Loven om lønmodtagernes tryghed i ansættelsen skal gælde for alle ansatte, der ikke er omfattet af bedre ordninger, og loven skal betragtes som en rammelovgivning, der ikke står over eller hindrer andre og bedre aftaler ifølge overenskomst eller ifølge tjenestemands- og funktionærlove.

9. Loven skal omfatte alle virksomheder, såvel private som offentlige. Der kan udarbejdes særlige regler for virksomheder med under 10 ansatte. Som hovedregel skal disse regler bygge på tidsaftaler for ansættelser som nævnt i dette forslags nr. 3.

10. Overtrædelse af loven kan indbringes for en voldgift, som er paritetisk sammensat af arbejdsmarkedets parter og med en opmand udnævnt af arbejdsministeren. Såfremt parterne er enige, afsiges kendelse i overensstemmelse hermed, og opmanden er overflødig. Kun hvor parterne er uenige, indtræder opmanden i arbejdet.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Da det indre marked nu stort set er en realitet og Danmark skal forberede sig grundigt på denne realitet, vil det være helt urimeligt ikke at have varsling og tryghedsbestemmelser, der ligger på linje med de lande, Danmark plejer at sammenligne sig med, f.eks. Tyskland og Holland. Får danske lønmodtagere ikke bedre vilkår, vil Danmark derimod være på linje med England, som er det eneste EF-land, der har ringere bestemmelser på området, hvilket taler for sig selv.

Almindelige lønmodtagere, der ikke er tjenestemænd eller funktionærer, har en meget ringe tryghed i ansættelsen. Dette er udtryk for en forskelsbehandling, der er ude af trit med tiden. Store virksomheder, bl.a. multinationale, ser naturligvis på, hvor de største omkostninger ligger, når de skal omlægge eller reducere en produktion. Det betyder, at i et land, hvor kravene til opsigelsesfrister ikke er så store, vil det være billigst at afskedige lønmodtagere sammenlignet med et andet land, hvor kravene til varsling, omskoling m.v. er strengere. Dette kan danske lønmodtagere ikke være tjent med, da det vil blive dem, der afskediges.

Kommunerne, hvor virksomhederne er beliggende, kommer ligeledes i klemme, fordi skattegrundlaget reduceres, hvilket gør det vanskeligt for kommunen at få råd til at sikre nye arbejdspladser til byen via nye erhvervspolitiske tiltag.

Det er helt urimeligt, at mennesker efter et langt arbejdsliv på en virksomhed med få dages varsel kan frarives eksistensgrundlaget.

Beslutningsforslaget indeholder kun rimelige krav til varsling af afskedigelser, aftrædelsesløn og krav om, at lokalsamfundet inddrages ved afskedigelse af et større antal ansatte. Det er forslagsstillernes holdning, at der skal indføres arbejdspladsdemokrati på alle virksomheder. Først da vil der blive tale om medbestemmelse på virksomhederne. Dette er ikke medtaget i forslaget, men skal nævnes i forbindelse hermed, da der fortsat skal kæmpes for en udvidelse af de demokratiske regler for lønmodtagerne, så de får de beføjelser, der med rette skal gives dem, der dagligt arbejder i virksomhederne.

Ved virksomheder forstås alle private og offentlige og koncessionerede virksomheder.

Ved alle ansættelser, omskolingsforhandlinger og afskedigelsesvarslinger ligger der en tryghed for den enkelte i, at tillidsmanden/-kvinden på virksomheden skal være til stede.

En del virksomheder med sæsonarbejde, vikararbejde m.v. vil ikke kunne arbejde med samme varslingskrav som større virksomheder. Derfor foreslås det, at arbejdsmarkedets parter inddrages i arbejdet med at fastsætte regler for disse virksomheder.

Det er rimeligt, at de, der er blevet afskediget inden for det sidste år, tilbydes genansættelse.

Der kan være tale om især ældre medarbejdere, som ikke ønsker omskoling af den ene eller den anden grund. Disse medarbejdere skal sikres økonomisk for en tid, indtil de kan få andet arbejde eller overgå til efterløn eller pension. Men også yngre, der har tjent en virksomhed i mange år, er det rigtigt at give økonomisk grundlag for en ny arbejdstilværelse, såfremt omskoling af den ene eller anden grund ikke lader sig gøre.

Virksomheder skal stille sekretariat til rådighed for lønmodtagere, der skal afskediges. Sekretariatet skal bestå af: tillidsmand/-kvinde, arbejdsformidlingen, en repræsentant for kommunen, hvori virksomheden er beliggende, og en socialrådgiver til råd, støtte og vejledning. Denne vejledning skal gælde erhvervsvalg og uddannelses- og sociale hjælpemuligheder. Herved inddrages også kommunerne på et tidligt tidspunkt, hvilket især små kommuner med få og små virksomheder kan have gavn af. Kommunerne har jo en egen interesse i, at kommunens borgere har et arbejde, der betrygger den enkeltes tilværelse samt udgør et skattegrundlag for kommunen.

Tryghed i ansættelsen efter beslutningsforslaget skal omhandle alle lønmodtagere med de undtagelser, der er nævnt i forslaget. Det skal være rammelovgivning, der ikke forhindrer, at der aftales bedre ordninger, og som ikke sætter tjenestemands- og funktionærloven eller overenskomstaftaler ud af kraft, hvis de indeholder aftaler, der er bedre end loven.

Der kan udarbejdes særregler for virksomheder med under 10 ansatte. Der kan naturligvis ikke stilles samme krav til små virksomheder som til store. En lille håndværker med 4 ansatte ville jo give op på forhånd, såfremt varslingskrav m.v. var de samme som for store virksomheder. Derfor må der udarbejdes særregler, som hovedsagelig må bygge på tidsaftaler, som laves ved ansættelse af medarbejdere. Arbejdsmarkedets parter foreslås også inddraget i udarbejdelsen af regler for disse aftaler.

Overtrædelser af de bestemmelser, der fastsættes i loven, kan indbringes for en voldgift, hvis kendelser skal følges.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af et tidligere fremsat forslag med ændringer foranlediget af den tidligere behandling af forslaget (se senest beslutningsforslag nr. B 39, folketingsåret 1988-89, jf. Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 4483 og 5516 og tillæg A sp. 3701).

Versioner

1. 1992-01-28