1992 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF TRAKTAT OM OBSERVATIONSFLYVNINGER (OPEN SKIES) AF 24. MARTS 1992 FOLKETINGET MEDDELER SIT SAMTYKKE TIL, AT DANMARK RATIFICERER DEN I HELSINGFORS DEN 24. MARTS 1992 UNDERTEGNEDE TRAKTAT OM OBSERVATIONSFLYVNINGER (OPEN SKIES)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19921BA00028@1992-12-21/da
Indhold
Bilag
Den traktat, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.
Oprindeligt fremsat forslag
Traktat om Observationsflyvninger (Open Skies)
De stater, der har indgået denne Traktat og i det følgende er benævnt kollektivt som deltagerstater, eller enkeltvist som deltagerstat,
erindrer om de forpligtelser, som de har indgået under Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, til fremme af større åbenhed og gennemskuelighed i deres militære aktiviteter og til fremme af øget sikkerhed gennem tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger,
hilser de historiske begivenheder i Europa velkommen, som har ændret den sikkerhedsmæssige situation fra Vancouver til Vladivostok,
ønsker at bidrage til yderligere udvikling og styrkelse af fred, stabilitet og kooperativ sikkerhed inden for dette område ved oprettelsen af et Open Skies-regime for observationer fra luften,
anerkender den mulige værdi for sikkerhed og stabilitet, som et regime til observation fra luften af denne karakter kunne indebære også for andre områder,
bekræfter et sådant regimes anvendelighed til forøgelse af åbenhed og gennemskuelighed, til forbedret overvågning af overholdelsen af eksisterende eller kommende aftaler om våbenkontrol og til styrkelse af konfliktforebyggelse og krisestyring inden for rammerne af Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa såvel som inden for andre relevante internationale institutioner,
forudser mulig udstrækning af Open Skies-regimet til anvendelse også på andre områder, herunder miljøbeskyttelse,
søger at etablere fælles procedurer for observation fra luften af deltagerstaternes samlede territorier, som foretages af en enkelt deltagerstat eller en gruppe af deltagerstater på grundlag af lighed, effektivitet og flyvesikkerhed,
bemærker, at anvendelsen af et sådant Open Skies-regime vil være uden præjudice for ikke-deltagende stater,
er blevet enige om følgende:
ARTIKEL I
Almindelige bestemmelser
1. Denne Traktat opretter regimet for gennemførelsen af deltagerstaternes observationsflyvninger over andre deltagerstaters territorier, der betegnes som Open Skies-regimet, og fastsætter deltagerstaternes rettigheder og forpligtelser i sammenhæng hermed.
2. Ethvert af Traktatens bilag med tilhørende underbilag udgør en integreret del af denne Traktat.
ARTIKEL II
Definitioner
Til denne Traktats formål har de efterstående betegnelser følgende betydning:
1. Betegnelsen »observerede part«: betyder den deltagerstat eller gruppe af deltagerstater, over hvis territorium en observationsflyvning gennemføres eller planlægges gennemført, fra tidspunktet for modtagelse af underretning herom fra en observerende part eller fra personel, som handler på vegne af denne deltagerstat eller gruppe af deltagerstater, og indtil afslutning af procedurerne vedrørende denne flyvning.
2. Betegnelsen »observerende part«: betyder den deltagerstat eller gruppe af deltagerstater, som gennemfører eller planlægger at gennemføre en observationsflyvning over en anden deltagerstats eller gruppe af deltagerstaters territorium, fra tidspunktet for afgivelse af underretning om hensigten til at gennemføre en observationsflyvning fra den observerende part eller fra personel, som handler på vegne af denne deltagerstat eller gruppe af deltagerstater, og indtil afslutning af procedurerne for denne flyvning.
3. Betegnelsen »gruppe af deltagerstater«: betyder to eller flere deltagerstater, som er enedes om at etablere en gruppe til denne Traktats formål.
4. Betegnelsen »observationsfly«: betyder et ubevæbnet fastvinget fly, der er udpeget til at gennemføre observationsflyvninger og er registreret af en deltagerstats relevante myndigheder, og som er udstyret med de aftalte sensorer. Betegnelsen »ubevæbnet«: betyder, at et observationsfly, der anvendes til opfyldelse af denne Traktats formål, ikke er udstyret til at bære eller anvende våben.
5. Betegnelsen »observationsflyvning«: betyder den flyvning, som den observerende part i overensstemmelse med flyveplanen gennemfører over en observeret parts territorium med et observationsfly fra et indrejsepunkt eller en Open Skies-flyveplads til et udrejsepunkt eller en Open Skies-flyveplads.
6. Betegnelsen »transitflyvning«: betyder et observationsflys eller transportflysflyvning gennemført af eller på vegne af en observerende part over en tredje deltagerstats territorium på vej til eller fra den observerede parts territorium.
7. Betegnelsen »transportfly«: betyder et fly, som ikke er et observationsfly, der på den observerende parts vegne udelukkende med henblik på opfyldelsen af denne Traktats formål gennemfører flyvninger til eller fra den observerede parts territorium.
8. Betegnelsen »territorium«: betyder det landområde, herunder øer og indre farvande samt søterritorier, over hvilke en deltagerstat udøver højhedsret.
9. Betegnelsen »passiv kvote«: betyder det antal observationsflyvninger, som hver deltagerstat er forpligtet til at acceptere som en observeret part.
10. Betegnelsen »aktiv kvote«: betyder det antal observationsflyvninger, som hver deltagerstat har ret til at gennemføre som en observerende part.
11. Betegnelsen »maksimal flyvedistance«: betyder den maksimale distance over den observerede parts territorium fra det punkt, hvor observationsflyvningen kan påbegyndes, til det punkt, hvor denne flyvning kan afsluttes, således som det er angivet i denne Traktats bilag A.
12. Betegnelsen »sensor«: betyder udstyr inden for en af de kategorier, der er angivet i artikel IV, og som er anbragt på et observationsfly med henblik på anvendelse under gennemførelsen af observationsflyvninger.
13. Betegnelsen »opløsningsevne«: betyder den mindste afstand på jorden mellem to tæt på hinanden placerede objekter, således at disse objekter stadigvæk kan genkendes som separate objekter.
14. Betegnelsen »infrarød linieskanderende apparatur«: betyder en sensor, der er i stand til at modtage og visualisere termiske, elektromagnetiske stråler, der afgives i den usynlige infrarøde del af dette spektrum af objekter på grund af deres temperatur og uden anvendelse af kunstig belysning.
15. Betegnelsen »observationsperiode«: betyder en fastlagt tidsperiode i løbet af en observationsflyvning, hvor en bestemt sensor, der er anbragt på observationsflyet, anvendes.
16. Betegnelsen »flybesætning«: betyder personer fra enhver deltagerstat, der gennemfører opgaver i sammenhæng med betjeningen eller servicen af et observationsfly eller et transportfly. Hvis deltagerstaten beslutter det, kan denne flybesætning også omfatte tolke.
17. Betegnelsen »luftfartøjschefen«: betyder den pilot om bord i et observationsfly, som er ansvarlig for gennemførelse af flyvningen med observationsflyet, overholdelse af flyveplanen og observationsflyets sikkerhed.
18. Betegnelsen »flyvekontrollant«: betyder en person, som under en observationsflyvning på den observerede parts vegne er om bord i et observationsfly, der er stillet til rådighed af den observerende part, og som gennemfører opgaver i overensstemmelse med denne Traktats bilag G.
19. Betegnelsen »flyverepræsentant«: betyder en person, som på vegne af den observerende part under en observationsflyvning er om bord i et observationsfly, der er stillet til rådighed af den observerede part, og som gennemfører opgaver i overensstemmelse med denne Traktats bilag G.
20. Betegnelsen »repræsentant«: betyder en person, som er blevet udpeget af den observerende part, og som gennemfører aktiviteter på vegne af den observerende part i overensstemmelse med bilag G under en observationsflyvning om bord i et observationsfly, der er udpeget af en anden deltagerstat end den observerende part eller den observerede part.
21. Betegnelsen »sensoroperatør«: betyder en person fra enhver deltagerstat, som løser opgaver i forbindelse med driften, betjeningen eller vedligeholdelsen af et observationsflys sensorer.
22. Betegnelsen »inspektør«: betyder en person fra enhver deltagerstat, som gennemfører en inspektion af sensorer eller af observationsfly, der tilhører en anden deltagerstat.
23. Betegnelsen »eskorte«: betyder en person fra enhver deltagerstat, som ledsager inspektører fra en anden deltagerstat.
24. Betegnelsen »missionsplan«: betyder et af den observerende part fremlagt dokument i et af Open Skies-konsultationskommissionen fastlagt format, der indeholder flyveruten, flyveprofilen, iværksættelsessekvensen og den støtte, som kræves til gennemførelse af observationsflyvningen, der aftales med den observerede part, og som vil danne grundlag for udarbejdelsen af flyveplanen.
25. Betegnelsen »flyveplan«: betyder et dokument, udarbejdet på grundlag af den aftalte missionsplan, i et format og med et indhold, der er fastlagt af den Internationale Civile Luftfarts Organisation, herefter benævnt ICAO, som bliver afgivet til lufttrafikkontrolmyndighederne. På grundlag af flyveplanen vil observationsflyvningen blive gennemført.
26. Betegnelsen »missionsrapport«: betyder et dokument, der beskriver en observationsflyvning. Missionsrapporten færdiggøres efter observationsflyvningens afslutning af den observerende part, og som undertegnes af både den observerende part og den observerede part. Missionsrapporten udfærdiges i et format, der fastlægges af Open Skies-konsultationskommissionen.
27. Betegnelsen »Open Skies-flyveplads«: betyder en flyveplads, der er udpeget af den observerede part som et punkt, hvor en observationsflyvning kan påbegyndes eller afsluttes.
28. Betegnelsen »indrejsepunkt«: betyder et sted, der er udpeget af den observerede part med henblik på den observerende parts personels ankomst til den observerede parts territorium.
29. Betegnelsen »udrejsepunkt«: betyder et sted, der er udpeget af den observerede part med henblik på den observerende parts personels afrejse fra den observerede parts territorium.
30. Betegnelsen »optankningsflyveplads«: betyder en flyveplads, der er udpeget af den observerede part med henblik på tankning og service af observationsfly og transportfly.
31. Betegnelsen »alternativ flyveplads«: betyder en flyveplads, der er angivet i flyveplanen, hvortil et observationsfly eller et transportfly kan flyve, hvis det bliver utilrådeligt at lande i den oprindeligt til landing forudsete flyveplads.
32. Betegnelsen »risikoområde«: betyder de forbudte områder, begrænsede områder og fareområder, der er defineret på grundlag af bilag 2 til Konventionen om International Civil Luftfart, som er fastlagt i overensstemmelse med bilag 15 til Konventionen om International Civil Luftfart med henblik på flyvesikkerhed, offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse og hvorom oplysninger gives i overensstemmelse med ICAO-bestemmelserne.
33. Betegnelsen »forbudt område«: betyder et luftrum med fastlagte afgrænsninger over en deltagerstats territorium, inden for hvilket flyvninger med luftfartøjer er forbudt.
34. Betegnelsen »restriktionsområde«: betyder et nærmere fastsat luftområde over en deltagerstats territorium, inden for hvilket flyvninger med luftfartøjer er begrænset i overensstemmelse med fastlagte betingelser.
35. Betegnelsen »fareområde«: betyder et nærmere fastsat luftområde, inden for hvilket der kan forekomme virksomhed, som er til fare for flyvninger med luftfartøjer på angivne tidspunkter.
ARTIKEL III
Kvoter
Kapitel I
Generelle bestemmelser
1. Hver deltagerstat skal have ret til at gennemføre observationsflyvninger i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser.
2. Hver deltagerstat skal være forpligtet til at acceptere observationsflyvninger over dens territorium i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser.
3. Hver deltagerstat skal have ret til at gennemføre et antal observationsflyvninger over enhver anden deltagerstats territorium svarende til det antal observationsflyvninger, som denne anden deltagerstat har ret til at gennemføre over den.
4. Det samlede antal af observationsflyvninger, som hver deltagerstat er forpligtet til at acceptere over sit territorium, udgør den samlede passive kvote for deltagerstaten. Fordelingen af deltagerstaternes samlede passive kvoter er fastlagt i denne Traktats bilag A, paragraf 1.
5. Antallet af observationsflyvninger, som hver deltagerstat skal have ret til at gennemføre hvert år over enhver anden deltagerstats territorium, udgør den individuelle aktive kvote for denne deltagerstat med hensyn til denne anden deltagerstat. Summen af individuelle aktive kvoter udgør den samlede aktive kvote for denne deltagerstat. Den samlede aktive kvote for en deltagerstat skal ikke overstige denne deltagerstats samlede passive kvote.
6. Den første fordeling af aktive kvoter er fastlagt i denne Traktats bilag A, kapitel II.
7. Efter denne Traktats ikrafttræden skal fordelingen af aktive kvoter gøres til genstand for en årlig gennemgang for det følgende år inden for rammerne af Open Skies-konsultationskommissionen. Såfremt det ikke er muligt at opnå enighed om fordelingen af aktive kvoter med hensyn til en bestemt deltagerstat inden for tre uger under den årlige gennemgang, skal det foregående års fordeling af aktive kvoter med hensyn til denne deltagerstat forblive uforandret.
8. Med den undtagelse, som er fastlagt ved bestemmelserne i artikel VIII, skal hver observationsflyvning, der er gennemført af en deltagerstat, tælles mod denne deltagerstats individuelle og samlede aktive kvote.
9. Uanset bestemmelserne i dette kapitels paragraf 3 og 5 kan en deltagerstat, der har fået tildelt en aktiv kvote efter aftale med den deltagerstat, der skal overflyves, overføre en del eller hele dens samlede aktive kvote til andre deltagerstater. I sådant tilfælde skal denne deltagerstat straks give alle andre deltagerstater og Open Skies-konsultationskommissionen meddelelse herom. I øvrigt gælder begrænsningen i dette kapitels paragraf 10.
10. Ingen deltagerstat skal gennemføre flere observationsflyvninger over en anden deltagerstats territorium end et antal, der svarer til 50% - rundet op til det nærmeste hele tal - af dens egen samlede aktive kvote eller af den samlede passive kvote for denne anden deltagerstat. Det mindste af de to tal skal gælde.
11. De maksimale flyvedistancer for observationsflyvninger over deltagerstaternes territorier er fastlagt i denne Traktats bilag A, kapitel III.
Kapitel II
Bestemmelser vedrørende en gruppe af deltagerstater
1.
(A) Uden præjudice for deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne Traktat kan to eller flere deltagerstater, som er i besiddelse af kvoter, etablere en gruppe af deltagerstater på tidspunktet for Traktatens undertegnelse eller derefter. Bestemmelserne i dette kapitel skal først gælde seks måneder efter, at meddelelse er givet til alle andre deltagerstater i overensstemmelse med bestemmelsen i dette kapitels paragraf 6 for en gruppe af deltagerstater, der er etableret efter Traktatens undertegnelse.
(B) Med hensyn til aktive og passive kvoter skal en gruppe af deltagerstater samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne enten i dette kapitels paragraf 2 eller paragraf 3.
2.
(A) Medlemmerne i en gruppe af deltagerstater skal have ret til at genfordele deres aktive kvoter blandt sig selv for det indeværende år, samtidig med at de beholder deres individuelle passive kvoter. Meddelelse om en sådan genfordeling skal straks gives til alle andre berørte deltagerstater.
(B) En observationsflyvning skal tælle som lige så mange observationsflyvninger mod den individuelle og samlede aktive kvote for den observerende part, som svarer til antallet af overfløjne observerede parter, der tilhører gruppen. Det skal tælle som en observationsflyvning mod den samlede passive kvote for hver observeret part.
(C) Hver deltagerstat - i forhold til hvilken en eller flere medlemmer af en gruppe af deltagerstater har aktive kvoter - skal have ret til at gennemføre 50% flere observationsflyvninger rundet op til det nærmeste hele tal over territoriet tilhørende ethvert medlem af denne gruppe end dens individuelle aktive kvote med hensyn til dette medlem af gruppen eller to overflyvninger, hvis den ikke har nogen aktive kvoter i forhold til dette medlem af gruppen.
(D) I tilfælde af udøvelse af denne ret skal den berørte deltagerstat reducere sin aktive kvote med hensyn til de øvrige medlemmer af denne gruppe på en sådan måde, at det samlede antal observationsflyvninger, som den gennemfører over deres territorier, ikke skal overstige summen af de individuelle aktive kvoter, som den deltagerstat er i besiddelse af med hensyn til alle medlemmerne af gruppen i det indeværende år.
(E) De maksimale flyvedistancer for observationsflyvninger over hvert gruppemedlems territorium skal gælde. I tilfælde af en observationsflyvnings gennemførelse over flere medlemmers territorier skal alle sensorerne slukkes efter afslutning af den maksimale flyvedistance for et medlem og indtil observationsflyet når det punkt over territoriet hos det næste medlem af gruppen af deltagerstater, hvor observationsflyvningen er planlagt påbegyndt. For sådanne efterfølgende observationsflyvninger skal gælde den maksimale flyvedistance, der er gældende for den Open Skies-flyveplads, der ligger nærmest dette punkt.
3.
(A) En gruppe af deltagerstater skal efter ønske have ret til en fælles, samlet passiv kvote, som skal tildeles den, og en fælles, individuel og samlet aktiv kvote, som skal fordeles med hensyn til den.
(B) I et sådant tilfælde udgør den samlede passive kvote det samlede antal af observationsflyvninger, som gruppen af deltagerstater hvert år er forpligtet til at acceptere. Den samlede aktive kvote er lig med summen af antallet af observationsflyvninger, som gruppen af deltagerstater har ret til at gennemføre hvert år. Gruppens samlede aktive kvote skal ikke overstige dens samlede passive kvote.
(C) En observationsflyvning, der er et resultat af en gruppe af deltagerstaters samlede aktive kvote, skal gennemføres på vegne af gruppen.
(D) Observationsflyvninger, som en gruppe af deltagerstater er forpligtet til at acceptere, kan gennemføres over en eller flere af dens medlemmers territorier.
(E) De maksimale flyvedistancer for hver gruppe af deltagerstater skal fastlægges i medfør af bilag A, kapitel III, og Open Skies-flyvepladser skal udpeges i medfør af denne Traktats bilag E.
4. I overensstemmelse med de generelle principper, der er fastsat i artikel X, paragraf 3, kan enhver tredje deltagerstat, der finder, at dens rettigheder ifølge bestemmelserne i denne artikels kapitel 1, paragraf 3, er urimeligt begrænset ved en gruppe af deltagerstaters virksomhed, rejse spørgsmålet i Open Skies-konsultationskommissionen.
5. Gruppen af deltagerstater skal sikre indførelsen af procedurer, der tillader gennemførelsen af observationsflyvninger over dens medlemmers territorier under en enkelt mission, herunder om nødvendigt ved optankning. Såfremt en gruppe af deltagerstater er etableret i medfør af dette kapitels paragraf 3, skal sådanne observationsflyvninger ikke overskride den maksimale flyvedistance, der gælder for den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen påbegyndes.
6. Tidligst seks måneder efter notifikation om beslutningen er blevet givet til alle andre deltagerstater:
(A) kan en gruppe af deltagerstater, som er dannet ifølge bestemmelserne i dette kapitels paragraf 2, transformeres til en gruppe af deltagerstater ifølge bestemmelserne i dette kapitels paragraf 3;
(B) kan en gruppe af deltagerstater, som er dannet ifølge bestemmelserne i dette kapitels paragraf 3, transformeres til en gruppe af deltagerstater ifølge bestemmelserne i dette kapitels paragraf 2;
(C) kan en deltagerstat trække sig ud af en gruppe af deltagerstater; eller
(D) kan en gruppe af deltagerstater optage yderligere deltagerstater, som er i besiddelse af kvoter.
7. Efter Traktatens ikrafttræden skal ændringer i tildelingen eller fordelingen af kvoter, som er et resultat af etablering af, eller optagelse i, eller tilbagetrækning fra en gruppe af deltagerstater i medfør af dette kapitels paragraf 3, have virkning fra og med den 1. januar, der følger efter den første årlige gennemgang i Open Skies-konsultationskommissionen, som gennemføres ved udløbet af en seksmåneders notifikationsperiode. Når det er nødvendigt, skal nye Open Skies-flyvepladser udpeges og maksimale flyvedistancer fastlægges i overensstemmelse hermed.
ARTIKEL IV
Sensorer
1. Bortset fra det, som følger af denne artikels paragraf 3, skal observationsfly udelukkende udstyres med sensorer fra følgende kategorier:
(A) optiske panoramiske- og stillbilledkameraer;
(B) videokameraer med sandtidsprocessor;
(C) infrarød linieskanderende apparatur; og
(D) radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur.
2. Med det formål at gennemføre observationsflyvninger har en deltagerstat ret til at anvende enhver af de sensorer, der er angivet i paragraf 1 ovenfor under forudsætning af, at sådanne sensorer er kommercielt tilgængelige for alle deltagerstater, og under iagttagelse af følgende begrænsninger:
(A) for så vidt angår optiske panoramiske- og stillbilledkameraer, en opløsningsevne, der ikke er bedre end 30 centimeter ved den i overensstemmelse med bilag D, underbilag, 1 fastlagte minimumshøjde over jorden, og som opnås ved anvendelse af højst et panoramisk kamera, et vertikalt installeret stillbilledkamera, og to skråt installerede stillbilledkameraer - et på hver side af flyet -hvilket muliggør en dækning, der ikke behøver at være kontinuerlig, på op til 50 kilometer af jordoverfladen på hver side af flyets kurslinie;
(B) for så vidt angår videokameraer, en opløsningsevne fastlagt i overensstemmelse med bilag D, underbilag 1, der ikke er bedre end 30 centimeter;
(C) for så vidt angår infrarød linieskanderende apparatur, en opløsningsevne, der ikke er bedre end 50 centimeter ved den i overensstemmelse med bilag D, underbilag 1, fastlagte minimumshøjde over jorden, og som opnås ved anvendelse af et enkelt apparat; og
(D) for så vidt angår radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur, en opløsningsevne, der ikke er bedre end tre meter beregnet efter impulsreflektionsmetoden - hvilket ved anvendelse af objektseperationsmetoden svarer til evnen til på et radarbillede at skelne to hjørnereflektorer fra hinanden, hvis midtpunkter er mindst fem meter adskilt - i en kortlægningsbredde på højst 25 kilometer, og som opnås ved anvendelse af en enkelt radarenhed, som kan indsættes på den ene eller den anden side af flyet, dog ikke på begge sider samtidigt.
3. Open Skies-konsultationskommissionen skal i medfør af denne Traktats artikel X behandle spørgsmål om indførelse af yderligere kategorier og forbedringer af ydeevnen for de eksisterende kategorier af sensorer, som er fastlagt i denne artikel.
4. Alle sensorer skal udstyres med objektivdæksler eller andre anordninger, som forhindrer anvendelsen af sensorerne for derved at umuliggøre indsamling af data under transitflyvninger, eller flyvninger til indrejsepunkter eller fra udrejsepunkter over den observerede parts territorium. Sådanne dæksler eller andre sådanne anordninger skal kun kunne fjernes eller betjenes uden for observationsflyet.
5. Udstyr, som er i stand til at påføre oplysninger på data, der er indsamlet af sensorer, i overensstemmelse med bilag B, kapitel II, skal være tilladt om bord i observationsfly. Den deltagerstat, som stiller et observationsfly til rådighed for observationsflyvningen, skal føre de oplysninger, som er foreskrevet i denne Traktats bilag B, kapitel II, på de data, der er indsamlet af sensorerne.
6. Udstyr med sandtidsprocessor, skal være tilladt om bord i observationsfly med henblik på overvågning af sensorernes funktionering og betjening under en observationsflyvning.
7. Indsamling, bearbejdning, retransmission og optagelse af elektroniske signaler fra elektromagnetiske bølger er forbudt om bord i et observationsfly, og udstyr til sådan virksomhed skal ikke forefindes om bord i observationsfly med undtagelse af det, som er nødvendigt i forbindelse med betjeningen af de aftalte sensorer eller betjeningen af observationsflyet eller, som er foreskrevet i denne artikels paragraf 5 og 6.
8. Såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part, skal den observerende part have ret til at anvende et observationsfly, som er udstyret med sensorer fra hver sensorkategori inden for de ydeevner, der er angivet i denne artikels paragraf 2.
9. Såfremt det observationsfly, som anvendes til en observationsflyvning, er stillet til rådighed af den observerede part, skal den observerede part under iagttagelse af artikel XVIII, kapitel II, være forpligtet til at stille et observationsfly til rådighed, som er udstyret med sensorer fra hver af de sensorkategorier, der er angivet i denne artikels paragraf 1, med de maksimale ydeevner og i det antal, der er angivet i denne artikels paragraf 2, medmindre andet er aftalt mellem den observerende part og den observerede part. Sættet og konfigurationen af sådanne sensorer skal være installeret på en måde, som tillader den i denne artikels paragraf 2 foreskrevne dækning af jordoverfladen. Såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part, skal denne stille en sideværtsrettet syntetisk radar til rådighed med en opløsningsevne, der ikke er dårligere end seks meter bestemt efter objektseperationsmetoden.
10. Når et fly udpeges som observationsfly i medfør af denne Traktats artikel V, skal hver deltagerstat stille de i denne Traktats bilag B foreskrevne tekniske oplysninger om hver sensor, som er installeret om bord i et sådant fly, til rådighed for alle andre deltagerstater.
11. Hver deltagerstat skal have ret til at deltage i certifikationen af de sensorer, som er installeret om bord i observationsfly, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag D. Intet observationsfly af en bestemt type skal anvendes til observationsflyvninger, før denne type observationsfly og dets sensorer er blevet certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D.
12. Efter meddelelse 90 dage i forvejen til alle andre deltagerstater og under iagttagelse af bestemmelserne i denne Traktats bilag D skal en deltagerstat, der udpeger et fly som observationsfly, have ret til at fjerne, udskifte eller tilføje sensorer eller rette de tekniske oplysninger, som deltagerstaten har stillet til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels paragraf 10 og denne Traktats bilag B. Udskiftning og tilføjede sensorer skal være genstand for certifikation i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D, forud for deres anvendelse under en observationsflyvning.
