Gelex

1992 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN OG MERVÆRDIAFGIFTSLOVEN (MOMSLOVEN) (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF EF'S INDRE MARKED M.V.)

GældendeVersion 1992-12-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00033@1992-12-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Det danske toldområde omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinien eller sådanne rette basislinier, som er eller bliver fastsat, og luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. EF's toldområde omfatter de områder, som er fastlagt i EF's bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

Stk. 3. Tredjelande omfatter de områder, som ikke er omfattet af EF's toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.«

2. I § 2 ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

3. I § 18, stk. 1, nr. 1 , ændres »fra steder uden for toldområdet« til: »fra tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

4. § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

5. I § 18, stk. 2, ændres »indlader« til: »laster«, og »toldområdet« ændres to steder til: »det danske toldområde«.

6. I § 19 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

7. § 20 ophæves.

8. § 21 affattes således:

»§ 21. Afgiftsfritagelse for varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde, fastsættes i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 2. Afgiftsfriheden bortfalder, såfremt varerne efter indførslen anvendes i strid med de for afgiftsfriheden gældende vilkår. I sådanne tilfælde skal varerne straks angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1 og 2.«

9. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Midlertidigt fritaget for told er endvidere erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt anvendes til transport i det danske toldområde.«

10. § 25 ophæves.

11. § 29 ophæves.

12. § 69 affattes således:

»§ 69. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EF's toldområde, og som indføres i det danske toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde. Myndighederne foretager den fornødne kontrol i forbindelse hermed. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører til privat forbrug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, der forsendes til privatpersoner i det danske toldområde fra privatpersoner et andet sted i EF's toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.«

13. I § 70, stk. 1, ændres »og på landingssteder« til: », på landingssteder, i tog og på offentlige veje«.

14. § 70, stk. 3, ophæves.

15. § 71 affattes således:

»§ 71. Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer uberigtigede varer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EF's toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske toldområde til et tredjeland anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Sådan anmeldelse kan også ske ved en dertil bemyndiget person. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i stk. 6 nævnte steder, hvor varer losses eller lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer, der er losset eller skal lastes, og de eventuelle transportmidler, der har medbragt eller skal medbringe varer.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

Stk. 9. Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgift for myndighederne foretages afspærringer, der ikke må passeres uden myndighedernes tilladelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 12. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.«

16. § 73 affattes således:

»§ 73. Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op for toldkontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i § 76, stk. 1-3, 5 og 7, fastsatte regler og til at give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3. Personer, som indrejser fra andre EF-lande eller fra tredjelande, og som har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder, skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte personer og personer om bord på skibe og i fly skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.«

17. § 74, stk. 1 , affattes således:

»De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i henhold til bestemmelserne i § 73.«

18. I § 74, stk. 3, 1. pkt., ændres »overordnede toldtjenestemand« til: »repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder«.

19. I § 75, stk. 2, ændres »§ 73, stk. 2, 3 og 7« til: »§ 73, stk. 1, 2 og 5«.

20. § 76 affattes således:

»§ 76. Varer, som ikke er i fri omsætning i EF, og som indføres i det danske toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1-3 nævnte varer i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om afgiftsberigtigelse af de i stk. 4 nævnte varer.

Stk. 7. Den, der angiver varer til toldbehandling i henhold til stk. 1-3, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for kontrollen med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 8. Overskrides en i medfør af stk. 5 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en frist til at indsende angivelsen. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan told og afgifter ansættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.«

21. I § 78, stk. 1, 2. pkt. , udgår »over for de statslige told- og skattemyndigheder«.

22. § 78, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde. Myndighederne er endvidere berettiget til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde myndighederne bistand ved foretagelsen af eftersynet.«

23. § 78, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder udleveres eller indsendes til disse.«

24. I § 79, stk. 4 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder, og »fratages« ændres til: »fjernes«.

25. § 80 affattes således:

»§ 80. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberigtigede varer og af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til fly- eller skibspassagerer, der udrejser af det danske toldområde.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Skatteministeren fastsætter endvidere de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe og om disse myndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte butikker.

Stk. 3. Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's regler bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer der kan tillades solgt til hver passager fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Overstiger salget de fastsatte mængder, skal der svares afgift af dette. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer der kan tillades solgt til hver passager i tredjelandstrafik fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.«

26. § 82 affattes således:

»§ 82. Varemodtagere, der er hjemmehørende i EF's toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i EF's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, før vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i EF's toldområde, og som fra det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på udførsel fra EF's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere bestemmelser.«

27. § 84 ophæves.

28. I § 85 ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

29. I § 86, stk. 1, ændres »varer, der indføres til privat brug« til: »varer, der indføres fra tredjelande til privat brug«.

30. I § 86, stk. 2, ændres »uden for toldområdet« til: »uden for EF's toldområde«.

31. I § 86, stk. 2, stk. 3 og stk. 4 , ændres »afgifter« til: »merværdiafgift«.

32. I § 86, stk. 3, ændres »varer, der indføres til en varemodtager« til: »varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager«.

33. I § 88, stk. 1 , ændres »forbrugsafgifter« 2 steder til: »merværdiafgift«.

34. I § 88, stk. 2, ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

35. I § 89, stk. 2 , ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

36. I § 91 ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

37. § 93, stk. 1, affattes således:

»For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

1. Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EF's toldområde.

2. Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.

3. Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde.

4. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.«

38. I § 96, stk. 1, ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

39. I § 97 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

40. I § 98, stk. 1, ændres »de statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver« til: »de opgaver, der i øvrigt er pålagt de statslige told- og skattemyndigheder«.

41. § 108, nr. 2, litra a, 1. og 2. pkt., affattes således:

» Varer, der skal opbevares midlertidigt i det danske toldområde, og som ikke ejes af personer, der er bosat i dette område. Varerne må ikke under opbevaringen sælges eller udbydes til salg til virksomheder i det danske toldområde.«

42. I § 108, nr. 2, litra c , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

43. I § 108, nr. 2, litra d, ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 4 steder, og »under toldkontrol i toldområdet efter sådan brug« ændres til: »under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol«.

44. I § 108 a, stk. 2 , ændres »fly i toldområdet« til: »fly i det danske toldområde« og »organisationer i toldområdet« til: »organisationer i dette toldområde«.

45. I § 109, stk. 1, ændres »i udlandet« til: »i tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

46. I § 109, stk. 3, 2. pkt., ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

47. I § 110 ændres »uden for toldområdet« til: »uden for det danske toldområde«.

48. I § 111, stk. 2 , ændres »som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale« til: »som tilkommer det personale fra de danske statslige told- og skattemyndigheder, der varetager de nævnte opgaver«.

49. I § 112, stk. 2, ændres »som gælder for danske toldtjenestemænd« til: »som gælder for ansatte ved de danske told- og skattemyndigheder«.

50. I § 117, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder.

51. I § 118, stk. 1 og 2 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

52. I § 118, stk. 2 , ændres »500 kr.« til: »1.500 kr.«

53. I § 121, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«, og »eller på Færøerne« udgår.

54. I § 123, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 70, stk. 3«, »§ 73, stk. 2-5 og 7« ændres til: »§ 73, stk. 1-5«, og »§ 76, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 76, stk. 3 og 7«.

55. I § 123, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte forskrifter.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

56. § 123, stk. 4, ophæves.

57 I § 124 a ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

58. I § 127, stk. 1 , ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

59. Overalt i loven ændres »De Europæiske Fællesskaber« til: »EF« og »De Europæiske Fællesskabers« til: »EF's«.

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes i overensstemmelse med EF's regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.«

2. § 29, stk. 1 , affattes således:

»Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern Fællesskabsforsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller oplægges i Københavns Frihavn, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Af varer, der henføres under en toldoplagsordning, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet, medmindre de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt tilladelse til afgiftsfri oplæggelse af varerne. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.«

3. I § 29, stk. 3, nr. 1, ændres »§§ 18, 19 og 25« til: »§§ 18 og 19«.

4. I § 38 udgår »samt Københavns Frihavn«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Det danske toldområde omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinien eller sådanne rette basislinier, som er eller bliver fastsat, samt luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. EFs toldområde omfatter de områder, som er fastlagt i EFs bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

Stk. 3. Tredjelande omfatter de områder, som ikke er omfattet af EFs toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.«.

2. I § 2 ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

3. I § 18, stk. 1, nr. 1 , ændres »fra steder uden for toldområdet« til: »fra tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

4. § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

5. I § 18, stk. 2, ændres »indlader« til: »laster«, og »toldområdet« ændres to steder til: »det danske toldområde«.

6. I § 19 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

7. § 20 ophæves.

8. § 21 affattes således:

»§ 21. Afgiftsfritagelse for varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde, fastsættes i overensstemmelse med EFs bestemmelser herom.

Stk. 2. Afgiftsfriheden bortfalder, såfremt varerne efter indførselen anvendes i strid med de for afgiftsfriheden gældende vilkår. I sådanne tilfælde skal varerne straks angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1 og 2.«.

9. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Midlertidigt fritaget for told er endvidere erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt anvendes til transport i det danske toldområde.«.

10. § 25 ophæves.

11. § 29 ophæves.

12. § 69 affattes således:

»§ 69. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EFs toldområde, og som indføres i det danske toldområde, samt fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.«.

13. § 70, stk. 3, ophæves.

14. § 71 affattes således:

»§ 71. Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer uberigtigede varer, i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EFs toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske toldområde til et tredjeland anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Sådan anmeldelse kan også ske ved en dertil bemyndiget person. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i stk. 6 nævnte steder, hvor varer losses eller lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer, der er losset eller skal lastes samt de eventuelle transportmidler, der har medbragt eller skal medbringe varer.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

Stk. 9. Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgift for myndighederne foretages afspærringer, der ikke må passeres uden myndighedernes tilladelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 12. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.«.

15. § 73 affattes således:

»§ 73. Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op for toldkontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i § 76, stk. 1-3, 5 og 7 fastsatte regler og til at give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3. Personer, som har været om bord på skibe eller i fly, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder, skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte personer samt personer om bord på skibe og i fly skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.«.

16. § 74, stk. 1 , affattes således:

»De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i henhold til bestemmelserne i § 73.«.

