Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199412K00209@1995-07-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993, som ændret ved § 15 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-12, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-32 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-32 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-32 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie fratrukket ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, der anvendes som nævnt i bilaget, og på den anden side energien i den samlede mængde fremstillet varme.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 9 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ (gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 6. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 5, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. Fra andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 7. Energiindholdet i den i stk. 6 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 5. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 6, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 6, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 8. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 9. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 5, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

2. § 9 a ophæves.

3. § 10 affattes således:

» § 10. Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.«

§ 2

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår », dog kun afgift, der tilbagebetales efter lovens § 7, stk. 4, eller § 9, stk. 1«.

2. § 2 , stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og stk. 2«.

§ 3

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden leveres eller udleveres fra eller forbruges af registrerede virksomheder eller angives til fortoldning. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke afslutter en opgørelsesperiode ved lovens ikrafttræden, skal opgøre det tilbagebetalingsberettigede afgiftsbeløb efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2, for en periode fra opgørelsesperiodens start til lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999:

50 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

40 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

30 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

20 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 5. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1997:

95 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

90 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

85 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

80 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 6. Tilbagebetalingen efter stk. 5 ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas- og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie brugt i olieraffinaderier. Fradraget udgør i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999, jf. dog stk. 7:

Fuelolie

9,4 øre pr. kg i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

7,8 øre pr. kg i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

6,2 øre pr. kg i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

4,6 øre pr. kg i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Gas- og dieselolie

3,7 øre pr. l i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

2,3 øre pr. l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

1 øre pr. l i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

0 øre pr. l i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 7. Fradraget efter stk. 6 nedsættes med ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 8. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bilag

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling

1) Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

2) Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.

3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet.

4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø.

5) Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU's kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde.

6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

7) Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer.

8) Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.

9) Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.

10) Der anvendes direkte ved fremstilling af glas.

11) Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil.

13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne, er dog også omfattet.

14) Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved ekstraktion af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet.

15) Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat.

16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles.

17) Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 17.01 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.

18) Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 11.08 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct.

19) Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.

20) Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for en og samme person.

21) Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning.

22) Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose.

23) Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, di-nitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

24) Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 28.34.21 og position 28.33.21 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling.

25) Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 29.36 i EU's kombinerede nomenklatur.

26) Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 35.07 i EU's kombinerede nomenklatur.

27) Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 29.37 i EU's kombinerede nomenklatur.

28) Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.

29) Der anvendes direkte til fremstilling af cement.

30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

31) Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 38.08 i EU's kombinerede nomenklatur.

32) Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993, som ændret ved § 15 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-7, ophæves og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 3. Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-12, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-31 i bilaget til denne lov. For de i nr. 2-31 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 tons. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie fratrukket ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 9 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 4. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ (gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen.

Stk. 5. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 4, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 6. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 4, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 4, i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1 og 2.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.

2. § 9a ophæves.

3. § 10 affattes således:

» § 10. Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, ledningsført gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat tilbagebetaling efter § 9, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.«.

§ 2

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår: », dog kun afgift, der tilbagebetales efter lovens § 7, stk. 4, eller § 9, stk. 1«.

2. § 2 , stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår:» og stk. 2«.

§ 3

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden leveres eller udleveres fra eller forbruges af registrerede virksomheder eller angives til fortoldning. For løbende leverancer af elektricitet, gas, bygas og naturgas, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke afslutter en opgørelsesperiode ved lovens ikrafttræden, skal opgøre det tilbagebetalingsberettigede afgiftsbeløb efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2, for en periode fra opgørelsesperiodens start til lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999:

50 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996

40 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

30 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

20 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 5. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1997:

95 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996

90 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

85 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

80 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 6. Tilbagebetalingen efter stk. 5 ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie og liter gas- og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie brugt i olieraffinaderier. Fradraget udgør i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999, jf. dog stk. 7:

Fuelolie

9,4 øre pr. kg i perioden fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996

7,8 øre pr. kg i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

6,2 øre pr. kg i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

4,6 øre pr. kg i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Gas og dieselolie

3,7 øre pr. l i perioden fra lovens ikrafttræden - 31. december 1996

2,3 øre pr. l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

1 øre pr. l i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

0 øre pr. l i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 7. Fradraget efter stk. 6 nedsættes med ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 8. For løbende leverancer af elektricitet, gas, bygas og naturgas, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bilag

Liste over anvendelser af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlige tilbagebetaling

1) Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

2) Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.

3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering og tørring af mælkeprodukter (mælkekondensering) med henblik på fremstilling af mælkepulverprodukter med et tørstofindhold over 90 pct.

4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer og foderblandinger til dyr. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn.

5) Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under pos. 2301.10 i EU's kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever.

6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel og grøntpiller.

7) Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater i tør form henhørende under pos. 1302.20.10 i EU's kombinerede nomenklatur.

8) Der anvendes direkte ved destillering af etanol.

9) Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.

10) Der anvendes direkte ved fremstilling af glas.

11) Der anvendes direkte ved fremstilling af ekspanderet vermiculit og ekspanderet ler henhørende under pos. 6806.20 i EU's kombinerede nomenklatur.

12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil.

13) Der anvendes direkte til brænding af kalk og gips samt forudgående tørring og opvarmning.

14) Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier på baggrund af olieholdige frø og frugter.

15) Der anvendes direkte ved fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld henhørende under pos. 6806.10 i EU's kombinerede nomenklatur samt glasuld henhørende under pos. 70.19 i EU's kombinerede nomenklatur.

16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie og fiskemel på baggrund af fisk og fiskeaffald.

17) Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under pos. 17.01 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.

18) Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under pos. 11.08 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 90 pct.

19) Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.

20) Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under pos. 22.01 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder, end de som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for en og samme person.

21) Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet, der anvendes til efterbehandling af papir og pap bortset fra coatning eller glitning.

22) Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose.

23) Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, Di-nitrogenmonoxyd og oxygen herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere.

24) Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat henhørende under pos. 28.34.21 i EU's kombinerede nomenklatur.

25) Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under pos. 29.36 i EU's kombinerede nomenklatur.

26) Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under pos. 35.07 i EU's kombinerede nomenklatur.

27) Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under pos. 29.37 i EU's kombinerede nomenklatur.

28) Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.

29) Der anvendes direkte til fremstilling af cement.

30) Der anvendes direkte til smeltning og varmholdelse af smeltede metaller samt til drift af stålvalsemaskiner.

31) Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under pos. 38.08 i EU's kombinerede nomenklatur.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Det samlede initiativ består ud over dette forslag af følgende forslag fremsat af:

Skatteministeren

1. Forslag til lov om afgift af naturgas og bygas

2. Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (afgift af naturgas m.v.)

3. Forslag til lov om afgift af svovl

4. Forslag til lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme m.v.)

5. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Neutralisering af nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag og ATP-betaling)

6. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsfonde

7. Forslag til lov om afgift af brændstof, der forbruges af færger og luftfartøjer i indenrigsfart.

Miljø- og Energiministeren

8. Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.

9. Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder (Energieffektivisering mv.)

10. Forslag til lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger

Arbejdsministeren

11. Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Hensigten med regeringens udspil er at sikre opfyldelsen af målsætningen om reduktion af CO2-udledningen med 20 pct. af 1988-udledningen inden år 2005. Denne målsætning blev formuleret ved den daværende regerings fremlæggelse af Energi 2000 og er siden tiltrådt af et bredt flertal i Folketinget.

Regeringen sigter med dette udspil på at nedbringe CO2-udledningen gennem en kombination af aftaler og afgifter. Det foreslås, at effekten af initiativerne vurderes i 1998, herunder erfaringerne med aftalerne. I forbindelse med vurderingen opgøres CO2-mankoen. På den baggrund gennemføres de justeringer, som skønnes fornødne for at opfylde CO2-målsætningen. Miljø- og energiministeren fremlægger inden udgangen af 1995 en revision af Energi 2000 .

I udspillet sondres mellem tre områder for energianvendelse i erhvervene: tunge processer, lette processer og rumopvarmning. Rammerne for aftaler om energihandlingsplaner mv. og afgifter er udformet under hensyn til denne sondring.

--------------------------------------------------------------------

Tunge processer:

Ifølge forslaget optrappes CO2-afgiftbelastningen fra 5 kr. pr. ton CO2 i 1996 gradvist til 25 kr pr. ton CO2 i 2000. Gennem aftaler kan virksomhederne opnå tilskud, så der effektivt bliver tale om en afgift på 3 kr. forudsat, at virksomheden gennemfører en handlingsplan for energibesparelser.

--------------------------------------------------------------------

Lette processer:

Den nuværende CO2-afgiftsbelastning foreslås gradvist forhøjet fra 50 kr. i 1996 til 90 kr. pr. ton CO2 i 2000. Virksomheder med et forholdsvis stort energiforbrug kan vælge at indgå i en aftale om energibesparelser, selv om den pågældende produktion ikke betragtes som en tung proces. I så fald opnår virksomheden en afgiftsrabat i forhold til den ordinære sats for energiforbruget i lette processer.

--------------------------------------------------------------------

Rumopvarmning:

Afgiftsbelastningen foreslås gradvist optrappet til samme afgiftsbelastning, som gælder for husholdninger, dvs. et niveau på i gennemsnit ca. 600 kr. pr. ton CO2.

--------------------------------------------------------------------

Svovlafgift:

På alt energiforbrug foreslås gradvis indførelse af en afgift på 10 kr. pr. kg. SO2 med lempelsesordninger for forbrug af kul og fuelolie for visse virksomheder.

-------------------------------------------------------------------- Provenuet fra erhvervenes afgiftsbelastning som følge af rumopvarmningsafgifter, CO2-afgift og svovlafgift foreslås fuldt ud tilbageført til erhvervene. Det foreslås at ske ved investeringstilskud, ved nedsættelse af arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag og ved en særskilt pulje til selvstændigt erhvervsdrivende til senere udmøntning.

Udspillets elementer skal notificeres over for EU-Kommissionen, ligesom det var tilfældet med gennemførelsen af det gældende CO2-afgiftskompleks. Regeringen vil snarest tage kontakt til Kommissionen herom. Hvis Kommissionen på nogle områder giver betingede tilsagn om godkendelse, kan det blive nødvendigt at revidere dele af elementerne i lovkomplekset.

Danmark er hermed i front med initiativer til nedbringelse af erhvervenes CO2-udslip. Men dette indebærer også, at der må tages meget vidtgående hensyn til erhvervenes konkurrenceevne. Da erhvervenes energiintensitet varierer meget, har det været nødvendigt at opbygge et flerstrenget afgifts- og aftalesystem med diffenrentierede satser, tilskud og krav, ligesom tilbageføringen omfatter en vifte af instrumenter. Kun herved har det været muligt at realisere anbefalingerne i Kommissionens Hvidbog om vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse om øgede afgifter m.v. på energiforbruget og samtidig lettelse af beskatning af arbejdskraft uden ødelæggende konsekvenser for enkeltvirksomheder eller branchers internationale konkurrenceevne.

Regeringen vil uændret videreføre princippet fra skattereformen om at tilpasse de danske afgifter på benzin og diesel til de tyske afgifter.

Med basis i aftaler og afgifter

Regeringens udspil giver ud over anvendelse af afgiftsinstrumentet mulighed for anvendelse af aftaler mellem myndigheder og virksomheder som middel til at fremme energieffektiviseringen i erhvervene. Aftalerne bliver dermed også et bidrag til de kommende års arbejde med at øge erhvervenes indsats til nedbringelsen af CO2-udledningen.

Aftalerne er specielt velegnede for de mest energitunge virksomheder. Virksomheder, hvor der forekommer energitunge processer, kan indgå aftaler om energieffektivisering. Som modydelse ydes en særlig afgiftsrabat, der øges i takt med indfasningen til et højere afgiftsniveau.

Aftalemodellen foreslås udstrakt til et større antal virksomheder end dem, der har tunge produktionsprocesser. I forbindelse med vurderingen af virkningen af udspillets forskellige initiativer i 1998 vurderes de indhøstede erfaringer med aftaler.

Initiativer over for energiforbruget i processer

Tunge processer

Energiforbruget i en række produktionsprocesser udgør en meget betydelig del af de pågældende virksomheders omkostninger. Energiforbruget i disse processer tegner sig samtidig for en meget stor del af erhvervenes samlede energiforbrug.

Det er afgørende, at der sættes ind for at forbedre energieffektiviteten i netop disse processer. Det er samtidig afgørende, at effektiviseringen sker ud fra en særskilt vurdering af effektiviseringsmulighederne og omkostningerne herved i den enkelte virksomhed. Det betyder, at kravene afpasses efter den indsats, virksomhederne allerede har gjort.

På den baggrund foreslås det, at der gives mulighed for, at den enkelte virksomhed kan indgå aftaler med staten om effektivisering af energiforbruget i processerne. Det er vigtigt for resultatet af aftalerne, at virksomhederne opfatter myndighederne som en positiv medspiller i bestræbelserne på at opnå energieffektivisering.

