Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00097@1992-12-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber) foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk.1, affattes således:

»Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af

1) Fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,

2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller

3) de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.«

2. § 5, stk. 1, affattes således:

»Ved kendelse kan Klagenævnet afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvis. Nævnet kan bortset fra sager omfattet af stk. 2 annullere ulovlige beslutninger, midlertidigt afbryde en udbudsprocedure eller pålægge ordregiveren at lovliggøre udbudsforretningen.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For så vidt angår klager over ordregivere, der på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan Klagenævnet, såfremt der i de regler, der er nævnt i § 1, stk. 1, er fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne, og såfremt nævnet skønner, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, tilkendegive ordregiveren, at sagen kan afgøres uden yderligere retslig forfølgning, hvis ordregiveren erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 6, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog § 5, stk. 2. Finder indbringelsen ikke sted inden for fristen, er nævnets afgørelse endelig.«

5. § 8 affattes således:

» § 8. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand. Formandskabet kan dog bestemme, at formanden og en næstformand eller to næstformænd deltager ved afgørelsen. Endvidere deltager 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af industriministeren.«

6. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I forbindelse med klager over ordregivere nævnt i § 5, stk. 2, kan nævnet ikke træffe bestemmelse om opsættende virkning.«

7. § 14, stk. 3, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber) foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk.1, affattes således:

»Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af

1) fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,

2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., eller

3) de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.«

2. § 5, stk. 1, affattes således:

»Ved kendelse kan Klagenævnet afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvist. Nævnet kan, bortset fra sager, omfattet af stk. 2, annullere ulovlige beslutninger, midlertidigt afbryde en udbudsprocedure eller pålægge ordregiveren at lovliggøre udbudsforretningen.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For så vidt angår klager over ordregivere, der på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan Klagenævnet, såfremt der i de regler, der er nævnt i § 1, stk. 1, er fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne, og såfremt nævnet skønner, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, tilkendegive ordregiveren, at sagen kan afgøres uden yderligere retslig forfølgning, hvis ordregiveren erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 6, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog § 5, stk. 2. Finder indbringelsen ikke sted inden for fristen, er nævnets afgørelse endelig.«

5. § 8 affattes således:

» § 8. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand. Formandskabet kan dog bestemme, at formanden og en næstformand eller to næstformænd deltager ved afgørelsen. Endvidere deltager 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af industriministeren.«

6. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I forbindelse med klager over ordregivere, nævnt i § 5, stk. 2, kan nævnet ikke træffe bestemmelse om opsættende virkning.«

7. § 14, stk. 3, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (Klagenævnsloven) gennemførte det generelle kontroldirektiv (Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter). Det fremgår af lovens § 14 og dens forarbejder, at hensigten herudover var at bemyndige industriministeren til administrativt at gennemføre det senere kontroldirektiv for forsyningsvirksomhed (direktiv 92/13/EØF).

I de sidste faser af forhandlingerne om forslaget til kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed, og efter vedtagelsen af Klagenævnsloven, fremkom Kommissionen imidlertid med et ændringsforslag, der på et afgørende punkt adskilte sig fra det oprindelige forslag.

Den 25. februar 1992 vedtog EF's Ministerråd forslaget til kontroldirektiv for forsyningsvirksomhed (Rådets direktiv 92/13/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation) (bilag 2).

Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed indeholder i artikel 2, stk. 1, litra c), en reaktionsmulighed, som ikke kendes fra det oprindelige kontroldirektiv og Klagenævnsloven. Medlemsstaterne har nu fået mulighed for at foretage et valg imellem de kendte reaktioner: Annullering af ulovlige beslutninger, midlertidig afbrydelse af udbudsprocedurer eller pålæg om lovliggørelse af udbudsforretninger og, på den anden side, »andre foranstaltninger, der har til formål at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør og forhindre, at der påføres de pågældende interesser skade, herunder især muligheden for at kræve betaling af et bestemt beløb, såfremt overtrædelsen ikke bringes til ophør eller undgås.«

Medlemsstaterne kan anvende den sidstnævnte reaktionsmulighed overfor samtlige ordregivere inden for forsyningsvirksomhed eller for visse kategorier. Det er dog en betingelse, at valget foretages ud fra objektive kriterier, og medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerne er effektive.