17. I § 74, stk. 3, 1. pkt., ændres »overordnede toldtjenestemand« til: »repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder«.

18. I § 75, stk. 2, ændres »§ 73, stk. 2, 3 og 7« til: »§ 73, stk. 1, 2 og 5«.

19. § 76 affattes således:

»§ 76. Varer, som ikke er i fri omsætning i EF, og som indføres i det danske toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EFs toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk, ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EFs toldområde. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1-3 nævnte varer i overensstemmelse med EFs bestemmelser herom.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om afgiftsberigtigelse af de i stk. 4 nævnte varer.

Stk. 7. Den, der angiver varer til toldbehandling i henhold til stk. 1-3, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for kontrollen med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 8. Overskrides en i medfør af stk. 5 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en frist til at indsende angivelsen. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan told og afgifter ansættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.«.

20. I § 78, stk. 1, 2. pkt. , udgår: »over for de statslige told- og skattemyndigheder«.

21. § 78, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde. Myndighederne er endvidere berettiget til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde myndighederne bistand ved foretagelsen af eftersynet.«.

22. § 78, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder udleveres eller indsendes til disse.«.

23. I § 79, stk. 4 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder, og »fratages« ændres til: »fjernes«.

24. § 80 affattes således:

»§ 80. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberigtigede varer samt af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til fly- eller skibspassagerer, der udrejser af det danske toldområde.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Skatteministeren fastsætter endvidere de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe og om disse myndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte butikker.

Stk. 3. Skatteministeren kan i overensstemmelse med EFs regler bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer, der kan tillades solgt til hver passager fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Overstiger salget de fastsatte mængder, skal der svares afgift af dette. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer, der kan tillades solgt til hver passager i tredjelandstrafik fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.«.

25. § 82 affattes således:

»§ 82. Varemodtagere, der er hjemmehørende i EFs toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i EFs toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, før vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i EFs toldområde, og som fra det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på udførsel fra EFs toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere bestemmelser.«.

26. § 84 ophæves.

27. I § 85 ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

28. I § 86, stk. 1, ændres »varer, der indføres til privat brug« til: »varer, der indføres fra tredjelande til privat brug«.

29. I § 86, stk. 2, ændres »uden for toldområdet« til: »uden for EFs toldområde«.

30. I § 86, stk. 2, stk. 3 og stk. 4 , ændres »afgifter« til: »merværdiafgift«.

31. I § 86, stk. 3, ændres »varer, der indføres til en varemodtager« til: »varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager«.

32. I § 88, stk. 1 , ændres »forbrugsafgifter« 2 steder til: »merværdiafgift«.

33. I § 88, stk. 2, ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

34. I § 89 stk. 2 , ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

35. I § 91 ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

36. § 93, stk. 1, affattes således:

»For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

1. Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EFs toldområde.

2. Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.

3. Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde.

4. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.«.

37. I § 96, stk. 1, ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

38. I § 97 ændres »toldområdet« til: » det danske toldområde«.

39. I § 98, stk. 1, ændres »de statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver« til: »de opgaver, der i øvrigt er pålagt de statslige told- og skattemyndigheder«.

40. § 108, nr. 2, litra a, 1. og 2. pkt., affattes således:

»a. Varer, der skal opbevares midlertidigt i det danske toldområde, og som ikke ejes af personer, der er bosat i dette område. Varerne må ikke under opbevaringen sælges eller udbydes til salg til virksomheder i det danske toldområde.«.

41. I § 108, nr. 2, litra c , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

42. I § 108, nr. 2, litra d, ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 4 steder, og »under toldkontrol i toldområdet efter sådan brug« ændres til: »under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol«.

43. I § 108 a, stk. 2 , ændres »fly i toldområdet« til: »fly i det danske toldområde«, og »organisationer i toldområdet« til: »organisationer i dette toldområde«.

44. I § 109, stk. 1, ændres »i udlandet« til: »i tredjelande« og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

45. I § 109, stk. 3, 2. pkt., ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

46. I § 110 ændres »uden for toldområdet« til: »uden for det danske toldområde«.

47. I § 111, stk. 2 , ændres »som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale« til: »som tilkommer det personale fra de danske statslige told- og skattemyndigheder, der varetager de nævnte opgaver«.

48. I § 112, stk. 2, ændres »som gælder for danske toldtjenestemænd« til: »som gælder for ansatte ved de danske told- og skattemyndigheder«.

49. I § 117, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder.

50. I § 118, stk. 1 og 2 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

51. I § 118, stk. 2 , ændres »500 kr.« til: »1.500 kr.«.

52. I § 121, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« og »eller på Færøerne« udgår.

53. I § 123, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 70, stk. 3«, »§ 73, stk. 2-5 og 7« ændres til: »§ 73, stk. 1-5« og »§ 76, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 76, stk. 3 og 7«.

54. I § 123, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte forskrifter.«.

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

55. § 123, stk. 4, ophæves.

56 I § 124 a ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

57. I § 127, stk. 1 , ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

58. Overalt i loven ændres »De Europæiske Fællesskaber« til: »EF« og »De Europæiske Fællesskabers« til: »EFs«.

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16. september 1992 foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3 indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes i overensstemmelse med EFs regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.«.

2. § 29, stk. 1 , affattes således:

»Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern fællesskabsforsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførselen, eller oplægges i Københavns Frihavn, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Af varer, der henføres under en toldoplagsordning, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet, medmindre de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt tilladelse til afgiftsfri oplæggelse af varerne. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.«.

3. I § 29, stk. 3, nr. 1, ændres »§§ 18, 19 og 25« til: »§§ 18 og 19«.

4. I § 38 udgår »samt Københavns Frihavn«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Toldloven.

1.1. Indledning.

EF-traktatens artikel 8 A fastsætter, at »det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med denne traktat«.

Lovforslaget skal bringe toldlovens bestemmelser om toldkontrol og toldprocedurer i overensstemmelse med kravet i artikel 8 A om fri bevægelighed for varer mellem EFs medlemslande i det indre marked.

Efter 1. januar 1993 skal virksomhederne i EF kunne handle med hinanden på tværs af grænserne uden formaliteter og andre forhindringer.

Toldprocedurer og toldkontrol i den interne EF-handel bliver afskaffet. Erhvervslivets samhandel med de andre EF-lande bliver lettere. Dette vil ikke alene være til fordel for erhvervslivet, men også for forbrugerne, som opnår billigere varer.

Danmark kan efter den 1. januar 1993 opretholde mængdemæssige begrænsninger for rejsendes indførsel af spiritus, tobak og mineralolie fra andre EF-lande. Dette følger af cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed). Danmark kan også foretage den kontrol, der er nødvendig for at håndhæve de fastsatte begrænsninger for indførselen af spiritus, tobak og mineralolie.

Tilrettelæggelsen af kontrollen er fortsat under overvejelse og derfor er disse bestemmelser ikke medtaget i lovforslaget. Så snart overvejelserne er tilendebragt, vil et ændringsforslag blive fremsat.

1.2. Den erhvervsmæssige handel.

I dag er der ikke told på varer fra andre EF-lande. Alligevel er varer, der bliver indført til Danmark fra andre EF-lande, undergivet en række toldprocedurer og toldkontrol ved grænsepassagen mellem de forskellige EF-lande.

I det indre marked skal virksomhederne i EF kunne handle med hinanden uden toldformaliteter og toldkontrol ved grænsen. Derfor skal de gældende toldprocedurer som godsregistrering, fortoldning, forsendelse og udførselsformaliteter afskaffes i vareførselen mellem EF-landene.

Fra den 1. januar 1993 kan virksomhederne indføre varer fra et andet EF-land, uden at varerne er ledsaget af tolddokumenter. Fremover er der kun grænseformaliteter i forbindelse med varehandel med tredjelande, det vil sige lande, der ikke er medlemmer af EF. Antallet af fortoldningsangivelser ventes derfor at blive halveret. Der vil formentlig blive tale om 1,5 mill. færre toldangivelser.

Den erhvervsmæssige handel i EF vil fra den 1. januar 1993 være reguleret af merværdiafgiftslovgivningen, som blev ændret med henblik på det indre marked ved lov nr. 363 af 14. maj 1992 om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven). Lovgivningen om punktafgifter vil også blive ændret som følge af EFs indre marked.

De gældende toldprocedurer for samhandelen med tredjelande vil blive opretholdt uændret efter 1. januar 1993. Toldprocedurer for varer fra tredjelande omfatter også indførsel til Danmark af varer fra andre EF-lande, hvis varerne ikke er i fri omsætning i EF, d.vs. at der ikke er betalt told af varerne.

1.3. Rejsendes indførsel af varer til privat forbrug.

Fra den 1. januar 1993 bliver begrænsningerne for rejsendes indførsel af varer ophævet ved rejser mellem EF-landene. Rejsende kan derfor som udgangspunkt medføre varer fra andre EF-lande uden beløbsmæssige eller mængdemæssige begrænsninger. Varerne skal dog være til privat forbrug, og de må ikke være købt afgiftsfrit, f.eks. i en tax-free shop.

Samtidig bortfalder toldkontrollen den 1. januar 1993 med rejsende, der indrejser fra et andet EF-land. Dette er også en følge af det indre marked.

For så vidt angår kontrol med de rejsendes indførsel af spiritus, tobak og mineralolie til privat forbrug ved indrejse fra andre EF-lande, henvises til afsnit 1.1. Indledning.

Lovforslaget giver fortsat de rejsende mulighed for at medføre større mængder spiritus og tobak end de tilladte afgiftsfri mængder. Rejsende skal uopfordret angive sådanne varer over for de statslige told- og skattemyndigheder, jf. lovforslagets nr. 19.

Når det drejer sig om rejsendes indførsel af mineralolie, fremgår det af cirkulationsdirektivets artikel 9, stk. 3, at medlemslandene kan fastsætte, at punktafgiften skal betales i det EF-land, hvor mineralolien bliver brugt. Det er dog en forudsætning, at den rejsende transporterer mineralolien ved hjælp af atypiske transportformer. Herved forstås, at brændstoffet bliver transporteret på anden måde end i et køretøjs brændstoftank eller i en egnet reservedunk.