Hvis virksomhederne ikke ønsker at indgå aftale om effektivisering af energiudnyttelsen i en energiintensiv proces, kan de ifølge forslaget vælge i stedet at betale en højere CO2-afgift. Afgiften vil have en størrelse på 5 kr. pr. ton CO2 i 1996 og optrappes derefter med 5 kr. årligt til 25 kr. i 2000. For rumopvarmning gælder en højere sats, jf. nedenfor.

Det foreslås, at der ydes et tilskud til energiforbruget i de tunge processer, som dækkes af aftaler om energieffektivisering, (en »aftalerabat«). Tilskuddet har en størrelse, så der netto kun skal udredes en afgift af det dækkede energiforbrug på 3 kr. pr. ton CO2.

Energieffektiviseringsaftaler søges indgået med alle virksomheder, som har produktionsprocesser med en høj energiintensitet. Der udformes en liste over disse processer, hvor der desuden lægges vægt på administrative og kontrolmæssige hensyn og også tages hensyn til, at erhvervslivets internationale konkurrenceevne ikke forringes.

For de store energitunge virksomheder indgås aftalerne mellem staten og den enkelte virksomhed.

For mindre virksomheder, som er energitunge, og som indgår i brancher med nogenlunde ensartede produktionsprocesser, f.eks. gartnerier og teglværker, vil det sikre det mest ensartede aftalegrundlag og være administrativt mest hensigtsmæssigt at indgå brancheaftaler. Brancheaftalerne tiltrædes af den enkelte virksomhed.

I aftalerne om effektiviseringen af energiforbruget i energiintensive (tunge) processer påtager virksomhederne sig at gennemføre de investeringer i energibesparende foranstaltninger, som har en tilbagebetalingstid på under 4 år. Der kalkuleres i denne forbindelse med afgiftsbelagte energipriser (25 kr. pr. ton CO2), uanset at aftalevirksomhederne betaler en lavere afgift. Aftalerne skal indeholde krav til virksomhedernes energieffektivisering i aftaleperioden.

Som medfinansiering til den forudsatte omstilling kan ydes investeringstilskud.

Aftalerne indgås for en treårig periode.

Energiforbruget i de meget energiintensive processer tegner sig for skønsmæssigt 1/3 af erhvervenes energiforbrug. Det svarer omtrent til den del af energiforbruget, der modtager residualafgiftstilskud efter de eksisterende CO2-afgiftsregler. Nye processer kan inddrages under denne lempelsesordning gennem en periodisk revision af proceslisten.

Tilskudskonstruktionen muliggør, at Energistyrelsen administrativt kan fjerne afgiftslempelsen som sanktion for manglende gennemførelse eller opfyldelse af en aftale. Der foreslås etableret en ankeinstans. Ankenævnet vil være et sagkyndigt nævn, hvor erhvervsmæssig, energimæssig, teknisk og juridisk indsigt er repræsenteret.

Modellen med lempelser for processer erstatter efter forslaget den nuværende promsbaserede model. Omlægningen sker fra 1996.

Lette processer

Afgiften for lette processer foreslås forhøjet fra og med 1997 med 10 kr. pr. ton CO2 årligt fra det nuværende niveau på 50 kr. ton pr. CO2. Satsen vil andrage 90 kr. pr. ton CO2 i år 2000. For rumopvarmning gælder en højere sats, jf. nedenfor.

For de processer, hvor energiforbruget ikke udgør en betydelig del af omkostningerne, kan aftaler medføre for store administrative omkostninger for virksomhederne og de offentlige myndigheder. For disse processer stiles der efter at fremkalde en effektivisering primært med markedsmæssige instrumenter, dvs. en afgift.

Aftalemodellen foreslås dog også under visse omstændigheder udstrakt ud over gruppen af virksomheder med tunge processer, men som alligevel samlet set har et forholdsvis stort energiforbrug.

Muligheden for at indgå aftaler omfatter virksomheder, der kan dokumentere, at den samlede betaling af CO2-afgift, SO2-afgift og et korrigeret mål for rumopvarmningsafgiften (afgiftsbetalingen beregnet ved let processats) udgør mere end 3 pct. af promsgrundlaget.

Virksomheder i denne gruppe, der indgår en aftale, kan ifølge forslaget opnå et tilskud til betaling af CO2-afgiften (en »aftalerabat«). Tilskuddet har en størrelse, så der netto kun skal udredes en afgift af virksomhedens energiforbrug til processer på 50 kr. pr. ton CO2 i 1996 og 1997 stigende til 68 kr. pr. ton CO2 i år 2000. I år 2000 er der tale om en afgiftsrabat på 22 kr. pr. ton CO2, hvilket svarer til den afgiftsbesparelse, som aftalevirksomheder med tunge processer kan opnå. For rumopvarmning foreslås en højere sats, der afgiftsberegnes separat, jf. nedenfor.

I takt med det stigende afgiftsniveau på SO2 og lette processer vil flere virksomheder få mulighed for at indgå aftaler, fordi de kommer til at opfylde 3 pct.-kriteriet. Denne gradvise udvidelse af antallet af aftalevirksomheder indgår ved vurderingen af det samlede initiativ i 1998.

Aftalerne skal ifølge forslaget indeholde krav om gennemførelse af alle investeringer med en tilbagebetalingstid på 6 år ved priser inkl. afgifter (50/90 kr. pr. ton CO2).

Som medfinansiering til den forudsatte omstilling kan ydes investeringstilskud.

Samlet skønnes den del af energiforbruget, der medgår til processer (tunge og lette) at andrage ca. 93 pct. af erhvervenes samlede energiforbrug.

Initiativer over for energiforbruget til rumopvarmning

En del af erhvervenes energiforbrug, forbruget til rumopvarmning, har store lighedstegn med husholdningernes energianvendelse.

Det foreslås, at der indføres afgift på energi anvendt til dette formål. Afgiften indfases til husholdningernes niveau over 3 år. I dag betaler de fleste virksomheder kun den almindelige CO2-afgift på 50 kr. pr. ton CO2.

Det nye forslag til afgift på rumopvarmning og processer omfatter også naturgas, og naturgasselskaberne kan derfor ikke indkassere det skyggeafgiftsprovenu, der modsvarer afgiftsforhøjelsen.

Ved afgrænsningen af grundlaget for rumopvarmningsafgiften er der taget hensyn til områder, hvor en betydelig rumopvarmningsindsats er en forudsætning for en større forarbejdningsproces. Energiforbruget hertil afgiftsbelægges med satsen for lette processer. Der vil endvidere være mulighed for investeringstilskud, jf. nedenfor.

Svovlafgift

For alt energiforbrug foreslås indført en svovlafgift på 10 kr. pr. kg. SO2. Afgiften indfases fra 1996.

Der foreslås en lempelsesordning for forbrug af kul for visse virksomheder.

Svovlafgiften indgår i beregningsgrundlaget for EU's minimumsafgift for fuelolie.

Frem til år 2000 foreslås elektriciteten pålagt en afgift beregnet ud fra de svovludslip, der er forudsat i de udmeldte svovlkvoter. Efter år 2000 kan elafgiften erstattes af en brændselsafgift.

Svovlafgiften indfases ved gradvist at nedtrappe et afgiftsfrit bundfradrag for svovlindhold i de enkelte brændsler.

Den del af provenuet, der betales af husholdningerne som øget elafgift, tilbageføres til husholdningerne i overensstemmelse med principperne fra skattereformen.

Virkningen på CO2-udledningen svarer til virkningen af en CO2-afgift på ca. 30 kr. pr. ton, men medfører en erhvervsbelastning, der kun er en tredjedel heraf.

Tilbageførsel til erhvervene

Den foreslåede tilbageførsel til erhvervene omfatter merprovenuet af afgiften på rumopvarmning og CO2-afgiften og erhvervenes andel af provenuet fra SO2-afgift.

Virkningen af afgiften på rumopvarmning foreslås primært neutraliseret gennem tilbageførsel i forhold til lønsum og beskæftigelse. Afgiften på procesforbrug, herunder SO2-afgiften, foreslås især neutraliseret gennem tilbageførsel via investeringstilskud.

Investeringstilskud

Der afsættes ifølge forslaget et beløb på 1,8 mia.kr. til investeringstilskud. Investeringstilskuddet gives som tilsagn, således at tilskuddet ikke bortfalder, hvis det ikke er anvendt i bevillingsåret.

Investeringstilskuddene skal bl.a. understøtte investeringer i besparelser i procesenergiforbruget som led i aftaler, men investeringstilskuddene kan også søges af virksomheder, der ikke er omfattet af aftaler.

Kriterierne for tildeling af investeringstilskud udformes, så der ved behandlingen af ansøgninger om investeringstilskud til begrænsning af SO2-udslip, tages særlige hensyn til virksomheder, der ligger uden for naturgasområdet. Der tages desuden hensyn til virksomheder, som belastes særligt hårdt af rumopvarmningsafgiften som følge af særlige arbejdsmiljøkrav til ventilation mv.

Pulje til tilbageførsel til selvstændige

Det overvejes, hvorledes mindre virksomheder med en begrænset lønsum kan tilgodeses. Der afsættes en pulje til dette formål.

Puljen kan bl.a. anvendes i forbindelse med forslag, der fremkommer som resultat af arbejdet i Erhvervsministeriets iværksætterudvalg og udvalg om de mindre og mellemstore virksomheders administrative omkostninger.

En anden mulighed er at øge den eksisterende godtgørelse for mindre virksomheders administrationsudgifter vedrørende skatter og afgifter. Denne ordning begunstiger små virksomheder, herunder landbruget.

Det kan også overvejes at reducere landbrugets veterinærudgifter.

Der tages senere stilling til den endelig udformning af tilbageførslen rettet mod de mindre virksomheder.

Tilbageførsel via arbejdsmarkedsbidraget m.v.

Det foreslås, at der afsættes 200 mill.kr. til nedsættelse af arbejdsgivernes ATP-betaling. Beløbet anvendes til en forhøjelse af refusion for arbejdsgivernes udgifter til ATP-bidrag fra 1.166 kr. til 1.325 kr. fra 1996. Der vil restere et mindre eget bidrag.

Resten af tilbageførslen til erhvervene foreslås først og fremmest at ske gennem en reduktion af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag. I forbindelse med skattereformen blev det forudsat, at arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag i 1997 og 1998 helt eller delvis kunne stilles i bero, hvis erhvervenes konkurrenceevne blev betydeligt forringet, f.eks. p.g.a. væsentligt ændrede forhold i Danmarks vigtigste samhandelslande. Denne forudsætning opretholdes.

Reduktionen af arbejdsmarkedsbidraget er fastlagt ud fra en forudsætning om en vækst i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget på 2 pct. p.a.

Virksomheder, der ikke er momspligtige, betaler allerede i dag samme energi- og CO2-afgifter som husholdningerne. Ikke momspligtige er f.eks. staten, kommuner, læger og den finansielle sektor. For disse områder, der ikke merafgiftsbelastes af de nye afgifter, søges lønsumstilbageførslen neutraliseret bl.a. gennem forhøjelse af lønsumsafgiften.

Administrative omkostninger

Omkostningerne ved administrationen af investeringstilskudsordningen afholdes som normalt af de til ordningen afsatte midler. Det nye afgiftssystem og indgåelse og kontrol med aftaler vil medføre administrative meromkostninger for de offentlige myndigheder. Af afgiftsprovenuet reserveres 30 mill.kr. hertil.

Energiafgift på indenrigsfærger og indenrigsfly

Der foreslås, at der indføres afgift på brændstof anvendt på indenrigstransport med færge og fly, svarende til afgiftsniveauerne for brændstof til landtransport. Brændstof til færger og fly er i dag afgiftsfrit. En del af provenuet fra afgiften foreslås anvendt til tilskud til færger, der betjener øsamfund.

I nedenstående tabel 1 er der vist en oversigt over udspillets provenumæssige konsekvenser.

