Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199412K00265@1995-05-24/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995 og lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.«.

2. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

3. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og drives af amtskommuner.

Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk. 1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 6, og §§ 7-10.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, §§ 13-16 finder tilsvarende anvendelse.«.

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ydes«: »indekslån enten i form af« og efter »realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

5. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

6. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.

7. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2, nr. 2«.

8. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 2, nr. 2«.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1, nævnte forhold.«.

10. § 16, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt. nævnte indskud til:

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til ældreboliger.«.

11. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapital:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til:

1) Etablering af de i stk. 1, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i stk. 1, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter § 16 d kan ydes til de bygherrer, der er nævnt i § 5, samt til amtskommuner for så vidt angår servicearealer, der indrettes som nybyggeri i umiddelbar tilknytning til de i § 5 a nævnte boliger.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor, at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10 pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i § 16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter dette kapitel.«.

12. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at blive optaget på en venteliste til en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i denne kommune. Retten til optagelse på en venteliste til en ældreegnet bolig vedrører udelukkende boliger i medfør af denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk. 1, 1. pkt. for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1 og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under og Den Sociale Ankestyrelse. Formanden for det sociale ankenævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. Formandens afgørelse kan ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan tilsvarende tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt Ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

13. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, udpeger kommunalbestyrelsen det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.

14. I § 20 udgår: »og 3«.

15. § 35 ophæves.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes to steder efter »optagelse«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

3. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

Ved tilbud om midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.«.

4. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.

5. § 53 ophæves.

6. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1, afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

7. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5 a i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

8. I § 76, indsættes som nyt stk. 1:

»Såfremt en person, når ganske særlige forhold taler for det, i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.«.

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

9. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig til en ældre eller en person med handicap.«.

10. § 76, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»I aftalen om mellemkommunal refusion, jf. stk. 2, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.«.

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 76, stk. 1, indsættes efter »beskyttet bolig el. lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

2. I § 83 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Opsigelse kan endvidere ske, når boligen er en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, og kommunalbestyrelsen eller amtsrådet vurderer, at lejerens flytning til en anden bolig er afgørende for opfyldelse af lejerens særlige behov.

Stk. 3. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, eller stk. 2, kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

3. I § 85, stk. 1, indsættes efter »§ 83«: », stk. 1«.

4. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 2, ikke tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

5. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:

» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995 og lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået før lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. INDLEDNING

Siden vedtagelsen af ældreboligreformen i 1987 har ældreområdet udviklet sig med rivende hast. Ældresektoren er blevet moderniseret og udbygget i et tempo, som vi ikke har set tidligere. Standard og kapacitet, både med hensyn til boliger og service, er blevet højere, og kommunernes tilbud er blevet fleksible og i højere grad end tidligere tilpasset den enkeltes behov.

Men der er til stadighed brug for fornyelse og udvikling af de allerede opnåede resultater. Her er det regeringens opfattelse, at især indsatsen for de svageste ældre, de, der ikke kan klare sig uden væsentlig hjælp fra det offentlige, må opprioriteres.

Det foreliggende lovforslag tager først og fremmest sigte på at skabe flere moderne plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilhørende servicearealer med tilknyttet personale, og dermed med samme omsorg og tryghed som på traditionelle plejehjem. Dette muliggøres dels ved modernisering af utidssvarende plejehjem og omdannelse af disse til ældreboliger, dels ved at øge antallet af ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Forslaget tilstræber at imødekomme, at ønskerne om på den ene side tryghed og på den anden side selvstændighed kan opfyldes bedst muligt for den enkelte. Hensigten er at forbedre rammerne i hverdagen og dermed give de ældre større livskvalitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligministeren i folketingsåret 1994-95 skal fremsætte forslag til revision af ældreboligloven, som har været i kraft siden 1. juli 1987, med henblik på at sikre de justeringer, der måtte vise sig hensigtsmæssige efter de indvundne erfaringer.

Det samlede lovforslag omfatter:

- forslag til gennemførelse af ovenstående målsætninger

- forslag, der omfatter andre ændringer i Boligministeriets lovgivning, der knytter an til de nævnte målsætninger.

Konkret indeholder lovforslaget ændringsforslag til lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om individuel boligstøtte, lov om leje og lov om boligbyggeri.

2. BEHOVET FOR ÆLDREBOLIGER OG PLEJEBOLIGER

Udgangspunktet for dette lovforslag er, at det fortsat er kommunerne, der skal have ansvaret for at vurdere behovet for ældreboliger og ansvaret for at opfylde dette behov inden for de rammer, som ældreboligloven udstikker. Dette betyder, at forslaget ikke indeholder initiativer, der indebærer en statslig styring af aktiviteten på ældreboligområdet. Tværtimod sigter forslaget på, at de opstillede formål, jf. ovenfor, bliver nået ved at påvirke kommunernes adfærd gennem ændrede incitamenter.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at der som led i decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994 indgik en harmonisering af finansieringsreglerne for ældreboliger og almennyttige boliger. Hermed blev det billigere for kommunerne at bygge ældreboliger. Denne billiggørelse af ældreboliger udgør utvivlsomt en del af forklaringen på den markante stigning i antallet af tilsagn til ældreboliger, som er sket fra 1993 til 1994.

På denne baggrund vil skøn over den fremtidige aktivitet på ældreboligområdet være behæftet med betydelig usikkerhed.

Samtidig er det imidlertid regeringens opfattelse, at der eksisterer et påtrængende behov for at forbedre navnlig de plejekrævende ældres boligforhold.

For det første er det nu fastslået, at mange af de nuværende plejehjemsboliger er utidssvarende. Boligministeriet og Socialministeriet har som et led i det lovforberedende arbejde fået udført en undersøgelse ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) af boligstandarden blandt andet i de eksisterende § 79-plejehjem og beskyttede boliger.

Af disse fandtes pr. januar 1994 36.855 plejehjemspladser og 5.285 beskyttede boliger.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i marts 1995, viser, at de beskyttede boliger, hvad angår boligernes standard, stort set må betragtes som tidssvarende. Det samme er ikke tilfældet med § 79-plejehjem:

- Omkring 22 pct. eller knapt 8.000 værelser har hverken toilet eller bad.

- Lidt over 7 pct. eller 2.700 værelser har toilet, men ikke bad.

- Hver fjerde eller 9.000 værelser er under 15 m2.

- Til lidt over 9 pct. eller 3.400 værelser kan kørestolsbrugere ikke komme uden hjælp.

På denne baggrund skønnes det, at knapt 20.000 plejehjemsboliger og beskyttede boliger ikke kan siges at opfylde nutidens krav til en moderne plejebolig for ældre og personer med handicap.

Det foreslås derfor at øge kommunernes tilskyndelse til at modernisere de utidssvarende plejehjemsboliger inden for ældreboliglovens rammer.

For det andet er der som nævnt behov for at øge antallet af plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Ældreboligreformen 1987 tog især sigte på at tilvejebringe en bred vifte af boliger til ældre gennem etablering af flere selvstændige boliger for ældre, specielt med henblik på selvhjulpne ældre og personer med handicap, til supplement af de daværende plejehjem. Sideløbende hermed er der i de sidste år sket en væsentlig omstilling på ældreområdet, først og fremmest gennem udbygning af kommunernes døgnberedskab.

Erfaringerne har imidlertid i de seneste år - i højere grad end antaget ved ældreboligreformens vedtagelse - vist et behov for at etablere ældreboliger, der er særligt indrettet, organiseret og betjent specielt med henblik på meget plejekrævende ældre eller senil demente.

Der er derfor behov for at give kommunerne incitamenter til at etablere flere særlige boligtilbud til de svage og plejekrævende ældre inden for ældreboliglovens rammer.

Regeringen finder, at der bør være mulighed for at kommunerne kan opføre servicearealer i tilknytning til de nybyggede plejeboliger såvel som til de ombyggede plejehjem. For denne del af servicearealerne foreslås derfor ingen overgrænse for det antal boliger, hvortil der kan gives statstilskud til servicearealer. I forbindelse med eksisterende ældreboliger foreslås derimod, at der maksimal skal kunne ydes tilskud til etablering af servicearealer til 500 boliger pr. år.

For det tredje vil der også fremover være behov for en vis nettotilvækst i den samlede bestand af ældreboliger.

Imidlertid er det vanskeligt at opstille egentlige objektive mål for behovet på dette område.

Dette hænger bl.a. sammen med, at muligheden for at modtage døgnpleje i eget hjem i vid udstrækning udgør et alternativ til etablering af ældreboliger.

Isoleret set er den fremtidige demografisk betingede ændring af ældreboligbehovet af en forholdsvis begrænset størrelsesorden.

Hvis der tages udgangspunkt i, at den nuværende dækningsgrad med plejehjemsboliger og ældreboliger med tilknyttede servicearealer skal opretholdes uændret, vil den demografiske udvikling de næste 10 år således betyde, at der for hele denne periode vil være behov for 3-5.000 ekstra ældreboliger med service.

Der bør imidlertid lægges vægt på, at der fra 1984 til 1994 er sket en betydelig vækst i antallet af personer i de ældste aldersgrupper sideløbende med et mindre fald i den samlede bestand af plejehjemsboliger og ældreboliger med tilknyttede servicearealer. Skulle dækningsgraden i dag være på 1984-niveau, ville dette kræve 12-13.000 ekstra ældreboliger. Reduktionen i antallet af plejeboliger i plejehjem må ses som en følge af den ældrepolitiske målsætning om længst muligt i eget hjem, således som denne i kommunerne under et har udmøntet sig, bl.a i form af en kraftig udbygning af døgnplejen og etablering af ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Behovet for flere ældreboliger understøttes også af en undersøgelse fra 1990, som tyder på, at der var ca. 10.000 ældre med gangbesvær, som boede i uhensigtsmæssige boliger, og som ønskede at flytte. Endvidere anslås der at være 25-30.000 senil demente, der bor i eget hjem eller ældrebolig, hvor ældreboligerne for størstedelens vedkommende er uden tilknyttet service. Det er dog ikke alle, - bl.a. på grund af udbygningen af døgnplejen - der har behov for plejeboliger.

Det bemærkes, at behovet for ældreboliger, herunder plejeboliger, også vil afhænge af mulighederne for i tide at flytte til en anden mere egnet bolig, herunder et bofællesskab.

På denne baggrund finder regeringen, at der fortsat er behov for en nettotilvækst af ældreboliger primært i form af plejeboliger. Nettotilvæksten dækker over den årlige tilgang af ældreboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning med fradrag af det årlige antal nedlagte plejehjemspladser. Den hidtidige nettotilvækst har udgjort ca. 1500 boliger pr. år. Bl.a. fordi det som nævnt er blevet billigere for kommunerne at opføre ældreboliger efter 1. januar 1994 finder regeringen ikke, at der er behov for at forbedre kommunernes incitamenter til at opføre nybyggede ældreboliger/plejeboliger.

3. LOVFORSLAGETS HOVEDTRÆK

A. Lovforslagets formål om øget ombygning af utidssvarende plejehjem samt etalbering af moderne plejeboliger med servicearealer foreslås nået ved hjælp af en række virkemidler, primært i form af økonomiske incitamenter:

- Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der mulighed for, at kommunerne får adgang til fuld lånefinansiering af den kommunale grundkapital efter ansøgning herom til Indenrigsministeriet.

- Ved ældreboliger etableret ved ombygning får alle bygherrer adgang til - ud over egentlige ombygningsudgifter - at medtage værdien af den eksisterende ejendom i ældreboligernes anskaffelsessum. Denne adgang har hidtil kun været gældende, når kommunen er bygherre.

- Det foreslås, at bygherrekredsen for ældreboliger udvides, således at amtskommunerne kan tilvejebringe ældreboliger til brug for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicaps.

- Støtte til etablering af servicearealer til nye ældreboliger samt - inden for en årlig kvote på 500 boliger - til eksisterende ældreboliger i form af et statslig servicearealtilskud på maksimalt 4.000 kr. årligt pr. boligenhed i bebyggelsen.

B. Endvidere omfatter forslaget følgende:

- For at forbedre de ældres rettigheder i forbindelse med flytning over kommunegrænser foreslås indført en ret til refusion af individuel boligstøtte fra den tidligere opholdskommune, svarende til de særlige rettigheder efter bistandsloven for ældre, der har nærtstående m.v. i andre kommuner.