På den baggrund foreslås det at mineralolie, som rejsende indfører, fortsat skal være punktafgiftspligtig i Danmark, såfremt mineralolien bliver transporteret af rejsende på en anden måde end i et køretøjs brændstoftank eller i en egnet reservedunk. Der er foreslået samme regler for angivelse af rejsendes indførsel af mineralolie, som gælder for rejsendes indførsel af spiritus og tobak i større mængder end tilladt, jf. lovforslagets nr. 19. Ved en egnet reservedunk forstås en normal reservedunk til en personbil.

1.4. Andre ændringer.

Ophævelse af § 25 vedrørende midlertidig indførsel af transportmidler.

EF har ved Rådets forordning nr. 1855/89 af 14. juni 1989 og Kommissionens forordning nr. 2249/91 af 25. juli 1991 gennemført regler om toldfrihed ved midlertidig indførsel af transportmidler. Reglerne fastslår, hvornår transportmidler kan indføres midlertidigt, uden at der skal betales told. Forordningerne finder anvendelse fra den 1. januar 1993. Rådets forordning er vedlagt som bilag 2.

Reglerne om toldfrihed ved midlertidig indførsel af transportmidler har hidtil været fastsat i toldlovens § 25. Det foreslås derfor, at denne bestemmelse bliver ophævet.

Herefter bliver reglerne om midlertidig toldfrihed fastsat i lovens § 24, der bestemmer, at midlertidig toldfrihed indrømmes efter EFs bestemmelser herom.

Den foreslåede ophævelse af toldlovens § 25 medfører en konsekvensændring i momslovens § 29, stk. 3, nr. 1, jf. nedenfor under afsnit 2. Momsloven.

Der er indgået en nordisk aftale om cabotage på godskørselsområdet. Aftalen medfører, at erhvervskøretøjer fra Finland, Norge og Sverige midlertidigt kan indføres told- og afgiftsfrit, uanset om køretøjerne også anvendes midlertidigt til transport mellem steder i det danske toldområde. Forslagets nr. 9 er indsat for at gennemføre denne aftale i dansk ret.

Redaktionelle og tekniske justeringer.

Lovforslaget indeholder desuden en række redaktionelle og tekniske ændringer.

2. Momsloven.

Toldlovens § 80 fastsætter nu udtrykkeligt, at reglerne om bevilling af told- og afgiftsfritagelse for uberigtigede varer m.v. til butikker i toldlufthavne også gælder for butikker i fly og på skibe. Det foreslås i sammenhæng hermed, at momslovens § 12 ændres. Ved ændringen får skatteministeren bemyndigelse til i overensstemmelse med EFs regler at fastsætte, at butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe kan sælge varer uden moms.

Forslaget til ændring af momslovens § 29, stk. 1, indeholder en præcisering af, at afgiftsfri oplæggelse af varer på toldoplag også efter 1. januar 1993 kræver forudgående tilladelse fra de statslige told- og skattemyndigheder.

Toldlovens § 25 om toldfrihed ved midlertidig indførsel af transportmidler foreslås ophævet, jf. de almindelige bemærkninger under afsnit 1.4. Momslovens § 29, stk. 3, nr. 1, der henviser til toldlovens § 25, foreslås derfor ændret. Momsfritagelse ved midlertidig indførsel af transportmidler indrømmes herefter fortsat i samme omfang som efter den gældende toldlov i medfør af momslovens § 29, stk. 1.

3. Administrative konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget vil medføre engangsudgifter for de statslige told- og skattemyndigheder på ca. 1,5 mill. kr. Udgifterne vil blive afholdt inden for Skatteministeriets budget.

Som nævnt rummer lovforslaget ændringer, som er nødvendige på grund af EFs indre marked. Gennemførelsen af det indre marked vil indebære et væsentligt mindre personaleforbrug for de statslige told- og skattemyndigheder. Det samlede mindre personaleforbrug kan - med de kendte forudsætninger - gøres op til 340 årsværk. Heri er der taget hensyn til såvel bortfald af opgaver som tilgang af nye opgaver.

Den integrerede løsning af told- og afgiftsopgaverne i forbindelse med indførsel og udførsel gør det imidlertid ikke muligt at specificere virkningen for personaleforbruget for hver enkelt opgave, der ændres eller bortfalder.

Efter den personalepolitiske aftale fra 1990 sker der en samlet reduktion af personalestyrken i Skatteministeriet med 1450 årsværk inden udgangen af 1993. Det mindre personaleforbrug på 340 årsværk vil udgøre en del af den samlede reduktion på 1450 årsværk.

4. Provenumæssige konsekvenser.

For den erhvervsmæssige EF-handel er der ved lov nr. 363 af 14. maj 1992 om ændring af merværdiafgiftsloven (Ændringer som følge af EFs indre marked) sket de nødvendige ændringer i momsreglerne m.v. med henblik på den nu foreslåede afskaffelse af toldformaliteterne i den interne EF-handel. De foreslåede ændringer af toldloven for den erhvervsmæssige EF-handel giver derfor ikke anledning til provenumæssige virkninger ud over dem, der blev redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget om ændring af merværdiafgiftsloven (L 252 1991/92).

Fra 1. januar 1993 vil der alene gælde særlige begrænsninger for rejsendes indførsel af spiritus, tobak og mineralolie. De hidtidige mængdemæssige begrænsninger for rejsendes indførsel af bl.a. vin og øl falder således bort den 1. januar 1993. For at hindre en øget grænsehandel med disse varer har Folketinget i juni 1992 vedtaget betydelige nedsættelser af afgifterne på vin og øl.

Der er i bemærkningerne til forslaget om nedsættelse af afgifterne på vin og øl (L 247 1991/92) gjort rede for provenuvirkningerne af ophævelse af rejsegodsbegrænsningerne. Det skønnes, at afgiftsnedsættelserne er tilstrækkelige til at hindre en stigning i grænsehandelen, når rejsegodsbestemmelserne ophæves. Grænsehandelen vil snarere falde. Provenuvirkningerne afhænger dog af, hvorledes den fremtidige kontrol af rejsendes indførsel af spiritus, tobak og mineralolie fra andre EF-lande tilrettelægges, jf. afsnit 1.1.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1.

Ved overgangen til EFs indre marked den 1. januar 1993 bortfalder toldprocedurer og toldkontrol i den interne EF-handel.

Flere af lovens bestemmelser vil fra den 1. januar 1993 alene regulere varetrafikken mellem Danmark (eller EFs toldområde) og lande, der ikke er medlemmer af EF, det vil sige tredjelande.

Den foreslåede bestemmelse definerer det danske toldområde, EFs toldområde og tredjelande. EFs toldområde er fastlagt i Rådets forordning nr. 2151/84 af 23. juli 1984 om Fællesskabets toldområde med senere ændringer.

Ad nr. 2 og 3.

Ændringerne følger af, at bestemmelserne ved overgangen til EFs indre marked alene skal gælde ved samhandel mellem Danmark og tredjelande.

Til nr. 3 bemærkes, at afgiftsfri proviantering med varer til forbrug og salg om bord på skibe og fly kan finde sted som hidtil i trafikken mellem steder i det danske toldområde og steder i EFs toldområde. Bestemmelserne om afgiftsfri proviantering findes i toldlovens § 80 og i lov om merværdiafgift (momsloven) som senest ændret ved lov nr. 363 af 14. maj 1992 § 12, stk. 3 og 4, og § 29 d.

Ad nr. 4.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, vil ved overgangen til EFs indre marked blive overflødige og foreslås derfor ophævet.

Ad nr. 5.

Den første ændring er redaktionel.

Den anden ændring er en konsekvens af, at bestemmelsen ved overgangen til EFs indre marked alene skal gælde ved samhandel mellem Danmark og tredjelande, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Ad nr. 6.

Ændringen følger af, at bestemmelsen ved overgangen til EFs indre marked alene skal gælde ved samhandel mellem Danmark og tredjelande, jf. bemærkningerne til nr. 2. og 3.

Ad nr. 7.

Ophævelsen af § 20 er en konsekvens af det indre marked og af, at grønlandske varer ved indførsel til Danmark indrømmes toldfrihed i det omfang, som det er fastsat i bestemmelserne i EFs toldpræferencearrangement med oversøiske lande og territorier (OLT-landene), hvorunder Grønland henhører (Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991). Tilsvarende indrømmes færøske varer ved indførsel til Danmark toldfrihed som fastsat i bestemmelserne i EFs handelsaftale med Færøerne (Rådets afgørelse 91/668/EØF af 2. december 1991).

Ad nr. 8.

Den gældende lovs § 21, stk. 2, bemyndiger skatteministeren til at fastsætte omfanget af afgiftsfriheden for rejsegods, som rejsende indfører til privat brug. Bemyndigelsen er blevet anvendt til gennemførelse af rejsegodsdirektivet (Rådets direktiv nr. 69/169/EØF af 28. maj 1969 om harmonisering af lovgivning om fritagelse for omsætningsafgifter og punktafgifter ved indførsel i den internationale rejsetrafik - med senere ændringer).

På baggrund heraf foreslås det, at bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med sin faktiske anvendelse. Efter forslagets § 21, stk. 1, skal afgiftsfritagelse fastsættes i overensstemmelse med EFs bestemmelser på området.

Ved § 21, stk. 2, foreslås det, at afgiftsfrihed for rejsegods bortfalder, såfremt indførte varer bliver anvendt i strid med de vilkår, der er en forudsætning for afgiftsfrihed. En tilsvarende bestemmelse har hidtil været fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om told- og afgiftsfrihed for rejsegods m.v. Den væsentligste betingelse for afgiftsfriheden er, at varerne bliver anvendt til privat brug.

Ad nr. 9.

Den foreslåede § 24 a indrømmer erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, told- og afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel. Dette gælder, selvom køretøjerne også anvendes midlertidigt til transport mellem steder i det danske toldområde. Bestemmelsen følger af en nordisk aftale om cabotage på godstransportområdet.

Ad nr. 10.

Rådets forordning nr. 1855/89 om ordningen for midlertidig indførsel af transportmidler trådte i kraft den 3. juli 1989, men skal sammen med gennemførelsesbestemmelserne til forordningen, jf. Kommissionens forordning nr. 2249/91, først anvendes fra den 1. januar 1993.

Forordningen er direkte anvendelig i Danmark. Toldlovens § 25 om midlertidig indførsel foreslås derfor ophævet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 1.4. under de almindelige bemærkninger.

