Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00028@1992-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Afgift af øl

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser pr. hl:

1) øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1) 249 kr.95 øre 2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men ikke over 14 pct. Plato (skatteklasse 2) 321 kr.80 øre 3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato (skatteklasse 3) 429 kr.00 øre 4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato (skatteklasse 4) 475 kr.00 øre 5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 22 pct. Plato (skatteklasse 5) 25 kr.00 øre pr. pct. Plato

Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.

§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.

Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier, der højst udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 236.073 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr. For bryggerier med en udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af skatteklasse 1-5.

Kapitel 2

Afgift af vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206,

1) med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol.,

men ikke over 6 pct. vol., 4 kr.20 øre

2) med et etanolindhold på over 6 pct. vol.,

men ikke over 15 pct. vol., 6 kr.55 øre

3) med et etanolindhold på over 15 pct. vol.,

men ikke over 22 pct. vol. 9 kr.85 øre

Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20I C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr. 30 øre pr. l.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Afgiftspligtens indtræden

§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.

Registrering af virksomheder

§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som oplagshaver.

Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin, herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige klassificering efter § 3 ændres.

Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille, modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.

Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.

Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 8. Afgiftsperioden er måneden.

§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. dog § 10, stk. 1.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestemmes.

§ 10. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 9, stk. 1, fradrages

1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,

2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

3) varer, der udføres til steder uden for EF,

4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,

5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende,

6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet afgiften, og

7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på stedet.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 11. Øl med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom af varer, der

1) er denaturerede,

2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende,

3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, eller

4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4. Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.

§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.

Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

Afregning af afgiften

§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens indbetaling.

§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 17 nævnte.

§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.

Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af vin og frugtvin, herunder om betaling for banderoler.

Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,

3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16, stk. 2, eller § 19,

5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå,

6) fjerner denatureringsmidler eller

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven, træffer den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31, stk. 1, og

4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 27.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6, stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.

Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med etiketter, der angiver virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt emballagens nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra udlandet, skal emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for koncentrater og pulvere af øl.

§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.

Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af spiritus.

Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke benyttes betegnelser, etiketter, reklamer og lign., der kan give køberen opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er berigtiget.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.

§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 14. oktober 1988.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Afgift af øl

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser pr. hektoliter:

1) øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1) ............. 249 kr.95 øre 2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men ikke over 14 pct. Plato (skatteklasse 2) ............................ 321 kr.80 øre 3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato (skatteklasse 3) .................................. 429 kr.00 øre 4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato (skatteklasse 4) .................................. 475 kr.00 øre 5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 22 pct. Plato (skatteklasse 5) .................... 25 kr.00 øre pr. pct. Plato

Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.

§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.

Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. Afgiftslettelsen, der gives bryggerier med en årlig udlevering af højst 200.000 hl stærkt øl, udgør 20 kr. pr. hl reduceret med 20/200.000 kr. pr. hl udleveret stærkt øl. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af skatteklasse 1-5.

Kapitel 2

Afgift af vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Afgiften udgør pr. liter for varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206,

1) med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 8,5 pct. vol., ........................ 4 kr.20 øre 2) med et ethanolindhold på over 8,5 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol., ......................... 6 kr.55 øre 3) med et ethanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. .......................... 9 kr.85 øre

Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20 grader C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr. 30 øre pr. liter.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Afgiftspligtens indtræden

§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, d.v.s. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.

Registrering af virksomheder

§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som oplagshaver.

Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin, herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige klassificering efter § 3 ændres.

Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille, modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.

Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.

Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 8. Afgiftsperioden er måneden.

§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. dog § 10, stk. 1.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestemmes.

§ 10. I den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 9, stk. 1, fradrages

1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,

2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

3) varer, der udføres til steder uden for EF,

4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,

5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende,

6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet afgiften, og

7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på stedet.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 11. Øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom af varer, der

1) er denaturerede,

2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende,

3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, eller

4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v., samt de hertil knyttede personer.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4. Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.