- Der foreslås indført en decentral klageadgang over anvisning til ældreboliger, svarende til den efter bistandsloven gældende.

- Der foreslås endelig en mindre konsekvensrettelse i boligbyggeriloven. Der henvises herom til bemærkningerne til § 4.

C. Herudover indeholder forslaget en række ændringer hovedsageligt af mere redaktionel og teknisk karakter i Boligministeriets lovgivning:

Ældreboligloven (§ 1)

- Ophævelse af den maksimale grænse for gennemsnitsarealet af ældreboliger på 67 m2.

- Indførelse af mulighed for sammenlægning af flere ældreboligbebyggelser.

- Indførelse af pligt til kommunalt udlæg for beboerindskud for personer, der fra plejehjem omvisiteres til ældrebolig.

- Overførsel af bestemmelse fra bistandsloven om ret til anvisning af ældreboliger m.v. ved flytning til en anden kommune.

Boligstøtteloven (§ 2)

- Indførelse af hjemmel til krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte ved indkomstforøgelser med tilbagevirkende kraft.

- Ophævelse af den særregel hvorefter boligydelse til den hidtidige bolig først bortfalder ved udgangen af måneden efter flytningen til plejehjem.

Lejeloven (§ 3)

- Indskrænkning af de hidtidige lejeres mulighed for at få tilbudt en ældrebolig i ejendommen efter ombygning, såfremt disse ikke tilhører den berettigede personkreds.

- Indførelse af hjemmel for kommune eller amtskommune til at opsige en lejer i en ældrebolig, hvis hensynet til beboerens omsorgs- og plejebehov gør det nødvendigt at flytte til en mere egnet bolig, f.eks. i tilfælde af senil demens eller stærkt fysisk handicap.

Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser herom.

Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at ændre administrationsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990, således at der ved etablering af bofællesskaber for senil demente åbnes mulighed for kommunalbestyrelsen til at dispensere fra Bygningsreglementets brandmæssige krav til byggeri i skel på visse i bekendtgørelsen nærmere fastsatte vilkår. Hermed bliver det muligt at etablere den for bofællesskaber for senil demente nødvendige døgnovervågning.

Desuden er det Boligministeriets hensigt at ændre støttebekendtgørelsens § 22, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 14. december 1993 med senere ændringer, således at der for fremtiden ikke skal ske reduktion af rammebeløbet ved opførelse af støttet byggeri, herunder ældreboliger, på egen grund, såfremt den reelle handelspris medtages i anskaffelsessummen. I tilfælde af fortætning, det vil sige de situationer hvor der allerede er ydet støtte til grundudgiften, vil der dog fortsat skulle ske reduktion.

Endelig bemærkes, at indenrigsministeren har fremsat lovforslag om en samlet reform af det kommunale tilskuds og udligningssystem. Som konsekvens heraf vil bestemmelser om kommunal udligning, herunder bl.a. ældreboliglovens bestemmelser om udligning af kommunernes udgifter i hovedstadsområdet til kommunelån i forbindelse med finansiering af ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab blive overført til Indenrigsministeriets ressortområde.

Efter de gældende regler er det i hovedstadsområdet alene kommunernes udgifter til kommunelån i forbindelse med ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber, som udlignes. Det er hensigten at søge disse regler udvidet således, at der i hovedstadsområdet også skal ske udligning af udgifter til kommunelån i forbindelse med finansiering af ældreboliger, der ejes af kommuner, selvejende institutioner og pensionskasser.

Boligministeren vil tage initiativ til, at indenrigsministeren vurderer, om der også bør ske en udligning af udgifterne til kommunelån i forbindelse med finansieringen af ældreboliger, der ejes af kommuner, selvejende institutioner og pensionskasser. I den gældende ordning udlignes alene udgifter til kommunelån i forbindelse med ældreboliger ejet af almennyttige boligselskaber.

4. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER TIL HOVEDELEMENTER I LOVFORSLAGET

4.1 Økonomiske virkemidler

Lovforslagets formål, jf. afsnit 1, tilstræbes opfyldt ved at øge kommunernes tilskyndelse til at etablere plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttede servicearealer.

Følgende virkemidler foreslås taget i anvendelse:

1) Ved ombygning af plejehjem og beskyttede boliger åbnes der mulighed for, at kommunerne får adgang til at lånefinansiere den kommunale grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen. Efter gældende regler skal dette beløb finansieres kontant.

2) Der kan ydes en årlig statsstøtte på indtil 4.000 kr. pr. boligenhed, når der etableres/forbedres servicearealer.

Ad 1)

Adgang til lånefinansiering af den kommunale grundkapital har før 1994 i varierende udstrækning været anvendt på ældreboligområdet. Siden 1. januar 1994 har der derimod ikke været nogen adgang til at lånefinansiere grundkapitalen. En sådan låneadgang indebærer en likviditetslettelse for kommunerne i forbindelse med finansieringen af anskaffelsessummen.

Under hensyn til at en del kommuner allerede nu har relativt høje gældskvorter, er det fundet hensigtsmæssigt, at Indenrigsministeriet i forbindelse med kommunernes ønsker om øget låntagning i det konkrete tilfælde får mulighed for at få større indsigt med kommunernes økonomi, herunder at foretage en vurdering af gældssituationen. Derfor foreslås det, at adgangen til lånefinansiering af grundkapital ikke gøres automatisk, men meddeles efter ansøgning til Indenrigsministeriet.

Den særlige lånedispensationspulje, der oprettes til dette formål, foreslås fastsat til 50 mill. kr. om året.

Behandlingen af dispensationsansøgninger påregnes at kunne ske så hurtigt, at det ikke vil forsinke gennemførelsen af det enkelte byggeprojekt. Det skønnes, at Indenrigsministeriet vil give dispensation til langt de fleste kommuner.

Ad 2)

Der foreslås indført statsstøtte til etablering og forbedring af servicearealer i tilknytning til såvel nyetablerede som bestående ældreboliger. Det sker i form af et løbende tilskud, der benævnes servicearealtilskud.

Servicearealtilskud udgør årligt 4.000 kr. pr. bolig, hvortil det pågældende serviceareal er tilknyttet. Hvis anskaffelsesudgifterne for servicearealet udgør mindre end 10 pct. af det vejledende rammebeløb, reduceres tilskuddet dog forholdsmæssigt. Tilskuddet ydes med det fulde beløb i 5 år, hvorefter det aftrappes med lige store årlige beløb over en 10-årig periode. Tilskuddets samlede løbetid er dermed 15 år.

Servicearealtilskud ydes uafhængigt af, hvordan udgifterne til etablering/forbedring af servicearealer finansieres. Uanset finansieringsmåde vil tilskuddet reducere de kommunale omkostninger i forbindelse med servicearealer.

For at undgå at de årlige statslige udgifter til servicearealtilskud bliver for store, har det været overvejet, hvordan aktiviteten på området kan reguleres.

En mulighed består i at indføre en årlig kvote for ydelse af servicearealtilskud. Det forekommer imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis der som følge af, at kvoten var opbrugt, ikke ville kunne gives tilsagn om servicearealtilskud i forbindelse med etablering af ældreboliger, især ved ombygning af plejehjem.

På baggrund heraf foreslås der alene etableret en kvoteordning for servicearealtilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger.

Selv om dette kan forekomme bureaukratisk og vil indebære øgede administrative omkostninger, er det nødvendigt i betragtning af, at det er på dette område, at usikkerheden om den fremtidige aktivitet er størst.

Kvoten foreslås fastsat til 500 boliger om året.

4.2 Amtskommuner som bygherrer af ældreboliger

Efter de gældende regler kan amtskommunerne i modsætning til primærkommunerne ikke opføre og drive ældreboliger.

Det er regeringens opfattelse, at der - for at skabe de bedst mulige forhold for personer med handicap generelt - bør gives hjemmel til, at amtskommunerne får mulighed for at etablere og drive nybyggede ældreboliger efter ældreboligloven for den samme personkreds, som i dag er omfattet af bistandslovens § 112, personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap.

Den omtalte SBI-undersøgelse påviser, at § 112- boligerne i stort omfang er uegnede til ombygning. Forbedringen af standarden på dette område bør derfor i vid udstrækning ske ved at bygge nye boliger og nedlægge de gamle.

Det skal bemærkes, at Amtsrådsforeningen og De Samvirkende Invalideorganisationer tilsvarende har ønsket, at amtskommunerne kunne opføre større og mere selvstændige boliger end de eksisterende institutioner.

Med forslaget gives der - ud over primærkommunerne, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - amtskommunerne mulighed for ved nybyggeri at tilvejebringe en bredere og mere fleksibel vifte af botilbud for denne gruppe beboere.

Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til brug for personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Boligerne kan dog efterfølgende, såfremt de ikke kan udlejes til den oprindelige tiltænkte beboerkreds, efter amtskommunens nærmere bestemmelse stilles til rådighed for ældreboliglovens øvrige personkreds, ældre og personer med handicap.

4.3 Individuel boligstøtte og flytning over kommunegrænser

For at skabe overensstemmelse mellem Socialministeriets og Boligministeriets regelsæt - og dermed ligestilling mellem de ældre på området - foreslås, at den i boligstøtteloven gældende aftalemæssige ordning om refusion for nettoudgifter til boligstøtte fra en tidligere opholdskommune suppleres med en pligt til refusion, hvor en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - i medfør af forslaget om ændringer i ældreboligloven får en ret til efter ældreboligloven at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænser.

4.4 Klageadgang over afslag på ældreboliger

Det er fundet rimeligt at give ansøgere til ældreboliger samme mulighed for at klage over et eventuelt afslag på en ansøgning til kommunen eller amtskommunen herom, svarende til den i bistandsloven gældende.

5. KONSEKVENSER AF LOVFORSLAGET

5.1 Aktiviteten på ældreboligområdet

Efter decentraliseringen af det støttede boligbyggeri pr. 1. januar 1994 vil skøn over dette byggeris fremtidige omfang i sagens natur være behæftet med betydelig usikkerhed. Dette gør sig navnlig gældende på nuværende tidspunkt, hvor decentraliseringen endnu kun har virket i et år, og hvor der ikke er foretaget nogen egentlig evaluering af effekten. Det er derfor behæftet med betydelig usikkerhed at foretage skøn over kommunernes fremtidige ældreboligbyggeri under de nugældende regler.

Aktiviteten før 1994

Indtil 1994 er der ialt etableret omring 2500 ældreboliger årligt, heraf ca. 2.000 ved nybyggeri (eller ombygning fra andet end plejehjem ) og ca. 500 ved ombygning fra plejehejm. Ved ombygning af plejehjem er der herved blevet nedlagt ca. 1.000 plejehjemspladser, idet 2 plejehjemspladser som gennemsnit smmenlægges til 1 ældrebolig. Nettotilvæksten har således været ca. 1.500 boliger årligt (2.500 -1.000), jf. 1. søjle i table 1.

Aktiviteten i 1994

I 1994 blev der givet tilsagn til 3.300 ældreboliger, heraf 2.600 ved nybyggeri og 700 ved ombygning fra plejehjem. Aktiviteten ved nybyggeri er således forøget med 600, mens ombygningsaktiviteten er forøget med 200.

Som nævnt er det sandsynligt, at decentraliseringen og harmoniseringen af finansieringsreglerne for det støttede byggeri pr. 1. januar 1994, har haft betydning for denne stigning, idet det herved er blevet billigere for kommunerne at opføre ældreboliger.

Ved ombygning fra plejehjem er der nedlagt 1.400 plejehjemspladser. Nettotilvæksten i 1994 udgjorde derfor 1.900 boliger (3.300 -1.400), jf. 2. søjle i tabel 1.

Ved beregning af lovforslagets økonomiske konsekvenser forudsættes det, at aktiviteten i 1994 ville blive bibeholdt i de kommende år, hvis der ikke blev gennemført lovændringer.

Lovforslagets konsekvenser for aktiviteten på ældreboligområdet

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at samligte 20.000 utidssvarende plejehjemsboliger vil blive ombygget til tidssvarende plejeboliger i løbet af 10 år. Dette svarer til, at der årligt ombygges 2.000 plejehjemsboliger til 1.000 nye plejeboliger.

