Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00015@1992-12-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 29. september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »Industriministeren« til: »Søfartsstyrelsen«.

2. § 4 affattes således:

» § 4. Målingen udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der på nærmere angivne vilkår er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen.«

3. § 5, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af målingen udsteder den autoriserede, jf. § 4, et internationalt målebrev (1969).«

4. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Målebrevet skal være affattet i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular.«

5. I § 5, stk. 3, indsættes efter »institution«: »eller af den autoriserede«.

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. I § 7 ændres »de nødvendige målinger« til: »kontrolmålinger«.

8. I § 8, stk. 2, indsættes efter »Skibsregistret«: »eller Dansk Internationalt Skibsregister«.

9. I § 8, stk. 3, ændres »Søfartsstyrelsen« til: »den autoriserede, jf. § 4«.

10. § 9 ophæves.

11. § 10 affattes således:

» § 10. Finder Søfartsstyrelsen, at særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan styrelsen udføre en måling og herefter udstede målebrev.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling af rederen for udførelse af målingsforretningerne samt udstedelse af målebrev. De nærmere regler for betalingens størrelse og berigtigelse fastsættes af industriministeren.

Stk. 3. Gebyret, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen har bemyndiget til at udføre måling, jf. § 4, og udstede målebreve, jf. § 5, er beføjet til at kræve betaling for målingsforretninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 29. september 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »Industriministeren« til: »Søfartsstyrelsen«.

2. § 4 affattes således:

» § 4. Målingen udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der på nærmere angivne vilkår er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen.«

3. § 5, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af målingen udsteder den autoriserede, jf. § 4, et internationalt målebrev (1969).«

4. § 5, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Målebrevet skal være affattet i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular.«

5. I § 5, stk. 3, indsættes efter »institution«: »eller af den autoriserede«.

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. I § 7 ændres »de nødvendige målinger« til: »kontrolmålinger«.

8. I § 8, stk. 2, indsættes efter »Skibsregistret«: »eller Dansk Internationalt Skibsregister«.

9. I § 8, stk. 3, ændres »Søfartsstyrelsen« til: »den autoriserede, jf. § 4«.

10. § 9 ophæves.

11. § 10 affattes således:

» § 10. Finder Søfartsstyrelsen, at særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan Styrelsen udføre en måling og herefter udstede målebrev.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling af rederen for udførelse af målingsforretningerne samt udstedelse af målebrev. De nærmere regler for betalingens størrelse og berigtigelse fastsættes af industriministeren.

Stk. 3. Gebyret, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen har bemyndiget til at udføre måling jf. § 4 og udstede målebreve jf. § 5 er beføjet til at kræve betaling for målingsforretninger.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som et led i omlægningen af offentlige opgaver foreslås det at lade målingen af skibe udføre af målingskyndige personer eller institutioner, der bliver bemyndiget hertil af Søfartsstyrelsen, og samtidig beføjet til af Søfartsstyrelsen at kræve betaling for målingsforretninger.

Måling af skibe foretages i henhold til lov om skibsmåling, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 29. september 1988. Loven gælder for alle skibe uanset længde, undtagen krigsskibe. Loven er udformet på baggrund af den internationale konvention om måling, 1969.

Efter § 4 i den gældende lov udføres målingen af Søfartsstyrelsen eller af målingskyndige personer eller institutioner, der er bemyndiget hertil af Søfartsstyrelsen. Der er for tiden givet bemyndigelse til ca. 50 personer til at måle fritidsfartøjer med en længde under 24 meter. Der er ikke givet bemyndigelser til måling af skibe, der anvendes erhvervsmæssigt. Det foreslås, at målingen udføres alene af de klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen autoriserer hertil. Herefter vil målingen helt overvejende udføres af dertil bemyndigede personer eller selskaber. Søfartsstyrelsen vil alene foretage måling i enkeltstående specielle tilfælde.

Opmærksomheden henledes på, at Søfartsstyrelsens arbejde med måling efter de gamle regler i »Konventionen om et ensartet system for måling af skibe, 1947«, indtil videre bibeholdes efter de hidtil gældende regler i 1954-loven om måling af skibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 29. september 1988, som bygger på 1947-konventionen. Det findes hensigtsmæssigt, at Søfartsstyrelsen efter de hidtidige regler fortsætter med at udføre måling og udstede målebreve for de skibe, der måtte være omfattet af disse ældre regler, samt forsat opkræver gebyr herfor.