§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.

Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet, behørigt påtegnet, tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for evt. forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

Afregning af afgiften

§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens indbetaling.

§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 17 nævnte.

§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.

Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af vin og frugtvin.

Stk. 2. Skatteministeren kan iøvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,

3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16, stk. 2, eller § 19,

5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have være betalt efter loven, eller forsøger herpå,

6) fjerner denatureringsmidler eller

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven, træffer den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31, stk. 1, og

4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer o.lign. er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk.2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 27.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6, stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.

Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med etiketter, der angiver virksomhedens navn og varens art samt emballagens nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra udlandet, skal emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for koncentrater og pulvere af øl.

§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.

Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af spiritus.

Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke benyttes betegnelser, etiketter, reklamer o.lign., der kan give køberen opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er berigtiget.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.

§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 14. oktober 1988.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er - sammen med de samtidigt fremsatte forslag på det øvrige punktafgiftsområde samt forslaget til ændring af told- og momsloven - sidste led i den række forslag, der tilsammen har ført frem til, at Danmark den 1. januar 1993 kan åbne grænsen over for EF og dermed deltage i realiseringen af det indre marked.

Der kan særligt henvises til de generelle bemærkninger til det samtidigt fremsatte lovforslag om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Ved nærværende lovforslag sker der en tilpasning af ølafgiftsloven og vinafgiftsloven til EFs bestemmelser om et fælles forsendelses- og dokumentsystem. Bestemmelserne, der findes i det såkaldte cirkulationsdirektiv (Rådets direktiv nr. 92/12/EØF), gælder for alkoholholdige drikkevarer samt mineralske olier og tobaksvarer.

For at den danske lovgivning strukturmæssigt kommer til at ligne EF-lovgivningen, foreslås det, at de gældende love om ølafgift og vinafgift samles i een lov. Derimod opretholdes den danske spiritusafgiftslov som en selvstændig lov, indtil overgangsordningen for værdiafgiften på spiritus bortfalder i 1996.

Der foreslås endvidere en tilpasning til EF-bestemmelserne om henholdsvis afgiftsstrukturen for alkoholholdige drikkevarer og afgiftssatsernes størrelse. Disse bestemmelser forventes endeligt vedtaget i løbet af efteråret.

Den væsentligste tilpasning af øl- og vinafgifterne er allerede gennemført herhjemme med virkning fra den 1. oktober 1992. Nærværende lovforslag indeholder den sidste del af tilpasningen og er mere af teknisk art. Den vedrører som nævnt de administrative systemer og strukturen i afgifterne.

Afgiften af øl foreslås delt op i klasser, således at opdelingen kommer i overensstemmelse med EF-bestemmelserne. Herved skabes to nye klasser (nr. 4 og 5) for stærkt øl med forholdsmæssigt højere afgiftssatser. Alkoholsvagt øl vil som hidtil blive fritaget for afgift.

Som led i tilpasningen ændres endvidere den danske ølmoderationsordning. Desuden foreslås det at ophæve dækningsafgiften i den gældende vinafgiftslov og det udligningstillæg på 1,5 pct. af afgiften, som skal betales ved import af vin på flasker. Dette er en konsekvens af de ændrede regler vedrørende svind og lignende.

Det gældende forbud mod hjemmefremstilling af vin af frugter og bær, som ikke er almindeligt avlet her i landet, foreslås ophævet.

Provenubemærkninger

1. Ølafgift

Ændring af grænser for ølafgiftsklasser:

Som følge af strukturdirektivet for alkoholafgifter foreslås afgiftsklasserne ændret, jf. følgende oversigt:

Klassebetegnelse: Nuværende Foreslået Skatteklasse 1 .... højst 11 pct. Plato: højst 11 pct. Plato: 249,95 kr./hl 249,95 kr./hl Skatteklasse 2 .... over 11 højst 13,3 pct. over 11 højst 14 pct. Plato: 321,80 kr./hl Plato: 321,80 kr./hl Skatteklasse 3 .... over 13,3 pct. Plato: over 14 højst 18 pct. 434,05 kr./hl Plato: 429 kr./hl Skatteklasse 4 .... over 18 højst 22 pct. Plato: 475 kr./hl Skatteklasse 5 .... over 22 pct. Plato: 25 kr./hl pr. pct. Plato