I forhold til aktiviteten i 1994 vil antallet af boliger, der fremkommer ved ombygning, således blive forøget fra 700 til 1.000; dvs. med 300.

Endvidere vurderes det med betydelig usikkerhed, at der i de kommende år vil blive opført ca. 2.500 plejeboliger årligt, hvilket stort set svarer til aktiviteten i 1994. Dermed opnås en bruttotilvækst på 3.500 ældreboliger incl. de 1.000 ombyggede boliger, jf. 3. søjle i tabel 1. Nettotilvæksten udgør således 3.500 minus de 2.000 nedlagte plejehjemsboliger; dvs. 1.500, hvilket svarer til tilvæksten i de foregående år.

I forhold til aktiviteten i 1994 forøges bruttoaktiviteten således med 200 fra 3.300 til 3.500 boliger årligt.

Sammenfattende skønnes den årlige aktivitet således at udgøre:

Nybyggeri: 2.500 nye plejeboliger/ældreboliger

Ombygning: 2.000 utidssvarende plejehjemsboliger ombygges til 1.000 nye plejeboliger

Nettotilvækst: 1.500 boliger (2.500 nybyggede + 1.000 ombyggede 2.000 nedlagte).

Tabel 1. Hidtidig og skønnet aktivitet på ældreboligområdet

--------------------------------------------------------------------- Årlig aktivitet --------------------------------- Før 1994 1994 1996-skøn --------------------------------------------------------------------- Nybyggede ældre/plejeboliger 2.000 2.600 2.500 Ombygning af utidssvarende plejehjem til nye plejeboliger 500 700 1.000 --------------------------------------------------------------------- Bruttotilvækst 2.500 3.300 3.500 --------------------------------------------------------------------- Nedlagte plejehjemsboliger ved ombygning af utidssvarende plejehjem -1.000 -1.400 -2.000 --------------------------------------------------------------------- Nettotilvækst 1.500 1.900 1.500 ---------------------------------------------------------------------

5.2 Aktiviteten vedr. etablering og forbedring af servicearealer

På baggrund af oplysninger, som kommunerne har indberettet, skønnes det, at der ved det nuværende aktivitetsniveau på 3.300 ældreboliger om året etableres servicearealer i tilknytning til 2.000, herunder samtlige 700 ældreboliger etableret ved ombygning af plejehjem.

Som konsekvens af de forbedrede økonomiske incitamenter skønnes det med betydelig usikkerhed at der årligt vil blive etableret/forbedret servicearealer i tilknytning til 3.000 ældreboliger om året ud af den samlede årlige »bruttoaktivitet« på 3.500 boliger.

Endvidere skønnes det, at der fremover etableres/forbedres servicearealer i tilknytning til 500 allerede eksisterende ældreboliger om året (svarende til den foreslåede kvote).

5.3 Økonomiske konsekvenser

En række enkeltelementer i forslag om plejeboliger m.v. påvirker de offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er opdelt på følgende måde:

A. Aktivitetsforøgelse vedr. boligarealer.

B. Aktivitetsforøgelse vedr. servicearealer.

C. Klageadgang over afslag på ældreboliger.

D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.

Ad A. Aktivtetsforøgelse vedr. boligarealer

Det skønnes som nævnt med betydelig usikkerhed, at der sker en forøgelse af aktiviteten på ældreboligområdet fra 3.300 til 3.500 boliger om året (brutto). Denne meraktivitet er nettoresultatet af en forøgelse af det antal ældreboliger, der etableres ved ombygning af plejehjemsboliger på 300 boliger om året, og samtidig en reduktion af antallet af nybyggede ældreboliger på 100 boliger årligt.

Det forudsættes, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr. bolig etableret ved ombygning af plejehjemsboliger udgør 500.000 kr. De samlede anskaffelsesudgifter ved etablering af 300 ældreboliger årligt ved ombygning af plejehjem udgør således 150 mill. kr. pr. tilsagnsårgang.

Endvidere forudsættes det, at de gennemsnitlige anskaffelsesudgifter pr. bolig etableret ved nybyggeri og ombygning af andet end plejehjem udgør 650.000 kr. De samlede sparede anskaffelsesudgifter ved, at antallet af nybyggede ældreboliger årligt reduceres med 100 boliger udgør dermed 65 mill. kr. pr. tilsagnsårgang.

Nedenfor beregnes følgelig de offentlige udgifter for en samlet anskaffelsessum på 85 mill. kr. om året, idet det forudsættes, at omdrejningspunktet for støttet lejeboligbyggeri forhøjes med 85 mill. kr.

Udgifter til kommunal grundkapital vedr. en given tilsagnsårgang henføres fuldt ud til tilsagnsåret.

At der åbnes mulighed for kommunerne til at foretage lånefinansiering af grundkapitalen på 7 pct. af anskaffelsessummen ved ombygning af plejehjem giver sig ikke udslag i lavere kommunale udgifter til grundkapital, men udgør alene en forbedring af kommunernes likviditet på kort sigt.

Hvis kommunerne vælger fuldt ud at lånefinansiere grundkapitalen til samtlige ombyggede plejehjemsboliger med tilsagn i et givet år, d.v.s. 1.000 boliger, og Indenrigsministeriet bevilger dette, kan en engangsudbetaling på 35 mill. kr. erstattes af løbende årlig ydelsesbetaling på 2-3 mill. kr. ved finansiering med 30-årige indekslån.

Indekslån forudsættes optaget til kurs 83, d.v.s. i overkanten af dagskursen. Til brug for inflationsreguleringen af lånene forudsættes det, at priser og lønninger stiger med 2 pct. p.a. Indekslån til finansiering af en given tilsagnsårgang forudsættes optaget i løbet af året efter tilsagnsåret.

Med de valgte forudsætninger er lånenes løbetid 40 år, mens der kun ydes ydelsesstøtte i 28 år. Ydelsesstøtteudgifterne til 1996-årgangen ophører således i 2025.

Så længe der hvert år sker en forøgelse af det antal boliger, der modtager ydelsesstøtte, vil udgifterne hertil udvise en årlig vækst.

Udgifterne til boligydelse er beregnet ud fra en husleje på 610 kr/m2. Beboernes indkomstforhold er fastlagt ud fra resultaterne af en undersøgelse af omfanget af plejehjemsbeboeres indkomst ud over folkepensionen i januar 1992, foretaget af Socialministeriet.

Som for ydelsesstøtte gælder, at så længe der hvert år sker en forøgelse af det antal boliger, der kan modtage boligydelse, vil udgifterne hertil udvise en årlig vækst.

Det forudsættes, at beboerne i samtlige 200 ekstra boliger får deres beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen betalt af kommunen, enten i form af beboerindskudslån efter boligstøtteloven eller i form af kommunalt tilskud efter ældreboligloven. I begge tilfælde refunderer staten 2/3 af kommunernes udgifter. I tabel 2 betegnes disse udgifter samlet som »beboerindskudsstøtte«.

Ved ombygning af plejehjem får kommunen mindreudgifter som følge af, at de hidtidige driftsudgifter falder bort. Indtil ombygningen har kommunen afholdt den del heraf, som ikke er blevet dækket af beboernes »huslejebetaling« efter bistandsloven. I tabel 2 er angivet et skøn over denne kommunale besparelse for samtlige 1.000 ældreboliger, der årligt forudsættes etableret ved ombygning af plejehjem. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.

Det foreslås at give amtskommunerne adgang til at være bygherre ved etablering af ældreboliger ved nybyggeri, jf. afsnit 4.2. Det indebærer, at amtet skal afholde den kommunale andel af udgifterne til såvel finansieringsstøtte som individuel boligstøtte. Beregningsmæssigt forudsættes det, at amterne vil få tilsagn til at opføre 100 boliger om året.

Tabel 2. Offentlige merudgifter ved aktivitetsforøgelse vedr. boligarealer

--------------------------------------------------------------------- (1995-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Kommunal grundkapital 6,0 6,0 6,0 6,0 Ydelsesstøtte 0,0 1,3 3,3 5,2 Boligydelse 0,0 1,5 4,5 7,5 »Beboerindskudsstøtte« 0,0 1,7 1,7 1,7 Kommunale udgifter vedr. drift af plejehjemsboliger 0,0 -2,0 -6,0 -10,0 --------------------------------------------------------------------- I alt 6,0 8,5 9,5 10,4 Heraf: Stat 0,0 3,2 7,1 10,9 Kommuner 1,4 -0,2 -4,1 -7,9 Amtskommuner 4,6 5,5 6,5 7,4 ---------------------------------------------------------------------

Ligesom andet indeksfinansieret boligbyggeri støttes ældreboligbyggeri indirekte via realrenteafgiftsfritagelsen for indeksobligationer .

Som følge af den forudsatte aktivitetsudvidelse og indeksfinansiering af kommunal grundkapital indebærer forslaget en forøgelse af det samlede årlige indekslåneprovenu. I den udstrækning indeksobligationer fortrænger nominelle obligationer, reduceres provenuet fra realrenteafgiften herved.

Endelig skal det anføres, at den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om, at det gennemsnitlige boligareal i en ældreboligbebyggelse ikke må overstige 67 m2, ikke skønnes at have nævneværdige økonomiske konsekvenser, jf. bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ad B. Aktivtetsforøgelse vedr. servicearealer

Det forudsættes, at der ydes fuldt servicearealtilskud på 4.000 kr. pr. bolig årligt til etablering og forbedring af servicearealer i tilknytning til 3.500 boliger om året, jf. afsnit 5.2.

Uden indførelsen af servicearealtilskud forudsættes det, at der ville være blevet etableret serviceareler i tilknytning til 2.000 boliger. Som følge heraf forudsættes det, at det kommunale bloktilskud reduceres med et beløb, der svarer til udgifterne til servicearealtilskud vedr. dette aktivitetsomfang.

Der benyttes de samme forudsætninger vedr. »byggetid« som i forbindelse med beregning af støtte til boligarealer, jf. ovenfor.

I tabel 3 er vist de statslige brutto- og nettoudgifter til servicearealtilskud.

Tabel 3 Offentlige udgifter til servicearealtilskud

--------------------------------------------------------------------- (1995-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Statslige udgifter til servicearealtilskud 0,0 6,8 19,8 32,4 Kommunale mindreudgifter 0,0 3,9 11,3 18,5 --------------------------------------------------------------------- Statslige nettoudgifter 0,0 2,9 8,5 13,9 ---------------------------------------------------------------------

De statslige nettoudgifter forudsættes finansieret som led i finanslovsforhandlingerne på en sådan måde, at der ikke bliver tale om offentlige merudgifter som følge af denne del af forslaget.

Ad C. Klageadgang over afslag på ældreboliger

I lighed med de gældende regler i bistandsloven foreslås det, at ansøgere til ældreboliger får mulighed for at klage til de sociale ankenævn over afslag på anvisning af ældrebolig, jf. afsnit 4.4.

Det foreligger ikke belyst, hvor ofte der hidtil er blevet givet afslag på ansøgninger herom.

Antagelig er der ofte tale om, at der ansøges om at få anvist en bolig for ældre, uden at det specificeres, om det skal være ældrebolig eller en plejehjemsbolig (plejehjemsplads/beskyttet bolig), eller om at der samtidig ansøges om begge boligtyper. Ændringen i det samlede antal klager ved, at klageadgangen udstrækkes til også at gælde for ældreboliger efter ældreboligloven, skal således vurderes i forhold til, at det i vid udstrækning er den samme personkreds, der er potentielle ansøgere til disse boligtyper.

På denne baggrund forekommer det sandsynligt, at indførelsen af klageadgang for ældreboliger vil medføre en begrænset stigning i det samlede antal klager over afslag på anvisning af en ældrebolig eller en plejehjemsbolig, der de facto skal behandles af de sociale ankenævn. Med betydelig usikkerhed skønnes det således, at ankenævnene vil skulle realitetsbehandle op imod 200 flere sager pr. år, svarende til en tilvækst på i gennemsnit 1 sag pr. 100 ældreboliger.