13. Når en deltagerstat eller gruppe af deltagerstater på grundlag af erfaringer i forbindelse med anvendelse af et bestemt observationsfly er af den opfattelse, at en sensor eller dens tilknyttede udstyr ikke stemmer overens med den sensor eller det udstyr, som er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag D, skal de interesserede deltagerstater meddele deres iagttagelse til alle andre deltagerstater. Den deltagerstat, som har udpeget flyet:
(A) skal tage de nødvendige skridt for at sikre, at sensoren eller dens tilknyttede udstyr, som er installeret om bord i observationsflyet, stemmer overens med den sensor eller det udstyr, som er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag D, herunder, om nødvendigt, ved reparation, justering eller udskiftning af den bestemte sensor eller dens tilknyttede udstyr; og
(B) deltagerstaten skal - efter anmodning fra en interesseret deltagerstat i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag F - bevise, at sensoren eller dens tilknyttede udstyr, som er installeret om bord i observationsflyet, stemmer overens med den sensor eller det udstyr, som er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag D. Dette skal ske ved hjælp af en demonstrationsflyvning, der skal gennemføres i forbindelse med den næste anvendelse af føromtalte observationsfly. Andre deltagerstater, som rejser spørgsmål vedrørende en sensor og dens tilknyttede udstyr, skal have ret til at sende personel til at deltage i en sådan demonstrationsflyvning.
14. Når deltagerstaterne efter gennemførelse af de skridt, der er henvist til i denne artikels paragraf 13, vedbliver med at være usikre på, om en sensor eller dens tilknyttede udstyr, som er installeret om bord i et observationsfly, stemmer overens med den sensor eller det udstyr, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag D, kan sagen henvises til Open Skies-konsultationskommissionen.
ARTIKEL V
Udpegning af fly
1. Hver deltagerstat skal have ret til som observationsfly at udpege en eller flere typer eller modeller af fly, som er registreret af en deltagerstats relevante myndigheder.
2. Hver deltagerstat skal have ret til at udpege typer og modeller af fly som observationsfly, eller tilføje nye typer eller modeller til dem, som tidligere er blevet udpeget af deltagerstaten under forudsætning af, at den 30 dage i forvejen giver meddelelse herom til alle andre deltagerstater. Meddelelsen om udpegning af en type eller model af et fly skal indeholde de oplysninger, der er angivet i denne Traktats bilag C.
3. Hver deltagerstat skal have ret til at slette typer eller modeller af fly, som tidligere er blevet udpeget af deltagerstaten under forudsætning af, at den 90 dage i forvejen giver meddelelse herom til alle andre deltagerstater.
4. Der stilles kun krav om, at eet eksemplar af en bestemt type eller model af et fly med et identisk sæt af tilhørende sensorer skal tilbydes til certifikation i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D.
5. Hvert observationsfly skal være i stand til at medtage flybesætningen og det personel, som er angivet i artikel VI, kapitel III.
ARTIKEL VI
Valg af observationsfly, generelle bestemmelser for gennemførelse af observationsflyvninger og krav i forbindelse med missionsplanlægning
Kapitel I
Valg af observationsfly og generelle bestemmelser for gennemførelse af observationsflyvninger
1. Observationsflyvninger skal gennemføres ved anvendelse af observationsfly, som er blevet udpeget af en deltagerstat i medfør af artikel V. Medmindre den observerede part udnytter sin ret til at stille et observationsfly til rådighed, som den selv har udpeget, skal den observerende part have ret til at stille observationsflyet til rådighed. Når den observerende part stiller observationsflyet til rådighed, skal den have ret til at stille et fly til rådighed, som den selv har udpeget, eller et fly, som er udpeget af en anden deltagerstat. Når den observerede part stiller observationsflyet til rådighed, skal den observerende part have ret til at få stillet et fly til rådighed, der er i stand til uden optankning, herunder med nødvendige tankreserver, mindst at flyve en distance, som svarer til halvdelen af den flyvedistance, som er blevet meddelt i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 5, litra (G).
2. I medfør af dette kapitels paragraf 1 skal hver deltagerstat til observationsflyvninger have ret til at anvende et observationsfly, som er udpeget af en anden deltagerstat. Ordninger vedrørende brug af sådanne fly skal udarbejdes af de berørte deltagerstater med henblik på at åbne mulighed for aktiv deltagelse i Open Skies-regimet.
3. Deltagerstater, som har ret til at gennemføre observationsflyvninger, kan koordinere deres planer for gennemførelse af observationsflyvninger i overensstemmelse med denne Traktats bilag H. Ingen deltagerstat skal være forpligtet til at acceptere mere end een observationsflyvning på samme tid i den 96-timers-periode, som er angivet i dette kapitels paragraf 9, medmindre denne deltagerstat har anmodet om en demonstrationsflyvning i medfør af denne Traktats bilag F. I dette tilfælde skal den observerede part være forpligtet til at acceptere en overlapning af observationsflyvninger på op til 24 timer. Hver deltagerstat, over hvis territorium der skal gennemføres observationsflyvninger, skal - efter at have modtaget meddelelse om resultatet af koordinationen af planer for gennemførelsen af observationsflyvninger - give meddelelse med hensyn til hver enkelt observationsflyvning til alle andre deltagerstater i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag H om, hvorvidt den vil udnytte sin ret til at stille sit eget observationsfly til rådighed.
4. Inden for 90 dage efter Traktatens undertegnelse skal hver deltagerstat give meddelelse til alle andre deltagerstater:
(A) om det stående diplomatiske clearingnummer for Open Skies-observationsflyvninger, for transportflys flyvninger og for transitflyvninger, og
(B) om hvilket eller hvilke af de sprog, som benyttes i Open Skies-konsultationskommissionen, og som er angivet i denne Traktats bilag L, kapitel I, paragraf 7, der skal anvendes af personel i forbindelse med alle aktiviteter i sammenhæng med gennemførelse af observationsflyvninger over dens territorium, og anvendes ved udarbejdelse af missionsplanen og missionsrapporten. Undtaget herfra er det sprog, som er anbefalet i bilag X til Konventionen om International Civil Luftfart, 2. udgave, paragraf 5.2.1.1.2.
5. Den observerende part skal notificere den observerede part om dens hensigt om at gennemføre en observationsflyvning senest 72 timer forud for det forventede ankomsttidspunkt for den observerende part til den observerede parts indrejsepunkt. Deltagerstater, som afgiver sådanne notifikationer, skal gøre, hvad der står i deres magt, for at undgå at lade den minimale prænotifikationsperiode påbegynde i løbet af weekender. Sådanne notifikationer skal omfatte:
(A) det ønskede indrejsepunkt og, såfremt det er aktuelt, den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen skal påbegyndes,
(B) datoen og det forventede ankomsttidspunkt for den observerende part til indrejsepunktet og datoen og det forventede afrejsetidspunkt for flyet fra indrejsepunktet til Open Skies-flyvepladsen, og såfremt det er aktuelt, med angivelse af specifikke behov for logi,
(C) den lokalitet, som er angivet i bilag E, underbilag 1, hvor inspektion forud for observationsflyvningen ønskes gennemført, og dato og starttidspunkt for en sådan inspektion forud for observationsflyvningen i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag F,
(D) transportmidlet og, såfremt det er aktuelt, type og model på det transportfly, der anvendes til indrejsepunktet i de tilfælde, hvor observationsflyet, der skal anvendes til observationsflyvningen, er stillet til rådighed af den observerede part,
(E) det diplomatiske clearingnummer for observationsflyvningen eller for flyvningen med det transportfly, der anvendes til at transportere personel ind på og ud fra den observerede parts territorium med henblik på at gennemføre en observationsflyvning,
(F) identifikationen af observationsflyet som angivet i bilag C,
(G) den omtrentlige observationsflyvningsdistance, og
(H) personellets navne, køn, fødselsdato, fødested, pasnummer og den udstedende deltagerstat, samt personellets funktion.
6. Den observerede part, som er blevet notificeret i medfør af dette kapitels paragraf 5, skal inden for 24 timer bekræfte modtagelse af notifikationen. Når den observerede part udnytter sin ret til at stille observationsfly til rådighed, skal bekræftelsen indeholde de oplysninger om observationsflyet, der er angivet i dette kapitels paragraf 5, litra (F). Den observerende part skal have tilladelse til at ankomme til indrejsepunktet på det forventede ankomsttidspunkt, som er notificeret i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 5. Det forventede tidspunkt for flyets afgang fra indrejsepunktet til Open Skies-flyvepladsen, hvor observationsflyvningen skal påbegyndes, og lokaliteten, datoen og starttidspunktet for inspektion forud for observationsflyvningen, skal være genstand for bekræftelse af den observerede part.
7. Den observerende parts personel kan omfatte personel, som er udpeget af andre deltagerstater i medfør af artikel XIII.
8. Den observerende part skal samtidig med, at den notificerer den observerede part i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 5, notificere alle andre deltagerstater om dens hensigt til at gennemføre en observationsflyvning.
9. Perioden fra det forventede ankomsttidspunkt til indrejsepunktet og til afslutningen af observationsflyvningen skal ikke være længere end 96 timer, medmindre andet er aftalt. Når den observerede part anmoder om en demonstrationsflyvning i medfør af denne Traktats bilag F, skal den forlænge 96-timers-perioden i medfør af bilag F, kapitel III, paragraf 4, såfremt yderligere tid er nødvendig for den observerede part til ubegrænset at gennemføre missionsplanen.
10. Efter observationsflyets ankomst til indrejsepunktet skal den observerede part inspicere sensorobjektivernes dæksler og andre anordninger, som forhindrer anvendelse af sensorerne med henblik på at bekræfte, at de er korrekt placeret i henhold til bilag E, medmindre andet er aftalt mellem alle involverede deltagerstater.
11. Når observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part, skal den observerede part efter observationsflyets ankomst til indrejsepunktet eller til den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen skal påbegyndes, have ret til at gennemføre en inspektion forud for observationsflyvningen i henhold til bilag F, kapitel I. Når et observationsfly i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 1 er stillet til rådighed af den observerede part, skal den observerende part have ret til at gennemføre en inspektion forud for observationsflyvningen af sensorerne i henhold til bilag F, kapitel 2. Sådanne inspektioner skal afsluttes senest 4 timer før den i flyveplanen planlagte påbegyndelse af observationsflyvningen, medmindre andet er aftalt.
12. Den observerende part skal sikre, at dens flybesætning omfatter mindst en person, som er i besiddelse af de nødvendige sproglige evner til at kommunikere frit med den observerede parts personel og med dens lufttrafikkontrolmyndigheder på det eller de sprog, som er notificeret af den observerede part i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 4.
13. Den observerede part skal stille seneste vejrudsigt og information om flynavigation og om flyvesikkerhed, herunder »Notices to Airmen« (NOTAMs) til rådighed for flybesætningen ved dennes ankomst til indrejsepunktet eller til den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen skal påbegyndes. Opdateringer af dette informationsmateriale skal stilles til rådighed på forespørgsel. Instrumentprocedurer og information om alternative flyvepladser langs med flyveruten skal stilles til rådighed efter godkendelse af missionsplanen i overensstemmelse med kravene i denne artikels kapitel 2.
14. Under gennemførelsen af observationsflyvninger i medfør af denne Traktat skal observationsfly betjenes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat og i overensstemmelse med den godkendte flyveplan. Uden præjudice for bestemmelserne i denne artikels kapitel II, paragraf 2, skal observationsflyvninger også gennemføres i overensstemmelse med:
(A) offentliggjorte ICAO standarder og anbefalede fremgangsmåder, og
(B) offentliggjorte nationale lufttrafikkontrolregler, procedurer og retningslinier om flyvesikkerhed for den deltagerstat, hvis territorium bliver overfløjet.
15. Observationsflyvninger skal have prioritet frem for al almindelig flytrafik. Den observerede part skal sikre, at dens lufttrafikkontrolmyndigheder letter gennemførelsen af observationsflyvninger i overensstemmelse med denne Traktat.
16. Om bord i flyet skal luftfartøjschefen være den eneste autoritet, hvad angår gennemførelse af flyvningen og for overholdelse af flyveplanen.
17. Den observerede part skal stille følgende til rådighed:
(A) et kalibreringsmål, som er passende til bekræftelse af sensorernes kapacitet i overensstemmelse med de fremgangsmåder, som er fastlagt i denne Traktats bilag D, kapitel III, med henblik på overflyvning under demonstrationsflyvningen eller observationsflyvningen efter anmodning fra den ene eller anden part. Dette skal ske for hver sensor, som skal anvendes under observationsflyvningen. Kalibreringsmålet skal placeres i umiddelbar nærhed af den flyveplads, hvor inspektion før observationsflyvningen bliver gennemført i henhold til denne Traktats bilag F,
(B) sædvanligt kommercielt flybrændstof og service til observationsflyet eller transportflyet ved indrejsepunktet, ved Open Skies-flyvepladsen, ved enhver optankningsflyveplads og ved det udrejsepunkt, som er angivet i flyveplanen i overensstemmelse med de angivelser, som er offentliggjort om den udpegede flyveplads,
(C) måltider og logi for den observerede parts personel, og
(D) yderligere af den observerende part begæret service, som kan aftales mellem den observerende part og den observerede part med henblik på at lette gennemførelsen af observationsflyvninger.
18. Alle udgifter, der udspringer af gennemførelse af en observationsflyvning, herunder udgifter til optagemediet og til fremkaldelse af data indsamlet af sensorer, skal refunderes i overensstemmelse med denne Traktats bilag L, kapitel I, paragraf 9.
19. Forud for observationsflyets afgang fra udrejsepunktet skal den observerede part bekræfte, at dækslerne for sensorobjektiverne eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer, er installeret i korrekt position i henhold til denne Traktats bilag E.
20. Medmindre andet er aftalt, skal den observerende part forlade udrejsepunktet inden for 24 timer efter afslutningen af observationsflyvningen, såfremt vejrsituationen og observationsflyets eller transportflyets flyvedygtighed tillader det. Hvis det ikke er tilfældet, skal flyvningen påbegyndes så hurtigt, som det er praktisk muligt.
21. Den observerende part skal sammenskrive en missionsrapport om observationsflyvningen ved anvendelse af det korrekte format, som udarbejdes af Open Skies-konsultationskommissionen. Missionsrapporten skal indeholde relevante data om dato og tidspunkt for observationsflyvningen, dens rute og profil, vejrforhold, tid og sted for hver sensors observationsperiode, det omtrentlige antal af data indsamlet af sensorer og resultatet af inspektionen af dæksler for sensorobjektiver eller andre anordninger, der hindrer anvendelsen af sensorer i overensstemmelse med artikel VII og bilag E. Missionsrapporten skal underskrives af den observerende part og den observerede part ved udrejsepunktet og skal af den observerende part stilles til rådighed for alle andre deltagerstater inden for syv dage efter den observerende parts afrejse fra udrejsepunktet.
Kapitel II
Krav ved missionsplanlægning
1. Medmindre andet er aftalt, skal den observerende part efter ankomsten til Open Skies-flyvepladsen fremlægge en missionsplan for den observerede part for den foreslåede observationsflyvning, som opfylder kravene i dette kapitels paragraf 2 og 4.
2. Missionsplanen kan bestemme en observationsflyvning, som tillader observation af et hvilket som helst punkt på hele den observerede parts territorium, herunder områder, som er udpeget af den observerede part som risikoområder i den kilde, der er angivet i bilag I. Observationsflyets flyverute skal tillades at komme op til, men ikke tættere end 10 km på en grænse til en tilstødende stat, som ikke er en deltagerstat.
3. Missionsplanen kan bestemme, at den Open Skies-flyveplads, hvor observationsflyvningen skal afsluttes, såvel som udrejsepunktet, kan være en anden end den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen påbegyndes eller indrejsepunktet. Såfremt det er aktuelt, skal missionsplanen angive begyndelsestidspunktet for observationsflyvningen, den ønskede tid og stedet for optankningsstop eller hvileperioder og tidspunktet for fortsættelse af observationsflyvningen efter et optankningsstop eller en hvileperiode inden for den 96-timers-periode, som er angivet i denne artikels kapitel I, paragraf 9.
4. Missionsplanen skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for at registrere flyveplanen, og skal bestemme, at:
(A) observationsflyvningen ikke er længere end den relevante maksimale flyvedistance, som er fastlagt i bilag A, kapitel I,
(B) observationsflyvningens rute og profil skal tilfredsstille observationsflyvningens sikkerhedsbetingelser i overensstemmelse med ICAO standarder og anbefalede fremgangsmåder, og under hensyntagen til eksisterende forskelle i nationale flyvebestemmelser. Dette skal ske uden præjudice for bestemmelserne i dette kapitels paragraf 2,
(C) missionsplanen tager hensyn til de i overensstemmelse med bilag I givne oplysninger om risikoområder,
(D) observationsflyets højde over jordoverfladen ikke tillader den observerende part at overskride de begrænsninger for opløsningsevne for hver sensor, som er fastlagt i artikel 4, paragraf 2,
(E) det forventede tidspunkt for påbegyndelse af observationsflyvningen skal være mindst 24 timer efter fremlæggelse af missionsplanen, medmindre andet er aftalt,
(F) observationsflyet flyver en direkte rute mellem koordinaterne eller de navigationspunkter, som er udpeget i missionsplanen i den oplyste sekvens, og at
(G) flyveruten ikke gennemskærer sig selv på det samme punkt mere end en gang, medmindre andet er aftalt, samt at observationsflyet ikke cirkler rundt om et enkelt punkt, medmindre andet er aftalt. Bestemmelserne i denne underparagraf gælder ikke med hensyn til observationsflyets start, overflyvning af kalibreringsmål eller landing.
5. Når missionsplanen, som er registreret af den observerende part, bestemmer flyvninger gennem risikoområder, skal den observerede part:
(A) angive risikoen for observationsflyet,
(B) lette gennemførelsen af observationsflyvningen ved koordination eller undertrykkelse af den aktivitet, som er angivet i medfør af denne paragrafs litra (A) eller
(C) foreslå en alternativ flyvehøjde, rute eller tid.
6. Senest fire timer efter afgivelse af missionsplanen skal den observerede part acceptere missionsplanen eller foreslå ændringer til den i overensstemmelse med artikel VIII, kapitel I, paragraf 4, og dette kapitels paragraf 5. Sådanne ændringer skal ikke udelukke observation af et hvilket som helst punkt på hele den observerede parts territorium, herunder områder, som af den observerede part er udpeget som risikoområder i den kilde, som er angivet i denne Traktats bilag I. Efter at enighed er opnået, skal missionsplanen underskrives af den observerende part og den observerede part. Såfremt parterne ikke opnår enighed om missionsplanen inden for otte timer efter afgivelse af den oprindelige missionsplan, skal den observerende part have ret til at træde tilbage fra gennemførelsen af observationsflyvningen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel VIII.
7. Hvis den planlagte rute for observationsflyvningen nærmer sig grænsen til andre deltagerstater eller andre stater, kan den observerede stat notificere denne stat eller disse stater om observationsflyvningens forventede rute, dato og tid.
8. På grundlag af den aftalte missionsplan skal den deltagerstat, som stiller observationsflyet til rådighed, i koordination med den anden deltagerstat straks registrere flyveplanen. Den skal have det samme indhold, som er angivet i bilag II til Konventionen om International Civil Luftfart. Flyveplanen skal være udfærdiget i det format, der er angivet ved ICAO-dokument nr. 4444-RAC/501/12 »for fly og lufttrafiktjenester«, som revideret eller ændret.
Kapitel III
Specielle bestemmelser
1. Når observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part, skal den observerede part ud over en flyvekontrollant for hver sensorkontrolstation om bord i observationsflyet have ret til at have to flyvekontrollanter og en tolk om bord i observationsflyet, medmindre andet er aftalt. Flyvekontrollanter og tolke skal have de rettigheder og pålægges de forpligtelser, som er angivet i denne Traktats bilag G.
2. Uanset bestemmelserne i dette kapitels paragraf 1 skal en observerende part, medmindre andet er aftalt, kun være forpligtet til at acceptere to flyvekontrollanter og en tolk om bord i observationsflyet i tilfælde af, at den observerende part anvender et observationsfly, som har en maksimal bruttostartvægt på højst 35.000 kg for en observationsflyvedistance på højst 1.500 km som notificeret i overensstemmelse med denne artikels kapitel I, paragraf 5, litra (G).
3. Når observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part, skal den observerede part tillade den observerende parts personel at rejse til den observerede parts indrejsepunkt på den hurtigst mulige måde. Den observerende parts personel kan foretrække at rejse til indrejsepunktet ved anvendelse af land-, sø- eller lufttransport, herunder transport med et fly, der er ejet af en hvilken som helst deltagerstat. Procedurer for sådanne rejser er fastsat i denne Traktats bilag E.
4. Når observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part, skal den observerende part ud over en flyverepræsentant for hver sensorkontrolstation om bord i flyet have ret til at have to flyverepræsentanter og en tolk om bord i observationsflyet, medmindre andet er aftalt. Flyverepræsentanter og tolke skal have de rettigheder og pålægges de forpligtelser, som er fastsat i denne Traktats bilag G.
5. Når den observerende deltagerstat stiller et observationsfly til rådighed, der er udpeget af en anden deltagerstat end den observerende part eller observerede part, skal den observerende part ud over en repræsentant for hver sensorkontrolstation på flyet have ret til at have to repræsentanter og en tolk om bord i observationsflyet, medmindre andet er aftalt. I dette tilfælde skal bestemmelserne om flyvekontrollanter, som er fastsat i dette kapitels paragraf 1, også gælde. Repræsentanter og tolke skal have de rettigheder og pålægges de forpligtelser, som er fastsat i denne Traktats bilag G.
ARTIKEL VII
Transitflyvninger
1. Transitflyvninger, som gennemføres af en observerende part til og fra en observeret parts territorium til denne Traktats formål, skal hidrøre fra den observerende parts eller fra en anden deltagerstats territorium.
2. Hver deltagerstat skal acceptere transitflyvninger. Sådanne transitflyvninger skal gennemføres langs med internationalt anerkendte »Air Traffic Service« (ATS) ruter, medmindre andet er aftalt mellem de involverede deltagerstater, og i overensstemmelse med anvisninger fra nationale lufttrafikkontrol-myndigheder fra hver deltagerstat, hvis luftrum transiteres. Den observerende part skal notificere hver deltagerstat, hvis luftrum vil blive transiteret, på samme tidspunkt som den notificerer den observerede part i overensstemmelse med artikel VI.
3. Betjening af sensorer om bord i et observationsfly under transitflyvninger er forbudt. Såfremt et observationsfly under transitflyvningen lander på en deltagerstats territorium, skal denne deltagerstat - efter landingen og før afgangen - inspicere dækslerne på sensorobjektiverne eller andre anordninger, som hindrer betjeningen af optiske sensorer, for at bekræfte, at de er korrekt placeret.
ARTIKEL VIII
Forbud, afvigelser fra flyveplaner og nødsituationer
Kapitel I
Forbud mod observationsflyvninger og ændringer i missionsplaner
1. Den observerede part skal have ret til at forbyde en observationsflyvning, som ikke er i overensstemmelse med denne Traktats bestemmelser.
2. Den observerede part skal have ret til at forbyde en observationsflyvning forud for dens påbegyndelse, hvis den observerende part ikke ankommer til indrejsepunktet inden for 24 timer efter det forventede ankomsttidspunkt, som er angivet i den notifikation, der er afgivet i overensstemmelse med artikel VI, kapitel 1, paragraf 5, medmindre andet er aftalt mellem de involverede deltagerstater.
3. Når en observeret deltagerstat forbyder en observationsflyvning i medfør af denne artikel eller bilag F, skal den straks angive kendsgerningerne i missionsplanen for forbudet. Inden for syv dage skal den observerede part gennem diplomatiske kanaler stille en skriftlig redegørelse for dette forbud til rådighed for alle deltagerstater i den missionsrapport, som stilles til rådighed i medfør af artikel VI, kapitel I, paragraf 21. En observationsflyvning, som er blevet forbudt, skal hverken tælle mod den ene eller den anden deltagerstats kvote.
4. Den observerede part skal have ret til at foreslå ændringer i missionsplaner som følge af enhver af følgende omstændigheder:
(A) vejrforholdene påvirker flyvesikkerheden,
(B) forholdene på den Open Skies-flyveplads, som skal anvendes, på alternative flyvepladser eller på genoptankningsflyvepladser forhindrer deres anvendelse, eller
(C) missionsplanen er uforenelig med artikel 6, kapitel II, paragraf 2 og 4.
5. Når den observerende part er uenig i de foreslåede ændringer i missionsplanen, skal den have ret til at foreslå alternativer til de foreslåede ændringer. Når enighed om missionsplanen ikke er nået inden for otte timer efter fremlæggelse af den oprindelige missionsplan, og såfremt den observerende part anser ændringerne i missionsplanen for at præjudicere dens rettigheder i kraft af denne Traktat med hensyn til gennemførelsen af observationsflyvningen, skal den observerende part have ret til at afstå fra at gennemføre observationsflyvningen. Observationsflyvningen skal hverken tælle mod den ene eller den anden deltagerstats kvote.
6. Når den observerende part afstår fra at gennemføre en observationsflyvning i medfør af denne artikel eller bilag F, skal den observerende part straks angive en forklaring på beslutningen i missionsplanen forud for partens afrejse. Inden for syv dage efter den observerende parts afrejse skal den observerende part gennem diplomatiske kanaler stille en skriftlig redegørelse for denne beslutning til rådighed for alle deltagerstater i den missionsrapport, som stilles til rådighed i medfør af artikel VI, kapitel I, paragraf 21.
Kapitel II
Afvigelser fra flyveplanen
1. Afvigelser fra flyveplanen skal være tilladt under observationsflyvningen, hvis den er nødvendiggjort af:
(A) vejrforhold, der påvirker flyvesikkerheden,
(B) tekniske vanskeligheder vedrørende observationsflyet,
(C) en helbredsmæssig nødsituation for en hvilken som helst person om bord, eller
(D) lufttrafikkontrolinstruktioner vedrørende omstændigheder, som skyldes force majeure.
2. Hertil kommer, at afvigelser skal være tilladt, såfremt vejrforhold forhindrer en effektiv benyttelse af sensorer og infrarød linieskanderende apparatur, forudsat at:
(A) flyvesikkerhedskravene er opfyldt,
(B) tilladelse i tilfælde, hvor nationale regler kræver det, er givet af lufttrafikkontrolmyndighederne, og
(C) sensorernes ydeevne ikke er bedre end de egenskaber, der er angivet i artikel IV, paragraf 2, medmindre andet er aftalt.
