Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00046@1995-03-28/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget tilslutter sig, at der ved justitsministerens og

socialministerens foranstalt-ning iværksættes en forsøgsordning med

behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til ubetinget

frihedsstraf dels i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns Amt,dels

i Frederiksborg Amtskommune og vedretten i Helsingør.

Forsøgsperioden forudsættes at strække sig over mindst tre år.

Forsøgsordningen gennemføres på grundlag af straffelovens regler om betingede domme. Forsøgsordningen vil herudover kunne omfat-te et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, der efter en konkret vurdering kan overføresfra fængsel eller optages direkte uden forudgående afsoning til behandling i institution imedfør af straffelovens § 49, stk. 2. Forsøgsordningen gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med den som bilag optagne indstilling om forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf fra en arbejdsgruppe nedsat som led i iværksættelsen af regeringens narkotikapolitiske redegørelse.

Vilkår om behandling forudsætter, at den kriminelle stofmisbruger findes egnet og motiveret til at gennemføre vilkåret.

Forsøgsordningen tager navnlig sigte på stofmisbrugere, der har begået berigelseskriminalitet typisk med henblik på finansiering af stofmisbruget. Det forudsættes, at forsøgsordningen ikke bringes i anvendelse ved personfarlig kriminalitet.

Forsøgsordningen forudsættes alene at komme på tale som alternativ til en ubetinget straf af flere måneders fængsel, i almindelig-hed næppe under 6 måneder og over 1 år.

Kriminalforsorgen fører i samarbejde med den ansvarlige behandlingsmyndighed tilsyn med, at behandlingen gennemføres i overensstemmelse med de trufne bestemmelser. Der lægges vægt på, at der føres kontrol med den enkelte stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet, og at der reageres hurtigt og mærkbart, hvis behandlingsvilkåret tilsidesættes.

Der gennemføres løbende og systematiske undersøgelser af forsøgsordningens anvendelse og forløb.

Udgifterne til forsøgsordningen afholdes af Socialministeriet. Dog afholdes udgifterne til anbringelse i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, via de gældende finansieringsregler, dvs. delt mellem amt og kommune.

Bilag

Den indstilling, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget tilslutter sig, at der ved justitsministerens og socialministerens foranstaltning iværksættes en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til ubetinget frihedsstraf dels i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt, dels i Frederiksborg Amtskommune og ved retten i Helsingør.

Forsøgsperioden forudsættes at strække sig over mindst tre år.

Forsøgsordningen gennemføres på grundlag af straffelovens regler om betingede domme. Forsøgsordningen vil herudover kunne omfatte et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, der efter en konkret vurdering kan overføres fra fængsel eller optages direkte uden forudgående afsoning til behandling i institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2. Forsøgsordningen gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med den som bilag optagne indstilling om forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf fra en arbejdsgruppe, nedsat som led i iværksættelsen af regeringens narkotikapolitiske redegørelse.

Vilkår om behandling forudsætter, at den kriminelle stofmisbruger findes egnet og motiveret til at gennemføre vilkåret.

Forsøgsordningen tager navnlig sigte på stofmisbrugere, der har begået berigelseskriminalitet typisk med henblik på finansiering af stofmisbruget. Det forudsættes, at forsøgsordningen ikke bringes i anvendelse ved personfarlig kriminalitet.

Forsøgsordningen forudsættes alene at komme på tale som alternativ til en ubetinget straf af flere måneders fængsel, i almindelighed næppe under 6 måneder og over 1 år.

Kriminalforsorgen fører i samarbejde med den ansvarlige behandlingsmyndighed tilsyn med, at behandlingen gennemføres i overensstemmelse med de trufne bestemmelser. Der lægges vægt på, at der føres kontrol med den enkelte stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet, og at der reageres hurtigt og mærkbart, hvis behandlingsvilkåret tilsidesættes.

Der gennemføres løbende og systematiske undersøgelser af forsøgsordningens anvendelse og forløb.

Udgifterne til forsøgsordningen afholdes af Socialministeriet. Dog afholdes udgifterne til anbringelse i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, via de gældende finansieringsregler, dvs. delt mellem amt og kommune.

Bemærkninger til forslaget

1. Beslutningsforslaget indebærer, at Folketinget giver tilslutning til, at der på grundlag af de gældende regler i straffeloven om betingede domme gennemføres en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til ubetinget frihedsstraf dels i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt, dels i Frederiksborg Amtskommune og ved retten i Helsingør. Forsøgsordningen vil herudover kunne omfatte et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, der efter en konkret vurdering kan overføres fra fængsel eller optages direkte uden forudgående afsoning til behandling i institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2.

2. Spørgsmålet om nye reaktioner over for kriminelle stofmisbrugere har tidligere været drøftet i Folketinget.

2.1. Den 1. februar 1994 fremsatte medlemmer af Fremskridtspartiet et beslutningsforslag (B 58), der indebar, at regeringen senest den 1. april 1994 skulle fremsætte forslag til en nyordning, hvorefter kriminelle stofmisbrugere tilbydes en behandlingsdom fremfor en fængselsstraf. Under Folketingets forhandling om dette beslutningsforslag den 22. februar 1994 gav regeringen tilsagn om at nedsætte et bredt sammensat arbejdsudvalg med henblik på udfærdigelse af et oplæg til en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere. Forsøgsordningen skulle samtidig gøre det muligt at indhøste de nødvendige erfaringer som grundlag for en eventuel permanent nyordning på området. Herom henvises til Folketingstidende 1993/94, sp. 6629-6651.

2.2. Om eventuel iværksættelse af en forsøgsordning hedder det endvidere i regeringens narkotikapolitiske redegørelse af 16. marts 1994 til Folketinget (R 13), at regeringen er indstillet på at gennemføre en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for det fængselsmæssige regi som led i udvidelsen af den behandlingsmæssige indsats til også at omfatte denne personkreds. Herom henvises til redegørelsen, pkt. 44, og til Folketingstidende 1993/94, sp. 7750.

3. Spørgsmålet om udformning af en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere har herefter været overvejet i en af regeringen den 28. april 1994 nedsat arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for bl.a. domstolene, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen.

3.1. Udarbejdelsen af et oplæg til forsøgsordning er i arbejdsgruppens kommissorium bl.a. knyttet til den forudsætning, at vilkåret om behandling mod misbrug af narkotika alene kan komme på tale som alternativ til ubetinget frihedsstraf og da navnlig i anledning af berigelseskriminalitet.

Om den overordnede målsætning for forsøget hedder det i kommissoriet, at det tilstræbes, at »vedkommende i videst muligt omfang opnår en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet«.

Det geografiske anvendelsesområde er i arbejdsgruppens indstilling som udgangspunkt afgrænset til Fyns Amtskommune og retterne i Fyns amt. Under forudsætning af fornødne økonomiske ressourcer skal en lignende ordning dog også overvejes gennemført i Frederiksborg Amt og ved retten i Helsingør.

Desuden fremgår det, at forsøgsperioden forudsættes at strække sig over mindst 3 år.

3.2. Resultatet af arbejdsgruppens overvejelser foreligger i form af en indstilling om forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf. Indstillingen er optaget som bilag til beslutningsforslaget.

3.3. Indstillingen har været sendt til høring hos Den Danske Dommerforening, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Sundhedsministeriet.

3.4. Som led i intensiveringen af den behandlingsmæssige indsats på stofmisbrugsområdet er der - foruden de på finansloven for 1995 afsatte beløb - afsat midler via satsreguleringspuljen for 1995 bl.a. med henblik på udvidelse af forsøgsordningen med behandling af kriminelle stofmisbrugere. Det indebærer, at forsøgsordningen i overensstemmelse med intentionerne i kommissoriet for arbejdsgruppen tillige kan iværksættes i Frederiksborg Amtskommune og ved retten i Helsingør.

4. Justitsministeriet stiller på denne baggrund forslag om, at der ved justitsministerens og socialministerens foranstaltning iværksættes en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til ubetinget frihedsstraf dels i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt, dels i Frederiksborg Amtskommune og ved retten i Helsingør. Om indholdet af den foreslåede forsøgsordning henvises til arbejdsgruppens anbefalinger i den som bilag til beslutningsforslaget optagne indstilling og til det nedenfor under pkt. 5.-12. anførte.

5. Om forsøgsordningens anvendelsesområde foreslås det som nævnt i indstillingen, kap. 3, at forsøgsordningen gennemføres indenfor rammerne af straffelovens kap. 7 om betingede domme. Forsøgsordningen vil desuden efter omstændighederne kunne bringes i anvendelse over for et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, om hvilke der i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, kan rejses spørgsmål om overførsel til behandling i institution under afsoning af en allerede idømt, ubetinget fængselsstraf eller optagelse i en sådan institution uden forudgående afsoning. Det forudsættes i den forbindelse, at udgifterne til sådan overførsel afholdes via de gældende finansieringsregler, dvs. delt mellem amt og kommune.

5.1. Det vil være en forudsætning for behandling som vilkår for en betinget dom eller beslutning om anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, at den kriminelle stofmisbruger efter en individuel vurdering findes egnet og motiveret til at gennemføre vilkåret. På samme måde som ved afgørelse om samfundstjeneste vil det derimod ikke være en betingelse for idømmelse af en betinget dom eller afgørelse om anbringelse i institution, at den pågældende udtrykkeligt meddeler samtykke til foranstaltningen. At det i den forudgående personundersøgelse, i retten eller over for kriminalforsorgen klart er oplyst, at den pågældende er indforstået hermed, vil imidlertid være en afgørende praktisk forudsætning for, at en betinget dom eller afgørelse om anbringelse i institution kan komme på tale. Der henvises til arbejdsgruppens indstilling, kap. 3, pkt. 3.1.1., sammenholdt med kap. 7, pkt. 7.4.

5.2. I arbejdsgruppens kommissorium er det som nævnt lagt til grund, at forsøgsordningen bliver et alternativ til en ubetinget frihedsstraf. I overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling foreslår Justitsministeriet, at forsøgsordningen anvendes i tilfælde, hvor den straf, den kriminelle stofmisbruger ellers måtte påregne at ifalde eller allerede er idømt, er af flere måneders varighed - i almindelighed næppe under 6 måneder og over 1 år. Det er herved taget i betragtning, at behandlingsvilkåret indebærer en indledende døgnbehandlingsperiode af flere måneders varighed efterfulgt af intensive hjælpe- og tilsynsforanstaltninger over en længere periode, jf. herved pkt. 7 nedenfor.

5.3. Hvad angår den kriminalitet, som forsøgsordningen skal omfatte, sigtes der i første række til berigtelseskriminalitet, f.eks. tyveri, der er begået med henblik på finansiering af stofmisbruget, og hvor behandlingsvilkåret derfor kan formodes at bringe det kriminelle forløb til ophør. Også anden berigelseskriminalitet og mindre alvorlig narkotikakriminalitet, herunder overtrædelse af lov om euforiserende stoffer på gadeplan, kan tænkes omfattet af forsøgsordningen. Personfarlig kriminalitet forudsættes derimod udelukket fra forsøgsordningens anvendelsesområde.

5.4. Målgruppen for forsøgsordningen vil herefter i praksis som udgangspunkt være yngre, voksne stofmisbrugere, for hvem misbruget har en sådan tyngde, at det har givet anledning til vedholdende berigelseskriminalitet, som betingede domme med mere traditionelle vilkår har vist sig utilstrækkelige overfor.

6. Spørgsmålet om behandling i stedet for straf vil i reglen blive rejst af anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller forsvareren. I praksis vil det formentlig være det almindeligste, at politiet retter henvendelse til kriminalforsorgen, der herefter tager initiativ til, at sagen rejses.

6.1. I overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger foreslår Justitsministeriet, at der oprettes visitationsudvalg eller lignende bestående af repræsentanter for behandlingsinstitutionerne, kommunerne og kriminalforsorgen i de berørte forsøgsområder. Visitationsudvalget vil herefter skulle foretage en nærmere vurdering af den kriminelle stofmisbrugers egnethed og motivation til at indgå i behandlingsforløbet. Undersøgelsen forudsættes i givet fald at udmunde i en individuel handlingsplan.

6.2. Det forudsættes, at visitationsudvalgets vurdering indgår i den personundersøgelse, der udfærdiges af kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 808. Den kriminelle stofmisbruger forudsættes endvidere at modtage en samlet vejledning om forsøgsordningen, herunder om behandlingens varighed, overordnede indhold og formål. Der bør i den forbindelse gøres et notat om, at en sådan vejledning er givet. Personundersøgelsen indgår i de akter, der forelægges retten til brug ved sagens afgørelse. Er der derimod tale om et af de relativt få tilfælde af anbringelse i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, vil visitationsudvalgets vurdering i stedet indgå i grundlaget for den afgørelse, kriminalforsorgen skal træffe.

Om det nærmere indhold af personundersøgelsen og visitationsproceduren henvises til indstillingen, kap. 4.

7. Indstillingens kap. 5 rummer en nærmere beskrivelse af de behandlingsforløb, der foreslås at indgå i forsøgsordningen. Samtlige forløb bygger på stoffri behandling og består af længerevarende behandlingsforløb, hvori indgår såvel døgnophold som ambulant behandling. Afgiftning vil kunne være indledt allerede under varetægtsfængslingen forud for domsafsigelsen. I øvrigt vil afgiftning skulle ske i begyndelsen af døgnbehandlingsfasen.

7.1. I Fyns amt lægges op til et eet-årigt behandlingsforløb bestående af tre faser: tre måneders døgnfase, fem måneders dagfase og fire måneders ambulant fase. I Frederiksborg amt foreslås et to-årigt behandlingsforløb bestående af ligeledes tre faser: seks måneders døgnfase, seks måneders dagfase og en opfølgningsfase af tolv måneders varighed. Behandlingsforløbene tilrettelægges efter følgende overordnede koncepter: »Socialpædagogiske opholdssteder«, »Minnesota-modellen« og »behandling efter italienske principper«. Der henvises om disse behandlingsforløb til indstillingens pkt. 5.4. - 5.7.

7.2. I Fyns amt regner man med 25 behandlingsforløb om året. For Frederiksborg amts vedkommende anslås antallet til 10-12 behandlingsforløb om året. Om det nærmere indhold af de enkelte behandlingsforløb i de to amter henvises i øvrigt til indstillingen, kap. 5, pkt. 5.3.- 5.7.

