1991 BSF 57 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRIVATISERING AF A/S DYREHAVSBAKKEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19911BA00057@1992-01-31/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at sælge statens aktiepost i A/S
Dyrehavsbakken efter følgende retningslinier:
1) Aktieposten sælges den 1. oktober 1992.
2) Aktieposten sælges til parikurs til teltholderforeningen.
3) Såfremt teltholderforeningen måtte afslå at overtage statens aktiepost, skal regeringen indlede forhandlinger med teltholderforeningen om adgang til, at staten kan afhænde sin aktiepost til tredjepart.
4) Provenuet fra aktiesalget medgår til nedbringelse af statens gæld.
Bemærkninger til forslaget
A/S Dyrehavsbakken er et samarbejde mellem teltholderne ved Dyrehavsbakken og statsskovvæsenet. Der er 14 personer beskæftiget i A/S Dyrehavsbakken.
Den 1. september 1970 blev der indgået en overenskomst mellem parterne, teltholderforeningen og statsskovvæsenet. Ifølge overenskomsten gør følgende forhold sig gældende:
i) Aftalen kan bringes til ophør 1. oktober 1992.
ii) Statens aktiepost på 150.000 kr. kan kun afhændes til teltholderforeningen.
iii) Teltholderforeningen kan købe aktieposten til parikurs.
iv) Staten forpligter sig til at yde et årligt tilskud svarende til 50 pct. af de samlede lejeindtægter.
Statens aktiepost i A/S Dyrehavsbakken er så sent som i statsregnskabet for 1990 opført til en bogført værdi svarende til pålydende værdi, nemlig 150.000 kr.
Statens aktiepost udgør 50 pct. af aktierne i selskabet.
Da den samlede aktiekapital således kun udgør 300.000 kr., vil A/S Dyrehavsbakken være nødsaget til at forhøje sin aktiekapital til 500.000 kr. inden den 1. januar 1997. Det sker som følge af, at Folketinget den 6. december 1991 vedtog lov nr. 886 af 21. december 1991 om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber, hvorefter samtlige aktieselskaber inden 1. januar 1997 skal forhøje aktiekapitalen til 500.000 kr.
Teltholderne og staten skal således hver indskyde 100.000 kr. i ekstra aktiekapital. Set i lyset af, at aktiebeholdningen i forvejen er en særdeles dårlig forretning for staten, må tiden være inde til, at staten afhænder sine aktier i A/S Dyrehavsbakken.
A/S Dyrehavsbakken havde i 1987 en omsætning på 9,3 mio. kr., men det gav anledning til et underskud på 349.000. Imidlertid blev der ifølge tillægsbevillingsloven for 1987 overført 7,6 mio. kr. til A/S Dyrehavsbakken fra statskassen.
I 1988 steg omsætningen til 10,7 mio. kr., og minsandten om underskuddet ikke steg til 399.000 kr. Ifølge tillægsbevillingsloven for 1988 steg statens tilskud til 8,2 mio. kr. til A/S Dyrehavsbakken.
I 1989 måtte staten ifølge tillægsbevillingsloven tilføre A/S Dyrehavsbakken 9,7 mio. kr. Udviklingen fortsatte, og i 1990 blev tilskuddet til 11,5 mio. kr. ifølge tillægsbevillingsloven. I 1991 blev der i finansloven afsat 12 mio. kr. til brug for tilskud til A/S Dyrehavsbakken. Også i år er der afsat 12 mio. kr. på finansloven til brug for støtte til A/S Dyrehavsbakken.
Det er med andre ord en rigtig dårlig forretning for staten at have 50 pct. af aktierne i A/S Dyrehavsbakken. Det forekommer derfor ganske fornuftigt, at staten udnytter sin mulighed for at sælge aktiebeholdningen til teltholderne.