De sociale ankenævn sekretariatsbetjenes af statsamterne under Indenrigsministeriet. Sekretariatsbetjeningen af de sociale ankenævn for Københavns og Frederiksberg kommune foregår dog i Direktoratet for Social sikring og Bistand, som er en institution under Socialministeriet. På baggrund af gennemsnitsudgifterne pr. sag for afgørelser i de sociale ankenævn samt i revaliderings- og pensionsnævnene skønnes sekretariatsbehandlingen i gennemsnit at ville koste 2.800 kr. pr. sag (incl. husleje og overhead). Med knap 200 sager pr. år vil statsamternes Direktoratet for Social sikring og Bistands sekretariatsbetjening således medføre en udgift for statsamterne på 0,5 mill. kr. om året. Den samlede forventede udgift vil fordele sig på 1,3 årsværk a 300.000 kr. og på øvrig drift med ca. 0,1 mill. kr.Udgiften afholdes ved overførsel fra Boligministeriets ramme.

Endvidere foreslås det, at der i lov om individuel boligstøtte indføres adgang til, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion af boligstøtte, når en person har ret til at få og får anvist en ældrebolig i en anden kommune, kan indbringes for de sociale ankenævn. En tilsvarende adgang findes allerede i pensionsloven og bistandsloven.

På denne baggrund skønnes udvidelsen af kommunernes klageadgang ikke at ville medføre en stigning i det antal sager, som de facto skal behandles af de sociale ankenævn.

Ad D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v.

Efter gældende regler bortfalder boligydelsen til den hidtidige bolig først ved udgangen af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages på plejehjem. Lov om individuel boligstøtte foreslås nu ændret således, at boligydelsen bortfalder fra fraflytningsdagen. Det betyder, at ved fraflytning til plejehjem bortfalder boligydelsen fremover 1-2 måneder tidligere end hidtil, jf. § 2, nr. 5.

Der findes ikke oplysninger om udnyttelsen af særreglen i § 53, stk. 1 i boligstøtteloven. Der foreligger heller ikke belyst, hvor mange plejehjemspladser der bliver ledige om året. Her forudsættes derfor, at antallet af husstande, der modtager boligydelse, årligt vil blive reduceret med 5.000 som følge af fraflytning til plejehjem. Endvidere forudsættes disse husstande i gennemsnit at have modtaget 18.000 kr. i boligydelse om året, svarende til den gennemsnitlige udbetaling af boligydelse til lejere i 1994. Endelig forudsættes boligydelsen i gennemsnit at bortfalde 11/2 måned tidligere end hidtil.

På denne baggrund skønnes mindreudgifterne til boligydelse med betydelig usikkerhed at udgøre omkring 10 mill. kr. om året. Heraf udgør statens mindreudgifter knap 8 mill. kr. og kommunernes godt 2 mill. kr.

De foreslåede ændringer af boligstøtteloven, hvis udgiftsmæssige virkninger ikke allerede er belyst ovenfor, skønnes ikke at indebære nævneværdige økonomiske konsekvenser.

De samlede økonomiske konsekvenser

I tabel 4 sammefattes de udgiftsmæssige virkninger af forslag om plejeboliger m.v., som er belyst under ad A.-D. ovenfor.

Tabel 4 Samlet ændring af de offentlige udgifter som følge af forslaget om plejeboliger

--------------------------------------------------------------------- (1995-priser, mill. kr.) 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Ad A. Aktivitetsforøgelse vedr. boligarealer 6,0 8,5 -9,5 -10,4 Ad C. Klageadgang over afslag på ældreboliger 0,5 0,5 0,5 0,5 Ad D. Bortfald af boligydelse ved flytning til plejehjem m.v. -10,0 -10,0 -10,0 -10,0 --------------------------------------------------------------------- I alt -3,5 -1,0 -0,0 -0,9 ---------------------------------------------------------------------

Samlet skønnes forslaget således med meget betydelig usikkerhed at medføre begrænsede offentlige mindreudgifter i 1996. Med den anførte usikkerhed skønnes forslaget i øvrigt at være provenuneutralt.

5.4 Administrative konsekvenser

Forslag om plejeboliger m.v. indebærer, at der i ældreboligloven indføres bestemmelser om statsstøtte til etablering og forbedring af servicearealer. Boligministeriet får dermed det overordnede ansvar for denne nye støtteordning.

I den forbindelse vil der opstå behov for at informere og vejlede kommuner og bygherrer om de nye regler. Især på kort sigt indebærer det en vis arbejdsbyrde for Boligministeriet.

Som led i indførelsen af denne tilskudsordning foreslås, at der etableres en central kvotestyring vedrørende de servicearealer, som kommunerne ønsker støtte til at indrette i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger. Dette medfører øget administration i Boligministeriet (svarende til ca 1/2 årsværk9, som afholdes inden for de eksisterende rammer.

5.5 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes at føre til en forbedring af især de svage og plejekrævende ældres boligforhold og livskvalitet. Samtidig vil det tilknyttede personales arbejdsmiljø blive forbedret. Herudover skønnes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

5.6 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med henblik på at sikre, at det igangværende økonomiske opsving bliver vedvarende, er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet på ældreboligområdet ikke væsentligt overstiger det forventede niveau. Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.

Over de senere år har byggeeksporten udvist en betydelig vækst. Samtidig er det via selskabet, »Exsos«, som er et samarbejde mellem Socialministeriet og Landsforeningen af Forsorgsledere, lykkedes at få gang i eksporten af den danske plejehjemsløsning til navnlig Tyskland.

De tanker om »den moderne plejebolig«, der nu omsættes i praksis med dette lovforslag, kan sammen med den tilstræbte aktivitetsudvidelse forventes at medføre, at videreudviklingen af forskellige måder til at sikre en sammenhængende varetagelse af ældre menneskers bolig- og servicebehov accelereres. Hvis de private og offentlige aktører på området arbejder målrettet sammen om denne videreudvikling, synes det oplagt, at der her kan være ganske store eksportmuligheder, især på lidt længere sigt. Boligministeren og socialministeren overvejer derfor forskellige initiativer, der kan virke fremmende på denne proces.

5.7 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Begrebet plejeboliger foreslås indført i ældreboligloven.

Begrebet omfatter boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner samt det fornødne personale med henblik på at tilbyde mere omfattende pleje og tilvejebringe den samme tryghed som i de traditionelle plejehjem, det vil sige normalt med døgnfunktion, ligesom der ofte vil være skærmede enheder for senildemente. Plejeboliger er således moderne plejehjem.

Omsorgs- og servicefunktionerne placeres i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne, således at de overvejende betjener beboerne i de pågældende plejeboliger.

Boligerne kan etableres efter ældreboliglovens regler.

Formålet med at indføre det nye plejeboligbegreb i ældreboligen er at understrege, at der efter ældreboligloven kan tilvejebringes såvel boliger, der er indrettet med henblik på mere selvhjulpne ældre og personer med handicap, som moderne plejeboliger, der er indrettet for mere plejekrævende personer.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 5, i ældreboligloven, at det gennemsnitlige bruttoetageareal inkl. fælles boligareal for boliger, opført efter loven, ikke må overstige 67 m2 for boliger i samme bebyggelse, opført af samme bygherre. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at reglen fraviges, såfremt ejendommens indretning gør det nødvendigt.

Udgiftsrammen for etablering af ældreboliger er fastsat som et vejledende rammebeløb pr. boligenhed, såfremt ældreboligbebyggelsens gennemsnitlige bruttoetageareal pr. bolig er på 56 m2 og derover. Der er derfor ud fra økonomiske hensyn ikke grundlag for at opretholde en maksimumsgrænse.

Hertil kommer, at den gældende bestemmelse om maksimumsarealer har givet anledning til fortolkningstvivl, idet den er blevet opfattet som en hindring for at tilvejebringe et størrelsesmæssigt mere varieret udbud af ældreboliger.

Det foreslås på denne baggrund, at reglen om et maksimalt gennemsnitsareal på 67 m2 pr. ældrebolig ophæves.

Til nr. 3

Det foreslås, at amtskommunerne - ud over primærkommunerne, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser - får mulighed for at nyopføre boliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Amtskommunerne får således efter forslaget ikke mulighed for at tilvejebringe ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap ved ombygning af eksisterende ejendomme.

Amtskommunerne kan efter forslaget alene tilvejebringe ældreboliger til brug for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Boligerne kan dog efterfølgende stilles til rådighed for ældreboliglovens øvrige personkreds, ældre og personer med handicap, såfremt amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom.

I lighed med hvad der i øvrigt gælder efter ældreboligloven, er det efter forslaget kommunalbestyrelsen, der meddeler tilsagn til de ældreboliger, som amtskommunen ønsker at opføre og drive. Der vil således skulle ske et samarbejde mellem amtskommunen og primærkommunen. Forslaget er endvidere begrundet i tekniske og administrative hensyn, idet det alene er primærkommunerne, der er koblet op på informations- og forvaltningssystemet BOSSINF, som skal anvendes i forbindelse med tilsagnsgivningen.

De her omhandlede ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap finansieres i henhold til de gældende regler i lovens kapitel 3. Er amtskommunen bygherre, vil de økonomiske forpligtelser med hensyn til grundkapital, ydelsesstøtte og garanti dog påhvile amtskommunen i stedet for primærkommunen.

Herudover er der ikke foreslået, at der skal gælde særlige regler for de ældreboliger, hvor amtskommunen er byg- og driftsherre, bortset fra anvisningsreglerne, jf. herom nedenfor under bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr 5

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 6

Efter de gældende regler er det alene ved kommunalt ejede ejendomme, at værdien af den eksisterende ejendom kan indgå i den anskaffelsessum, der lægges til grund ved finansiering af ombygninger.

For ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner eller pensionskasser, er det således kun de egentlige ombygningsudgifter, der kan finansieres efter ældreboliglovens regler.

Med henblik på dels at give et incitament til at tilvejebringe flere ældreboliger ved ombygning af egnede ejendomme, og dels at tilvejebringe en harmonisering af reglerne, således at der bliver samme vilkår for alle bygherrer, foreslås, at værdien af den eksisterende ejendom, uanset hvem der er bygherre, skal kunne indgå i anskaffelsessummen og dermed i finansieringen af ombygningen.

Det merbeløb inden for det vejledende rammebeløb, som herved fremkommer, kan enten anvendes til en forbedret kvalitet af ombygningerne, eller til at give bygherren en mulighed for at finansiere omkostningerne ved den erhvervelse af ejendommen, som tidligere har fundet sted.

Forslaget indebærer, at det vejledende rammebeløb ikke skal reduceres, når det drejer sig om ombygning af en eksisterende ejendom, som ejes af bygherren. Reduktionen kan udelades, når det drejer sig om en bebygget ejendom. Er der tale om nybyggeri på jord ejet af bygherren, skal der fortsat ske en reduktion af det vejledende rammebeløb.

Det foreslås, at den eksisterende ejendoms værdi ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende almennyttig bebyggelse alene kan medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem det bruttoetageareal, der vedrører om-, på- eller tilbygningen, og den eksisterende ejendoms bruttoetageareal. Herved sikres, at der i integrerede almennyttige bebyggelser alene medtages en værdi svarende til det bruttoetageareal, som ældreboligerne vedrører.

Der henvises i øvrigt nærmere til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 og 8.

Ændringerne er en konsekvens af de under nr. 6 foreslåede ændringer.

Til nr. 9.

Boligministeriet har i den senere tid fået henvendelser med ønske om at sammenlægge enten selvejende ældreboliger eller kommunalt ejede ældreboliger i samme kommune til en ældreboligorganisation.

For så vidt angår ældreboliger tilhørende et almennyttigt boligselskab er der efter de i boligbyggeriloven gældende regler i dag hjemmel til for kommunalbestyrelsen at godkende en sammenlægning af ældreboligbebyggelser, der er etableret som forskellige afdelinger af boligselskabet.

I lighed med, hvad der gælder for lette kollektivboliger og ungdomsboliger, foreslås endvidere for bl.a. at tilvejebringe en øget flexibilitet, at der gives kommunalbestyrelsen hjemmel til at godkende, at selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller ældreboliger tilhørende en pensionskasse overgår til at være en afdeling i et almennyttigt boligselskab.

Disse sager drejer sig også om overførsel af det meddelte tilsagn om statsstøtte til den nye bebyggelse.