Ad nr. 11.

Regler om sikkerhedsstillelse ved midlertidig toldfrihed findes i EFs bestemmelser om midlertidig toldfrihed og er således omfattet af toldlovens § 24. Bestemmelsen er overflødig og foreslås derfor ophævet.

Ad nr. 12.

Forslagets § 69, stk. 1 og 2, svarer til den gældende § 69, stk. 1. Fra den 1. januar 1993 skal bestemmelserne alene omfatte indførsel af varer, der ikke er i fri omsætning i EFs toldområde. Afgifterne i stk. 2 om udførsel omfatter moms og punktafgifter samt eksportrestitutioner. Endvidere er eksportafgifter inden for EFs landbrugsordninger omfattet af bestemmelsen. Sådanne afgifter finder for tiden ikke anvendelse.

Ad nr. 13.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 70, stk. 3, vil ved overgangen til EF's indre marked blive overflødig og foreslås derfor ophævet.

Ad nr. 14.

I § 71, stk. 1, er »i toldområdet« foreslået ændret til »i det danske toldområde«. Desuden er »mellem toldområdet og udlandet« ændret til »mellem det danske toldområde og tredjelande«. Bestemmelsen skal ved overgangen til EFs indre marked alene gælde ved samhandel mellem Danmark og tredjelande, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Stk. 2 er uændret i forhold til det hidtil gældende stk. 2.

Ændringen af stk. 3 er en konsekvens af, at bestemmelsen ved overgangen til EFs indre marked skal gælde for fly i tredjelandstrafik, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3, samt fly i trafik mellem steder i EFs toldområde, hvis de medfører uberigtigede varer.

Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe foreslås også omfattet af bestemmelsen i stk. 4. Ændringen er en justering af bestemmelsen til gældende praksis, idet det ofte vil være flyselskaber, rederier m.v., der er i besiddelse af de omhandlede oplysninger og som videregiver dem til myndighederne.

Stk. 5 foreslås ændret, således at bestemmelsen ved overgangen til EFs indre marked alene skal gælde ved samhandelen mellem Danmark og tredjelande, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 3. Endvidere er det tilføjet, at anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder også kan ske ved en dertil bemyndiget person. Dette er en justering til gældende praksis.

Ændringerne i stk. 6 er redaktionelle.

Der er foreslået indsat et nyt stk. 7, hvorefter de statslige told- og skattemyndigheder kan stille særlige krav til anlæg og indretning af steder, hvor toldkontrol skal finde sted. Dette skyldes øgede krav til den fysiske kontrol af varer og transportmidler, som de statslige told- og skattemyndigheder skal varetage ved de ydre grænser efter den 1. januar 1993.

I stk. 8, 9 og 10, som er de gældende stk. 7, 8 og 9, er »toldområdet« ændret til »det danske toldområde«. Dette er en konsekvens af ændringerne under nr. 1. De øvrige ændringer er redaktionelle.

I stk. 11, som er det gældende stk. 10, er det foreslået, at der i stedet for »om flys og skibes ankomst og afgang« indsættes »om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang«. Baggrunden for forslaget er en aftale mellem Skatteministeriet og Trafikministeriet. I henhold til denne aftale skal havne- og lufthavnsmyndighederne fremover, ud over oplysninger om selve afgangs- og ankomsttidspunkter for skibe og fly, give de statslige told- og skattemyndigheder øvrige oplysninger, som de er i besiddelse af i forbindelse med afgange og ankomster, f. eks. oplysninger om antallet af passagerer.

Oplysningerne forventes at give en bedre mulighed for på forhånd at planlægge kontrollen.

Det hidtil gældende stk. 11 bliver stk. 12.

Ad nr. 15.

Overgangen til EFs indre marked indebærer, at rejsende mellem det danske toldområde og et andet sted i EFs toldområde kan rejse ind og ud uden toldkontrol. For rejsende mellem tredjelande og det danske toldområde opretholdes den nuværende toldkontrol og toldbehandling.

De foreslåede stk. 1 og 2 gengiver gældende bestemmelserne i § 73, stk. 3 og 7.

Bestemmelsen i det hidtidige stk. 1 er udgået som overflødig. Det fremgår af de øvrige bestemmelser i § 73, hvilke personer der er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til det gældende stk. 4.

Det foreslåede stk. 4 svarer i princippet til det gældende stk. 5. Bestemmelsen fastsætter, at personer, der skal standse op for toldkontrol også skal oplyse navn og adresse, hvis de anmodes om det. Det foreslås tilføjet, at myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Det gældende stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 5, fastsætter, at personer, der skal standse op for told- og skattemyndighederne, også skal vise rum og gemmer i bagagen m.v.

Det gældende stk. 7, 1. pkt., bliver stk. 6. Bestemmelsen giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for at forfølge og standse personer.

Ad nr. 16.

Ændringen er en konsekvens af ændringerne under nr. 15.

Ad nr. 17.

Ændringen følger af, at den øverste overordnede også kan være f.eks. en overenskomstansat.

Ad nr. 18.

Ændringen følger af de foreslåede ændringer under nr. 15.

Ad nr. 19.

Ved overgangen til EFs indre marked ophører pligten til at angive varer, der er i fri omsætning indenfor EFs toldområde, hvis varerne bliver indført til det danske toldområde. Pligten til at angive varer ophører endvidere for varer, som bliver udført fra det danske toldområde med henblik på at forblive i EFs toldområde.

Det foreslåede stk. 1-3 fastsætter, at der fortsat er pligt til at angive varer, der indføres fra eller udføres til tredjelande.

Det foreslåede stk. 4 indeholder en bestemmelse om, at de mængder spiritus og tobak, der medføres ud over de tilladte, skal angives. Dermed gives der - mod betaling af afgifter - fortsat rejsende adgang til lovligt at medtage spiritus og tobak udover de fastsatte mængdemæssige begrænsninger.

Bestemmelsen indeholder desuden en regel om tilsvarende angivelse af mineralolie, som ved indførselen er punktafgiftspligtig i Danmark.

Det foreslåede stk. 5 bemyndiger skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om toldkontrol og toldbehandling af varer i overensstemmelse med EFs bestemmelser herom. Bestemmelsen svarer i princippet til det hidtil gældende stk. 3.

Det vil herudover være nødvendigt at fastsætte særlige regler for afgiftsberigtigelse af spiritus, tobak og mineralolie, som rejsende medfører i mængder ud over de tilladte. Ministeren er efter stk. 6 bemyndiget til at fastsætte disse regler.

Det gældende § 76, stk. 4, foreslås ophævet, idet EFs fælles brugstarif nu finder anvendelse.

Ad nr. 20.

Ændringen er redaktionel.

Ad nr. 21.

§ 78, stk. 2, foreslås ændret som følge af EFs indre marked. Bestemmelsen skal alene vedrøre forhold i forbindelse med indførsel og udførsel af varer, der skal toldbehandles. De øvrige ændringer er redaktionelle.

Ad nr. 22.

Ændringen er redaktionel.

Ad nr. 23.

Ændringerne er konsekvenser af ændringerne under nr. 1.

Der er desuden foretaget en redaktionel ændring i stk. 4.

Ad nr. 24.

Det fremgår nu udtrykkeligt af den foreslåede § 80, at de regler på området, der gælder for butikker i toldlufthavne, også gælder for butikker i fly og på skibe.

Som en konsekvens af ændringerne under nr. 1 ændres i stk. 1 »toldområdet« til »det danske område«.

I stk. 3 er det foreslået præciseret, at overstiger salget de fastsatte begrænsninger, skal der svares afgifter af dette salg. Denne bestemmelse gælder alene for salg til passagerer i EF-trafikken, cf. stk. 4.

Endelig foreslås det, at ordene »eller med bopæl i visse lande« udgår, idet der ikke er fastsat sådanne bestemmelser.

Ad nr. 25.

Ændringerne er konsekvenser af ændringerne foreslået under nr. 12 og 15.

Det bemærkes, at »hjemmehørende i det danske område« er ændret til »hjemmehørende i EFs toldområde«, idet der, sålænge told og afgifter af varerne opkræves i Danmark, skal gælde samme registreringsregler for virksomheder hjemmehørende i andre EF-lande som for danske virksomheder.

Ad nr. 26, 27 og 28.

Afregningsbestemmelserne i den gældende toldlov finder anvendelse på told, merværdiafgift og punktafgifter ved såvel erhvervsmæssig indførsel som indførsel af varer til privat forbrug. For punktafgifternes vedkommende dog kun i det omfang afgiften efter den pågældende lovgivning skal svares i forbindelse med indførselen.

Fra den 1. januar 1993 ophæves importmomsen ved indførsel af varer fra EF. For så vidt angår punktafgiftspligtige varer samles afregningsreglerne for erhvervsmæssig indførsel fra såvel EF som tredjelande samt privates indførsel af varer fra EF i punktafgiftslovgivningen.

Bestemmelserne i toldloven regulerer herefter kun afregning af told og merværdiafgift ved erhvervsmæssig indførsel fra tredjelande samt told, merværdiafgift og punktafgifter ved indførsel fra tredjelande af varer til privat brug.

Ad nr. 29.

Ændringen er en konsekvens af ændringerne under nr. 25.

Ad nr. 30, 31, 32, 33 og 34.

Der henvises til bemærkningerne under nr. 26, 27 og 28.

Ad nr. 35.

Ændringen følger af ændringerne under nr. 19.

Ad nr. 36.

Ændringerne er konsekvenser af ændringerne under nr. 1.

Desuden er der foretaget redaktionelle ændringer.

Ad nr. 37 og 38.

Ændringerne følger af ændringerne under nr. 1.

Ad nr. 39.

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 40. 41, 42, 43, 44, 45 og 46.

Ændringerne er konsekvenser af ændringerne under nr. 1.

Desuden er der foretaget en redaktionel ændring i § 108, nr. 2, litra d.

Ad nr. 47.

Ændringen er redaktionel.

Ad nr. 48.

Der henvises til bemærkningerne under nr. 17.

Ad nr. 49 og 50.

Ændringerne er konsekvenser af de foreslåede ændringer under nr. 1.

Ad nr. 51.