3. Den observerede part har ret til at forbyde anvendelsen af en bestemt sensor under en afvigelse, som bringer observationsflyet ned under den minimumshøjde over jordoverfladen for anvendelse af denne bestemte sensor i overensstemmelse med den begrænsning på opløsningsevnen, som er angivet i artikel IV, paragraf 2. Såfremt afvigelsen nødvendiggør, at observationsflyet ændrer sin flyverute med mere end 50 km fra den flyverute, der er angivet i flyveplanen, skal den observerede part have ret til at forbyde anvendelsen af alle sensorer, som er installeret om bord i observationsflyet ud over denne 50-kilometergrænse.
4. Den observerende part skal have ret til at afkorte en observationsflyvning under dens udførelse i tilfælde af sensorfunktionsfejl. Luftfartøjschefen skal have ret til at afkorte en observationsflyvning i tilfælde af tekniske vanskeligheder, som har indflydelse på observationsflyets sikkerhed.
5. Såfremt en afvigelse fra flyveplanen, der er tilladt ifølge dette kapitels paragraf 1, resulterer i en afkortning af observationsflyvningen, eller en afkortning opstår i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 4, skal observationsflyvningen tælle mod begge deltagerstaters kvoter, medmindre afkortningen skyldes:
(A) sensorfunktionsfejl om bord i et observationsfly, som er stillet til rådighed af den observerede part,
(B) tekniske vanskeligheder vedrørende et observationsfly, som er stillet til rådighed af den observerede part,
(C) en helbredsmæssig nødsituation for medlemmer af flybesætningen eller for flyvekontrollanter, eller
(D) lufttrafikkontrol-instruktioner vedrørende omstændigheder, som skyldes force majeure.
I sådanne tilfælde skal den observerende part have ret til at bestemme, hvorvidt observationsflyvningen skal tælle mod begge deltagerstaters kvoter.
6. Den observerende part skal kun beholde data, som er indsamlet af sensorer, såfremt observationsflyvningen tæller mod begge deltagerstaters kvoter.
7. Når en afvigelse fra flyveplanen foretages, skal luftfartøjschefen tage skridt i overensstemmelse med den observerede parts offentliggjorte nationale flyvebestemmelser. Når de faktorer, som førte til afvigelsen, ikke længere er til stede, kan observationsflyet fortsætte observationsflyvningen i overensstemmelse med flyveplanen med lufttrafikkontrol-myndighedernes tilladelse. Den yderligere flyvedistance for observationsflyet, der skyldes afvigelsen, skal ikke tælle mod den maksimale flyvedistance.
8. Begge deltagerstaters personel om bord i observationsflyet skal straks orienteres om alle afvigelser fra flyveplanen.
9. Ekstraudgifter, som er et resultat af bestemmelserne i denne artikel, skal refunderes i overensstemmelse med denne Traktats bilag L, kapitel I, paragraf 9.
Kapitel III
Nødsituationer
1. Når en nødsituation opstår, skal luftfartøjschefen lade sig vejlede af »Procedurer for Lufttrafiknavigationstjenester - Regler for Lufttrafik og lufttrafiktjenester, ICAO-dokument nr. 4444RAC/501/12, som revideret eller ændret, af den observerede parts nationale flyvebestemmelser og af observationsflyets betjeningsvejledning.
2. Ethvert observationsfly, som bekendtgør en nødsituation, skal tilstedes alle den observerede parts nødhjælps- og navigationsfaciliteter med henblik på at sikre den hurtigst mulige bjærgning af flyet til den nærmeste passende flyveplads.
3. I tilfælde af en flyulykke med observationsflyet på den observerede parts territorium skal eftersøgningsoperationer gennemføres af den observerede part i overensstemmelse med den observerende parts bestemmelser og fremgangsmåder for sådanne operationer.
4. Efterforskning af en flyulykke eller en hændelse, som involverer et observationsfly, skal gennemføres af den observerede part med deltagelse af den observerende part i overensstemmelse med de ICAO- anbefalinger, som er fastlagt i bilag 13 til Konventionen om International Civil Luftfart (»Efterforskning af Flyhaverier«), som revideret eller ændret, og i overensstemmelse med den observerede parts nationale bestemmelser.
5. Når observationsflyet ikke er registreret hos den observerede part, skal alle vragdele efter anmodning gives tilbage til den observerende part eller til den part, som ejer flyet, ved afslutningen af efterforskningen.
ARTIKEL IX
Sensoroutput fra observationsflyvninger
Kapitel I
Generelle bestemmelser
1. Med det formål at optage data, som er indsamlet ved hjælp af sensorer under observationsflyvninger, skal følgende optagemedier anvendes:
(A) i tilfælde af optiske panoramiske- og stillbilledkameraer, sort-hvid fotografisk film;
(B) i tilfælde af videokameraer, magnetbånd;
(C) i tilfælde af infrarød linieskanderende apparatur, sort-hvid fotografisk film eller magnetbånd; og
(D) i tilfælde af radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur, magnetbånd.
Det aftalte format, i hvilket sådanne data skal optages og udveksles på optagemedier, skal fastlægges i Open Skies-konsultationskommissionen inden for den periode, hvor Traktaten anvendes foreløbigt.
2. Data indsamlet af sensorer under observationsflyvninger skal forblive om bord i observationsflyet indtil afslutningen af observationsflyvningen. Transmission af data indsamlet af sensorer fra observationsflyet under observationsflyvningen er forbudt.
3. Hver rulle fotografisk film og kassette eller magnetbåndspole, der anvendes til indsamling af data ved hjælp af en sensor under en observationsflyvning, skal anbringes i en container og forsegles under deltagerstaternes tilstedeværelse, så snart det er muligt, efter at den er blevet fjernet fra sensoren.
4. Data, som er indsamlet af sensorer under observationsflyvninger, skal stilles til rådighed for deltagerstater i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og skal udelukkende anvendes til opfyldelse af formålene med denne Traktat.
5. Når et dataoptagemedium, som skal anvendes af en deltagerstat under en observationsflyvning, på grundlag af data, som er stillet til rådighed i medfør af denne Traktats bilag B, kapitel I, ikke er kompatibelt med en anden deltagerstats udstyr til behandling af dette dataoptagemedium, skal de involverede deltagerstater indføre procedurer for at sikre, at alle data, som er indsamlet under observationsflyvninger, kan blive behandlet af dem, herunder fremkaldelse, kopiering og langtidsopbevaring.
Kapitel II
Output fra sensorer, som anvender fotografisk film
1. Når output fra dobbelte optiske kameraer skal udveksles, skal kameraerne, film og filmfremkaldelse være af en identisk type.
2. Under forudsætning af, at data indsam-let af et enkelt optisk kamera er genstand for udveksling, skal deltagerstaterne i løbet af perioden for denne Traktats foreløbige anvendelse i Open Skies-konsultationskommissionen overveje spørgsmålet om, hvorvidt ansvaret for fremkaldelse af det originale filmnegativ skal bæres af den observerende part eller af den deltagerstat, som stiller observationsflyet til rådighed. Den deltagerstat, som fremkalder det originale filmnegativ, skal være ansvarlig for det originale filmnegativs fremkaldelseskvalitet og for produktion af et duplikatpositiv eller negativ. Såfremt deltagerstater enes om, at film, som anvendes under observationsflyvninger gennemført på et observationsfly, som er stillet til rådighed af den observerede part, skal fremkaldes af den observerende part, skal den observerede part ikke have noget ansvar for kvaliteten af fremkaldelsen af det originale filmnegativ.
3. Hele den film, som anvendes under en observationsflyvning, skal fremkaldes:
(A) inden for tre dage efter observationsflyets ankomst til udrejsepunktet, medmindre andet er aftalt. Dette gælder, såfremt det originale filmnegativ fremkaldes på en filmfremkaldelsesfacilitet, som er arrangeret af den observerede part, eller
(B) inden for 10 dage efter observationsflyets afgang fra den observerede parts territorium. Dette gælder, såfremt det originale filmnegativ er fremkaldt på en filmfremkaldelsesfacilitet, som er arrangeret af den observerende part.
4. Den deltagerstat, som fremkalder det originale filmnegativ, skal være forpligtet til at acceptere op til to embedsmænd fra den anden deltagerstat på filmfremkaldelsesfaciliteten. Sådanne embedsmænd skal overvåge brydningen af forseglingen af filmkassetten eller containeren, og hvert skridt i langtidsopbevaring, fremkaldelse, kopiering og behandling af det originale filmnegativ i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag K, kapitel II. Den deltagerstat, som overvåger filmfremkaldelsen og kopieringen, skal have ret til at udpege sådanne embedsmænd blandt de af dens borgere, som er til stede på det territorium, hvor den filmfremkaldelsesfacilitet er placeret, som er arrangeret af den anden deltagerstat. Dette gælder under forudsætning af, at sådanne personer er optaget på listen over udpeget personel i overensstemmelse med denne Traktats artikel XIII, kapitel I. Den deltagerstat, som fremkalder filmen, skal assistere den anden deltagerstats embedsmænd mest muligt i de funktioner, som er foreskrevet i denne paragraf.
5. Efter afslutningen af observationsflyvningen skal den deltagerstat, som skal fremkalde det originale filmnegativ, vedhæfte en 21-trins-sensitrometrisk teststrimmel af samme filmtype, som er anvendt under observationsflyvningen, eller belyse et 21-trins kilefotometer på førings- eller slutstrimlen af hver rulle original filmnegativ, som er anvendt under observationsflyvningen. Efter at det originale filmnegativ er blevet fremkaldt og duplikatnegativ eller positiv er blevet fremstillet, skal deltagerstaterne bedømme billedkvaliteten på de 21-trins-sensitrometriske teststrimler eller billederne fra den 21-trins optiske kilefotometer i forhold til de karakteristika, som er anført for den type af original filmnegativ eller duplikatnegativ eller positiv i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag K, kapitel I.
6. Når kun et originalt filmnegativ er fremkaldt:
(A) skal den observerende part have ret til at beholde eller modtage det originale filmnegativ, og
(B) den observerede part skal have ret til at vælge og modtage et komplet eller delvist sæt positive eller negative førstegenerationsduplikater af det originale filmnegativ. Medmindre andet er aftalt skal sådanne duplikater være:
(1) af samme format og filmstørrelse som det originale filmnegativ,
(2) fremstillet umiddelbart efter fremkaldelsen af det originale filmnegativ, og
(3) stillet til rådighed for den observerede parts embedsmænd straks efter, at duplikatet er blevet fremstillet.
7. Når to originale filmnegativer er fremkaldt:
(A) skal den observerede part have ret til at vælge et hvilket som helst af de to originale filmnegativer ved afslutningen af observationsflyvningen, og den observerende part skal beholde det originale filmnegativ, som ikke er blevet valgt. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part; eller
(B) den observerende part skal have ret til at vælge et hvilket som helst af de originale filmnegativer, og den observerede part skal have ret til at beholde det originale filmnegativ, som ikke er blevet valgt. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part.
Kapitel III
Output fra sensorer, som anvender andre optagemedier
1. Den deltagerstat, som stiller observationsfly til rådighed, skal optage mindst et originalt sæt af data indsamlet af sensorer, som anvender andre optagemedier.
2. Når der kun er fremstillet et originalt sæt af data:
(A) skal den observerende part have ret til at beholde det originale sæt, og den observerede part skal have ret til at modtage et førstegenerations-duplikat. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part; eller
(B) den observerende part skal have ret til at modtage det originale sæt, og den observerede part skal have ret til at modtage et førstegenerations-duplikat. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part.
3. Når der er fremstillet to originale sæt af data:
(A) skal den observerede part have ret til at vælge et hvilket som helst af de to originale sæt af optagemedier ved afslutningen af observationsflyvningen, og den observerende part skal beholde det originale sæt af optagemedier, som ikke er blevet valgt. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part; eller
(B) den observerende part skal have ret til at vælge et hvilket som helst af de originale sæt af optagemedier, og den observerede part skal have ret til at beholde det originale sæt af optagemedier, som ikke er blevet valgt. Dette gælder, såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part.
4. Såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerende part, skal den observerede part have ret til efter eget valg at modtage data indsamlet ved hjælp af radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur i form af enten første fase rådata eller et radarbillede.
5. Såfremt observationsflyet er stillet til rådighed af den observerede part, skal den observerende part have ret til efter eget valg at modtage data indsamlet ved hjælp af radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur i form af enten første fase rådata eller et radarbillede.
Kapitel IV
Adgang til sensoroutput
Hver deltagerstat skal have ret til at anmode om og modtage kopier af data, der er indsamlet under en observationsflyvning fra den observerende part. Sådanne kopier skal fremstilles i førstegenerations-duplikater fremstillet fra de originale data indsamlet af sensorer under en observationsflyvning. Den deltagerstat, som anmoder om kopier, skal også notificere den observerede part. En anmodning om duplikat af data skal indeholde oplysninger om følgende:
(A) den observerende part;
(B) den observerede part;
(C) datoen for observationsflyvningen;
(D) den sensor, der blev anvendt til indsamling af data;
(E) delen eller delene af observationsperioden, under hvilken de pågældende data blev indsamlet, og
(F) type og format af duplikatoptagemediet, som enten skal være negativ eller positiv film eller magnetbånd.
ARTIKEL X
Open Skies-konsultationskommissionen
1. Med henblik på at fremme denne Traktats formål og lette gennemførelsen af dens bestemmelser nedsætter deltagerstaterne herved en Open Skies-konsultationskommission.
2. Open Skies-konsultationskommissionen skal træffe beslutninger eller fremkomme med henstillinger ved konsensus. Ved konsensus skal forstås fraværet af nogen indsigelse fra nogen deltagerstat imod at træffe en beslutning eller fremkomme med en henstilling.
3. Enhver deltagerstat skal have ret til at rejse ethvert spørgsmål, der er relevant for nærværende Traktat, i Open Skies-konsultationskommissionen, herunder ethvert spørgsmål, der relaterer sig til den situation, hvor den observerede part stiller observationsfly til rådighed, og få spørgsmålet sat på kommissionens dagsorden.
4. Inden for rammerne af Open Skies-konsultationskommissionen skal deltagerstaterne:
(A) behandle spørgsmål vedrørende overholdelse af bestemmelser i denne Traktat;
(B) søge at afklare tvetydigheder og fortolkningsspørgsmål, som måtte opstå under anvendelsen af denne Traktat;
(C) overveje og træffe beslutninger om ansøgninger om tiltrædelse til denne Traktat; og
(D) opnå enighed om de tekniske og administrative forholdsregler i henhold til denne Traktats bestemmelser, der anses for nødvendige efter andre staters tiltrædelse til denne Traktat.
5. Open Skies-konsultationskommissionen kan foreslå ændringer til denne Traktat til overvejelse og godkendelse i overensstemmelse med artikel XVI. Open Skies-konsultationskommissionen kan også nå til enighed om forbedringer med hensyn til denne Traktats levedygtighed og effektivitet i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser. Der kan opnås enighed om forbedringer inden for Open Skies-konsultationskommissionen, såfremt disse forbedringer udelukkende vedrører ændringer af den årlige fordeling af aktive kvoter i medfør af artikel III og bilag A; eller opdatering eller tilføjelse til sensorernes kategorier eller ydeevne i medfør af artikel IV; eller revidering af delingen af omkostninger i medfør af bilag L, kapitel I, paragraf 9; eller arrangementer med henblik på fordeling og tilvejebringelse af data i medfør af artikel IX, kapitel III og IV; eller håndtering af missionsrapporter i medfør af artikel VI, kapitel I, paragraf 21, eller forbedringer vedrørende mindre spørgsmål af administrativ eller teknisk karakter. Sådanne forbedringer skal ikke anses for ændringer af denne Traktat.
6. Open Skies-konsultationskommissionen skal anmode om at anvende faciliteter og administrativ støtte fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europas Konfliktforebyggelsescenter eller andre eksisterende faciliteter i Wien, medmindre den træffer anden bestemmelse.
Bestemmelser om driften af Open Skies-konsultationskommissionen er fastlagt i denne Traktats bilag L.
ARTIKEL XI
Notifikationer og rapporter
Deltagerstaterne skal fremsende de notifikationer og rapporter, som denne Traktat foreskriver, i skriftlig form. Deltagerstaterne skal fremsende sådanne notifikationer og rapporter gennem diplomatiske kanaler eller efter deres valg gennem andre officielle kanaler, såsom Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europas kommunikationsnetværk.
ARTIKEL XII
Erstatningsansvar
En deltagerstat skal i overensstemmelse med Folkeretten og folkeretlige sædvaner være forpligtet til at betale erstatning for skade, som den påfører andre deltagerstater eller disses naturlige eller juridiske personer eller disses ejendom under gennemførelsen af denne Traktat.
ARTIKEL XIII
Udpegning af personel og privilegier og immuniteter
Kapitel I
Udpegning af personel
1. Hver deltagerstat skal på tidspunktet for deponeringen af dens ratifikationsinstrument til en af depositarmagterne stille en liste over udpeget personel, som på denne deltagerstats vegne vil udføre alle opgaver i forbindelse med gennemførelsen af observationsflyvninger, herunder overvågning af fremkaldelsen af output fra sensorer, til rådighed for alle andre deltagerstater med henblik på disse staters gennemgang af listen. En sådan liste over udpeget personel skal på intet tidspunkt indeholde mere end 400 personer. Listen skal indeholde navn, køn, fødselsdato, fødested, pasnummer og funktion for hver enkelt person. Hver deltagerstat skal have ret til at revidere sin liste over udpeget personel indtil 30 dage efter Traktatens ikrafttræden og en gang hver sjette måned derefter.
2. Såfremt en person, der er opført på den oprindelige liste eller en revideret liste, er uacceptabel for en deltagerstat, der gennemgår listen, skal deltagerstaten senest 30 dage efter modtagelse af listen meddele den deltagerstat, der har stillet listen til rådighed, at personen ikke er acceptabel for den deltagerstat, der rejser indvendinger. Personer, som ikke inden for denne 30-dages-periode er erklæret for uacceptable, skal anses for at være accepterede. Såfremt en deltagerstat efterfølgende beslutter, at en person er uacceptabel, skal denne deltagerstat meddele dette til den deltagerstat, som har udpeget personen. Personer, som er erklæret for uacceptable, skal slettes fra den liste, der i forvejen er afgivet til den deltagerstat, der rejser indvendinger.
3. Den observerede part skal stille visa og andre dokumenter til rådighed, der er nødvendige til sikring af, at hver accepteret person kan ankomme til og forblive på denne deltagerstats territorium for at udføre opgaver i forbindelse med gennemførelsen af observationsflyvninger, herunder overvågning af fremkaldelsen af output fra sensorer. Sådanne visa og alle andre nødvendige dokumenter skal udstedes enten:
(A) inden for 30 dage efter, at personen kan anses for accepteret. Dette visum skal i så fald være gyldigt for en periode af mindst 24 måneder; eller
(B) inden for 1 time efter personens ankomst til indrejsepunktet. Dette visum skal i så fald have gyldighed, så længe denne persons opgaver varer; eller
(C) på et hvilket som helst andet tidspunkt efter indbyrdes aftale mellem de involverede deltagerstater.
Kapitel II
Privilegier og immuniteter
1. Med henblik på at udøve deres virksomhed effektivt med det formål at gennemføre Traktaten og ikke af hensyn til deres personlige fordel skal de personer, der er udpeget i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels kapitel I, paragraf 1, tilstås de privilegier og immuniteter, som diplomatiske repræsentanter nyder i medfør af artikel 29, artikel 30, paragraf 2, artikel 31, paragraf 1, 2 og 3, artikel 34 og artikel 35 i Wiener-konventionen om diplomatiske forbindelser af 18. april 1961, herefter benævnt Wiener-konventionen. Hertil kommer, at udpeget personel skal tilstås de privilegier, som diplomatiske repræsentanter nyder i medfør af Wiener-konventionens artikel 36, paragraf 1, litra B, undtagen for så vidt angår artikler, der er underkastet import- eller eksportforbud ved lov, eller som er underkastet karantænebestemmelser.
2. Sådanne privilegier og immuniteter skal tilstås det udpegede personel i hele perioden mellem ankomst og afgang fra den observerede parts territorium og derefter med hensyn til handlinger, der tidligere er foretaget i forbindelse med udførelsen af det udpegede personels officielle funktioner. Sådant personel skal også under transit gennem andre deltagerstaters territorier tilstås de privilegier og immuniteter, der nydes af diplomatiske repræsentanter i medfør af Wiener-konventionens artikel 40, paragraf 1.
3. Den observerende part kan give afkald på immunitet for retsforfølgning i de tilfælde, hvor parten er af den opfattelse, at immunitet ville umuliggøre rettens gang, og hvor afkaldet kan gives uden skadevirkning for denne Traktat. Der kan alene gives afkald på immunitet for personel, der ikke er den observerende parts statsborgere, af de deltagerstater, hvor dette personel er statsborgere. Afkald skal altid være udtrykkeligt.
4. Uden præjudice for deres privilegier og immuniteter og de rettigheder, der ifølge denne Traktat er tilstået den observerende part, er det udpegede personel forpligtet til at respektere den observerede parts love og bestemmelser.
5. Personellets transportmidler skal tilstås de samme immuniteter med hensyn til ransagning, beslaglæggelse, arrest eller eksekution som dem, der tilstås en diplomatisk mission i medfør af Wiener-konventionens artikel 22, paragraf 3, undtagen hvor andet er foreskrevet i denne Traktat.
ARTIKEL XIV
Benelux
1. Udelukkende med hensyn til denne Traktats artikel II - IX og artikel XI og bilag A - I og bilag K skal Kongeriget Belgien, Kongeriget Holland og Storfyrstendømmet Luxembourg anses for at være en enkelt deltagerstat, herefter benævnt Benelux.
2. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel XV kan de ovenfor nævnte deltagerstater afslutte dette arrangement ved at meddele alle andre deltagerstater herom. Arrangementet skal anses for afsluttet den 31. december, der falder 60 dage efter afgivelsen af en sådan meddelelse.
ARTIKEL XV
Varighed og tilbagetræden
1. Denne Traktat skal være af ubegrænset varighed.
2. En deltagerstat skal have ret til at træde tilbage fra denne Traktat. En deltagerstat, der har til hensigt at træde tilbage, skal give meddelelse om dens tilbagetrædelsesbeslutning til en af depositarmagterne mindst seks måneder før datoen for dens forudsete tilbagetræden og til alle øvrige deltagerstater. Depositarmagterne skal straks informere alle øvrige deltagerstater om en sådan meddelelse.
3. Såfremt en deltagerstat giver meddelelse om sin beslutning om at træde tilbage fra denne Traktat i overensstemmelse med denne artikels paragraf 2, skal depositarmagterne indkalde deltagerstaterne til en konference tidligst 30 dage og senest 60 dage efter, at de har modtaget en sådan meddelelse, med henblik på at vurdere virkningen af tilbagetrædelsen for denne Traktat.
ARTIKEL XVI
Ændringer og periodisk gennemgang
1. Hver deltagerstat skal have ret til at foreslå ændringer til denne Traktat. Teksten til hver foreslået ændring skal fremsendes til en af depositarmagterne, som skal cirkulere den til alle deltagerstater til overvejelse. Såfremt mindst tre deltagerstater inden for en periode af 90 dage efter cirkulationen af den foreslåede ændring anmoder derom, skal depositarmagterne indkalde deltagerstaterne til en konference med henblik på at overveje den foreslåede ændring. En sådan konference skal åbnes tidligst 30 dage og senest 60 dage efter modtagelsen af den tredje anmodning herom.
2. En ændring af denne Traktat skal være genstand for godkendelse af alle deltagerstater enten ved at stille skriftlig meddelelse om godkendelse til rådighed for en depositarmagt inden for en periode af 90 dage efter cirkulation af en foreslået ændring eller ved at udtrykke godkendelse på en konference, der er indkaldt i overensstemmelse med denne artikels paragraf 1. En ændring, der er godkendt på denne måde, skal gøres til genstand for ratifikation i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XVII, paragraf 1. Ændringen skal træde i kraft 60 dage efter deltagerstaternes deponering af ratifikationsinstrumenter.
3. Depositarmagterne skal indkalde deltagerstaterne til en konference med henblik på gennemgang af Traktatens implementering tre år efter Traktatens ikrafttræden og med fem års mellemrum derefter, medmindre tre deltagerstater på et tidligere tidspunkt har anmodet om indkaldelse af en konference.
ARTIKEL XVII
Depositarmagter, ikrafttræden og tiltrædelse
1. Denne Traktat skal være genstand for ratifikation af hver deltagerstat i overensstemmelse med den pågældende deltagerstats forfatningsmæssige procedure. Ratifikationsinstrumenter og tiltrædelsesinstrumenter skal deponeres hos Canadas regering eller Republikken Ungarns regering eller hos begge, der herved er udpeget som depositarmagter. Denne Traktat skal registreres af depositarmagterne i medfør af artikel 102 i de Forenede Nationers Pagt.
2. Denne Traktat skal træde i kraft 60 dage efter, at der er blevet deponeret 20 ratifikationsinstrumenter, herunder depositarmagternes ratifikationsinstrumenter og ratifikationsinstrumenter fra de deltagerstater, hvis individuelle tildeling af passive kvoter som fastlagt i bilag A er mindst otte.
3. Denne Traktat skal være åben for undertegnelse af Armenien, Azerbajdzhan, Georgien, Kazakhstan, Kirgizstan, Moldova, Tadzhikistan, Turkmenistan og Uzbekistan og skal være genstand for disse staters ratifikation. Enhver af disse stater, som ikke undertegner Traktaten, inden den træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels paragraf 2, kan tiltræde denne på et hvilket som helst tidspunkt ved at deponere et tiltrædelsesinstrument hos en af depositarmagterne.
4. I seks måneder efter denne Traktats ikrafttræden kan enhver anden stat, der deltager i Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa anmode om tiltrædelse ved at fremsætte en skriftlig anmodning til en af depositarmagterne. Den depositarmagt, der modtager en sådan anmodning, skal straks cirkulere den til alle deltagerstater. Stater, der anmoder om tiltrædelse til denne Traktat, kan også anmode om tildeling af en passiv kvote og størrelsen af denne kvote, såfremt de ønsker det. Spørgsmålet skal overvejes på næste regulære møde i Open Skies-konsultationskommissionen, og der skal træffes beslutning herom til sin tid.