Der foreslås mulighed for at sammenlægge ældreboliger uanset deres tidligere organisationsform. Der vil således efter forslaget kunne ske sammenlægning af kommunalt ejede ældreboliger, ældreboliger tilhørende selvejende institutioner eller ældreboliger tilhørende en pensionskasse ligesom der vil kunne ske sammenlægning af ældreboliger tilhørende selvejende institutioner med kommunalt ejede ældreboliger eller med ældreboliger tilhørende en pensionskasse.

Adgangen til at sammenlægge eller overføre flere af de nævnte ældreboligorganisationer vil kunne komme på tale i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at en sammenlægning eller overførsel kan sikre, at driften kan tilrettelægges administrativt mere rationelt og hensigtsmæssigt. En sådan sammenlægning eller overførsel vil ligeledes kunne gøre bebyggelsen mindre økonomisk sårbar og sikre økonomisk stabilitet.

Overgår selvejende ældreboliger, kommunalt ejede ældreboliger eller ældreboliger tilhørende en pensionskasse til en afdeling af et almennyttigt boligselskab, vil bebyggelsen blive omfattet af regnskabskonsulenttjenesten og garantiordningen fra Boligselskabernes Landsbyggefond.

Der findes ikke en bestemmelse herom i ældreboligloven, og der foreslås derfor indsat en udtrykkelig hjemmel i loven til, at der under nærmere fastsatte objektive betingelser vil kunne ske en sådan sammenlægning.

Det foreslås endvidere, at godkendelseskompetencen som led i decentraliseringen af det støttede byggeri overlades til kommunalbestyrelsen. De nærmere betingelser for sammenlægning vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Forslaget om sammenlægning eller overførsel gælder ikke de ældreboliger, hvor amtskommunen er drifts- og bygherre.

Til nr. 10

Efter den gældende lovs § 16, stk. 4, har ældre og personer med handicap, der som følge af en ombygning af det plejehjem eller den beskyttede bolig, de bor i, flytter til en ældrebolig eller en ældreegnet, almennyttig bolig, krav på, at kommunen som udlæg over for udlejer stiller det nødvendige beløb til indskuddet i den nye bolig til rådighed.

Indskuddet er alene en sag mellem kommune og udlejer og involverer hverken lejer eller dennes eventuelle bo. Udlægget eller den resterende del heraf kan således ikke tilfalde boet.

Den gældende bestemmelse er indeholdt i stk. 4, nr. 1.

Den gældende lov indeholder derimod ikke en tilsvarende bestemmelse vedrørende de situationer, hvor beboere bliver genhuset i ældreboliger i forbindelse med nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger.

Dette indebærer, at beboere som genhuses i ældreboliger i forbindelse med nedlæggelse af plejehjem eller beskyttede boliger ikke får betalt indskuddet i ældreboligen af kommunen. Da denne forskelsbehandling ikke har været tilsigtet, foreslås som en naturlig konsekvens heraf, at kommunernes pligt til at betale indskud udstrækkes til også at omfatte disse tilfælde.

Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, er ligeledes en ny bestemmelse, der vedrører den situation, hvor en beboer i et plejehjem eller i en beskyttet bolig visiteres til en ældrebolig, f. eks. i form af et bofællesskab for senil demente.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor det for at forbedre beboerens bovilkår er nødvendigt at foretage en visitering til en ældrebolig, f.eks. fordi den pleje, den pågældende har brug for, ikke kan ydes i det plejehjem eller i den beskyttede bolig, hvor den pågældende bor.

Da det i denne situation ikke kan anses for rimeligt at opkræve et beboerindskud af beboeren, foreslås det at udstrække kommunens pligt til at betale indskuddet til disse tilfælde.

Til nr. 11

Efter de nugældende regler finansieres servicearealer fuldt ud af kommunen.

Med henblik på at tilvejebringe et øget udbud af plejeboliger, (boliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale), foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til etablering af servicearealer, som opføres i umiddelbar tilknytning til de ældreboliger, de skal betjene. For så vidt angår etablering af servicearealer, som opføres i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger, foreslås adgangen begrænset til etablering af servicearealer i tilknytning til indtil 500 boliger årligt.

Statsstøttede servicearealer kan efter forslaget tilvejebringes såvel i umiddelbar tilknytning til eksisterende som kommende ældreboliger. Desuden kan servicearealerne efter forslaget tilvejebringes ved ombygning af eksisterende ældreboliger. Tilskud til etablering af servicearealer kan ske såvel ved etablering af helt nye servicearealer, som ved ombygning af eksisterende servicearealer, under forudsætning af at de servicearealer, der herved frembringes, er væsentligt bedre egnede til at opfylde beboernes behov.

Servicearealer i umiddelbar tilknytning til de i § 5 a omhandlede boliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap kan dog kun tilvejebringes ved nybyggeri.

Bygherre på servicearealerne kan være de, der i øvrigt kan være bygherre på boliger efter loven. Der vil ikke være noget krav om, at der skal være samme bygherre for henholdsvis boligdelen og servicedelen i en ældreboligbebyggelse, således vil kommunen eller amtskommunen kunne være bygherre på servicedelen, selv om boligdelen ejes af almennyttige boligselskaber eller selvejende institutioner. Det vil formodentlig være hensigtsmæssigt, at ejeren af boligerne også varetager byggeadministrationen vedrørende servicearealerne.

I lighed med de gældende regler er sigtet, at beboerne ikke skal belastes økonomisk af udgifterne i forbindelse med etablering af servicearealerne, ligesom den daglige drift af servicearealerne fortsat skal påhvile primærkommunerne eller amtskommunerne, der som hidtil vil være ejer af disse arealer.

Det foreslås, at der ydes et fast statstilskud på 4.000 kr. årligt pr. boligenhed til tilvejebringelse af servicearealet, hvis dets opførelsesudgifter udgør mindst 10 pct. af det vejledende rammebeløb for de ældreboliger, som arealet skal betjene.

Hvis opførelsesudgifterne overstiger 10 pct af det vejledende rammebeløb, medfører det således ikke et større tilskud. Er opførelsesudgifterne mindre end 10 pct. af det vejledende rammebeløb, reduceres tilskuddet forholdsmæssigt. Det medfører, at såfremt opførelsesudgifterne f.eks. kun udgør 80 pct. af 10 pct. af det vejledende rammebeløb, kan der alene ydes et tilskud på 3.200 kr. årligt.

Tilskuddet foreslås ydet fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes det årligt udbetalte beløb over 10 år med en tiendedel af det oprindeligt beregnede årlige tilskud.

Endelig foreslås det i § 16 f, at kommunalbestyrelsen, såfremt den finder, at der er behov for at etablere servicearealer ud over den udgiftsramme, som de foreslåede bestemmelser i § 16 e giver mulighed for, som hidtil kan lade disse finansiere af kommunen. Der vil derfor være mulighed for at foretage en kombination, således at servicearealet dels finansieres med statstilskud, dels finansieres som hidtil af kommunen, (amtskommunen).

Der kan efter forslaget ikke ydes tilskud til servicearealer, hvor opførelsen er påbegyndt.

Det foreslås, at der gives adgang for boligministeren til administrativt at fastsætte nærmere regler for støtteproceduren (ansøgning, tilsagn, udbud, påbegyndelse, byggeregnskab, revision, udbetaling af støtte m.v.) i lighed med, hvad der gælder for det øvrige støttede byggeri.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse at etablere et såkaldt »færgereservationssystem« til styring af den ovennævnte kvote for statstilskuddet til etablering af servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger til maksimalt 500 boliger årligt.

Et sådant system indebærer, at bygherren skal rette henvendelse til kommunen, som via informations- og forvaltningssystemet BOSSINF indberetter det antal boliger til Bygge- og Boligstyrelsen, i tilknytning til hvilke der ønskes etableret servicearealer. Reservationssystemet reserverer herefter den nødvendige tilsagnsramme til kommunen, idet tilsagnsrammerne tildeles i den rækkefølge, ønskerne af kommunerne er indberettet i BOSSINF.

Endelig foreslås i lighed med, hvad der gælder for andet støttet byggeri, den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud til opførelse af servicearealer varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. På samme måde foreslås en adgang for boligministeren til dels at henlægge beføjelser til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, dels at afskære klageadgangen for de afgørelser, som Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning træffer, til boligministeren.

Til nr. 12.

Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., om udlejning og anvisning af ældreboliger svarer til de gældende regler.

Bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med, at der efter forslagets § 1, nr. 3, gives amtsrådene mulighed for at nyopføre og drive ældreboliger for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Amtsrådene yder efter forslaget lån, garanti for lån og ydelsesstøtte til opførelsen i henhold til ældreboliglovens regler. Amtsrådene har hidtil i samarbejde med kommunalbestyrelserne indhøstet stor erfaring med hensyn til visitation af boliger til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap (boliger efter bistandslovens § 112). Der sker efter bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., ingen ændringer i anvisningsretten til disse boliger.

Bestemmelsen i stk. 2, om kommunalbestyrelsens mulighed for at overlade anvisningsretten til ejendommens ejer svarer til de gældende regler.

Bestemmelsen i stk. 3, indeholder de gældende regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at dække ældreboligorganisationernes lejetab i forbindelse med uudlejede boliger. Bestemmelsen indeholder endvidere de gældende regler om kommunalbestyrelsens garantistillelse for boligtagerens forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning. Det foreslås, at amtskommunerne får en tilsvarende forpligtelser til at dække lejetab og garantere for forpligtelse ved fraflytning vedrørende de boligorganisationer for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som amtskommunerne efter forslaget får mulighed for at opføre.

Bestemmelsen i stk. 4, indeholder de gældende regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at træffe beslutning om, at ældreboliger lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som midlertidig aflastningsbolig. Den leje, som kommunen skal betale for boligerne, er fastsat til balancelejen for den pågældende bolig.

Efter reglerne i bistandsloven er der mulighed for at stille pladser i § 112-institutioner til rådighed for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, som har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Efter forslagets § 1, nr. 3, får amtskommunerne mulighed for at opføre boliger netop for denne persongruppe. Det foreslås på denne baggrund, at amtskommunen får mulighed for at lægge beslag på et antal af de boliger, som den har opført, med henblik på anvendelse som aflastningsboliger. I lighed med hvad der gælder for primærkommunernes brug af aflastningsboliger, foreslås, at amtskommunen forpligtes til at betale lejen for aflastningsboligerne.

Efter den sociale lovgivning har personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, ret til under særlige betingelser at blive optaget på en venteliste til en institution, en bolig i nærmere angivne offentligt støttede bebyggelser i kommunen eller en ældrebolig på lige fod med kommunens egne borgere.

For at undgå fortolkningstvivl foreslås disse regler indføjet i § 17, stk. 5.

Harmoniseringen af reglerne og den nærmere udmøntning af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse til boligministeren i § 17, stk. 6, vil blive drøftet med Socialministeriet. Det kan nævnes, at for så vidt angår ældre vil retten til at få anvist en ældrebolig i tilflytningskommunen blive betinget af, at den pågældende vil flytte til en anden kommune:

- for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,

- af religiøse grunde for at blive optaget i et plejehjem med samme religiøse overbevisning, eller

- for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det vil desuden være en betingelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at få anvist den pågældende type bolig såvel i tilflytningskommunen som i fraflytningskommunen.

Efter bistandsloven kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det sociale ankenævn under statsamtet, og det sociale ankenævns afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, i det omfang Ankestyrelsen finder, at sagen er af principiel eller generel betydning. Amtsrådets afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, uanset om sagen er af principiel eller generel betydning. Klageadgangen efter de tilsvarende regler i bistandsloven til henholdsvis det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse medfører, at kommunalbestyrelsen også kan indbringe det sociale ankenævns og amtsrådets afgørelser for Den Sociale Ankestyrelse. Klageadgangen medfører også, at borgeren kan begære en klage tillagt opsættende virkning, idet en flytning inden klageinstansens eventuelle ændring af afgørelsen kan medføre et uopretteligt tab for borgeren. Kommunalbestyrelsen har efter bistandslovens § 15 a ikke samme adgang til at begære en klage over en afgørelse tillagt en klage over en afgørelse tillagt opsættende virkning ud fra synspunktet om borgerens retssikkerhed.