TABEL 1 A. PROVENUOVERSIGT

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- Fase 1 Fase 2 -------------------------------------------------------------------- --------- Mill. kr. ---------- -------------------------------------------------------------------- AFGIFTER Erhverv 1. Afgift af rumopvarmning 420 750 1050 955 910 2. CO2-afgift incl. frivillige aftaler 65 245 425 585 775 3. Svovlafgift 225 235 255 360 390 4. I alt erhverv 710 1230 1730 1900 2075 Husholdninger 5. Svovlafgift, 195 190 195 280 325 6. Samlet afgiftsprovenu 905 1420 1925 2180 2400 -------------------------------------------------------------------- TILBAGEFØRING 7. Investeringstilskud 300 500 500 500 0 8. Pulje til selvstændige 180 210 255 255 295 9. Lavere ATP-bidrag fra arbejdsgivere 200 200 200 200 200 10. Lavere arbejdsmarkedsbidrag mv. 0 290 745 915 1550 11. Administrationsomkostninger 30 30 30 30 30 12. I alt til erhverv 710 1230 1730 1900 2075 13. Kompensation til elvarmekunder 30 30 30 30 30 14. Rest til husholdninger 165 160 165 250 295 -------------------------------------------------------------------- Provenuvirkningerne er anført efter mængdetilpasning. Provenuet fra naturgasafgiften er indregnet under CO2-afgiften og rumopvarmningsafgiften. I følgende oversigter er vist hvorledes de forskellige initiativer bliver udmøntet på de forskellige konti i årene 1996 til 2000 under forudsætning af mængdereaktion. Tabel 1 B -------------------------------------------------------------------- 1996 Rum- CO2 Svovlafgift Natur- varme inita- --------------- gas- I alt tivet Erhverv Hushold afgift -------------------------------------------------------------------- Indtægtskonto ---------------- mill.kr. ----------------- -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift 60 -25 -10 0 195 220 Residualtilskud 0 90 0 0 0 90 Olieafgift 115 0 0 0 0 115 Kulafgift 40 0 0 0 0 40 Elafgift 10 0 0 0 0 10 Naturgasafgift 0 0 0 0 15 15 Naturgasselskab 195 0 0 0 -210 -15 Svovlafgift 0 0 235 195 0 430 -------------------------------------------------------------------- I alt 420 65 225 195 0 905 -------------------------------------------------------------------- Tabel 1 C -------------------------------------------------------------------- 1997 Rum- CO2 Svovlafgift Natur- varme inita- --------------- gas- I alt tivet Erhverv Hushold afgift -------------------------------------------------------------------- Indtægtskonto ---------------- mill.kr. ----------------- -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift 60 185 -10 0 340 575 Residualtilskud 0 45 0 0 0 45 Olieafgift 235 0 0 0 0 235 Kulafgift 85 0 0 0 0 85 Elafgift 20 0 0 0 0 20 Naturgasafgift 0 0 0 0 15 15 Naturgasselskab 350 15 0 0 -355 10 Svovlafgift 0 0 245 190 0 435 -------------------------------------------------------------------- I alt 750 245 235 190 0 1420 -------------------------------------------------------------------- Tabel 1 D -------------------------------------------------------------------- 1998 Rum- CO2 Svovlafgift Natur- varme inita- --------------- gas- I alt tivet Erhverv Hushold afgift -------------------------------------------------------------------- Indtægtskonto ---------------- mill.kr. ----------------- -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift 55 385 -15 0 500 925 Residualtilskud 0 5 0 0 0 5 Olieafgift 315 0 0 0 0 315 Kulafgift 140 0 0 0 0 140 Elafgift 25 0 0 0 0 25 Naturgasafgift 0 0 0 0 15 15 Naturgasselskab 515 35 0 0 -515 35 Svovlafgift 0 0 270 195 0 465 -------------------------------------------------------------------- I alt 1050 425 255 195 0 1925 -------------------------------------------------------------------- Tabel 1 E -------------------------------------------------------------------- 1999 Rum- CO2 Svovlafgift Natur- varme inita- --------------- gas- I alt tivet Erhverv Hushold afgift -------------------------------------------------------------------- Indtægtskonto ---------------- mill.kr. ----------------- -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift 50 565 -20 0 525 1120 Residualtilskud 0 -35 0 0 0 -35 Olieafgift 265 0 0 0 0 265 Kulafgift 130 0 0 0 0 130 Elafgift 25 0 0 0 0 25 Naturgasafgift 0 0 0 0 15 15 Naturgasselskab 485 55 0 0 -545 0 Svovlafgift 0 0 380 280 0 660 -------------------------------------------------------------------- I alt 955 585 360 280 0 2180 -------------------------------------------------------------------- Tabel 1 F -------------------------------------------------------------------- 2000 Rum- CO2 Svovlafgift Natur- varme inita- --------------- gas- I alt tivet Erhverv Hushold afgift -------------------------------------------------------------------- Indtægtskonto ---------------- mill.kr. ----------------- -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift 45 775 -25 0 555 1350 Residualtilskud 0 -70 0 0 0 -70 Olieafgift 240 0 0 0 0 240 Kulafgift 120 0 0 0 0 120 Elafgift 25 0 0 0 0 25 Naturgasafgift 0 0 0 0 15 15 Naturgasselskab 480 70 0 0 -570 -20 Svovlafgift 0 0 415 325 0 740 -------------------------------------------------------------------- I alt 910 775 390 325 0 2400 -------------------------------------------------------------------- I følgende tabel 1 G er vist virkningerne på de enkelte finansår på de respektive finanslovkonti efter mængdetilpasning: Tabel 1 G --------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------- --------- mill. kr. -------- CO2-afgift 200 510 865 1075 1300 Residualtilskud 75 55 15 -25 -60 Olieafgift 95 215 305 260 245 Kulafgift 35 80 130 130 120 Elafgift 10 20 25 25 25 Naturgasafgift 15 15 15 15 15 Svovlafgift 385 425 450 625 690 --------------------------------------------------------------- I alt 815 1320 1805 2105 2335 --------------------------------------------------------------- Tabel 2 viser udspillets forventede påvirkning af CO2 udslip frem til målsætningsåret 2005. Tabel 2. Udspillets anslåede virkninger på CO2udslippet i 2005 --------------------------------------------------------------- Fase 1 Fase 2 ------------------- 1996-1998 1999-2000 --------------------------------------------------------------- -- mill. tons CO2 -- Afgift på rumopvarmning 0,5 0,5 CO2-afgift, investeringstilskud og aftaler 1,3 1,6 SO2-afgift 0,3 0,6 Brændstofafgift fly og færger 0,1 0,1 --------------------------------------------------------------- I alt 2,2 2,8 --------------------------------------------------------------- I alt, pct. af 1988-udslip 3,7 4,6 ---------------------------------------------------------------

Tabel 3 og 4 viser et skøn over udspillets samlede afgiftseffekt på brancher i 1996 og 1998. I tabel 3 er vist den samlede afgiftsbelastning før mængdetilpasning og før tilbageføring. Tabel 4 viser afgiftsbelastningen efter mængdetilpasning, men før tilbageføring.

Tabel 3. Samlet afgiftsbelastning før mængdetilpasning og før tilbageføring

--------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------- --------- mill. kr. -------- Landbrug og gartneri 40 80 115 155 190 Skovbrug 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 40 80 115 155 190 --------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 5 10 10 15 15 --------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelsesmiddel 95 145 205 245 275 Tekstil og beklædning 15 25 35 40 45 Træforarbejdning 10 15 25 30 35 Papir og grafisk 25 40 55 65 70 Kemiske produkter 55 90 125 150 170 Sten, ler og glas 20 25 30 40 45 Metalværker og støberier 15 20 25 25 30 Jern og metalprodukter 85 160 240 270 290 Anden fremstilling 5 10 15 15 20 --------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirksomhed i alt 325 530 755 880 980 --------------------------------------------------------------- El, gas, vand og varme 5 10 15 20 25 --------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirksomhed 20 35 55 60 65 --------------------------------------------------------------- Engroshandel 50 100 145 155 160 Detailhandel 65 125 190 215 235 Hotel og restauration 50 95 145 160 170 Transportvirksomhed 30 50 75 85 90 Post og tele 0 5 10 15 15 Finansiel virksomhed og forsikring 0 0 0 0 0 Forretningsservice 60 120 180 195 210 Undervisning og sundhed privat 0 0 5 5 5 Forlystelser 10 20 25 30 30 Husholdningsservice 35 70 105 115 125 --------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 300 585 880 975 1040 --------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 20 40 55 70 80 --------------------------------------------------------------- I alt 715 1290 1885 2175 2395 --------------------------------------------------------------- Tabel 4. Samlet afgiftsbelastning efter mængdetilpasning, men før tilbageføring --------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------- --------- mill. kr. -------- Landbrug og gartneri 40 75 115 145 180 Skovbrug 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 40 75 115 145 180 --------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 5 10 10 10 15 --------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelsesmiddel 90 140 195 220 250 Tekstil og beklædning 15 25 35 35 40 Træforarbejdning 10 15 20 25 30 Papir og grafisk 25 35 50 55 60 Kemiske produkter 55 85 115 135 145 Sten, ler og glas 20 25 30 35 40 Metalværker og støberier 15 20 20 25 25 Jern og metalprodukter 85 155 215 230 245 Anden fremstilling 5 10 15 15 15 --------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirksomhed i alt 320 510 695 775 850 --------------------------------------------------------------- El, gas, vand og varme 5 10 15 20 25 --------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirksomhed 20 35 50 55 55 --------------------------------------------------------------- Engroshandel 50 90 130 125 130 Detailhandel 65 120 170 185 200 Hotel og restauration 50 90 130 135 140 Transportvirksomhed 30 50 65 75 80 Post og tele 0 5 10 15 15 Finansiel virksomhed og forsikring 0 0 0 0 0 Forretningsservice 60 115 160 170 175 Undervisning og sundhed privat 0 0 5 5 5 Forlystelser 10 15 25 25 25 Husholdningsservice 35 65 95 95 105 --------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 300 550 790 830 875 --------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 20 40 55 65 75 --------------------------------------------------------------- I alt 710 1230 1730 1900 2075 ---------------------------------------------------------------

Tabel 3 og 4 viser den umidelbare erhvervsbelastning i form af forhøjede omkostninger på erhvervenes energiforbrug. De forskellige erhverv har varierende muligheder for at vælte afgiftsbelastningen videre i form af højere priser til husholdningerne eller til andre erhverv. Indenfor handel- og serviceerhvervene, der fortrinsvis er i konkurrence med andre danske virksomheder er mulighederne for overvæltning generelt gode. Virksomheder, der belaster miljøet forholdsvis meget i forhold til andre indenlandske konkurrenter vil dog have svært ved at foretage fuld overvæltning uden tab af markedsandele, mens virksomheder, der gennem energiforbruget belaster miljøet forholdsvis lidt vil kunne foretage fuld overvæltning og alligevel vinde markedsandele.

For virksomheder indenfor de primære erhverv og fremstillingserhvervene er mulighederne for overvæltning mere begrænset især, hvis vareproduktionen sælges i konkurrence med udlandet og der er tale om standardvarer, hvor der ikke er tale om særlige præferencer for netop de danske varer i forhold til de udenlandske varer. Hvis erhvervet ikke kan overvælte nogen del af afgiftsbelastningen kan erhvervet blive belastet med mere end den umiddelbare effekt i det der kan være sket overvæltning fra leverandørerne, der ikke har været i udenlandsk konkurrence. Ligeledes kan der for visse erhverv, hvor mulighederne for overvæltning er begrænset ske tilbagevæltning i de priser, der gives for råvarer leveret af danske producenter såfremt råvarerleverandørerne ikke har økonomisk realistiske muligheder for at levere til andre end danske råvareforædlende virksomheder. Den endelige erhvervsbelastning kan således efter overvæltning være forskellig fra den her viste umiddelbare erhvervsfordeling af afgiftsbelastningen.

Det skal bemærkes, at der tilsvarende for tilbageføringen kan være andre endelige virkninger end de umiddelbare omkostningslettelser på de enkelte erhverv. Overvæltningen af tilbageføringen vil ofte helt eller delvist neutralisere virkningerne af overvæltning af energiafgiftsbelastningen.

Der er vist den umiddelbare erhvervsbelastning både før og efter mængdereaktion. Udover den umiddelbare erhvervsbelastning efter mængdereaktion vil erhvervene kunne have afholdt udgifter til besparelser i energiforbruget, som de ellers ikke ville have afholdt. De af afgifterne foranledigede ekstra udgifter vil dog ikke kunne være større end forskellen mellem den umiddelbare erhvervsbelastning før og efter mængdereaktion.

I tabel 5 og 6 er vist den umiddelbare fordelingsvirkning på brancher af de forskellige afgiftsinitiativer efter mængdetilpasning samt fordelingsvirkninger af tilbageføringen af ATP og arbejdsmarkedsbidrag for henholdsvis 1996 og 1998.

