1992 LSF 81 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN OG SELSKABSSKATTELOVEN M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM INDTRÆDEN AF BEGRÆNSET SKATTEPLIGT FOR LØNMODTAGERE OG BYGGE-/ANLÆGSFORETAGENDER)

GældendeVersion 1992-12-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00081@1992-12-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a , affattes således:

»a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,».

2. § 2, stk. 1, litra d , affattes således:

»d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag,».

3. § 44, litra b , affattes således:

»b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.«

4. § 46, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Såfremt A-indkomst udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som ikke har hjemting her i landet, men som er skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, skal indkomsten udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Når særlige forhold taler derfor, kan skatteministeren fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 22. oktober 1992, affattes § 2, stk. 1, litra a , således:

»a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag,».

§ 3

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 344 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring:

§ 21, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4 og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved skatteberegningen indrømmes ikke fradrag.«

§ 4

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 20. november 1987, som ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989 og lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Oplysningspligten efter 1. pkt. omfatter også personer, der ikke er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, samt selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, samt § 3 har virkning for indkomst, som udbetales fra og med den 1. januar 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. marts 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a , affattes således:

2. § 2, stk. 1, litra d , affattes således:

3. § 44, litra b , affattes således:

»b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a).«.

4. § 46, stk. 4 , affattes således:

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 491 af 24. juni 1992, affattes § 2, stk. 1, litra a , således:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3-4 har virkning for indkomst, som udbetales fra og med den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

Det foreslås, at udenlandske lønmodtagere skal betale dansk skat af deres løn for arbejde her i landet, hvis arbejdsgiveren er hjemmehørende i i Danmark eller skattepligtig til Danmark.

Lovforslaget ophæver herved nogle utilsigtede virkninger af den gældende skattelovgivning. Skattereglerne har for det første givet udenlandske virksomheder en konkurrencefordel i forhold til danske virksomheder ved indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder her i landet. For det andet har de gældende skatteregler gjort det fordelagtigt for udenlandske virksomheder at anvende udenlandsk arbejdskraft i stedet for dansk arbejdskraft ved udførelsen af arbejde her i landet.

Efter de gældende regler er udenlandske lønmodtagere nemlig kun skattepligtige af løn for arbejde i Danmark, hvis arbejdsgiveren har hjemting her i landet.

Udenlandske virksomheder, som skal udføre bygge- og anlægsarbejde i Danmark, kan undgå at få hjemting her i landet ved at indgå i interessentskab med danske virksomheder. Når de udenlandske virksomheder ikke har hjemting her i landet, er deres udenlandske medarbejdere ikke skattepligtige af lønnen for arbejde i Danmark. De udenlandske virksomheder kan derfor aftale lavere løn med udenlandske medarbejdere end med danske medarbejdere.

I det omfang udenlandske virksomheder aftaler lavere løn med deres udenlandske medarbejdere, får de en konkurrencefordel fremfor deres danske konkurrenter på grund af lavere lønomkostninger. Danske virksomheder kan nemlig ikke undgå, at deres udenlandske eller danske medarbejdere bliver beskattet af lønnen for arbejdet.

Disse urimelige virkninger stoppes ved at ændre skattepligtsreglerne for udenlandske lønmodtagere med arbejde her i landet, således at skattepligten i fremtiden gøres afhængig af arbejdsgiverens skattepligt til Danmark i stedet for af hans hjemting.

Som en konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre reglerne om begrænset skattepligt for udenlandske virksomheder, som udfører bygge- og anlægsarbejde her i landet, således at skattepligten indtræder fra arbejdets begyndelse, hvor den efter gældende praksis først indtræder efter 12 måneder.

2. Beskatning af begrænset skattepligtige lønmodtagere og bygge/anlægsforetagender.

Lovforslaget går ud på to ændringer af reglerne om indtræden af begrænset dansk skattepligt, d.v.s. den danske skattepligt for personer og selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, men modtager indtægt fra kilder her i landet.