Det forhold, at bistandslovens kapitel 4 foreslås at find tilsvarende anvendelse, indebærer bl.a., at klagefristen er 4 uger såvel til det sociale ankenævn som til Den Sociale Ankestyrelse. Forslaget indebærer endvidere, at uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser i henhold til ældreboligloven kan indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Efter de gældende regler er der ikke en tilsvarende mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsens afslag om at få anvist en ældrebolig for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Som led i harmoniseringen af reglerne foreslås det, at der indføres en regel i § 17, stk. 7, om, at personer, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har afslået at anvise en bolig efter denne lov, kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Endvidere foreslås i lighed med de gældende regler i bistandsloven, at kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afslag efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 5, på anvisning til en bolig i forbindelse med flytning til en anden kommune skal kunne indbringes for det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse.

Endelig foreslås i § 17, stk. 8, at kommunalbestyrelsens eller amtsrådets skøn over, i hvilket omfang, der efter loven skal være ældreboliger til rådighed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette svarer til de gældende regler i bistandsloven.

Til nr. 13

For beboere i ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab, kan der opstå et særligt problem, såfremt beboerne på grund af sygdom eller almindelig svækkelse ikke har mulighed for at opstille til boligselskabets bestyrelse.

Efter reglerne i lov om boligbyggeri varetager selskabsbestyrelsen de beboerdemokratiske beføjelser, som er tillagt afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet i en almennyttig boligafdeling, såfremt der ikke er mulighed for eller ønske om at varetage disse beføjelser.

Det bemærkes, at i selvejende boligselskaber har beboerne normalt flertal i boligselskabets bestyrelse. I andelsboligforeninger består selskabets bestyrelse udelukkende af beboerne.

Dette indebærer, at i de tilfælde, hvor den pågældende afdeling tilhører et større boligselskab, vil selskabsbestyrelsen have mulighed for at varetage afdelingsbestyrelsens beføjelser. I de formentlig få tilfælde, hvor den pågældende afdeling tilhører et lille boligselskab, f.eks. er den eneste afdeling i selskabet, vil der derimod kunne opstå problemer, hvis det ikke vil være muligt at få dannet en selskabsbestyrelse. Det er disse tilfælde, som forslaget sigter på.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i disse situationer helt eller delvist kan træde ind og varetage ældreboligbeboernes beboerdemokratiske beføjelser, herunder udpege medlemmer til selskabsbestyrelsen blandt beboerne, pårørende eller andre, der menes at kunne varetage beboernes interesser.

Til nr. 14

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 15

Da ældreboligloven på nuværende tidspunkt har været i kraft i en længere periode, findes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde en revisionsbestemmelse i loven.

Til § 2

Til nr. 1-2

Det er i lovens § 13, stk. 1, nr. 2, fastsat, at boligudgiften for det areal, der kan indgå til brug for beregning af boligstøtte efter lovens §§ 12 og 12 a, ikke ændres for pensionister, hvis arealgrænserne overskrides som følge af, at samlivet ophører ved en ægtefælles optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

Tilsvarende gælder, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 4, tilfælde, hvor et husstandsfællesskab ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages på en af ovennævnte institutioner, hvis husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.

Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle eller et husstandsmedlem anvises til en tidssvarende plejebolig, omfattet af den foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1. Dette indebærer, at boligudgiften for denne gruppe af pensionister tilsvarende ikke ændres, hvis arealgrænserne overskrides, hvor enten samlivet mellem ægtefæller eller et husstandsfællesskab ophører som følge af, at en ægtefælle eller et husstandsmedlem anvises en plejebolig med tilknyttede plejefaciliteter.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 2, bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig, hvis en pensionist får anvist midlertidigt døgnophold på et plejehjem. I forbindelse med den ved nr. 5 foreslåede ophævelse af af § 53, stk. 1, foreslås, at bestemmelsens stk. 2, overflyttes til § 42, stk. 3. Samtidig ændres henvisningen til bistandslovens betalingsregler for midlertidigt døgnophold fra bistandslovens § 86 a til § 52, stk. 2, i overensstemmelse med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om social bistand.

Til nr. 4

Som udgangspunkt skal boligstøtte omberegnes, det vil sige nedsættes, hvis en boligstøttemodtagers husstandsindkomst stiger med mere end 10.000/ 20.000, jf. lovens § 46. Konstateres stigningen først efterfølgende, skal boligstøttemodtageren tilbagebetale den for meget udbetalte boligstøtte, jf. § 47.

En forudsætning for, at kommunen kan kræve tilbagebetaling, er imidlertid, at boligstøttemodtageren har tilsidesat sin pligt til straks at orientere boligstøttekontoret om alle indkomststigninger.

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er der sket en ændring af lov om social pension, således at pensionen i visse tilfælde kan forhøjes med tilbagevirkende kraft i indtil 6 måneder på grund af ændrede forhold hos pensionisten, som denne ikke har orienteret pensionskontoret om.

Ved sådanne indkomststigninger med tilbagevirkende kraft vil boligstøtten efter de gældende regler ikke kunne kræves tilbagebetalt, da boligstøttemodtageren ikke kan siges at have tilsidesat sin oplysningspligt overfor boligstøttekontoret med hensyn til indkomststigninger »med tilbagevirkende kraft«.

Det foreslås derfor, at der indføres en særskilt hjemmel til, at også sådanne indkomstforøgelser, der ydes med tilbagevirkende kraft, kan føre til tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.

Den foreslåede § 48 a svarer til den gældende ordning i lovens § 48, hvorefter også en boligstøttemodtager, der - uden at have tilsidesat sin oplysningspligt - får en lejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, skal tilbagebetale for meget udbetalt boligstøtte som følge heraf.

Kommunernes Landsforening er blevet hørt og er enig i ændringsforslaget.

Til nr. 5

Efter boligstøttelovens § 42 bortfalder boligstøtten til en hidtidig bolig som hovedregel fra fraflytningsdagen. Dette gælder også ved flytning til en ældrebolig og herunder til en plejebolig omfattet af forslagets § 1, nr. 1.

Efter den gældende boligstøttelovs § 53, stk. 1, gælder som en undtagelse herfra, at boligstøtten til den hidtidige bolig først bortfalder ved udgangen af måneden efter fraflytningen, når en pensionist optages på plejehjem. Baggrunden for denne bestemmelse er, at betalingen for plejehjemsopholdet (tidligere bortfald af pension) hidtil først er indtrådt fra dette tidspunkt.

Ved lov nr. 448 af 1. juni 1994 er bistandsloven ændret med virkning fra 1. juli 1994 således, at betaling for plejehjemsophold ligesom betaling af leje i ældreboliger og andre lejeboliger opkræves fra indflytningstidspunktet.

Der findes herefter ikke grundlag for at opretholde forskellige regler for boligstøttens bortfald ved fraflytning, alt efter om en pensionist flytter til et plejehjem efter bistandsloven eller til en anden type bolig for ældre.

Det foreslås derfor, at boligstøttelovens § 53, stk. 1, ophæves.

Samtidig foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 3, at den gældende § 53, stk. 2, overføres til lovens § 42.

Til nr. 6

Ved forslagets § 2, nr. 8, er foreslået indført en ordning med ret til refusion for nettoudgifter til boligstøtte, der indebærer, at en opholdskommune kan kræve sine nettoudgifter til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, når en person - hvor ganske særlige omstændigheder taler for det - har ret til at få og får anvist en ældrebolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune på lige fod med kommunens egne borgere.

I konsekvens heraf foreslås klageadgangen i medfør af boligstøttelovens § 73 udvidet, således at uenighed mellem kommuner om denne forpligtigelse til mellemkommunal refusion afgøres af det sociale ankenævn.

Det foreslås, at sagen indbringes for det sociale ankenævn i den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende imod, det vil sige den pågældendes tidligere opholdskommune.

Ankefristen er i disse tilfælde, som det i øvrigt er gældende i henhold til loven, 4 uger.

Til nr. 7

Det foreslås, at amtskommunen i de tilfælde, hvor en amtskommune opfører ældreboliger efter den foreslåede § 5 a i ældreboligloven, refunderer kommunens nettoudgifter til individuel boligstøtte til disse boliger; det vil sige den del af boligstøtten, der ikke dækkes af statsrefusion. Statsrefusionen udgør efter den gældende boligstøttelovs § 75, 75 pct. af boligydelsesudgiften og 40 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter. Amtskommunen skal således efter forslaget betale 25 pct. af den samlede boligydelsesudgift og 60 pct. af eventuelle boligsikringsudgifter.

Til nr. 8-10

Ved lov nr. 376 af 6. juni 1991 blev ved boligstøttelovens § 76 gennemført en adgang til mellem to kommuner at træffe aftale om refusion for den kommunale andel af boligstøtteudgifter. Ordningen indebærer, at en boligstøtteansøgers opholdskommune ved aftale kan få sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune i tilfælde, hvor en berettiget person anvises en ældre- eller ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune.

Denne adgang til at aftale refusion mellem kommunerne er harmoniseret med bistandslovens bestemmelser om adgang til at aftale refusion fra fraflytningskommunen for udgifter efter bistandslovgivningen.

Herudover gælder efter pensionsloven og bistandsloven, at personer, der ønsker det, har en egentlig ret til at blive optaget på venteliste til institution eller ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret på lige fod med borgerne i en anden kommune, hvis ganske særlige forhold taler for det, eksempelvis ønsket om at bevare tæt kontakt til pårørende m.v. I de situationer, hvor en person har ret til at flytte over kommunegrænser, refunderer den tidligere opholdskommune tilflytningskommunens udgifter til ydelser efter bistandsloven, ligesom den tidligere kommune bevarer bopælskommunens forpligtelser efter lov om social pension.

Boligstøtteloven indeholder ikke en tilsvarende ret til refusion fra fraflytningskommunen i disse situationer.

For at skabe overensstemmelse mellem de to ministeriers regelsæt - og dermed ligestilling mellem de ældre på området - foreslås ved forslagets § 2, nr. 8, at den aftalemæssige ordning for refusion fra fraflytningskommunen for nettoudgifter til boligstøtte suppleres med en pligt til mellemkommunal refusion af en opholdskommunes nettoudgifter til boligstøtte i tilfælde, hvor en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - har en ret til efter ældreboligloven at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænser. Med hensyn til hvornår personer, der ønsker det, har en egentlig ret til at få anvist en ældre- eller ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, henvises til forslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Det er en forudsætning for flytteretten, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få anvist en ældrebolig såvel i fraflytningskommunen som i tilflytningskommunen.

Anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som gælder for kommunens egne borgere.

Ved forslagets § 2, nr. 9, foreslås alene en ændret sproglig affattelse med hensyn til den hidtil gældende aftalemæssige ordning for mellemkommunal refusion.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 76, stk. 2, gælder, at en aftale mellem to kommuner om mellemkommunal refusion for boligstøtteudgifter gælder, så længe den pågældende bebor den anviste bolig. Da der kan være behov for, at der også kan indgås aftaler, der omfatter den situation, at personer med plejebehov efterfølgende kan anvises en ældrebolig med tilknyttet plejepersonale, foreslås bestemmelsen ved forslagets § 2, nr. 10, ændret, således at kommunerne har mulighed for i aftalen at fastsætte, at denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Hvis aftalen ikke indeholder denne begrænsning, må den antages at gælde, hvis den pågældende efterfølgende optages i en anden ældrebolig.

Til § 3

Til nr. 1

Efter lejelovens § 76 gælder, at hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el. lign., har en ægtefælle eller en anden person, der i periode på mindst 2 år umiddelbart forud for flytningen har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet.

Bestemmelsen foreslås udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en ægtefælle eller et husstandsmedlem anvises en tidssvarende plejebolig, omfattet af den foreslåede ændring ved forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 2.

Lejere af ældreboliger kan som andre lejere efter lejeloven alene opsiges, når en af lovens opsigelsesgrunde foreligger.

Af hensyn til muligheden for at sikre stærkt plejekrævende beboere den til enhver tid bedst egnede bolig foreslås som § 83, stk. 2, indført en udtrykkelig hjemmel til at opsige en sådan lejer i en plejebolig, såfremt kommunen eller amtskommunen, der har anvist den pågældende til boligen, vurderer, at det nu er nødvendigt for at opfylde lejerens særlige behov for pleje m.v., at den pågældende flytter til en anden og nu bedre egnet bolig; f.eks. en bolig særligt egnet for stærkt senil demente eller stærkt fysisk handicappede.

