Gelex

1992 LSF 109 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (DEFINITION AF OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE)

GældendeVersion 1992-12-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199212K00109@1992-12-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest ændret ved lov nr. 399 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpenge ydes af

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag,

3) kommunen i øvrige tilfælde.«

2. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest er ændret ved lov nr. 399 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpenge ydes af:

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag,

3) kommunen i øvrige tilfælde.«

2. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Efter § 1, stk. 2, nr. 1, i dagpengeloven er en privat arbejdsgiver en arbejdsgiver, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Der er således i denne bestemmelse henvist til den afgrænsning, der findes i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Lov om AER omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige tilskud, og religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt i medfør af lov om afgift af lønsum m.v.

Nærværende forslag er en konsekvens af Undervisningsministeriets forslag om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisningsministeriets forslag går ud på, at loven omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

På baggrund heraf foreslås det at anføre direkte i dagpengeloven, at offentlige myndigheder og private arbejdsgivere, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 pct., betragtes som offentlige arbejdsgivere i relation til dagpengeloven.

Lovforslagets afgrænsning af, hvornår der i forhold til dagpengeloven er tale om en offentlig arbejdsgiver, er indholdsmæssigt den samme, som i den nuværende bestemmelse i dagpengeloven. Afgrænsningen efter forslaget vil imidlertid være uafhængig af, om arbejdsgiveren betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Forslaget medfører således, at den lille gruppe af arbejdsgivere, som efter særlige bestemmelser i Arbejdsgivernes Elevrefusions regler er fritaget for at betale bidrag til elevrefusionen, selv om deres udgifter ikke overvejende dækkes af offentlige tilskud, herefter betragtes som private arbejdsgivere i dagpengeloven.

Forslaget medfører mindre administrative ulemper, idet Kommunedatas EDB-mæssige samarbejde med ATP-huset via Told- og Skattestyrelsen vedrørende bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion ophører. I dag sker der automatisk en undersøgelse af, om den pågældende arbejdsgiver står registreret som offentlig i AER-systemet.

Forslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Dagpenge ydes af:

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag,

3) kommunen i øvrige tilfælde.«

Stk. 2. Dagpenge ydes af:

1) Arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (private arbejdsgivere), til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag.

2) Offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag.

3) Kommunen i øvrige tilfælde.

2. I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige midler.«

Versioner

  1. 1992-12-21