Begrænset dansk skattepligt medfører, at den danske skattepligt kun omfatter bestemte indkomsttyper fra kilder her i landet. I modsætning hertil medfører en persons eller et selskabs fulde danske skattepligt, at skattepligten omfatter samtlige den pågældendes (skattepligtige) indkomster, hvad enten de stammer fra kilder her i landet eller i udlandet.

For det første foreslås det at udvide den begrænsede skattepligt for udenlandske lønmodtagere til at omfatte alle lønindtægter, som udbetales af arbejdsgivere, der er hjemmehørende eller skattepligtige her i landet.

For det andet foreslås en udvidelse af den begrænsede skattepligt for udenlandske foretagender, der udfører bygnings-, anlægs- og monteringsarbejde her i landet. Efter den gældende praksis er der kun skattepligt til Danmark, hvis arbejdet her i landet varer mere end 12 måneder, men skattepligten indtræder i så fald med virkning fra arbejdets begyndelse. I fremtiden skal der være skattepligt fra 1. dag.

a. Udvidelse af den begrænsede skattepligt af lønindkomst.

Efter forslaget skal personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, være omfattet af begrænset skattepligt af alle former for lønindtægt fra virksomhed her i landet, når arbejdsgiveren enten er hjemmehørende her i landet eller skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.

Efter gældende ret skal tre betingelser alle være opfyldt for, at en person, der er hjemmehørende i en fremmed stat, er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst.

Der skal for det første foreligge et vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Dernæst skal indkomsten hidrøre fra virksomhed udført her i landet.

Endelig skal den skattepligtige oppebære A-indkomst her fra landet. Dette udtryk er i overensstemmelse med kildeskattelovens § 44, litra b), forstået på den måde, at begrænset skattepligt ikke foreligger, når indkomsten er udbetalt af personer, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting her i landet.

En person, som er hjemmehørende i udlandet, er altså kun skattepligtig af løn fra arbejde her i landet, hvis arbejdsgiveren har hjemting her i landet.

En persons hjemting er efter retsplejelovens § 235, stk. 2, i den retskreds, hvor han har bopæl.

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har efter retsplejelovens § 238, stk. 1, hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

Selv om en arbejdsgiver, som er hjemmehørende i udlandet, ikke har hjemting her i landet, er han alligevel begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), når han udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Udenlandske selskaber med fast driftssted her i landet er begrænset skattepligtige efter den tilsvarende regel i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a). En arbejdsgiver, der ikke har hjemting, kan derfor selv være begrænset skattepligtig i Danmark, mens den i virksomheden ansatte lønmodtager ikke beskattes af lønindkomsten.

Ved lovforslaget sikres det, at alle lønindkomster kan beskattes, når arbejdsgiveren er hjemmehørende her i landet eller skattepligtig her til landet af virksomhed med fast driftssted.

Dette sker ved en ændring af betingelserne for, hvornår en indkomst anses for at være A-indkomst. Efter den gældende formulering af § 44, litra b, anses en indkomst som nævnt ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. Det forslås, at bestemmelsen ændres således, at en indkomst, som udbetales en person eller et selskab m.v. uden hjemting her i landet, alligevel anses for at være A-indkomst, når den pågældende er begrænset skattepligtig.

Betingelsen om arbejdsgiverens begrænsede skattepligt anses dog kun for opfyldt, når vedkommende er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), d.v.s. når arbejdsgiveren driver erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

De øvrige betingelser for, at en lønindkomst er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), er uændrede.

Det foreslås samtidigt at udvide den kreds af arbejdsgivere, som er pligtige at indeholde foreløbig skat ved udbetaling af løn m.v. til fuldt eller begrænset skattepligtige lønmodtagere.

Udenlandske arbejdsgivere uden hjemting her i landet, som selv er begrænset skattepligtige af virksomhed med fast driftssted her i landet, skal således være pligtige til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet. De udenlandske arbejdsgivere skal have pligt til at udbetale løn m.v. til deres danske eller udenlandske medarbejdere for arbejde udført her i landet gennem den befuldmægtigede. Det påhviler den befuldmægtigede at indeholde A-skat i forbindelse med udbetalingen af løn m.v.

