1992 LSF 22 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD (ÆNDRING AF LOVENS INDKOMSTBEGREB SAMT ÆNDRINGER SOM FØLGE AF RESSORTOMLÆGNING FRA UNDERVISNINGS- OG FORSKNINGSMINISTERIET TIL FINANSMINISTERIET)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00022@1992-12-21/da
Indhold
§ 1
I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 487 af 25. juni 1990, som ændret ved § 2 i lov nr. 951 af 27. december 1991, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Efter ansøgning kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) på statskassens vegne yde tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og til indfriede statsgaranterede studielån. Hypotekbanken kan endvidere helt eller delvis eftergive skyldig studiegæld, herunder renter og omkostninger.«
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »50.600« til: »52.600«.
3. § 2 a, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat,»,
og nr. 2 og 3 ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
4. § 4, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala:
--------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst i kr. Tillægs- point --------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0 o. dagpengeårsindkomst - 147.399 6,0 147.400 - 196.099 5,0 196.100 - 245.999 4,0 246.000 - 294.899 3,0 294.900 og derover 0 --------------------------------------------------------------------»
5. I § 6, stk. 1, ændres »Styrelsen for Statens Uddannelssesstøtte (styrelsen)» til: »Hypotekbanken«.
6. I § 7 ændres »styrelsen« til: »Hypotekbanken«.
7. I § 8, 1. pkt., ændres »styrelsen« til: »Hypotekbanken«, og i 2. pkt. ændres »Undervisningsministeren« til: »Finansministeren«.
8. I § 9 ændres »Undervisningsministeren« til: »Finansministeren«.
9. I § 10 ændres i stk. 1 »styrelsen« til: »Hypotekbanken«, i stk. 4, ændres »undervisningsministeren« til: »finansministeren«, og i stk. 5 ændres »Undervisningsministeren« til: »Finansministeren«.
10. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilskud til indfriede statsgaranterede studielån
§ 12. For tilskud til tilbagebetaling af indfriede statsgaranterede studielån gælder reglerne i kapitel 1. Finansministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes, og om administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et pengeinstitut.«
11. Efter kapitel 3 indsættes som kapitel 4 a:
»Kapitel 4 a
Kontrolbestemmelser
§ 17 a. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om låntager, som er nødvendige for at behandle ansøgninger om tilskud efter kapitel 1 og 2 og om eftergivelse efter kapitel 3, herunder de i § 8 nævnte oplysninger.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.
Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning fra tilskudsåret 1993-94.
Oprindeligt fremsat forslag

2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »50.600« til »52.600«.
3. § 2 a, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat,» og nr. 2-3 ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
4. § 4, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 points afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala:
--------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst i kr. Tillægs- point --------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0 o. dagpengeårsindkomst - 147.399 6,0 147.400 - 196.099 5,0 196.100 - 245.999 4,0 246.000 - 294.899 3,0 294.900 og derover 0 --------------------------------------------------------------------»
5. I § 6, stk. 1, ændres »Styrelsen for Statens Uddannelssesstøtte (styrelsen)» til »Hypotekbanken«.
6. I § 7 ændres »styrelsen« til »Hypotekbanken«.
7. I § 8, 1. pkt., ændres »styrelsen« til »Hypotekbanken«, og i 2. pkt. ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
8. I § 9 ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
9. I § 10, stk. 4, ændres »undervisningsministeren« til »finansministeren«, og i stk. 5 ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
10. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilskud til indfriede statsgaranterede studielån
§ 12. For tilskud til tilbagebetaling af indfriede statsgaranterede studielån gælder reglerne i kapitel 1. Finansministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes samt om administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et pengeinstitut.«
11. Efter kapitel 3 indsættes som kapitel 4 a:
»Kapitel 4 a
Kontrolbestemmelser
§ 17 a. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om låntager, som er nødvendige for at behandle ansøgninger om tilskud efter kapitel 1 og 2 og om eftergivelse efter kapitel 3, herunder de i § 8 nævnte oplysninger.«
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 1993 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år.
Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning fra tilskudsåret 1993/94.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lov om tilskud til statsgaranterede studielån og om eftergivelse af studiegæld er senest ændret ved § 2 i lov nr. 951 af 27. december 1991. Ved lovændringen blev lovens kapitel 4 om eftergivelse af gæld som følge af for meget udbetalt uddannnelsesstøtte af regelforenklingsmæssige grunde ophævet samtidig med, at tilsvarende regler blev indføjet i lov om statens uddannelsesstøtte.
De nu foreslåede ændringer vedrører:
1) opgørelsen af indkomstgrundlaget, der anvendes i forbindelse med beregning af tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og af indfriede statsgaranterede studielån, og
2) en ressortomlægning fra Undervisnings- og Forskningsministeriet til Finansministeriet.