Det foreslås endvidere præciseret, at det ved opsigelse af en lejer, der bor i en plejebolig, altid - det vil sige uanset opsigelsesgrunden - er en betingelse for opsigelsen, at lejeren samtidig anvises en anden passende bolig. Sker anvisningen af den nye bolig efter ældreboligloven, vil anvisningen efter den foreslåede § 17, stk. 7, i ældreboligloven kunne indankes for det sociale ankenævn, jf. forslagets § 1, nr. 12. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven, kan anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.

Opsigelsen vil herudover skulle opfylde lejelovens formelle betingelser, jf. lejelovens §§ 86 og 87, med hensyn til bl.a. begrundelse og lejerens adgang til at protestere mod opsigelsen med den virkning, at udlejeren skal indbringe sagen for boligretten, hvis opsigelsen ønskes opretholdt trods lejerens indsigelse.

Til nr. 3.

Ændringen er en redaktionel følge af nr. 2.

Til nr. 4.

Efter lejelovens § 85 har lejere, der opsiges, fordi den beboelseslejlighed, de bebor, skal gennemgå en ombygning, der medfører, at det lejede må fraflyttes, ret til under visse vilkår at få tilbudt at leje en anden lejlighed i den pågældende ejendom.

Med henblik på at stille boliger, der er ombygget efter ældreboliglovens regler, til rådighed for den personkreds, som de er tiltænkt, nemlig ældre og personer med handicap, foreslås det at begrænse den fortrinsstilling, som hidtidige lejere efter lejelovens § 85, stk. 1 og 2, har til at komme tilbage til ejendommen efter ombygning. Herefter vil alene den efter ældreboligloven berettigede personkreds kunne gøre brug af fortrinsretten.

For at de sikre de lejere - der ikke tilhører den efter ældreboligloven berettigede personkreds og dermed ikke efter forslaget har ret til at komme tilbage til ejendommen - en bolig, foreslås samtidig, at udlejeren samtidig med opsigelsen skal tilbyde disse at leje en »passende« erstatningsbolig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at udlejeren i disse situationer ofte vil være en kommune, eller at ombygningen sker i samarbejde mellem en privat udlejer og en kommune, således at der bl.a. via kommunens anvisningsmuligheder i almennyttigt og privat udlejningsbyggeri vil være mulighed for at tilvejebringe erstatningsboliger.

Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, kvalitet og udstyr.

Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. Der er dog intet til hinder for, at udlejeren anviser en større bolig, end lejeren har krav på, hvis lejeren måtte ønske dette.

Med hensyn til beliggenhed må udlejeren bestræbe sig på at anvise en bolig i samme område som den fraflyttede bolig eller i samme type område. Udlejer må ligeledes bestræbe sig på at anvise en bolig af samme standard som den fraflyttede.

Til nr. 5

Det foreslås som for opsigelse, jf. nr. 2, at et lejemål vedrørende en plejebolig ikke kan ophæves, medmindre lejeren samtidig anvises en anden passende bolig. Sker anvisningen til en plejehjemsplads efter bistandsloven, kan anvisningen ligeledes indankes for det sociale ankenævn.

Til § 4

Til nr. 1

Da de servicearealer, der kan tilvejebringes efter forslagets kapitel 3 a, ikke har karakter af boliger, foreslås de heller ikke omfattet af Byggeskadefondens regler.

Til § 5

Det foreslås, at der i lovforslaget optages en udtrykkelig bestemmelse om, at de foreslåede ændringer i lejeloven, herunder bestemmelserne om ret til erstatningsbolig ved ombygning, finder anvendelse på både eksisterende og nye lejeforhold.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. november 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995 og lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ved plejeboliger forstås ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.«.

§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes boliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger (ældreboliger).

2. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

Stk. 5. Det gennemsnitlige bruttoetageareal inkl. fælles boligareal, for boliger efter denne lov må ikke overstige 67 m2 for boliger i samme bebyggelse opført samtidig af samme bygherre. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at reglen i 1. pkt. fraviges, såfremt ejendommens indretning gør det nødvendigt.

3. Efter § 5 indsættes:

» § 5 a. Ældreboliger i form af nybyggeri, som tilvejebringes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, kan udover de i § 5 nævnte byg- og driftsherrer opføres og drives af amtskommuner.

Stk. 2. Er amtskommunen bygherre af ældreboliger opført efter stk. 1, meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn, og amtsrådet yder lån, ydelsesstøtte og garanti efter reglerne i § 6, stk. 1, 1. pkt., § 6, stk. 6, og §§ 7-10.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 4-5, §§ 13-16 finder tilsvarende anvendelse.«.

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ydes«: »indekslån enten i form af« og efter »realkreditlån« indsættes: »eller indekslån, ydet af Kommune Kredit, såfremt ældreboligerne opføres og drives af en kommune«.

5. I § 6, stk. 1, ophæves 2. pkt.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn og yde lån og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af kommunekredit.

6. § 6, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1, kan ydes til:

1) erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, og

2) ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

Stk. 3. Støtte til de i stk. 2, nævnte ejendomme, beregnes på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Ved om-, på- eller tilbygning af ældreboliger i en eksisterende almennyttig bebyggelse kan den eksisterende ejendoms værdi alene medtages forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den eksisterende ejendoms bruttoetageareal, og det bruttoetageareal som om-, på- eller tilbygningen vedrører. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.«.

Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Ved kommunalt ejede ejendomme, der ombygges til ældreboliger, beregnes støtte efter stk. 1 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12.

Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

7. I § 7, stk. 1, ændres: »og 2« til: »og stk. 2, nr. 1« og »§ 6, stk. 3« ændres til: »§ 6, stk. 2, nr. 2«.

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på 7 pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives å 7 pct. af ombygningens værdi.

8. I § 7, stk. 3, ændres: »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 2, nr. 2«.

Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3, skal kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån, herunder indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke overstige 98 pct. af ombygningens værdi.

9. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1, nævnte forhold.«.

10. § 16, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt. nævnte indskud til:

1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger, eller ældreegnede almennyttige boliger, og

2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til ældreboliger.«.

Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud til beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, når disse genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger.

11. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 3 a

Servicearealer

§ 16 c. Ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til de af denne lov omhandlede boliger med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til:

1) Etablering af de i stk. 1, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i stk. 1, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentligt bedre egnet til at betjene beboerne.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende ældreboliger er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Tilskud efter § 16 d kan ydes til de bygherrer, der er nævnt i § 5, samt til amtskommuner for så vidt angår servicearealer, der indrettes som nybyggeri i umiddelbar tilknytning til de i § 5 a nævnte boliger.

§ 16 e. Tilskuddet til servicearealer udgør årligt 4.000 kr. pr. boligenhed, som servicearealet skal betjene. Det er en forudsætning herfor, at anskaffelsessummen for servicearealerne pr. boligenhed udgør mindst 10 pct. eller derover af det vejledende rammebeløb pr. boligenhed. Er anskaffelsessummen mindre end det i 2. pkt. nævnte beløb, reduceres tilskuddet tilsvarende. Tilskuddet ydes fuldt ud i 5 år fra skæringsdagen. Herefter aftrappes tilskuddet med lige store dele over 10 år.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse på tilskud til etablering af servicearealer efter dette kapitel.

§ 16 f. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i § 16 e nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 16 c omhandlede servicearealer.

§ 16 g. Boligministeren fastsætter nærmere regler om proceduren for behandling af støtteansøgninger, regnskabsaflæggelse, revision m.v. efter dette kapitel.«.

12. § 17 affattes således:

» § 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Er ældreboligerne opført af amtskommunen efter § 5 a med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udøves anvisningsretten over boligerne dog af amtsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen af de boliger, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets bestemmelse lejes af kommunen/amtskommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen/amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

Stk. 5. Personer, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at blive optaget på en venteliste til en ældreegnet bolig med kommunal anvisningsret i denne kommune. Retten til optagelse på en venteliste til en ældreegnet bolig vedrører udelukkende boliger i medfør af denne lov, almennyttige boliger efter lov om boligbyggeri og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne efter § 17, stk. 1, 1. pkt. for at få anvist en bolig med kommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. For at få anvist en af de boliger, der er omhandlet i § 5 a, er det en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at være berettiget til en sådan bolig med amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 6. Boligministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for at få anvist en bolig efter stk. 5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser efter stk. 1 og 5 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under og Den Sociale Ankestyrelse. Formanden for det sociale ankenævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. Formandens afgørelse kan ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen kan tilsvarende tillægge en klage over en afgørelse opsættende virkning. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt Ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Afgørelse af, i hvilket omfang der tilvejebringes boliger, der efter denne lov skal være til rådighed for kommunens eller amtskommunens indbyggere, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

13. Efter § 17 indsættes:

» § 17 a. Kan der for et almennyttigt boligselskab, hvis afdelinger udelukkende består af ældreboliger, ikke etableres en selskabsbestyrelse efter reglerne i vedtægterne, udpeger kommunalbestyrelsen det nødvendige antal bestyrelsesmedlemmer.«.

14. I § 20 udgår: »og 3«.

§ 20. Ombygning efter § 6, stk. 2 og 3, betragtes som forbedring.

15. § 35 ophæves.

§ 35. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget af boligministeren i folketingsåret 1994-95.

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes to steder efter »optagelse«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12 a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

2. I § 13, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »optages«: »i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter §§ 12 og 12 a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten optages på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, spykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

3. I § 42, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

Ved tilbud om midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.«.

4. Efter § 48 indsættes:

» § 48 a. I tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.«.

5. § 53 ophæves.

§ 53. Er en pensionist optaget på plejehjem efer lov om social bistand, bortfalder boligydelsen fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.

Stk. 2. Opkræves betalingen for plejehjemsopholdet efter § 86 a i lov om social bistand, bevares retten til boligydelse.

6. I § 73 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76, stk. 1, afgøres af det sociale ankenævn, som den kommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§ 10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.'

Stk. 2. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage til det sociale ankenævn skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det sociale ankenævn kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale ankenævn.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om behandlingen af klagesager.

7. Efter § 75 indsættes:

» § 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af § 5 a i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«.

8. I § 76, indsættes som nyt stk. 1:

»Såfremt en person, når ganske særlige forhold taler for det, i medfør af § 17, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, har ret til og får anvist en bolig med kommunal anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune.«.

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

9. I § 76, stk. 1, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således:

»Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen og en tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune, såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap anvises en ældrebolig til en ældre eller en person med handicap.«.

§ 76. Såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap sker anvisning af en ældrebolig til ældre eller personer med handicap, kan det aftales, at opholdskommunen får sin nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune. Det samme gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som udlejer.

10. § 76, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»I aftalen om mellemkommunal refusion, jf. stk. 2, fastsættes, om denne kun skal gælde, så længe den pågældende bor i den anviste bolig.«.

Stk. 2. Aftale om mellemkommunal refusion gælder, så længe den pågældende bebor den anviste bolig.

§ 3

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 22. juli 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 og lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 76, stk. 1, indsættes efter »beskyttet bolig el. lign.«: »eller i plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap,».

§ 76. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig el. lign., finder § 75, stk. 1, og 2, tilsvarende anvendelse.

2. I § 83 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Opsigelse kan endvidere ske, når boligen er en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, og kommunalbestyrelsen eller amtsrådet vurderer, at lejerens flytning til en anden bolig er afgørende for opfyldelse af lejerens særlige behov.

Stk. 3. Vedrører lejeforholdet en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, kan opsigelse efter stk. 1, eller stk. 2, kun ske, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 83. Andre lejeforhold end de i § 82 nævnte kan udlejeren kun opsige i følgende tilfælde, jf. dog §§ 84 og 88:

a) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.

b) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at benytte det lejede.

c) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse har været antaget som funktionær ved ejendommens drift til arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at funktionæren bor i ejendommen, og udlejeren godtgør, at arbejdet ikke har været udført på tilfredsstillende måde. Opsigelse kan kun ske, når lejligheden ved genudlejling skal benyttes af efterfølgeren.

d) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder- eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat, udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden, og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i virksomheden.

e) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, herunder når lejeren ved støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet uden varsel.

f) Når vægtige grunde i øvrigt gør det særlig magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.