5. Seks måneder efter denne Traktats ikrafttræden kan Open Skies-konsultationskommissionen overveje tiltrædelse til denne Traktat af enhver stat, som efter kommissionens vurdering er i stand til og ønsker at bidrage til denne Traktats formål.
6. For enhver stat, som ikke har deponeret et ratifikationsinstrument på tidspunktet for Traktatens ikrafttræden, men som efterfølgende ratificerer eller tiltræder denne Traktat, skal denne Traktat træde i kraft for denne deltagerstat 60 dage efter datoen for deponeringen af dens ratifikationsinstrument eller tiltrædelsesinstrument.
7. Depositarmagterne skal straks underrette samtlige deltagerstater om:
(A) datoen for deponering af hvert ratifikationsinstrument og datoen for denne Traktats ikrafttræden;
(B) datoen for anmodning om tiltrædelse, navnet på den anmodende stat og resultatet af proceduren;
(C) datoen for deponering af ethvert tiltrædelsesinstrument og datoen for denne Traktats ikrafttræden for hver deltagerstat, som efterfølgende tiltræder denne;
(D) indkaldelse af en konference i medfør af artikel XV eller XVI;
(E) enhver tilbagetræden i overensstemmelse med artikel XV og datoen for dens effektuering;
(F) datoen for ikrafttræden af enhver ændring af denne Traktat; og
(G) ethvert andet spørgsmål, som depositarmagterne ifølge denne Traktat skal underrette deltagerstaterne om.
ARTIKEL XVIII
Foreløbig anvendelse og fasevis gennemførelse af traktaten
Med henblik på at fremme gennemførelsen af denne Traktat skal visse af dens bestemmelser finde foreløbig anvendelse og andre bestemmelser skal gennemføres i faser.
Kapitel I
Foreløbig anvendelse
1. Uden præjudice for artikel XVII skal signatarstaterne foreløbig anvende følgende bestemmelser i denne Traktat:
(A) artikel VI, kapitel I, paragraf 4;
(B) artikel X, paragraf 1, 2, 3, 6 og 7;
(C) artikel XI;
(D) artikel XIII, kapitel I, paragraf 1 og 2;
(E) artikel XIV; og
(F) bilag L, kapitel I.
2. Denne foreløbige anvendelse skal træde i kraft for en periode af 12 måneder fra den dato, hvor denne Traktat er åben for undertegnelse. Såfremt denne Traktat ikke træder i kraft inden udløbet af perioden for foreløbig anvendelse, kan denne periode forlænges, såfremt alle signatarstater beslutter det. Perioden for foreløbig anvendelse skal under alle omstændigheder udløbe, når denne Traktat træder i kraft. Imidlertid kan deltagerstaterne på det tidspunkt beslutte at forlænge perioden for foreløbig anvendelse med hensyn til signatarstater, som ikke har ratificeret denne Traktat.
Kapitel II
Fasevis gennemførelse
1. Efter ikrafttræden skal denne Traktat gennemføres i faser i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Bestemmelserne i dette kapitels paragraf 2 og 6 skal være gældende i perioden fra denne Traktats ikrafttræden og indtil den 31. december i det tredje år efter det år, i hvilket ikrafttræden finder sted.
2. Uanset bestemmelserne i artikel IV, paragraf 1, skal ingen deltagerstat i den periode, der er fastlagt i paragraf 1 ovenfor, anvende infrarød linieskanderende apparatur, såfremt et sådant er anbragt på observationsflyet, medmindre andet er aftalt mellem den observerende part og den observerede part. Sådanne sensorer skal ikke gøres til genstand for certifikation i overensstemmelse med bilag D. Såfremt det er vanskeligt at fjerne en sådan sensor fra et observationsfly, skal sensoren under gennemførelsen af observationsflyvninger udstyres med dæksler eller andre anordninger, der umuliggør dens brug i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel IV, paragraf 4.
3. Uanset bestemmelserne i artikel IV, paragraf 9, skal ingen deltagerstat i den periode, der er fastlagt i dette kapitels paragraf 1, være forpligtet til at stille et observationsfly udstyret med sensorer fra hver sensorkategori til rådighed med den maksimale kapacitet og med det antal, der er fastlagt i artikel IV, paragraf 2, forudsat at observationsflyet er udstyret med:
(A) et enkelt optisk panoramisk kamera; eller
(B) ikke mindre end et par optiske stillbilledkameraer.
4. Uanset bestemmelserne i denne Traktats bilag B, kapitel II, paragraf 2, litra A, skal dataoptagemedier påføres data i overensstemmelse med deltagerstaternes eksisterende fremgangsmåder i den periode, der er fastlagt i dette kapitels paragraf 1.
5. Uanset bestemmelserne i artikel VI, kapitel I, paragraf 1, skal ingen deltagerstat i den periode, der er angivet i dette kapitels paragraf 1, have ret til at få stillet et fly til rådighed, der er i stand til at flyve en angivet flyvedistance uden genoptankning.
6. I den periode, der er fastlagt i dette kapitels paragraf 1, skal fordelingen af aktive kvoter fastlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag A, kapitel II, paragraf 2.
7. Yderligere fasemæssig inddeling med hensyn til introduktion af yderligere sensorkategorier og forbedringer af de eksisterende sensorkategoriers kapaciteter skal drøftes af Open Skies-konsultationskommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel IV, paragraf 3, vedrørende sådanne introduktioner eller forbedringer.
ARTIKEL XIX
Teksters gyldighed
Originalteksten til denne Traktat, hvis engelske, franske, italienske, russiske, spanske og tyske tekster har samme gyldighed, skal deponeres i depositarmagternes arkiver.
Behørigt bekræftede kopier af denne Traktat skal fremsendes af depositarmagterne til alle deltagerstaterne.
Bilag A
Kvoter og maksimale flyvedistancer
Kapitel I
Tildeling af passive kvoter
1. Tildelingen af individuelle passive kvoter, der kun skal være gældende for deltagerstater, som har ratificeret Traktaten, fremgår af det følgende:
Forbundsrepublikken Tyskland .............. 12 Amerikas Forenede Stater .................. 42 Gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderation ....................... 42 Benelux ................................... 6 Republikken Bulgarien ..................... 4 Canada .................................... 12 Kongeriget Danmark ........................ 6 Kongeriget Spanien ........................ 4 Den Franske Republik ...................... 12 Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ............................. 12 Den Hellenske Republik .................... 4 Republikken Ungarn ........................ 4 Republikken Island ........................ 4 Den Italienske Republik ................... 12 Kongeriget Norge .......................... 7 Republikken Polen ......................... 6 Den Portugisiske Republik ................. 2 Rumænien .................................. 6 Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik .......................... 4 Republikken Tyrkiet ....................... 12 Ukraine ................................... 12
2. Såfremt en yderligere stat senere ratificerer eller tiltræder Traktaten i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens artikel XVII og Traktatens artikel X, paragraf 4, litra (C), og under iagttagelse af Traktatens artikel X, paragraf 4, litra (D), skal spørgsmålet om tildeling af en passiv kvote til denne stat tages op til behandling af Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af den første ordinære samling efter tidspunktet for deponeringen af den pågældende stats ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Kapitel II
Første fordeling af aktive
observationsflyvningskvoter
1. Den første fordeling af aktive kvoter i medfør af Traktatens artikel III, kapitel I, paragraf 6, skal foretages således, at hver deltagerstat skal være forpligtet til at modtage et antal observationsflyvninger over sit territorium, som ikke overstiger 75 procent, rundet ned til nærmeste hele tal, af den tildelte individuelle passive kvote, som er fastsat i dette bilags kapitel I, paragraf 1. På dette grundlag skal denne første fordeling mellem deltagerstaterne med virkning for de deltagerstater, som gennemførte forhandlinger inden for rammerne af Open Skies-konferencen i Wien, være gældende fra datoen for Traktatens ikrafttræden og indtil den 31. december efter det år, hvori Traktaten træder i kraft. Fordelingen skal kun gælde for de deltagerstater, som har ratificeret Traktaten. Den første fordeling er fastsat som følger:
Forbundsrepublikken Tyskland skal have ret til at foretage tre observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Republikken Ukraines territorium;
Amerikas Forenede Stater skal have ret til at foretage otte observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning sammen med Canada over Republikken Ukraines territorium;
Gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og den Russiske Føderation skal have ret til at foretage to observationsflyvninger over Benelux' territorium, som der er henvist til i Traktatens artikel XIV, to observationsflyvninger over Canadas territorium, to observationsflyvninger over Kongeriget Danmarks territorium, tre observationsflyvninger over Den Franske Republiks territorium, tre observationsflyvninger over Forbundsrepublikken Tysklands territorium, en observationsflyvning over Den Hellenske Republiks territorium, to observationsflyvninger over Den Italienske Republiks territorium, to observationsflyvninger over Kongeriget Norges territorium, to observationsflyvninger over Republikken Tyrkiets territorium, tre observationsflyvninger over Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands territorium og fire observationsflyvninger over Amerikas Forenede Staters territorium;
Kongeriget Belgien, Storfyrstendømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, som er benævnt Benelux, skal have ret til at foretage en observationsflyvning over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Republikken Polens territorium,
Republikken Bulgarien skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Den Hellenske Republiks territorium, en observationsflyvning over Den Italienske Republiks territorium, og en observationsflyvning over Republikken Tyrkiets territorium;
Canada skal have ret til at foretage to observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium, en observationsflyvning over Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepubliks territorium, en observationsflyvning over Republikken Polens territorium og en observationsflyvning sammen med Amerikas Forenede Stater over Ukraines territorium;
Kongeriget Danmark skal have ret til at foretage en observationsflyvning over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Republikken Polens territorium;
Kongeriget Spanien skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepubliks territorium;
Den Franske Republik skal have ret til at foretage tre observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Rumæniens territorium;
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland skal have ret til at foretage tre observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium;
Den Hellenske Republik skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Republikken Bulgariens territorium og en observationsflyvning over Rumæniens territorium;
Republikken Ungarn skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Rumæniens territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium;
Den Italienske Republik skal have ret til at foretage to observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium, en observationsflyvning over Republikken Ungarns territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium, som deles med Republikken Tyrkiet;
Kongeriget Norge skal have ret til at foretage to observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Republikken Polens territorium;
Republikken Polen skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Forbundsrepublikken Tysklands territorium, en observationsflyvning over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium;
Rumænien skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Republikken Bulgariens territorium, en observationsflyvning over Den Hellenske Republiks territorium, en observationsflyvning over Republikken Ungarns territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium;
Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Forbundsrepublikken Tysklands territorium og en observationsflyvning over Ukraines territorium;
Republikken Tyrkiet skal have ret til at foretage to observationsflyvninger over gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderations territorium, en observationsflyvning over Republikken Bulgariens territorium og to observationsflyvninger over Ukraines territorium, hvoraf en deles med Den Italienske Republik;
Ukraine skal have ret til at foretage en observationsflyvning over Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepubliks territorium, en observationsflyvning over Republikken Ungarns territorium, en observationsflyvning over Republikken Polens territorium, en observationsflyvning over Rumæniens territorium og to observationsflyvninger over Republikken Tyrkiets territorium.
2. Efter denne første fordeling og indtil tidspunktet for den fuldstændige gennemførelse af Traktaten med hensyn til anvendelsen af aktive kvoter, som er angivet i Traktatens artikel XVIII, skal denne første fordeling være gældende. Den årlige fordeling skal baseres på 75 procentreglen, som er fastlagt i dette kapitels paragraf 1 i forbindelse med tildeling af individuelle passive kvoter.
3. Såfremt det forlanges, skal hver deltagerstat fra datoen for Traktatens fuldstændige gennemførelse i forbindelse med kommende fordelinger af aktive kvoter over dens territorium acceptere et antal observationsflyvninger op til hele deltagerstatens individuelle passive kvote. Sådanne fordelinger skal - når som helst det er muligt, eller der er anmodet om det - baseres på en proportional forøgelse af de aktive kvoter, som er fordelt under den første fordeling, medmindre andet er aftalt.
4. Såfremt yderligere en stat ratificerer eller tiltræder Traktaten i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens artikel XVII, skal spørgsmålet om fordeling af aktive kvoter til denne stat tages op til behandling af Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af den første ordinære samling efter tidspunktet for deponeringen af den pågældende stats ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument. Dette skal ske under iagttagelse af følgende bestemmelser:
(A) Den ratificerende eller tiltrædende stat skal have ret til at anmode om observationsflyvninger over andre deltagerstaters territorier inden for den passive kvote, som er tildelt denne stat i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags kapitel I, paragraf 2, og inden for de passive kvoter, som er tildelt de deltagerstater, der anmodes om observationsflyvninger, medmindre andet er aftalt mellem de involverede deltagerstater; og
(B) Alle deltagerstater skal på samme tid have ret til at anmode om observationsflyvninger over den underskrivende eller tiltrædende stats territorium inden for deres aktive kvoter og inden for den passive kvote, som er tildelt denne stat.
Kapitel III
Maksimale flyvedistancer for
observationsflyvninger
De maksimale flyvedistancer for observationsflyvninger over observerede parters territorier med udgangspunkt i en Open Skies-flyveplads er som følger:
Forbundsrepublikken Tyskland
WUNSTORF ................ 1.200 kilometer LANDSBERG-LECH .......... 1.200 kilometer Amerikas Forenede Stater WASHINGTON-DULLES ....... 4.900 kilometer TRAVIS AFB .............. 4.000 kilometer ALMENDORF AFB ........... 3.000 kilometer LINCOLN-MUNICIPAL ....... 4.800 kilometer Gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den Russiske Føderation KUBINKA ................. 5.000 kilometer ULAN UDE ................ 5.000 kilometer VORKUTA ................. 6.500 kilometer MAGADAN ................. 6.500 kilometer Benelux ZAVENTEM/MELSBROEK ...... 945 kilometer Republikken Bulgarien SOFIA ................... 660 kilometer BURGAS .................. 660 kilometer Canada OTTAWA .................. 5.000 kilometer IQALUIT ................. 6.000 kilometer YELLOWKNIFE ............. 5.000 kilometer Kongeriget Danmark DANMARK ................. 800 kilometer FÆRØERNE ................ 250 kilometer GRØNLAND ................ 5.600 kilometer Kongeriget Spanien GETAFE .................. 1.300 kilometer GANDO ................... 750 kilometer VALENCIA ................ 1.300 kilometer VALLADOLID .............. 1.300 kilometer MORON ................... 1.300 kilometer Den Franske Republik ORLEANS-BRICY ........... 1.400 kilometer NICE-COTE D'AZUR ........ 800 kilometer TOULOUSE-BLAGNAC ........ 700 kilometer Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland BRIZE NORTON ............ 1.150 kilometer SCAMPTON ................ 1.150 kilometer LEUCHARS ................ 1.150 kilometer med SCILLYØERNE ......... 1.500 kilometer med SHETLANDSØERNE ...... 1.500 kilometer Den Hellenske Republik THESSALONIKI ............ 900 kilometer ELEFSIS ................. 900 kilometer med KRETA, KARPATHOS, RHODOS, KOSØERNE ........ 1.100 kilometer Republikken Ungarn BUDAPEST-FERIHEGY ....... 860 kilometer Republikken Island ...... 1.500 kilometer Den Italienske Republik MILANO-MALPENSA ......... 1.130 kilometer PALERMO-PUNTA RAISI ..... 1.400 kilometer Kongeriget Norge OSLO-GARDERMOEN ......... 1.700 kilometer TROMSØ-LANGNES .......... 1.700 kilometer Republikken Polen WARSZAWA-OKECIE ......... 1.400 kilometer Den Portugisiske Republik LISBOA .................. 1.200 kilometer Sta. MARIA .............. 1.700 kilometer PORTO SANTO ............. 1.030 kilometer Rumænien BUKAREST-OTOPENI ........ 900 kilometer TIMISOARA ............... 900 kilometer BACAU ................... 900 kilometer Den Tjekkiske og Slovakiske Forbundsrepublik PRAG .................... 600 kilometer BRATISLAVA .............. 700 kilometer KOSICE .................. 400 kilometer Republikken Tyrkiet ESKISEHIR ............... 1.500 kilometer DIYARBAKIR .............. 1.500 kilometer Ukraine BORISPOL ................ 2.100 kilometer
Bilag B
Oplysninger om sensorer
Kapitel I
Tekniske oplysninger
1. I medfør af artikel IV, paragraf 10, skal hver deltagerstat stille de relevante tekniske oplysninger, der er opregnet i dette kapitel, til rådighed for alle andre deltagerstater. Dette skal ske for hver sensor, der er installeret i det observationsfly, som den pågældende deltagerstat har udpeget i medfør af Traktatens artikel V.
2. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for optiske panoramiske- og stillbilledkameraer:
(A) type og model;
(B) kameravinkel på langs og på tværs af flyets kurslinie eller skanderingsvinkler, angivet i grader;
(C) billedstørrelse, angivet i millimeter gange millimeter;
(D) eksponeringstid, angivet i sekunder;
(E) typer og farver på anvendte optiske filtre og deres forlængelsesfaktor;
(F) for hvert objektiv oplyses: (1) mærke; (2) brændvidde, angivet i millimeter; (3) maksimale objektivåbning; (4) opløsningsevne ved et kontrastforhold på 1000 til 1 eller ved en korresponderende kontrast på 1,0 ved maksimal objektivåbning, angivet i linier per millimeter;
(G) minimum og maksimum tidsintervaller mellem optagelser, angivet i sekunder, eller optagefrekvens, angivet i billeder per sekund, såfremt en sådan er relevant;
(H) forholdet maksimal hastighed divideret med højde, såfremt et sådant er relevant;
(I) for optiske stillbilledkameraer: den maksimale vinkel målt fra det horisontale plan, eller den minimale vinkel målt fra det vertikale plan, angivet i grader, og
(J) den maksimale operationshøjde angivet i meter, såfremt det er aktuelt.
3. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for videokameraer:
(A) type og model;
(B) kameravinkel på langs og på tværs af flyets kurslinie, angivet i grader;
(C) for objektivet oplyses: (1) brændvidde, angivet i millimeter; (2) maksimale objektivåbning; (3) opløsningsevne ved et kontrastforhold på 1000 til 1 eller ved en korresponderende kontrast på 1,0 ved maksimal objektivåbning, angivet i linier per millimeter;
(D) detektorelementets størrelse, angivet i mikrometer, eller tilsvarende oplysninger om elektronrøret;
(E) antallet af detektorelementer;
(F) systemets lysfølsomhed, angivet i lux eller watt per kvadratcentimeter; og
(G) spektralbåndet, angivet i nanometer;
4. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for infrarød linieskanderende apparatur:
(A) type og model;
(B) dækningsområde eller afsøgningsvinkler, angivet i grader;
(C) minimale øjebliksdækningsområde på langs og på tværs af flyets kurslinie, angivet i milliradian;
(D) spektralbåndet, angivet i mikrometer;
(E) minimale opløselige temperaturforskel, angivet i grader celsius;
(F) detektorens arbejdstemperatur, angivet i grader celsius;
(G) den nødvendige tid fra tilslutning af apparaturet til det er klart og nedkølet til den normale arbejdstemperatur, angivet i minutter;
(H) maksimale driftstid, såfremt det er aktuelt;
(I) forholdet maksimal hastighed divideret med højde; og
(J) maksimale funktionshøjde angivet i meter, såfremt det er aktuelt.
5. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur:
(A) type og model;
(B) frekvensbånd og specifik arbejdsfrekvens, angivet i megahertz;
(C) polarisationer;
(D) impulslængde/frekvens, angivet ved impulser per meter eller sekund;
(E) begrænsninger i dækningsområdet på kort afstand, angivet i grader målt fra det vertikale plan;
(F) kortlægningsbredden angivet i kilometer;
(G) opløsningsevne i afstand og flyveretning målt på jorden, i det skrå plan angivet i meter;
(H) maksimale operationshøjde angivet i meter, såfremt det er aktuelt; og
(I) sendereffekt, angivet i watt.
6. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for sensorer, som registrerer data på fotografisk film:
(A) de filmtyper, som kan anvendes sammen med hver sensor;
(B) filmbredde; angivet i millimeter;
(C) filmens opløsningsevne ved et kontrastforhold på 1000 til 1 eller ved en korresponderende kontrast på 1,0, angivet i linier per millimeter; og
(D) filmmagasinets kapacitet, angivet i meter, for hver filmtype.
7. Følgende tekniske oplysninger skal stilles til rådighed for sensorer, som registrerer data på andre medier end film:
(A) dataoptageudstyrets type og model;
(B) dataoptagemediets type og format;
(C) båndbredde, frekvens(er) angivet i hertz, såfremt det er aktuelt;
(D) dataoptagehastighed, angivet i megabits per sekund, såfremt det er aktuelt;
(E) optagemediets kapacitet, angivet i minutter eller megabits; og
(F) lagring af data indsamlet af sensorer, og påføring af supplerende data.
Kapitel II
Påføring af supplerende data
1. Data, der er indsamlet af sensorer i en observationsperiode, skal påføres supplerende data. Dette skal ske på føringsstrimmelen af hver rulle original filmnegativ eller i begyndelsen af ethvert andet optagemedie, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags underbilag 1. De supplerende data skal omfatte følgende:
(A) observationsflyvningens referencenum-
mer;
(B) datoen for observationsflyvningen;
(C) en beskrivelse af sensoren;
(D) sensorens konfiguration; og
(E) brændvidde, såfremt det er aktuelt.
2. Følgende oplysninger skal optages manuelt eller elektronisk fra observationsflyets navigations- og flyveinstrumenter. Oplysningerne skal påføres data indsamlet af sensorer under en observationsperiode i overensstemmelse med dette bilags underbilag 1 på en sådan måde, at detaljer i de indsamlede data ikke tilsløres:
(A) for optiske kameraer: (1) ved påbegyndelsen af observationsperioden; på ethvert sted i observationsperioden, hvor der indtræffer en væsentlig ændring i observationsflyets flyvehøjde over jorden, kurs eller hastighed i forhold til jorden; og med sådanne tidsintervaller, som vil blive fastsat af Open Skies-konsultationskommissionen inden udløbet af perioden for Traktatens foreløbige anvendelse: (a) flyvehøjde over jorden; (b) position; (c) sand kurs; og (d) skanderingsvinkel; (2) på hvert billede af en fotografisk film påføres: (a) billednummer; (b) klokkeslæt; og (c) flyets krængningsvinkel;
(B) for videokameraer og infrarød linieskanderende apparatur: ved påbegyndelsen af observationsperioden; på ethvert sted under observationsperioden, hvor der indtræffer en væsentlig ændring i observationsflyets flyvehøjde over jorden, kurs eller hastighed i forhold til jorden; og med sådanne tidsintervaller, som vil blive fastsat af Open Skies-konsultationskommissionen inden udløbet af perioden for Traktatens foreløbige anvendelse: (1) dato og klokkeslæt; (2) flyvehøjde over jorden; (3) position; (4) sand kurs; og (5) skanderingsvinkel;
(C) for radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur:
(1) ved påbegyndelsen af observationsperioden; på ethvert sted i observationsperioden, hvor der indtræffer en væsentlig ændring i observationsflyets flyvehøjde over jorden, kurs eller hastighed i forhold til jorden; og med sådanne tidsintervaller, som vil blive fastsat af Open Skies-konsultationskommissionen inden udløbet af perioden for Traktatens foreløbige anvendelse: (a) dato og klokkeslæt; (b) flyvehøjde over jorden; (c) position; (d) sand kurs; (e) vinklen regnet fra det vandrette plan og til kortlægningsområdets nærmeste punkt; (f) kortlægnings bredden; og (g) polarisationer;
(2) hver gang følgende parametre måles, påføres disse de indsamlede data med henblik på en korrekt fremkaldelse af billedet: (a) flyets hastighed i forhold til jorden; (b) flyets afdrift; (c) flyets stigningsvinkel; og (d) flyets krængningsvinkel.
3. For kopier af enkeltbilleder eller billedsektioner, der er fremkaldt fra det originale filmnegativ eller et andet optagemedie, skal de oplysninger, der er opregnet i dette kapitels paragraf 1 og 2, påføres samtlige fremkaldte positiver.
4. Deltagerstaterne skal have ret til at påføre oplysninger på data, der er indsamlet under en observationsflyvning, ved anvendelse af alfanumeriske karakterer eller ved anvendelse af sådanne koder, som der opnås enighed om i Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for Traktatens foreløbige anvendelse.
Underbilag 1 til bilag B
Påføring af oplysninger på data indsamlet under en observationsflyvning
1. Observationsflyvningens referencenummer skal angives som en enkelt gruppe bestående af seks alfanumeriske karakterer i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde:
(A) bogstaverne »OS«;
(B) det sidste tal i det kalenderår, hvori den individuelle aktive kvote er gældende; og
(C) et trecifret tal, der skal repræsentere hver individuel observationsflyvning. Det skal bestå af tallet for den aktive kvote, som er fordelt ved den årlige gennemgang foretaget inden for rammerne af Open Skies-konsultationskommissionen for et kalenderår, for så vidt angår en deltagerstats overflyvninger over en anden deltagerstats territorium.
2. Beskrivelsen af sensorerne skal angives som en enkelt gruppe bestående af op til seks alfanumeriske karakterer, der omfatter to grupper i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde:
(A) en gruppe bestående af op til fire karakterer, der skal repræsentere sensorkategorien i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde: (1) »OP« - panoramisk kamera; (2) »OF« - stillbilledkamera; (3) »TV« - videokamera; (4) »IRLS« - infrarød liniaskanderende-apparatur; eller (5) »SAR« - radar med sideværtsrettet syntetisk antenneaperatur;
(B) en gruppe bestående af to karakterer, der skal repræsentere optagemediets type i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde: (1) »BI« - sort og hvid, isopankromatisk; (2) »BM« - sort og hvid, monokromatisk; (3) »BP« - sort og hvid, pankromatisk; (4) »BR« - sort og hvid, reversibel; (5) »TA« - analogt magnetisk bånd; eller (6) »TD« - digitalt magnetisk bånd.