8. At forsøgsordningen som udgangspunkt forudsættes gennemført inden for rammerne af straffelovens regler om betingede domme indebærer, at domstolene vil have valget mellem de to former for betinget dom, der fremgår af straffelovens § 56, stk. 1 og 2: en betinget dom, i hvilken størrelsen af en forskyldt straf ikke er fastsat (stk. 1), og en betinget dom, hvor den forskyldte straf er udmålt (stk. 2).

8.1. Om den ene eller den anden domsform skal foretrækkes i tilfælde, omfattet af forsøgsordningen, afhænger af en konkret vurdering. Det er som også anført af arbejdsgruppen næppe muligt at angive nærmere retningslinier for valget mellem de to domsformer. Vejledende må bl.a. være, om fastsættelse af den forskyldte straf antages at indebære, at dommen øger den dømtes motivation til at indgå i behandlingsforløbet. Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser vedrørende dette spørgsmål henvises til indstillingen, kap. 6, pkt. 6.1.1.

8.2. Anvendelsen af straffelovens regler om betingede domme indebærer også, at enhver dom om behandling skal betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, jf. straffelovens § 56, stk. 3. Dette vilkår er obligatorisk og kan således ikke fraviges i det enkelte tilfælde.

Endvidere bør der altid som grundlag for kriminalforsorgens tilsynsforpligtelse fastsættes vilkår om tilsyn ved kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 59, stk. 1.

En betinget dom om behandling i overensstemmelse med den udfærdigede handlingsplan vil desuden skulle indeholde et vilkår om, at den dømte bliver undergivet afvænningsbehandling mod misbrug af narkotika, jf. § 57, stk. 1, nr. 4. Den behandling, den dømte skal undergives, forudsættes angivet ved en henvisning til den handlingsplan, der er lagt for forløbet. Desuden angives længstetiden af den periode, hvor den dømte skal tage ophold i behandlingsinstitution, jf. § 57, stk. 1, nr. 2. Det vil endelig være nærliggende som et almindeligt vilkår at bestemme, at den dømte skal afholde sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, jf. § 57, stk. 1, nr. 3. Efter omstændighederne kan der blive tale om at indføre andre vilkår, f.eks. om erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 1, nr. 7.

Det vil også være muligt at afsige kombinationsdom, jf. straffelovens § 58, hvor den betingede frihedsstraf kombineres med en ubetinget bødestraf. Ved pådømmelse af flere uligeartede lovovertrædelser, f.eks. hvor spirituskørsel pådømmes sammen med omfattende berigelseskriminalitet, kan spørgsmålet om kombination af en kort ubetinget frihedsstraf med en betinget dom på vilkår af bl.a. behandling opstå. Sådan dom bør dog have undtagelsens karakter.

8.3. Herudover rejser straffelovens regler om betingede domme spørgsmålet om fastsættelse af prøvetid og tilsynstid. Det forventes, som også forudsat i arbejdsgruppens indstilling, at prøvetid og tilsynstid som udgangspunkt fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte behandlingsforløb. Skønnes det formålstjenligt, kan prøvetiden og tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog maksimalt to år. Om arbejdsgruppens nærmere overvejelser vedrørende dette spørgsmål og om udformningen i øvrigt af en betinget dom om behandling henvises til indstillingen, kap. 6, pkt. 6.1.2.-6.1.5., og kap. 7, pkt. 7.1.-7.2. Om udformningen af afgørelser om anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, henvises til indstillingen, kap. 6, pkt. 6.2., og kap. 7, pkt. 7.3.

9. Justitsministeriet foreslår i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger, at der føres en fast tilsyns- og sanktionspraksis. Skal behandlingsvilkåret accepteres som et alternativ til visse former for frihedsstraf, er det af stor betydning, at der føres kontrol med den enkelte stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet, og at der reageres hurtigt og mærkbart, hvis behandlingsvilkåret tilsidesættes.

9.1. Som det fremgår af pkt. 8 ovenfor, forudsættes det overordnede tilsyn med overholdelsen af behandlingsvilkåret at blive ført af kriminalforsorgen, således som det normalt er tilfældet ved betingede domme. Det daglige tilsyn må imidlertid i det væsentlige varetages af den institution, hvor behandlingen foregår. Justitsministeriet foreslår i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger, at der fastlægges en indberetningsprocedure, som sikrer, at kriminalforsorgen straks får underretning om enhver - ikke helt ubetydelig - uregelmæssighed i den kriminelle stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet. Om den nærmere udformning af en sådan indberetningsprocedure henvises til indstillingen, kap. 8, pkt. 8.1.4.

9.2. Det er næppe muligt generelt at fastslå, i hvilke tilfælde tilsidesættelse af behandlingsvilkåret må antages at være så groft, at det bør medføre, at sagen forelægges for anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for retten, jf. straffelovens § 60. På tilsvarende måde er det næppe muligt på forhånd at angive, hvilke former for vilkårsovertrædelse der bør føre til en administrativ reaktion for domfældte, anbragt efter straffelovens § 49, stk. 2. Der kan i sin yderste konsekvens ske tilbagekaldelse af beslutningen om anbringelse i særlig institution, således at domfældte anbringes i almindelig afsoningsinstitution med henblik på udståelse af reststraffen. Det skal herved tages i betragtning, at der er tale om meget forskelligartede sager.

Har de indberettede uregelmæssigheder imidlertid en sådan karakter, at de skaber tvivl om den dømtes vilje og evne til at opfylde behandlingsvilkåret i overensstemmelse med den fastlagte handlingsplan, bør sagen, som det også fremgår af arbejdsgruppens indstilling, straks forelægges kriminalforsorgen og af kriminalforsorgen forelægges anklagemyndigheden med henblik på sagens indbringelse for retten. I de enkelte tilfælde, hvor behandlingsforløbet er iværksat i forbindelse med en anbringelse i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, træffer kriminalforsorgen afgørelse om eventuel genindsættelse til fortsat afsoning af reststraffen. Der henvises herved til indstillingen, kap. 8, pkt. 8.1.5.

9.3. Det er næppe heller muligt på forhånd at udstikke nærmere retningslinier for afgørelsen i tilfælde, hvor der begås kriminalitet i prøvetiden, eller hvor det senere konstateres, at der er begået anden kriminalitet forud for en betinget dom om behandling, jf. straffelovens § 61. Om et igangværende behandlingsforløb skal afbrydes gennem idømmelse af en ubetinget fængselsstraf, eller om det efter omstændighederne kan forsvares at opretholde behandlingsforløbet - eventuelt i kombination med en ændring af et eller flere af de fastsatte vilkår - må således også afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, jf. herved indstillingen, kap. 8, pkt. 8.2.2. og 8.3.

10. Det foreslås, at der gennemføres en effekt- og procesevaluering af forsøgsordningen under inddragelse af såvel den kriminelle stofmisbruger som medarbejdere i kriminalforsorgen og ved de pågældende behandlingsinstitutioner og kommuner. Evalueringen skal bl.a. bidrage til en afklaring af spørgsmålet om eventuelt at permanentgøre nyordningen. Der henvises herom nærmere til indstillingens kap. 9.

11. Det er i arbejdsgruppens kommissorium forudsat, at der til forsøgsordningen afsættes 5 mill. kr. i 1995 finansieret inden for Socialministeriets rammer. Dog afholdes udgifterne til anbringelse i institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, via de gældende finansieringsregler, dvs. delt mellem amt og kommune. Som nævnt i pkt. 3.4. ovenfor, er der herudover i Socialministeriets regi via satsreguleringspuljen for 1995 afsat midler til behandling af stofmisbrugere, hvilket bl.a. indebærer, at forsøgsordningen også kan iværksættes i Frederiksborg Amt og ved retten i Helsingør.

I forsøgsordningen kalkulerer man som nævnt under pkt. 7 i Fyns amt med 25 behandlingsforløb pr. år, hvilket giver en samlet årlig udgift på ca. 4,4 mill. kr. I Frederiksborg amt regner man med 10-12 behandlingsforløb pr. år og en samlet udgift det første år i størrelsesordenen knap 3 mill. kr. Det indebærer en samlet udgift til forsøgsordningens gennemførelse det første år, efter at forsøget er iværksat, på knap 7,5 mill. kr. Dertil må påregnes enkelte etableringsudgifter.

Udgifterne til den kommunale opfølgningsindsats er af kommunerne anslået til 10-20.000 kr. pr. klient. Arbejdsgruppen foreslår i den forbindelse, at størrelsen af et eventuelt kompensationsbeløb til dækning af merbelastningen indgår i de videre drøftelser med de kommunale parter.

Endelig skønnes omkostningerne til evalueringen af forsøgsordningen at være af størrelsesordenen 0,8-1,2 mill. kr. over en 2-3-årig periode.

Der henvises i herved til indstillingens kap. 10, pkt. 10.2 - 10.5.

12. På finansloven for 1995 er der på Socialministeriets område afsat 31,5 mill. kr. til forbedring af den sociale indsats over for stofmisbrugere (»narkopuljen«). Puljen anvendes i overensstemmelse med regeringens narkotikapolitiske redegørelse. 5 mill. kr. anvendes således til forsøgsordningen med behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for det fængselsmæssige regi. Ikke anvendte midler kan videreføres til det efterfølgende finansår.

Herudover er der via satsreguleringspuljen for 1995 afsat midler til behandling af stofmisbrugere, hvilket bl.a. indebærer, at forsøgsordningen også kan iværksættes i Frederiksborg amt og ved retten i Helsingør.

Bilag

Indstilling om forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere som alternativ til frihedsstraf 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgruppens nedsættelse og sammensætning 1.1. Arbejdsgruppens sammensætning 1.2. Kommissorium for arbejdsgruppen 2. Resume af arbejdsgruppens hovedsynspunkter - arbejdsgruppens anbefalinger 3. Anvendelsesområde 3.1. Målgruppe/personkreds 3.1.1. Motivation og egnethed 3.1.2. Kriminalitetstype 3.1.3. Straftid 3.1.4. Misbrugets omfang 3.1.5. Alder m.m. 4. Personundersøgelse og udredning 4.1. Visitation 5. Behandlingens varighed, indhold m.m. 5.1. Målsætning for behandlingen 5.2. Behandlingens varighed og indhold 5.3. Fælles krav for alle tre modeller 5.4. Socialpædagogisk opholdsted - Fyn 5.4.1. Døgnbehandling 5.4.2. Dagbehandling 5.4.3. Rehabilitering/ambulant behandling 5.5. Socialpædagogisk opholdsted - Frederiksborg 5.5.1. Døgnbehandling 5.5.2. Ambulant behandling/dagbehandling 5.5.3. Rehabiliteringsfasen 5.6. Minnesota-modellen - Frederiksborg 5.6.1. Behandlingskoncept 5.6.2. Døgnbehandling 5.6.3. Halfwayhouse 5.6.4. Efterbehandling 5.6.5. Familiekursus 5.7. Italienske principper - Frederiksborg 5.7.1. Behandlingskoncept 5.7.2. Omsorgsfasen 5.7.3. Udviklingsfasen 5.7.4. Senior 5.7.5. Projektfase 6. Andre vilkår, tilsynstid og prøvetid 6.1. Betinget dom 6.1.1. Udsat straffastsættelse eller straffuldbyrdelse 6.1.2. Vilkår for den betingede dom 6.1.3. Prøvetid 6.1.4. Tilsynstid 6.1.5. Tilsyns- og prøvetidens længde 6.2. Anbringelse i behandlingsordningen i medfør af straffelovens § 49, stk. 2 7. Udformning af afgørelsen 7.1. Almindelige retningslinier for affattelsen af afgørelser om behandling af kriminelle stofmisbrugere 7.2. Domme 7.3. Afgørelser om overførsel i medfør af straffelovens § 49, stk. 2 7.4. Samtykke 8. Tilsyn og sanktionspraksis 8.1. Overtrædelse af tillægsvilkår 8.1.1. Vilkår i betingede domme 8.1.2. Vilkår ved prøveløsladelse m.v. 8.1.3. Vilkår ved afgørelse efter § 49, stk. 2 8.1.4. Håndhævelsen af vilkår 8.1.5. Sanktioner ved vilkårsovertrædelser 8.2. Kriminalitet i prøvetiden 8.2.1. Vilkår om kriminalitetsfrihed 8.2.2. Retsvirkningen af vilkårsovertrædelse 8.2.2.1. Vilkår i betingede domme 8.2.2.2. Vilkår ved prøveløsladelse 8.2.2.3. Vilkår ved afgørelse efter § 49, stk. 2 8.3. Kriminalitet forud for betinget dom til behandling 9. Evaluering af forsøgsordningen 9.1. Generelt 9.2. Målgrupper for evalueringen 9.3. Metode

10. Ordningens økonomiske konsekvenser 10.1. Generelle betragtninger 10.3. Kommunerne 10.4. Forsøgsordningens geografiske udbredelse 10.5. Udgifter til evaluering

Bilag A: Kommissorium for arbejdsgruppen

Bilag B: Oversigt over modellerne for behandlingsforløb

1. Arbejdsgruppens nedsættelse og sammensætning

1.1. Arbejdsgruppens sammensætning

Efter aftale mellem Socialministeriet og Justitsministeriet er arbejdsgruppen nedsat i henhold til Socialministeriets skrivelse af 28. april 1994 som led i iværksættelse af regeringens narkotikapolitiske redegørelse.

Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning:

Afdelingschef Grethe Buss indstillet af Socialministeriet (formand for arbejdsgruppen).

Dommer Niels Kirk-Sørensen , Retten i Fjerritslev, indstillet af Den Danske Dommerforening.

Vicepolitimester Jakob Skov , Odense Politikreds, indstillet af Politimesterforeningen.

Politimester Flemming Dithmer , Vejle Politikreds, indstillet af Politimesterforeningen (to sidste møder).

Politiassessor Jesper Hjortenberg indstillet af Rigsadvokatembedet.

Kontorchef Johan Reimann indstillet af Justitsministeriet.