Tabel 5. Brancheeffekter 1996

-------------------------------------------------------------------- Rum- CO2- Svovl- ATP/ Netto varme afgift afgift Arbejds- før proces markeds- »selv- m.v I alt bidrag stændige« og investe- rings tilskud -------------------------------------------------------------------- ----------------- Mill. kr. ----------------- Landbrug og gartneri 10 5 25 40 5 35 Skovbrug 0 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 0 0 0 -------------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 10 5 25 40 5 35 -------------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 0 0 0 5 0 5 -------------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelses- middel 35 25 35 90 10 80 Tekstil og beklædning 10 0 5 15 5 10 Træforarbejdning 5 5 5 10 5 5 Papir og grafisk 10 5 10 25 10 15 Kemiske produkter 25 5 20 55 10 45 Sten, ler og glas 0 10 5 20 5 15 Metalværker og støberier 5 5 5 15 0 15 Jern og metalprodukter 60 5 15 85 30 55 Anden fremstilling 5 0 0 5 0 5 -------------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirk- somhed i alt 155 60 100 320 70 250 -------------------------------------------------------------------- El, gas, vand og varme 0 0 5 5 5 0 -------------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirk- somhed 15 0 5 20 20 0 -------------------------------------------------------------------- Engroshandel 45 0 5 50 25 25 Detailhandel 50 0 15 65 15 50 Hotel og restauration 40 0 10 50 5 45 Transportvirksomhed 15 5 10 30 15 15 Post og tele 0 0 5 0 0 0 Finansiel virksomhed 0 0 0 0 0 0 Forretningsservice 45 0 15 60 20 40 Undervisning og sundhed privat 0 0 0 0 0 0 Forlystelser 10 0 0 10 5 5 Husholdningsservice 25 0 10 35 10 25 -------------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 230 5 70 300 95 205 -------------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 10 5 10 20 5 15 -------------------------------------------------------------------- I alt 420 75 215 710 200 510 -------------------------------------------------------------------- Pulje til selvstændige 180 -------------------------------------------------------------------- Investeringstilskud 300 -------------------------------------------------------------------- Administration 30 -------------------------------------------------------------------- Alt ialt 0 -------------------------------------------------------------------- Anm: Grundet afrunding til 5 mill. kr. svarer enkeltelementer ikke nødvendigvis til totaler. Tabel 6. Brancheeffekter 1998 -------------------------------------------------------------------- Rum- CO2- Svovl- ATP/ Netto varme afgift afgift Arbejds- før proces markeds- »selv- m.v I alt bidrag stændige« og investe- rings tilskud -------------------------------------------------------------------- ----------------- Mill. kr. ----------------- Landbrug og gartneri 20 65 30 115 15 100 Skovbrug 0 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 5 5 -5 -------------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 20 65 30 115 20 95 -------------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 5 5 5 10 5 5 -------------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelses- middel 85 70 35 195 60 135 Tekstil og beklædning 20 10 5 35 15 20 Træforarbejdning 10 10 5 20 20 0 Papir og grafisk 30 15 10 50 40 10 Kemiske produkter 70 20 25 115 35 80 Sten, ler og glas 5 20 5 30 15 15 Metalværker og støberier 5 10 5 20 5 15 Jern og metalprodukter 150 45 20 215 135 80 Anden fremstilling 10 0 0 15 5 10 -------------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirk- somhed i alt 385 200 110 695 325 370 -------------------------------------------------------------------- El, gas, vand og varme 5 5 5 15 15 0 -------------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirk- somhed 35 10 5 50 105 -55 -------------------------------------------------------------------- Engroshandel 110 15 5 130 110 20 Detailhandel 120 35 15 170 75 95 Hotel og restauration 100 20 10 130 25 105 Transportvirksomhed 40 10 15 65 70 -5 Post og tele 0 5 5 10 15 -5 Finansiel virksomhed 0 0 0 0 0 0 Forretningsservice 120 25 15 160 90 70 Undervisning og sundhed privat 0 0 0 5 10 -5 Forlystelser 20 5 5 25 15 10 Husholdningsservice 70 15 10 95 40 55 -------------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 580 130 80 790 450 340 -------------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 20 25 10 55 25 30 -------------------------------------------------------------------- I alt 1050 440 240 1730 945 785 -------------------------------------------------------------------- Pulje til selvstændige 255 -------------------------------------------------------------------- Investeringstilskud 500 -------------------------------------------------------------------- Administration 30 -------------------------------------------------------------------- Alt ialt 0 --------------------------------------------------------------------

Anm: Grundet afrunding til 5 mill. kr. svarer enkeltelementer ikke nødvendigvis til totaler.

Bemærkninger til ændringerne i reglerne for tilbagebetaling

Formålet med lovforslaget er dels at ændre tilbagebetalingen, så afgiftsbelastningen for lette processer fra 1997 stiger med 10 kr. pr. ton årligt indtil år 2000. Teknisk gennemføres stigningen som en nedsættelse af godtgørelsen fra i dag 50 pct. til i 1997 40 pct., faldende til 10 pct. i år 2000, dels at ændre såvel strukturen som omfanget af den særlige refusion til energiintensive virksomheder. Det foreslås, at afgiftsbelastningen for de energitunge processer optrappes med 5 kr./ton CO2 pr. år indtil år 2000. Teknisk foreslås dette gennemført ved, at tilbagebetalingen for disse processer aftrappes fra 95 pct. i 1996 til 75 pct. af afgiften i år 2000.

CO2-afgiften er 100 kr./ton CO2, hvilket f.eks. svarer til 27 øre pr. l fyringsolie. CO2-afgiftsloven indeholder i dag en generel godtgørelse samt en særlig refusion, der bringer afgiftsbelastningen ned for de momsregistrerede virksomheder. Hertil kommer et residualafgiftstilskud, som reducerer belastningen yderligere.

Til de momsregistrerede virksomheder gives der en almindelig godtgørelse på 50 pct. af afgiften, hvis virksomhederne kan få energiafgifterne godtgjort.

De fleste momsregistrerede virksomheder belastes således med en afgift på 50 kr/ton CO2, eller omregnet 13,5 øre pr. liter fyringsolie.

Der er dog for disse virksomheder yderligere muligheder for særlig refusion og for residualafgiftstilskud under visse betingelser.

Den særlige refusion beregnes ved at sætte virksomhedens afgiftsbelastning (bortset fra autodiesel) mv. i forhold til et summarisk mål for virksomhedens størrelse: promsgrundlaget (salg -køb). Efter en revision foretaget i 1994 anvendes dog 10 pct. af værdien af det samlede salg, hvis dette er større end promsgrundlaget.

Den særlige refusion ydes efter nedenstående skala:

-------------------------------------------------------------------- Afgift/promsgrundlag Refusionspct. Effektiv marginalsats efter refusion ---------------------------- CO2 fyringsolie -------------------------------------------------------------------- mellem 0 og 1 pct. ingen refusion 50 kr/t 13,50 kr/1000 l mellem 1 og 2 pct. 50 pct. 25 kr/t 6,85 kr/1000 l mellem 2 og pct. 75 pct. 12,5 kr/t 3,38 kr/1000 l over 3 pct. 90 pct. 5 kr/t 1,35 kr/1000 l --------------------------------------------------------------------

Svagheden i det nuværende lempelsessssystem er, at den særlige refusion baseres på et summarisk mål for virksomhedens energiintensitet. For det første giver målet kun en upræcis afgrænsning af de aktiviteter/virksomheder, lempelsen sigter på. Afgiftsbelastningen bliver derfor afhængig af, om en »virksomhed« kun omfatter f.eks. brænding af tegl, eller om den omfatter en hel koncern som også indeholder et teglværk. For det andet er kriteriet sårbart, jfr. bemærkningerne til L. 125 (Folketingssamlingen 1993/1994). Denne sårbarhed øges ved stigende afgiftsbelastning og - differentiering. For det tredie får overskridelse af 3 pctgrænsen en økonomisk betydning, som i visse tilfælde mindsker incitament til energibesparelser.

Revisionen i 1994 var således en midlertidig løsning, hvilket også fremgår af betænkningen.

I betænkningen fremgår det således, at hele regelsættet omkring særlig refusion af CO2-afgift og residualafgiftstilskud m.v. til energiintensive virksomheder vil blive taget op til vurdering senest i folketingssamlingen 1995-96.

I denne vurdering vil blandt andet indgå de overvejelser om indretning af særlige afgiftslempelsesregler for energiintensive virksomheder, der er anført i midtvejsrapporten fra embedsmandsudvalget om grønne afgifter og erhvervene og høringssvarene hertil.

Derfor foreslås en procesbaseret lempelse, således at den forhøjede tilbagebetaling ydes til en række nærmere definerede processer. Hovedsigtet med proceslempelse er at sikre, at virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet ikke forringes. Proceslisten er samtidig udformet under hensyn til, at afgiften ikke forvrider konkurrencen mellem virksomheder. Det tilsigtes derfor, at konkurrerende produkter belastes med den samme afgift.

Bortset fra konkurrencehensynet er det væsentligste kriterium, om der er tale om en energiintensiv produktion. Energiintensitet er imidlertid ikke et entydigt begreb, idet energiintensiteten kan blive 100 pct. ved at betragte en tilpas lille del af produktionsprocessen. Energiforbruget må derfor vurderes i forhold til et relevant slut- eller mellemprodukt. Som indikator for om en produktion er energiintensiv, er der taget udgangspunkt i, om energiforbruget pr. værditilvækstenhed i den relevante produktionsenhed mindst udgør 3 pct. ved en afgift på 50 kr. pr. ton CO2 og om afgiftsbelastningen udgør mere end 1 pct. af salgsværdien. Også andre forhold har spillet ind. F.eks. har det været vurderet, om afgiften let kan væltes videre, eller om afgiften vil belaste virksomhedens konkurrenceevne. Yderligere er der foretaget en vurdering af, om en eventuel proceslempelse vil skabe konkurrenceforvridning i forhold til konkurrerende danske virksomheder, der ikke er energiintensive, og endelig er der taget administrative hensyn.

Listen skal imidlertid ikke ses som en endelig og fastlåst liste, men som en liste der er udarbejdet på baggrund af de eksisterende erfaringer.

Skatteministeren vil derfor årligt udarbejde en redegørelse til Folketinget om procesfritagelserne. Heri vil bl.a. erhvervenes henvendelser vedrørende proceslisten blive vurderet i forhold til de nævnte kriterier. På den baggrund vil det blive overvejet, om der er behov for revision af listen. Der vil i givet fald blive fremsat lovforslag herom.

Samtidig foreslås residualafgiftstilskudsordningen videreført, så belastningen af processer omfattet af listen kan komme ned på 3 kr. pr. ton CO2, hvis der indgås en aftale. Der kan endvidere opnås en aftalerabat for andre processer. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til forslag til lov om ændring af statstilskud til dækning af udgifterne til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Samlet indebærer de foreslåede ændringer af CO2-afgiftsloven og residualafgiftstilskuddet følgende strukturændringer:

- at fritagelsen for raffinaderiernes brug af egne brændsler ophæves, og i stedet omfattes af den særlige godtgørelse for energiintensive processer. (Lovteknisk er denne ændring placeret i forslaget om CO2-afgift af naturgas),

- at fritagelserne for fiskere, tog, rutebiler, indenrigssøfart og indenrigsflyvning bibeholdes, idet det bemærkes, at brændstof til indenrigsflyvning og indenrigssøtransport foreslås afgiftsbelagt jf. særskilt lovforslag herom,

- at det nuværende lempelsessystem for energiintensive virksomheder ophæves fra og med 1996. (Særlig refusion og tilskud, hvis 50 kr./ton CO-2afgiftsbelastningen overstiger 1, 2 og 3 pct. af virksomhedens værditilvækst),

- at der indføres et nyt lempelsessystem, hvorefter energi til særligt nævnte energiintensive anvendelser (proceslisten) får en ubetinget særlig godtgørelse og mulighed for, hvis der er indgået en aftale, at opnå aftalerabat i form af et tilskud,

- at der indføres en afgift på 3 kr./ton CO2 for alle energianvendelser, bortset fra de der af ganske særlige grunde er fritaget,

- at der indføres et aftalerabatsystem i form af tilskud til anvendelser af energi, der ikke er på proceslisten, og som opfylder visse betingelser samt har indgået en frivillig aftale med staten om energibegrænsninger, jfr. Miljø- og energiministerens lovforslag,

- at energi anvendt til rumopvarmning udskilles til en særlig afgiftsbelastning,

- at der betales almindelig CO2-afgift på naturgas, der modregnes i merpriserne på naturgas. (Lovteknisk er denne ændring placeret i et selvstændigt ændringsforslag).

Den effektive afgiftsbelastning for forskellige varer år 1996-2000

I følgende tabeller 7-11 er vist de effektive CO2-afgiftssatser på de forskellige brændsler i årene 1996-2000.

Tabel 7. CO2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer under forskellige lempelser i år 1996

-------------------------------------------------------------------- Vare/lempelse i % Uden CO2- særlig aftale Proces- Aftale Loven lempelse II lempelse I 100% 50 % 50 % 5 % 3 % -------------------------------------------------------------------- ------ Effektiv CO2-afgiftssats ------ Gas-(* 1) og dieselolie øre/l 27 13,5 13,5 1,35 0,81 Fuelolie(* 1) øre/kg 32 16 16 1,6 0,96 Fyringstjære øre/kg 28 14 14 1,4 0,84 Petroleum øre/l 27 13,5 13,5 1,35 0,81 Stenkul kr./t 242 121 121 12,1 7,26 Jordoliekoks kr./t 323 161,5 161,5 16,15 9,69 Brunkul kr./t 178 89 89 8,9 5,34 Elektricitet øre/kWh 10 5 5 0,5 0,3 Autogas (LPG) øre/l 16 8 8 0,8 0,48 Anden flaskegas(LPG) øre/kg 30 15 15 1,5 0,9 Gas bortset fra LPG øre/kg 29 14,5 14,5 1,45 0,87 Naturgas øre/Nm3 22 11 11 1,1 0,66 --------------------------------------------------------------------

(* 1) For anvendelser uden for landbrug og visse andre erhverv skal fuel dog mindst belastes med 11 øre/kg og gasolie med 5 øre/l. Der kan ske modregning af svovlafgift på fuelolie.