3. Sensorkonfigurationen skal angives som en enkelt gruppe bestående af op til ni alfanumeriske karakterer, der omfatter tre grupper i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde:
(A) en gruppe på fire alfanumeriske karakterer, der skal repræsentere sensorens installation i observationsflyet, som enten: (1) en intern installation, som skal angives ved koden »INT« efterfulgt af et tal, der angiver den relative placering af sensorinstallationen i observationsflyet i sekvens fra observationsflyets næse til hale; eller (2) en ophængt installation, som skal angives ved koden »POD« efterfulgt af et af følgende tre bogstaver: (a) »L« - ophængt under venstre vinge; (b) »R« - ophængt under højre vinge; eller (c) »C« - ophængt i flyets centerlinie;
(B) en gruppe af op til tre alfanumeriske karakterer, der skal repræsentere installationens type, i overensstemmelse med følgende fremgangsmåde: (1) en vertikal installation, hvor sensoren ikke hælder mere end fem grader fra det vertikale plan, skal angives ved bogstavet »V«; (2) en skrå installation, hvor sensoren hælder mere end fem grader fra det vertikale plan, skal angives ved et af følgende to bogstaver, efterfulgt af plongeringsvinklen angivet i grader: (a) »L« - venstrerettet; (b) »R« - højrerettet; (3) en vifteinstallation bestående af to eller flere sensorer skal angives ved bogstavet »F«;
(C) for en vifteinstallation skal angives en gruppe bestående af op til to tal for at angive antallet og placeringen af sensorerne, som følger: (1) det første tal skal angive antallet af sensorer i installationen; og (2) det andet tal skal angive den enkelte sensors placering i sekvens fra venstre til højre i forhold til observationsflyets flyveretning.
4. Oplysninger om et objektivs brændvidde skal angives i millimeter.
5. Dato og klokkeslæt skal angives ned til nærmeste minut af Koordineret Universel tid (UTC).
6. Observationsflyets gennemsnitlige højde over jorden skal angives med et femcifret tal efterfulgt af en kode, der skal repræsentere måleenheden enten i fod, som skal angives med bogstavet »F«, eller i meter, som skal angives med bogstavet »M«.
7. Observationsflyets position i bredde- og længdegrader skal angives til nærmeste hundrededel af en grad anført i formatet »dd.dd(N eller S) ddd.dd (E eller W)», eller i grader og minutter angivet til nærmeste minut anført i formatet »dd mm (N eller S) ddd mm (E eller W)».
8. Observationsflyets sande kurs skal angives i grader til nærmeste hele grad.
9. Observationsflyets krængningsvinkel skal angives i grader efterfulgt af en kode bestående af bogstavet »L«, som angiver om flyet krænger til venstre, eller bogstavet »R«, som angiver om flyet krænger til højre.
10. Observationsflyets stigningsvinkel skal angives i grader ledsaget af en kode bestående af bogstavet »U«, som angiver en positiv stigningsvinkel, eller bogstavet »D«, som angiver en negativ stigningsvinkel. Stigningsvinklen skal angives i forhold til horisonten.
11. Observationsflyets afdrift skal angives i grader efterfulgt af en kode bestående af bogstavet »L«, som angiver en afdrift til venstre, eller bogstavet »R«, som angiver en afdrift til højre. Afdriften skal angives i forhold til observationsflyets kurslinie.
12. Observationsflyets hastighed over jorden skal angives med et trecifret tal efterfulgt af en dobbeltbogstavkode, der skal angive den anvendte måleenhed, enten ved »NM« for sømil i timen eller ved »KM« for kilometer i timen.
13. Kortlægningsbredden nærmeste punkt skal angives i kilometer.
14. Hældningsvinklen skal angives i grader målt i det vertikale plan.
15. Kortlægningsbreddens udstrækning skal angives i kilometer.
16. Hvert magasin indeholdende fotografisk film, som anvendes under en observationsflyvning fra samme sensor, skal nummereres fortløbende startende med tallet et. Hvert billede optaget på det originale filmnegativ skal for hver sensor og magasin nummereres fortløbende fra første billede og til sidste billede. Såfremt en film nummereres under anvendelse af et eller to tal per billede, skal hvert billede entydigt kunne adskilles fra de øvrige ved konsekvent brug af enten tallet nærmest midten af billedet, eller såfremt tallene befinder sig lige langt fra midten, det laveste af de hele tal på billedet.
Bilag C
Oplysninger om observationsfly
I medfør af bestemmelserne i Traktatens artikel V, paragraf 2, skal deltagerstater, når fly udpeges som observationsfly, stille de oplysninger til rådighed for alle andre deltagerstater, der er anført nedenfor.
1. Identifikation: (A) type og model; og (B) antal, kategori, type og konfiguration af hver sensor, der er installeret i observationsflyet, som anført i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens bilag B;
2. Missionsplanlægning: (A) for hver type og konfiguration af sensorer, der er installeret i observationsflyet, oplyses: (1) den flyvehøjde over jorden i meter, hvor den pågældende sensor opnår den i Traktatens artikel IV, paragraf 2, angivne opløsningsevne. Dette gælder for sensorer, hvor opløsningsevnen er afhængig af flyvehøjden over jorden; (2) den højde over jorden, hvori maksimal rækkevidde opnås. Dette gælder for sensorer, hvor opløsningsevnen ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden; (B) optimal flyvehastighed i kilometer i timen for hver højde, der er angivet i overensstemmelse med denne paragrafs litra (A); (C) brændstofforbrug angivet i kilogram per time ved optimal flyvehastighed for hver højde specificeret i overensstemmelse med denne paragrafs litra (A).
3. Navigations-, kommunikations- og landingshjælpemidler: (A) hver type af navigationsudstyr, der er installeret i observationsflyet, herunder nøjagtigheden ved positionsbestemmelse angivet i meter; og (B) radiokommunikationsudstyr, samt anflyvnings- og landingsinstrumenter, der er installeret i observationsflyet, oplyst i overensstemmelse med ICAO-praksis.
4. Manøvrering på jorden: (A) længde, spændvidde, maksimale højde, afstanden mellem hovedlandingshjulene og drejeradius; (B) maksimal startvægt og maksimal landingsvægt; (C) foreskrevet længde og styrke af startbanen og dennes overfladebelægning ved maksimal startvægt og maksimal landingsvægt, inklusive oplysninger om mulighed for at lande på jord-, grus- og græsbaner; (D) typer og mængde af brændstof, olie, hydraulikvæske og ilt, som kan medføres; (E) typer af elektriske hjælpe- og startaggregater; og (F) eventuelle behov for særligt udstyr.
5. Antal pladser om bord: (A) til flybesætningsmedlemmer; (B) til sensoroperatører; (C) til flyverepræsentanter, flyvekontrollanter eller repræsentanter, som kan tildeles siddeplads om bord, og (D) antallet af sovepladser.
Bilag D
Certifikation af observationsfly og sensorer
Kapitel I
Generelle bestemmelser
1. Hver deltagerstat skal have ret til deltage i certifikationen af enhver type og model af observationsfly og det tilhørende sæt af sensorer, som en anden deltagerstat har udpeget i medfør af Traktatens artikel V. I forbindelse med certifikationen skal observationsflyet og det tilhørende sæt af sensorer kontrolleres både på jorden og i luften.
2. Hver certifikation skal gennemføres med henblik på at fastslå følgende:
(A) at flyet er af en type og model udpeget i medfør af Traktatens artikel V;
(B) at sensorerne installeret i observationsflyet er af en kategori anført i Traktatens artikel IV, paragraf 1, og at disse opfylder de krav, som er angivet i Traktatens artikel IV, paragraf 2;
(C) at de tekniske oplysninger er stillet til rådighed i overensstemmelse med Traktatens bilag B, kapitel I;
(D) minimumshøjden over jorden, hvor en sådan sensor, som er installeret i et observationsfly af en given type og model, må betjenes under en observationsflyvning i overensstemmelse med begrænsningerne på opløsningsevne, som er angivet i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne er afhængig af flyvehøjden over jorden;
(E) opløsningsevnen for hver sådan sensor, der er installeret i et observationsfly af en given type og model, i overensstemmelse med begrænsningerne på opløsningsevne, som er angivet i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden; og
(F) at dækslerne for sensorobjektiver og andre anordninger, som hindrer brugen af sensorerne, er på deres rette plads i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens artikel IV, paragraf 4.
3. Hver deltagerstat, som ønsker at foretage en certifikation, skal notificere alle andre deltagerstater senest 60 dage forud for den syv dages certifikationsperiode, hvorunder certifikationen af observationsflyet og det tilhørende sæt af sensorer vil finde sted. En sådan notifikation skal angive:
(A) navnet på deltagerstaten, som foretager certifikation af et observationsfly med tilhørende sensorer;
(B) indrejsepunktet, hvortil personel fra de deltagerstater, som deltager i certifikationen, bør ankomme;
(C) stedet, hvor certifikationen vil blive foretaget;
(D) start- og slutdatoerne for certifikationen;
(E) det samlede antal samt type og model af hvert observationsfly, som skal certificeres; og
(F) type og model, beskrivelse og konfiguration for hver sensor, der er installeret i det observationsfly, som ønskes certificeret i overensstemmelse med det format, der er angivet i Traktatens bilag B, underbilag 1.
4. Senest 10 dage efter modtagelse af en notifikation i medfør af bestemmelserne i dette kapitels paragraf 3 skal hver deltagerstat notificere alle øvrige deltagerstater om deltagerstatens hensigt om at deltage i certifikationen af sådanne fly og dets sensorer i medfør af bestemmelserne i Traktatens artikel IV, paragraf 11. Antallet af personer, som kan deltage i certifikationen, fra de deltagerstater, som har tilkendegivet hensigt om at deltage, skal afgøres inden for Open Skies-konsultationskommissionen. Hvis ikke andet er aftalt, skal det totale antal af personer ikke overstige 40. Det skal ikke omfatte mere end fire personer fra en enkelt deltagerstat. Når to eller flere deltagerstater notificerer hensigt om at foretage certifikation inden for samme periode, skal der træffes beslutning inden for Open Skies-konsultationskommissionen om hvilken af deltagerstaterne, som kan foretage certifikation i den pågældende periode.
5. Senest 30 dage før den dato, hvor certifikationen af observationsflyet skal begynde ifølge den notifikation, der er afgivet i medfør af dette kapitels paragraf 3, skal hver deltagerstat, som deltager i certifikationen, notificere den certificerende deltagerstat om følgende:
(A) navnene på de personer, som deltager i certifikationen og en liste med navnene på flybesætningsmedlemmerne, såfremt et ikke-kommercielt transportfly anvendes for rejsen til indrejsepunktet. For hver person oplyses køn, fødselsdato, fødested og pasnummer. Samtlige personer skal være optaget på listen over personer, der er udpeget i medfør af Traktatens artikel XIII, kapitel I;
(B) dato og forventet ankomsttidspunkt til indrejsepunktet for sådanne personer; og
(C) transportmåden som vil blive anvendt til indrejsepunktet.
6. Senest 14 dage før den dato, hvor certifikationen af observationsflyet skal begynde ifølge den notifikation, der er afgivet i medfør af dette kapitels paragraf 3, skal den certificerende deltagerstat stille følgende oplysninger om hver enkelt sensor, der er installeret i observationsflyet og om tilhørende udstyr til brug for påføring af oplysninger på data, der er indsamlet ved hjælp af sensorer, til rådighed for de deltagerstater, som deltager i certifikationen:
(A) en beskrivelse af sensorens bestanddele, herunder dennes funktion og eventuelle tilslutning til tilhørende udstyr til brug for påføring af oplysninger på data;
(B) fotografier af samtlige sensorer i en konfiguration, hvor disse er fjernet fra observationsflyet i overensstemmelse med følgende specifikationer: (1) hver sensor skal fylde mindst 80 procent af fotografiet, enten horisontalt eller vertikalt; (2) fotografiet kan enten være i farver eller sort og hvid og skal være af en størrelse på 18 centimeter gange 24 centimeter eksklusive billedrammen; og (3) hvert fotografi skal være påført oplysninger om sensor- kategori, type og model, og navnet på den deltagerstat, som fremlægger sensoren med henblik på certifikation;
(C) instruktioner for betjening under flyvning af samtlige sensorer.
7. Såfremt der ikke er nogen deltagerstat, som notificerer hensigt til at deltage i certifikationen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitels paragraf 5, skal deltagerstaten selv foretage en kontrol i luften i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags kapitel III og udfærdige en certifikationsrapport i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags kapitel IV.
8. Bestemmelserne i Traktatens artikel XIII, kapitel II skal være gældende for det personel fra hver deltagerstat, som deltager i certifikationen, under hele dets ophold på den certificerende deltagerstats territorium.
9. Personellet fra hver deltagerstat, som deltager i certifikationen, skal straks forlade den certificerende deltagerstats territorium, når certifikationsrapporten er underskrevet.
Kapitel II
Kontrol på jorden
1. Med den certificerende deltagerstats accept kan kontrol på jorden foretages af mere end een deltagerstats repræsentant samtidigt. Deltagerstater skal have ret til at foretage en fælles kontrol på jorden af observationsflyet og tilhørende sensorer. Den certificerende deltagerstat skal have ret til at fastsætte antallet af personel, som samtidigt kan være beskæftiget med kontrol på jorden af observationsflyet og tilhørende sensorer.
2. Hvis ikke andet er aftalt, skal kontrol på jorden ikke overstige tre otte timers perioder for hvert observationsfly og tilhørende sensorer.
3. Forud for påbegyndelsen af kontrol på jorden, skal den certificerende deltagerstat stille følgende oplysninger til rådighed for de deltagerstater, som deltager i certifikationen:
(A) for optiske panoramiske- og optiske stillbilledkameraer: (1) kontrastoverføringskurven for objektivets frekvensfølsomhed (frekvens/kontrast karakteristika) ved maksimal objektivåbning angivet i linier per millimeter;
(2) specifikationer for den sort-hvide film til luftfotografering, som vil blive anvendt til indsamling af data under observationsflyvningen eller duplikeringen af sådanne data i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens bilag K, kapitel I, paragraf 2.
(3) specifikationer for filmfremkalderen, som vil blive anvendt til fremkaldelse af de originale filmnegativer, og specifikationer for kopimaskinerne, som vil blive anvendt til at fremstille filmpositiver eller -negativer, i overensstemmelse med Traktatens bilag K, kapitel I, paragraf 1; og
(4) prøveflyvningsdata, der viser opløsningsevnen som en funktion af højde over jorden for hver type af film til luftfotografering, som vil blive anvendt i det optiske kamera;
(B) prøveflyvningsdata for videokameraer, der viser opløsningsevnen for alle registreringsanordninger som en funktion af højde over jorden;
(C) prøveflyvningsdata for infrarøde liniaskanderende-apparatur, der viser opløsningsevnen for alle registreringsanordninger som en funktion af højde over jorden; og
(D) prøveflyvningsdata for radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur, der viser opløsningsevnen for alle registreringsanordninger som en funktion af rækkevidde i det skrånende plan fra flyet.
4. Forud for påbegyndelsen af kontrollen på jorden, skal den certificerende deltagerstat give deltagerstaten eller deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, en orientering om følgende:
(A) programmet for gennemførelsen af kontrol på jorden af observationsflyet og tilhørende sensorer;
(B) observationsflyet såvel som tilhørende sensorer, tilhørende udstyr og dæksler for sensorobjektiver eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer. Deres placering i observationsflyet skal angives ved hjælp af diagrammer, fotografier, transparenter eller andre visuelle hjælpemidler;
(C) alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som skal iagttages under kontrollen på jorden af observationsflyet og tilhørende sensorer; og
(D) optællingsprocedurerne, som eskorten tilhørende den certificerende deltagerstat har til hensigt at anvende i medfør af dette kapitels paragraf 6.
5. Forud for påbegyndelsen af kontrollen på jorden skal hver deltagerstat, som deltager i certifikationen, aflevere en liste over udstyr, som vil blive anvendt under kontrollen på jorden eller i luften, til den certificerende deltagerstat. De deltagerstater, som gennemfører certifikationen, skal gives tilladelse til at medbringe og bruge videokameraer, diktafoner samt håndbårne computere om bord i observationsflyet. De deltagerstater, som deltager i certifikationen, skal gives tilladelse til at anvende andre former for udstyr end de nævnte, under forudsætning af godkendelse hertil fra den certificerende deltagerstat.
6. De deltagerstater, som deltager i certifikationen, skal sammen med den certificerende deltagerstat foretage en optælling af alt det udstyr, som er anført i dette kapitels paragraf 5 og gennemgå optællingsprocedurerne, som skal følges med henblik på at bekræfte, at alt det udstyr, som er bragt om bord i observationsflyet af deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, er fjernet fra observationsflyet ved kontrollens afslutning.
7. Personel tilhørende deltagerstater, som deltager i certifikationen, skal have ret til at foretage følgende handlinger under kontrollen på jorden af observationsflyet og af hver sensor, som er installeret i observationsflyet:
(A) bekræfte at antallet og konfigurationen af hver sensor, som er installeret i observationsflyet, svarer til de oplysninger, der er stillet til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags kapitel I, paragraf 6, samt bestemmelserne i bilag C og bilag B, kapitel I;
(B) gøre sig fortrolig med hver sensors installation i observationsflyet, herunder bestanddele og disses indbyrdes forbindelser samt med alle former for tilhørende udstyr til brug for påføring af oplysninger på data;
(C) modtage en demonstration af betjeningen og brugen af hver sensor; og
(D) gøre sig fortrolig med data fra prøveflyvningen, der er stillet til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitels paragraf 3.
8. På anmodning fra en deltagerstat, som deltager i certifikationen, skal den certificerende deltagerstat fotografere enhver sensor installeret i observationsflyet, det tilhørende udstyr i observationsflyet, eller sensorobjektiverne med deres dæksler eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorerne. Sådanne fotografier skal opfylde de krav, der er specificeret i dette bilags kapitel I, paragraf 6, litra (B) nr.(1), (B) nr.(2), og (B) nr.(3).
9. Den certificerende deltagerstat skal have ret til at udpege personel, der kan ledsage personellet fra deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, under hele kontrollen på jorden, med henblik på at bekræfte overholdelsen af de bestemmelser, der er anført i dette kapitel. Personellet tilhørende den certificerende deltagerstat skal ikke gribe ind over for handlinger iværksat af deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, medmindre sådanne handlinger strider imod de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i dette kapitels paragraf 4, litra C.
10. Den certificerende deltagerstat skal sørge for fri adgang for deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, til hele observationsflyet, tilhørende sensorer og tilhørende udstyr samt tilstrækkelig energiforsyning for betjening af sensorerne og det tilhørende udstyr. Den certificerende deltagerstat skal åbne op for sådanne rum eller fjerne paneler eller andre forhindringer i fornøden udstrækning til, at kontrol af samtlige sensorer og tilhørende udstyr, som er genstand for certifikation, kan gennemføres.
11. Uanset bestemmelserne i dette kapitel, skal kontrol på jorden gennemføres på en sådan måde, at denne ikke:
(A) forringer, skader eller forhindrer efterfølgende brug af observationsflyet eller de tilhørende sensorer;
(B) ændrer ved det elektriske eller mekaniske system i observationsflyet eller de tilhørende sensorer, eller
(C) forringer observationsflyets flyvedygtighed.
12. Deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, skal ved hjælp af det udstyr, der er opregnet i dette kapitels paragraf 5, have ret til at foretage opmålinger, tage notater, tegne skitser, sammenligne optegnelser og optagelser, der er foretaget af observationsflyet, de tilhørende sensorer og det til sensorerne tilhørende udstyr. Sådanne arbejdsmaterialer kan beholdes af den deltagerstat, som deltager i certifikationen, og skal ikke gøres til genstand for hverken gennemsyn eller kontrol af den certificerende deltagerstat.
13. Den certificerende deltagerstat skal i videst mulig omfang besvare spørgsmål vedrørende kontrollen på jorden, som stilles af de deltagerstater, der deltager i certifikationen.
14. Ved afslutningen af kontrollen på jorden, skal de deltagerstater, som deltager i certifikationen, forlade observationsflyet. Den certificerende deltagerstat skal have ret til at anvende sine egne optællingsprocedurer, der er fastsat i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 6, med henblik på at bekræfte, at alt udstyr, som blev anvendt under kontrollen på jorden i overensstemmelse med dette kapitels paragraf 5, er fjernet fra observationsflyet.
Kapitel III
Kontrol i luften
1. Ud over at foretage kontrol på jorden af observationsflyet og de tilhørende sensorer, skal den certificerende deltagerstat gennemføre en kontrol i luften af sensorerne, som skal være tilstrækkelig til:
(A) at tillade overvågning af betjeningen af samtlige sensorer i observationsflyet;
(B) at fastlægge minimumshøjden over jorden i hvilken den eller de pågældende sensorer, som er installeret i et observationsfly af en bestemt type og model, skal anvendes under en observationsflyvning i overensstemmelse med de begrænsninger for opløsningsevnen, der er specificeret i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne er afhængig af flyvehøjden over jorden; og
(C) at fastlægge opløsningsevnen for hver sensor, der er installeret i et observationsfly af en bestemt type og model, i overensstemmelse med de begrænsninger for opløsningsevne, der er specificeret i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden.
2. Forud for påbegyndelsen af kontrollen i luften af sensorerne, skal den certificerende deltagerstat orientere de deltagerstater, som deltager i certifikationen, om programmet for gennemførelsen af kontrollen i luften. Denne orientering skal omfatte følgende oplysninger:
(A) et diagram over det påtænkte kalibreringsmål, som det er hensigten at anvende i forbindelse med kontrollen i luften, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags underbilag 1, kapitel I, paragraf 5;
(B) tidsperiode, vejrforhold samt antal, retning og højde over jorden for hver passage hen over den del af kalibreringsmålet, der er bestemt for hver sensor, som skal certificeres; og
(C) alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som skal iagttages under kontrollen i luften af observationsflyet og de tilhørende sensorer.
3. Forud for og under kontrollen i luften skal deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, have ret til at aflægge stedet, hvor kalibreringsmålet er placeret, et besøg. Den certificerende deltagerstat skal stille sådant udstyr, som er nødvendigt for at bekræfte, at kalibreringsmålet opfylder de krav, der er anført i dette bilags underbilag 1, kapitel I, til rådighed.
4. Kontrollen i luften skal, medmindre andet er aftalt, foretages under gunstige atmosfæriske forhold og i dagtimerne hen over de dele af kalibreringsmålet, som er bestemt for hver sensorkategori, der er installeret i observationsflyet, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags underbilag 1, kapitel II, med henblik på at fastlægge opløsningsevnen for hver sensor.
5. Den certificerende deltagerstat skal stille sådanne oplysninger til rådighed om de meteorologiske forhold i området, hvor kalibreringsmålet er placeret, gældende for perioden for kontrollen i luftens gennemførelse, som er nødvendige af hensyn til de beregninger, som skal foretages i overensstemmelse med de metoder, der er specificeret i dette bilags underbilag 1, kapitel III.
6. Hver deltagerstat skal have ret til at udpege personel, som kan tage del i kontrollen i luften. Såfremt antallet af udpegede personer overstiger observationsflyets transportkapacitet, skal deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, indbyrdes afgøre hvem af det udpegede personel, som skal deltage i kontrollen i luften.
7. Det i medfør af dette kapitels paragraf 6 udpegede personel skal have ret til at observere den certificerende deltagerstats personels betjening af sensorerne.
8. Personel fra de deltagerstater, som deltager i certifikationen, skal have ret til at overvåge brydningen af seglet på filmkasetten samt overvåge opbevaringen, fremkaldelsen og anden håndtering af det originale filmnegativ, der er optaget under kontrollen i luften, i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens bilag K, kapitel II.
Kapitel IV
Certifikationsrapport
1. Efter afslutning af kontrol på jorden og kontrol i luften, skal den certificerende deltagerstat og deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, i fællesskab kontrollere de data, som er indsamlet ved hjælp af sensorer, og fra kalibreringsmålene. Disse deltagerstater skal udfærdige en certifikationsrapport, som skal fastlægge:
(A) at observationsflyet er af en type og model, der er udpeget i medfør af Traktatens artikel V;
(B) at sensorerne, der er installeret i observationsflyet, er af en kategori, som er omfattet af Traktatens artikel IV, paragraf 1, og at disse opfylder de krav, der er anført i Traktatens artikel IV, paragraf 2;
(C) at de tekniske oplysninger om sensorer er stillet til rådighed i overensstemmelse med Traktatens bilag B, kapitel I;
(D) minimumshøjden over jorden i hvilken den eller de pågældende sensorer, som er installeret i et observationsfly af en bestemt type og model, kan anvendes under en observationsflyvning i overensstemmelse med de begrænsninger for opløsningsevnen, der er specificeret i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne er afhængig af flyvehøjden over jorden; og
(E) opløsningsevnen for hver sensor, der er installeret i et observationsfly af en bestemt type og model i overensstemmelse med de begrænsninger for opløsningsevne, der er specificeret i Traktatens artikel IV, paragraf 2. Dette gælder, såfremt en sensors opløsningsevne ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden.
(F) at dækslerne over sensorobjektiver og andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer, er i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens artikel IV, paragraf 4.
2. En kopi af de oplysninger, som er stillet til rådighed for hver enkelt sensor i medfør af dette bilags kapitel I, paragraf 6, og kapitel II, paragraf 3 og 8, skal vedlægges certifikationsrapporten.
3. Kopier af certifikationsrapporten skal stilles til rådighed for alle øvrige deltagerstater ved den certificerende deltagerstats foranstaltning. Deltagerstater, som ikke deltog i certifikationen, skal ikke have ret til at forkaste de konklusioner, der er indeholdt i certifikationsrapporten.
4. Et observationsfly og dets tilhørende sæt af sensorer skal anses for certificeret, medmindre de deltagerstater, som deltager i certifikationen, ikke kan nå til enighed om indholdet af certifikationsrapporten.
5. Såfremt den certificerende deltagerstat og deltagerstaterne, som deltager i certifikationen, ikke kan nå til enighed om indholdet af certifikationsrapporten, skal observationsflyet ikke anvendes til observationsflyvninger, før problemet er blevet løst.
Underbilag 1 til bilag D
Metoder til verifikation af ydeevnen for sensorer, som er installeret i observationsfly
Opløsningsevnen for hver sensor, som er installeret i observationsflyet og - i de tilfælde hvor sensorens effektivitet er afhængig af højde over jorden - minimumshøjden, hvori denne sensor kan anvendes under en observationsflyvning, skal fastsættes og bekræftes på grundlag af data, der er indsamlet over kalibreringsmål, som er passende for hver kategori af sensorer i overensstemmelse med specifikationerne i kapitel I. Den skal udregnes i overensstemmelse med de metoder, som vil blive fastsat inden for Open Skies-konsultationskommissionen.