Den nuværende klasse I fastholdes uændret. Satsen for klasse 2 (i dag klasse A) fastholdes uændret, men den øvre grænse sættes op fra højst 13,3 pct. Plato til højst 14 pct. Plato. Denne ændring forventes ikke at få provenumæssige konsekvenser, idet der efter det oplyste ikke i dag markedsføres øl med mellem 13,3 og 14 pct. Plato.

Klasse 3 (i dag klasse B) indsnævres både nedefra og oppefra. Forhøjelsen af den nedre grænse fra over 13,3 pct. Plato til over 14 pct. Plato forventes ikke at få provenumæssige konsekvenser.

Derimod vil indførelsen af en ny højere afgift på meget stærkt øl med over 18 pct. Plato give en provenugevinst på godt 1 mill. kr. eksklusive moms. Ved provenuoverslaget er det lagt til grund, at godt 10 pct. af det nuværende klasse B øl er indbrygget med et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato.

Provenugevinsten ved en højere afgift for det meget stærke øl foreslås anvendt til nedsættelse af afgiftssatsen for det resterende klasse 3 øl, der i gennemsnit er blevet mindre stærkt, efter at de stærkeste øl er taget ud af klassen. Den foreslåede afgiftsnedsættelse på 5,05 kr. pr. hl vil give et provenutab svarende til provenugevinsten ved afgiftsforhøjelsen for det meget stærke øl.

Herved vil afgiftsskalaen også blive mere jævn i forhold til en teoretisk afgiftsskala uden afgiftsklasser, hvor der blev opkrævet 25 kr. pr. hl øl for hver pct. Plato, øllet var indbrygget ved.

2. Moderationsordning for mindre bryggerier

Den foreslåede ændring af moderationsordningen for mindre bryggerier, hvorefter mindre selvstændige bryggerier opnår nedslag i afgiften, skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 1,5 mill. kr. eksklusiv moms.

I øvrigt skønnes ændringerne af ølafgiften ikke at give anledning til nævneværdige provenuvirkninger.

3. Vinafgift

For vinafgiften forhøjes alkoholgrænsen for den lavest beskattede vin fra 6 pct. til 8,5 pct. Ændringen vil give et meget beskedent provenutab, idet der efter det oplyste er meget få vine med et alkoholindhold mellem 6 og 8,5 pct.

Efter de gældende regler opkræves der en tillægsafgift på 1,5 pct. for vine indført på flaske. Tillægsafgiften er begrundet i, at der ved aftapning på flaske her i landet udover indholdet i de udleverede flasker også opkræves afgift af spild og svind i forbindelse med aftapningen. Efter EFs bestemmelser vil der alene kunne opkræves afgift af det faktiske indhold i de udleverede flasker m.v. Ændringen skønnes med nogen usikkerhed at give et provenutab på ca. 5 mill. kr. eksklusiv moms.

Efter de gældende regler beskattes alkoholholdige drikkevarer, der teknisk er fremstillet som hedvin, men som smagsmæssigt m.v. har karakter af spiritus, med spiritusafgift. Efter EFs bestemmelser vil hedvine, der teknisk er fremstillet som sådanne, skulle beskattes som hedvin, uanset at varen i øvrigt måtte have karakter af spiritus. Ændringen vil tendere mod at øge hedvinsprovenuet, men modsat tendere mod at nedsætte afgiftsprovenuet fra spiritus med et større beløb. Virkningen skønnes dog at være af begrænset betydning.

Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne i det samtidigt fremsatte forslag om lov om energiafgift af mineralolieprodukter, hvor der er anvist finansiering for det provenutab, der fremkommer ved vedtagelsen af dette lovforslag.