I forbindelse med ændringen af den begrænsede skattepligt af lønindtægt foreslås det også at tydeliggøre betingelsen om, hvornår arbejde anses for udført her i landet.

Normalt giver det ikke anledning til problemer at bestemme, om arbejde skal anses for udført her i landet eller ej. For så vidt angår arbejde udført om bord på skibe, er det dog præciseret i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j), at den begrænsede skattepligt også omfatter arbejde udført om bord på et dansk skib.

Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse, for så vidt angår arbejde udført om bord i et dansk luftfartøj. Dette medfører, at den begrænsede skattepligt kun omfatter arbejde om bord i et luftfartøj, hvis luftfartøjet opholder sig i Danmark eller i dansk luftterritorium.

Hvis en person, som er hjemmehørende i udlandet, arbejder om bord i et dansk luftfartøj, omfatter den begrænsede skattepligt altså kun den del af den pågældendes løn, som forholdsmæssigt kan henføres til den tid, i hvilken den pågældende i forbindelse med sin tjeneste opholder sig i Danmark eller i dansk luftterritorium.

Dette medfører administrative vanskeligheder med den forholdsmæssige fordeling både for arbejdsgiveren og for skattemyndighederne.

For at undgå dette foreslås det, at arbejde om bord i et dansk luftfartøj anses for udført her i landet, uanset hvor luftfartøjet befinder sig i verden.

For luftfartøjer, som er chartrede uden besætning, foreslås samme regler, som allerede gælder for skibe i § 2, stk. 1, litra j.

b. Udvidelse af begrænset skattepligt af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), er personer og selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat, begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de udøver erhverv med fast driftssted her i landet.

Fast driftssted er ikke defineret i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, men ved administrationen lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der findes i artikel 5 i OECDs model til dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden drives gennem: filial, kontor, fabrik eller værksted her i landet, samt hvor der er tale om byggevirksomhed her i landet i en periode på 12 måneder eller derover.

Dette medfører altså, at udenlandske foretagender ikke er skattepligtige til Danmark af overskud ved f.eks. bygningsarbejde her i landet af under 12 måneders varighed.

Lovforslagets hovedformål er, at udenlandske lønmodtagere skal være begrænset skattepligtige, hvis deres arbejdsgiver er hjemmehørende her i landet eller begrænset skattepligtig af virksomhed med fast driftsted her i landet. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne for udenlandske foretagender, som udfører byggevirksomhed her i landet, således at de er skattepligtige fra virksomhedens første dag.

Ændringen har typisk ikke betydning for beskatningen af udenlandske byggeforetagender. Dette skyldes de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med de lande, hvor de udenlandske foretagender er hjemmehørende. Efter de fleste af disse overenskomster har Danmark kun ret til at beskatte overskud ved byggevirksomheder her i landet, hvis virksomheden varer mere end 12 måneder.

3. Administrative konsekvenser.

Ændringen af omfanget af den begrænsede skattepligt for udenlandske lønmodtagere og erhvervsvirksomheder med fast driftssted her i landet skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

4. Provenumæssige konsekvenser.

Ændringerne i reglerne for indtræden af begrænset skattepligt for lønindtægt og indtægt ved erhverv med fast driftssted her i landet betyder, at Danmark i videre omfang vil kunne beskatte udenlandske virksomheder og deres ansatte af fortjeneste og løn i forbindelse med bygge- og anlægsvirksomhed her i landet. Merprovenuet heraf vil afhænge af, hvor mange personer og selskaber, samt hvor store indtægter, forslaget vil omfatte. Der er ikke holdepunkter for at bedømme dette.

Spaltehenvisninger

Kildeskatteloven er senest ændret ved lov nr. 569 af 24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 6538, 7069, 10495, 11063; tillæg A, 5197; tillæg B, 2509; tillæg C, 1491.