Idet der gør sig specielle forhold gældende for især off-shore sektoren, f.eks. den særlige afhængighed af vejrlig, og da enhver forsinkelse i et led af et projekt derfor ofte medfører risiko for, at hele projektet forsinkes væsentligt eller eventuelt helt må opgives, er det fundet ønskeligt, at nævnets reaktionsmuligheder i forhold til ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, begrænses til muligheden for pålæg af en bøde i form af et administrativt bødeforelæg. Nævnet har dog som hidtil mulighed for at afvise en klage.

Den gældende bestemmelse i lovens § 5, stk. 2, foreslås opretholdt, nu som § 5, stk. 3, således at krav om erstatning fortsat ikke kan behandles af nævnet.

Lovforslaget har været forelagt følgende til udtalelse: Entreprenørforeningen, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Arkitekters Råd, Boligselskabernes Landsforening, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Industri, Danske Elværkers Forening, Danmarks Rederiforening, North Sea Operators Committee, Denmark, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, P & T, DSB, Tilsynet med Privatbanerne, Fællesrepræsentationen for private Vandværker i Danmark, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Hovedstadens Trafikselskab, De Sammensluttede Vognmænd, Danske Vognmænd, Energiministeriet, Boligministeriet, Finansministeriet (Budgetdepartementet og Administrations- og Personaledepartementet), Indenrigsministeriet, Trafikministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet, Konkurrencerådet, Direktoratet for Statens Indkøb, DONG og KOMGAS.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Med gennemførelsen af kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed udvides kredsen af de ordregivere, der er omfattet af nævnets kompetence. Selv om dette må forventes at medføre en vis stigning i antallet af klagesager, vurderes forslaget ikke at ville medføre yderligere statslige udgifter, men i givet fald vil eventuelle merudgifter ved Klagenævnets udvidede ansvarsområde blive afholdt inden for Industriministeriets budget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Forsyningsvirksomhed blev først omfattet af EF's udbudsregler med det såkaldte forsyningsdirektiv (Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation). Specifikke kontrolbestemmelser, herunder klagemuligheder, for forsyningsvirksomhed blev herefter vedtaget i 1992 med kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed, der foreskriver, at gennemførelsesbestemmelserne skal træde i kraft senest den 1. januar 1993.

Til gennemførelse af kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed foreslås det at udvide Klagenævnets kompetence til også at omfatte forsyningsvirksomhed som defineret i forsyningsdirektivets art. 2.

Til nr. 2.

I konsekvens af den under nr. 3 foreslåede undtagelse foreslås der tilføjet en henvisning til stk. 2.

Til nr. 3.

Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem det oprindelige kontroldirektivs reaktionsmuligheder - annullering af ulovlige beslutninger, afbrydelse af udbudsproceduren eller pålæg om lovliggørelse - eller krav om betaling af et bestemt beløb, såfremt overtrædelsen ikke bringes til ophør eller undgås, jf. art. 2, stk. 1, litra c), i kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at Klagenævnet som hidtil enten kan afvise klagen eller afgøre den i realiteten i forbindelse med en konstateret overtrædelse ved at tilkendegive ordregiveren, at sagen kan afgøres uden yderligere retslig forfølgning, hvis ordregiveren erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist at betale en af nævnet i tilkendegivelsen fastsat bøde. Klagenævnets adgang hertil foreslås begrænset til at omfatte ordregivere, der på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel. Det er endvidere en forudsætning, at der i de regler, der er nævnt i § 1, stk. 1, er fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne, samt at nævnet skønner, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde i medfør af de nævnte regler.

Den foretagne afgrænsning af, hvem der er omfattet af bestemmelsen, svarer til afgrænsningen af, hvilke forsyningsvirksomheder Kommissionen kan give en eventuel dispensation i henhold til art. 3 i forsyningsdirektivet (90/531/EØF). De særlige forhold, der kan gøre sig gældende for denne sektor, er således tidligere erkendt af både Rådet og Kommisionen.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse skal det sikres, at beløbet er stort nok til at virke præventivt, jf. art. 2, stk. 5, i kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed.

Såfremt en ordregiver vedtager en bøde i henhold til Klagenævnets tilkendegivelse, bortfalder yderligere forfølgning. Betales den vedtagne bøde ikke i rette tid, kan den inddrives. Vedtager ordregiveren ikke bøden, indgiver Klagenævnet politianmeldelse med henblik på indbringelse for domstolene.