Administrative udgifter

Det skønnes, at forslaget ikke vil indebære nævneværdige udgifter for de statslige told- og skattemyndigheder.

Som nævnt rummer lovforslaget ændringer, som er nødvendige på grund af EFs indre marked. Gennemførelsen af det indre marked vil indebære et væsentligt mindre personaleforbrug for de statslige told- og skattemyndigheder. Det samlede mindre personaleforbrug kan - med de kendte forudsætninger - gøres op til 340 årsværk. Heri er der taget hensyn til såvel bortfald af opgaver som tilgang af nye opgaver.

Den integrerede løsning af told- og afgiftsopgaverne i forbindelse med indførsel og udførsel gør det imidlertid ikke muligt at specificere virkningen for personaleforbruget for hver enkelt opgave, der ændres eller bortfalder.

Efter den personalepolitiske aftale fra 1990 sker der en samlet reduktion af personalestyrken i Skatteministeriet med 1450 årsværk inden udgangen af 1993. Det mindre personaleforbrug på 340 årsværk vil udgøre en del af den samlede reduktion på 1450 årsværk.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Paragraffen, der indeholder afgiftssatserne for øl, svarer stort set til den gældende ølafgiftslovs §§ 1 og 2. Opdelingen af øl i kategorier foreslås tilpasset bestemmelserne i strukturdirektivet for alkoholholdige varer, ifølge hvilke hver kategori øl højst må omfatte fire Plato-grader. Der opstår herved nye kategorier med stærkt øl. Efter de gældende bestemmelser er øl, der indeholder under 2,25 vægtprocent (pct.mas.) alkohol, ikke omfattet af afgiftspligten. Reglen foreslås ændret i overensstemmelse med EFs bestemmelser, således at øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. fritages for afgift. Dette svarer til den gældende fritagelsesbestemmelse herhjemme. Reglen findes nu i § 11 under afgiftsfritagelser.

Til § 2

Efter den gældende ølafgiftslovs § 3 ydes der en afgiftslettelse (moderation) til mindre bryggerier for at styrke disses konkurrenceevne over for de større bryggerier. Lettelsen ydes pr. hl stærkt øl, som bryggeriet producerer og udleverer, og nedsættes i takt med en øget udlevering af moderationsberettiget øl. Afgiftslettelsen bortfalder ved en udlevering på 114.000 hl eller derover.

Ifølge strukturdirektivets bestemmelser kan der anvendes en reduceret punktafgiftssats på øl, der brygges af små selvstændige bryggerier. Den reducerede sats gælder for virksomheder, der producerer op til 200.000 hl øl om året. På baggrund heraf foreslås det, at den gældende moderationsordning udvides til at omfatte bryggerier, hvis produktion maximalt er 200.000 hl øl pr. år. Endvidere foreslås det, at satsen ændres, således at en produktion på 0 hl pr. år medfører en moderation på 20 kr. pr. hl faldende lineært til 0 kr. pr. hl ved 200.000 hl pr. år. Bestemmelsen omfatter som hidtil kun bryggerier, der er etableret før den 1. november 1940.

Til § 3

Paragraffen, der omhandler det afgiftspligtige område og afgiftssatserne for vin og frugtvin m.m., er i forhold til den gældende vinafgiftslovs §§ 1 og 2 omformuleret, så den stemmer overens med strukturdirektivets bestemmelser.

Det eksisterende udligningstillæg på 1,5 pct. af afgiften, som skal betales ved import af vin på flasker og lignende beholdere, foreslås ikke opretholdt. Tillægget, som skal udligne tab ved påfyldning på flasker m.v. her i landet, erstattes af en bestemmelse om fradrag i den afgiftspligtige mængde for tab som følge af varernes art (forslagets § 10, stk. 1, nr. 5). Bestemmelsen svarer til cirkulationsdirektivets regler.