Selskabsskatteloven er senest ændret ved lov nr. 491 af 24. juni 1992, jf. Folketingstidende 1991-92, sp 6548, 7093, 10509, 11074; tillæg A, 5477; tillæg B, 2517 og 2915; tillæg C, 1492.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1.

Den begrænsede skattepligt for lønindkomst omfatter indkomst af samme art som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, (om omfanget af A-indkomst). På dette punkt omfatter den begrænsede skattepligt altså enhver form for vederlag i penge, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

En person, der ikke er fuldt skattepligtig, vil dog kun være begrænset skattepligtig af lønindkomst for arbejde, som for det første er udført her i landet. For det andet skal arbejdet være udført for en arbejdsgiver, som enten er hjemmehørende her i landet (og derfor fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens, selskabsskattelovens eller fondsbeskatningslovens § 1 eller eventuelt skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3), eller som driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted her i landet (og derfor er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a).

Den ændrede formulering af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a), medfører, at den begrænsede skattepligt for lønindkomst for arbejde udført her i landet også omfatter løn for arbejde udført ombord på et fly, der er registreret med hjemsted her i landet.

Ændringen betyder, at Danmark beskatter løn, der betales til personer, som er hjemmehørende i udlandet, men arbejder ombord i et dansk fly. Dette gælder uanset, hvor flyet befinder sig.

Denne beskatning vil være i overensstemmelse med Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, der typisk har en regel om, at Danmark har ret til at beskatte lønindtægt for arbejde på en dansk luftfartøj, når ledelsen af luftfartsselskabet er her i landet.

Til § 1, nr. 2.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), fastslår, at den begrænsede skattepligt omfatter indtægt ved erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Fast driftssted er ikke defineret i dansk skattelovgivning, men i praksis afgrænses begrebet på den måde, der er nævnt i artikel 5 i OECDs model til dobbeltbeskatningsoverenskomster (1977). Fast driftssted omfatter efter denne regel et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, hvis det varer mere end 12 måneder.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at bygnings-, anlægs- og monteringsarbejde skal anses for at danne fast driftssted fra arbejdets begyndelse. Herved forstås den dato, hvor entreprenøren påbegynder sit arbejde, herunder iværksætter forberedende aktiviteter, som f.eks. oprettelse af et planlægningskontor til arbejdet.

Bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde omfatter ikke blot opførelse af bygninger, men også anlæg af veje, broer eller kanaler, udlægning af rørledninger og udgravning og opmudring.

Begrebet omfatter desuden planlægning og byggeledelse, hvis den udføres af entreprenøren. Derimod omfattes planlægning og byggeledelse ikke, hvis den udføres af et andet foretagende, hvis virksomhed i forbindelse med vedkommende anlæg er begrænset til at planlægge og lede arbejdet. Det skyldes, at det i sidstnævnte tilfælde kan være vanskeligt administrativt at afgrænse og kontrollere, om en planlægnings- eller byggeledelsesaktivitet udføres her i landet eller i udlandet.

Den danske beskatning af et udenlandsk foretagendes virksomhed her i landet afhænger imidlertid også af reglerne i en eventuel dobbeltbeskatningsaftale med den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Ved indgåelsen af disse aftaler foreslår Danmark at følge OECDs regler om fast driftssted, således at bygnings-, anlægs- og monteringsarbejder danner driftssted, når det varer mere end 12 måneder. I en del aftaler er der imidlertid regler om, at denne periode er af kortere varighed.

Den foreslåede udvidelse af de interne danske regler kan således ikke gennemføres, i det omfang Danmark har givet afkald på beskatningsretten i en dobbeltbeskatningsaftale med den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Disse begrænsninger medfører omvendt, at danske foretagender ikke skal betale udenlandsk skat af bygge- og anlægsvirksomhed af kortere varighed i udlandet.

Samtidig med ændringen af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), for så vidt angår fast driftssted, er bestemmelserne blevet omskrevet. Denne ændring er alene af redaktionel karakter.