Kontorchef Anne Marie Heckscher indstillet af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Kontorchef Lilian Våben , Fyns Amt, indstillet efter aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Leder cand.psyk. Christian Rasmussen , Fyns Amts Behandlingscenter, indstillet efter aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Administrationschef Palle Hansen , Odense Kommune, indstillet af Kommunernes Landsforening.

Embedslæge Kirsten Kronborg , Embedslægeinstitutionen for Fyns amt, indstillet efter aftale med Sundhedsstyrelsen.

Centerleder Susanne Holter , Frederiksborg Amts Misbrugscenter, indstillet efter aftale med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Socialchef Mette Plovsing , Fredensborg-Humlebæk Kommune, indstillet af Kommunernes Landsforening.

Kontorchef Poul Pedersen indstillet af Socialministeriet.

Fuldmægtig Kirsten List Larsen indstillet af Socialministeriet (sekretær for arbejdsgruppen).

Efter første møde i arbejdsgruppen indgik suppleant vicepolitimester Jakob Skov som fast medlem af arbejdsgruppen.

Jørgen Jepsen og Anette Storgaard, Center for Rusmiddelforskning, har deltaget i tre af arbejdsgruppens møder.

Fuldmægtig Ida Apostoli, Justitsministeriet, har deltaget i arbejdsgruppens sidste to møder.

Arbejdsgruppen har holdt fire møder.

1.2. Kommissorium for arbejdsgruppen

Kommissoriet for arbejdsgruppen fremstår i hele sin ordlyd på bilag A.

I kommissoriet står blandt andet:

»Regeringen har besluttet at gennemføre en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for det fængselsmæssige regi. Forsøgsordningen, der navnlig tager sigte på stofmisbrugere, som har begået berigelseskriminalitet, vil give de pågældende mulighed for - som alternativ til en ubetinget frihedsstraf - at få sagen afgjort ved, at de gennemfører en behandling mod misbrug af narkotika. Den nærmere udformning af forsøgsordningen vil ske i en arbejdsgruppe med blandt andet repræsentanter for de berørte statslige og kommunale myndigheder. Arbejdsgruppens oplæg vil blive forelagt Folketinget straks ved begyndelsen af næste samling. Det er forudsat, at der til forsøgsordningen afsættes fem mill. kr. i 1995 finansieret inden for Socialministeriets rammer.

Forsøgsordningen iværksættes som udgangspunkt i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt. Under forudsætning af fornødne økonomiske ressourcer skal arbejdsgruppen også overveje tilrettelæggelsen af en tilsvarende ordning i Frederiksborg Amtskommune ved retten i Helsingør.

Den overordnede målsætning for forsøget er, at vedkommende i videst muligt omfang opnår en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet«.

2. Resume af arbejdsgruppens hovedsynspunkter - arbejdsgruppens anbefalinger

Den forsøgsordning, hvis gennemførelse og nærmere udformning arbejdsgruppen er anmodet om at overveje, er efter det udarbejdede kommissorium knyttet til følgende forudsætninger :

- Ordningen skal gennemføres som alternativ til ubetinget frihedsstraf, hvorved de pågældende får mulighed for at få sagen afgjort ved, at de gennemfører en behandling mod misbrug af narkotika. Dette betyder, at der bliver tale om betingede domme med vilkår om behandling.

- Forsøgsordningen tager navnlig sigte på stofmisbrugere, som har begået berigelseskriminalitet og

- Forsøgsordningen er lokalt afgrænset og iværksættes som udgangspunkt i Fyns amt. Under forudsætning af fornødne økonomiske ressourcer tilrettelægges en tilsvarende ordning i Frederiksborg amt ved retten i Helsingør.

Det forudsættes endvidere i kommissoriet, at forsøgsordningen kommer til at forløbe over minimum tre år.

Den overordnede målsætning for forsøget er, at den kriminelle stofmisbruger i videst muligt omfang opnår en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet. (Kapitel 1)

Målgruppen for forsøgsordningen er stofmisbrugere, som det - i stedet for frihedsstraf - findes hensigtsmæssigt at idømme betingede domme med vilkår om behandling enten med eller uden fastsættelse af den forskyldte straf. Arbejdsgruppen har dog ikke villet udelukke, at der - efter en konkret vurdering - kan overføres et mindre antal stofmisbrugere efter straffelovens § 49, stk. 2, fra fængsel til behandling efter forsøgsordningen. Udgifterne hertil vil i givet fald blive afholdt efter de gældende finansieringsregler; det vil sige delt kommunal - amtskommunal finansiering.

Anvendelsen af vilkåret om behandling må bero på en samlet vurdering, der - udover grovheden af de foreliggende lovovertrædelser - også må omfatte den tiltaltes personlige forhold. I den forbindelse må der lægges vægt på tiltaltes egnethed og motivation til at gennemfø-re vilkåret. Hensynet til at få afklaret tiltaltes indstilling og villighed til at indgå i behandlingsforløbet må antages at være tilstrækkeligt tilgodeset ved kriteriet om egnethed. På denne baggrund - og af principielle grunde - foreslås det derfor ikke fastsat som betingelse, at den pågældende samtykker i vilkåret om behandling.

Med hensyn til kriminalitetens art er det tidligere nævnt, at forsøgsordningen navnlig tager sigte på stofmisbrugere, som har begået berigelseskriminalitet. Her ud over foreslår arbejdsgruppen, at - blandt andet - også overtrædelse af lov om handel med euforiserende stoffer på gadeplan kan komme i betragtning. Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke må være tale om personfarlig kriminalitet. Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt at pege på en bestemt øvre og nedre grænse, hvad angår straftid , da længden af den ubetingede frihedsstraf, som tiltalte kan forventes idømt, spiller en betydelig rolle. Når behandlingssanktionen forudsættes at indebære en indledende døgnbehandlingsperiode af flere måneders varighed efterfulgt af indgribende tilsynsforanstaltninger over en længere periode, bør den også kun anvendes som alternativ til en straf på flere måneders fængsel; i almindelighed næppe under seks måneder. I den forbindelse må det erindres, at der formentlig oftest til være tale om personer, der af hensyn til gentagelsesfare har været varetægtsfængslet under sagens behandling frem til domsafsigelsen. Arbejdsgruppen anbefaler en øvre grænse på cirka et års ubetinget frihedsstraf begrundet i retshåndhævelseshensyn, proportionalitetshensyn og lighedsbetragtninger. (Kapitel 3)

Behandling pålægges som vilkår for betinget dom, og der vil derfor normalt skulle foretages personundersøgelser i sager, hvor der er spørgsmål om at idømme behandling, jfr. retsplejelovens § 808.

Det forudsættes, at der oprettes visitationsudvalg eller lignende bestående af repræsentanter for behandlingsinstitutionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen i de berørte forsøgsområder. Det er visitationsudvalgets opgave at foretage en vurdering af tiltaltes egnethed og motivation for at indgå i de(t) skitserede behandlingsforløb. Undersøgelsen skal munde ud i en individuel handlingsplan.

Visitationsudvalgets vurdering indgår i personundersøgelsen, som Kriminalforsorgen udfærdiger i henhold til retsplejelovens § 808. Det er således personundersøgelsen, der forelægges i retten og som dermed udgør grundlaget for rettens stillingtagen til sagen.

I tilknytning til personundersøgelsen bør der gives den tiltalte en samlet vejledning om forsøgsordningen - herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og formål. Personundersøgelsen bør indeholde et notat om, at en sådan vejledning er givet. (Kapitel 4)

Arbejdsgruppen har beskrevet behandlingsforløb i de to geografiske områder - Fyns amt og Helsingør retskreds i Frederiksborg amt. Der er tale om stoffri behandling. I de fleste tilfælde vil vedkommende inden domsafsigelse være varetægtsfængslet, under hvilken afgiftning kan ske. Ellers vil afgiftningen ske i begyndelsen af døgnbehandlingsfasen.

I Fyns amt lægges op til et års behandling bestående af tre faser: en tre måneders døgnfase, en fem måneders dagfase og en fire måneders ambulant fase (opfølgning). I Frederiksborg amt lægges op til to års behandling bestående af tre faser: en seks måneders døgnfase, en seks måneders dagfase og en opfølgningsfase af tolv måneders varighed.

Der opereres med forskellige behandlingskoncepter så som brug af socialpædagogiske opholdssteder og brug af behandling efter Minnesota-modellen og efter »italienske principper«.

Der stilles følgende fælles krav:

- Misbrugeren skal forpligte sig til det samlede valgte behandlingsforløb. Stofmisbrugerens eget netværk inddrages i hele forløbet så vidt det er muligt.

- Kommunen og amtet skal forpligte sig til det samlede valgte behandlingsforløb for den enkelte stofmisbruger.

- Døgnbehandlingsstederne skal:

- acceptere at arbejde inden for projektets behandlingsmæssige grundvilkår, herunder kravene til visitation.

- honorere krav om fagligt uddannet bistand til behandling

- acceptere tilsyn fra amtet og fra Kriminalforsorgen

- indgå i evaluering efter fastsatte kriterier

I Fyns amt regnes med, at 25 stofmisbrugere årligt gennemfører behandlingsforløbet og i Frederiksborg amt regner man med 10-12 behandlingsforløb pr. år. (Kapitel 5)

I den betingede dom fastsættes vilkår, prøvetid og tilsynstid . Arbejdsgruppen foreslår, at prøvetid og tilsynstid - som udgangspunkt - fastsættes til eet eller to år svarende til det tilbudte behandlingsforløb. Af dommens udformning skal følgende fremgå: om straffen er fastsat eller ikke-udmålt, længstetid, prøvetid og tilsynstid, andre vilkår m.m. (Kapitel 6 og 7)

Kriminalforsorgen fører i samarbejde med den ansvarlige behandlingsmyndighed tilsyn med, at behandlingen gennemføres i overensstemmelse med de trufne bestemmelser - herunder at vilkårene overholdes. Arbejdsgruppen anbefaler, at der reageres hurtigt og mærkbart på overtrædelser af vilkår , og at der med henblik herpå føres et meget tæt tilsyn med behandlingens gennemførelse. Det er retten, der træffer bestemmelse om følgerne af, at et tillægsvilkår er overtrådt.

Arbejdsgruppen foreslår, at der fastlægges en indberetningsprocedure, der sikrer, at Kriminalforsorgen straks får underretning om enhver ikke ubetydelig uregelmæssighed i stofmisbrugerens afvikling af behandlingsforløbet. Arbejdsgruppen anser det ikke for muligt generelt at fastslå i hvilke tilfælde en vilkårsovertrædelse er så grov, at det bør medføre, at sagen forelægges for anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for retten.

Foruden de retslige sanktioner som ovenfor beskrevet har behandlingssystemets muligheder for sanktionering været drøftet i arbejdsgruppen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hvis stofmisbrugeren tilsidesætter den vedtagne handlingsplan i en sådan grad, at behandlingssystemet finder det formålsløst at fortsætte behandlingen, må det være en forudsætning, at behandlingssystemet kan afbryde behandlingen. (Kapitel 8)

Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en effekt- og procesevaluering af forsøgsordningen, der både tager sigte på den kriminelle stofmisbruger som hovedperson og de andre aktører (behandlere, Kriminalforsorgen, kommunale medarbejdere m.m.). Evalueringen skal blandt andet bidrage til at afklare senere spørgsmål om eventuel permanentgørelse af ordningen, herunder hvilke justeringer ordningen muligvis skal gennemgå. (Kapitel 9)

I forsøgsordningen kalkuleres med 25 stofmisbrugere på Fyn, hvilket giver en samlet årlig udgift på cirka 4,4 millioner kroner og i Frederiksborg amt kalkuleres med 10-12 gennemløb pr. år. Regnes med seks stofmisbrugere efter hver model i Frederiksborg amt er udgifter-ne hertil første år knap 3 millioner kroner.1) I alt udgifter første år på knap 7,5 millioner kroner. Dertil må påregnes enkelte etableringsudgifter.

Skal forsøgsordningen også iværksættes i Frederiksborg amt, er det dog nødvendigt, at finansieringsmuligheder hertil findes, da begge forsøgsområder ikke kan finansieres ved hjælp af de fem millioner kroner. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i videst muligt omfang findes økonomisk grundlag for at inddrage Frederiksborg amt i forsøgsordningen, da det er væsentligt at få så bredt et erfaringsgrundlag som muligt og for at afprøve forskellige behandlingsmodeller. Finansieringen kan eventuelt ske med økonomisk tilskud via puljemidler.

Arbejdsgruppen foreslår, at størrelsen af et eventuelt kompensationsbeløb til kommunerne til dækning af merbelastningen indgår i de videre drøftelser med de kommunale parter.

Udover udgifterne vedrørende selve behandlingen har arbejdsgruppen har søgt at vurdere omkostningerne ved evaluering af forsøget. Omkostningerne skønnes at være af størrelsesordenen 0,8 til 1,2 millioner kroner over en 2-3 årig periode afhængig af omfang m.m.. (Kapitel 10)

3. Anvendelsesområde

I Den narkotikapolitiske Redegørelse afgivet af regeringen den 16. marts 1994 til Folketinget fremgik det, at regeringen lagde vægt på, at intensiveringen af den behandlingsmæssige indsats også kom til at omfatte kriminelle stofmisbrugere. Regeringen ønskede således at gennemføre en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for det fængselsmæssige regi. (* 2)

Problemstillingen om stofmisbrugeres afsoning i fængsel bygger på antagelsen om, at strafafsoning er uden nævneværdig indflydelse på tilbøjeligheden til stofmisbrug, da stofmisbrug relaterer sig til et bredt spektrum af personlige, psykologiske og sociale problemer.

3.1. Målgruppe/personkreds

Udgangspunktet for forsøgsordningen er, at vilkår om behandling kun anvendes i tilfælde, hvor der i dag anvendes ubetinget frihedsstraf.

Anvendelsen af vilkåret kan komme på tale, hvor stofmisbrug er en væsentlig kriminogen faktor.

Anvendelsen af vilkåret må bero på en samlet vurdering, der ud over grovheden af de foreliggende lovovertrædelser også må omfatte den tiltaltes personlige forhold. I den forbindelse må der lægges vægt på den tiltaltes egnethed og motivation til at gennemføre vilkåret.