Endvidere foreslås det at ophæve dækningsafgiften i kapitel 2 i den gældende vinafgiftslov, da de varer, hvoraf der i dag svares dækningsafgift, nu er dækket af strukturdirektivets bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at der skal svares afgift ved varernes overgang til forbrug. Herved forstås, at varerne forlader en ordning, ifølge hvilken afgiften er suspenderet (f.eks. ved udlevering fra en registreret oplagshaver, jf. forslagets § 5), eller at de indføres fra steder uden for EF uden at være undergivet en suspensionsordning. Når varerne erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at oplægge varer, uden at afgiften er betalt, svares afgiften ved modtagelsen af varerne. I disse tilfælde forlader varerne suspensionsordningen ved modtagelsen.

Til § 5

Bestemmelsen drejer sig om pligtmæssig registrering af virksomheder, der fremstiller øl og vin, og frivillig registrering af virksomheder, der driver mellemhandel med disse varer. I overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i cirkulationsdirektivet, foreslås det, at de nævnte virksomheder registreres som oplagshavere. Disse er berettiget til at fremstille, oplagre, modtage og levere afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget.

Som en betingelse for registrering som oplagshaver foreslås det, at der stilles en generel sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr., når virksomhederne ønsker at kunne levere varer til andre virksomheder herhjemme eller i andre EF-lande, uden at afgiften er betalt. I sidstnævnte tilfælde forudsættes en højere sikkerhedsstillelse af hensyn til de øgede risici. Til gengæld ophæves det gældende EF-system vedrørende sikkerhedsstillelse for interne EF-forsendelser.

Til § 6

Det foreslås, at virksomheder, institutioner m.v., der er offentligt reguleret, og som ikke er registreret som oplagshavere, kan få tilført eller erhverve afgiftspligtige varer fra et andet EF-land, hvis de forud for varens afsendelse fra det pågældende EF-land indgiver en anmeldelse til de danske told- og skattemyndigheder og stiller fuld sikkerhed for den afgift, der skal betales for den konkrete vareleverance. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Virksomheder kan dog i stedet vælge at lade sig registrere som varemodtager hos de statslige told- og skattemyndigheder. I så fald er det ikke nødvendigt at foretage en forhåndsanmeldelse for at få tilført varer fra andre EF-lande under suspension af afgiften.

Paragraffen indeholder endvidere bestemmelser om fjernsalg.

Fjernsalg defineres som salg af varer, som forsendes eller transporteres af sælger eller på dennes vegne til en ikke-erhvervsmæssig køber i bestemmelseslandet.

Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, har pligt til at lade sig registrere og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Hvis virksomheden ikke har en filial e.lign. her i landet, skal registreringen ske ved en repræsentant, som enten kan være en person, der bor her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal være en anden end varemodtageren.

Når fjernsalg sker ved, at der her i landet sælges afgiftspligtige varer til andre EF-lande, skal sælgeren kunne dokumentere, at der over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet er stillet sikkerhed for afgifternes betaling, inden varerne afsendes.

Endvidere kan oplagshavere i andre EF-lande, som leverer afgiftspligtige varer her til landet, vælge at udnævne en repræsentant her i landet, som skal sørge for varernes afgiftsberigtigelse.

Til § 7

Paragraffen svarer til bestemmelser i den gældende ølafgiftslov og lov om kontrol med omsætning af spiritus og vin.

Til §§ 8-10

Paragrafferne, der indeholder regler om afgiftsperiodens længde og opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, svarer - med de ændringer, der er nødvendiggjort af cirkulationsdirektivets bestemmelser - i det væsentlige til de tilsvarende bestemmelser i de gældende love. For så vidt angår reglerne om, hvilke fradrag registrerede oplagshavere kan foretage i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde, gælder det, at der i overensstemmelse med cirkulationsdirektivets bestemmelser ikke længere kan gives fradrag for varer, der er gået tabt ved f.eks. indbrud, men kun ved naturligt svind.

Til §§ 11 og 12

Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. I overensstemmelse med EFs bestemmelser foreslås det i § 11, stk. 1, at øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. fritages for afgift. Afgiftsfritagelserne i stk. 2 svarer i det væsentlige til de gældende fritagelser.

