Gelex

1994 LSF 30 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ERSTATNING TIL BESÆTTELSESTIDENS OFRE (ÆNDRING AF INDTÆGTSOPGØRELSEN OG KLAGEFRISTER)

GældendeVersion 1994-12-23
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199412K00030@1994-12-23/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 449 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«

2. § 24 affattes således:

» § 24. Hvis renten efter §§ 20 eller 22 sammenlagt med modtagerens øvrige faktiske indtægt, jf. stk. 2 og 3, overstiger det dobbelte af det maksimale rentebeløb, nedsættes renten med det overskydende beløb. Det maksimale rentebeløb beregnes på grundlag af den højeste årsløn efter § 31, stk. 2, og, for så vidt angår invaliditetserstatninger, på grundlag af fuldstændigt tab af erhvervsevnen.

Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

2) Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.).

3) Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov.

4) Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk. 4, benyttes indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.

5) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag i stk. 2 og indgår i indtægtsgrundlaget efter stk. 2.

Stk. 4. Regulering af renterne og anvendelse af et nyt indtægtsgrundlag sker hvert år pr. 1. april.

Stk. 5. Renten omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget mere end rent midlertidigt ændres betydeligt.

Stk. 6. Den første beregning af renten sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3.

Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.«

3. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Bestemmelserne i § 24 omfatter også rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet.«

4. § 26, stk. 4, sidste pkt., ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 24, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 449 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.

2. § 24 affattes således:

» § 24. Rentemodtagerens indtægtsgrundlag, jf. stk. 2 og 3, må ikke overstige det dobbelte af det højeste rentebeløb, der ville kunne tillægges efter loven, såfremt renten beregnes på grundlag af den højeste årsløn i henhold til § 31, stk. 2, og for så vidt angår invaliditetserstatning, beregnes som ved fuldstændig tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2.

2) Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, om ændring af lov om social pension m.v.

3) Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov.

4) Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk. 4, benyttes indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.

5) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb, svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.«.

3. Efter § 24 indsættes:

» § 24a. Bestemmelserne i § 24 omfatter også rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet.«.

4. § 26, stk. 4, sidste pkt., ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 24, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1994.

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreslås at ændre lov om erstatning til besættelsestidens ofre, således at rentemodtagere ikke oplever en utilsigtet nedsættelse af renten som følge af skatte- og pensionsomlægningen pr. 1. januar 1994. Dette sker ved at det særlige pensionstillæg, der ydes til reelt enlige pensionister, ikke medtages i indkomstgrundlaget for rentemodtageres udmåling af rente, jf. nærmere nedenfor.

Det foreslås ligeledes, at der indføres et moderniseret indtægtsbegreb til brug for fastsættelse og indtægtsregulering af ydelser efter loven.

Endelig foreslås en forbedring af lovens ankefrister, så de kommer til at svare til ankefristerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

I relation til forslaget om at bortse fra det særlige pensionstillæg bemærkes, at der i forbindelse med skatte- og pensionsomlægningen pr. 1. januar 1994 indførtes et særligt pensionstillæg til reelt enlige pensionister, jf. lov nr. 497 af 30. juni 1993. Formålet med det særlige pensionstillæg var at tilpasse pensionsydelserne til de samtidig gennemførte ændringer i skattesystemet samt ændringer i satsreguleringen, hvorved de enlige pensionister blevet kompenseret for den nedgang i disponibel indtægt, der ellers ville opstå bl.a. som følge af afskaffelsen af de særlige personfradrag for pensionister.

Ifølge § 24, stk. 1, i lov om erstatning til besættelsestidens ofre må den årlige rente sammenlagt med øvrige faktiske indtægter hos modtageren ikke overstige det dobbelte af den maksimale erstatning. Hvis den samlede indtægt overstiger maksimumsbeløbet, reduceres den udbetalte rente med det overskydende beløb.

Det særlige pensionstillæg vil - medmindre reglerne ændres - få den utilsigtede virkning, at et antal rentemodtagere som følge af forhøjelsen af deres pension skal have deres rente nedsat tilsvarende. Problemet vil være aktuelt for de rentemodtagere (ca. 700 enker og ca. 50 invalider), der har en samlet indkomst, der ligger omkring årslønsmaksimum efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Efter praksis regulerer Arbejdsskadestyrelsen normalt renteerstatningerne den 1. april på grundlag af indtægtsopgørelsen for det foregående kalenderår. Indførelsen af det særlige pensionstillæg vil derfor først få afgørende betydning for renteerstatninger, der udbetales i 1995 og fremover.