Hovedmålgruppen for forsøgsordningen er stofmisbrugere idømt betingede domme med vilkår om behandling. Der kan være tale om domme med eller uden straffastsættelse - jfr. kapitel 6. Arbejdsgruppen har dog ikke villet udelukke, at der kan overføres stofmisbrugere efter straffelovens § 49, stk. 2, fra fængsel til behandling efter forsøgsordningen. Udgifterne hertil vil i givet fald blive afholdt efter de gældende finansieringsregler; det vil sige delt kommunal - amtskommunal finansiering.

3.1.1. Motivation og egnethed

Det er en forudsætning for at anbefale behandling som vilkår for en betinget dom, at tiltalte efter en individuel vurdering findes egnet til og motiveret for at gennemføre vilkåret. Der vil ved denne vurdering blive lagt vægt på behandlingsinstitutionens tilkendegivelse til personundersøgelsen om egnethed, ligesom personundersøgelsens redegørelse for den pågældendes forhold og motivation vil blive tillagt vægt.

De fleste stofmisbrugere har et ønske om at stoppe stofmisbruget, men ganske mange klarer ikke at gennemføre et behandlingsforløb. Der skal derfor foreligge en særlig bestyrket motivation, der af tilsynsmyndigheden og behandlingsinstitutionen vurderes at kunne medføre stoffrihed i videst muligt omfang. Der vil i egnethedsvurderingen indgå en vurdering af, om der i eller omkring tiltalte kan mobiliseres særlige ressourcer, som sammen med den behandlingsmæssige indsats kan medvirke til en forbedret livssituation.

Hensynet til at få afklaret den tiltaltes indstilling og villighed til at indgå i behandlingsforløbet må antages at være tilstrækkeligt tilgodeset ved kriteriet om egnethed. På denne baggrund - og af principielle grunde - foreslås det derfor ikke fastsat som betingelse, at den pågældende samtykker heri.

(* 1) Eksklusiv netværksstøttende arbejde.

(* 2) Punkt 44 i Den narkotikapolitiske Redegørelse.

3.1.2. Kriminalitetstype

Det er forudsat i arbejdsgruppens kommissorium, at vilkåret anvendes som reaktion overfor stofmisbrugere, som har begået berigelseskriminalitet. Der vil typisk være tale om tyveri, der sker til finansiering af stofmisbrug, hvorved vilkåret (behandlingen) kan forventes at ville standse den kriminelle karriere, da det antages, at der er en snæver og entydig relation mellem stofmisbruget og dets finansiering: at der er tale om såkaldt følgekriminalitet. Således forventes det - jfr. den overordnede målsætning - at stofmisbrugeren efter endt behandling i videst muligt omfang opnår en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet.

Udover berigelseskriminalitet vil - blandt andet - også overtrædelse af lov om handel med euforiserende stoffer på gadeplan kunne komme i betragtning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der ikke må være tale om personfarlig kriminalitet.

3.1.3. Straftid

Det er ikke altid tilfældet, at stofmisbrugere vil være mere motiverede for behandling end for strafafsoning. Flertallet af stofmisbrugerne vil - alene i kraft af kriminaliseringen af de euforiserende stoffer - have været i konflikt med loven ved flere lejligheder og en stor del har ofte flere afsoninger bag sig. Endvidere vil der meget ofte være tale om, at stofmisbrugerne har adskillige institutionsanbringelser og behandlingstilbud bag sig. På denne baggrund ses ikke sjældent forskellige grader af skepsis i forhold til behandlingssystemet. Det kan derfor formodes, at flere vil foretrække et regulært fængelsesophold frem for en pædagogisk/psykologisk behandlingsindsats, specielt hvis man tænker sig, at behandlingen tidsmæssigt strækker sig længere end en afsoning.

Ovenstående problematik er vigtig i forhold til relationen mellem længden af straffen og den tid, behandlingsforløbet tager.

Varigheden af den ubetingede fængselsstraf, som behandlingssanktionen skal træde i stedet for, begrænses i nedadgående retning af proportionalitetshensyn og i opadgående retning af retshåndhævelseshensyn.

Arbejdsgruppen finder det hensigtsmæssigt at pege på en bestemt øvre og nedre grænse . Længden af den ubetingede frihedsstraf, som tiltalte kan forventes idømt, spiller en betydelig rolle, jfr. ovenstående problemstilling.

Når behandlingssanktionen forudsættes at indebære en indledende døgnbehandlingsperiode af flere måneders varighed efterfulgt af indgribende tilsynsforanstaltninger over en længere periode, bør den også kun anvendes som alternativ til en straf på flere måneders fængsel, i almindelighed næppe under seks måneder. I den forbindelse må det erindres, at der formentlig oftest til være tale om personer, der af hensyn til gentagelsesfare har været varetægtsfængslet under sagens behandling frem til domsafsigelsen.

Arbejdsgruppen anbefaler en øvre grænse på cirka et års ubetinget frihedsstraf begrundet i retshåndhævelseshensyn, proportionalitetshensyn og lighedsbetragtninger.

3.1.4. Misbrugets omfang

Af det anførte følger tillige, at stofmisbruget hos den enkelte vil have en sådan tyngde, at det giver anledning til vedholdende berigelseskriminalitet, som betingede domme med mere traditionelle vilkår har vist sig utilstrækkelige overfor.

3.1.5. Alder m.m.

Til belysning af målgruppens størrelse m.m. er der i de to geografiske områder lavet følgende sonderende undersøgelser:

I Odense politikreds har man sammenholdt arresthusets ugentlige oversigter over varetægtsarrestanter for 1993 med politiets interne oplysninger om kendte kriminelle stofmisbrugere. Dette resulterede i personsammenfald i 142 tilfælde. De 142 var alle misbrugere af hård narkotika med heroin som hovedmisbrugsstof, og 115 havde fået ubetingede straffe i løbet af 1993. 60 af disse to gange eller flere samme år. Af de sidstnævnte 60 var der for de 50 væsentligst tale om berigelseskriminalitet. Aldersmæssigt fordelte de 60 fleregangsdømte sig relativt jævnt inden for aldersgrupperne 20 til 32 år. Syv var ældre og 3 yngre. Gruppen omfattede fem kvinder.

Helsingør arrest oplyser, at målgruppen fra medio 1993 til medio 1994 omfattede 53 personer. Heraf var de otte kvinder. De pågældende, der var fyldt 18 år inden dom, blev idømt ubetingede straffe på mellem fire og otte måneders fængsel.

Aldersmæssigt følger det af det anførte at forsøgsordningen alene vil komme til at henvende sig til yngre voksne stofmisbrugere med en betydelig kriminalitets- og misbrugskarriere bag sig.

4. Personundersøgelse og udredning

Initiativet til at rejse spørgsmålet om behandling i stedet for straf vil typisk komme fra anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen eller forsvareren. Det vurderes tidligt, om sagen vil kunne falde inden for forsøgets målgruppe. Praktisk forudsættes det derfor, at politiet tager kontakt til Kriminalforsorgen, som herefter tager initiativ til, at sagen behandles i visitationsudvalget. (Om visitationsproceduren i de to geografiske områder - se afsnit 4.1.). Behandlingsinstitutionens forundersøgelse og oplysninger fra kommuner m.fl. indgår i visitationsudvalgets vurdering, der herefter indgår i personundersøgelsen, som Kriminalforsorgen udfærdiger i henhold til retsplejelovens § 808. I personundersøgelsen gives således en samlet fremstilling af tiltaltes forhold til brug for rettens stillingtagen til sagen.

Personundersøgelsen skal indeholde en beskrivelse af følgende forhold:

a) sociale og familiemæssige forhold

b) barndom og opvækst

c) skolegang/uddannelse

d) indtægts- og arbejdsmæssige forhold

e) aktuelle rusmiddelproblemer

f) misbrugskarriere

g) behandlingskarriere

h) helbredsmæssig situation

i) pædagogisk/psykologisk vurdering

j) tiltaltes egnethed og motivation for behandling og

k) en individuel behandlingsplan (handlingsplan).

I tilknytning til personundersøgelsen bør der gives den tiltalte en samlet vejledning om forsøgsordningen - herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og formål. Personundersøgelsen bør indeholde et notat om, at en sådan vejledning er givet.

Kriminalforsorgen møder i retten og redegør for tiltaltes forhold. (Se endvidere kapitlerne 6, 7 og 8).

4.1. Visitation

Det forudsættes, at der oprettes visitationsudvalg eller lignende bestående af repræsentanter for behandlingsinstitutionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen i de berørte forsøgsområde. Det er visitationsudvalgets opgave at foretage en vurdering af tiltaltes egnethed og motivation for at indgå i de skitserede behandlingsforløb og - for Frederiksborg amts vedkommende - at vælge den bedst egnede behandlingsmodel.

Det er en forudsætning for at anbefale behandling som alternativ til afsoning, at der er enighed blandt de parter, som er involverede i visitationen.

I Fyns-modellen lægges op til etablering afet visitationsudvalg med repræsentation fraKriminalforsorgen, behandlingsinstitutionen, Kommuneforeningen og stofmisbrugerens opholdskommune. Visitationsudvalget producerer en indstilling til brug for den videre behandling af sagen. Visitationsudvalgets indstilling skal være enstemmig og bindende for alle implicerede instanser repræsenteret i udvalget.

I Frederiksborg-modellerne er Det Ambulante Team3 ansvarlig for visitation, som sker i samarbejde med Kriminalforsorgen og kommunen. Efter en samlet vurdering af stofmisbrugerens situation tilbydes det forløb, som findes bedst egnet. Hvis stofmisbrugeren ikke har nogen præference, har visitationsudvalget en forpligtelse til at sikre ligelig fordeling mellem de alternative modeller for behandlingsforløbet af hensyn til forsøgets evaluering. Der lægges i visitationen vægt på, at det er klart for stofmisbrugeren, at der anbefales et samlet forløb på 24 måneder, og at amt og kommune forpligter sig til at yde hele forløbet, hvis handleplanerne overholdes.

5. Behandlingens varighed, indhold m.m.

5.1. Målsætning for behandlingen

Behandlingens overordnede målsætning er beskrevet i kommissoriet: »Vedkommende skal i videst muligtomfang opnå en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet«.

For alle tre behandlingsmodeller gælder, at der er tale om stoffri behandlingstilbud.

I Fyns amt regnes med, at 25 stofmisbrugere årligt gennemfører behandlingsforløbet og i Frederiksborg amt regner man med 10-12 behandlingsforløb pr. år.

-------------------------------

3) Det ambulante Team er ansvarlig for rådgivning, ambulant behandling, supervision og tilsyn med døgnanbringelser.

5.2. Behandlingens varighed og indhold

I betingede domme med vilkår om behandling skal længden af behandlingsperioden fastsættes i dommen.

Arbejdsgruppen har beskrevet behandlingsforløb i de to geografiske områder - Fyns amt og Helsingør retskreds i Frederiksborg amt. I Fyns amt lægges op til et års behandling bestående af tre faser: en tre måneders døgnfase, en fem måneders dagfase og en fire måneders ambulant fase (opfølgning). I Frederiksborg lægges op til to års behandling bestående af tre faser: en seks måneders døgnfase, en seks måneders dagfase og en opfølgningsfase af tolv måneders varighed.

Behandlingsfasernes varighed (angivet i måneder) er skitseret nedenstående:

Fyns model

0 3 8 12 ------------- ------------------------- --------------- døgn dag ambulant Frederiksborg model I og II 0 6 12 ------------------------------ -------------------------- døgn dag 24 ----------------------------------------------------------------- opfølgning

For alle modeller gælder det, at døgn-fasen er inklusive afgiftning af 1/2-1 måneds varighed. I de fleste tilfælde vil vedkommende inden domsafsigelse være varetægtsfængslet, under hvilken afgiftning kan ske, jfr. afsnit 3.1.3. Ellers vil afgiftningen ske i begyndelsen af døgnbehandlingsfasen.

5.3. Fælles krav for alle tre modeller

Der stilles krav om følgende:

- Misbrugeren skal forpligte sig til det samlede valgte behandlingsforløb. Stofmisbrugerens eget netværk inddrages i hele forløbet så vidt det er muligt.

- Kommunen og amtet skal forpligte sig til det samlede valgte behandlingsforløb for den enkelte stofmisbruger.

- Døgnbehandlingsstederne skal:

- acceptere at arbejde inden for projektets behandlingsmæssige grundvilkår, herunder kravene til visitation.

- honorere krav om fagligt uddannet bistand til behandling

- acceptere tilsyn fra amtet og fra Kriminalforsorgen

- indgå i evaluering efter fastsatte kriterier

De tre modeller er skematisk fremstillet på bilag B.

Bistandslovens § 138 b giver mulighed for, at amtsrådet for en forsøgsperiode kan indgå aftaler med private behandlingstilbud om at modtage stofmisbrugere i behandling på entreprisevilkår. En sådan aftale træder i stedet for en egentlig driftsoverenskomst mellem amtsrådet og den private institution. Både hvad angår Fyns og Frederiksborg amter kan der blive tale om, at de behandlingssteder, man ønsker at benytte, skal godkendes som forsøg efter bistandslovens § 138 b.

5.4. Socialpædagogisk opholdsted - Fyn

5.4.1. Døgnbehandling

Stofmisbrugeren placeres på døgninstitution med henblik på afgiftning (tre uger) og stoffri stabilisering gennem deltagelse i aktivitets-, arbejds- og oplevelsesorienterede socialpædagogiske programmer. (Cirka ni uger).

Der påtænkes oprettet en entreprise-kontrakt med et konkret døgnbehandlingssted, som forpligter sig til deltagelse i forsøgsprojektet med dets grundliggende vilkår. Samtidig sikres samarbejdslinier, koordination og kontinuitet. Afgiftningens teknik og metode vil afhænge af det konkrete misbrugsmønster i henhold til behandlingsinterviewet og den lægelige vurdering. Uvarslede urinkontroller.

5.4.2. Dagbehandling

Stofmisbrugeren placeres på arbejdshold i fem måneder med henblik på social og arbejdsmæssig træning under kvalificeret tilsyn af faglærere. Metoden vil være socialpædagogisk og gruppebaseret med et indhold af selvværds- og målretningsfremmende tiltag, ligesom den bør indeholde et væsentligt kulturformidlende aspekt.

Målsætningen vil være aktivering og nyorientering i relation til arbejds- og uddannelsesønsker og -muligheder.