Der er endvidere indsat en bestemmelse om, at der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til erhvervsdrivende i et andet EF-land. Da der skal betales afgift i det EF-land, varerne leveres til, ville der uden en sådan bestemmelse blive tale om dobbeltbeskatning.

Bestemmelserne svarer i øvrigt til gældende praksis.

Til § 13

Bestemmelsen omhandler indførsel fra steder uden for EFs toldområde eller områder, der ikke er omfattet af EF-landenes afgiftsområder. Afgift af afgiftspligtige varer svares ved indførslen, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Reglerne svarer til de hidtidige, men begrænses nu til lande, der ikke er EF-lande. Virksomheder, der er registreret efter toldloven foreslås behandlet som registreret varemodtager.

Til §§ 14 og 15

Paragrafferne indeholder bestemmelser om regnskabsførelse, som svarer til de gældende regler, dog med de korrektioner, der er nødvendige som følge af cirkulationsdirektivets ordning. Det foreslås i § 14, stk. 2, at registrerede varemodtagere, virksomheder, der fjernsælger til andre EF-lande, og eventuelle repræsentanter skal føre regnskab over vareleveringer. Virksomheder, der fjernsælger til andre EF-lande, og repræsentanter skal desuden føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Endvidere foreslås det i § 14, stk. 3, at der ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal udstedes et ledsagedokument, der skal følge forsendelsen under transporten. Senest 15 dage efter modtagelsen af varerne skal et eksemplar af dokumentet tilbagesendes til vareafsenderen i det EF-land, varerne kommer fra. Under transporten skal der tillige medbringes dokumentation for anmeldelse og sikkerhedsstillelse, når varer overføres mellem EF-landene til en virksomhed m.v., der ikke er registreret.

Efter § 15 skal alle virksomheder, der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, udarbejde lister over de nævnte leverancer med henvisning til ledsagedokumentet. Listerne danner bl.a. grundlag for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne.

Til §§ 16-21

Paragrafferne indeholder regler om afregning af afgiften. De foreslåede regler svarer til de tilsvarende bestemmelser i de gældende love med de nødvendige korrektioner, som følger af EF-bestemmelserne. Reglerne for registrerede oplagshavere og varemodtagere følger således de gældende regler for registrerede virksomheder. Ved vareleveringer til andre end registrerede oplagshavere og varemodtagere, herunder forsendelse til private fra udenlandske virksomheder, skal mængden af de varer, der skal betales afgift af, angives til de statslige told- og skattemyndigheder ved modtagelsen af varerne. Afgiften betales senest ved indsendelsen af angivelsen.

Af administrative grunde foreslås det endvidere, at de afgiftspligtige kan undlade at indbetale afgiftsbeløb på under 50 kr.

De foreslåede regler vedrørende ikke-rettidig betaling, efteropkrævning m.v. svarer i det væsentlige til de gældende bestemmelser i ølafgiftsloven og vinafgiftsloven.

Til §§ 22-24

Paragrafferne indeholder kontrolbestemmelser, herunder bl.a. regler om told- og skattevæsenets almindelige adgang til at foretage eftersyn i virksomhederne m.v. Reglerne svarer stort set til de gældende regler efter ølafgiftsloven og vinafgiftsloven med de justeringer, der følger af EF-reglerne. I § 22, stk. 5, foreslås dog, at de statslige told- og skattemyndigheder får hjemmel til at kontrollere erhvervsmæssige varetransporter, herunder også postordresalg. I § 24 foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af vin og frugtvin. De gældende bestemmelser herom findes i lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin, som i nærværende lovforslag foreslås ophævet.

Til §§ 25 og 26

Paragrafferne indeholder straffebestemmelser. Straffebestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i den gældende lov. Der foreslås dog en udvidelse af bestemmelserne til bl.a. også at omfatte forpligtelserne for varemodtagere og repræsentanter samt udarbejdelsen af lister efter § 15.