For nytilkendte erstatninger i 1994 og for de rentemodtagere, der oplyser Arbejdsskadestyrelsen om ændrede indtægtsforhold, har Styrelsens hidtidige praksis været at regulere renten på grundlag af de aktuelle indtægtsforhold. For at undgå den utilsigtede virkning for 1994 og for at skabe bevillingsmæssig hjemmel til en ændret praksis i Arbejdsskadestyrelsen, har Socialministeriet den 16. august 1994 fået Folketingets Finansudvalgs tilslutning til at bortse fra det særlige pensionstillæg for 1994.

Administrative og økonomiske konsekvenser

af lovforslaget

Idet der henvises til de almindelige bemærkninger bemærkes det, at der for tiden er ca. 800 rentemodtagere, der får nedsat rente som følge af høje indtægter. Af disse er godt 700 enker og knapt 100 invalider og af invaliderne skønnes halvdelen at være reelt enlige. Det betyder, at ca. 750 rentemodtagere, vil blive ramt af de nye skatte- og pensionsregler.

Uden lovændring ville disse personers rente blive nedsat med tillæggets beløb på 24.468,- kr. årligt. Nogle af rentemodtagerne får i øjeblikket mindre end 24.468,- kr. årligt, og deres rente ville derfor helt bortfalde. Andre modtager for tiden fuld rente, men ville med den højere folkepension komme ind under indtægtsgrænsereglerne og derved få nedsat rente.

Ved budgetteringen af udgifterne til erstatninger til besættelsestidens ofre på finansloven for 1994 og finanslovsforslaget for 1995 er der ikke taget højde for den utilsigtede virkning af skatte- og pensionsreformen, så forslaget vil ikke indebære nogen egentlig merudgift i forhold til det budgetterede, men forslaget betyder naturligvis en merudgift i forhold til en situation, hvor man indregner det særlige pensionstillæg i indtægten.

Finansudvalget gav den 16. august 1994 tilslutning til, at Arbejdsskadestyrelsen ikke medtager det særlige pensionstillæg ved indtægtsreguleringen i 1994 for nytilkendte erstatninger og for de få rentemodtagere, der selv har oplyst Styrelsen om deres ændrede indkomstforhold. Udgiften herved skønnes til 0,4 mio. Kr. I 1994 (PL-1994).

Denne del af lovforslaget skønnes at ville medføre en offentlig merudgift på 18,3 mio. kr. i 1995, 16,1 mio. kr. i 1996, 13,1 mio. kr. i 1997, 9,3 mio. kr. i 1998 og 4,8 mil. kr. i 1999 (PL-1994). Det særlige pensionstillæg bortfalder med udgangen af 1998. Beregningen af renter sker efter gældende regler efter indtægten i det foregående år. Efter forslagets § 24, stk. 2, nr. 4 vil virkningerne først helt forsvinde i år 2000.

Indførelsen af et moderniseret indtægtsgrundlag antages kun at have helt minimale økonomiske konsekvenser. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, vil der være rentemodtagere, der med det nye indtægtsbegreb vil få udbetalt en lidt højere rente og andre, der må antages at få udbetalt en lidt lavere rente. Samlet forventes renteudbetalingerne imidlertid at forblive på et nogenlunde uændret niveau.

Indtil Arbejdsskadestyrelsen får tilrettet sit edb-system således, at det bliver muligt at trække indtægtsoplysningerne direkte fra skatteforvaltningerne (dette forventes at ske med virkning fra 1996), må det antages, at forslaget vil indebære beskedne merudgifter til renter i størrelsesordenen 0,2 mio. kr. i 1995 (PL-1994).