Staten har i disse år store problemer med svulmende finanslovsunderskud, således 38 mia. kr. i 1991, jf. budgetoversigt 5 fra december 1991, og generelle problemer med at finde penge til de mest grundlæggende ting. Det forekommer ganske absurd, at et folketingsflertal på samme tid skærer ned i hjemmehjælpen til pensionister og boligydelsen til pensionister, mens der af det samme flertal udbetales 12 mio. kr. årligt til drift af en forlystelsespark, jf. finansloven for 1992.
Tiden må derfor være inde til at lade A/S Dyrehavsbakken stå på egne ben uden statssubsidier. A/S Dyrehavsbakken skal med dette beslutningsforslag gøres til et rent privat selskab uden statslig aktiebesiddelse. A/S Dyrehavsbakken skal privatiseres.
Det er ofte blevet sagt fra privatiseringsmodstandere, at det kun er muligt at sælge ud af statens overskudsgivende aktiver.
Her er et eksempel på et statsaktiv (aktiebeholdningen på 150.000 kr.), som er en kæmpe underskudsforretning for staten. Det budgetfornuftige ved denne privatisering er derfor i langt højere grad den årlige besparelse ved at slippe for underskudsdækningen (de 12 mio. kr. årligt) end den egentlige indtægt ved at sælge aktierne, de 150.000 kr.
Årlige statssubsidier på 12 mio. kr. er også en ganske urimelig konkurrenceforvridning i forhold til andre forlystelsesparker, f.eks. Tivoli, der ikke modtager statssubsidier. Ud fra en fair konkurrencevurdering bør staten derfor også stoppe understøttelsen af A/S Dyrehavsbakken.
Økonomiske konsekvenser
Staten vil opnå et engangsprovenu på maksimalt 150.000 kr. ved salg af aktierne. Dertil kommer en årlig driftsbesparelse på mindst 12 mio. kr.
Da den årlige driftsbesparelse vil være på mindst 12 mio. kr., er forslagsstillerne indforstået med, at staten ikke forlanger 150.000 kr. fra teltholderforeningen, når de tilbydes at overtage statens aktiebeholdning på 50 pct. Alene det at slippe af med aktierne og underskudsdækningen er en så god forretning, at teltholderforeningen gerne må købe aktierne til 1 kr. eller få dem helt gratis.
Såfremt teltholderforeningen vil afslå tilbudet fra staten om at overtage statens aktiepost, må regeringen indlede forhandlinger med teltholderforeningen om at ændre aftalen således, at staten får mulighed for at afhænde statens aktiepost til en tredje part.
Eventuelt salgsprovenu skal medgå til nedbringelse af statens gæld. Engangsindtægter, hvor små de end måtte være, er særdeles velegnede til brug for at afdrage på den 560 mia. kr. store statsgæld.
Kultur- og miljøkonsekvenser
Da Dyrehavsbakken udgør en integreret del af landets mest besøgte skov, Jægersborg Dyrehave, godtgøres det, at der er vitale hensyn at tage til disse omgivelser. Forslagsstillerne er enige i, at de rekreative områder skal bibeholdes og fuldt ud videreføres på en miljøforsvarlig måde. Derfor foreslås ingen ændringer i regulativer og andre forhold vedrørende betingelser for driften af Dyrehavsbakken.
Kulturhistorisk udgør Dyrehavsbakken som en af verdens ældste forlystelsesparker naturligvis en perle. Men også Tivoli, Legoland, Sommerland Syd, Djurs Sommerland og andre private forlystelsesparker udgør perler i det danske turistlandskab. Der er derfor ingen særlige argumenter for, at lige præcis Dyrehavsbakken skal nyde godt af så store statssubsidier. Dyrehavsbakken vil med nuværende og eventuelt udvidede fredninger sagtens kunne videreføres i helt privat regi, uden at der sker kulturhistorisk skade. Bakken har et flot slogan: »Der er noget om snakken, der er sjovest på Bakken«. En frigørelse fra staten vil for alvor kunne gøre det sjovt på Bakken.
Nærværende forslag er indeholdt i Fremskridtspartiets lovkatalog 1991-92, udgivet af Fremskridtspartiets folketingsgruppe oktober 1991, forslag nr. 80. (ISBN nr. 87-89766-00-8).