3. I § 85, stk. 1, indsættes efter »§ 83«: », stk. 1«.

4. I § 85 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, stk. 1, litra b, som følge af, at en ejendom ombygges til boliger for ældre og personer med handicap i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap, finder stk. 1 og 2, alene anvendelse, hvis lejeren tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 4. Hvis en lejer af en beboelseslejlighed, jf. stk. 2, ikke tilhører den personkreds, som er berettiget efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde denne at leje en passende bolig. En bolig anses for passende, når denne opfylder betingelserne i § 85 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

§ 85. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 83, litra a, b, c eller f, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes.

Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 83, litra b, skal udlejeren samtidig med opsiglsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler.

5. I § 93 indsættes efter stk. 2, som stk. 3:

» Stk. 3. Vedrører lejeaftalen en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for ældre og personer med handicap anvist af kommunen eller amtskommunen, kan aftalen kun hæves efter stk. 1, når lejeren samtidig anvises en anden og passende bolig.«.

§ 93. Udlejeren kan ophæve aftalen i følgende tilfælde:

a) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, jf. stk. 2.

b) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

c) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang til det ejede, hvor de har ret hertil efter §§ 54, 62 og 97.

d) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med udlejeren.

e) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.

f) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til en anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.

g) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen, herunder når lejeren ved stærkt støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller trusler herom eller på anden måde trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen eller dens beboere.

h) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og i forsvarlig drift.

i) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.

j) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan måde, at hans fjernelse er påkrævet.

Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren. Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. § 33, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Som gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. + 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. Det i 4. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Gebyret er pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

§ 4

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 7. juni 1994, som ændret ved lov nr. 87 af 8. februar 1995 og lov nr. 306 af 17. maj 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 62 b, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »handicap,»: »med undtagelse af kapitel 3 a,».

Stk. 2. Fonden omfatter

1) byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, kapitel 8, § 63, § 67, § 81 eller § 86 a efter den 30. juni 1986,

2) byggeri, der modtager støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap, og

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. § 3 finder anvendelse, uanset om lejeforholdet er indgået før lovens ikrafttræden.

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boliger for ældre og personer med handicap

Folketingsåret 1986-87.

Sp. 3441. 4128, 11850 og 12116.

A 2303, B 1783 og 2339, C. 713.

Loven stadsfæstet 10. juni 1987. (Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1987-88.

Sp. 2210. 3211, 3914 og 4236.

A 2019, B 197, C. 163.

Loven stadsfæstet 23. december 1987. (Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501. 5257, 7622 og 7976.

A 2933, B 453, C. 337.

Loven stadsfæstet 23. marts 1988. (Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1987-88 (2. samling).

Sp. 50. 313, 674 og 860.

Loven stadsfæstet 1. juli 1988. (Lovtidende nr. 843).

Folketingsåret 1988-89.

Sp. 425. 7148 og 7459.

Loven stadsfæstet 15. marts 1989. (Lovtidende nr. 163).

Sp. 2851. 3198 og 3458.

Loven stadsfæstet 23. december 1989. (Lovtidende nr. 443).

Folketingsåret 1988-90.

Sp. 2851, 3198, 3458, 4859, 8427 og 8370.

Loven stadsfæstet 25. april 1990. (Lovtidende nr. 249).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 5528. 7600, 8266, B 1019, 1141, C 696.

Loven stadsfæstet 26. april 1993. (Lovtidende nr. 206).

Sp. 9180. 9740, 11193, 11227, A 10085, B 2093.

Loven stadsfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 440).

Folketingsåret 1993-94.

Sp. 1263. 2050, 3475, 3744.

A 985, B 125, C 117.

Loven stadsfæstet 22. december 1992. (Lovtidende nr. 1071).

Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994. (Lovtidende nr. 222).

Bilag 1

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

Folketingsåret 1990-91

Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 365).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 935).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 476).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1044).

Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 449).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1068).

Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.

Loven stadfæstet 14. februar 1994.

(Lovtidende nr. 110).

Sp. 54668, 6224, 8324.

A 6237.

Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 281).

Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.

Loven stadfæstet 29. marts 1995.

(Lovtidende nr. 204).

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79:

Sp. 5476, 6787, 11237, 11587.

A 2401, B 1009, C 481.

Loven stadfæstet 8. juni 1979.

(Lovtidende nr. 237).

Folketingsåret 1981-82:

Sp. 63, 710.

A 53.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling):

Sp. 373, 641, 5554, 5653.

A 919, B 295, C 205.

Loven stadfæstet 28. april 1982.

(Lovtidende nr. 170).

A 5169, B 1709, C 793.

Loven stadfæstet 9. junii 1982.

(Lovtidende nr. 296).

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.

A 1181, B 783, C 175.

Loven stadfæstet 22. december 1982.

(Lovtidende nr. 706).

Folketingsåret 1983-84:

Sp. 74, 465, 2796, 3318.

A 145, B 121 og 185, C 149.

Loven stadfæstet 21. december 1983.

(Lovtidende nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 933, 1524, 44321, 4824.

A 1505, B 311, C 173.

Loven stadfæstet 9. maj 1984.

(Lovtidende nr. 194).

Sp. 3104, 3610.

A 3499.

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

A 617, B 189, C 105.

Loven stadfæstet 19. december 1984.

(Lovtidende nr. 618).

Sp. 1860, 29990.

A 1341.

Sp. 1861, 2991.

A 1365.

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 5475.

Sp. 6920, 7341, 11007, 12260.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

Loven stadfæstet 3. december 1986.

(Lovtidende nr. 797).

Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 5282, 36633, 6465, 9484.

B 619.

Sp. 6896, 9070.

A 4341.

Sp. 7593, 9088.

A 4505.

Sp. 9741.

A 5237.

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 98, 397, 3588, 4323.

A 541, B 325 og 533, C 403.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 828).

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A 557, B 327 og 537, C 405.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 831).

Sp. 6248, 7269, 10161, 10948.

A 4814, B 1441 og 2239, C 1175.

Loven stadfæstet 7. juni 1989.

(Lovtidende nr. 365).

Sp. 10986.

A 5905.

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 4784, 5457.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 72, 400, 5465, 5892.

A 429, B 527.

Loven stadfæstet 7. marts 1990.

(Lovtidende nr. 138).

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 903, 1631, 4076, 4520.

A 1999, B 287.

Loven stadfæstet 16. april 1991.

(Lovtidende nr. 234).

Sp. 6096, 6398, 6790, 7246.

A 6411, B 1465, C 1687.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 378).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 777, 1381, 4140, 4568.

A 1225, B 141, C 181.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 931).

Sp. 3423, 4279, 4799.

A 2575.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 934).

Sp. 9623, 10046, 10304.

A 6633.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Sp. 9886, 10122, 10447, 10630.

A 6721, B 2575, C 1349.

Loven stadfæstet 24. juni 1992.

(Lovtidende nr. 475).

Folketingsåret 1992-93:

Sp. 3185, 3448, 3816, 4153.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1048).

Sp. 7016, 7573, 8629, 9020.

A 8003, B 1171, C 1165.

Loven stadfæstet 6. maj 1993.

(Lovtidende nr. 254).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 539, 764, 4176, 4377.

A 385, B 401, C 423.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1070).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009, B 277, C 135.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 2281, 3438, 7901, 8321.

A 1711, B 629, C 639.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 221).

Sp. 5237, 6213, 7902, 8321.

A 6039, B 645, C 641.

Loven stadfæstet 6. april 1994.

(Lovtidende nr. 222).

Sp. 9296, 9490, 11448, 12301.

A 8335, B 1507, B 1849, C 1359.

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 418).

Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11951.

A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235

Loven stadfæstet 1. juni 1994.

(Lovtidende nr. 419).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 1705, 2184, 3850, 4066.

A 1140.

Loven stadfæstet 29 . marts 1995.

(Lovtidende nr. 204).

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912.

Loven er stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende nr. 306).

Bilag 3

Folketingsforhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83:

Sp. 9505, 10062, 12299.

A 3973, B 2689.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 12368, 12531.

A 4519, B 2817.

Folketingsåret 1983-84 (1. samling):

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A 89, B 31, C 53.

Loven stadfæstet 16. november 1983.

(Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling):

Sp. 3095, 3555, 6484.

A 3513, B 567, C 559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984.

(Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85:

Sp. 6290, 6876.

A 3603.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A 4775, B 1805, C 625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86:

Sp. 4325, 770, 4098, 4647.

A 837, B 323, C 141.

Loven stadfæstet 19. december 1985.

(Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618.

A 3647.

Loven ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A 5951, 2193, C 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986.

(Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87:

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A 1971, B 369, C 201.

Loven stadfæstet 19. december 1986.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A 2345,, B 1795, B 2343, C 733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987.

(Lovtidende nr. 379).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.

A 4103, B 1037, C 493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987.

(Lovtidende nr. 265).

Folketingsåret 1987-88:

Sp. 2210, 3211, 3914, 4236.

A 2019, B 197, C 163.

Loven stadfæstet 23. december 1987.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7676.

A 2933, B 453, C 337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988.

(Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89:

Sp. 1893, 2189, 3580, 4327.

A 2647, B 397, B 561, C 503.

Loven stadfæstet 21. december 1988.

(Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A 2685, B 791, C 639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989.

(Lovtidende nr. 192).

Folketingsåret 1989-90:

Sp. 2851, 3198, 3458, 4051.

A 2325, B 197, B 451, C 233.

Loven stadfæstet 20. december 1989.

(Lovtidende nr. 843).

Sp. 4626, 4855, 8326, 8369.

A 3637, B 679, C 437.

Loven stadfæstet 25. april 1990.

(Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1990-91:

Sp. 829.

A 1499.

Folketingsåret 1990-91 (2. samling):

Sp. 904, 1646, 4083, 4235.

A 2017, B 295, C 255.

Loven stadfæstet 13. april 1991.

(Lovtidende nr. 229).

Sp. 5080, 5362, 6818, 7179.

A 5771, B 1439, C 819.

Loven stadfæstet 6. juni 1991.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1991-92:

Sp. 462, 1045, 4131, 4566.

A 945, B 133, 371, C 177.

Loven stadfæstet 27. december 1991.

(Lovtidende nr. 930).

Sp. 9307, 9623, 10046, 10304.

A 6633, B 1495, 2227, C 1273.

Loven stadfæstet 20. maj 1992.

(Lovtidende nr. 380).

Folketingsåret 1992-93.

Sp. 3184, 3443, 3815, 4152.

A 5777, B 373, C 367.

Loven stadfæstet 23. december 1992.

(Lovtidende nr. 1047).

Sp. 3577, 4380, 6964, 7584.

A 5879, B 925, C 903.

Loven stadfæstet 14. april 1993.

(Lovtidende nr. 181).

Sp. 7017, 7561, 9027, 9363.

A 8033, B 1377, C 1199.

Loven stadfæstet 9. juni 1993.

(Lovtidende nr. 347).

Sp. 9179, 9726, 11192, 11227.

A 10069, B 2091.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 439).

Sp. 9180, 9740, 11193, 11227.

A 10085, B 2093.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 440).

Sp. 9182, 9759, 11198, 11228.

A 10137, B 2103.

Loven stadfæstet 30. juni 1993.

(Lovtidende nr. 441).

Folketingsåret 1993-94:

Sp. 1263, 2050, 3475, 3744.

A 985.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1071).

Sp. 1263, 2057, 3764, 4149.

A 1009.

Loven stadfæstet 22. december 1993.

(Lovtidende nr. 1072).

Sp. 5238, 6215, 8322, 8755.

A 6063, B 697, 811, C 673.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 280).

Sp. 6688, 7455, 8956, 9425.

A 7141, B 817, C 741.

Loven stadfæstet 27. april 1994.

(Lovtidende nr. 282).

Folketingsåret 1994-95:

Sp. 755, 973, 2458, 2882.

A 586, B 235.

Loven stadfæstet 8. februar 1995.

(Lovtidende nr. 87).

Sp. 2536, 2872, 4698, 4961.

A 1912.

Loven er stadfæstet 17. maj 1995.

(Lovtidende 306).

Versioner

1. 1995-05-24