Kapitel I
Specifikationer for kalibreringsmål
1. Den certificerende deltagerstat skal stille kalibreringsmål til rådighed i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens bilag D. Sådanne kalibreringsmål skal anvendes til at fastlægge opløsningsevnen for sensorer. Kalibreringsmål skal være af en type, der er beregnet for den pågældende sensorkategori. Kalibreringsmål skal være udført i overensstemmelse med de nedenfor anførte retningslinier.
2. Kalibreringsmål til brug for fastlæggelsen af optiske kameraers opløsningsevne skal bestå af en serie af rækker af skiftevis sorte og hvide streger. Hver række af streger skal som minimum bestå af to sorte streger adskilt af en hvid. Bredden af stregerne i en række skal være ens. Bredden af stregerne i rækkerne af streger skal ændres trinvis på en måde, der er tilstrækkelig til at sikre præcis måling af opløsningsevnen. Længden af stregerne inden for samme række skal være ens. Kontrastforholdet mellem sorte og hvide streger skal for hele målet være konstant og skal mindst udgøre et forhold på 5 til 1 (svarende til en kontrast på 0,66).
3. Kalibreringsmål til brug for fastlæggelsen af infrarød linieskanderende apparaturs opløsningsevne skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse.
4. Kalibreringsmål til brug for fastlæggelsen af radar med sideværtsrettet syntetisk antenneaperturs opløsningsevne skal bestå af rækker af tresidede hjørnereflektorer, hvis konfiguration skal være i overensstemmelse med de metoder, der skal fastsættes af Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse.
5. Hver deltagerstat skal stille et diagram over kalibreringsmålet, som deltagerstaten har til hensigt at anvende i forbindelse med kontrol i luften, til rådighed for alle andre deltagerstater. Sådanne diagrammer skal være påført oplysninger om kalibreringsmålenes størrelse, deres placering og beskaffenheden af terrænet, hvori målene er placeret. Sådanne diagrammer skal også påføres oplysninger, der er passende for hver type af kalibreringsmål, og skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse.
Kapitel II
Gennemførelse af kontrol i luften
1. Med henblik på at fastlægge opløsningsevnen for panoramiske eller vertikalt installerede stillbilledkameraer skal observationsflyets kurs være direkte over og parallel med kalibreringsmålet. Med henblik på at fastlægge opløsningsevnen for stillbilledkameraer, som er installeret skrånende, skal observationsflyets kurs være parallel med kalibreringsmålet på en sådan en afstand fra dette, at kalibreringsmålet befinder sig i forgrunden af det optiske kameras objektivvinkel, når dette er stillet i den maksimale vinkel målt fra det horisontale plan eller i den minimale vinkel målt fra det vertikale plan.
2. Med henblik på at fastlægge opløsningsevnen for et infrarødt afsøgeapparatur skal observationsflyets kurs være direkte over og parallel med kalibreringsmålet i et vedtaget højdebånd over jorden.
3. Med henblik på at fastlægge opløsningsevnen for radar med sideværtsrettet syntetisk antenneapertur skal observationsflyets kurs være til siden for rækken af hjørnereflektorer.
Kapitel III
Analyse af data, der er indsamlet under kontrollen i luften
1. Efter kontrollen i luften, skal den certificerende deltagerstat og de deltagerstater, som deltager i certifikationen, i fællesskab foretage en analyse af de data, som er indsamlet under kontrollen i luften i medfør af Traktatens bilag D, kapitel IV, paragraf 1.
2. Metoden til beregning af minimumshøjden over jorden, hvori hvert kamera, som er installeret i observationsflyet, kan anvendes under en observationsflyvning, herunder værdien for kontrastforholdet eller den tilsvarende kontrast, som skal anvendes ved beregningen, og som ikke skal være under 1,6:1 (svarende til 0,23) og ikke større end 4:1 (svarende til 0,6), skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse forud for den 30. juni 1992. Optiske kameraers opløsningsevne skal fastlægges ved en visuel analyse af billedet af kalibreringsmålet på det originale filmnegativ. Den numeriske værdi af opløsningsevnen skal være lig bredden af kalibreringsmålets mindste streg, som kan erkendes som en særskilt streg.
3. Metoden til beregning af minimumshøjden over jorden, hvori hvert videokamera, som er installeret i observationsflyet, kan anvendes under en observationsflyvning, skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbige anvendelse.
4. Metoden for beregning af minimumsflyvehøjden over jorden, hvori et Infrarød linieskanderende apparatur, som er installeret i observationsflyet, kan anvendes under en observationsflyvning, herunder værdien for den minimale skelnelige temperaturforskel, som skal anvendes ved beregningen, skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse.
5. Metoden for beregning af opløsningsevnen for en sideværtsrettet syntetisk radar, herunder fastsættelsen af forholdet mellem impulsreflektionsmetoden og objektseperationsmetoden, skal fastsættes inden for Open Skies-konsultationskommissionen i løbet af perioden for foreløbig anvendelse.
Bilag E
Procedurer for ankomster og afgange
1. Hver deltagerstat skal udpege et eller flere indrejsepunkter, et eller flere udrejsepunkter samt en eller flere Open Skies-flyvepladser på sit territorium. Indrejsepunkter og udrejsepunkter kan være sammenfaldende med Open Skies-flyvepladser, men behøver ikke være det. Medmindre andet er aftalt, og såfremt en Open Skies-flyveplads ikke er sammenfaldende med et indrejsepunkt, skal Open Skies-flyvepladsen udpeges således, at den observerende part kan nå frem til Open Skies-flyvepladsen fra indrejsepunktet i løbet af fem timer under anvendelse af eget observationsfly eller transport stillet til rådighed af den observerede part. Efter ankomst til indrejsepunktet eller en Open Skies-flyveplads skal den observerende part have ret til en hvileperiode i henhold til bestemmelserne i Traktatens artikel VI.
2. Hver deltagerstat skal have ret til at udpege indflyvnings- og udflyvningspunkter. Såfremt en deltagerstat vælger at udpege indflyvnings- og udflyvningspunkter, skal sådanne punkter gøre det muligt at foretage flyvninger fra den observerende parts territorium til den observerede parts indrejsepunkt. Planlagte flyvninger mellem indflyvningspunkter og indrejsepunkter og mellem udrejsepunkter og udflyvningspunkter skal foretages i overensstemmelse med offentliggjorte ICAO regler og anbefalede fremgangsmåder, samt nationale bestemmelser. Såfremt dele af flyvningerne mellem indflyvningspunkter og indrejsepunkter foregår i internationalt luftrum, skal flyvningen igennem internationalt luftrum foregå i overensstemmelse med offentliggjorte internationale bestemmelser.
3. Oplysninger om indrejsepunkter og udrejsepunkter, Open Skies-flyvepladser, indflyvnings- og udflyvningspunkter, optankningsflyvepladser og kalibreringsmål skal indledningsvis foreligge, som angivet i dette bilags underbilag 1.
4. En deltagerstat skal have ret til at foretage ændringer til dette bilags underbilag 1 ved skriftligt at notificere alle andre deltagerstater om sådanne ændringer, senest 90 dage før sådanne ændringer træder i kraft.
5. Hver deltagerstat skal sikre en effektiv observation af hele sit territorium på følgende måde:
(A) udpegningen af Open Skies-flyvepladser beliggende på fastlandet skal ske på en sådan måde, at intet punkt på territoriet er længere væk fra en eller flere sådanne flyvepladser end 35 procent af den maksimale flyvedistance eller flyvedistancer, der er fastsat for den pågældende deltagerstat i overensstemmelse med Traktatens bilag A;
(B) for de dele af en deltagerstats territorium, som er adskilt fra fastlandet gælder følgende: (1) denne deltagerstat skal anvende bestemmelserne i denne paragrafs litra (A); eller (2) i de tilfælde hvor en del eller dele af territoriet er adskilt fra fastlandet med mere end 600 kilometer, eller efter aftale mellem deltagerstaten og den observerende part, eller såfremt andet er bestemt i bilag A, skal den pågældende deltagerstat etablere særlige procedurer, herunder den mulige brug af optankningsflyvepladser; eller (3) i de tilfælde hvor en del eller dele af territoriet er
adskilt fra fastlandet medmindre end 600 kilometer, og en sådan del eller dele ikke er dækket af bestemmelserne i denne paragrafs litra (A), kan den pågældende deltagerstat angive en særlig maksimal flyvedistance i bilag A for at dække en sådan del eller dele af sit territorium.
6. Straks ved ankomsten af et observationsfly til indrejsepunktet og straks forud for et observationsflys afgang fra udrejsepunktet, skal både den observerede part og den observerende part inspicere dækslerne for sensorobjektiverne eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer, som er installeret i overensstemmelse med artikel IV, paragraf 4. Såfremt indrejsepunktet er forskelligt fra den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen påbegyndes, skal både den observerede part og den observerende part, straks forud for observationsflyets afgang fra indrejsepunktet til den Open Skies-flyveplads, hvorfra observationsflyvningen påbegyndes, inspicere dækslerne for sensorobjektiverne eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer. Såfremt udrejsepunktet er forskelligt fra den Open Skies-flyveplads, hvor observationsflyvningen afsluttes, skal både den observerede part og den observerende part, straks forud for observationsflyets afgang fra en sådan flyveplads til udrejsepunktet, inspicere dækslerne for sensorobjektiverne eller andre anordninger, som hindrer brugen af sensorer.
7. En deltagerstat skal have ret til at foretage en kontrol og optælling af sådant udstyr, som den anden deltagerstat har til hensigt at anvende i forbindelse med en inspektion forud for observationsflyvningen af sensorer og af observationsflyet, såfremt det er aktuelt. Kontrollen og optællingen skal også omfatte andre genstande, som flyverepræsentanterne har til hensigt at bringe om bord i observationsflyet. Denne kontrol og optælling skal:
(A) indledes inden for en time efter sådanne genstandes ankomst til indrejsepunktet eller Open Skies-flyvepladsen, når deltagerstaten, som foretager optællingen, vælger det. Optællingen skal afsluttes i løbet af en time; og
(B) gennemføres under tilstedeværelse af en eller flere udpegede personer fra den anden deltagerstat.
8. Såfremt det under kontrollen og optællingen af udstyrsgenstande til brug ved inspektion af sensorer og af observationsflyet, såfremt det er aktuelt, og af andre genstande, som flyverepræsentanterne har til hensigt at bringe om bord i observationsflyet, fastslås af den deltagerstat, som foretager kontrollen og optællingen, at de pågældende genstande ikke er i overensstemmelse med listen over autoriseret udstyr, der er indeholdt i bilag D, kapitel II, paragraf 5 eller med beskrivelsen af genstande i bilag G, kapitel I, paragraf 4, skal denne deltagerstat have ret til at afvise brugen af sådanne genstande. Genstande, der er blevet identificeret på denne måde, og som er medbragt til den observerede parts territorium af den observerende part, skal, medmindre andet er aftalt:
(A) forvares i en forseglet container for sikker opbevaring; og
(B) efterfølgende fjernes fra den observerede parts territorium ved først givne lejlighed, men ikke senere end ved den observerende parts afrejse fra den observerede parts territorium.
9. Såfremt den observerende part rejser til indrejsepunktet, som er angivet i notifikationen i overensstemmelse med Traktatens artikel VI, kapitel I, paragraf 5, under anvendelse af et transportfly, der er indregistreret hos den observerende part eller i en anden deltagerstat, skal der gives tilladelse til, at transportflyet kan:
(A) forlade den observerede parts territorium;
(B) forblive på indrejsepunktet indtil den observerende part forlader den observerede parts territorium, såfremt indrejsepunktet er det samme som udrejsepunktet; eller
(C) flyve til udrejsepunktet, således at der er tilstrækkelig tid til yderligere hvile for flybesætningen forud for alt observerende parts personels afrejse fra den observerede parts territorium, såfremt indrejsepunktet ikke er det samme som udrejsepunktet.
10. Såfremt observationsflyet stilles til rådighed af den observerede part og den observerende part ikke anvender sit eget transportfly til transporten af sit personel fra indrejsepunktet til Open Skies-flyvepladsen, skal den observerede part sikre, at den observerende parts personel transporteres fra indrejsepunktet til Open Skies-flyvepladsen og fra Open Skies-flyvepladsen til udrejsepunktet.
Underbilag til bilag D
Kapitel I
Udpegning af lokaliteter
Lokaliteter, som skal anvendes som indrejsepunkter, udrejsepunkter, Open Skies-flyvepladser, kalibreringsmål, og - såfremt sådanne er udpeget - indflyvnings- og udflyvningspunkter, er indledningsvis som angivet i dette underbilags kapitel II. Udpegningen skal omfatte:
(A) Lokalitet: navn på indrejsepunkt, udrejsepunkt, Open Skies-flyveplads, indflyvningspunkt, udflyvningspunkt, optankningsflyveplads og kalibreringsmål;
(B) Placering: bredde- og længdegrad angivet til nærmeste hele sekund for hver lokalitet; og
(C) Inspektion: hvorvidt inspektion af flyet eller sensorerne forud for observationsflyvningen kan foretages på den pågældende lokalitet.
Kapitel II
Indrejsepunkter, udrejsepunkter, Open Skies-flyvepladser, indflyvningspunkter, udflyvningspunkter, optankningsflyvepladser og kalibreringsmål
Deltagerstat: Forbundsrepublikken Tyskland
--------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Køln/Bonn (EDDK) ........... N 50-52-02 Ja E 007-08-37 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Wunstorf (EDNW) ............ N 52-27-48 Nej E 009-25-70 Landsberg/Lech (EDSA) ...... N 48-04-28 Nej E 010-54-42 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Køln/Bonn .................. Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Amerikas Forenede Stater --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Washington Dulles N 38-56-36 Ja International, DC .......... W 077-27-24 Travis AFB N 38-15-48 Ja California ................. W 121-55-48 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Washington Dulles N 38-56-36 Ja International, DC.......... W 077-27-24 Travis AFB N 38-15-48 Ja California................. W 121-55-48 Elmendorf AFB N 61-15-12 Ja Alaska .................... W 149-47-30 Lincoln Municipal N 40-51-00 Nej Nebraska .................. W 096-45-30 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Honolulu International N 21-19-06 Hawaii .................... W 157-55-24 Malmstrom AFB N 47-30-18 Montana ................... W 111-11-00 Phoenix-Sky N 33-26-12 Harbor Inter- national Arizona .......... W 112-00-24 General Mitchell N 42-56-48 International Wisconsin ................. W 087-53-36 McGhee Tyson N 35-48-48 Tennesee .................. W 083-059-36 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Washington Dulles ......... Fastsættes senere Travis AFB ................ Fastsættes senere Elmendorf AFB ............. Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Gruppen af deltagerstater bestående af Republikken Belarus og Den russiske Føderation --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Kubinka ................... N 55-36-30 Ja E 036-39-10 Ulan-Ude .................. N 51-48-00 Ja E 107-27-00 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Kubinka ................... N 55-36-30 Ja E 036-39-10 Ulan-Ude .................. N 51-48-00 E 107-27-00 Ja Magadan ................... N 59-54-06 Nej E 150-03-01 Vorkuta ................... N 67-29-00 Nej E 063-59-00 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Benelux --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Zaventem/ N 50-54-01 Ja Melsbroek ................. W 004-59-09 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Zaventem/ N 50-54-01 Ja Melsbroek ................. W 004-59-09 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Volkel .................... N 54-39-03 W 005-42-02 --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Bulgarien --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Sofia ..................... N 42-41-07 Ja E 023-24-05 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Sofia ..................... N 42-41-07 Ja E 023-24-05 Burgas .................... N 42-34-00 Nej E 027-30-00 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Sofia ..................... N 42-41-07 E 023-24-05 Burgas .................... N 42-34-00 E 027-30-00 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Canada --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Ottawa N 45-19-21 Ja (CYOW) .................... W 075-40-10 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Ottawa .................... N 45-19-21 Ja W 075-40-10 Iqaluit ................... N 63-45-22 Nej W 068-33-25 Yellowknife ............... N 62-27-45 Nej W 114-26-20 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer -------------------------------------------------------------------- Edmonton .................. N 53-18-35 W 113-34-43 Halifax ................... N 44-52-51 W 063-30-33 Winnipeg .................. N 49-54-39 W 097-14-35 Churchill ................. N 58-44-13 W 094-03-26 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Ottawa area ............... Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Kongeriget Danmark --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Københavns Lufthavn N 55-37-07 Nej Kastrup (EKCH) ............ E 012-39-26 Flyvestation Værløse N 55-46-09 (EKVL) .................... E 012-19-34 Ja --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Flyvestation Værløse ...... N 55-46-09 Ja E 012-19-34 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsfyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Vagar Lufthavn (EKVG) ..... N 62-03-51 W 007-16-26 Søndre Strømfjord Lufthavn (BGSF) .................... N 67-01-05 W 050-41-39 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Flyvestation Værløse ...... N 55-46-09 E 012-19-34 --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Kongeriget Spanien --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Getafe .................... N 40-17-43 W 003-43-21 Ja --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt for De Kanariske Øer --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Gando ..................... N 27-55-49 W 015-23-05 Ja --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Getafe .................... N 40-17-43 Ja W 003-43-21 Valencia .................. N 39-29-26 Nej W 000-28-50 Valladolid ................ N 41-42-26 Nej W 004-51-02 Moron ..................... N 37-10-34 Nej W 005-36-53 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser Ingen --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Den Franske Republik --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Orleans-Bricy ............. N 47-59-12 Ja E 001-45-43 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Orleans-Bricy ............. N 47-59-12 Ja E 001-45-43 Toulouse-Blagnac .......... N 43-37-26 Nej E 001-22-53 Nice-Cote d'Azur .......... N 43-39-47 Nej E 007-12-09 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser Ingen --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Brize Norton .............. N 51-44-97 Ja W 001-34-93 Heathrow .................. N 51-28-72 Nej W 000-27-47 --------------------------------------------------------------------- Bemærk: Heathrow er kun til ankomst af personel med normale passagerfly. Ikke til observations- og transportfly. --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Brize Norton .............. N 51-44-97 Ja W 001-34-93 Scampton .................. N 53-18-45 Ja W 000-32-95 Lenchars .................. N 55-22-38 Ja W 000-52-03 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes af FAA Optankningsflyvepladser Ingen --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål -------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Boscombe Down ............. N 51-09-10 W 001-44-76 --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Den Hellenske Republik --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Thessaloniki N 40-27-22 Ja International ............. E 022-59-21 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Thessaloniki N 40-27-22 Ja International ............. E 022-59-21 Elefsis ................... N 38-04-00 Ja E 023-33-38 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Chouchouligovo ............ N 41-24-40 E 023-22-02 --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Ungarn --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Budapest/Ferihegy (LHBP) . N 47-26-18 JA E 019-15-48 Tokol (LHTL) ............. N 47-21-14 Ja E 018-58-08 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Budapest/Ferihegy ......... N 47-26-18 Ja E 019-15-48 Tokol (LHTL) .............. N 47-21-14 Ja E 018-58-08 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser Ingen Kalibreringsmål Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Island --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Keflavik .................. N 63-59-48 Ja W 022-36-30 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- N 63-59-07 W 022-36-20 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Italien --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Milano-Malpensa ........... N 45-38-00 Ja E 008-44-00 Palermo-Punta Raisi ....... N 38-10-40 Ja E 013-05-20 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Milano-Malpensa ........... N 45-38-00 Ja E 008-44-00 Palermo-Punta Raisi ....... N 38-10-40 Ja E 013-05-20 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser De ovennævnte Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Kongeriget Norge --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Oslo-Gardermoen (ENGM) .... N 60-12-10 Ja E 011-05-08 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Oslo-Gardermoen (ENGM) .... N 60-12-10 Ja E 011-05-08 Tromsø-Langnes (ENTC) ..... N 69-40-53 Nej E 018-55-10 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Trondheim-Værnes (ENVA) ... N 63-27-29 E 010-55-33 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Polen --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Warszawa-Okecie ........... N 52-13-10 Ja E 021-01-10 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Warszawa-Okecie ........... N 52-13-10 Ja E 021-01-10 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Den Portugisiske Republik --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer -------------------------------------------------------------------- Lissabon Internationale Lufthavn ... N 38-46-22 Ja W 009-07-58 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Sta. Maria ................ N 36-58-22 Nej W 025-10-17 Porto Santo ............... N 33-04-01 Nej W 016-20-44 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Lissabon N 38-46-22 Internationale Lufthavn ... W 009-07-58 Sta. Maria N 36-58-22 Internationale Lufthavn ... W 025-10-17 Porto Santo ............... N 33-04-01 W 016-20-44 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Lissabon Internationale Lufthavn ... Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Rumænien --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Bukarest-Otopeni Internationale Lufthavn ... N 44-34-30 Ja E 026-05-10 Timisoara Lufthavn ........ N 45-48-37 Ja E 021-20-22 -------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Bukarest-Otopeni Internationale Lufthavn ... N 44-34-30 Ja E 026-05-10 Timisoara Lufthavn ........ N 45-48-37 Ja E 021-20-22 Bacau Lufthavn ............ N 46-31-19 Nej E 026-54-41 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Bukarest-Otopeni Internationale Lufthavn ... N 44-34-30 E 026-05-10 Timosoara Lufthavn ........ N 45-48-37 E 021-20-22 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Urlati .................... N 45-55-45 E 026-05-11 Dunavat N 45-02-10 Nord Murighiol ............ E 029-13-20 --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Den Tjekkiske og Slovakiske Føderale Republik --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Prag N 50-06-10 Ja Internationale Lufthavn ... E 014-15-40 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Prag N 50-06-10 Ja Internationale Lufthavn ... E 014-15-40 Bratislava N 49-10-10 Nej Internationale Lufthavn ... E 017-12-50 Kosice N 48-40-10 Nej Internationale Lufthavn ... E 021-14-40 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Bratislava N49-10-10 Internationale Lufthavn ... E 017-12-50 Kosice Internationale Lufthavn N 48-40-10 E 021-14-40 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Prag Fastsættes senere Internationale Lufthavn ... --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Republikken Tyrkiet -------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Eskisehir ................. N 39-47-00 Ja E 030-35-00 Diyarbakir ................ N 30-50-00 Ja E 040-05-00 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Eskisehir ................. N 39-47-00 Ja E 030-35-00 Diyarbakir ................ N 30-50-00 Ja E 040-05-00 --------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere Optankningsflyvepladser Fastsættes senere -------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Eskisehir ................. Fastsættes senere Diyarbakir ................ Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Deltagerstat: Ukraine --------------------------------------------------------------------- Ind- og udrejsepunkt --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Borispol/Kiev ............. N 50-20-07 Ja E 030-53-07 --------------------------------------------------------------------- Open Skies-flyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Borispol/Kiev ............. N 50-20-07 Ja E 030-53-07 -------------------------------------------------------------------- Indflyvnings- og udflyvningspunkter Fastsættes senere --------------------------------------------------------------------- Optankningsflyvepladser --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer --------------------------------------------------------------------- Lvov ...................... N 49-48-07 E 023-57-03 Odessa .................... N 46-25-06 E 030-40-07 --------------------------------------------------------------------- Kalibreringsmål --------------------------------------------------------------------- Sted Placering Inspektion af observationsfly/sensorer ---------------------------------------------------------------------
Bilag F
Inspektion forud for observationsflyvningen og
demonstrationsflyvninger
Kapitel I
Inspektion af den observerende parts observationsfly og sensorer forud for observationsflyvningen
1. Formålet med inspektion forud for observationsflyvningen af observationsfly og sensorer, som er stillet til rådighed af den observerende part, er at bekræfte, at observationsflyet, dets sensorer og tilhørende udstyr modsvarer det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i Traktatens bilag D. Den observerede part skal forud for observationsflyvningen have ret til at foretage en inspektion af et observationsfly og dets sensorer, som er stillet til rådighed af den observerende part, for at få bekræftet, at:
(A) observationsflyet, dets sensorer og tilhørende udstyr, herunder, såfremt sådanne forefindes, objektiver og fotografiske film, modsvarer det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D; og
(B) der om bord i observationsflyet ikke forefindes udstyrsgenstande ud over sådanne, som er tilladt i medfør af Traktatens artikel IV.
2. Ved observationsflyets ankomst til indrejsepunktet skal den observerede part:
(A) stille en liste over højst 10 inspektører til rådighed, medmindre andet er aftalt, med angivelse af hver inspektørs funktion;
(B) stille en liste over udstyr til rådighed, som det er hensigten at anvende i forbindelse med inspektionen forud for observationsflyvningen, som det er bestemt i medfør af Traktatens bilag D, kapitel II, paragraf 5; og
(C) oplyse den observerende part om programmet for inspektionen af observationsflyet og dets sensorer forud for observationsflyvningen.
3. Forud for iværksættelsen af inspektionen forud for observationsflyvningen, skal en udpeget repræsentant fra den observerende part:
(A) orientere den observerede part om de optællingsprocedurer, som vil blive anvendt, for at sikre at alt inspektionsudstyr og enhver form for ikke-destruktivt testudstyr, som er angivet i dette kapitels paragraf 7, der er bragt om bord i observationsflyet af inspektørerne, er fjernet igen fra observationsflyet ved afslutningen af inspektionen forud for observationsflyvningen;
(B) kontrollere og optælle det udstyr, som skal anvendes under kontrollen forud for observationsflyvningen, sammen med inspektørerne; og
(C) orientere inspektørerne om de sikkerhedsforanstaltninger, som de skal iagttage under inspektionen forud for observationsflyvningen af observationsflyet og dets sensorer.
4. Inspektionen forud for observationsflyvningen skal ikke begynde, før de formelle ankomstprocedurer er afsluttet, og skal ikke vare over otte timer.
5. Den observerende part skal have ret til at stille sin egen eskorte til rådighed som ledsagere for inspektørerne under hele inspektionen forud for observationsflyvningen af observationsflyet og dets sensorer med det formål at bekræfte, at inspektionen gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Den observerende part skal muliggøre inspektionen i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i denne Traktats bilag D, kapitel II, paragraf 7 og 8.
6. Inspektørerne skal i forbindelse med inspektionen forud for observationsflyvningen have ret til adgang til observationsflyet, dets sensorer og tilhørende udstyr på samme måde, som det er fastlagt i bilag D, kapitel II, paragraf 10. Samtidig skal bestemmelserne i denne Traktats bilag D, kapitel II, paragraf 11 og 12, overholdes.
7. Til denne inspektions formål skal den observerede part have ret til at medtage og anvende følgende ikke-destruktivt testudstyr om bord:
(A) videosonde (boreskop monteret på videokamera);
(B) røntgen- og birefleksrøntgenapparatur;
(C) ultralydsapparatur;
(D) regne/data-analysator;
(E) passive infrarøde sensorer; og
(F) kamera til 35 millimeter film.