De 100 pct. i CO2-afgift efter loven vil gælde for ikke momsregistrerede virksomheder, husholdningernes forbrug, dieselolie, bortset fra dieselolie til tog, rutebiler, fiskeri og landbrug, samt for rumopvarmning i erhverv.

Uden særlig lempelse 50 pct vil være den almindelige sats for erhvervenes almindelige procesforbrug.

CO2 aftale II 50 pct. er satsen, der vil gælde for virksomheder, der indgår en aftale med staten, men som ikke er omfattet af proceslisten. For at kunne indgå denne aftale forudsættes en vis mindste energiintensitet.

Proceslempelse 5 pct. er satsen for energiforbrug, der er omfattet af den særlige procesliste, og som der ikke yderligere er indgået en aftale for.

Aftale I omfatter ovennævnte proceslisteforbrug, hvor der er indgået en aftale.

Tabel 8. CO2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer under forskellige lempelser i år 1997

-------------------------------------------------------------------- Vare/lempelse i % Uden CO2- særlig aftale Proces- Aftale Loven lempelse II lempelse I 100% 50 % 50 % 10 % 3 % -------------------------------------------------------------------- ------ Effektiv CO2-afgiftssats ------ Gas-(* 1) og dieselolie øre/l 27 16,2 13,5 2,75 0,81 Fuelolie(* 1) øre/kg 32 19,2 16 3,2 0,96 Fyringstjære øre/kg 28 16,8 14 2,8 0,84 Petroleum øre/l 27 16,2 13,5 2,7 0,81 Stenkul kr./t 242 145,2 121 24,2 7,26 Jordoliekoks kr./t 323 193,8 161,5 32,35 9,69 Brunkul kr./t 178 106,8 89 17,8 5,34 Elektricitet øre/kWh 10 6 5 1 0,3 Autogas (LPG) øre/l 16 9,6 8 1,6 0,48 Anden flaskegas(LPG) øre/kg 30 18 15 3 0,9 Gas bortset fra LPG øre/kg 29 17,4 14,5 2,9 0,87 Naturgas øre/Nm3 22 13,2 11 2,2 0,66 --------------------------------------------------------------------

(* 1) For anvendelser uden for landbrug og visse andre erhverv skal fuel dog mindst belastes med 11 øre/kg og gasolie med 5 øre/l. Der kan ske modregning af svovlafgift på fuelolie.

Tabel 9. CO2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer under forskellige lempelser i år 1998

-------------------------------------------------------------------- Vare/lempelse i % Uden CO2- særlig aftale Proces- Aftale Loven lempelse II lempelse I 100% 70 % 50 % 15 % 3 % -------------------------------------------------------------------- ------ Effektiv CO2-afgiftssats ------ Gas-(* 1) og dieselolie øre/l 27 18,9 13,5 4,05 0,81 Fuelolie(* 1) øre/kg 32 22,4 16 4,8 0,96 Fyringstjære øre/kg 28 19,6 14 4,2 0,84 Petroleum øre/l 27 18,9 13,5 4,05 0,81 Stenkul kr./t 242 169,4 121 36,3 7,26 Jordoliekoks kr./t 323 226,1 161,5 48,45 9,69 Brunkul kr./t 178 124,6 89 26,7 5,34 Elektricitet øre/kWh 10 7 5 1,5 0,3 Autogas (LPG) øre/l 16 11,2 8 2,4 0,48 Anden flaskegas (LPG) øre/kg 30 21 15 4,5 0,9 Gas bortset fra LPG øre/kg 29 20,3 14,5 4,35 0,87 Naturgas øre/Nm3 22 15,4 11 3,3 0,66 --------------------------------------------------------------------

(* 1) For anvendelser uden for landbrug og visse andre erhverv skal fuel dog mindst belastes med 11 øre/kg og gasolie med 5 øre/l. Der kan ske modregning af svovlafgift på fuelolie.

Tabel 10. CO2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer under forskellige lempelser i år 1999

-------------------------------------------------------------------- Vare/lempelse i % Uden CO2- særlig aftale Proces- Aftale Loven lempelse II lempelse I 100% 80 % 58 % 20 % 3 % -------------------------------------------------------------------- ------ Effektiv CO2-afgiftssats ------ Gas-(* 1) og dieselolie øre/l 27 21,6 15,66 5,4 0,81 Fuelolie(* 1) øre/kg 32 25,6 18,56 6,4 0,96 Fyringstjære øre/kg 28 22,4 16,24 5,6 0,84 Petroleum øre/l 27 21,6 15,66 5,4 0,81 Stenkul kr./t 242 193,6 140,36 48,4 7,26 Jordoliekoks kr./t 323 258,4 187,34 64,6 9,69 Brunkul kr./t 178 142,4 103,24 35,6 5,34 Elektricitet øre/kWh 10 8 5,8 2 0,3 Autogas (LPG) øre/l 16 12,8 9,28 3,2 0,48 Anden flaskegas (LPG) øre/kg 30 24 17,4 6 0,9 Gas bortset fra LPG øre/kg 29 23,2 16,82 5,8 0,87 Naturgas øre/Nm3 22 17,6 12,76 4,4 0,66 --------------------------------------------------------------------

(* 1) For anvendelser uden for landbrug og visse andre erhverv skal fuel dog mindst belastes med 11 øre/kg og gasolie med 5 øre/l. Der kan ske modregning af svovlafgift på fuelolie.

Tabel 11. CO2-afgiftslovens betydning for de forskellige varer under forskellige lempelser i år 2000

-------------------------------------------------------------------- Vare/lempelse i % Uden CO2- særlig aftale Proces- Aftale Loven lempelse II lempelse I 100% 90 % 68 % 25 % 3 % -------------------------------------------------------------------- ------ Effektiv CO2-afgiftssats ------ Gas-(* 1) og dieselolie øre/l 27 24,3 18,36 6,75 0,81 Fuelolie(* 1) øre/kg 32 28,8 21,76 8 0,96 Fyringstjære øre/kg 28 25,2 19,04 7 0,84 Petroleum øre/l 27 24,3 18,36 6,75 0,81 Stenkul kr./t 242 217,8 164,56 60,5 7,26 Jordoliekoks kr./t 323 290,7 219,64 80,75 9,69 Brunkul kr./t 178 160,2 121,04 44,5 5,34 Elektricitet øre/kWh 10 9 6,8 2,5 0,3 Autogas (LPG) øre/l 16 14,4 10,88 4 0,48 Anden flaskegas(LPG) øre/kg 30 27 20,4 7,5 0,9 Gas bortset fra LPG øre/kg 29 26,1 19,72 7,25 0,87 Naturgas øre/Nm3) 22 19,8 14,96 5,5 0,66 --------------------------------------------------------------------

(* 1) For anvendelser uden for landbrug og visse andre erhverv skal fuel dog mindst belastes med 11 øre/kg og gasolie med 5 øre/l. Der kan ske modregning af svovlafgift på fuelolie.

Miljømæssige konsekvenser

Det skønnes, at de foreslåede afgiftsændringer, sammen med investeringstilskudsordninger og aftaler, vil medføre en reduktion i CO2-emissionen med 2,6 pct. i år 2005.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I følgende tabeller 12 og 13 er vist de erhvervsfordelingsmæssige virkninger af forslagets CO2-ordning (ikke rumvarme). Det bemærkes, at provenugevinsten er lavere end erhvervsbelastningen, jf. at svovlmodregningen for fuel finder sted via CO2-afgiften. I erhvervsbelastningen er svovlmodregningen inkluderet under svovlafgiften og er således ikke med her.

Tabel 12. Afgiftsbelastning før mængdetilpasning.

--------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------- --------- mill. kr. -------- Landbrug og gartneri 5 35 65 95 125 Skovbrug 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 5 35 65 95 125 --------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 0 0 5 5 10 --------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelsesmiddel 25 45 70 95 125 Tekstil og beklædning 0 5 10 15 15 Træforarbejdning 5 5 10 15 20 Papir og grafisk 5 10 15 20 25 Kemiske produkter 5 15 20 35 45 Sten, ler og glas 10 15 20 25 30 Metalværker og støberier 5 10 10 10 10 Jern og metalprodukter 5 25 45 65 85 Anden fremstilling 0 0 0 0 5 --------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirksomhed i alt 60 130 200 280 360 --------------------------------------------------------------- El-, gas, vand og varme 0 5 5 10 10 --------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirksomhed 0 5 10 15 20 --------------------------------------------------------------- Engroshandel 0 10 15 20 25 Detailhandel 0 15 35 50 70 Hotel og restauration 0 10 20 30 35 Transportvirksomhed 5 5 10 10 15 Post og tele 0 5 5 10 10 Finansiel virksomhed og forsikring 0 0 0 0 0 Forretningsservice 0 15 25 40 55 Undervisning og sundhed privat 0 0 0 5 5 Forlystelser 0 0 5 5 10 Husholdningsservice 0 10 15 25 30 --------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 5 70 130 195 255 --------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 5 10 25 30 45 --------------------------------------------------------------- I alt 75 255 440 630 825 --------------------------------------------------------------- Tabel 13. Afgiftsbelastning efter mængdetilpasning --------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------- --------- mill. kr. -------- Landbrug og gartneri 5 35 65 90 120 Skovbrug 0 0 0 0 0 Fiskeri 0 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------- Landbrug m.v. i alt 5 35 65 90 120 --------------------------------------------------------------- Råstofudvinding 0 0 5 5 10 --------------------------------------------------------------- Nærings- og nydelsesmiddel 25 45 70 90 120 Tekstil og beklædning 0 5 10 15 15 Træforarbejdning 5 5 10 15 20 Papir og grafisk 5 10 15 20 25 Kemiske produkter 5 15 20 30 45 Sten, ler og glas 10 15 20 25 30 Metalværker og støberier 5 10 10 10 10 Jern og metalprodukter 5 25 45 65 80 Anden fremstilling 0 0 0 0 5 --------------------------------------------------------------- Fremstillingsvirksomhed i alt 60 130 200 270 350 --------------------------------------------------------------- El-, gas, vand og varme 0 5 5 10 10 --------------------------------------------------------------- Bygge- og anlægsvirksomhed 0 5 10 15 20 --------------------------------------------------------------- Engroshandel 0 10 15 20 25 Detailhandel 0 15 35 50 70 Hotel og restauration 0 10 20 25 35 Transportvirksomhed 5 5 10 10 15 Post og tele 0 5 5 10 10 Finansiel virksomhed og forsikring 0 0 0 0 0 Forretningsservice 0 15 25 40 50 Undervisning og sundhed privat 0 0 0 5 5 Forlystelser 0 0 5 5 10 Husholdningsservice 0 10 15 20 30 --------------------------------------------------------------- Handel og service i alt 5 70 130 185 250 --------------------------------------------------------------- Momsregistreret off. 5 10 25 30 40 --------------------------------------------------------------- I alt 75 255 440 605 800 ---------------------------------------------------------------

Provenumæssige konsekvenser

De bogførte indtægter for CO2-afgiften var i 1994 på ca. 3.318 mill. kr.

For finansåret 1995 er det skønnet, at afgiften giver et provenu på ca. 3.350 mill. kr. Provenuet kan opdeles som følger:

Tabel 15. Provenu af CO 2 -afgift 1995

---------------------------------------------------------- Mill. kr. ---------------------------------------------------------- Husholdninger og landtransport: Elektricitet 1400 Kul 225 Olie til opvarmning 400 Olie til landtransport 425 I alt husholdninger og landtransport 2450 Erhverv 950 I alt CO 2 -afgift på CO 2 -afgiftskonto 3400 Engangsudgifter ved fremrykket tilbagebetaling -50 Provenuoverslag FL 1995 3350 ----------------------------------------------------------

Ud over provenuet konteret på CO2-afgiftskontoen har de offentligt ejede gasselskaber ekstraindtægter som følge af, at CO2-afgiften medfører en højere pris på konkurrerende brændsler. Gasselskabernes merindtægter herved er fastsat til 11 øre/Nm3 (normal m3) for gas solgt til erhvervsformål og ca. 22 øre/Nm3 for gas solgt til husholdningsformål. Gasselskabernes merindtægter udgør ca. 115 mill. kr. vedrørende erhvervssalg af gas og ca. 300 mill. kr. vedrørende gas solgt til husholdningsformål.