I henhold til § 5, stk. 4, i den gældende lov om skibsmåling kan der efter rederens anmodning udstedes sådanne målebreve, som kræves for besejling af visse vandveje. Da Danmark ikke er konventionsmæssigt forpligtet til at udstede sådanne certifikater, såsom Panama- og Suezcertifikater, foreslås bestemmelsen herom ophævet. Det bemærkes, at udstedelsen af disse certifikater fortsat kan foretages af de klassifikationsselskaber eller andre, som har indgået en aftale med de pågældende lande herom.

De administrative og økonomiske konsekvenser

Som følge af at Søfartsstyrelsen afvikler hovedparten af sin målingsvirksomhed, vil indtægterne fra målebrevsafgiften, der anslås at beløbe sig til ca. 700.000 kr. i 1992, bortfalde. Målebrevsafgiften, som indtil videre foreslås opretholdt i henhold til de ældre bestemmelser i lov om måling af skibe, anslås for 1992 at beløbe sig til ca. 40.000 kr.

Ved at reducere antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med at foretage måling og med udstedelse af målebreve, forventer Søfartsstyrelsen at spare ca. 1 mio. kr. til løn og ca. 25.000 kr. til rejseudgifter.

Da målingsafgiften ikke hidtil har dækket de faktiske udgifter til måling, må det forventes, at erhvervets udgifter hertil vil stige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at det henlægges til Søfartsstyrelsen at give konkrete dispensationer.

Til nr. 2

Det foreslås, at alene klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen, udfører målingen. Vilkårene for autorisationen skal sikre, at Danmarks forpligtelser efter konventionen overholdes. Søfartsstyrelsen vil imidlertid fortsat udføre målinger efter de gamle målingsregler i henhold til lov om måling af skibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 29. september 1988, samt i enkeltstående tilfælde efter nærværende lov, jf. bemærkninger til nr. 10 og 11.

Til nr. 3

Ændringerne er en konsekvens af, at måling udført af Søfartsstyrelsen efter denne lov foreslås afskaffet.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring skal sikre, at målebrevsformularer opfylder konventionens bestemmelser herom.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af, at måling efter denne lov nu helt overvejende foretages af autoriserede personer og selskaber. Ændringen giver fortsat Søfartsstyrelsen hjemmel til selv at foretage rettelser i målebreve og til at bemyndige en dansk konsul i udlandet eller andre til at foretage rettelser. Disse rettelser kan være navne- eller hjemstedsændringer for skibet og ændringer af lignende karakter, som ikke forudsætter indsigt i måling og beregninger i forbindelse med en målings udførelse.

Til nr. 6

Foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne herfor i Almindelige bemærkninger in fine.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring skal tydeliggøre, at der her alene er tale om kontrolmålinger.

Til nr. 8

Ændringen er foranlediget af, at der i 1988 er oprettet et Dansk Internationalt Skibsregister.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af, at måling efter denne lov overvejende foretages af autoriserede personer eller selskaber.

Til nr. 10 og 11

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der giver Søfartsstyrelsen mulighed for i specielle, enkeltstående tilfælde at måle skibe. Bestemmelsen er tænkt anvendt ved nye skibstyper, skibsprojekter eller lignende.

Det foreslås, at Søfartsstyrelsen for de målingsforretninger som styrelsen udfører, fortsat har mulighed for at kræve betaling af rederen. Den hidtidige målingsafgift, der ikke har dækket de faktiske udgifter til målingen jf. bekendtgørelse nr. 400 af 12. juni 1982 om afgifter i henhold til lov om skibsmåling ophæves, og erstattes af en brugerbetaling, der skal dække omkostningerne. Det foreslås, at Søfartsstyrelsen i lighed med den nuværende ordning også får mulighed for at opkræve betaling for udstedelse af målebreve.

De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der udfører målingsforretningerne kan i overensstemmelse med den hidtidige praksis kræve, at rederen betaler for det udførte arbejde. Da der er tale om private institutioner, har man fundet, at industriministeren ikke skal fastsætte prisen for disse ydelser, der må følge de almindelige markedsmekanismer.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 2, stk. 2, ændres »Industriministeren« til: »Søfartsstyrelsen«.

§ 2. Danske skibe af en længde på 24 m og derover med undtagelse af krigsskibe skal måles og være forsynet med gyldigt internationalt målebrev (1969), jf. dog § 13, stk. 2 og 3. Skibets længde bestemmes i overensstemmelse med konventionens artikel 2, nr. 8.