Ad 1 - Indkomstgrundlaget
Indkomstgrundlaget, som anvendes ved tildeling af en række indkomstafhængige ydelser, herunder uddannelsesstøtte efter lov om statens uddannelsesstøtte og tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån efter denne lov, opgøres som summen af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Det er det samme grundlag, som anvendes ved beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 dog uden det deri nævnte bundfradrag.
Til dette grundlag lægges et beregnet formueafkast af visse lavtforrentede aktiver, herunder aktier, anparter m.v. Det beregnede formueafkast tillægges for at undgå, at investering i aktiver med lavt eller intet skattepligtigt afkast medfører en gunstigere stilling for skattemodtageren end investering i traditionelle aktiver. Det faktiske afkast fradrages i det beregnede formueafkast, ligesom også eventuel negativ kapitalindkomst fradrages. Såfremt det beregnede formueafkast derved bliver negativt, sættes det til 0.
Lovforslagets § 1, nr. 3, skal tilpasse lovens indkomstgrundlag til de ændrede skatteregler som følge af lov nr. 218 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte). Efter lovændringen indgår udbytteindkomster som hovedregel ikke længere i kapitalindkomsten og dermed den skattepligtige indkomst og derfor heller ikke i 6 pct.-skattegrundlaget.
Ophævelsen af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte medfører, at udbytteindkomst under kr. 30.000 med virkning fra indkomståret 1991 ikke længere skal selvangives. Desuden skal disse udbytteindkomster kun beskattes med 30 pct. af det deklarerede udbytte, jf. § 8 a, stk. 1, i personskatteloven. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end 30.000 kr, forhøjes beløbsgrænsen for den anden ægtefælle med forskelsbeløbet, jf. lovens § 8 a, stk. 3. under forudsætning af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Skatten er endelig og skal indeholdes af det udbytteudloddende aktieselskab m.v. Ved indeholdelsen skal selskabet ikke give oplysning om, hvem der har modtaget udbytte, og skattemyndighederne vil derfor fra og med indkomståret 1991 ikke have oplysning om aktieudbytter m.v. under 30.000 kr.
Udbyttebeløb over 30.000 kr. skal beskattes med 45 pct. Beløbet skal fortsat selvangives, og skatten er ikke endelig.
De gældende regler om, at det faktiske afkast skal fragå i det beregnede afkast, skal sikre mod, at både beregnet og faktisk formueafkast medregnes i indkomstgrundlaget. Efter ændringen af kapitalindkomstbegrebet i personskatteloven skal udbytteindkomster imidlertid ejheller indgå i beregningen af indkomstgrundlaget efter nærværende lov.
Udbytteindkomsten udgår således af 6 pct.-skattegrundlaget (hvorved indkomstgrundlaget bliver mindre), og det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, at udbytteindkomsten derfor ejheller skal fragå i det beregnede formueafkast. Det sikres derved, at der ikke kan fradrages indkomst, som ikke er indgået som en del af 6 pct.-skattegrundlaget. Såfremt der gaves fradrag for udbytteindkomsten, uden at denne indgår i 6 pct.-skattegrundlaget, ville der blive givet fradrag for faktisk afkast i det beregnede formueafkast i forbindelse med opgørelsen af indkomstgrundlaget.
Ændringen medfører, at det alene er kapitalindkomst i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, bortset fra skattepligtig fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens § 2 og § 2 a, som fratrækkes det beregnede formueafkast. Udenlandsk kapitalindkomst vil som hidtil kunne fragå i det beregnede formueafkast.
I forbindelse med ophævelsen af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte, er skattegodtgørelsen ophævet, hvorfor denne heller ikke længere vil kunne fratrækkes det beregnede formueafkast.
Endelig er særreglen om kontoførende investeringsforeningers afskrivninger, jf. lovens nuværende § 2 a, stk. 4, nr. 2, udgået som overflødig.
De foreslåede ændringer, der således udelukkende er af teknisk karakter, svarer i øvrigt til de ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget, som blev gennemført ved lov nr. 951 af 27. december 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov nr. 238 af 8. april 1992 om ændring af lov om social pension og lov om social bistand.
Ad 2. Ressortomlægning.
Ved kongelig resolution af 30. august 1991, jf. Statsministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 3. september 1991, er det bl.a. bestemt, at administrationen af bl.a. lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld overføres fra Undervisnings- og Forskningsministeriet til Finansministeriet med undtagelse af lovens kapitel 4, der som nævnt ovenfor er ophævet og overført til lov om statens uddannelsestøtte.
Administrationen er henlagt til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der som følge af den stedfundne ressortændring ligeledes administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter.