Til §§ 27-31

Bestemmelserne, der omhandler klageadgang, eftergivelse og henstand, hæftelsesforhold, efterbetaling af afgift m.v., svarer til bestemmelser i de gældende love med de nødvendige tilpasninger til EFs bestemmelser, herunder de forskellige måder, en vare, der erhverves i udlandet, skal beskattes efter. Hæftelsesbestemmelserne foreslås i den forbindelse udvidet til at omfatte en herboende repræsentant for en udenlandsk virksomhed. For så vidt angår afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er stillet sikkerhed eller foreligger et registreringsforhold, foreslås det, at erhververen eller den, der er i besiddelse af varen, hæfter.

I de tilfælde, hvor registrerede oplagshavere forsender varer til et andet EF-land under suspension af afgiften, foreslås det, at pligten til at betale afgift her i landet først bortfalder, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren. Dokumentationen vil normalt foreligge i form af det eksemplar af ledsagedokumentet, der tilbagesendes til afsenderen af varerne. Dette følger af EF-bestemmelserne.

Til §§ 32 - 35

Paragrafferne indeholder nogle bestemmelser, der med mindre redaktionelle ændringer svarer til bestemmelser i de gældende love vedrørende emballage, behandling efter varens udlevering eller modtagelse fra udlandet, etiketter m.v.

Skatteministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter og til at lempe kravene vedrørende regnskab, kontrol m.v. i det omfang, det følger af EFs bestemmelser herom.

Til § 36

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig foreslås det at ophæve den gældende ølafgiftslov, vinafgiftslov og lov om kontrol af omsætningen af spiritus og vin.

Efter 2. behandling den 11. december 1992

Kapitel 1

Afgift af øl

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter følgende satser pr. hl:

1) øl indbrygget på et ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1) ....................... 249 kr.95 øre 2) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men ikke over 14 pct. Plato (skatteklasse 2) ........ 321 kr.80 øre 3) øl indbrygget på et ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato (skatteklasse 3) ........ 429 kr.00 øre 4) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato (skatteklasse 4) ........ 475 kr.00 øre 5) øl indbrygget på et ekstraktindhold på over 22 pct. Plato (skatteklasse 5) ..................... 25 kr.00 øre pr. pct. Plato

Stk. 2. Ved blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.

§ 2. For hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse 1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.

Stk. 2. Afgiftslettelsens størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier, der højst udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier, der udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen 236.073 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr. For bryggerier med en udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Stk. 3. Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn til stk. 1 som et enkelt bryggeri.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for bryggerier i EF, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af skatteklasse 1-5.

Kapitel 2

Afgift af vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 3. Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206,

1) med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol., .................... 4 kr.20 øre 2) med et etanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol., ................... 6 kr.55 øre 3) med et etanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. .................... 9 kr.85 øre

Stk. 3. For varer, der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som har et overtryk på mindst 3 bar ved 20I C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr. 30 øre pr. l.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

Afgiftspligtens indtræden

§ 4. Der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6. Der svares ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.

Registrering af virksomheder

§ 5. Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Andre virksomheder, der fra udlandet modtager afgiftspligtige varer med henblik på videresalg, kan registreres som oplagshaver.

Stk. 3. Efterbehandling af afgiftspligtig vin og frugtvin, herunder eftergæring og tilsætning af kulsyre til varerne, anses for fremstilling, såfremt behandlingen medfører, at varens afgiftsmæssige klassificering efter § 3 ændres.

Stk. 4. Registrerede oplagshavere er berettiget til at fremstille, modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder m.v. i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Stk. 5. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.

Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

§ 6. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften fra andre EF-lande uden forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.

Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

§ 7. Lokaler, som registrerede oplagshavere benytter til fremstilling, behandling, aftapning og opbevaring af varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis lokalerne anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 8. Afgiftsperioden er måneden.

§ 9. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. dog § 10, stk. 1.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestemmes.