Endvidere skal den observerede part have ret til at medtage og anvende sådant ikke-destruktivt testudstyr, som måtte blive fastsat af Open Skies-konsultationskommissionen inden den 30. juni 1992, med henblik på at sikre, at intet udstyr ud over det i denne Traktats artikel IV tilladte befinder sig om bord i observationsflyet.
8. Ved afslutningen af inspektionen forud for observationsflyvningen skal inspektørerne forlade observationsflyet, og den observerende part skal have ret til at anvende sine egne optællingsprocedurer med henblik på at bekræfte, at alt inspektionsudstyr, som blev anvendt under inspektionen forud for observationsflyvningen, er fjernet fra observationsflyet. Såfremt den observerede part er ude af stand til at demonstrere dette til den observerende parts tilfredshed, skal den observerende part have ret til at fortsætte med observationsflyvningen eller aflyse den og forlade den observerede parts territorium, når den observerende part anser det for forsvarligt. I sidstnævnte tilfælde skal ingen observationsflyvning fratrækkes nogen af deltagerstaternes kvoter.
9. Inspektørerne skal straks informere den observerende part, hvis det konstateres, at observationsflyet, dets sensorer eller tilhørende udstyr ikke svarer til det, der blev certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D, eller hvis det konstateres, at der forefindes udstyr om bord i observationsflyet ud over sådant, som er tilladt ved Traktatens artikel IV. Såfremt den observerende part ikke er i stand til at demonstrere at observationsflyet, dets sensorer og tilhørende udstyr svarer til det, som er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D, og ikke er i stand til at demonstrere at der ikke forefindes nogen former for udstyr om bord i observationsflyet ud over det ved Traktatens artikel IV tilladte, og såfremt den observerende part og den observerede part ikke aftaler andet, skal den observerede part have ret til at forbyde observationsflyvningen i medfør af Traktatens artikel VIII. Såfremt observationsflyvningen forbydes, skal observationsflyet straks forlade den observerede parts territorium, og ingen observationsflyvning skal fratrækkes nogen af deltagerstaternes kvote.
10. Ved afslutningen af inspektionen forud for observationsflyvningen af observationsflyet og dets sensorer, skal den observerede part og den observerende part udfærdige en rapport om inspektionen forud for observationsflyvningen, hvoraf skal fremgå:
(A) at observationsflyet, dets sensorer og tilhørende udstyr svarer til det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D; og
(B) at der ikke forefindes andet udstyr end det, som er tilladt i denne Traktats artikel IV, om bord i observationsflyet.
11. Den observerede parts underskrift på rapporten om inspektionen forud for observationsflyvningen skal tilkendegive denne stats accept af den observerende parts brug af det pågældende observationsfly til en observationsflyvning over den observerede parts territorium.
Kapitel II
Inspektion forud for observationsflyvning af den observerede parts sensorer
1. Formålet med inspektionen forud for observationsflyvningen af sensorerne i et observationsfly, der er stillet til rådighed af den observerede part, er at bekræfte, at sensorerne og tilhørende udstyr modsvarer det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D. Den observerende part skal have ret til at foretage en inspektion forud for observationsflyvningen af sensorerne og tilhørende udstyr, der er installeret i et observationsfly, som er stillet til rådighed af den observerede part, med henblik på at få bekræftet, at observationsflyets sensorer og tilhørende udstyr svarer til det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D.
2. Ved den observerende parts inspektørers ankomst til stedet for inspektionen forud for observationsflyvningen skal den observerende part:
(A) stille en liste over højst fem inspektører til rådighed, medmindre andet er aftalt, med angivelse af hver inspektørs funktion;
(B) stille en liste over udstyr til rådighed, som det er hensigten at anvende i forbindelse med inspektionen forud observationsflyvningen; og
(C) oplyse den observerede part om programmet for inspektionen forud for observationsflyvningen af observationsflyet og dets sensorer.
3. Forud for iværksættelsen af inspektionen forud for observationsflyvningen skal en udpeget repræsentant for den observerede part foretage følgende:
(A) orientere den observerende part om de optællingsprocedurer, som vil blive anvendt for at sikre, at alt inspektionsudstyr, der er bragt om bord i observationsflyet af inspektørerne, er fjernet igen fra observationsflyet ved afslutningen af inspektionen forud for observationsflyvningen;
(B) kontrollere og optælle det udstyr, som skal anvendes under kontrollen forud for observationsflyvningen, sammen med inspektørerne; og
(C) orientere inspektørerne om de sikkerhedsforanstaltninger, som de skal iagttage under inspektionen forud for observationsflyvningen sensorerne og tilhørende udstyr, der er installeret i observationsflyet.
4. Inspektionen forud for observationsflyvningen skal ikke begynde, før de formelle ankomstprocedurer er afsluttet, og skal ikke vare over otte timer.
5. Den observerede part skal have ret til at stille sin egen eskorte til rådighed som ledsagere for inspektørerne under hele inspektionen forud for observationsflyvningen af sensorerne og det tilhørende udstyr, der er installeret i observationsflyet, med det formål at bekræfte, at inspektionen gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel. Den observerede part skal lette inspektionen af sensorerne og det tilhørende udstyr, der er installeret i observationsflyet i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i denne Traktats bilag D, kapitel II, paragraf 7.
6. Inspektørerne skal i forbindelse med inspektionen forud for observationsflyvningen have ret til adgang sensorerne og det tilhørende udstyr, der er installeret i observationsflyet på samme måde, som det er fastlagt i bilag D, kapitel II, paragraf 10. Samtidig skal bestemmelserne i denne Traktats bilag D, kapitel II, paragraf 11 og 12 overholdes.
7. Ved afslutningen af inspektionen forud for observationsflyvningen skal inspektørerne forlade observationsflyet, og den observerede part skal have ret til at anvende sine egne optællingsprocedurer med henblik på at bekræfte, at alt udstyr er fjernet fra observationsflyet. Såfremt den observerende part er ude af stand til at demonstrere dette til den observerede parts tilfredshed, skal den observerede part have ret til at forbyde observationsflyvningen i overensstemmelse med Traktatens artikel VIII, og ingen observationsflyvning skal fratrækkes nogen af deltagerstaternes kvoter.
8. Inspektørerne skal straks informere den observerede part, hvis det konstateres, at nogen af sensorerne eller tilhørende udstyr om bord i observationsflyet ikke svarer til det, der er certificeret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag D. Såfremt den observerede part ikke er i stand til at demonstrere, at sensorerne eller tilhørende udstyr om bord i observationsflyet svarer til det, der er certificeret i overensstemmelse med Traktatens bilag D, skal den observerende part have ret til at:
(A) erklære sig rede til at anvende et alternativt sæt af sensortyper eller -kapaciteter, som foreslås af den observerede part;
(B) fortsætte i overensstemmelse med den oprindelige missionsplan;
(C) tillade en forsinkelse i påbegyndelsen af observationsflyvningen for at tillade den observerede part at rette det i medfør af denne paragraf af den observerende part konstaterede problem. Såfremt problemet løses til den observerende parts tilfredshed, skal observationsflyvningen fortsætte i overensstemmelse med planen for observationsflyvningen med nødvendige rettelser, der er forårsaget af eventuelle forsinkelser. Såfremt problemet ikke løses til den observerende parts tilfredshed, skal den observerende part forlade den observerede parts territorium; eller
(D) annullere observationsflyvningen og umiddelbart derefter forlade den observerede parts territorium.
9. Såfremt den observerende part forlader den observerede parts territorium uden at have gennemført en observationsflyvning i henhold til dette kapitels paragraf 8, litra (C) og (D), skal ingen observationsflyvning fratrækkes nogen af deltagerstaternes kvoter.
10. Efter gennemførelsen af inspektionen forud for observationsflyvningen af sensorerne og tilhørende udstyr, der er installeret i observationsflyet, skal den observerede part og den observerende part udfærdige en rapport om inspektionen forud for observationsflyvningen, hvoraf skal fremgå, at sensorerne svarer til dem, der er certificeret i overensstemmelse med Traktatens bilag D. Den observerende parts underskrift på rapporten om inspektionen forud for observationsflyvningen skal tilkendegive denne stats accept af brugen af det pågældende observationsfly til en observationsflyvning over den observerede parts territorium.
Kapitel III
Demonstrationsflyvninger
1. Såfremt observationsflyet stilles til rådighed af den observerende part, skal den observerende part efter anmodning fra den observerede part efter inspektionen forud for observationsflyvningen gennemføre en demonstrationsflyvning for at give inspektørerne lejlighed til at se sensorerne, som skal anvendes under observationsflyvningen, i funktion og give inspektørerne lejlighed til at indsamle tilstrækkelig data til at bekræfte, at sensorernes kapacitet er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel IV, paragraf 8.
2. Såfremt observationsflyet stilles til rådighed af den observerede part, skal den observerede part efter anmodning fra den observerende part gennemføre en demonstrationsflyvning for at give inspektørerne lejlighed til at se de sensorerne, der skal anvendes under observationsflyvningen, i funktion samt give inspektørerne lejlighed til at indsamle tilstrækkelige data til at bekræfte, at sensorernes kapacitet er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel IV, paragraf 9.
3. Såfremt enten den observerede part eller den observerende part udøver sin ret til at anmode om en demonstrationsflyvning gennemført, skal:
(A) demonstrationsflyvningen gennemføres i overensstemmelse med kravene i bilag D, kapitel III;
(B) demonstrationsflyvningen ikke vare ud over to timer;
(C) den observerede part stille et kalibreringsmål, som er indrettet i overensstemmelse med specifikationerne i denne Traktats bilag D, underbilag 1, til rådighed i nærheden af den flyveplads, hvor inspektionen forud for observationsflyvningen finder sted;
(D) enhver forsinkelse i gennemførelsen af en anmodning om en demonstrationsflyvning, der er forårsaget af vejrsituationen eller problemer med den observerede parts observationsfly eller sensorer, skal ikke tælle mod den tid, der er tildelt sådanne flyvninger, medmindre andet er aftalt;
(E) den observerede part skal fremkalde data, der er indsamlet ved hjælp af sensorer på en facilitet i nærheden af flyvepladsen, hvor inspektionen forud for observationsflyvningen finder sted, under overværelse af repræsentanter fra den observerende part i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel IX, kapitel II og III; og
(F) omkostningerne for demonstrationsflyvningen, herunder for tilvejebringelsen af data, optagemedier og fremkaldelsen af data, fordeles i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats bilag L, kapitel I, paragraf 9.
4. Såfremt den observerede part udøver sin ret til at forlange en demonstrationsflyvning gennemført, skal den observerende part have ret til at lægge op til 24 timer til perioden for en observationsflyvning på 96 timer, der er fastsat i medfør af artikel VI, kapitel I, paragraf 9. Dette skal ikke påvirke andre deltagerstaters ret til, som anført i denne Traktats artikel VI, kapitel I, paragraf 3, at gennemføre observationsflyvninger efter udløbet af den oprindelige 96 timers periode.
5. Såfremt den observerende part udøver sin ret til at forlange en demonstrationsflyvning gennemført, skal en sådan gennemføres inden for perioden for en observationsflyvning på 96 timer fastsat i medfør af Traktatens artikel VI, kapitel I, paragraf 9.
6. Såfremt den observerede part ikke er overbevist om, at kapaciteten af samtlige sensorer, der er stillet til rådighed af den observerende part, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel IV, paragraf 8, skal den observerede part have ret til at:
(A) foreslå en alternativ minimumsflyvehøjde over jorden, hvori den pågældende sensor skal tillades anvendt under observationsflyvningen, såfremt det drejer sig om en sensor, hvor opløsningsevnen er afhængig af flyvehøjden over jorden;
(B) forbyde anvendelsen af den pågældende sensor under observationsflyvningen, såfremt det drejer sig om en sensor, hvor opløsningsevnen ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden; eller
(C) forbyde observationsflyvningen i medfør af bestemmelserne i denne Traktats artikel VIII.
7. Såfremt den observerende part ikke er overbevist om, at kapaciteten af samtlige sensorer, der er installeret i det observationsfly, som er stillet til rådighed af den observerede part, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel IV, paragraf 9, skal den observerende part have ret til at:
(A) erklære sig rede til at anvende et alternativt sæt af sensortyper eller -kapaciteter, som foreslået af den observerede part;
(B) foreslå en alternativ minimumshøjde over jorden, i hvilken den pågældende sensor skal tillades anvendt under observationsflyvningen, såfremt det drejer sig om en sensor, hvor opløsningsevnen er afhængig af flyvehøjden over jorden;
(C) gennemføre observationsflyvningen som planlagt, idet omkostningerne for den pågældende sensors dataoptagemedie skal oppebæres af den observerede part, såfremt det drejer sig om sensorer, hvor opløsningsevnen ikke er afhængig af flyvehøjden over jorden;
(D) acceptere en forsinkelse i påbegyndelsen af observationsflyvningen for at give den observerede part lejlighed til at rette det af den observerende part konstaterede problem. Såfremt problemet løses til den observerende parts tilfredshed, skal flyvningen fortsætte i overensstemmelse med planen for observationsflyvningen med nødvendige rettelser som følge af forsinkelser. Såfremt problemet ikke løses til den observerende parts tilfredshed, skal den observerende part forlade den observerede parts territorium; eller
(E) annullere observationsflyvningen i medfør af Traktatens artikel VIII og straks forlade den observerede parts territorium.
8. Såfremt observationsflyvningen forbydes eller annulleres af den deltagerstat, som anmoder om demonstrationsflyvningen, skal ingen observationsflyvning tælle mod nogen af deltagerstaternes kvote, og deltagerstaten, som anmoder om demonstrationsflyvningen, skal forelægge sagen for Open Skies Konsultationskommissionen.
Bilag G
Flyvekontrollanter, flyverepræsentanter og repræsentanter
Kapitel I
Flyvekontrollanter og flyverepræsentanter
1. Bestemmelserne i dette bilag skal gælde for personel, der er udpeget i overensstemmelse med artikel XIII. Hver deltagerstat skal på et hvilket som helst tidspunkt have ret til at have det antal flyvekontrollanter og flyverepræsentanter om bord i observationsflyet, der er anført i artikel VI, kapitel III. Bestemmelserne i det nævnte kapitel skal være bestemmende for deres aktiviteter, for så vidt angår tilrettelæggelse og gennemførelse af observationsflyvninger. Hver deltagerstat skal i medfør af dette bilag lette flyvekontrollanternes og flyverepræsentanternes virksomhed.
2. Den observerede part skal udnævne en af flyvekontrollanterne til chefflyvekontrollant. Chefflyvekontrollanten skal være en statsborger fra den observerede part. Den observerende part skal udnævne en af flyverepræsentanterne til chefflyverepræsentant. Chefflyverepræsentanten skal være en statsborger fra den observerende part.
3. I forbindelse med forberedelsen af observationsflyvningen skal flyvekontrollanter og flyverepræsentanter have ret til:
(A) at gøre sig bekendt med den tekniske litteratur vedrørende funktioneringen og betjeningen af sensorerne og med observationsflyets flyveoperationshåndbog; og
(B) at gøre sig bekendt med observationsflyets udstyr, der bruges ved styringen af flyet og udstyr til brug for funktioneringen og betjeningen af de sensorer, der er installeret i observationsflyet.
4. Flyvekontrollanter og flyverepræsentanter skal have ret til:
(A) at forblive om bord i observationsflyet under hele observationsflyvningen, inklusive under landinger med henblik på optankning eller som følge af nødsituationer;
(B) at medbringe og anvende kort, flyvekort, publikationer og operationshåndbøger om bord i observationsflyet;
(C) at bevæge sig uhindret - bortset fra af sikkerhedsgrunde - rundt i observationsflyet under observationsflyvningen, herunder i cockpittet. I udøvelsen af deres rettigheder skal flyvekontrollanter og flyverepræsentanter ikke forstyrre flybesætningens aktiviteter;
(D) at kontrollere overholdelsen af flyveplanen og overvåge observationsflyets manøvrer samt funktioneringen og betjeningen af sensorerne;
(E) at overhøre intern og ekstern radiokommunikation om bord på flyet samt foretage intern radiokommunikation; og
(F) at notere flyvningens parametre og funktioneringen og betjeningen af sensorerne på kort, skemaer og notesblokke.
5. Ud over de rettigheder, der er angivet i dette kapitels paragraf 4, skal chefflyvekontrollanten have ret til:
(A) at rådføre sig med flybesætningen vedrørende overholdelse af nationale flyveregler og Traktatens bestemmelser;
(B) at observere flybesætningens aktiviteter under observationsflyvningen, herunder aktiviteter i cockpittet, såvel som at kontrollere funktioneringen og betjeningen af observationsflyets flyve- og navigationsinstrumenter;
(C) at fremsætte anbefalinger til flybesætningen, for så vidt angår overholdelse af flyveplanen;
(D) at forespørge flybesætningen om oplysninger vedrørende flyets manøvrering uden at forstyrre dennes aktiviteter; og
(E) at kommunikere, i fornødent omfang, med lufttrafikkontrolmyndigheder samt hjælpe med til at viderebringe og fortolke kommunikation fra lufttrafikkontrolmyndigheder til flybesætningen og fra besætningen til lufttrafikkontrolmyndigheder vedrørende observationsflyvningens gennemførelse. Til dette formål skal chefflyvekontrollanten gives tilladelse til at foretage ekstern radiokommunikation under anvendelse af observationsflyets kommunikationsudstyr.
6. Såfremt chefflyvekontrollanten er af den opfattelse, at observationsflyet afviger fra sin flyveplan, skal chefflyvekontrollanten advisere flybesætningen, og kan informere lufttrafikkontrolmyndighederne om enhver afvigelse af observationsflyet fra flyveplanen, som chefflyvekontrollanten vurderer kan true flyve-sikkerheden.
7. Ud over de rettigheder, der er angivet i dette kapitels paragraf 5, skal chefflyverepræsentanten have ret til:
(A) de i dette kapitels paragraf 5, litra (A), (B) og (D) anførte rettigheder med hensyn til besætningen; og
(B) i tilfælde af afvigelse fra flyveplanen at modtage en forklaring fra besætningen om årsagerne til den indtrufne afvigelse.
8. Flyverepræsentanter skal have ret til at dirigere anvendelsen af sensorerne under observationsflyvningen. I tillæg hertil og efter forudgående notifikation til den observerede part forud for påbegyndelsen af observationsflyvningen skal flyverepræsentanter have ret til at betjene sensorerne under observationsflyvningen. Såfremt flyverepræsentanterne vælger at udøve deres ret til at betjene sensorerne i medfør af denne paragraf, skal den observerede part ikke kunne gøres ansvarlig for nogen fejl eller utilstrækkelig kvalitet af de med sensorerne indsamlede data, der er opstået som følge af flyverepræsentanternes betjening af sensorerne.
Kapitel II
Repræsentanter
1. En observerende part, som anvender et observationsfly, der er udpeget af en tredje deltagerstat, skal have ret til på ethvert tidspunkt at have det i denne Traktats artikel VI, kapitel III, fastsatte antal repræsentanter om bord i observationsflyet.
2. Den observerende part skal udnævne en af sine repræsentanter til chefrepræsentant. Chefrepræsentanten skal have de i dette bilags kapitel I for chefflyverepræsentanten angivne rettigheder. Ud over disse rettigheder skal chefrepræsentanten:
(A) rådgive piloten, for så vidt angår overholdelse af Traktatens bestemmelser;
(B) have ret til at kontrollere den observerede parts overholdelse af Traktatens bestemmelser; og
(C) have ret til, i de tilfælde hvor der sker afvigelse fra flyveplanen, at modtage en forklaring fra piloten om årsagerne til den indtrufne afvigelse.
3. Repræsentanter skal have de flyverepræsentanters rettigheder, som er angivet i dette bilags kapitel I.
Bilag H
Koordination af planlagte observationsflyvninger
1. Med henblik på at undgå potentielle tidsmæssige sammenfald af observationsflyvninger over den samme deltagerstat kan enhver deltagerstat, som efter den årlige tildeling af aktive kvoter har ret til at gennemføre observationsflyvninger, senest den 1. november samme år notificere alle øvrige deltagerstater om planerne for anvendelsen af hele eller dele af den aktive kvote for det kommende år. Notifikationen skal angive antallet af observationsflyvninger, som den notificerende stat har planlagt at gennemføre, for hvert kvartal af det pågældende år over andre deltagerstaters territorier.
2. I intet tilfælde skal det totale antal planlagte observationsflyvninger over een deltagerstat i et bestemt kvartal, der er notificeret i overensstemmelse med dette bilags paragraf 1, overstige 16. Ingen deltagerstat skal være forpligtet til at acceptere mere end een observationsflyvning inden for det i denne Traktats artikel VI, kapitel I, paragraf 9, angivne tidsrum med undtagelse af det, der er anført i artikel VI, kapitel I, paragraf 3.
3. Deltagerstater, som i overensstemmelse med dette bilags paragraf 1 har notificeret planer om at anvende een eller flere aktive kvoter til observationsflyvninger over een og samme deltagerstats territorium i det samme kvartal eller kvartaler, skal om nødvendigt afholde konsultationer for at undgå konflikter mellem deres planlagte observationsflyvninger. Såfremt enighed gennem konsultation mellem de involverede deltagerstater ikke kan opnås, skal spørgsmålet afgøres af disse deltagerstater ved lodtrækning. Den første af sådanne konsultationer vedrørende observationsflyvninger i det kvartal, der begynder den 1. januar i det følgende år, skal indledes straks efter modtagelsen af den i dette bilags paragraf 1 anførte notifikation. Efterfølgende konsultationer mellem de involverede deltagerstater skal gennemføres mellem den 1. februar og den 15. februar for det kvartal, der begynder den 1. april; mellem den 1. maj og den 15. maj for det kvartal, der begynder den 1. juli; og mellem den 1. august og den 15. august for det kvartal, der begynder den 1. oktober. Senest henholdsvis den 15. november, den 15. februar, den 15. maj og den 15. august skal de involverede deltagerstater notificere alle øvrige deltagerstater om den rækkefølge af observationsflyvninger, der er etableret som et resultat af konsultationerne.
4. Senest syv dage efter notifikationen af rækkefølgen af observationsflyvninger, der afgives i medfør af dette bilags paragraf 3, skal hver deltagerstat notificere alle de deltagerstater, som har planlagt at gennemføre observationsflyvninger over dens territorium i det pågældende kvartal, om hver flyvning, hvorunder deltagerstaten har til hensigt at udøve sin ret til at stille sit eget observationsfly til rådighed.
5. Hver deltagerstat, som ikke har stillet en notifikation i medfør af dette bilags paragraf 1 til rådighed, eller som ikke har notificeret hensigt om at ville anvende hele sin aktive kvote, eller som ikke har gennemført en observationsflyvning i det kvartal, hvor deltagerstaten havde notificeret sin hensigt om en sådan planlagt flyvning, skal have ret til at anvende sådanne tilbageværende kvoter under forudsætning af, at sådanne observationsflyvninger indpasses i den i medfør af dette bilags paragraf 3 etablerede aftale.
Bilag I
Oplysninger om luftrum og flyvninger i risikoområder
1. Tidligst 90 dage efter Traktatens ikrafttræden og efter anmodning fra en anden deltagerstat skal en deltagerstat senest 30 dage efter modtagelsen af sådan en anmodning stille følgende oplysninger i overensstemmelse med ICAO bestemmelserne til rådighed:
(A) oplysninger om luftrumsstrukturen, som er publiceret i serien Aeronautical Information Publication (AIP);
(B) detaljerede oplysninger om alle risikoområder; og
(C) flyvepladsinformation og ind- og udflyvningsprocedurer for hver af deltagerstatens:
- (1) ind- og udrejsepunkter;
- (2) Open Skies-flyvepladser; og
- (3) alternative flyvepladser og optankningsflyvepladser med tilknytning til deltagerstatens indrejsepunkter, udrejsepunkter og Open Skies-flyvepladser.
2. Hver deltagerstat skal øjeblikkeligt notificere andre deltagerstater, som har anmodet om oplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags paragraf 1, om ændringer i de oplysninger, der er stillet til rådighed i overensstemmelse med dette bilags paragraf 1. Uanset bestemmelserne i denne paragraf behøver Notices to Airmen (NOTAMs) ikke at blive stillet til rådighed.
3. Senest 90 dage efter Traktatens ikrafttræden, skal hver deltagerstat notificere alle øvrige deltagerstater om kilden til oplysningerne, som stilles til rådighed i overensstemmelse med dette bilags paragraf 1.
Bilag J
Montreux Konventionen
1. Observationsflyvninger, der gennemføres efter Traktatens bestemmelser, med henblik på observation af alle deltagerstaternes fuldstændige territorium skal ikke præjudicere Mentreux-konventionen af 20. juli 1936.
2. Flyveruter og notifikation af transitflyvninger for fly til opfyldelse af Traktatens formål, der falder inden for rammerne af Montreux Konventionens artikel 23, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
Bilag K
Oplysninger om filmfremkaldere, filmkopieringsmaskiner og fotografiske film og procedurer for kontrol med fremkaldelsen af fotografiske film
Kapitel I
Oplysninger om filmfremkaldere, filmkopieringsmaskiner og fotografiske film
1. I medfør af Traktatens bilag D, kapitel II, paragraf 3, litra (A)(3) skal hver deltagerstat i forbindelse med notifikationen af andre deltagerstater om de filmfremkaldere og filmkopieringsmaskiner, som deltagerstaten har til hensigt at anvende til at fremkalde originale filmnegativer eller fremstille duplikat filmpositiver eller filmnegativer, stille følgende oplysninger fra fabrikanten af udstyret til rådighed:
(A) navnet på fremkalderen eller kopimaskinen;
(B) den maksimale henholdsvis minimale bredde og længde, såfremt det er aktuelt, på de film som kan fremkaldes eller kopieres;
(C) hver type af film, som kan fremkaldes eller kopieres i den pågældende filmfremkalder; og
(D) de enkelte trin i fremkaldelsen, herunder belysningsområde, temperatur, varighed, anbefalet gennemløbshastighed, kemikalier og kemiske blandinger til brug for hver type af film.