Udgifterne til udbetaling af residualafgiftstilskud konteres under Energiministeriet og udgør ca. 125 mill. kr. årligt.

Forslaget vil ikke få konsekvenser for den del af CO2-afgiften, der belaster husholdningernes eller de ikke momsregistrerede erhvervs energianvendelser eller energianvendelse til transport.

Efter de gældende regler belastes de momsregistrerede erhverv som anført med ca. 950 mill. kr. i CO2-afgift i 1995. I 1996 skønnes erhvervsbelastningen at ville udgøre ca. 1 mia. kr. ved uændrede regler.

Ved en ændring af CO2-afgiften i 1994 blev der gennemført en vis stramning af betingelserne for at kunne modtage særlig refusion og residualafgiftstilskud. For de virksomheder, der havde opnået tilsagn efter de gældende betingelser, blev der etableret en overgangsordning, hvorefter de fortsat kunne opnå særlig refusion og residualafgiftstilskud efter de tidligere regler, indtil tilsagnsperioden for energisyn udløb. For de fleste virksomheder vil det ske ved udgangen af 1995. I 1996 vil man således som udgangspunkt kunne forvente, at erhvervene vil blive belastet med ca. 50 mill. kr. mere end i 1995.

De 1000 mill. kr. er netto belastningen og fremkommer efter fritagelser, godtgørelser, særlig refusion, og residualafgiftstilskud således:

Tabel 16: CO 2 -afgift efter gældende regler. 1996.

---------------------------------------------------------- Mill. kr. ---------------------------------------------------------- CO 2 -afgift brutto erhverv Naturgas 175 Fuelolie 200 Kul 250 Raffinaderigas mv. 75 Fjernvarme 75 I alt CO 2 -afgift brutto erhverv 3025 Fritagelser - Fiskeri 75 - Raffinaderier olie/raf.gas 100 - Rutebiler, indenrigs sø- og luftfart 100 I alt CO 2 -afgift, hvoraf der kan gives godtgørelse 2750 Almindelig 50 pct. godtgørelse 1375 CO 2 -afgift 50 kr./ton efter fritagelse og godtgørelse 1375 Særlig refusion til energiintensive virksomheder 275 Afgiftsbelastning før residualafgiftstilskud 1100 Residualafgiftstilskud -125 EU's minimumsafgifter 25 Netto erhvervsbelastning 1000 ----------------------------------------------------------

(*) Fordelingen på brændsler udfra energiforbrug i første halvdel af 1990'erne. Gasforbruget forventes at ville stige og fortrænge andre brændsler.

Ved dette forslag ændres der dels på strukturen i CO2-afgiften dels på satserne, hvilket er vist i tabel 17.

CO2-loven finder ikke anvendelse på aktiviteter i Nordsøen. Der er ikke CO2-afgift på benzin, der ville have udgjort ca. 600 mill. kr., men tilsvarende mindre i benzin afgift. Ses der bort fra Nordsøen, er bruttoafgiftsgrundlaget for CO2-afgiften på 100 kr. pr. ton i alt ca. 61 mill. ton CO2. I dette grundlag er forudsat, at al elektricitet produceres ved kul, men en del produceres ved brændsler, der udvikler mindre CO2. Der korrigeres herfor gennem elproduktionstilskudet under energiministeriet, der gives til CO2-fri eller fattig elproduktion, således at afgiftsgrundlaget svarer til de samlede CO2-udledninger fra dansk område excl. Nordsøen.

Med en vis usikkerhed kan det skønnes, at det samlede bruttogrundlag på 30,25 mill. ton CO2 (CO2-afgift brutto erhverv, jf. tabel 16) vil fordele sig på de i år 1996-2000 foreslåede satser på følgende måde:

Tabel 17: Fordeling af CO2-afgiftsgrundlag og -satser

-------------------------------------------------------------------- Grundlag CO2-afgiftssats kr./ton ved nye ---------------------------- regler 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- Mill. tons CO2 Rumopvarmning 2 100 100 100 100 100 Almindelig procesenergi 18 50 60 70 80 90 Almindelig procesenergi med aftale 1 50 50 50 58 68 Energiintensiv procesenergi uden aftale (procesliste) 0,25 5 10 15 20 25 Energiintensiv procesenergi med aftale (procesliste) 7,25 3 3 3 3 3 Fritagelser - Fiskere 0,75 0 0 0 0 0 - Indenrigsfly og færger 0,5 0 0 0 0 0 - Rutebiler og anden indenrigs trafik 0.5 0 0 0 0 0 -------------------------------------------------------------------- I alt 30,25 --------------------------------------------------------------------

Ses der i første omgang bort fra satsændringerne, vil strukturændringerne i sig selv medføre en provenugevinst på 50 mill. kr., idet omfanget af de nuværende lempelser ned til en effektiv afgiftssats på nul (særlig refusion og residualafgiftstilskud) vil blive begrænset fra ca. 9 mill. ton CO2 til ca. 8 mill. ton CO2. Hertil kommer, at aftalevirksomheder fremover vil skulle betale 3 kr./ton mod nu 0.

1996 provenuvirkningen på i alt 75 mill. kr. vedrørende CO2-initiativet skal dog reduceres med 10 mill. kr. vedrørende modregning af svovlafgift i EU's minimumsafgift, således at nettovirkningen er 65 mill. kr.

På denne baggrund vil følgende provenuvirkninger kunne skønnes på helårsbasis under forudsætning af uændrede mængder i årene 1996-2000.

Tabel 18 A: Provenu fordelt efter energianvendelser

-------------------------------------------------------------------- Mill. tons CO2 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- --------- Mill. kr. --------- Rumopvarmning 2 200 200 200 200 200 Almindelig procesenergi 18 900 1080 1260 1440 1620 Almindelig procesenergi med aftale 1 50 50 50 60 70 Energiintensiv procesenergi uden aftale (procesliste) 0,25 5 5 5 5 5 Energiintensiv procesenergi med aftale (procesliste) 7,25 20 20 20 20 20 Fritagelser - Fiskere 0,75 0 0 0 0 0 - Indenrigsfly- og færger 0,5 0 0 0 0 0 - Rutebiler og anden indenrigs 0,5 0 0 0 0 0 - Bundgrænse, aftalevirksomheder 5 5 10 10 15 -------------------------------------------------------------------- I alt nye regler 30,25 1180 1360 1545 1735 1930 Provenu uændrede regler 1000 1000 1000 1000 1000 Provenugevinst 180 360 545 735 930 Modregning svovlafg. i EU's minimumsafg. 10 10 15 20 25 I alt provenugevinst CO2 afgift/tilskud før mængdereaktion 170 350 530 715 905 -------------------------------------------------------------------- I alt provenugevinst CO2 afgift/tilskud efter mængdereaktion 170 350 530 690 880 Heraf vedrørende rumopvarmning 105 105 105 105 105 Heraf CO2-andet 65 245 425 585 775 -------------------------------------------------------------------- Tabel 18 B: Provenuvirkning fordelt på CO2-afgiftskonto og residualafgiftskonto -------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- -------- Mill. kr. -------- Residualafgiftstilskud/ aftalerabattilskud: Aftale tilskud procesliste -15 -50 -85 -125 -160 Aftale tilskud alm. proces 0 -10 -20 -20 -25 Bundgrænse aftale virksomheder 5 5 10 10 15 I alt aftaletilskud nye regler -10 -55 -95 -135 -170 Residualafgiftstilskud gældende regler -100 -100 -100 -100 -100 Provenugevinst residualafgiftstilskud 90 45 5 -35 -70 -------------------------------------------------------------------- CO2-afgift nye regler 1180 1405 1625 1850 2075 CO2-afgift gældende regler 1100 1100 1100 1100 1100 Provenugevinst CO2-afgiftslov 80 305 525 750 975 Provenugevinst CO2-afgiftslov efter mængdereaktion 80 305 525 725 950 -------------------------------------------------------------------- Provenugevinst i alt (CO2 og tilskud) før mængdereaktion 170 350 530 715 905 -------------------------------------------------------------------- Provenugevinst i alt efter mængdereaktion 170 350 530 690 880 - heraf rumvarme 105 105 105 105 105 - heraf CO2-andet 65 245 425 585 775 --------------------------------------------------------------------

Anm.: Modregning af svovlafgift i EU's minimumsafgift er includeret i skønnene. I ovenstående provenuoversigter er medregnet de merindtægter, som de offentligt ejede naturgassælgere har mulighed for at opnå gennem prisforhøjelser uden at miste konkurrenceevne, fordi CO2-afgiftsgodtgørelserne mv. for de momsregistrerede virksomheder på de andre brændsler reduceres. Disse merindtægter tilfalder dog i dag ikke direkte staten, men naturgasselskaberne. Samtidig med dette forslag indføres der imidlertid CO2-afgift på naturgas. De bogførte indtægter på CO2-afgiftskontoen vil derfor stige mere end anført ovenfor, men samtidig vil indtægterne for de offentlig ejede naturgasselskaber blive reduceret tilsvarende.

Den samlede bruttoprovenugevinst for CO2-afgiftskontoen skønnes at udvikle sig således efter mængdetilpasning:

Tabel 19: Provenu 1996-2000 på CO2-afgiftskonto

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 -------------------------------------------------------------------- -------- Mill. kr. -------- Provenugevinst CO2 afg.loven uændret mængde 80 305 525 750 975 - heraf gasskyggeafgift uændret mængde -40 -55 -75 -95 -115 - modregning svovlafgift på fuel -10 -10 -15 -20 -25 - mængdereaktion rumopvarmning ej gas -5 -5 -10 -15 -20 - mængdereaktion proces ej gas 0 0 0 -25 -20 -------------------------------------------------------------------- Provenugevinst i alt CO2-afg. 25 235 425 595 795 -------------------------------------------------------------------- CO2-afg. på naturgas 195 340 500 525 555 -------------------------------------------------------------------- I alt bogført provenugevinst CO2-afg.konto 220 575 925 1120 1350 -------------------------------------------------------------------- Denne bogførte provenugevinst vil fordele sig således på finansår: -------------------------------------------------------------------- Finansårseffekt CO2-afg.konto 200 510 865 1075 1300 --------------------------------------------------------------------

Administrative konsekvenser

I bemærkningerne til dette lovforslag er medtaget administrative konsekvenser for Told*Skat af alle lovforslag om afgiftsændringer, som skatteministeren har fremsat samtidig hermed, og som er omtalt i indledningen til bemærkningerne. Under de administrative konsekvenser i de øvrige afgiftsforslag er derfor alene henvist til bemærkningerne i nærværende lovforslag.

De samlede statslige engangsudgifter for alle forslagene skønnes at udgøre 19,4 mill. kr., der hovedsagelig vedrører trykning og udsendelse af samlet information til virksomhederne og edb-udvikling. 2 mill. kr. af de samlede engangsudgifter vedrører udvikling af målerudstyr til måling af svovlindholdet.

Derudover skønnes forslagene at medføre anvendelse på 17 årsværk til vejledning af virksomheder m.m. i forbindelse med iværksættelse af de forskellige ordninger. Heraf vedrører nærværende forslag 5 årsværk, lovforslaget om afgift af svovl 2 årsværk, lovforslaget om CO2-afgift 1 årsværk, til forslaget om afgift af naturgas og bygas anvendes 2 årsværk, til lovforslaget om virksomheders betaling af rumvarme m.m. skønnes at skulle anvendes 5 årsværk samt 2 årsværk vedrørende forslaget om afgift af brændstof til færger og luftfartøjer.

Engangsudgiften vedrørende lovforslagene skønnes at komme i 1995, men afhængig af lovenes ikrafttrædelsestidspunkt kan udgiften i stedet falde i 1996.

De årlige driftsudgifter skønnes at udgøre 1 mill. kr. til analyse af svovlindholdet i udtagne prøver i forbindelse med gennemførelse af lovforslag om afgift af svovl. Da afgifterne er udformet med henblik på at sikre miljøeffekten, er administration og kontrol mere ressourcekrævende end ved rent fiskale afgifter, der i højere grad kan tilrettelægges med henblik på regnskabsmæssig kontrol. Samlet skønnes lovforslagene at medføre et årligt forbrug til kontrol og administration på 39 årsværk. Heraf vedrører 10 årsværk forslaget om afgift af svovl, 1 årsværk forslaget om CO2-afgift af naturgas, 1 årsværk vedrører lovforslaget om afgift af naturgas og bygas, 25 årsværk vedrører forslaget om virksomheders betaling af afgift af rumvarme, og 2 årsværk vedrører forslaget om afgift af brændstof til færger og luftfartøjer.