I forbindelse med ressortomlægningen foreslås en række ændringer af teknisk og administrativ karakter.
Økonomisk/administrative konsekvenser
Ad ændring af opgørelsen af indkomstgrundlaget
Fra indkomståret 1991 vil udbytteindkomst ikke længere indgå i indkomstgrundlaget. Dette vil kunne få indflydelse på tilskudsberegningen, idet indkomstgrundlaget i visse tilfælde vil blive lavere end efter de hidtil gældende regler.
Såfremt det beregnede formueafkast overstiger det faktiske afkast, skal det faktiske afkast fragå i det beregnede formueafkast. Udbytteindkomster vil ikke længere indgå i indkomstgrundlaget, men der skal fortsat indgå et beregnet formueafkast. Da det beregnede formueafkast typisk vil være større end det faktiske afkast, vil ændringen som hovedregel ikke få betydning for størrelsen af det samlede indkomstgrundlag.
Såfremt det faktiske formueafkast derimod overstiger det beregnede afkast, skal kun det faktiske afkast indgå i indkomstgrundlaget, og da udbytteindkomster ikke længere indgår i grundlaget, vil den pågældende tilskudsansøger samlet få et lavere indkomstgrundlag. Herved vil der i nogle tilfælde kunne bevilges tilskud, som tidligere ville være nægtet, ligesom der i andre tilfælde vil kunne bevilges et større tilskudsbeløb end efter de nugældende regler. Det må dog som udgangspunkt have formodningen imod sig, at lavtforrentede aktiver, som f.eks. aktier, giver et faktisk afkast, som overstiger kapitalafkastsatsen (i 1991: 9 pct.) i henhold til virksomhedsskatteloven. Hvis aktiekursen f.eks. udgør 300, skal udbyttet overstige 27 pct. af aktiens pålydende værdi, før ansøger stilles bedre end efter gældende regler.
Forslaget har derfor næppe økonomiske konsekvenser af nævneværdigt omfang.
Ad ressortændringen
Ressortændringen er gennemført inden for de eksisterende udgiftsmæssige rammer, og de nu foreslående ændringer har ingen økonomiske konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er af redaktionel karakter i konsekvens af ressortændringen.
Til nr. 2
Forslaget er af teknisk karakter. Ifølge lovens § 2, stk. 4, skal det i stk. 2-3 nævnte bundfradrag, som fratrækkes den skattepligtige formue, reguleres 1 gang årligt med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder. Der er således tale om en ajourføring af beløbsgrænsens størrelse i tilskudsåret 1992/93 (1. april 1992 til 31. marts 1993).
Til nr. 3
Fra indkomståret 1991 er dobbeltbeskatningen af udbytteindkomst ophævet. Udbytteindkomst omfatter i henhold til personskattelovens § 4 a det samlede beløb af:
1) Aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2,
3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.
Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger kr. 30.000, beregnes som en endelig skat på 30 pct. Udbytteindkomsten skal ikke selvangives.
Skat af udbytteindkomst, der overstiger kr. 30.000, beregnes med 45 pct. og er ikke endelig. Udbytteindkomsten skal selvangives.
Det foreslås i konsekvens heraf, at udbytteindkomst i medfør af ovennævnte bestemmelse ikke længere skal indgå ved opgørelsen af indkomstgrundlaget ved beregning af tilskud til statsgaranterede studielån.
Indkomst, der ikke omfattes af ovennævnte definition af udbytteindkomst, beskattes efter almindelige regler om kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4 stk. 1, nr. 4 og 5, og vil indgå i beregningsgrundlaget for 6 pct.-skatten og dermed også fortsat i indkomstgrundlaget. Som eksempel på sådan indkomst kan nævnes udbytter fra udenlandske selskaber.
Der henvises iøvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Forslaget er af teknisk karakter, idet der er tale om ajourføring af indkomstskalaen, som anvendes ved opgørelse af tilskudsprocenten, efter samme princip som nævnt i bemærkningerne til nr. 2, jf. lovens § 4, stk. 3.
Til nr. 5-10
Forslagene er en konsekvens af ressortændringen.
Til nr. 11
Delvist som en konsekvens af ressortændringen foreslås det, at Hypotekbanken får hjemmel til indhentning af skatteoplysninger m.v. i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og om eftergivelse af studiegæld. Hypotekbanken har i forvejen hjemmel til indhentning af skatteoplysninger i forbindelse med den almindelige administration af statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter samt af misligholdt studiegæld, jf. § 22, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte.
I medfør af § 8 skal pengeinstitutterne årligt give Hypotekbanken oplysning om låntagernes studiegæld, herunder om låntagers personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer m.v. Disse oplysninger skal pengeinstitutterne i forvejen indberette til skattemyndighederne i medfør af skattelovgivningen. Forslaget vil således bl.a. medføre en forenkling af administrationen, idet oplysningerne vil kunne overføres via edb direkte fra skattemyndighederne til Hypotekbanken.