Såfremt et fartøj træffes inden for det danske toldområde med højt beskattede varer om bord til et told- og afgiftsbeløb på mindst 500 kr., anses der at foreligge forsøg på indsmugling, jf. § 118, stk. 2. På baggrund af den almindelige udvikling på afgiftsområdet samt den gældende praksis foreslås mindstebeløbet hævet fra 500 kr. til 1.500 kr.

Ad nr. 52.

Ændringerne følger af de foreslåede ændringer under nr. 1 og nr. 7.

Ad nr. 53.

Ændringerne er konsekvenser af ændringerne foreslået under nr. 13, 15 og 19.

Ad nr. 54.

Efter gældende lovgivning er det ikke muligt at pålægge et selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af bestemmelser fastsat i forskrifter udstedt i medfør af toldloven.

Den foreslåede ændring vil åbne mulighed for dette.

Ad nr. 55.

Bestemmelsen er utidssvarende. Der gives ikke længere provianteringstilladelser til personer, der deltager i fiskeri i Flensborg inderfjord.

Ad nr. 56.

Ændringen følger af ændringerne under nr. 19.

Ad nr. 57.

Ændringen er en konsekvens af ændringerne under nr. 1.

Ad nr. 58.

Ændringen indebærer, at den almindeligt brugte og anerkendte betegnelse »EF« anvendes i loven i stedet for »De Europæiske Fællesskaber«.

Til § 2

Ad nr. 1.

Forslaget indsætter en bemyndigelse til skatteministeren til i overensstemmelse med EF's regler at fastsætte bestemmelser om momsfrit salg af varer fra butikker i toldlufthavne eller i fly og på skibe. EF's regler findes i direktivet om momsovergangsordningen (jf. Rådets direktiv 91/680/EØF om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF). Direktivet indeholder en række mængde- og værdimæssige begrænsninger for det afgiftsfrie salg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af toldlovens § 80, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Ad nr. 2.

Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af den gældende bestemmelse. Det fremgår nu udtrykkeligt af bestemmelsen, at der som hidtil alene kan ske afgiftsfri oplæggelse af varer på toldoplag, når de statslige told- og skattemyndigheder har givet tilladelse hertil.

Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn skal der først svares afgift, når varerne fraføres Frihavnen. Dette svarer til gældende praksis. Det må derfor anses for mest hensigtsmæssigt at medtage Københavns Frihavn under bestemmelsen i § 29, stk. 1.

Ad nr. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under 2. Momsloven, 3. afsnit.

Forslaget er en konsekvens af, at toldlovens § 25 foreslås ophævet.

Ad nr. 4.

Ændringen er en konsekvens af ændringen under nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Det danske toldområde omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinien eller sådanne rette basislinier, som er eller bliver fastsat, samt luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. EFs toldområde omfatter de områder, som er fastlagt i EFs bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

Stk. 3. Tredjelande omfatter de områder, som ikke er omfattet af EFs toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.«.

§ 1. Toldområdet omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinjen eller fra sådanne rette basislinjer, som er eller bliver fastsat, samt luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. Toldområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

2. I § 2 ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

§ 2. Af varer, som indføres i toldområdet, og som efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser ikke er i fri omsætning i Fællesskabernes medlemslande, svares told efter De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, medmindre andet er fastsat i loven eller i bestemmelser vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller i øvrigt følger af Danmarks forpligtelser som medlem af Fællesskaberne.

3. I § 18, stk. 1, nr. 1 , ændres »fra steder uden for toldområdet« til: »fra tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

1. Proviant og andre fornødenheder, der medbringes af skibe og fly ved ankomst fra steder uden for toldområdet, og som er bestemt til forbrug om bord under skibets eller flyets rejse til og fra toldområdet og under dets ophold her, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder finder passende under hensyn til skibets eller flyets art, antallet af besætningsmedlemmer og passagerer og opholdets varighed.

4. § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

3. Proviant med undtagelse af drikkespiritus og tobaksvarer, som medføres i restaurationsvogne og lignende, der indkommer med tog fra steder uden for toldområdet, i et omfang de statslige told- og skattemyndigheder finder passende til passagerernes bespisning under togets kørsel i toldområdet.

4. Fornødenheder med undtagelse af proviant, som medbringes af andre transportmidler end skibe og fly, der indkommer i trafik, for så vidt fornødenhederne med hensyn til mængde og beskaffenhed af de statslige told- og skattemyndigheder findes passende.

5. I § 18, stk. 2, ændres »indlader« til: »laster«, og »toldområdet« ændres 2 steder til: »det danske toldområde«.

Stk. 2. Toldfriheden efter stk. 1, nr. 1, ophører, såfremt skibet eller flyet, efter at have udlosset den ved ankomsten medbragte ladning eller landsat de medførte passagerer, indlader varer eller tager passagerer om bord udelukkende til steder i toldområdet eller - bortset fra kortvarige værftsophold og lignende - forbliver i toldområdet.

6. I § 19 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

§ 19. Fritaget for told er endvidere varer, der som returvarer genindføres i toldområdet, når toldfritagelsen følger af De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

7. § 20 ophæves.

§ 20. Fritaget for told er endvidere varer, der har oprindelse på Færøerne og i Grønland.

8. § 21 affattes således:

»§ 21. Afgiftsfritagelse for varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde, fastsættes i overensstemmelse med EFs bestemmelser herom.

Stk. 2. Afgiftsfriheden bortfalder, såfremt varerne efter indførselen anvendes i strid med de for afgiftsfriheden gældende vilkår. I sådanne tilfælde skal varerne straks angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1 og 2.«.

§ 21. Rejseudstyr, rejseproviant og andre varer, som rejsende medfører ved indrejse i toldområdet, er fritaget for afgifter på betingelse af, at indførselen ikke er af erhvervsmæssig karakter.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter omfanget af afgiftsfriheden efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgiftsfri indførsel af visse varer ikke skal kunne finde sted eller skal være begrænset til nærmere fastsatte mængder, samt fastsætte særlige begrænsninger for afgiftsfriheden for personale på trafikmidler, der er indsat i trafik mellem toldområdet og steder uden for dette. Omfanget af afgiftsfriheden kan bl.a. gøres afhængig af de rejsendes bopæl og alder, trafikmidlets art, den benyttede rejserute og de indførte varers indkøbssted. Omfanget af afgiftsfriheden kan desuden gøres afhængigt af varigheden af de rejsendes ophold i og uden for toldområdet.

9. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Midlertidigt fritaget for told er endvidere erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt anvendes til transport i det danske toldområde.«.

10. § 25 ophæves.

§ 25. Midlertidig fritaget for told er endvidere:

1. Rullende jernbanemateriel, der indføres til midlertidig brug i toldområdet.

2. Erhvervskøretøjer og luftfartøjer, der er hjemmehørende uden for toldområdet, og som benyttes af uden for toldområdet hjemmehørende virksomheder til erhvervsmæssig transport af personer eller varer til steder i toldområdet, eller som agtes benyttet til sådan transport fra steder i toldområdet til steder uden for toldområdet, eller som er i transit, under forudsætning af, at de pågældende køretøjer og luftfartøjer ikke anvendes til indenlandsk transport.

3. Personmotorkøretøjer, campingvogne, luftfartøjer og lystfartøjer, som midlertidigt indføres af personer, som ikke er bosiddende i toldområdet, under forudsætning af, at de pågældende befordringsmidler m.v. ikke ejes eller benyttes af personer, der er bosiddende i toldområdet, og ikke anvendes til transport mod betaling mellem steder i toldområdet.

4. Lastpaller og sættevogne samt tilbehør og udstyr til sættevogne.

5. Reservedele og lignende, der er bestemt til reparation af de under nr. 1-4 nævnte befordringsmidler m.v., og som efter afsluttet reparation skal genudføres med det reparerede.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan erhvervskøretøjer hjemmehørende i De Europæiske Fællesskaber anvendes til indenlandsk transport.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler vedrørende omfanget af og vilkårene for toldfriheden efter stk. 1, nr. 3, og kan herunder bestemme, at det i særlige tilfælde kan tillades personer, der bosiddende i toldområdet, at føre de motorkøretøjer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Midlertidig toldfrihed efter stk. 1 bortfalder, hvor intet andet er fastsat, hvis genudførselen ikke har fundet sted senest 1 år efter indførselen. De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde forlænge denne frist.

Stk. 5. Transportmidler m.v., som nævnt i stk. 1, nr. 4 fritages for told, såfremt indføreren senest 1 år efter indførselen udfører transportmidler m.v., der svarer til de indførte. De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde forlænge den frist.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde frafalde kravet om genudførsel, mod at varerne tilintetgøres under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol på varemodtagerens bekostning.

11. § 29 ophæves.

§ 29. Midlertidig toldfrihed kan under hensyn til varernes mængde, værdi og beskaffenhed af de statslige told- og skattemyndigheder betinges af, at der stilles depositum eller anden sikkerhed for tolden.

Stk. 2. Anmodning om tilbagebetaling af depositum eller frigivelse af anden sikkerhed for tolden skal fremsættes over for de statslige told- og skattemyndigheder inden 1 år efter varernes genudførsel. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan de statslige told- og skattemyndigheder forlænge denne frist.

12. § 69 affattes således:

»§ 69. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EFs toldområde, og som indføres i det danske toldområde, samt fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.«.

§ 69. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som indføres i eller udføres fra toldområdet, samt fører den for toldens og afgifternes opkrævning fornødne kontrol.

13. § 70, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. Oprettelse af broer over grænsevandløb og grænsesøer samt bådehold i disse og i Flensborg fjordområde kan kun ske på nærmere af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte betingelser.

14. § 71 affattes således:

»§ 71. Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer uberigtigede varer, i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EFs toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske toldområde til et tredjeland anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Sådan anmeldelse kan også ske ved en dertil bemyndiget person. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i stk. 6 nævnte steder, hvor varer losses eller lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer, der er losset eller skal lastes samt de eventuelle transportmidler, der har medbragt eller skal medbringe varer.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

Stk. 9. Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgift for myndighederne foretages afspærringer, der ikke må passeres uden myndighedernes tilladelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 12. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.«.