Kommunen involveres intensivt, idet den sociale arbejdsmæssige træning er grundlaget for senere aktiverings-, revaliderings og/eller omsorgsindsats i rehabiliteringsfasen og efterfølgende. Ved fasens afslutning udarbejder kommunen en egentlig revalideringsplan i samarbejde med behandlingsinstitutionen.

Kommunen er tillige ansvarlig for tilvejebringelse af relevant og tilstrækkelig boligsituation under denne fase.

Dagforanstaltningen indeholder tillige ambulante støttende og påvirkende indsats, for eksempel ved psykolog og socialrådgiver i henhold til de behandlingsbehov, som er lokaliseret under behandlingsinterviewet, og/eller er blevet afdækket i det hidtidige forløb. Uvarslede urinkontroller.

5.4.3. Rehabilitering/ambulant behandling

Kommunen er ansvarlig for realisering af den lagte revalideringsplan. Behandlingsinstitutionen yder relevant ambulant støtte og behandling. Efter omstændighederne i den konkrete sag overgår stofmisbrugeren til fuldt kommunalt behandlingsansvar ved fasens afslutning (fire måneder). Det vil sige såfremt fortsat ambulant behandling er indiceret fortsættes på systemets almindelige vilkår. Uvarslede urinkontroller.

5.5. Socialpædagogisk opholdsted - Frederiksborg

5.5.1. Døgnbehandling

Målet er, at der skabes en terapeutisk kontakt, hvor ændringsprocessen kan forløbe. Døgnbehandlingen indledes med en fase, hvor det er vigtigt at stofmisbrugeren får tryghed og tillid til stedet. Herefter kan stofmisbrugeren stilles overfor krav om at tage et ansvar og deltage aktivt i terapiforløb og deltage fuldt ud i det daglige program. Dagligdagen er struktureret med faste gøremål, hvor stofmisbrugeren skal lære at leve selvstændigt.

Stofmisbrugeren har ofte et konfliktfyldt forhold til sin familie, men familien har alligevel en stor betydning. Det er derfor vigtigt at inddrage familien eller andre centrale personer.

5.5.2. Ambulant behandling/dagbehandling

Målet er at fastholde den positive udvikling fra behandlingsopholdet samt nyetablering eller genetablering i lokalt miljø. I denne fase videreføres det terapeutiske forløb, men ikke så intensivt som i døgnregi. Samtidig styrkes familiearbejdet, og der ydes hjælp til at opbygge sociale kontakter.

Der etableres uddannelse og/eller aktiveringsforløb/arbejdsforløb. For nogle kan et sådant forløb etableres ret hurtigt. Nogle kan i denne fase starte direkte i et uddannelses- eller arbejdsforløb. Andre skal modtage eneundervisning i kortere tid, før de er i stand til at deltage i almindelig undervisning.

Urinkontrol vil være et krav under hele behandlingsforløbet både i døgnregi og det ambulante regi.

5.5.3. Rehabiliteringsfasen

Målet i denne fase er forberedelse til og gennemførelse af udslusning/udskrivning fra behandlingssystemet. Samtaler individuelt eller i grupper fortsætter, men med fokus på tiden efter udskrivningen. Skole-/uddannelsesprogram, arbejdstræning/aktivering bliver mere intens.

Kommune og familie er aktive deltagere. Det er vigtigt, at netværket - familie, venner m.m. kan hjælpe i krisesituationer.

Regelmæssig urinkontrol er en fordel, som kan hjælpe til med at forblive stoffri.

5.6. Minnesota-modellen - Frederiksborg

5.6.1. Behandlingskoncept

Nedenfor beskrives et eksempel på behandling efter Minnesota-modellen:

Behandlingsmiljøet beskrives som et terapeutisk samfund, der bestræber sig på at producere en positiv adfærdsændring ved hjælp af intensiv opgaveorienteret gruppeterapi. Et vigtigt element i behandlingen er patientens introduktion i Anonyme Narkomaner (AN), som han/hun rådes til at fortsætte i efter endt behandling. AN's menneskelige sikkerhedsnet er nødvendigt for patienten i hans/hendes bestræbelser på at holde sig stoffri efter endt behandling.

Hovedingredienserne i behandlingen kan beskrives som følger:

- Total afholdenhed overfor alle stemningsændrende stoffer

- Indsigt i sin sygdom narkomani

- Indsigt i sig selv

- Ansvarlighed for egen tilværelse

- Et aktivt liv (job, uddannelse, bolig, familie, venner)

5.6.2. Døgnbehandling

Seks måneders terapeutisk behandling (intensiv gruppeterapi og samtaler i cirka fire timer dagligt). Desuden undervisning i at tackle tilværelsens op-og nedture uden brug af narkotika. Opbygning af en regelmæssig dagligdag med sund ernæring, motion og pligter.

5.6.3. Halfwayhouse

Målsætningen for ophold på Halfwayhouse er en »genopopdragelse«, at lære at fungere psykisk, socialt og fysisk sammen med andre mennesker, at få samlet »løse ender« op, genetablere brudte familieforhold og des- uden få forbindelse med arbejdsmarkedet igen. Påbegyndelse af uddannelse er en anden mulighed.

Der er arbejdspligt. Der er en bestyrer, der kun er ansvarlig for husets funktioner. Der afholdes morgenmøder og ugentlige møder, hvor arbejdsopgaver uddelegeres af bestyreren. Indskrevne skal følge AN-møder rundt om i Danmark - 90 møder på 90 dage.

5.6.4. Efterbehandling

Alle udskrevne patienter tilbydes og tilrådes at følge familiekurset 3-6 aftener efter udskrivning. Der er løbende kontakt med og opfølgning af »gamle« patienter. Når patienten udskrives etableres en kontakt med en rehabiliteret stofmisbruger (sponsor). Det tilrådes kraftigt, at patienten efter endt behandling deltager i selvhjælpsgruppen AN.

5.6.5. Familiekursus

Målsætningen er at føre familien sammen, at forbedre kommunikationen og at bringe »ligene ud af skabet«. Desuden anbefales det, at familien tager aktivt del i bestræbelserne på at ændre det syge familieliv. Herud- over får man erfaring, styrke og håb fra andre, som har levet eller lever med problemet.

5.7. Italienske principper - Frederiksborg

5.7.1. Behandlingskoncept

Der er tale om flere behandlingskoncepter, men princippet er en stoffri, faseopdelt og udviklingsorienteret behandlingsstrategi. Udvikling af produktionsmiljøer, som stofmisbrugeren kan opkvalificere sig i og med det formål - i så vid udstrækning som muligt - at blive selvforsørgende.

Behandlingen bygger på tanken om hjælp til selvhjælp eller »noget for noget«- princippet, hvor udviklingen foregår i faser, der indeholder tilbud og krav i stigende omfang. I et samarbejde på tværs af de eksisterende samfundssektorer vil man profilere sig som en del af produktionslivet.

Klienterne indgår i et meget intensivt, personligt udviklings-program, hvor nyttig produktivitet er nøgleordet, og hvor der skabes et afklaret forhold til rusmidler.

5.7.2. Omsorgsfasen

I omsorgsfasen stilles der ikke store krav. Stofmisbrugeren deltager i institutionens dagligdag. I denne periode kan stedet ikke forlades. Fra første dag kobles stofmisbrugeren sammen med en klient, der er længere fremme i behandlingsforløbet. Vedkommende er en omsorgsperson, der skal vise stofmisbrugeren til rette med institutionens regler og arbejdsrytmer samt hjælpe, støtte og forsøge at skabe tryghed. I omsorgsfasen skal stofmisbrugeren fortælle sin livshistorie i det gruppeterapeutiske forum. Stofmisbrugeren bor på værelse sammen med 2-3 andre.

5.7.3. Udviklingsfasen

Stofmisbrugeren stilles nu overfor krav om at tage ansvar, deltage aktivt i stedets terapiforløb. For at kunne forlade stedet skal stofmisbrugeren ledsages af en medarbejder eller en »senior« og kun efter forudgående aftale. I denne fase får stofmisbrugeren tilbudt eneværelse. Stofmisbrugeren skal skriftligt søge om optagelse til næste fase.

5.7.4. Senior

Stofmisbrugeren flytter i seniorhus (mindre bolig i nærheden af institutionen).

Stofmisbrugeren får arbejdslederfunktioner på institutionen. Seniorerne administrerer selv økonomi og daglig husholdning i seniorhuset.

Senioren skal nu kunne følge en arbejdsplan på institutionen. Senioren deltager fortsat i stedets terapi og arbejder sig derved ud af sin »stof-solidaritetsproblematik«.

Handleplan for videre fremtid udarbejdes i samarbejde med medarbejdere og sagsbehandler.

5.7.5 Projektfase

Stofmisbrugere, der vælger at fortsætte i denne fase, kan blive medarbejdere eller ledere af et af de projekter, der har tilknytning til institutionen.

Stofmisbrugeren er nu udflyttet i egen bolig eventuelt i et bofællesskab for her igennem at støtte hinanden.

6. Andre vilkår, tilsynstid og prøvetid

Som nævnt i kapitel 3 er det forudsat, at forsøgsordningen gennemføres som et alternativ til ubetinget frihedsstraf inden for rammerne af straffelovens kapitel 7 om betingede domme. Forsøgsordningen vil herudover efter omstændighederne kunne omfatte et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, om hvilke der i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, kan rejses spørgsmål om overførsel til institution under afsoning af en allerede idømt, ubetinget fængselsstraf.

6.1. Betinget dom

6.1.1. Udsat straffastsættelse eller straffuldbyrdelse

At forsøgsordningen som hovedregel forudsættes gennemført inden for rammerne af straffelovens regler om betingede domme, indebærer bl.a., at domstolene vil have valget mellem de to former for betinget dom, der fremgår af straffelovens § 56, stk. 1 og 2: en betinget dom, i hvilken størrelsen af en forskyldt straf ikke er fastsat (stk. 1), og en betinget dom, hvor den forskyldte straf er udmålt (stk. 2).

Valget mellem de to domsformer kan få en vis betydning i tilfælde, hvor der er spørgsmål om retlig reaktion i anledning af overtrædelser af tillægsvilkår i en betinget dom. Er der således tale om en betinget dom med fastsat straf, vil der efter reglerne i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, i tilfælde af vilkårsovertrædelse kun være begrænsede muligheder for at reducere den straf, der skal fuldbyrdes, under hensyn til den dømtes øvrige efterlevelse af vilkårene i den betingede dom.

Dette forhold var af afgørende betydning for udformningen af de nugældende regler om tilsidesættelse af et vilkår om samfundstjenste. Uden afvigelse på dette punkt fra den bestående ordning i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, ville der således ikke være mulighed for at reducere den straf, der skal fuldbyrdes, under hensyn til, at den dømte inden vilkårsovertrædelsen har opfyldt en del af arbejdsforpligtelsen.

Lignende behov for at gøre fravigelse fra de gældende regler om adgang til at idømme en udmålt betinget dom, jfr. straffelovens § 56, stk. 2, foreligger derimod ikke i forhold til den beskrevne forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere, hvor nydannelsen består i et særligt behandlingsvilkår. Forsøgsordningen adskiller sig på dette punkt ikke fra andre tilfælde, hvor der er spørgsmål om retlig reaktion i anledning af overtrædelse af behandlingsvilkår fastsat i medfør af straffelovens § 57.

Om den ene eller den anden domsform skal foretrækkes i det enkelte tilfælde, afhænger af en konkret vurdering. Til fordel for at vælge en betinget dom med fastsat straf kan anføres, at en sådan domsform i almindelighed vil blive opfattet som en mere alvorlig sanktion end en betinget dom med udsat straffastsættelse. Når vilkår om behandling af stofmisbruget skal anvendes som alternativ til ubetinget frihedsstraf, kan det forekomme mest nærliggende, at vilkåret er fastsat i en betinget dom med fastsat straf. Det kan også synes rimeligt, at den dømte gennem selve dommens indhold gøres bekendt med følgerne af at undlade at indgå i eller fuldføre behandlingsforløbet.

Heroverfor kan imidlertid indvendes, at domsformen med udsat straffastsættelse forekommer bedst egnet til at fremhæve det, der efter forsøgsordningen tilsigtes at være dommens hovedindhold: pligten til at indgå i det i handlingsplanen beskrevne behandlingsforløb.

Det er næppe muligt at angive nærmere retningslinier for valget mellem de to domsformer. Spørgsmålet må som nævnt afgøres af domstolene efter en samlet vurdering i det enkelte tilfælde, hvorved det bl.a. må tages i betragtning, om fastsættelse af den forskyldte straf indebærer, at dommen øger den dømtes motivation til at indgå i behandlingsforløbet.

6.1.2. Vilkår for den betingede dom

At forsøgsordningen gennemføres inden for rammerne af de bestående regler om betingede domme indebærer tillige, at enhver dom om behandling betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden , jfr. straffelovens § 56, stk. 3. Dette vilkår er obligatorisk og kan således ikke fraviges i det enkelte tilfælde.

Endvidere vil der altid i praksis blive fastsat vilkår om tilsyn ved Kriminalforsorgen , jfr. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 59, stk. 1.

En betinget dom om behandling i overensstemmelse med den udfærdigede handlingsplan vil desuden skulle indeholde et vilkår om, at den dømte underkaster sig afvænningsbehandling mod misbrug af narkotika , jfr. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4. Den behandling, den dømte skal underkastes, angives ved en henvisning til den handlingsplan, der er lagt for forløbet. Desuden angives længstetiden af den periode, hvor den dømte skal tage ophold i behandlingsinstitution, jfr. § 57, stk. 1, nr. 2.

Det vil endelig være naturligt som et almindeligt vilkår at bestemme, at den dømte skal afholde sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter , jfr. § 57, stk. 1, nr. 3.

Efter omstændighederne kan der også blive tale om at indføje andre vilkår, f.eks. om erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen jfr. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 7. Herom og om dommens udformning henvises nærmere til det i kapitel 7, afsnit 7.1. og 7.2., anførte.