I forbindelse med etableringen af en edb-løsning hvorefter indtægtsoplysningerne trækkes direkte fra skatteforvaltningernes registre, vil forslaget kræve en mindre øget ressourceindsats i Arbejdsskadestyrelsen. Dette skyldes, at der må udvikles et edb-system, der automatisk kan foretage beregningen i forbindelse med indtægtsreguleringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Efter at lov om erstatning til besættelsestidens ofre er blevet udvidet til også at omfatte færøske fiskere, jf. lov nr. 502 af 24. juni 1992, har det vist sig, at den almindelige ankefrist på 4 uger er for kort. Det foreslås derfor i denne lov at indføre de samme generelle ankefrister, som gælder efter § 55, stk. 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Herefter er ankefristen 4 uger for personer, der opholder sig i Danmark, 6 uger for personer der opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, og 3 måneder for personer der opholder sig uden for Europa.

Til nr. 2.

Der foreslås en ny affattelse af gældende lovs § 24.

Hovedformålet er at undgå en utilsigtet virkning af gennemførelsen af skatte- og pensionsomlægningen pr. 1. januar 1994, hvorefter reelt enlige pensionister modtager et særligt pensionstillæg, jf. nærmere under de almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås en modernisering af reglerne om indtægtsopgørelse med henblik på at opnå et indtægtsgrundlg, som er sikrere og lettere at administrere.

Ad forslagets § 24, stk. 1.

Den indtægt, der nævnes i gældende lovs § 24, stk. 1, er ikke nærmere defineret, ligesom det heller ikke af bestemmelsen fremgår, hvilket indtægtsår, der skal benyttes.

Det foreslås derfor at modernisere ordlyden af § 24, stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen generel ændring i omfanget af indtægtsgrundlaget.

Ad forslagets § 24, stk. 2, nr. 1 og 4.

Der indføres et indtægtsgrundlag, som er sikrere og lettere at administrere. Dette sker ved at anvende bestemmelser svarende til § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social pension som et nyt § 24, stk. 2, nr. 1 og 4.

Hensigten med den foreslåede metode til opgørelse af indtægtsgrundlaget er at indføre en beregningsmåde, der er i overensstemmelse med tilsvarende nyere lovgivning. Det er tilstræbt at vælge et indkomstbegreb, der opgøres i forvejen, og som vil kunne indhentes automatisk ved træk i skatteforvaltningerne. Da det samtidig ikke har været ønsket, at der foretages nogen ændring i renteudbetalingen, har det været hensigtsmæssigt at vælge det nævnte indtægtsbegreb, som allerede anvendes i pensionslovgivningen, og som kun minimalt afviger fra det nuværende indtægtsbegreb.

I indtægtsbegrebet indgår hovedsagelig to indtægtstyper: Personlig indkomst og positiv kapitalindkomst. Personlig indkomst omfatter arbejdsindkomst, pensionsindkomst m.v. Kapitalindkomst opgøres som summen af positive kapitalindkomster (renteindtægt og lignende) minus negative kapitalindkomster (renteudgifter og lignende). Hvis den således opgjorte netto-kapitalindkomst er positiv tillægges den til den personlige indkomst, hvorimod negativ netto-kapitalindkomst ikke fratrækkes i den personlige indkomst ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Indtægtsgrundlaget vil, så snart Arbejdsskadestyrelsens edb-system er indrettet herpå, blive indhentet ved direkte træk i skatteforvaltningernes edb-registre.

Det nye indtægtsgrundlag antages ikke at medføre ændringer i den samlede renteudbetaling.

Det nye indtægtsgrundlag vil dog formentlig indebære, at nogle få rentemodtagere vil få en mindre ændring af renten i forhold til de hidtidige regler. Dette gælder for nogle af de rentemodtagere, hvis indtægter efter gældende § 24, stk. 1, ligger over eller lidt under den fastsatte indtægtsgrænse.

For rentemodtagere, der både har renteindtægter og renteudgifter, medfører det nye indtægtsgrundlag således, at der vil blive udbetalt en lidt højere rente end hidtil. Det skyldes, at der i det tidligere indtægtsgrundlag normalt ikke er blevet taget hensyn til renteudgifter, hvorimod renteindtægter blev indregnet i indtægten. Typisk må det imidlertid antages, at rentemodtageren kun har oplyst en evt. nettorenteindtægt, ligesom der i visse situationer er taget hensyn til renteudgifter, så ændringen skønnes kun at få en minimal betydning.

Omvendt vil den påtænkte overgang til indhentelse af indtægtsoplysninger direkte fra skatteforvaltningernes edb-registre sandsynligvis medføre, at indtægtsgrundlagene bliver sat lidt højere, fordi det ikke kan påregnes, at rentemodtageren efter de hidtidige regler altid har opgjort sine indtægter helt præcist. Dette vil i så fald medføre, at renteudbetalingerne bliver mindre.