Derudover skønnes der ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslagets forhold til EU-retten

Forslaget er en del af det samlede kompleks om grønne afgifter, som i sin helhed notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan sættes i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 9, stk. 1, foreslås affattet, så momsregistrerede virksomheder kan få 10 pct. af afgiften godtgjort, derved bliver den effektive afgiftssats omregnet efter CO2-indholdet 90 kr./ton. Det foreslås dog, at satsen indfases med 50-60-70-80 kr./ton i henholdsvis 1996, 1997, 1998, 1999, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

I forbindelse med visse processer foreslås det, at virksomhederne får ret til tilbagebetaling for 75 pct. af afgiften. Den forhøjede tilbagebetaling omfatter kun afgiftspligtige varer og varme, som anvendes direkte i de nævnte processer og således ikke virksomhedens øvrige forbrug. Det er overladt til virksomhederne at vurdere, om de ønsker den forhøjede godtgørelse, fordi opdelingen af virksomhedens energiforbrug i henholdsvis den del, der på og uden for bilaget til CO2-afgiftsloven kan give anledning til administrative omkostninger, som ikke står mål med virksomhedens gevinst ved den lavere sats.

Den forhøjede tilbagebetaling omfatter størstedelen af energiforbruget i bl.a. gartnerier, salt- og sukkerfabrikker, papirfabrikker, glas- og teglværker, oliemøller, cementfabrikker, stålvalseværker og raffinaderier.

Princippet kan illustreres ved fremstillingen af sukker. På sukkerfabrikken udsættes sukkerroerne for en række processer. Fremstillingen af den færdige pakke sukker kan deles op i to processer: Den første del er den egentlige fremstilling af sukker, som bl.a. omfatter rensning og opvarmning af roerne. Denne del slutter det sted i processen, hvor der i princippet kan udtages en vareprøve af sukker. Den anden del omfatter efterbehandlingen, herunder fremstillingen af forskellige kvaliteter og emballering.

I bilaget til loven er der i nr. 17 nævnt: »Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker under pos. 17.01 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer eller sukkerrør.« Omfattet af nr. 17 vil således være energiforbruget anvendt direkte i de maskiner, som bruges i den første del af processen, dvs. indtil fremstillingen har nået det punkt, hvor en vareprøve vil blive tariferet som sukker i henhold til EU's kombinerede nomenklatur. Energi, som anvendes indirekte i fremstillingen, f.eks. til belysning og udluftning i fabrikshallen, vil ikke være indeholdt i, hvad der direkte anvendes i fremstillingen. Forbruget i ventilationsanlæg, som er direkte tilkoblet selve fremstillingsanlægget, betragtes dog som en del af selve fremstillingsprocessen.

For anvendelserne i bilagets nr. 1-14 tilbagebetales afgiften ikke af elektricitet efter den forhøjede sats. I disse processer er det ikke elektriciteten, som anvendes i den energitunge del, men olie, kul eller gas.

Der er foreslået en bagatelgrænse, så den særlige forhøjelse kun gælder for drivhuse over 200 m2, og for andre anvendelser kun for anlæg med en årlig produktion på mindst 10 tons.

Efter EU-bestemmelserne skal alle medlemslande overholde minimumsafgifterne for fuelolie og fyringsolie, bortset fra olie brugt i landbrug, gartneri o.lign. samt raffinaderierne. For at sikre at disse satser overholdes foreslås, at tilbagebetalingen reduceres, så den effektive sats ikke kommer under 11 øre pr. kg fuelolie og 5 øre pr. liter fyringsolie. Til illustration af beregningen af oversigten kan der tages udgangspunkt i satsen for fuelolie i 1996. Minimumsafgiften er som sagt 11 øre pr. kg. CO2-afgiften af fuelolie er 32 øre pr. kg, heraf tilbagebetales 95 pct. i 1996, når fuelolien anvendes i de nævnte processer. Netto betales der således umiddelbart 5 pct. af 32 øre = 1,6 øre pr. kg. For at komme op på minimumsafgiften fratrækkes tilbagebetalingen derfor 9,4 øre pr. kg. Reguleringen i de enkelte år fremgår af følgende oversigt:

-------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 Fyrings- Fuel- Fyrings- Fuel- Fyrings- Fuel- olie olie olie olie olie olie øre/l øre/kg øre/l øre/kg øre/l øre/kg -------------------------------------------------------------------- Ikke godtgjort efter pct. tilbagebetaling 1,35 1,6 2,7 3,2 4,05 4,8 Nedsat tilbage- betaling 3,7 9,4 2,3 7,8 1 6,2 Effektiv sats 5,05 11 5 11 5,05 11 ----------------------------------------------------- 1999 2000 Fyrings- Fuel- Fyrings- Fuel- olie olie olie olie øre/l øre/kg øre/l øre/kg ----------------------------------------------------- Ikke godtgjort efter pct. tilbagebetaling 5,4 6,4 6,75 8 Nedsat tilbage- betaling 0 4,6 0 3 Effektiv sats 5,4 11 6,75 11 -----------------------------------------------------

Det foreslås, at en betalt svovlafgift kan modregnes i fradraget for fuelolie. I visse tilfælde kan svovlafgiften godtgøres. I de tilfælde sker modregning for den reelt betalte svovlafgift, det vil sige fratrukket godtgjort svovlafgift.

Modregningen kan illustreres ved et eksempel (1996 satser):

----------------------------------------------------- Fuelolie med et svovlindhold på 0,75 pct. anvendt direkte til cementfrem- stilling 1000 t Svovlafgift 7 øre/kg CO2-afgift (1.000.000 kg* 32 øre/kg) 320.000 kr. Umiddelbar tilbagebetaling efter § 9, stk. 2, (95 pct af 320.000 kr) 304.000 kr. Fradrag i tilbagebetaling (1.000.000 kg* (9,4 øre/kg - 7 øre/kg) 24.000 kr. Tilbagebetalingsberettiget (304.000 - 24.000) 280.000 kr. -----------------------------------------------------

Havde svovlindholdet i stedet været 1 pct og svovlafgiften dermed 12 øre/kg, skulle der ikke ske fradrag i tilbagebetaling. I ovenstående eksempel ville tilbagebetalingen da udgøre 304.000 kr.

Udgangspunktet for tilbagebetalingen af afgift i kuldioxidloven er de underliggende energiafgiftslove, kulafgiftsloven, elafgiftsloven, naturgasafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Den foreslåede begrænsning af tilbagebetaling af afgift vedrørende lokalevarme og varmt brugsvand vil således resultere i, at afgiften efter kuldioxidafgiftsloven heller ikke tilbagebetales til disse anvendelser.

Med den foreslåede affattelse af § 9, stk. 3, præciseres forbindelsen til energiafgiftslovene, idet der henvises til, at tilbagebetalingen kun vedrører det forbrug, som er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter energiafgiftslovene. Dette indebærer, at CO2-afgiften, varme og varer, som anvendes til rumvarme, ikke godtgøres fra og med 1996.

Den foreslåede affattelse af stk. 4 hænger sammen med den samtidigt foreslåede ændring i energiafgiftslovene, hvor en lignende bestemmelse er foreslået. Formålet med bestemmelsen er, at i det omfang procesvarmen, som i sig selv er fritaget for afgift, efterfølgende sælges som fjernvarme eller udnyttes i radiatorer eller lignende, nedsættes tilbagebetalingerne med et beløb, som svarer til den afgift, der skulle være betalt, såfremt varmen var blevet fremstillet direkte med henblik på rumopvarmning. Der sker dog ingen nedsættelse for varme, der leveres fra virksomheder, der efter gældende bestemmelse har tilladelse til fuld afgiftsgodtgørelse for overskudsvarme. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i det samtidig fremsatte lovforslag om virksomhedernes betaling af afgift af rumvarme.

Nedsættelsen efter § 9, stk. 4, foreslås sidestillet med en egentlig CO2-afgift. Virksomheder, herunder virksomheden selv, der bruger den indvundne varme, kan således få godtgjort den samme del af nedsættelsen, som hvis der var opkrævet en CO2-afgift af varmen.

Til nr. 2

Ophævelsen af § 9a er en konsekvens af, at den forhøjede tilbagebetaling foreslås baseret på en række konkrete processer frem for det tidligere refusionsgrundlag. Tilbagebetaling vil således være uafhængig af virksomhedernes organisation.

Til nr. 3

Da det foreslåes, at tilbagebetalingen ikke længere skal baseres på refusionsgrundlaget, kan tilbagebetalingsprocedurerne forenkles. Tilbagebetaling foreslås fortsat at følge tilbagebetaling af energiafgifterne.

Til § 2

§ 2 er en konsekvensændring af lov om fremskyndet tilbagebetaling for visse afgifter, som tilpasser denne lov til de foreslåede ændringer af CO2-afgiftsloven.

Til § 3

Paragraffen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Da loven skal notificeres for EU-Kommissionen, foreslås det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996.

Overgangsbestemmelserne indeholder dels de almindelige bestemmelser omkring løbende leverancer og dels indfasningen, som er beskrevet under § 1.

Herudover foreslås det, at virksomheder skal opgøre tilbagebetalingen efter de hidtil gældende regler ved lovens ikrafttræden med henblik på, at de herefter kan overgå til de foreslåede regler.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993, som ændret ved § 15 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-7 ophæves og i stedet indsættes:

»Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 3.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-12, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-31 i bilaget til denne lov. For de i nr. 2-31 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 tons. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie fratrukket ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 9 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 4. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ (gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen.

Stk. 5. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994 eller § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 4, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 6. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 4, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 4 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1 og 2.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 50 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. dog stk. 3. Tilbagebetalingen sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., og lov om afgift af elektricitet.

Stk. 2. Virksomheder, jf. dog § 9 a, kan ud over tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetalt 50 pct. af den del af afgiften, jf. stk. 3, hvoraf der ikke er ydet tilbagebetaling efter stk. 1, og som overstiger 1 pct. af virksomhedens refusionsgrundlag, jf. stk. 4. Tilbagebetaling ydes dog med 75 pct. af den del, der overstiger 2 pct., og med 90 pct. af den del, der overstiger 3 pct. af refusionsgrundlaget. Tilbagebetaling ydes efter et fradrag på 11 øre pr. kg fuelolie og 5 øre pr. l gas- og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven. Virksomheden kan til den afgift, hvoraf der ikke er ydet tilbagebetaling efter stk. 1, medregne et beløb på 11 øre pr. normal m3 (Nm3) naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3 i det omfang, naturgassen er anvendt til formål, der er tilbagebetalingsberettiget efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 kan ydes for det forbrug, der er tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 4. Virksomhedens refusionsgrundlag efter stk. 2 er værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.

Stk. 5. Som salg m.v. efter stk. 4 anses de leverancer, der er omfattet af merværdiafgiftslovens §§ 4-10, og som ikke er fritaget efter merværdiafgiftslovens § 13. Værdien af salget m.v. skal opgøres efter merværdiafgiftslovens §§ 27-30. I værdien medregnes dog ikke de afgifter i henhold til andre love, som det påhviler virksomheden at indbetale i forbindelse med den pågældende levering. I værdien medregnes eksportrestitutioner og produktionstilskud, som virksomheden modtager i forbindelse med den pågældende levering.

Stk. 6. Som indkøb m.v. efter stk. 4 anses anskaffelse af varer og ydelser, hvoraf merværdiafgiften er fradragsberettiget efter merværdiafgiftsslovens §§ 37-41, samt anskaffelse af varer og ydelser, der er omfattet af merværdiafgiftslovens § 34, stk. 1, nr. 7-9, nr. 12-14 og nr. 16.

Stk. 7. Uanset bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal en virksomhed ikke til refusionsgrundlaget medregne indkøb og salg m.v., der vedrører aktiviteter omfattet af § 7. Anskaffelse af de i stk. 6 nævnte varer og ydelser, der anvendes af en virksomhed ved fremstilling af elektricitet til eget brug, kan dog medregnes til refusionsgrundlaget, når den fremstillede elektricitet ikke er afgiftsfritaget efter § 7, stk. 2.

Stk. 8. Der ydes tilbagebetaling af afgift for aktiviteter, der vedrører personbefordring med jernbane, i tilsvarende omfang som fastsat i stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om tilbagebetalingen.

Stk. 9. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde, at det kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb.

2. § 9a ophæves.

§ 9 a. Med henblik på opgørelse af refusion efter § 9, stk. 2, skal virksomheder, der i opgørelsesperioden eller en del af denne har været indbyrdes forbundne virksomheder, foretage opgørelsen af refusionsgrundlag og afgift for virksomhederne under et. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for en og samme person.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, kan dog foretage selvstændig opgørelse for en eller flere af de indbyrdes forbundne virksomheder, såfremt de

1) er registrerede efter merværdiafgiftsloven,

2) drives fra forretningslokaler, der er geografisk adskilt fra de øvrige forbundne virksomheders lokaler,

3) har egen daglig ansvarlig ledelse,

4) har højst 10 pct. af de beskæftigede ansat i de øvrige forbundne virksomheder,

5) markedsfører sig selvstændigt, og mindst 50 pct. af de fremstillede varer og ydelser sælges til andre end de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Stk. 3. Såfremt virksomhederne ikke opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 5, kan de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning give tilladelse til at foretage selvstændig opgørelse, såfremt den pågældende kan sandsynliggøre, at tilsvarende produktion kan foregå i en selvstændigt momsregistreret virksomhed, der kan opnå refusion efter § 9, stk. 2.