§ 71. Skibe og fly i toldområdet og andre befordringsmidler i trafik mellem toldområdet og udlandet samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly, der ankommer til eller afgår fra toldområdet, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til og forinden afgang fra toldområdet anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og indladning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de af de statslige told- og skattemyndigheder hertil godkendte havne. De statslige told- og skattemyndigheder kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og indladning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af de til toldområdet ankommende passagerer kan finde sted.

Stk. 8. Ved oprettelse af passagerruter mellem udenlandske steder og steder i toldområdet samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheders eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på alle steder, hvor varer indlades eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgifter for de statslige told- og skattemyndigheder foretages afspærringer, der ikke må passeres uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse.

Stk. 10. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 11. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandling finder sted.

15. § 73 affattes således:

»§ 73. Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op for toldkontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i § 76, stk. 1-3, 5 og 7 fastsatte regler og til at give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3. Personer, som har været om bord på skibe eller i fly, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingspladser, skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte personer samt personer om bord på skibe og i fly skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i deres bagage m.v. og i deres eventuelle befordringsmidler, samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.«.

§ 73. Persontrafikken mellem udlandet og toldområdet er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol.

Stk. 2. Persontrafik over landegrænsen må kun finde sted over de af de statslige told- og skattemyndigheder godkendte grænseovergangssteder.

Stk. 3. Personer, som rejser til eller fra toldområdet, skal ved ind- og udpassagen uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende for toldkontrol.

Stk. 4. Personer, der har været om bord i skibe eller fly, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder, skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende standse op for toldkontrol.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte personer samt personer i skibe og fly skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende opgive navn og bopæl.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig de statslige told- og skattemyndigheders kontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. De statslige told- og skattemyndigheder har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

Stk. 7. De i stk. 3 og 4 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i medfør af § 76 fastsatte regler og til at give de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger. De skal endvidere påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

16. § 74, stk. 1 , affattes således:

»§ 74. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i henhold til bestemmelserne i § 73.«.

§ 74. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som rejser til eller fra toldområdet, som er eller har været om bord i skibe, fly eller tog, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder.

17. I § 74, stk. 3., 1. pkt., ændres »overordnede toldtjenestemand« til: »repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder«.

Stk. 3. Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende overordnede toldtjenestemand.

18. I § 75, stk. 2 , ændres »§ 73, stk. 2, 3 og 7« til: »§ 73, stk. 1, 2 og 5«.

Stk. 2. Skatteministeren kan i det omfang, det er foreskrevet i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige aftaler eller i bestemmelser fastsat af De Europæiske Fællesskaber, eller når de kontrolmæssige forhold tillader det, fravige § 73, stk. 2, 3 og 7, og § 74.

19. § 76 affattes således:

»§ 76. Varer, som ikke er i fri omsætning i EF, og som indføres i det danske toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Spiritus og tobak som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EFs toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk, ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EFs toldområde.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1-3 nævnte varer i overensstemmelse med EFs bestemmelser herom.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om afgiftsberigtigelse af de i stk. 4 nævnte varer.

Stk. 7. Den, der angiver varer til toldbehandling i henhold til stk. 1-3, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for kontrollen med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 8. Overskrides en i medfør af stk. 5 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en frist til at indsende angivelsen. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan told og afgifter ansættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.«.

§ 76. Varer, der indføres i eller udføres fra toldområdet, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder efter § 25, stk. 4 og 5, og § 28, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 og 2 nævnte varer, herunder regler til gennemførelse af bestemmelser, der er fastsat af De Europæiske Fællesskaber om kontrol med og toldbehandling af sådanne varer. Skatteministeren bestemmer, hvor, hvornår og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted, hvem der skal angive varerne over for de statslige told- og skattemyndigheder, på hvilken måde varerne skal angives, samt hvilke oplysninger og erklæringer der skal afgives, og i hvilket omfang og på hvilken måde oplysninger og erklæringer skal dokumenteres.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at angivelse af varers art, mængde og værdi skal ske på grundlag af en brugstarif, i hvilken toldtariffen, eventuelle andre toldmæssige opdelinger og de handelsstatistiske specifikationer er sammenarbejdet.

Stk. 5. Den, der angiver varer til toldbehandling, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 6. Overskrides en i medfør af stk. 3 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, pålægger de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den, hvem angivelsespligten påhviler, at indsende angivelsen inden en af de statslige told- og skattemyndigheder fastsat frist. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte told og afgifter af varerne på grundlag af en skønsmæssig ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.

20. I § 78, stk. 1, 2. pkt. , udgår: »over for de statslige told- og skattemyndigheder«.

Det påhviler den, der skal angive varerne overfor de statslige told- og skattemyndigheder eller den, der handler på hans vegne, at foretage det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (ud- og indpakning m.v.).

21. § 78, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde. Myndighederne er endvidere berettiget til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde myndighederne bistand ved foretagelsen af eftersynet.«.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har indført eller forestået indførsel af varer i toldområdet, eller af personer, der har udført eller forestået udførsel af varer fra toldområdet, samt til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde de statslige told- og skattemyndigheder bistand ved foretagelsen af de nævnte eftersyn.

22. § 78, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder udleveres eller indsendes til disse.«.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

23. I § 79, stk. 4 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder, og »fratages« ændres til: »fjernes«.

Stk. 4. Toldlukke må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse fratages i toldområdet eller om bord i skibe eller fly i fart mellem steder i toldområdet.

24. § 80 affattes således:

»§ 80. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberigtigede varer samt af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til fly- eller skibspassagerer, der udrejser af det danske toldområde.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Skatteministeren fastsætter endvidere de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe og om disse myndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte butikker.

Stk. 3. Skatteministeren kan i overensstemmelse med EFs regler bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer, der kan tillades solgt til hver passager fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Overstiger salget de fastsatte mængder, skal der svares afgift af dette. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer, der kan tillades solgt til hver passager i tredjelandstrafik fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.«.

§ 80. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele kiosker i toldlufthavne bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberigtigede varer samt af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til flypassagerer, der udrejser af toldområdet.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres kiosker i toldlufthavne, samt fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med kiosker i toldlufthavne og om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte kiosker.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte begrænsninger med hensyn til den mængde told- og afgiftsfri varer, der fra kiosker i toldlufthavne kan tillades solgt til hver passager. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder eller med bopæl i visse lande.

25. § 82 affattes således:

»§ 82. Varemodtagere, der er hjemmehørende i EFs toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i EFs toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, før vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i EFs toldområde, og som fra det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på udførsel fra EFs toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere bestemmelser.«.

§ 82. Varemodtagere, der er hjemmehørende i toldområdet, og som foretager indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, forinden vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i toldområdet, og som foretager udførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed, skal efter de statslige told- og skattemyndigheders nærmere bestemmelse anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

26. § 84 ophæves.

§ 84. Bestemmelserne i §§ 85-92 finder for så vidt angår forbrugsafgifter kun anvendelse, hvis afgifterne efter forbrugsafgiftslovgivningens regler svares i forbindelse med indførslen.

27. I § 85 ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

§ 85. Afregningsperioden for forbrugsafgifter af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 82, er måneden. Afgiften af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af måneden efter afregningsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

28. I § 86, stk. 1, ændres »varer, der indføres til privat brug« til: »varer, der indføres fra tredjelande til privat brug«.

Stk. 1. Told- og afgifter af varer, der indføres til privat brug, skal betales ved fortoldningens afslutning. Er varerne i postvæsenets eller jernbanens værge, betales tolden og afgifterne dog i forbindelse med varernes udlevering.

29. I § 86, stk. 2 , ændres »uden for toldområdet« til: »uden for EFs toldområde«.

Stk.2. Told og afgifter af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er hjemmehørende uden for toldområdet, skal betales ved fortoldningens afslutning.

30. I § 86, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, ændres »afgifter« til: »merværdiafgift«.

Stk. 2. Told og afgifter af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er hjemmehørende uden for toldområdet, skal betales ved fortoldningens afslutning.

Stk. 3. Told og afgifter af varer, der indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis han har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation.

Stk. 4. Told og afgifter af varer, der indføres til varemodtagere, som efter § 91 ikke har adgang til kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.

31. I § 86, stk. 3 , ændres »varer, der indføres til en varemodtager« til: »varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager«.

Stk. 3. Told og afgifter af varer, der indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis han har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation.

32. I § 88, stk. 1, ændres »forbrugsafgifter« 2 steder til: »merværdiafgift«.

Stk. 1. Godtgørelse eller regulering af told og forbrugsafgifter for varemodtagere, der har kredit efter §§ 83 og 85, sker ved fradrag i varemodtagernes tilsvar af henholdsvis told og forbrugsafgifter efter de nævnte bestemmelser.

33. I § 88, stk. 2, ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

Stk. 2. Såfremt begæring om godtgørelse eller regulering efter stk. 1 er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 10. dag i en afregningsperiode, foretages fradraget i varemodtagerens tilsvar af told og forbrugsafgifter for den pågældende afregningsperiode. I andre tilfælde foretages fradraget i tilsvaret for den følgende afregningsperiode.

34. I § 89, stk. 2, ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

Stk. 2. Betales skyldige forbrugsafgifter efter § 85 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag i den 2. måned efter afregningsperiodens udløb.

35. I § 91 , ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

§ 91. De statslige told- og skattemyndigheder kan fratage en varemodtager retten til kredit efter §§ 83 og 85, såfremt den pågældende gentagne gange ikke har overholdt den i medfør af § 76, stk. 3, fastsatte frist for angivelse til fortoldning eller genudførsel af registerede varer, eller såfremt han gentagne gange ikke har indbetalt skyldige told- og afgiftsbeløb rettidigt.

36. § 93, stk. 1 , affattes således:

»§ 93. For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

1. Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EFs toldområde.

2. Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.

3. Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EFs toldområde.

4. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.«.

Stk. 1. Den, der indfører eller lader indføre varer i toldområdet, eller som råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed, eller varer, som er under udførsel i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse, samt føreren eller ejeren af eller den, der har rådighed over befordringsmidler, hvori uberigtigede eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres, hæfter for de på varerne hvilende told- og afgifsbeløb efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

37. I § 96, stk. 1. , ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

Stk. 1. Ved en frihavn forstås et i toldområdet beliggende afspærret havneområde, der bevogtes af de statslige told- og skattemyndigheder, og som med hensyn til told og afgifter betragtes som udland.