Ad forslagets § 24, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås som en ny § 24, stk. 2, nr. 2, at der ved beregningen af indtægtsgrundlaget ses bort fra det særlige pensionstillæg til enlige pensionister, jf. lov nr. 497 af 30. juni 1993. Hermed undgås en utilsigtet virkning af skatte- og pensionsomlægningen, jf. de almindelige bemærkninger.

Ad forslagets § 24, stk. 2, nr. 3.

I overensstemmelse med gældende lovs § 24, stk. 1, foreslås det i den ny § 24, stk. 2, nr. 3, at der ved beregningen af indtægtsgrundlaget fortsat ses bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov. Det drejer sig om hædersgaver efter lovens § 37 og § 37a. Hædersgavebeløbet er skattefrit og er som følge heraf ikke en del af den personlige indkomst allerede efter forslagets § 24, stk. 2, nr. 1. Med bestemmelsen ønskes det derfor blot tydeliggjort, at der ved indførelsen af det moderniserede indtægtsbegreb ikke sker nogen realitetsændring.

Ad forslagets § 24, stk. 2, nr. 5.

Der foreslås indført en regulering af den personlige indkomst efter lov om en satsregulering i forbindelse med opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Herefter reguleres den personlige indkomst med satsreguleringsprocenten gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret.

Ad forslagets § 24, stk. 3.

Som ny § 24, stk. 3 foreslås indført en bestemmelse om at indtægter fra udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag efter stk. 2 og indgår i indtægtsgrundlaget efter stk. 2. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 20 i bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension. Bestemmelsen er en kodificering af Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis.

Ad forslagets § 24, stk. 4 og 5.

Som nyt stk. 4 og 5 foreslås indført bestemmelser om, at renten normalt kun indtægtsreguleres pr. 1. april, samtidig med reguleringen af tjenestemandsordningerne, der igen danner grundlag for reguleringen af renterne, jf. lovens § 33. Væsentlige indtægtsændringer som ophør af arbejde, overgang til pension vil dog som efter den hidtidige praksis kunne medføre ændring af renten. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til forslagets § 24, stk. 2, nr. 1 og 4.

Ad forslagets § 24, stk. 6.

Som ny § 24, stk. 6 foreslås indført en bestemmelse om, at den første beregning af rentens størrelse sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3 og stk. 3. Bestemmelsen er en kodificering af Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis.

Ad forslagets § 24, stk. 7.

Bestemmelsen er en videreførelse af nugældende § 24, stk. 2.

Til nr. 3.

Den foreslåede ny § 24a skal alene præcisere, at bestemmelserne også omfatter rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet. Bestemmelsen indebærer ingen realitetsændring.

Til nr. 4.

Gældende § 26, stk. 4, sidste punktum foreslås ophævet, idet bestemmelsen erstattes af bestemmelsen i den foreslåede § 24, stk. 4. Herefter sikres en mere kontinuerlig regulering af renterne efter loven, idet der efter forslaget bliver tale om en løbende årlig regulering af indtægtsgrundlag og renter.

§ 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1995, dog således, at § 24, stk. 2, nr. 2 - hvor der ved beregningen af indtægtsgrundlaget ses bort fra det særlige pensionstillæg - har virkning fra 1. januar 1994.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

1. § 6, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«.

§ 6. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i medfør af § 5, stk. 1, nr. 1, kan bortset fra afgørelser vedrørende § 1c indbringes for Erstatningsrådet. Erstatningsrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige af Arbejdsskadestyrelsen i medfør af dette afsnit trufne afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 3. Klagen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 4. Erstatningsrådet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Ankestyrelsens afgørelse herom træffes af chefen for Ankestyrelsen.

2. § 24 affattes således:

» § 24. Rentemodtagerens indtægtsgrundlag, jf. stk. 2 og 3, må ikke overstige det dobbelte af det højeste rentebeløb, der ville kunne tillægges efter loven, såfremt renten beregnes på grundlag af den højeste årsløn i henhold til § 31, stk. 2, og for så vidt angår invaliditetserstatning, beregnes som ved fuldstændig tab af erhvervsevne.

Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2.

2) Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993, om ændring af lov om social pension m.v.

3) Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov.

4) Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk. 4, benyttes indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.

5) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag i stk. 2 og indgår i indtægtsgrundlaget efter stk. 2.

Stk. 4. Regulering af renterne og anvendelse af et nyt indtægtsgrundlag sker hvert år pr. 1. april.

Stk. 5. Renten omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget mere end rent midlertidigt ændres betydeligt.

Stk. 6. Den første beregning af renten sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3.

Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb, svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.«.

§ 24. Renten kan alene tillægges med så stort et beløb, at renten i forbindelse med pågældendes øvrige faktiske indtægt - bortset fra andre ydelser i henhold til nærværende lov - på tidspunktet for rentens fastsættelse ikke overstiger det dobbelte af det højeste rentebeløb, der vil kunne tillægges, såfremt renten beregnes på grundlag af den højeste årsløn i henhold til § 31, stk. 2, og, for så vidt angår invaliditetserstatning, beregnes som ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.

Stk. 2. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb, svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.

3. Efter § 24 indsættes:

» § 24a. Bestemmelserne i § 24 omfatter også rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet.«.

4. § 26, stk. 4, sidste pkt., ophæves.

§ 26. Stk. 1, 2 og 3 udelades.

Stk. 4. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at de omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af renten, har forandret sig i væsentlig grad, bliver renten at forhøje, nedsætte eller inddrage under hensyn til de indtrufne forandringer. Sådanne forandringer i renten, som skyldes ændringer af pågældendes erhvervsevne, kan dog ikke finde sted, når der er forløbet mere end 5 år efter rentens første fastsættelse. Det påhviler Arbejdsskadestyrelsen hvert 3. år efter rentens første fastsættelse at undersøge, om der har fundet sådanne forandringer sted i pågældendes økonomiske forhold, som kan begrunde en ændring i rentens størrelse efter bestemmelserne i §§ 24 og 25.

Efter 2. behandling den 8. decembe 1994

§ 1

I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 1. april 1992, som senest ændret ved lov nr. 449 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. Opholder klageren sig på afgørelsestidspunktet på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen 6 uger. Opholder klageren sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.«

2. § 24 affattes således:

» § 24. Hvis renten efter §§ 20 eller 22 sammenlagt med modtagerens øvrige faktiske indtægt, jf. stk. 2 og 3, overstiger det dobbelte af det maksimale rentebeløb, nedsættes renten med det overskydende beløb. Det maksimale rentebeløb beregnes på grundlag af den højeste årsløn efter § 31, stk. 2, og, for så vidt angår invaliditetserstatninger, på grundlag af fuldstændigt tab af erhvervsevnen.

Stk. 2. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

2) Ved opgørelsen ses der bort fra det særlige pensionstillæg, der er fastsat i § 4, stk. 2, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 om ændring af lov om social pension m.v. (Ændringer som følge af skatteomlægning, ændret satsregulering m.v.).

3) Ved opgørelsen ses der bort fra andre ydelser i henhold til nærværende lov.

4) Ved reguleringen af renten pr. 1. april, jf. stk. 4, benyttes indtægtsgrundlaget i kalenderåret 2 år før reguleringstidspunktet.

5) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-4 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, med satsreguleringsprocenten gældende pr. 1. januar i kalenderåret efter indkomståret, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægter og fradrag i stk. 2 og indgår i indtægtsgrundlaget efter stk. 2.

Stk. 4. Regulering af renterne og anvendelse af et nyt indtægtsgrundlag sker hvert år pr. 1. april.

Stk. 5. Renten omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget mere end rent midlertidigt ændres betydeligt.

Stk. 6. Den første beregning af renten sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3.

Stk. 7. Udbetales der en tilskadekommen eller de efterladte erstatning fra en fremmed stat i anledning af skaden eller dødsfaldet, nedsættes erstatningen i henhold til nærværende afsnit med et beløb svarende til den fra udlandet udbetalte erstatningsydelse.«

3. Efter § 24 indsættes:

» § 24 a. Bestemmelserne i § 24 omfatter også rentemodtagere bosat på Færøerne og i udlandet.«

4. § 26, stk. 4, sidste pkt., ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. § 24, stk. 2, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1994.

Versioner

  1. 1994-12-23