En sådan bøde træder ikke i stedet for erstatningskrav. Såfremt nogen efter dansk rets almindelige erstatningsregler kan kræve erstatning af den virksomhed, der har overtrådt reglerne, har de sædvanlig adgang til at få pålagt et sådant krav ved siden af bøden ved domstolene, jf. den gældende lovs § 5, stk. 2, der nu bliver stk. 3.

Til nr. 4.

Som konsekvens af det nye stk. 2 i § 5 foreslås indsat en henvisning hertil, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 5.

Da kontrollen med reguleringen af udbudsområdet er ret ny og kompliceret samtidig med, at der ofte er ret store økonomiske interesser involveret, er det efter anbefaling fra nævnets formandskab fundet hensigtsmæssigt at gøre det muligt, at formandskabet frit skal kunne afgøre, om en eller to juridiske dommere skal deltage ved afgørelsen af en sag.

Til nr. 6.

Forslaget præciserer, at nævnet ikke kan træffe bestemmelse om opsættende virkning for så vidt angår de udbud, der er omfattet af bestemmelsen i § 5, stk. 2. I modsat fald ville formålet med denne særlige bestemmelse forspildes.

Til nr. 7.

Forslaget indebærer, at den gældende lovs § 3, stk. 2, der endnu ikke er sat i kraft, træder i kraft den 1. januar 1993, jf. iøvrigt bemærkningerne til nr. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1993, hvilket er det tidspunkt, der er fastsat for gennemførelsen af kontroldirektivet for forsyningsvirksomhed. Dette svarer til det tidspunkt, hvor forsyningsvirksomhed bliver omfattet af udbudsreglerne, jf. Boligministeriets og Industriministeriets bekendtgørelser af 27. august 1992 om udbud af bygge- og anlægsarbejder henholdsvis indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i De Europæiske Fællesskaber.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 344 af 6. juni 1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber) foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk.1, affattes således:

»Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af

1) fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter og tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,

2) lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., eller

3) de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.«

» § 1. Klagenævnet for Udbud behandler klager over overtrædelser af fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontakter og offentlige indkøb m.v. samt de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser.«

2. § 5, stk. 1, affattes således:

»Ved kendelse kan Klagenævnet afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvist. Nævnet kan, bortset fra sager, omfattet af stk. 2, annullere ulovlige beslutninger, midlertidigt afbryde en udbudsprocedure eller pålægge ordregiveren at lovliggøre udbudsforretningen«.

» § 5. Ved kendelse kan nævnet afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvis, herunder annullere ulovlige beslutninger, midlertidigt afbryde en udbudsprocedure eller pålægge ordregiveren at lovliggøre udbudsforretningen.«

3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For så vidt angår klager over ordregivere, der på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan Klagenævnet, såfremt der i de regler, der er nævnt i § 1, stk. 1, er fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne, og såfremt nævnet skønner, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, tilkendegive ordregiveren, at sagen kan afgøres uden yderligere retslig forfølgning, hvis ordregiveren erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig villig til inden for en nærmere angiven frist at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

»Stk. 2. Krav om erstatning kan ikke behandles af nævnet.«

4. § 6, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog § 5, stk. 2. Finder indbringelsen ikke sted inden for fristen, er nævnets afgørelse endelig.«

»Stk. 2. Nævnets afgørelse kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende. Finder indbringelsen ikke sted inden for fristen, er nævnets afgørelse endelig.«

5. § 8 affattes således:

» § 8. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand. Formandskabet kan dog bestemme, at formanden og en næstformand eller to næstformænd deltager ved afgørelsen. Endvidere deltager 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af industriministeren.«

» § 8. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand og 2 eller i særlige tilfælde 4 sagkyndige medlemmer, der udpeges af formanden efter regler fastsat af industriministeren.«

6. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. I forbindelse med klager over ordregivere, nævnt i § 5, stk. 2, kan nævnet ikke træffe bestemmelse om opsættende virkning.«

» § 10. En klage har kun opsættende virkning, i det omfang dette er fastsat i lovgivningen. Hvor særlige grunde taler derfor, kan nævnet eller formanden på dets vegne dog bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.«

7. § 14, stk. 3, ophæves.

»Stk. 3. § 3, stk. 2, træder i kraft ved industriministerens bestemmelse herom.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV 92/13/EØF

af 25. februar 1992

om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende

anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden

for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

Versioner

1. 1992-12-21