§ 10. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 9, stk. 1, fradrages

1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 5,

2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

3) varer, der udføres til steder uden for EF,

4) varer, der er fritaget for afgift efter § 11,

5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, brækage eller lignende,

6) varer, der returneres, såfremt køberen godtgøres prisen indbefattet afgiften, og

7) øl, der af den registrerede oplagshaver vederlagsfrit stilles til rådighed for de hos oplagshaveren beskæftigede personer til forbrug på stedet.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 11. Øl med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

Stk. 2. Der sker afgiftsfritagelse efter EF's bestemmelser herom af varer, der

1) er denaturerede,

2) anvendes til teknisk, videnskabeligt, undervisningsmæssigt, medicinsk formål og lignende,

3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige efter loven, eller

4) leveres til de i toldlovens § 22 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 4. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande, i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 29, stk. 3, og for varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EF-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1-4. Afgiftsfritagelse kan betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af drikkevarer.

§ 12. Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som der kan ske afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 11, stk. 4. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 82 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Registrerede oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 6, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 6, stk. 5 eller 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.

Stk. 3. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest 15 dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 5. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 14, stk. 3, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

Afregning af afgiften

§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. §§ 9 og 10. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 9. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 17. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for afgiftens indbetaling.

§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed m.v., der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 17 nævnte.

§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at der er betalt for lidt i afgift, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af afgiftsbeløbet ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbringes for det i § 27 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden m.v. er gjort bekendt med afgørelsen.

Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de personer, der er beskæftiget i virksomhederne, skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om banderolering af vin og frugtvin, herunder om betaling for banderoler.

Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 9, stk. 1 eller 2, § 14, stk. 1, 2, 3, 4 eller 5, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1 eller 2, eller § 33,

3) undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt efter § 18, stk. 1,

4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen efter § 16, stk. 2, eller § 19,

5) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå,

6) fjerner denatureringsmidler eller

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 11, stk. 5.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

Andre bestemmelser

§ 27. Det nævn, der er nedsat efter § 37 i merværdiafgiftsloven, træffer den endelige administrative afgørelse af

1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter §§ 1 og 3,

2) spørgsmål om den afgiftspligtige mængde,

3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 20, stk. 2 og 3, og § 31, stk. 1, og

4) spørgsmål om, hvorvidt betegnelser, etiketter, reklamer og lign. er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 33, stk. 3.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 27.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 29. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 30. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 6, stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I de i § 6, stk. 8, nævnte tilfælde hæfter repræsentanten og varemodtageren solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 5, og som tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at svare afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 3.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 31. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 11 og 12 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 11 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, når det er bragt i den efter dets almindelige beskaffenhed og regelmæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.

Stk. 2. De emballager, i hvilke øllet udleveres fra den registrerede oplagshaver til forbrug her i landet, skal være forsynet med etiketter, der angiver virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt emballagens nominelle indhold. For øl, som en virksomhed modtager fra udlandet, skal emballagen herudover forsynes med varemodtagerens navn.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for koncentrater og pulvere af øl.

§ 33. Afgiftspligtige varer, der er fremstillet her i landet eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed underkastes nogen behandling, herunder aftapning på flasker, efter at varerne er udleveret fra fremstillingsvirksomheden eller modtaget fra udlandet.

Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der er indført eller modtaget fra udlandet, må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse i erhvervsmæssigt øjemed tilsættes varer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af spiritus.

Stk. 3. Ved forhandlingen af varer omfattet af loven må ikke benyttes betegnelser, etiketter, reklamer og lign., der kan give køberen opfattelsen af, at varen er spiritus eller af anden art, oprindelse m.v. end svarende til den afgiftssats, hvorefter afgiften efter denne lov er berigtiget.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v. Skatteministeren kan efter EF's bestemmelser herom lempe for lovens krav vedrørende regnskab, kontrol m.v.

§ 35. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om afgift af øl, jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 20. oktober 1988, lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 20. oktober 1988, og lov om kontrol med omsætningen af spiritus og vin, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 14. oktober 1988.

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1992-12-21