Til § 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Ændringen af § 2 a, stk. 4, nr. 1, har virkning for opgørelsen af indkomstgrundlaget fra og med tilskudsåret 1993/94 på grundlag af indkomståret 1991 og følgende år. Indkomstgrundlaget opgøres på grundlag af indkomstoplysninger fra det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder, jf. § 2, stk. 2.
For opgørelsen af indkomstgrundlaget for tilskudsåret 1992/93 anvendes de hidtil gældende regler.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 1 affattes således:
»Efter ansøgning kan Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) på statskassens vegne yde tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og af indfriede statsgaranterede studielån. Hypotekbanken kan endvidere helt eller delvist eftergive skyldig studiegæld, herunder renter og omkostninger.«
§ 1. Staten yder efter ansøgning tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og til indfriede statsgaranterede studielån, der administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, samt eftergivelse af studiegæld.
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »50.600« til »52.600«.
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 50.600 kr.
Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af det i stk. 2, 2. pkt. nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af 75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 50.600 kr.
Stk. 4. - - -
3. § 2 a, stk. 4, nr. 1, affattes således:
»1) kapitalindkomst, der er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat,» og nr. 2-3 ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
§ 2 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 2, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.
Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
1) kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer.
2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3) værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. - - -
Stk. 8. - - -
4. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 points afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala:
--------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst i kr. Tillægs- point --------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0 o. dagpengeårsindkomst - 147.399 6,0 147.400 - 196.099 5,0 196.100 - 245.999 4,0 246.000 - 294.899 3,0 294.900 og derover 0 --------------------------------------------------------------------»
§ 4. - - -
Stk. 2. Tilskudsprocenten er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala:
--------------------------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst i kr. Tillægs- point --------------------------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0 over dagpengeårsindkomst - 141.699 6,0 141.700 - 188.499 5,0 188.500 - 236.499 4,0 236.500 - 283.399 3,0 283.400 og derover 0 ---------------------------------------------------------------------
- - - Stk. 3.
5. I § 6, stk. 1, ændres »Styrelsen for Statens Uddannelssesstøtte (styrelsen)» til »Hypotekbanken«.
§ 6. Administrationen af tilskud til statsgaranterede studielån i pengeinstitutter varetages af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).
Stk. 2. - - -
6. I § 7 ændres »styrelsen« til »Hypotekbanken«.
§ 7. Hvis styrelsen på statens vegne indfrier studielånet, bortfalder udbetalingen af tilskud fra indfrielsestidspunktet.
7. I § 8, 1. pkt., ændres »styrelsen« til »Hypotekbanken«, og i 2. pkt. ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
§ 8. Pengeinstitutterne skal give styrelsen oplysning om den statsgaranterede studiegæld for alle låntagere, opgjort pr. 31. december i det nærmest forudgående kalenderår, herunder oplysning om låntagers personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers kontonummer, samt om låntager har indgået en afviklingsaftale. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder regler om, under hvilken form oplysninger skal gives.
8. I § 9 ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
§ 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
1) ansøgningsfrist,
2) ansøgningens indhold,
3) grundlaget for beregning af tilskud, herunder om indtægts- og formuegrundlaget for låntagere bosat i udlandet og dokumentation herfor,
4) udbetaling af tilskud, og
5) tilskuddets ophør.
9. I § 10, stk. 4, ændres »undervisningsministeren« til »finansministeren«, og i stk. 5 ændres »Undervisningsministeren« til »Finansministeren«.
§ 10. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og 2 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for et tidsrum af 4 år.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter forretningsorden for ankenævnet.
10. Kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Tilskud til indfriede statsgaranterede studielån
§ 12. For tilskud til tilbagebetaling af indfriede statsgaranterede studielån gælder reglerne i kapitel 1. Finansministeren kan fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes samt om administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et pengeinstitut.«
Kapitel 2
Tilskud til studielån i Hypotekbanken
§ 12. For tilskud til tilbagebetaling af studielån i Hypotekbanken gælder reglerne i kapitel 1. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes.
Stk. 2. Administrationen af tilskuddet efter dette kapitel varetages af Hypotekbanken. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler herom, herunder om administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et pengeinstitut.
11. Efter kapitel 4 indsættes som kapitel 4 a :
»Kapitel 4 a
Kontrolbestemmelser
§ 17. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om låntager, som er nødvendige for at behandle ansøgninger om tilskud efter kapitel 1 og 2 og om eftergivelse efter kapitel 3, herunder de i § 8 nævnte oplysninger.«
Efter 2. behandling den 8. december 1992