38. I § 97 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

§ 97. Reglerne i §§ 71-79 finder tilsvarende anvendelse på trafikken og vareførslen mellem frihavne og den øvrige del af toldområdet.

39. I § 98, stk. 1 , ændres »statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver« til: »de opgaver, der i øvrigt er pålagt de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 1. Frihavnsvirksomhed og de på frihavnsområdet beliggende virksomheder og lagre er underkastet de bestemmelser, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder eller andre statslige myndigheder om kontrol såvel ved frihavnsområdets grænser som på frihavnsområdet, til beskyttelse af told- og afgiftsinteresser og varetagelse af de statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver, herunder kontrollen med varers indførsel og udførsel.

40. I § 108, nr. 2, litra a, 1. og 2. pkt., affattes således:

»a. Varer, der skal opbevares midlertidigt i det danske toldområde, og som ikke ejes af personer, der er bosat i dette område. Varerne må ikke under opbevaringen sælges eller udbydes til salg til virksomheder i det danske toldområde.«.

a. Varer, der skal opbevares midlertidigt i toldområdet, og som ikke ejes af personer, der er bosat i toldområdet. Varerne må ikke under opbevaringen sælges eller udbydes til salg til virksomheder i toldområdet. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan de statslige told- og skattemyndigheder fritage varerne for genudførsel, mod at afgifter af varerne betales.

41. I § 108, nr. 2, litra c, ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

c. Dele, tilbebehør og materiel til fremstilling, reparation eller udrustning af fly, når de indføres af virksomheder, der genudfører den overvejende del af de indførte varer til steder uden for toldområdet, og når omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler herfor.

42. I § 108, nr. 2, litra d, ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 4 steder, og »under toldkontrol i toldområdet efter sådan brug« ændres til: »under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol«.

d. Materiel, som indføres fra steder uden for toldområdet og midlertidigt opbevares i toldområdet med henblik på udførsel til brug ved efterforskning og produktion af olie og gas i koncessionsområder uden for toldområdet eller med henblik på udførsel til steder uden for toldområdet efter sådan brug eller med henblik på destruering under toldkontrol i toldområdet efter sådan brug.

43. I § 108 a, stk. 2, ændres »fly i toldområdet« til: »fly i det danske toldområde«, og »organisationer i toldområdet« til: »organisationer i dette toldområde«.

Stk. 2. Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for varer, der er bestemt til eksport, til proviantering af skibe og fly i toldområdet eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i toldområdet.

44. I § 109, stk. 1, ændres »i udlandet« til: »i tredjelande« og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

Stk. 1. Det påhviler de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning i fornødent omfang at yde bistand med oplysninger og attestation, når der i udlandet kan opnås toldlempelse eller andre fordele for varer, der udføres fra toldområdet, såfremt varerne er ledsaget af et dokument vedrørende oprindelse, toldgodtgørelse m.v.

45. I § 109, stk. 3, 2. pkt., ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en stat, der indrømmer toldpræference for varer, der er indført herfra til den pågældende stats område, ønsker iværksat en undersøgelse af rigtigheden af dokumenter vedrørende oprindelse, toldgodtgørelse og toldmæssig status for sådanne varer, samt i øvrigt i tilfælde, hvor der er fremkommet forhold, som giver rimelig grund til at iværksætte en sådan undersøgelse, kan de statslige told- og skattemyndigheder afkræve en næringsdrivende oplysninger om forhold, der er af betydning for undersøgelsen, samt, i det omfang forholdene nødvendiggør det efterse hans forretningslokaler, regnskabsmateriale og korrespondance m.v. Dette gælder også virksomheder, der er beliggende i en frihavn i toldområdet.

46. I § 110 ændres »uden for toldområdet« til: »uden for det danske toldområde«.

§ 110. De i denne lov eller i medfør heraf fastsatte regler vedrørende toldkontrol og toldbehandling skal kunne bringes i anvendelse uden for toldområdet i det omfang, det fastsættes ved mellemfolkelig aftale. Skatteministeren bekendtgør omfanget af sådanne udvidelser.

47. I § 111, stk. 2, ændres »som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale« til: »som tilkommer det personale fra de danske statslige told- og skattemyndigheder, der varetager de nævnte opgaver«.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at toldbevogtningspersonale fra en fremmed stat, med hvilket der træffes aftale om fælles bevogtning til bekæmpelse af ulovlig vareindførsel eller udførsel, under udøvelsen af sin virksomhed på de i aftalen omfattede dele af dansk toldområde, skal have samme beføjelser og nyde samme retsbeskyttelse, som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale.

48. I § 112, stk. 2, ændres »som gælder for danske toldtjenestemænd« til: »som gælder for ansatte ved de danske told- og skattemyndigheder«.

Stk. 2. Toldtjenestemænd fra de i stk. 1 omhandlede stater, der i overensstemmelse med konventionen befinder sig på dansk territorium, nyder herunder samme retsbeskyttelse og er undergivet samme strafansvar, som gælder for danske toldtjenestemænd.

49. I § 117, stk.1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder.

1. Undlader for de statslige told- og skattemyndigheder at angive varer, der indføres til eller udføres fra toldområdet eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i toldområdet, når en sådan angivelse er foreskrevet i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte forskrifter.

50. I § 118, stk. 1 og 2 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

§ 118. Forefindes i befordringsmidler, der er ankommet til toldområdet, told- eller afgiftspligtige varer, som ikke er optaget i ladningsdokumenterne, og som ikke behørigt er angivet for de statslige told- og skattemyndigheder, anses varerne som forsøgt indsmuglet af disses ejer, medmindre denne sandsynliggør, at der ikke har foreligget forsøg på indsmugling.

Stk. 2. Træffes et fartøj på under 120 tons netto inden for toldområdet med højt beskattede varer om bord til et told- og afgiftsbeløb af mindst 500 kr., anses forsøg på indsmugling at foreligge, medmindre der skabes overvejende sandsynlighed for, at fartøjet ikke sejler i smuglerøjemed.

51. I § 118, stk. 2 , ændres »500 kr.« til: »1.500 kr.«.

Stk. 2. Træffes et fartøj på under 120 tons netto inden for toldområdet med højt beskattede varer om bord til et told- og afgiftsbeløb af mindst 500 kr., anses forsøg på indsmugling at foreligge, medmindre der skabes overvejende sandsynlighed for, at fartøjet ikke sejler i smuglerøjemed.

52. I § 121, stk. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« og »eller på Færøerne« udgår.

1. Udsteder eller foranlediger udstedt et i en væsentlig henseende urigtigt dokument vedrørende oprindelse af varer, der er udført fra toldområdet, for at opnå toldmæssige fordele i et andet land i kraft af en mellem dette land og De Europæiske Fællesskaber indgået associerings- eller handelsaftale eller på Færøerne.

53. I § 123, stk. 1, nr. 3 , udgår » § 70, stk. 3« og »§ 73, stk. 2-5 og 7« ændres til: »§ 73, stk. 1-5« og »§ 76, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 76, stk. 3 og 7«.

3. Overtræder eller forsøger at overtræde § 70, stk. 3, § 71, stk. 2, 3, 5, 6 og 9, § 73, stk. 2-5 og 7, § 76, stk. 2 og 5, § 78, stk. 1, 2 og 4, og § 82.

54. I § 123, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte forskrifter.«.

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

55. § 123, stk. 4 , ophæves.

Stk. 4. Ved overtrædelse af de provianteringsbestemmelser, der fastsættes i medfør af § 72, for personer, der deltager i fiskeri i Flensborg inderfjord, kan bøden ikke fastsættes til mindre end 100 kr.

56. I § 124 a ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

§ 124 a. Overskridelse af en i medfør af § 76, stk. 3, fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 117, men det pålægges den, hvem angivelsespligten påhviler, at betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.

57. I § 127, stk. 1 , ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

§ 127. Befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling eller ved forsøg på indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i toldområdet, kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne, indtil de told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i befordringsmidlet.

58. Overalt i loven ændres »De Europæiske Fællesskaber« til: »EF« og »De Europæiske Fællesskabers« til: »EFs«.

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 6. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3 indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes i overensstemmelse med EFs regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.«.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte, om og i hvilket omfang proviant, der leveres til skibe eller luftfartøjer til brug om bord eller til salg til passagerer m.v., kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.

2. § 29, stk. 1, affattes således:

» § 29. Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern fællesskabsforsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførsel m.v. hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførselen, eller oplægges i Københavns Frihavn, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Af varer, der henføres under en toldoplagsordning, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet, medmindre de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt tilladelse til afgiftsfri oplæggelse af varerne. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.«.

§ 29. Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern fællesskabsforsendelse eller henføres under en oplagsordning, aktiv forædling m.v. eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.

3. I § 29, stk. 3, nr. 1 , ændres » §§ 18, 19 og 25« til: »§§ 18 og 19«.

Stk. 3. Der er afgiftsfrihed ved indførsel af varer:

1. i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed efter toldlovens §§ 18, 19 og 25, samt hvor toldskyld ikke opstår efter § 87.

2. i overensstemmelse med EFs regler herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden.

4. I § 38 udgår »samt Københavns Frihavn«.

§ 38. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bilag 2

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1855/89

af 14. juni 1989

om ordningen vedrørende midlertidig indførsel af transportmidler

Efter 2. behandling den 10. december 1992

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 1992, som ændret ved lov nr. 362 af 14. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Det danske toldområde omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinien eller sådanne rette basislinier, som er eller bliver fastsat, og luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. EF's toldområde omfatter de områder, som er fastlagt i EF's bestemmelser herom, herunder det danske toldområde.

Stk. 3. Tredjelande omfatter de områder, som ikke er omfattet af EF's toldområde. Grønland og Færøerne anses som tredjelande.«

2. I § 2 ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

3. I § 18, stk. 1, nr. 1 , ændres »fra steder uden for toldområdet« til: »fra tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

4. § 18, stk. 1, nr. 3 og 4, ophæves.

5. I § 18, stk. 2, ændres »indlader« til: »laster«, og »toldområdet« ændres to steder til: »det danske toldområde«.

6. I § 19 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

7. § 20 ophæves.