3. § 10 affattes således:

» § 10. Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, ledningsført gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat tilbagebetaling efter § 9, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.«.

§ 10. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløbet efter § 9, stk. 2, er kalenderåret i de tilfælde, hvor virksomhedens afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er sammenfaldende med kalenderårets begyndelse og afslutning. For virksomheder, der ikke kan benytte kalenderåret som opgørelsesperiode, er opgørelsesperioden en 12-måneders-periode.

Stk. 2. Virksomheder kan uanset stk. 1 løbende foretage modregning i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetaling ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløbet.

Stk. 3. Efter udløbet af opgørelsesperioden efter stk. 1 foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede afgiftsbeløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 2, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven for den pågældende afgiftsperiode. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 2, skal der ske regulering. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan regulering finder sted.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, ledningsført gas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløb efter § 9. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

§ 2

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår: », dog kun afgift, der tilbagebetales efter lovens § 7, stk. 4, eller § 9, stk. 1«.

2. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår: »og stk. 2«.

§ 2. Virksomheder, der kan få tilbagebetalt afgift efter følgende love, kan efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få afgiften tilbagebetalt månedsvis:

1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., dog bortset fra benzinafgift.

2) Lov om afgift af elektricitet.

3) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

4) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, dog kun afgift, der tilbagebetales efter lovens § 7, stk. 4, eller § 9, stk. 1.

Stk. 2. Væksthusgartnerier, der kan få tilbagebetalt afgift efter § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, og som har tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen efter lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, kan efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder få tilbagebetalt den nævnte afgift månedsvis. Det samme gælder for andre virksomheder med tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen, som kan godtgøre, at kuldioxidafgiften for virksomheden efter tilbagebetaling af 50 pct. af afgiften i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, tillagt beløb, som kan medregnes efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 4. pkt., inden for den seneste opgørelsesperiode har udgjort over 3 pct. af refusionsgrundlaget.

Stk. 3. Månedsvis tilbagebetaling efter stk. 1 og stk. 2 kan kun gives til virksomheder, hvis samlede afgiftsbeløb efter de nævnte love udgør mindst 30.000 kr. årlig, og hvis afgiftsperiode efter merværdiafgiftsloven er kvartalet. Virksomheder, der er optaget i det register for landbrug og fiskeri m.v., der er nævnt i merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, kan dog få tilladelse til månedsvis tilbagebetaling af de nævnte afgifter, såfremt det samlede afgiftsbeløb udgør mindst 15.000 kr. årlig.

Stk. 4. Der kan ikke ske månedsvis tilbagebetaling af beløb under 5.000 kr., men tilbagebetalingen kan omfatte flere måneder under et.

Stk. 5. Virksomheder, der er optaget i det register for landbrug og fiskeri m.v., der er nævnt i merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, og som kan få tilbagebetalt afgift efter lov om afgift af ledningsført vand, kan efter anmodning få tilbagebetalt den nævnte afgift kvartalsvis, såfremt afgiftsbeløbet udgør mindst 4.000 kr. årligt. Der kan ikke ske kvartalsvis tilbagebetaling af beløb under 1.000 kr., men tilbagebetalingen kan omfatte flere kvartaler under et.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 718 af 8. september 1993, som ændret ved § 15 i lov nr. 376 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 1-7, affattes således:

»Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-12, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-31 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-31 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-31 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie forbrugt i olieraffinaderier. Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie fratrukket ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk. 2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, der anvendes som nævnt i bilaget, og på den anden side energien i den samlede mængde fremstillet varme.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 9 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ (gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 6. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 7. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 5, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.

2. § 9 a ophæves.

3. § 10 affattes således:

» § 10. Tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas, naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.«

§ 2

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 20. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår », dog kun afgift, der tilbagebetales efter lovens § 7, stk. 4, eller § 9, stk. 1«.

2. § 2 , stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og stk. 2«.

§ 3

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden leveres eller udleveres fra eller forbruges af registrerede virksomheder eller angives til fortoldning. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke afslutter en opgørelsesperiode ved lovens ikrafttræden, skal opgøre det tilbagebetalingsberettigede afgiftsbeløb efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 2, for en periode fra opgørelsesperiodens start til lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999:

50 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

40 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

30 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

20 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 5. Tilbagebetalingen efter § 9, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ydes dog med følgende procentdel i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1997:

95 pct. i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

90 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

85 pct. i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

80 pct. i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 6. Tilbagebetalingen efter stk. 5 ydes efter et fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas- og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 66, stk. 1, i merværdiafgiftsloven eller olie brugt i olieraffinaderier. Fradraget udgør i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999, jf. dog stk. 7:

Fuelolie

9,4 øre pr. kg i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

7,8 øre pr. kg i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

6,2 øre pr. kg i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

4,6 øre pr. kg i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Gas- og dieselolie

3,7 øre pr. l i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996

2,3 øre pr. l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

1 øre pr. l i perioden 1. januar 1998 - 31. december 1998

0 øre pr. l i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

Stk. 7. Fradraget efter stk. 6 nedsættes med ikke tilbagebetalt afgift af fuelolie efter lov om afgift af svovl. Uanset svovlafgiftens størrelse udgør fradraget dog mindst 0 øre.

Stk. 8. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bilag

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling

1) Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.

2) Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.

3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet.

4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø.

5) Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU's kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde.

6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

7) Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU's kombinerede nomenklatur.

8) Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.

9) Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.

10) Der anvendes direkte ved fremstilling af glas.

11) Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU's kombinerede nomenklatur,

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU's kombinerede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil.

13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne, er dog også omfattet.

14) Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet.

15) Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat.

16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles.

17) Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 17.01 i EU's kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.

18) Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 11.08 i EU's kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct.

19) Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.

20) Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i EU's kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed, ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses for en og samme person.

21) Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning.

22) Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose.

23) Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, di-nitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.

24) Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU's nomenklatur samt anvendes direkte ved fremstilling af kaliumnitrat henhørende under position 28.34.21 i EU's kombinerede nomenklatur.

25) Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position 29.36 i EU's kombinerede nomenklatur.

26) Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position 35.07 i EU's kombinerede nomenklatur.

27) Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 29.37 i EU's kombinerede nomenklatur.

28) Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.

29) Der anvendes direkte til fremstilling af cement.

30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt til drift af stålvalsemaskiner, til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

31) Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under position 38.08 i EU's kombinerede nomenklatur.

32) Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v.

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 1 1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9, stk. 2, ændres tre steder »31« til: »32«.

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 9 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 01. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 5, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 02. Energiindholdet i den i stk. 01 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 5. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 01, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 01, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.«

Til bilaget 3) I den foreslåede liste indsættes i nr. 7 efter »EU's kombinerede nomenklatur«: »samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer«.

4) I den foreslåede liste indsættes i nr. 14 efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Forbrug af elektricitet ved ekstraktion af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved ekstraktion af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet.«

5) I den foreslåede liste indsættes i nr. 21, 1. pkt., efter »cellulose«: »samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir«.

6) I den foreslåede liste ændres i nr. 24 »henhørende under position 28.34.21 i EU's kombinerede nomenklatur« til: »og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis position 28.34.21 og position 28.33.21 i EU's kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse finder anvendelse ved gødningsfremstilling«.

7) I den foreslåede liste ændres i nr. 30 »samt til drift af stålvalsemaskiner« til: »samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringen er en konsekvens af, at proceslisten i bilaget er blevet udvidet.

Til nr. 2 Ændringsforslaget har til formål at præcisere reglerne for overskudsvarme baseret på varm procesluft.

Udgangspunktet er, at direkte varmeafgivelse fra procesanlæg til de omkringliggende omgivelser ikke har nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte varmen i form af dertil indrettede installationer, er udgangspunktet, at den udnyttede overskudsvarme belægges med energiafgift.

Rent måleteknisk er det imidlertid vanskeligere at opgøre energiindholdet i luft end i væsker. Der foreslås derfor særlige regler for overskudsvarme, som er baseret på varm procesluft. Ændringsforslaget er resultatet af en afvejning mellem ønsket om fuldstændig ligestilling mellem luft- og væskebaseret overskudsvarme og de nævnte måletekniske problemer. Selv om der foreslås en relativ lempelig behandling af den luftbaserede overskudsvarme, forventes der af tekniske årsager ikke konverteringer fra væske- til luftbaserede anlæg, men skulle dette vise sig at være tilfældet, vil regeringen være indstillet på at stramme de her foreslåede regler.

For varm procesluft, der bruges direkte til opvarmning, er det ved ændringsforslaget præciseret, at når der er tale om nyttiggørelse inden for samme rum, som varmen dannes i, bliver der ikke tale om rumvarmeafgift, uanset hvilke installationer der er taget i brug. Dette gælder også, når den varme luft anvendes til at opvarme luft til brug for det samme rum i f.eks. en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft.

Opvarmer den varme luft en væske, bliver overskudsvarmen dog omfattet af rumvarmeafgift, selv om overskudsvarmen nyttiggøres i samme rum. Det gælder de tilfælde, hvor overskudsvarmen føres i rør- og radiatorsystemer til opvarmning i selve rummet og i andre rum. Det skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor varmen genindvindes f.eks. gennem et ventilationssystem, som er baseret på, at luften opvarmer væske. Efter ændringsforslaget er de tilfælde, hvor der er tale om genindvinding af varme inden for samme rum, friholdt for rumvarmeafgift, uanset om genindvindingen foretages gennem luft- eller væskebaserede systemer.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, f.eks. i form af en rørføring, bliver den luftbaserede overskudsvarme omfattet af rumvarmeafgift på samme måde som væskebaseret overskudsvarme.

Da det som nævnt kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft, er det foreslået, at beregningen kan ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes f.eks. en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft, i det omfang det er muligt.

Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er en ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Genindvinding af rumvarme er generelt ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet der typisk vil være betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde, hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved at processen direkte afgiver varme, skal der betales afgift af den varme, som indvindes.

Er rummet også opvarmet med f.eks. varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den rumvarmeafgift, der beregnes af den genindvundne varme. Det skyldes, at varmen ikke skal belægges med rumvarmeafgift to gange. Da nedsættelsen af tilbagebetalingen i forbindelse med overskudsvarme er ligestillet med en egentlig afgift, vil opvarmning med afgiftsberigtiget overskudsvarme være ligestillet med opvarmning med f.eks. et oliefyr. Herved skal der aldrig ske nedsættelse i forbindelse med varmegenindvinding til samme rum, idet den udvundne mængde varme vil være lig den tilførte, og den tilførte varme kan modregnes i den indvundne varme.

Princippet for behandlingen af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel:

I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et varmegenindvindingsanlæg i form af en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen. For at sende luften gennem anlægget og over til admininstrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ. Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. I radiatorerne afsættes årligt 100 GJ. Grundlaget for nedsættelsen af tilbagebetalingen bliver her 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.

Til nr. 3-7 Der foreslås visse præciseringer samt udvidelser af proceslisten i bilaget til lovforslaget på baggrund af, at der er indkommet supplerende oplysninger fra virksomhederne.

Der vil blive tale om lettelser af størrelsesordenen 5 mio. kr. om året.

Ved de foreslåede ændringer af proceslisten er der taget stilling til de spørgsmål, der er rejst ved henvendelser til udvalget til og med 31. maj 1995. Det skal gentages, at regeringen er indstillet på en revisionsprocedure for proceslisten i det omfang, det måtte blive fundet, at produktionsprocesser, der opfylder kriterierne for energiintensitet, ikke vil forårsage konkurrencefordrejning eller urimelige administrative byrder.

Ad nr. 3

Det er blevet godtgjort, at fremstillingen af emulgatorer er tilstrækkelig energiintensiv til at opfylde betingelserne for at blive omfattet af proceslisten, samt at der ikke vil opstå konkurrenceforvridning i forbindelse hermed.

Ad nr. 4

Der foreslås en lempelse, idet der er tale om meget energitunge processer, og der ikke opstår fare for konkurrenceforvridning.

Ad nr. 5

Det er efterfølgende af Faxe Kalk blevet oplyst, at der er potentiel fare for konkurrenceforvridning internt i Danmark, i det omfang en papirfabrik måtte vælge selv at fremstille de beskrevne produkter. For at imødegå denne fare, og fordi processen i øvrigt er meget energiintensiv, foreslås procesbeskrivelsen vedrørende papirfremstilling udvidet til også at nævne denne delproces.

Ad nr. 6

Tilføjelsen er begrundet i, at der i forbindelse med mellemprodukter til gødningsfremstilling også sker et vist salg til andre anvendelser.

Ad nr. 7

Der er sket en præcisering af teksten med henblik på at fjerne tvivl om procesbeskrivelsens rækkevidde for stålvalseværker.

Versioner

1. 1995-07-21