Til § 1, nr. 3 og 4

Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 44, litra b), er en lønindkomst m.v. ikke omfattet af A-indkomstbegrebet, når den udbetales af personer eller selskaber m.v., der ikke har hjemting her i landet. Dette medfører, at der ikke skal indeholdes foreløbig skat ved udbetalingen af indkomsten. Den foreslåede ændring medfører, at i disse tilfælde skal en indkomst alligevel anses som A-indkomst, når den udbetales af en person eller et selskab, som er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a). Denne ændring medfører, at løn anses for A-indkomst, selv om den udbetales af personer og selskaber m.v., som er hjemmehørende i udlandet, men som er begrænset skattepligtige til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Efter § 44, litra b), anses en indkomst ikke for at være A-indkomst, når udbetaleren ikke har hjemting her i landet. Dette skal efter lovforslaget ikke gælde, hvis den udenlandske udbetaler selv er begrænset skattepligtig af virksomhed med fast driftssted her i landet.

Hvis en udenlandsk arbejdsgiver, der udøver virksomhed med fast driftssted her i landet har en befuldmægtiget, som udbetaler A-indkomst, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse. En udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting her i landet har imidlertid efter gældende regler ikke pligt til at have en befuldmægtiget her i landet.

Det må imødeses, at det i visse tilfælde bliver vanskeligt at inddrive skatterestancer hos udenlandske arbejdsgivere med fast driftssted her i landet.

Efter momslovens § 5 har en udenlandsk momspligtig virksomhed pligt til at blive registreret med en repræsentant, som er bosiddende her i landet.

Det foreslås, at udenlandske virksomheder med fast driftssted, men uden hjemting her i landet, på tilsvarende måde skal have pligt til at have en befuldmægtiget i Danmark. Den befuldmægtigede hæfter så for, at der sker indeholdelse af A-skat i udbetalinger af løn m.v. fra den udenlandske virksomhed med fast driftssted her i landet, og at den indeholdte A-skat afregnes til det offentlige.

Den udvidede kreds af indeholdelsespligtige er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, og der skal således indsendes oplysningssedler til skattemyndighederne.

Til § 2

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a) - om et udenlandsk selskabs begrænsede skattepligt for virksomhed med fast driftssted her i landet - foreslås ændret på samme måde som reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), om begrænset skattepligt for udenlandske personer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at de ændrede regler for begrænset skattepligt træder i kraft 1. januar 1993.

Det foreslås, at de ændrede regler om begrænset dansk skattepligt for lønindtægt skal have virkning for indtægter, som udbetales den 1. januar 1993 eller senere.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt for bygge- og anlægsvirksomhed her i landet skal have virkning fra og med 1. januar 1993. Det skal også gælde i de tilfælde, hvor bygge- og anlægsvirksomhed udføres i henhold til en kontrakt, der er indgået inden 1. januar 1993.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a , affattes således:

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

a) oppebærer indkomst her fra landet af den i § 43, stk. 1, nævnte art hidrørende fra virksomhed udført her i landet,

2. § 2, stk. 1, litra d , affattes således:

d) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,

3. § 44, litra b , affattes således:

§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

a) - - -

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet.

4. § 46, stk. 4 , affattes således:

§ 46. - - -

Stk. 4. Når den, for hvis regning den pågældende indkomst udbetales, ikke har hjemting her i landet, jf. § 44 b), og udbetalingen foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.

§ 2

§ 2. Skattepligtigt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,

Efter 2. behandling den 11. december 1992

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a , affattes således:

2. § 2, stk. 1, litra d , affattes således:

3. § 44, litra b , affattes således:

4. § 46, stk. 4 , affattes således:

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 22. oktober 1992, affattes § 2, stk. 1, litra a , således:

§ 3

§ 21, stk. 2, affattes således:

§ 4

I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, samt § 3 har virkning for indkomst, som udbetales fra og med den 1. januar 1993.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. marts 1993.

Versioner

1992-12-21