6.1.3. Prøvetid

I en betinget dom skal der altid af retten fastsættes en prøvetid, der i almindelighed ikke kan overstige tre år, men dog under særlige omstændigheder kan være indtil fem år, jfr. straffelovens § 56, stk. 3. Prøvetiden er den periode, inden for hvilken der er knyttet en særlig tilbagefaldsvirkning til nye lovovertrædelser efter den betingede dom, jfr. straffelovens § 61, stk. 2. Prøvetiden afgrænser også efter § 61, stk. 1, adgangen til at tage den betingede dom op til revision som følge af, at der efter dommen iværksættes retsforfølgning for lovovertrædelser begået forud for den betingede dom. Der tænkes her på tilfælde, hvor den betingede dom om behandling af den kriminelle stofmisbruger er afsagt under den urigtige forudsætning, at den pågældende ikke har gjort sig skyldig i anden kriminalitet end den, der har dannet grundlag for den betingede dom om behandling. Herom henvises nærmere til kapitel 8.

Straffelovens regler om prøvetid indebærer, at muligheden for, at den betinget idømte straf, jfr. straffelovens § 56, stk. 1 og 2, kan komme til fuldbyrdelse, bortfalder, såfremt der ikke inden prøvetidens udløb er foretaget rettergangsskridt imod den betinget dømte som sigtet på ny.

6.1.4. Tilsynstid

I en betinget dom med vilkår om tilsyn ved Kriminalforsorgen skal der endvidere altid fastsættes en tilsynstid, der enten kan falde sammen med prøvetiden eller være kortere end denne, jfr. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af tilsynstid indebærer, at tilsynsmyndigheden inden for tilsynstiden kan give den dømte de forskrifter, der er nødvendige til gennemførelsen af tilsynet og de yderligere vilkår, som måtte være fastsat, jfr. straffelovens § 59, stk. 1. I tilsynstiden kan der endvidere ved retskendelse ske ændring eller ophævelse af tilsyn eller andre tillægsvilkår efter reglerne i § 59, stk. 2 og 3.

Medens § 59 ikke forudsætter en vilkårsovertrædelse, er der som nævnt ovenfor i straffelovens § 60 givet regler om retsvirkningerne af, at den dømte overtræder et i medfør af § 57 fastsat vilkår. Der kan bl.a. ske ændring af vilkårene og forlængelse af prøvetiden, ligesom der - som den mest indgribende reaktion - kan træffes afgørelse om, at den oprindeligt forskyldte straf kommer til fuldbyrdelse. Herom henvises nærmere til kapitel 8.

6.1.5. Tilsyns- og prøvetidens længde

Af straffelovens regler om forholdet mellem tilsynstid og prøvetid følger som nævnt, at tilsynstiden kan være kortere end prøvetiden. Er det tilfældet, ophører ved tilsynstidens udløb mulighederne for at foretage ændringer i den tilstand, der var afhængig af fastsættelsen af tilsynstid. At forlænge eller genoplive et tilsyn eller ind føre et nyt tillægsvilkår efter tilsynstidens udløb er således ikke muligt, uanset at prøvetiden fortsat løber.

Som det fremgår af kapitel 5, afsnit 5.2., indebærer Frederiksborg-model I og II et samlet behandlingsforløb af to års varighed bestående dels af en døgnfase og af en dagfase - begge af seks måneders varighed - dels af en ambulant opfølgningsfase af tolv måneders varighed. Til grund for Fyn-modellen ligger derimod et behandlingsforløb af ialt 1 års varighed bestående dels af en døgn- og dagfase af henholdsvis tre og fem måneders varighed, dels af en ambulant opfølgningsfase af fire måneders varighed. De nævnte modeller adskiller sig således bl.a. ved varigheden af den ambulante opfølgningsfase.

Det forudsættes, at prøvetid og tilsynstid under forsøgsordningen som udgangspunkt fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte behandlingsforløb, dog maksimalt to år. Bag den forudsatte fravigelse fra de almindelige regler om den maksimale varighed af prøvetid og tilsynstid, jfr. straffelovens § 56, stk. 3, og § 57, stk. 1, 1.pkt., ligger en række proportionalitetshensyn. Forsøgsordningen forudsættes således alene bragt i anvendelse som alternativ til ubetinget frihedsstraf af maksimalt et års varighed.

For de tilfælde, hvor Frederiksborg-model I eller II måtte blive bragt i anvendelse, indebærer det anførte, at prøvetid og tilsynstid altid vil skulle fastsættes til to år svarende til varigheden af det samlede behandlingsforløb. Bringes derimod Fyn-modellen på tale, vil prøvetid og tilsynstid som udgangspunkt skulle fastsættes til et år, men der kan efter omstændighederne opstå spørgsmål om fastsættelse af en prøvetid og tilsynstid, der varer ud over det afviklede behandlingsforløb.

For at fastholde udgangspunktet om sammenfald af prøvetid, tilsynstid og behandlingsforløb taler, at det i tilfælde, hvor et behandlingsforløb sættes i stedet for ubetinget frihedsstraf, synes nærliggende at betragte gennemførelsen af dette forløb som det afgørende indhold i dommen om den begåede kriminalitet. Afvikles behandlingsforløbet tilfredsstillende, har dommen opfyldt sit formål, og det kan anføres, at der til dommen næppe føjes nogen yderligere nytteværdi ved, at der efter afslutningen af behandlingsforløbet løber en yderligere periode, hvor den dømte fortsat er undergivet forpligtelser i henhold til dommen og risikerer at få en ubetinget fængselsstraf for den oprindelige kriminalitet.

På den anden side kan der forekomme tilfælde, hvor de konkrete omstændigheder taler for at gøre prøvetiden og tilsynstiden længere end varigheden af det tilbudte behandlingsforløb. Man kan således ikke på forhånd gå ud fra, at prøvetid og tilsyn i alle tilfælde er formålsløs efter fuldbyrdelsen af det kortere, et-årige behandlingsforløb. En stofmisbrugers tilfredsstillende gennemførelse af dette behandlingsforløb er med andre ord ikke i sig selv altid nogen garanti for, at der ikke består en recidivrisiko og dermed et behov for fortsat prøvetid og tilsynstid.

Over for disse synspunkter kan indvendes, at kravet om at fuldføre det beskrevne behandlingsforløb i Fyn-modellen, uanset at det i sammenligning med Frederiksborgmodellerne er af kortere varighed, er et særligt byrdefuldt vilkår for den dømte. Det må imidlertid herved tages i betragtning, at det pågældende vilkår også efter forsøgsordningen fortsat alene vil være en del af en samlet reaktion, som også har til formål at forebygge, at den dømte begår nye lovovertrædelser.

Sammenfattende forudsættes det herefter, at prøvetid og tilsynstid i de heromhandlede tilfælde i almindelighed ved Fyn-modellen fastsættes til et år svarende til det tilbudte behandlingsforløb. Skønnes det formålstjenligt, kan prøvetid og tilsynstid - f.eks. ved Frederiksborg-modellen - fastsættes til en længere periode, dog maksimalt to år.

Da det efter forsøgsordningen er den passende udstrækning af tilsynstiden, der må antages at være tyngdepunktet, og ikke ønsket om at opnå en periode af fortsat strafrisiko efter tilsynstidens udløb, må det desuden i tilfælde, hvor prøvetid og tilsynstid fastsættes til en længere periode end behandlingsforløbet, være udgangpunktet, at prøvetid og tilsynstid fastsættes til samme periode. Herom henvises i øvrigt til kapitel 8, hvor der nærmere er redegjort for straffastsættelsen i tilfælde, hvor et nyt strafbart forhold er begået efter afviklingen af behandlingsforløbet, men inden udløbet af prøvetiden.

6.2. Anbringelse i behandlingsordningen i medfør af straffelovens § 49, stk. 2.

Som beskrevet ovenfor vil et mindre antal kriminelle stofmisbrugere, der er idømt ubetinget fængselsstraf, efter en konkret vurdering kunne undergives den foreslåede behandlingsordning som i led i en overførsel til institution under strafafsoningen, jfr. straffelovens § 49, stk. 2.4)

Behandlingssanktionen under forsøgsordningen forudsættes som tidligere nævnt at indebære en indledende døgnbehandlingsperiode af indtil seks måneders varighed efterfulgt af indgribende tilsynsforanstaltninger over en længere periode. Behandlingssanktionen forudsættes bl.a. på denne baggrund alene bragt i anvendelse som alternativ til ubetinget frihedsstraf af en varighed fra omkring seks måneder til et år.

Frihedsstraffen forudsættes som udgangspunkt udmålt i samme dom som led i en - så vidt mulig - samlet påkendelse af hele den begåede kriminalitet. Personer, der står over for at skulle afsone flere ubetingede domme, som for en isoleret betragtning ligger under det forudsatte strafminimum, f.eks. to domme af hver tre måneders varighed, vil dog også efter omstændighederne kunne inddrages under denne del af forsøgsordningen.

Ved overførsel til behandlingsinstitution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, kan vilkår om behandling i institution i overensstemmelse med den udfærdigede handlingsplan og om tilsyn fastsættes i medfør af denne bestemmelse.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, kan der herefter som udgangspunkt ske prøveløsladelse af den kriminelle stofmisbruger, når to trediedele af straffetiden, dog mindst to måneder er udstået. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan prøveløsladelse dog finde sted, når halvdelen af straffetiden, dog mindst to måneder er udstået, jfr. § 38, stk. 2. Til prøveløsladelsen kan knyttes vilkår om bl.a. ambulant behandling i overensstemmelse med den fastsatte handlingsplan svarende til en betinget dom, jfr. straffelovens § 39, stk. 2, sammenholdt med § 57. Det indebærer, at en kriminel stofmisbruger, der f.eks. er idømt seks måneders ubetinget fængsel, under strafafsoningen kan overføres til døgnbehandling på institution i overensstemmelse med handlingsplanen i fire måneder og derefter blive prøveløsladt i medfør af straffelovens § 38, stk. 1, på vilkår om tilsyn m.v., der tager højde for det efterfølgende ambulante behandlingsforløb. Om indholdet af tillægsvilkårene i sådanne tilfælde henvises herved til det i kapitel 6, afsnit 6.1.2. anførte.

-----------------------------

4) Bestemmelsen i straffelovens § 49, stk. 2 blev indført i 1973 efter norsk forbillede. Den tog sigte på tilfælde, hvor der på grund af domfældtes alder, legemlige svaghed, sindstilstand eller andre særlige forhold er åbenbare ulemper ved at lade den pågældende have ophold i et fængsel, jfr. Straffelovrådets betænkning nr. 667/1972 om de strafferetlige særforanstaltninger, s. 136. Formålet er med andre ord at afvikle en frihedsberøvelse, som er bestemt ved dom, på en (lempelig) måde, der er tilpasset domfældtes specielle, personlige forhold. Det ligger således uden for bestemmelsens formål at anvende den til en generel gennemførelse af en særlig retsfølge af en strafbar handling. Fastsættelsen af en sådan retsfølge er principielt et domstolsanliggende, ligesom afgørelsen af, om vilkårene er overtrådt, som udgangspunkt bør træffes af domstolene.

7. Udformning af afgørelsen om behandling af kriminelle stofmisbrugere

Det forudsættes, som nævnt bl.a. i kapitel 5, at der af de sociale myndigheder i samarbejde med Kriminalforsorgen udarbejdes en handlingsplan for den enkelte kriminelle stofmisbruger som grundlag for beslutningen om iværksættelse af forløbet. I handlingsplanen skal bl.a. varigheden af institutionsanbringelsen angives.

Herudover vil der for personer, som eventuelt skal idømmes betinget dom om behandling, være indhentet oplysninger om sigtedes personlige forhold i medfør af retsplejelovens § 808 i et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Der henvises herved til det i kapitel 4 anførte.

7.1. Almindelige retningslinier for affattelsen af afgørelser om behandling af kriminelle stofmisbrugere

Såvel behovet for, at den dømte får et klart billede af det behandlingsforløb, der skal følges for at undgå en ubetinget frihedsstraf eller andre retsfølger, som behovet for at kunne reagere hurtigt og håndfast i tilfælde af vilkårsovertrædelser, jfr. kapitel 8 herom, rejser spørgsmålet om rettens og Kriminalforsorgens affattelse af afgørelser om behandling af kriminelle stofmisbrugere.

Det er af stor betydning, at afgørelsen får en så konkret karakter som muligt både for at betrygge den domfældtes retssikkerhed og for at betone afgørelsens forpligtende karakter over for den pågældende.

7.2. Domme

Det foreslås på denne baggrund, at der ved betingede domme over for denne persongruppe fastsættes enten en udmålt frihedsstraf i medfør af straffelovens § 56, stk. 2, eller en ikkeudmålt straf efter § 56, stk. 1. Om valget mellem de to domsformer henvises til det i kapitel 6, afsnit 6.1.1., anførte. Straffens fuldbyrdelse udsættes i begge tilfælde på vilkår, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den pågældende underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af narkotika, jfr. straffelovens § 56, stk. 3, og § 57, stk. 1, nr. 4.

Den behandling, den dømte skal underkastes, angives, som nævnt i kapitel 6, afsnit 6.1.2., med en henvisning til den handlingsplan, der er lagt for forløbet. Desuden angives i dommen den længstetid, hvor den pågældende skal tage ophold i en behandlingsinstitution, jfr. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 2. Det vil herudover være nærliggende at indføje vilkår om, at den pågældende skal afholde sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, jfr. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 3.

Som grundlag for Kriminalforsorgens tilsynsforpligtelse bør der i øvrigt altid fastsættes vilkår om almindeligt tilsyn ved Kriminalforsorgen.

Dommen kan efter omstændighederne indeholde andre vilkår, f.eks. vilkår om betaling af erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen, jfr. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 7.

Som nævnt i kapitel 6, afsnit 6.1.3. og 6.1.4., skal der i forbindelse med betingede domme fastsættes en prøvetid og, såfremt der er anordnet tilsyn, tillige en tilsynstid. Det forudsættes, at prøvetiden og tilsynstiden som udgangspunkt fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte behandlingsforløb. Skønnes det formålstjenligt, kan prøvetiden og tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog maksimalt to år. Herom og om forholdet mellem tilsynstid og prøvetid henvises nærmere til det i kapitel 6, afsnit 6.1.5., anførte.