8. § 21 affattes således:

»§ 21. Afgiftsfritagelse for varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde, fastsættes i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 2. Afgiftsfriheden bortfalder, såfremt varerne efter indførslen anvendes i strid med de for afgiftsfriheden gældende vilkår. I sådanne tilfælde skal varerne straks angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1 og 2.«

9. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Midlertidigt fritaget for told er endvidere erhvervskøretøjer, der er hjemmehørende i Finland, Norge og Sverige, uanset at disse midlertidigt anvendes til transport i det danske toldområde.«

10. § 25 ophæves.

11. § 29 ophæves.

12. § 69 affattes således:

»§ 69. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som ikke er i fri omsætning i EF's toldområde, og som indføres i det danske toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver eller tilbagebetaler afgifter af varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde. Myndighederne foretager den fornødne kontrol i forbindelse hermed. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører til privat forbrug på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder opkræver punktafgifter af spiritus og tobak, der forsendes til privatpersoner i det danske toldområde fra privatpersoner et andet sted i EF's toldområde, og fører den fornødne kontrol i forbindelse hermed.«

13. I § 70, stk. 1, ændres »og på landingssteder« til: », på landingssteder, i tog og på offentlige veje«.

14. § 70, stk. 3, ophæves.

15. § 71 affattes således:

»§ 71. Fly og skibe i det danske toldområde og andre befordringsmidler i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly i trafik mellem det danske toldområde og tredjelande samt fly, der medbringer uberigtigede varer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EF's toldområde, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Virksomheder, der driver trafik med fly og skibe, eller befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til det danske toldområde fra et tredjeland og før afgang fra det danske toldområde til et tredjeland anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Sådan anmeldelse kan også ske ved en dertil bemyndiget person. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og lastning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de havne, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder. Disse myndigheder kan, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og lastning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan uden udgift for myndighederne stille særlige krav til anlæg og indretning af de i stk. 6 nævnte steder, hvor varer losses eller lastes. De nævnte myndigheder kan herunder kræve, at der uden udgift for disse stilles egnede indretninger til rådighed for fysisk undersøgelse af varer, der er losset eller skal lastes, og de eventuelle transportmidler, der har medbragt eller skal medbringe varer.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af passagerer til det danske toldområde kan finde sted.

Stk. 9. Ved oprettelse af passagerruter mellem steder i udlandet og steder i det danske toldområde samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på steder, hvor varer lastes eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgift for myndighederne foretages afspærringer, der ikke må passeres uden myndighedernes tilladelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og luftfartsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af i forbindelse med skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 12. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.«

16. § 73 affattes således:

»§ 73. Personer, som rejser mellem tredjelande og det danske toldområde, skal ved indrejsen i og udrejsen fra det danske toldområde uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op for toldkontrol, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i § 76, stk. 1-3, 5 og 7, fastsatte regler og til at give de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 3. Personer, som indrejser fra andre EF-lande eller fra tredjelande, og som har været om bord på skibe eller i fly, som befinder sig i tog, eller som færdes på offentlige veje, ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder, skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, standse op for toldkontrol.

Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte personer og personer om bord på skibe og i fly skal, når de statslige told- og skattemyndigheder forlanger det, opgive navn og bopæl. Myndighederne kan kræve disse oplysninger dokumenteret.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 nævnte personer skal påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig toldkontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. Myndighederne har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.«

17. § 74, stk. 1 , affattes således:

»De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som med henblik på kontrol standses i henhold til bestemmelserne i § 73.«

18. I § 74, stk. 3, 1. pkt., ændres »overordnede toldtjenestemand« til: »repræsentant for de i stk. 1 nævnte myndigheder«.

19. I § 75, stk. 2, ændres »§ 73, stk. 2, 3 og 7« til: »§ 73, stk. 1, 2 og 5«.

20. § 76 affattes således:

»§ 76. Varer, som ikke er i fri omsætning i EF, og som indføres i det danske toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, som udføres fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Spiritus og tobak, som rejsende medfører i mængder ud over dem, som afgiftsfrit kan indføres til privat forbrug, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde. Tilsvarende gælder for mineralolie, som rejsende medfører på anden måde end i køretøjets brændstoftank eller i en egnet reservedunk ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EF's toldområde.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1-3 nævnte varer i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om afgiftsberigtigelse af de i stk. 4 nævnte varer.

Stk. 7. Den, der angiver varer til toldbehandling i henhold til stk. 1-3, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for kontrollen med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 8. Overskrides en i medfør af stk. 5 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en frist til at indsende angivelsen. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan told og afgifter ansættes på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.«

21. I § 78, stk. 1, 2. pkt. , udgår: »over for de statslige told- og skattemyndigheder«.

22. § 78, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde. Myndighederne er endvidere berettiget til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde myndighederne bistand ved foretagelsen af eftersynet.«

23. § 78, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på begæring af de statslige told- og skattemyndigheder udleveres eller indsendes til disse.«

24. I § 79, stk. 4 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder, og »fratages« ændres til: »fjernes«.

25. § 80 affattes således:

»§ 80. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberigtigede varer og af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til fly- eller skibspassagerer, der udrejser af det danske toldområde.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Skatteministeren fastsætter endvidere de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe og om disse myndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte butikker.

Stk. 3. Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's regler bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer der kan tillades solgt til hver passager fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Overstiger salget de fastsatte mængder, skal der svares afgift af dette. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, hvilken mængde told- og afgiftsfri varer der kan tillades solgt til hver passager i tredjelandstrafik fra butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder.«

26. § 82 affattes således:

»§ 82. Varemodtagere, der er hjemmehørende i EF's toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i EF's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, før vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i EF's toldområde, og som fra det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på udførsel fra EF's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere bestemmelser.«

27. § 84 ophæves.

28. I § 85 ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

29. I § 86, stk. 1, ændres »varer, der indføres til privat brug« til: »varer, der indføres fra tredjelande til privat brug«.

30. I § 86, stk. 2, ændres »uden for toldområdet« til: »uden for EF's toldområde«.

31. I § 86, stk. 2, stk. 3 og stk. 4 , ændres »afgifter« til: »merværdiafgift«.

32. I § 86, stk. 3, ændres »varer, der indføres til en varemodtager« til: »varer, der i erhvervsmæssigt øjemed indføres til en varemodtager«.

33. I § 88, stk. 1 , ændres »forbrugsafgifter« 2 steder til: »merværdiafgift«.

34. I § 88, stk. 2, ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

35. I § 89, stk. 2 , ændres »forbrugsafgifter« til: »merværdiafgift«.

36. I § 91 ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

37. § 93, stk. 1, affattes således:

»For de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb hæfter følgende personer:

1. Den, der i det danske toldområde indfører eller lader indføre varer, som ikke er i fri omsætning i EF's toldområde.

2. Den, der råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed.

3. Den, der råder over varer, som i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse er under udførsel fra det danske toldområde med henblik på udførsel fra EF's toldområde.

4. Føreren eller ejeren af et befordringsmiddel, hvor uberigtigede varer eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres. Tilsvarende gælder den person, der har rådighed over et sådant befordringsmiddel.«

38. I § 96, stk. 1, ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

39. I § 97 ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

40. I § 98, stk. 1, ændres »de statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver« til: »de opgaver, der i øvrigt er pålagt de statslige told- og skattemyndigheder«.

41. § 108, nr. 2, litra a, 1. og 2. pkt., affattes således:

» Varer, der skal opbevares midlertidigt i det danske toldområde, og som ikke ejes af personer, der er bosat i dette område. Varerne må ikke under opbevaringen sælges eller udbydes til salg til virksomheder i det danske toldområde.«

42. I § 108, nr. 2, litra c , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

43. I § 108, nr. 2, litra d, ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 4 steder, og »under toldkontrol i toldområdet efter sådan brug« ændres til: »under de statslige told- og skattemyndigheders kontrol«.

44. I § 108 a, stk. 2 , ændres »fly i toldområdet« til: »fly i det danske toldområde« og »organisationer i toldområdet« til: »organisationer i dette toldområde«.

45. I § 109, stk. 1, ændres »i udlandet« til: »i tredjelande«, og »fra toldområdet« ændres til: »fra det danske toldområde«.

46. I § 109, stk. 3, 2. pkt., ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

47. I § 110 ændres »uden for toldområdet« til: »uden for det danske toldområde«.

48. I § 111, stk. 2 , ændres »som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale« til: »som tilkommer det personale fra de danske statslige told- og skattemyndigheder, der varetager de nævnte opgaver«.

49. I § 112, stk. 2, ændres »som gælder for danske toldtjenestemænd« til: »som gælder for ansatte ved de danske told- og skattemyndigheder«.

50. I § 117, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde« 2 steder.

51. I § 118, stk. 1 og 2 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«.

52. I § 118, stk. 2 , ændres »500 kr.« til: »1.500 kr.«

53. I § 121, stk. 1, nr. 1 , ændres »toldområdet« til: »det danske toldområde«, og »eller på Færøerne« udgår.

54. I § 123, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 70, stk. 3«, »§ 73, stk. 2-5 og 7« ændres til: »§ 73, stk. 1-5«, og »§ 76, stk. 2 og 5« ændres til: »§ 76, stk. 3 og 7«.

55. I § 123, stk. 3 , indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved overtrædelse af de i medfør af loven fastsatte forskrifter.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

56. § 123, stk. 4, ophæves.

57 I § 124 a ændres »§ 76, stk. 3« til: »§ 76, stk. 5«.

58. I § 127, stk. 1 , ændres »i toldområdet« til: »i det danske toldområde«.

59. Overalt i loven ændres »De Europæiske Fællesskaber« til: »EF« og »De Europæiske Fællesskabers« til: »EF's«.

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Skatteministeren kan ligeledes i overensstemmelse med EF's regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.«

2. § 29, stk. 1 , affattes således:

»Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern Fællesskabsforsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller oplægges i Københavns Frihavn, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Af varer, der henføres under en toldoplagsordning, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet, medmindre de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt tilladelse til afgiftsfri oplæggelse af varerne. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8.«

3. I § 29, stk. 3, nr. 1, ændres »§§ 18, 19 og 25« til: »§§ 18 og 19«.

4. I § 38 udgår »samt Københavns Frihavn«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Versioner

  1. 1992-12-21