Stk. 2. Industriministeren kan under særlige omstændigheder fritage et skib for måling.

Stk. 3. Udenlandske skibe kan måles og forsynes med målebrev efter reglerne i konventionens artikel 8.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte, at lovens forskrifter med de begrænsninger, som internationale overenskomster og aftaler med andre stater medfører, anvendes på udenlandske skibe, når disse anløber dansk havn.

Stk. 5. For skibe af under 24 m længde fastsætter industriministeren nærmere regler om måling og forsyning med målebrev.

2. § 4 affattes således:

»§ 4. Målingen udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der på nærmere angivne vilkår er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen.«

§ 4. Målingen udføres af Søfartsstyrelsen eller af målingskyndige personer eller institutioner, der er bemyndiget hertil af Søfartsstyrelsen.

3. § 5, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af målingen udsteder den autoriserede, jf. § 4, et internationalt målebrev (1969).«

§ 5. På grundlag af målingen udsteder Søfartsstyrelsen eller de personer eller institutioner, der er bemyndiget hertil, et internationalt målebrev (1969).

Stk. 2. Målebrevet udstedes på dansk med underlagt engelsk tekst.

Stk. 3. Rettelser eller tilføjelser til målebrevet må kun foretages af Søfartsstyrelsen eller en af denne bemyndiget person eller institution.

Stk. 4. Efter rederens anmodning kan der udstedes sådanne målebreve, som kræves for besejling af visse vandveje.

4. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Målebrevet skal være affattet i overensstemmelse med konventionens artikel 9, stk. 2, på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular.«

5. I § 5, stk. 3, indsættes efter »institution«: »eller af den autoriserede«.

6. § 5, stk. 4, ophæves.

7. I § 7 ændres »de nødvendige målinger« til: »kontrolmålinger«.

§ 7. Søfartsstyrelsen har ret til at gå om bord i ethvert dansk skib og skib under bygning for dansk regning samt i ethvert udenlandsk skib, der anløber dansk havn, for at foretage de nødvendige målinger og for at kontrollere, at skibet er forsynet med foreskrevet målebrev. Det påhviler skibets reder og fører samt enhver, der handler på deres vegne, at yde Søfartsstyrelsen nødvendig bistand ved dens arbejde og at give enhver nødvendig oplysning, som afkræves dem.

8. I § 8, stk. 2, indsættes efter »Skibsregistret«: »eller Dansk Internationalt Skibsregister«.

§ 8. Målebrevets gyldighed ophører, såfremt der foretages sådanne ændringer i skibets indretning, konstruktion og rumindhold, benyttelse af rum, det tilladte antal passagerer, den tildelte lastelinie eller skibets tilladte dybgang, som medfører en forøgelse af skibets brutto- eller nettotonnage.

Stk. 2. Overgår et skib, der er forsynet med internationalt målebrev (1969), til dansk eje, bevarer målebrevet sin gyldighed indtil skibets første ankomst til dansk havn, dog længst i et tidsrum af 3 måneder fra datoen for skibets anmeldelse til Skibsregistret.

Stk. 3. Et målebrev, hvis gyldighed er ophørt, skal af skibets reder eller fører omgående indsendes til Søfartsstyrelsen, medmindre ophøret skyldes, at skibet er overgået til udenlandsk eje.

9. I § 8, stk. 3, ændres »Søfartsstyrelsen« til: »den autoriserede, jf. § 4«.

10. § 9 ophæves.

§ 9. Omkostningerne ved målingsforretninger, der foretages i udlandet af Søfartsstyrelsen, samt omkostningerne ved måling af et udenlansk skib i henhold til konventionens artikel 8 betales af rederen efter regler, der fastsættes af industriministeren.

11. § 10 affattes således:

» § 10. Finder Søfartsstyrelsen, at særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan Styrelsen udføre en måling og herefter udstede målebrev.«

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling af rederen for udførelse af målingsforretningerne samt udstedelse af målebrev. De nærmere regler for betalingens størrelse og berigtigelse fastsættes af industriministeren.

Stk. 3. Gebyret, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 4. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen har bemyndiget til at udføre måling jf. § 4 og udstede målebreve jf. § 5, er beføjet til at kræve betaling for målingsforretninger.'

§ 10. For udfærdigelse af målebrev betales af rederen en afgift, beregnet i forhold til skibets bruttotonnage. De nærmere regler for afgiftens størrelse og berigtigelse fastsættes af industriministeren.

Stk. 2. Afgiften, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.

Versioner

1. 1992-12-21