Det vil også være muligt at afsige kombinationsdom, jfr. straffelovens § 58, hvor den betingede frihedsstraf kombineres med en ubetinget bødestraf. Ved pådømmelse af flere uligeartede lovovertrædelser, f.eks. hvor spirituskørsel pådømmes sammen med omfattende berigelseskriminalitet, kan spørgsmålet om kombination af en kort ubetinget frihedsstraf med den begåede dom på vilkår af bl.a. behandling opstå. Sådan dom bør dog absolut have undtagelsens karakter.

7.3. Afgørelser om overførsel i medfør af straffelovens § 49, stk. 2.

Ved overførsel til institution under strafafsoning i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, vil det være naturligt, at den afgørelse, der træffes af Kriminalforsorgen, indeholder den samme beskrivelse af behandlingsforløbet som en betinget dom, dvs. en henvisning til den handlingsplan, der er lagt for forløbet med angivelse af den længstetid, hvor den pågældende skal tage ophold i behandlingsinstitution. Herom og om fastsættelse af øvrige vilkår for overførslen henvises nærmere til det i kapitel 6, afsnit 6.2., anførte.

7.4. Samtykke

Det har været overvejet, om det bør være en betingelse for idømmelse af betinget dom eller overførsel til institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, at den kriminelle stofmisbruger samtykker i foranstaltningen, og at samtykket fremgår af afgørelsen.

Der er ikke i dansk ret i almindelighed - hverken i loven eller i praksis - opstillet krav eller kriterier, der vedrører den tiltaltes holdning til de i betragtning kommende sanktionsvalg. I reglerne om betingede domme, herunder også om samfundstjeneste, stilles således heller ingen krav om samtykke til en eventuel betinget dom eller dennes vilkår.

Alene med hensyn til prøveløsladelse gælder efter straffelovens § 38, stk. 5, et krav om, at den dømte skal være indforstået med eventuelle tillægsvilkår for prøveløsladelsen. Dette indebærer imidlertid ingen fravigelse fra det anførte om samtykkets betydning for sanktionsvalget. Fastsættelse af vilkår for prøveløsladelse er således ikke udtryk for idømmelse af en sanktion svarende til en betinget dom, men derimod en administrativ foranstaltning som led i fuldbyrdelsen af den i forvejen idømte sanktion. Hvad angår selve spørgsmålet om, hvorvidt prøveløsladelse skal ske eller ej, er den dømtes modstand i øvrigt ikke eneafgørende, men tages i betragtning som et moment, der kan tale for at anse prøveløsladelsen som utilrådelig.

Som nævnt i kapitel 4, skal der i alle tilfælde foretages en vurdering af den kriminelle stofmisbrugers egnethed og motivation til at indgå i forsøgsordningen. Det vil i den forbindelse selvsagt være en afgørende praktisk forudsætning for idømmelse af en betinget dom eller beslutning om overførsel efter § 49, stk. 2, at det i den forudgående personundesøgelse, i retten eller overfor Kriminalforsorgen klart er oplyst, at den pågældende er indforstået hermed.

Hensynet til at få afklaret den berørte persons indstilling og villighed til at indgå i behandlingsforløbet må antages at være tilstrækkeligt tilgodeset ved kriteriet om egnethed. På denne baggrund og af principielle grunde foreslås det derfor ikke fastsat som en betingelse for betinget dom til behandling eller overførsel efter § 49, stk. 2, at den pågældende samtykker heri.

8. Tilsyn og sanktionspraksis

8.1. Overtrædelse af tillægsvilkår

8.1.1. Vilkår i betingede domme

Om overtrædelser af tillægsvilkår i betingede domme findes der, som nævnt i kapitel 6, afsnit 6.1.1., bestemmelser i straffelovens § 60, stk. 1. Til sådanne overtrædelser henregnes også tilsidesættelse af de forskrifter, som tilsynsmyndigheden meddeler den dømte, forudsat at de pågældende forskrifter er nødvendige til gennemførelse af tilsynet og de yderligere vilkår, som måtte være fastsat, jfr. straffelovens § 59, stk. 1.

Efter § 60 er det retten, der træffer bestemmelse om følgerne af, at et tillægsvilkår er overtrådt. Det forudsætter, at en sag om overtrædelsen er indbragt for retten, jfr. herom straffelovens § 60, stk. 2, jfr. § 59, stk. 3. Der kan således tænkes tilfælde, hvor en klar vilkårsovertrædelse ikke indberettes af den tilsynsførende eller ikke giver anklagemyndigheden anledning til at forelægge spørgsmålet for retten. I sådanne tilfælde kan de i § 60 nævnte muligheder for retlig reaktion ikke anvendes. Men tilsynsmyndigheden kan inden for de beføjelser, der følger af straffeloven og dommen, indskærpe vilkårene og eventuelt ændre sine forskrifter om, hvorledes den dømte skal forholde sig for at opfylde vilkåret. En indskærpelse fra tilsynets side vil fra et praktisk synspunkt have samme indhold som den i § 60, stk. 1, nr. 1, nævnte advarsel i retten.

Foruden advarsel kan retten ved kendelse ændre vilkårene i en betinget dom om behandling og forlænge prøvetiden indenfor den i straffelovens § 56, stk. 3, fastsatte længstetid. Dette giver således mulighed for - eventuelt i ændret form - at opretholde et igangværende behandlingsforløb.

Retten kan dog også - som den mest indgribende reaktion i anledning af vilkårsovertrædelsen - afbryde behandlingsforløbet og ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller - hvis straf er fastsat i den betingede dom afsige kendelse om fuldbyrdelse af denne straf. Straffelovens § 58, stk. 1, om delvist betingede domme finder herved tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at den udmålte ubetingede frihedsstraf efter omstændighederne kan gøres delvist betinget i form af en kombinationsdom.

8.1.2. Vilkår ved prøveløsladelse m.v.

Det fremgår af straffelovens § 40, stk. 2, at der gælder tilsvarende regler om virkningen af, at en domfældt, der er løsladt på prøve, overtræder de fastsatte vilkår. Dog træffes afgørelsen i disse tilfælde ikke af retten, men af justitsministeren.

Derudover indeholder retsplejelovens §§ 756 og 763 hjemmel til anholdelse og varetægtsfængsling i visse tilfælde af mistanke om vilkårsovertrædelse.

8.1.3. Vilkår ved afgørelse efter § 49, stk. 2

Om overtrædelse af vilkår fastsat som led i en overførsel til institution i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, gælder, at Kriminalforsorgen efter omstændighederne kan træffe afgørelse om afbrydelse af behandlingsforløbet og genindsættelse af den overførte person til fortsat strafafsoning. Kriminalforsorgen vil dog også kunne vælge at opretholde et igangværende behandlingsforløb eventuelt i forbindelse med en ændring af et eller flere vilkår for overførslen.

8.1.4. Håndhævelsen af vilkår

Der lægges i forsøgsordningen op til, at der føres en fast og streng tilsyns- og sanktionspraksis. Skal behandlingsvilkåret accepteres som et alternativ til visse former for frihedsstraf, er det af afgørende betydning, at der føres nøje kontrol med den enkelte stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet, og at der reageres hurtigt og mærkbart, hvis behandlingsvilkåret tilsidesættes.

Som nævnt i kapitel 6, afsnit 6.1.2., forudsættes det overordnede tilsyn med overholdelsen af behandlingsvilkåret at blive ført af Kriminalforsorgen, således som det normalt er tilfældet ved betingede domme. Det daglige tilsyn må imidlertid i det væsentlige varetages af den institution, hvor behandlingen foregår.

Det foreslås i den forbindelse, at der fastlægges en indberetningsprocedure, som sikrer, at Kriminalforsorgen straks får underretning om enhver ikke ubetydelig uregelmæssighed i den kriminelle stofmisbrugers afvikling af behandlingsforløbet. En sådan indberetningsprocedure kan -afhængig af den valgte behandlingsmodel - udformes således, at visitationsudvalget inddrages i det løbende samarbejde mellem Kriminalforsorgen og behandlingsinstitutionen, jfr. kapitel 4. Nærmere bestemmelser herom bør fastsættes lokalt i en aftale mellem Kriminalforsorgen og hver enkelt af de institutioner, der knyttes til forsøgsordningen, således at behovet for hurtig og mærkbar reaktion tilgodeses. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at der sikres Kriminalforsorgen en nær og løbende kontakt med den pågældende behandlingsinstitution.

8.1.5. Sanktioner ved vilkårsovertrædelser

Den beskrevne, meget vide indberetningspligt for behandlingsinstitutionen indebærer, at Kriminalforsorgen i stor udstrækning vil blive bekendt med uregelmæssigheder i afviklingen af behandlingsforløbet. Hermed tilsigtes imidlertid ikke, at enhver uregelmæssighed uden videre bør betragtes som en vilkårsovertrædelse, der af Kriminalforsorgen skal forelægges anklagemyndigheden med henblik på at indhente rettens afgørelse om anvendelse af sanktioner efter straffelovens § 60 eller føre til administrativ reaktion i medfør af straffelovens § 40, stk. 2, eller § 49, stk. 2.

Det er næppe muligt generelt at fastslå, i hvilke tilfælde en vilkårsovertrædelse er så grov, at det bør medføre, at sagen forelægges for anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for retten. På tilsvarende måde er det næppe muligt på forhånd at angive, hvilke former for vilkårsovertrædelse, der bør føre til en administrativ reaktion - i sin yderste konsekvens i form af genindsættelse til udståelse af reststraffen - i de i § 40, stk. 2, og § 49, stk. 2, omhandlede tilfælde. Har de indberettede uregelmæssigheder imidlertid en sådan karakter, at de skaber tvivl om den dømtes vilje og evne til at opfylde behandlingsvilkåret i overensstemmelse med den fastlagte handlingsplan, bør sagen straks forelægges for Kriminalforsorgen og - i tilfælde af en betinget dom - af Kriminalforsorgen forelægges for anklagemyndigheden med henblik på sagens indbringelse for retten.

Foruden de retslige sanktioner som ovenfor beskrevet har behandlingssystemets muligheder for sanktionering været drøftet i arbejdsgruppen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hvis stofmisbrugeren tilsidesætter den vedtagne handlingsplan i en sådan grad, at behandlingssystemet finder det formålsløst at fortsætte behandlingen, må det være en forudsætning, at behandlingssystemet kan afbryde behandlingen.

8.2. Kriminalitet i prøvetiden

8.2.1. Vilkår om kriminalitetsfrihed

Såvel ved betingede domme som ved prøveløsladelse gælder det faste vilkår, at den dømte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden, jfr. straffelovens § 56, stk. 3, og § 39, stk. 1. For overførsel til institution under strafafsoning i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, fastsættes et tilsvarende vilkår, hvis tilsidesættelse efter omstændighederne kan indebære, at den dømte genindsættes til afsoning af reststraffen.

8.2.2. Retsvirkningen af vilkårsovertrædelse

8.2.2.1. Vilkår i betingede domme

Straffelovens § 61, stk. 2, indeholder nærmere regler om, hvad der ligger i det faste vilkår om kriminalitetsfrihed. Det præciseres her, at retsvirkningerne af ny kriminalitet afhænger af, at der inden prøvetidens udløb er foretaget rettergangsskridt, hvorved den betinget dømte sigtes for forholdet.

Heri ligger, at en sigtelse mod den betinget dømte skal have fundet udtryk i retlige skridt, ved hvilke en domstols medvirken ved sagsbehandlingen aktualiseres. De særlige retsvirkninger af en betinget dom kan med andre ord ikke indtræde, hvis den dømte inden prøvetidens udløb kun er sigtet udenretligt, eller hvis sigtelse for et forhold i prøvetiden først kan rejses efter prøvetiden. Det kan derfor forekomme, at de særlige retsvirkninger ikke gøres gældende over for en person, der er faldet tilbage kort tid efter den betingede dom, såfremt prøvetiden udløber, inden der er mulighed for at sigte den pågældende i retten. Denne situation kan bl.a. opstå, hvor der anvendes korte prøvetider, således som det i almindelighed vil være tilfældet, når behandlingsforløbet er af et års varighed, jfr. kapitel 6, afsnit 6.1.5.

Når forudsætningen om processuelle skridt i § 61, stk. 2, er opfyldt, har retten under den nye straffesag flere muligheder med hensyn til fastsættelsen af straf.

Som udgangspunkt skal der fastsættes en fælles ubetinget straf for det nye forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse, jfr. § 61, stk. 2, 1. pkt. Når omstændighederne taler derfor, kan retten imidlertid vælge andre fremgangsmåder. Retten kan således idømme ubetinget straf alene for det nye forhold og i øvrigt lade den betingede dom stå ved magt, eventuelt med en ændring af dens vilkår, jfr. § 61, stk. 2, nr. 1. Retten kan også afsige en ny betinget dom for den tidligere pådømte og den nye kriminalitet under eet, jfr. § 61, stk. 2, nr. 2. Det indebærer sædvanligvis, at der afsiges en helt igennem betinget dom, således at ingen straf kommer til fuldbyrdelse. Retten kan dog vælge at afsige en delvis betinget dom i medfør af de særlige regler herom i straffelovens § 58.

Det er næppe muligt på forhånd at angive de nærmere retningslinier for afgørelsen af disse meget forskelligartede sager.

8.2.2.2. Vilkår ved prøveløsladelse

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 61, stk. 2, således at reststraffen sidestilles med en betinget dom, jfr. straffelovens § 40, stk. 1. Om det nærmere indhold af straffelovens § 61, stk. 2, henvises til afsnit 8.2.2.1.

Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i straffelovens § 40, stk. 2, tilsvarende anvendelse, jfr. straffelovens § 40, stk. 3. 1. pkt. Det indebærer, at reaktionen efter omstændighederne kan indskrænkes til tildeling af en advarsel, jfr. § 40, stk. 2, nr. 1, således at et igangværende behandlingsforløb kan opretholdes. Om det nærmere indhold af § 40, stk. 2, henvises til afsnit 8.1.2., jfr. 8.1.1.

8.2.2.3. Vilkår ved afgørelse efter § 49, stk. 2

Tilsidesættelse af vilkåret om kriminalitetsfrihed kan efter omstændighederne indebære, at den dømte genindsættes til afsoning af reststraffen samtidig med, at der iværksættes retsforfølgning i anledning af den nye kriminalitet. Afhængig af forholdene vil der imidlertid også være mulighed for, at et igangværende behandlingsforløb uden for fængslet opretholdes - eventuelt i kombination med en ændring af de fastsatte vilkår for overførslen i medfør af § 49, stk. 2. Afgørelsen om eventuel genindsættelse til fortsat afsoning træffes således af Kriminalforsorgen efter en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde.