2. I medfør af Traktatens bilag D, kapitel II, paragraf 3, litra (A)(2) skal hver deltagerstat i forbindelse med oplysninger om de typer af sort-hvide film til brug ved luftfotografering, som deltagerstaten har til hensigt at anvende i forbindelse med indsamling af data under kontrollen i luften eller under en observationsflyvning, eller til kopieringen af sådanne data, stille følgende oplysninger fra fabrikanten til rådighed for hver type af film til brug ved luftfotografering, som kan blive fremkaldt eller kopieret ved brug af filmfremkalderne eller filmkopieringsmaskinerne, der er henvist til i dette kapitels paragraf 1, i det omfang dette måtte være nødvendigt for at bekræfte filmens karakteristika. Afhængigt af filmfabrikanters nationale praksis, kan sådan oplysning omfatte:
(A) effektiv filmhastighed;
(B) opløsningsevne/kontrast;
(C) spektral følsomhed; og
(D) lystæthed eller sensitometriske karakteristika.
3. Med det formål at fastlægge de sensitometriske karakteristika for film til brug ved luftfotografering under anvendelse af nationale metoder, skal hver deltagerstat have ret til efter anmodning at modtage ueksponerede prøver fra alle typer af film, som vil blive anvendt til indsamling af data, samt prøver af fremkaldervæskerne, som vil blive anvendt. Hver deltagerstat skal efter anmodning modtage vejledning i fremkaldelse og kopiering af sådanne fotografiske film. Sådanne prøver og vejledninger skal stilles til rådighed senest 30 dage efter modtagelse af anmodning herom.
Kapitel II
Kontrol af filmfremkaldelse og -kopiering
1. Deltagerstater, som deltager i certifikationen af et observationsfly og dets tilhørende sensorer, skal have ret til at kontrollere fremkaldelsen og kopieringen af film til brug ved luftfotografering, som er anvendt under kontrollen i luften. Personel fra den observerede part og fra den observerende part skal have ret til at kontrollere fremkaldelsen og kopieringen af film til brug ved luftfotografering, som er anvendt under en demonstrations- og observationsflyvning.
2. Samtidig med kontrollen af fremkaldelsen og kopieringen af film til brug ved luftfotografering skal deltagerstaterne have ret til at medbringe og anvende følgende udstyr:
(A) lakmuspapir;
(B) termometre;
(C) kemisk testudstyr, herunder pH-målere og aræometre;
(D) stopure;
(E) sensitometre;
(F) belysningsmålere; og
(G) 21-trins sensitometriske teststrimler og 21-trins optiske kilefotometre.
Udstyret skal medbringes og anvendes på en måde, som ikke forstyrrer fremkaldelsen eller kopieringen.
3. Forud for fremkaldelsen af film, som er optaget under enten kontrollen i luften eller demonstrationsflyvningen og observationsflyvningen, skal deltagerstaterne kontrollere filmfremkaldeudstyret og de tilhørende kemikalier ved fremkaldelse af en 21-trins sensitometrisk teststrimmel eller belysning og fremkaldelse af et 21-trins kilefotometer. Dette skal ske for at bekræfte, at de sensitometriske data for fremkaldelsen af den pågældende filmtype under anvendelse af den pågældende filmfremkaldelse opfylder de specifikationer, der er angivet i medfør af dette bilags kapitel I. Medmindre andet er aftalt, skal det originale eller kopierede filmnegativ eller -positiv ikke fremkaldes eller kopieres før fremkaldelse af den 21-trins sensitometriske teststrimmel eller belysning og fremkaldelse af det 21-trins optiske kilefotometer opfylder de karakteristika, der er angivet i medfør af dette bilags kapitel I, for den pågældende type af film til brug ved luftfotografering og den pågældende type af filmfremkalder eller filmkopieringsmaskine.
4. Forud for fremkaldelsen af filmene, der er optaget under kontrollen i luften, demonstrationsflyvningen og observationsflyvningen, skal deltagerstaterne have ret til at kontrollere filmfremkaldeudstyret og tilhørende kemikalier ved belysning og fremkaldelse af en testfilm af samme type, som anvendes under kontrollen i luften, demonstrationsflyvningen og observationsflyvningen, for at få bekræftet, at skylnings- og fikseringsprocesserne er egnede med henblik på langtidsopbevaring.
Bilag L
Open Skies-konsultationskommissionen
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Open Skies-konsultationskommissionens procedurer og andre bestemmelser er fastlagt i dette bilag i medfør af Traktatens artikel X.
1. Open Skies-konsultationskommissionen skal sammensættes af repræsentanter udpeget af hver deltagerstat. En deltagerstats stedfortrædende repræsentanter, rådgivere og eksperter vil kunne deltage i Open Skies-Konsultationskommissionens forhandlinger i det omfang, en deltagerstat anser dette for at være nødvendigt.
2. Open Skies-konsultationskommissionens første samling skal indledes ikke senere end 60 dage efter Traktatens undertegnelse. Formanden for åbningsmødet skal være Canadas repræsentant.
3. Open Skies-konsultationskommissionen skal afholde ikke færre end fire ordinære samlinger per kalenderår, hvis ikke andet er aftalt af Kommissionen. Efter anmodning fra een eller flere deltagerstater skal formanden for Open Skies-konsultationskommissionen indkalde extraordinære samlinger. Formanden skal straks underrette alle øvrige deltagerstater om anmodningen. Sådanne samlinger skal indledes ikke senere end 15 dage efter, at formanden har modtaget en sådan anmodning.
4. Open Skies-konsultationskommissionens samlinger skal ikke vare længere end fire uger, medmindre kommissionen træffer anden beslutning.
5. Deltagerstater skal på skift, i fransk alfabetisk orden, påtage sig formandskabet for Open Skies-konsultationskommissionen. Hver formand skal sidde fra indledningen af en samling til indledningen af den næste samling, medmindre andet er aftalt.
6. Repræsentanterne skal ved møderne placeres i deltagerstaternes franske alfabetiske orden.
7. De officielle sprog i Open Skies-konsultationskommissionen skal være engelsk, fransk, tysk, italiensk, russisk og spansk.
8. Forhandlingerne i Open Skies-konsultationskommissionen skal være fortrolige, medmindre den træffer anden beslutning. Open Skies-konsultationskommissionen kan beslutte at gøre sine forhandlinger eller beslutninger offentligt tilgængelige.
9. I løbet af perioden for foreløbig anvendelse og forud for den 30. juni 1992, skal OpenSkies-konsultationskommissionen fastlægge spørgsmålet om fordelingen af omkostninger, der udspringer af Traktaten. Den skal også så hurtigt som muligt fastlægge fordelingsnøglen for de fælles udgifter i forbindelse med Open Skies-konsultationskommissionens virksomhed.
10. I løbet af perioden for Traktatens foreløbige anvendelse, skal Open Skies-konsultationskommissionen udarbejde et dokument omhandlende de af Traktaten påkrævede notifikationer og rapporter. Dette dokument skal anføre samtlige sådanne notifikationer og rapporter og skal i fornødent omfang indeholde egnede formater.
11. Open Skies-konsultationskommissionen skal udarbejde eller revidere, om nødvendigt, egne procedureregler og arbejdsmetoder.
Kapitel II
Den årlige gennemgang af aktive kvoter
De i denne Traktats artikel III, kapitel I, paragraf 7 forudsete procedurer for den årlige gennemgang af aktive kvoter skal være som følger:
1. Deltagerstater, som ønsker at ændre ved hele eller dele af deres aktive kvote gældende for det foregående år, skal notificere alle øvrige deltagerstater og Open Skies-konsultationskommissionen den 1. oktober om de deltagerstater, som de ønsker at gennemføre observationsflyvninger over i det kommende kalenderår. Sådanne ændringsforslag skal behandles af deltagerstaterne under den årlige gennemgang i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i de følgende paragraffer i dette kapitel.
2. Såfremt det samlede antal anmodninger om observationsflyvninger over en deltagerstats territorium ikke overstiger dens passive kvote, skal fordelingen fastsættes i overensstemmelse med anmodningen og forelægges Open Skies-Konsultationskommissionen til godkendelse.
3. Såfremt den samlede anmodning om observationsflyvninger over en deltagerstats territorium overstiger dennes passive kvote, skal fordelingen fastsættes efter forhandling mellem de interesserede deltagerstater og forelægges Open Skies-konsultationskommissionen til godkendelse.
Kapitel III
Ekstraordinære observationsflyvninger
1. Open Skies-konsultationskommissionen skal behandle anmodninger fra de organer under Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa, som er autoriserede til at beskæftige sig med konfliktforebyggelse og krisestyring og anmodninger fra andre relevante internationale organisationer, med henblik på at fremme tilrettelæggelsen og gennemførelse af observationsflyvninger over en deltagerstats territorium efter tilladelse fra den pågældende deltagerstat.
2. Data indsamlet under sådanne observationsflyvninger skal stilles til rådighed for de berørte organer og organisationer.
3. Uanset Traktatens øvrige bestemmelser, kan deltagerstater bilateralt og på frivillig basis foretage observationsflyvninger over hinandens territorier under anvendelse af procedurerne for gennemførelse af observationsflyvninger. Hvis ikke andet er aftalt mellem de berørte deltagerstater, skal data indsamlet under sådanne observationsflyvninger stilles til rådighed for Open Skies-konsultationskommissionen.
4. Observationsflyvninger, gennemført i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, skal ikke tælle mod de involverede deltagerstaters aktive eller passive kvoter.
Kapitel IV
Andre anvendelsesområder for brug af Open Skies-regimet
1. Deltagerstater kan fremsætte forslag til behandling i Open Skies-konsultationskommissionen om anvendelse af Open Skies-regimet til yderligere formål, for eksempel til miljøformål.
2. Open Skies-konsultationskommissionen kan træffe beslutninger om sådanne forslag eller, om nødvendigt, henvise dem til den første og efterfølgende konferencer, der indkaldes med henblik på gennemgang af Traktatens implementering i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktats artikel XVI, paragraf 3.
Helsingfors, den 24. marts 1992
CSCE-erklæringen om Traktaten om Observationsflyvninger (Open Skies)
CSCE-deltagerstaternes udenrigsministre har i forbindelse med undertegnelsen af Traktaten om Observationsflyvninger (Open Skies) udsendt en erklæring, der
- hilser deltagerstaternes udenrigsministres undertegnelse af Traktaten om Observationsflyvninger (Open Skies) velkommen,
- erkender vigtigheden af Open Skies-regimet for sikkerheden for de stater, der deltager i CSCE-processen,
- regner Traktaten som et vigtigt element i processen mod at øge sikkerhed og tillid mellem medlemmer af det internationale samfund,
- gentager vigtigheden af princippet om lige sikkerhed for alle dens lande,
- bemærker sig den interesse, som et antal lande, der ikke er fulde deltagere i forhandlingerne, men som antager, at deres egen tiltræden til Traktaten og de nyligt selvstændige landes undertegnelse, som nævnt i Traktatens art. XVII, vil øge Open Skies-regimets effektivitet;
1. Anerkender det vigtige bidrag til Open Skiesforhandlingerne, som et antal deltagere i CSCE, der ikke er blandt de oprindelige underskrivere af Traktaten, har givet.
2. Anerkender ligeledes, at disse stater kan deltage i implementeringen af Traktaten, på basis af de aktive og passive kvoter, de ville have haft som deltagerstater, og at de kan deltage i diskussionerne vedrørende de praktiske arrangementer for regimet, som fortsætter i Wien inden for rammerne af Open Skies-konsultationskommissionen i den indledende implementeringsperiode.
3. Mærker sig interessen hos de deltagerstater, der er medlemmer af CSCE men ikke oprindelige underskrivere af Traktaten om Observationsflyvninger, for at få del i de informationer, der tilvejebringes under Open Skies-observationsflyvninger.
4. Hilser interessen velkommen hos de deltagerstater, der er medlemmer af CSCE men ikke oprindelige underskrivere af Traktaten om Observationsflyvninger, for at tiltræde den som det fremgår af Traktatens art. XVII.
5. Opfordrer alle Traktatens deltagerstater til at tillade sådanne interesserede staters tiltrædelse snarest muligt, og til at handle, i alle relevante sager, i den samarbejdsånd, som Traktaten foreskriver.
Bemærkninger til forslaget
I Forhandlingerne om indgåelse af traktaten om observationsflyvninger over deltagerstaternes territorier (Open Skies): Baggrund, forhandlingsforløb og resultater
1. Indledning
Initiativet til et internationalt regime for gensidige luftobservationer har sin rod i det tidligere modsætningsforhold mellem øst og vest. Det går tilbage til 1950'erne, hvor tanken første gang blev fremsat fra amerikansk side, men afvist af Sovjetunionen. I maj 1989 tog USA's præsident, George Bush, tanken op igen og foreslog som en tillidsskabende foranstaltning mellem øst og vest, at der blev skabt et »Open Skies«-regime, hvor deltagerne frivilligt skulle åbne deres luftrum og gensidigt tillade overflyvning af deres territorier med henblik på at foretage gensidige og regelmæssige observationsflyvninger med ubevæbnede fly udstyret med kameraer og andre sensorer. Den 12. februar 1990 åbnede udenrigsministrene fra de 23 NATO- og Warszawapagtlande efter invitation fra Canada den første runde af forhandlingerne om Open Skies-regimet i Ottawa. Denne runde blev fulgt op af en forhandlingsrunde i Budapest i foråret 1990. Forhandlingerne blev genoptaget i Wien i efteråret 1991 og afsluttet medio marts 1992, således at traktaten om Observationsflyvninger, i det følgende benævnt Open Skies-traktaten, kunne ligge klar til undertegnelse ved åbningen af CSCE-opfølgningsmødet i Helsingfors.
Den 24. marts 1992 blev Open Skies-traktaten, undertegnet af NATO's 16 medlemslande samt Bulgarien, Georgien, Hviderusland, Polen, Rumænien, Den Russiske Føderation, Tjekkoslovakiet, Ukraine og Ungarn. Ifølge traktatens artikel XVII forudsættes ratifikation i henhold til deltagerstaternes nationale forfatning.
2. Formål
Det grundlæggende formål med Open Skies-traktaten er at fremme gensidig åbenhed mellem deltagerstaterne ved at tillade observation fra luften af deltagerstaternes militære aktiviteter og installationer på deltagerstaternes territorier og derved øge gensidig tillid og sikkerhed. Open Skies-regimet vil tjene som et komplementært redskab både til nationale tekniske verifikationsmidler (satellitter) til indsamling af data og til de informationsudvekslings- og verifikationsordninger, der allerede er aftalt fx som led i Traktaten om Konventionelle Væbnede Styrker i Europa af 19. november 1990 (CFE-traktatens) inspektionsregime, eller som vil blive etableret i fremtidige våbenkontrolarrangementer.
Open Skies-overflyvninger er en mere målrettet, fleksibel og direkte form for observationer end satellitovervågninger. Samtidig får de deltagerstater, som ikke selv har midlerne til at indhente informationer, mulighed for på egen hånd at indsamle, fremkalde og evaluere data om militære forhold inden for de for dem relevante geografiske områder.
Open Skies-traktaten betragtes som en væsentlig nyskabelse inden for tillidsskabende foranstaltninger. Traktaten vil være en vigtig faktor til forøgelse af gennemskueligheden af militære forhold for alle dens deltagerstater, og regimet vil tillige kunne blive et nyttigt værktøj i forbindelse med konfliktforebyggelse og krisestyring. På længere sigt vil Open Skies-regimet, som det er forudset i traktatens tekst, formentlig også kunne få bredere anvendelse, herunder i miljømæssig henseende.
3. Forhandlingsforløbet
Forhandlingerne forløb i de indledende runder trægt. Indstillingen fra det daværende Sovjetunionen var generelt negativ og forhindrede enighed om en række væsentlige spørgsmål. Sovjetunionen fastholdt krav om undtagelse af store dele af sit territorium fra regimet og om meget små overflyvningskvoter. NATO-landene ønskede at kunne anvende sensorer med stor opløsningsevne og afviste muligheden for etablering af lukkede områder, som ikke kunne overflyves.
I CFE-traktaten er det forudset, at der etableres et særligt luftinspektionsregime som en del af inspektionsforanstaltningerne i medfør af denne traktat. Det lykkedes imidlertid ikke at færdigforhandle et sådant regime for luftinspektion. Da Sovjetunionen umiddelbart før CFE-traktatens undertegnelse flyttede betydelige mængder af militært materiel uden for CFE-traktatens anvendelsesområde (til områder øst for Ural), blev indgåelsen af en Open Skies-aftale opprioriteret på vestlig side. Alliancen nåede til enighed om at tilbyde indrømmelser bl.a. med hensyn til adgang til indsamlede data og med hensyn til anvendelse af sovjetiske fly under overflyvninger. Imidlertid fastholdt Sovjetunionen sit - set med vestlige øjne - uacceptable ønske om lukkede områder, lave kvoter, mindre effektive sensorer, samt ønske om adgang til overflyvning af deltagerlandes (USA's) baser i tredielande.
Efter det mislykkede kup i Sovjetunionen i august 1991 ændredes disse positioner, og mod slutningen af 1991 blev det klart, at det ville være muligt at nå målet om afslutning af Open Skies-forhandlingerne op til CSCEopfølgningsmødet i Helsingfors. Delegationen fra Moskva kunne således nu acceptere, at regimet skulle give mulighed for overflyvning af hele territoriet. Som svar herpå blev der fra vestlig side givet indrømmelser med hensyn til kvoter og sensorer. Efter en pause i tiden omkring Sovjetunionens formelle opløsning (31. december 1991) blev forhandlingerne genoptaget i januar 1992. Den Russiske Føderation indtog fra starten det tidligere Sovjetunionens plads ved forhandlingsbordet, og kort tid efter mødte repræsentanter for Hviderusland og Ukraine frem som fulde deltagere i forhandlingerne.
I den afsluttende forhandlingsfase op til CSCE-opfølgningsmødet i Helsingfors var forhandlingerne præget af bred politisk vilje til at nå til enighed om den endelige traktattekst. En lang række tekniske problemer blev afklaret, og der blev gjort fremskridt hen imod løsningen af de væsentlige spørgsmål om fordeling af udgifter, udvælgelse af sensorer og disses parametre, antal overflyvninger pr. deltagerstat samt om mulighederne for udvidelse af deltagerkredsen i Open Skies-regimet til at omfatte alle CSCE's deltagerstater.
II Traktaten og dens bilag
1. Traktaten og dens indhold
Traktaten består af nitten artikler med tilhørende bilag og underbilag indeholdende bestemmelser af overvejende teknisk karakter.
Traktatens første artikler I til VIII fastsætter regler for tildeling af aktive og passive overflyvningskvoter, for godkendelse af sensorer, for udvælgelse af fly og for overflyvningers forberedelse og faktiske gennemførelse.
Artikel IX giver regler for de forskellige sensorers registrering af data og den efterfølgende behandling af disse data.
I henhold til artikel X oprettes en rådgivende kommission til at overvåge og vejlede ved traktatens gennemførelse, herunder omfordeling af overflyvningskvoter.
De resterende artikler XI til XIX indeholder procedurebestemmelser, herunder Traktatens ikrafttræden og andre staters indtræden som traktatdeltagere.
2. Overflyvningskvoter
Hvad angår antallet af overflyvningskvoter, er den første fordeling af antallet af aktive overflyvninger mellem parterne fastsat i bilag A. Denne fordeling er resultatet af et kompromis, hvor alle parter for den indledende fase frem til 31. december 1994 (under forudsætning af at Traktaten træder i kraft i løbet af 1993) blev tildelt mindre kvoter end oprindeligt ønsket. Årsagen hertil var for det første, at de øvrige deltagerstaters ønsker om overflyvning af russisk territorium langt oversteg den for Rusland fastsatte passive kvote, og for det andet, at der var en generel tendens blandt deltagerstaterne til kun at acceptere ganske få overflyvninger over eget territorium.
I den indledende fase vil Danmark maksimalt kunne genneføre fire årlige, aktive observationsflyvningerflyvninger. Ved den første fordeling er to fastsat til overflyvninger over henholdsvis Polen og Rusland/Hviderusland (Rusland og Hviderusland har, jvf. nedenfor pkt. 3, indgået et samarbejde om Open Skies). Rusland/Hviderusland er tildelt adgang til at foretage to årlige observationsflyvninger over Danmark (inklusive Grønland og Færøerne). Efter den indledende fase vil Danmark have mulighed for at foretage op til seks aktive observationsflyvninger om året og vil tilsvarende være forpligtet til at modtage op til seks observationsflyvninger.
Traktatens gennemførelse forudsætter en national dansk modtagekapacitet til at varetage traktatens forpligtelser i forbindelse med andre parters observationsflyvninger over Danmark. Dette er på linie med den tilsvarende modtageorganisation i forbindelse med CFE-traktaten og Wien-dokumentet om sikkerheds- og tillidsskabende foranstaltninger. De regler og vilkår, som skal følges, har som udgangspunkt ICAO's internationale flyvebestemmelser. Der forudses ingen nævneværdige omkostninger forbundet med oprettelse eller opretholdelse af denne nationale modtagekapacitet. Opgaven vil blive varetaget i et samarbejde mellem udenrigsministeriets, forsvarsministeriets, forsvarskommandoens, og forsvarets efterretningstjenestes allerede oprettede våbenkontrolsektioner.
Omkostningerne ved anvendelse af de Danmark tildelte observationsflyvninger kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres, men de vil bl.a. afhænge af udnyttelsesgraden og mulighederne for et samarbejde om fly og sensorer med andre traktatdeltagere.
Det vil være hovedreglen, at observationsflyvninger foretages med fly, der tilvejebringes af den observerende stat, og at disse fly udstyres med en række sensorer, herunder kameraer, videokameraer, infrarøde sensorer og infrarød linieskanderende apparatur.
Såfremt en deltagerstat ønsker det, kan den imidlertid kræve, at overflyvninger over dens territorium skal foretages med fly og besætning, der tilvejebringes af denne stat selv. I så fald skal flyet være udstyret med alle tilladte sensorer. Disse sensorer skal have en ydeevne, der svarer til den efter traktaten maksimalt tilladte. Af hensyn til de relativt store investeringer, som efterkommelsen af disse krav til udstyr og ydeevne vil fordre, er opfyldelsen heraf udskudt til efter udløbet af traktatens indledende implementeringsperiode, dvs. de første tre år efter traktatens ikrafttræden. Denne undtagelsesregel er indsat efter krav fra russisk side.
I en overgangsfase indtil udløbet af Traktatens indledende implementeringsperiode (dvs. de første tre år efter Traktatens ikrafttræden) er disse krav til sensorer ved anvendelse af den observerede stats egne fly af økonomiske grunde begrænset til nærmere angivne kameratyper (kun en af de i Traktaten angivne sensortyper). I samme periode vil der ikke kunne anvendes infrarød linieskanderende apparatur, der stilles til rådighed af den observerende stat.
Under alle omstændigheder er det et hovedprincip i Traktaten, at kun sensorer, der er kommercielt tilgængelige for alle deltagerstater, må anvendes. Både den observerede og den observerende stat vil få lige adgang til de indsamlede rådata.
For så vidt angår de som hovedregel tilladte sensorer, er der i Traktaten sat begrænsninger (parametre) på sensorernes opløsningsevne (dvs. evnen til at adskille og identificere objekter). Denne begrænsning tillige med de førnævnte særlige regler for sensorer i en overgangsfase mindsker i starten i nogen grad værdien af de modtagne informationer. Open Skies-konsultationskommissionen skal imidlertid efterfølgende bl.a. behandle spørgsmål om forbedring af sensorparametre. Traktatens praktiske gennemførelse kan derved afpasses den teknologiske udvikling, uden at dette medfører en genforhandling af hele Traktaten. På længere sigt må regimet derfor forventes at give værdifulde informationer dels hvad angår installationer og aktiviteter uden for de nugældende våbenkontrolaftalers geografiske anvendelsesområde, dels som yderligere verifikation af overholdelsen af sådanne aftaler. Derved vil Open Skies-regimet komme til at bidrage på afgørende måde til opretholdelse af en fremtidig stabil sikkerhedspolitisk situation.
3. Deltagerkreds
Der er ifølge Traktaten, artikel III, kapitel 2, åbnet mulighed for, at grupper af stater inden for deltagerkredsen går sammen om tilvejebringelse og drift af det nødvendige materiel (fly, sensorer og processorer) samt om administration og udnyttelse af sammenlagte overflyvningskvoter. Begrundelsen herfor er bl.a. de relativt store krav, der i økonomisk og teknisk henseende skal være opfyldt for at opnå et reelt udbytte af Open Skies-regimet. Et sådant gruppesamarbejde er aftalt mellem Rusland og Hviderusland. Endvidere overvejer de stater, der er medlemmer af WEU, at etablere et samarbejde dels om fælles udnyttelse af overflyvningskvoter, dels om opbygning, finansiering, drift og datalogisk udnyttelse af en fællespulje af fly, sensorer og eventuelt mandskab.
Den kreds af stater, som i første omgang har undertegnet Traktaten om Observationsflyvninger, var afgrænset ved forhandlingernes start som en afspændingsforanstaltning mellem NATO-landene og de daværende Warszawapagt-medlemslande. Det er imidlertid forudsat, at medlemskredsen principielt bør kunne omfatte alle CSCE-deltagerstaterne. Dette blev fastslået i en særlig erklæring vedtaget i Helsingfors af alle CSCE's udenrigsministre samtidig med, at 25 af disse undertegnede Open Skies-traktaten. Erklæringens ordlyd er optrykt efter Traktaten. Siden efteråret 1991 har de øvrige CSCEstater haft mulighed for at deltage som aktive observatører. På denne måde har især Sverige og Finland aktivt markeret deres interesse.
Der er enighed om, at alle de nye, uafhængige stater, der opstod i forbindelse med Sovjetunionens opløsning i december 1991, skal have adgang til at deltage i regimet, principielt på lige fod med Rusland, Hviderusland og Ukraine. Det er forhåbningen, at flertallet af disse stater vil være indtrådt, når Open Skies-traktaten træder i kraft.
For så vidt angår øvrige CSCE-staters adgang til at deltage, indeholder traktaten i artikel XVI, pkt.3, en særlig fremgangsmåde for CSCE-stater til at tiltræde traktaten inden for seks måneder efter dens ikrafttræden.
Traktaten træder i henhold til artikel XVIII i kraft 60 dage efter, at 20 deltagerstater har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos depositarstaterne (Canada og Ungarn). Det forudsættes, at der heri indgår ratifikationer af de deltagerstater, hvis individuelt tildelte kvoter er på 8 eller derover, jfr. traktatens anneks A, samt af de to depositarstater.