8.3. Kriminalitet forud for betinget dom til behandling

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor det efter afsigelsen af en betinget dom om behandling opdages, at den dømte stofmisbruger forud for dommen har begået kriminalitet, som man ikke har haft kendskab til.

Med henblik på sådanne tilfælde giver straffelovens § 61, stk. 1, mulighed for en fornyet bedømmelse af sagen. Denne adgang er dog i lighed med stk. 2-tilfældene om kriminalitet i prøvetiden knyttet til en forudsætning om, at der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte. § 61, stk. 1, anviser herefter den fremgangsmåde, at retten fastsætter een retsfølge for det nye forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse. Der skal således træffes et valg mellem betinget og ubetinget straf.

Det skal ved bedømmelsen af bestemmelsens betydning for en eventuel afbrydelse af et behandlingsforløb i henhold til en forud idømt betinget dom tages i betragtning, at der ikke vil blive rejst en ny straffesag, hvis det er klart, at det eller de nyopdagne forhold ikke eller kun i uvæsentlig grad kunne påvirke straffen.

Er der på den anden side tale om alvorlig kriminalitet, vil der i almindelighed blive rejst en ny straffesag, der indebærer en revision af den betingede dom. Reglerne herom må nødvendigvis stille domstolene meget frit. Den nu påtalte kriminalitet kan således være så grov, at straffen for den samlede kriminalitet må blive ubetinget og strafudmålingen væsentligt strengere. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at retten efter en konkret vurdering vil finde det forsvarligt at blive stående ved en betinget dom på vilkår om behandling svarende til den tidligere betingede dom.

9. Evaluering af forsøgsordningen

I arbejdsgruppens kommissorium forudsættes det, at forsøgsordningen evalueres, da det er vigtigt at få indsamlet erfaringer fra forsøget.

Evalueringen skal desuden bidrage til at afklare senere spørgsmål om eventuel permanentgørelse af ordningen, herunder hvilke justeringer ordningen muligvis skal gennemgå.

Arbejdsgruppen har modtaget evalueringsoplæg fra Center for Rusmiddelforskning.

9.1. Generelt

Med udgangspunkt i de formulerede målsætninger for forsøgsordningen skal søges belyst i hvilket omfang, de tilbudte behandlingsforløb har virkning i forhold til de deltagende personers situation.

Dette gælder såvel de mere kvalitative aspekter (»bedre livssituation«) som de mere kvantitative aspekter (»uden brug af ulovlige stoffer« og »uden kriminalitet«).

For at kunne vurdere sådanne kvalitative og kvantitative virkninger af forsøget må der ske sammenligninger med tilsvarende grupper uden for forsøget. Det kan være personer med parallelle »karriereforløb«, som idømmes ubetinget straf, får almindelig betinget dom eller som anbringes efter straffelovens § 49, stk. 2.

9.2. Målgrupper for evalueringen

Foruden stofmisbrugeren vil de implicerede aktører i forsøget være myndighedspersoner, såsom kommunale medarbejdere, stofmisbrugsbehandlere, medarbejdere i Kriminalforsorgen og politiet m.m.

Evalueringen må ske gennem hele processen med flere kontakter med de implicerede, begyndende med en afdækning af forventninger og holdningerne til forsøget. Efter en vis tid - for eksempel efter seks og tolv måneder - undersøges udvikling i forventninger og holdninger, ligesom forløbet med konkret udvælgelse af personer til forsøget vurderes. Ved behandlingens afslutning vurderes tillige resultater, procedure og samarbejde. Ved den planlagte afslutning foretages en mere generel og sammenfattende vurdering blandt myndighedspersonerne.

Med hensyn til stofmisbrugerenfølges denne tæt lige fra visitation til forsøget med indledende interview om vedkommendes forudsætninger og forventninger. Under opholdet på døgninstitutionen interviewes misbrugeren kort tid efter begyndelsen (cirka en måned) om egen opfattelse af situationen, hvilket sammenholdes med opfattelsen 2-4 uger før ophøret af opholdet. Herefter 2-3 kontakter med stofmisbrugeren frem til to år efter behandlingens ophør.

9.3. Metode

Mens kontakten til stofmisbrugeren vil ske i form af interviews på grundlag af interviewguides vil kontakten med andre aktører delvis finde sted ved interviews og delvis ved spørgeskemaer. Der forudsættes fuld fortrolighed vedrørende udsagn, ligesom kun evaluatorerne har adgang til personsagerne. Evaluering af de kvantitative aspekter (kriminalitets-/stoffrihed) sker dels gennem selvrapportering dels gennem adgang til personsager.

Konkluderende foreslår arbejdsgruppen, at følgende elementer evalueres:

- Effektevaluering . Der skal opstilles nærmere kriterier herfor. Der skal måles på den tre-delte målsætning for forsøget. Det er nødvendigt at disse kriterier operationaliseres i konkrete delmål. Til brug for - blandt andet - evalueringen skal der tages stilling til registrering.

- Procesevaluering . Samarbejdet mellem de forskellige aktører og hovedpersonen, de forskellige faser i behandlingen m.m. belyses over tid ved kvalitative interviews.

- Den social-faglige indsats (behandlingen). Herunder de forskellige behandlingsforløb/modeller afhængig af forsøgsordningens udstrækning.

Inden den 3-årige forsøgsperiode udløber, skal der foreligge resultater fra evalueringen - blandt andet med henblik på stillingtagen til forsøgets permanentgørelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en mindre følgegruppe , hvis opgave det er at følge forsøgsordningen tæt. Herunder om der opstår problemer med forsøget undervejs. Det foreslås, at enkelte medlemmer fra arbejdsgruppen og evaluatorerne er repræsenteret i følgegruppen. Behovet for mødevirksomhed vurderes til omkring to møder årligt.

10. Ordningens økonomiske konsekvenser

10.1. Generelle betragtninger

Ifølge kommissoriet forudsættes forsøgsperioden at strække sig over minimum tre år. Som det fremgår af kommissoriet er der inden for Socialministeriets ramme afsat fem millioner kroner i 1995 til etablering af forsøgsordningen. Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at såfremt personer i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, overføres til behandling efter forsøgsordningen afholdes udgifterne hertil i overensstemmelse med de gældende finansieringsregler; det vil sige delt kommunal - amtskommunal finansiering.

10.2. Udgifter til forskellige behandlingsforløb

Arbejdsgruppen har modtaget oplæg om udgifter ved etablering af forsøgsordninger fra Fyns og Frederiksborg amtskommuner.

I Fynsmodellen opererer man med brug af et socialpædagogisk opholdssted og prisen pr. gennemløb anslås til 174.500 kroner . (* 5)

I Frederiksborg amt opererer man med to forskellige behandlingsmodeller: I model I er behandlingstilbudet socialpædagogiske opholdssteder og prisen pr. gennemløb anslås til 267.000 kroner .

I model II er behandlingstilbudene efter Minnesota-konceptet og efter »italienske principper« og prisen pr. gennemløb anslås til 224.000 kroner .

I de sager, hvor der er grundlag for at inddrage stofmisbrugerens eget netværk i behandlingsarbejdet, skønner Frederiksborg amt at udgiften hertil beløber sig til 60.000 kroner årligt. (Beregnet på fire timer ugentligt)

Forskelle i pris skyldes blandt andet, at man på Fyn opererer med tre måneders døgnbehandling mod seks måneder i Frederiksborg amt og at på Fyn strækker varigheden af behandlingen sig til et år, mens den er to år i Frederiksborg amt. Første år i Frederiksborg amt er dyrest - fra 194.000 til 229.000 kroner pr. stofmisbruger.

I forsøgsordningen kalkuleres med 25 stofmisbrugere på Fyn, hvilket giver en samlet årlig udgift på cirka 4,4 millioner kroner og i Frederiksborg amt kalkuleres med 10-12 gennemløb pr. år. Regnes med seks stofmisbrugere efter hver model i Frederiksborg amt er udgifterne hertil første år knap 3 millioner kroner.6) I alt udgifter første år på knap 7,5 millioner kroner. Dertil må påregnes enkelte etableringsudgifter.

10.3. Kommunerne

Kommunernes indsats er af stor betydning for forsøgets forløb, da kommunerne skal inddrages fra begyndelse og der skal bruges ressourcer på opfølgning og kommunal sagsbehandling. Kommunerne vurderer at forsøget resulterer i øgede udgifter, som kommunerne ønsker økonomisk kompensation for. Kommunerne har anslået, at der er tale om et beløb pr. klientsag i størrelsesordenen 10-20.000 kr. eventuelt fastsat som rammebeløb i forsøgsområderne.

Arbejdsgruppen foreslår, at størrelsen af et eventuelt kompensationsbeløb til kommunen til dækning af merbelastningen indgår i de videre drøftelser med de kommunale parter.

Kriminalforsorgens eventuelle merudgifter i forbindelse med forsøget afholdes indenfor Kriminalforsorgens eksisterende ramme.

10.4. Forsøgsordningens geografiske udbredelse

I følge kommissoriet iværksættes forsøgsordningen som udgangspunkt i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt. Videre hedder det, at arbejdsgruppen også skal overveje tilrettelæggelsen af en tilsvarende ordning i Frederiksborg Amtskommune og ved retten i Helsingør. Forudsætningen for iværksættelse af forsøgsordningen i Frederiksborg amt er dog, at der kan tilvejebringes fornødne økonomiske ressourcer. Arbejdsgruppen tillægger det stor betydning, at ordningen også søges gennemført i Frederiksborg amt. Argumentet herfor er dels at opnå en tilstrækkelig bredde i forsøget, dels at Frederiksborg amt ønsker at anvende alternative behandlingsmodeller. Dette skal ses i sammenhæng med Den narkotikapolitiske Redegørelse, hvor en bredere accept af utraditionelle og alternative behandlings- og omsorgstilbud efterlyses. (Redegørelsens punkt 20) Samtidigt vægtede man i Den narkotikapolitiske Redegørelse samarbejdet mellem amt og kommune og kommunens rolle i opfølgning og omsorg over for den enkelte stofmisbruger. (Redegørelsens punkt 19)

Skal forsøgsordningen også iværksættes i Frederiksborg amt, er det dog nødvendigt, at finansieringsmuligheder hertil findes, da begge forsøgsområder ikke kan finansieres ved hjælp af de fem millioner kroner. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i videst muligt omfang findes økonomisk grundlag for at inddrage Frederiksborg amt i forsøgsordningen, eventuelt med økonomisk tilskud via puljemidler. Dette skal ses i lyset af, at støtte til forsøgsordningen i Frederiksborg amt vil ligge indenfor målsætningerne i Den narkotikapolitiske Redegørelse om støtte til etablering af forsøg med længerevarende, helhedsorienteret behandlingstilbud, inklusive døgntilbud og etablering af private, selvejende institutioner med projekter efter aftale med en eller flere amtskommuner, der i øvrigt finansieres ved (amts-)kommunal deltagerbetaling samt at det er væsentligt at få så bredt et erfaringsgrundlag som muligt.

-----------------------------

5) Eksklusiv etableringsudgifter, der anslås til 320.000 kroner.

6) Eksklusiv netværksstøttende arbejde.

10.5. Udgifter til evaluering

Arbejdsgruppen har søgt at vurdere omkostningerne ved evaluering af forsøget. Omkostningerne skønnes at være af størrelsesordenen 0,8 til 1,2 millioner kroner over en 2-3 årig periode afhængig af omfang m.m..

Bilag A

Kommissorium for arbejdsgruppen

»Regeringen har besluttet at gennemføre en forsøgsordning med behandling af kriminelle stofmisbrugere uden for det fængselsmæssige regi. Forsøgsordningen, der navnlig tager sigte på stofmisbrugere, som har begået berigelseskriminalitet, vil give de pågældende mulighed for - som alternativ til en ubetinget frihedsstraf - at få sagen afgjort ved, at de gennemfører en behandling mod misbrug af narkotika. Den nærmere udformning af forsøgsordningen vil ske i en arbejdsgruppe med blandt andet repræsentanter for de berørte statslige og kommunale myndigheder. Arbejdsgruppens oplæg vil blive forelagt Folketinget straks ved begyndelsen af næste samling. Det er forudsat, at der til forsøgsordningen afsættes fem millioner kroner i 1995 finansieret inden for Socialministeriets rammer.

Forsøgsordningen iværksættes som udgangspunkt i Fyns Amtskommune og ved retterne i Fyns amt. Under forudsætning af fornødne økonomiske ressourcer skal arbejdsgruppen også overveje tilrettelæggelsen af en tilsvarende ordning i Frederiksborg Amtskommune ved retten i Helsingør.

Den overordnede målsætning for forsøget er, at vedkommende i videst muligt omfang opnår en bedre livssituation uden brug af ulovlige stoffer og uden kriminalitet.

Det er arbejdsgruppens opgave at komme med indstilling vedrørende følgende:

- Målgruppe

Herunder kriminalitets-niveauet, misbrugets tyngde, aldersgrupper, kapacitet, motivation og egnethed.

- Indhold i og varighed af behandlingen m.m.

Herunder udredning, visitation, forholdet mellem døgn- og ambulant behandling, udslusning m.m.

Krav til fastsættelse af indhold og deltaljeringsgrad af foranstaltningen i forbindelse med domsafsigelse.

Eventuelle krav til foranstaltninger i institutionerne.

Opgavefordeling og samarbejde mellem amt og kommuner og mellem justits- og socialsiden.

- Tilsyn og sanktionsmuligheder

Tilsyn, indberetning og konsekvenser af overtrædelser af vilkårene.

- Evaluering, styregruppe og projektansvarlig

Formidling og information om forsøgsordningen.

Kriterier for effektmåling (set i forhold til målsætningen), recidiv, registrering. Evaluering af de økonomiske konsekvenser. Betinget behandlingsdom set i forhold til anbringelser efter straffelovens § 49, stk. 2.

Forsøgsperiodens længde og finansiering

Forsøgsperioden forudsættes at strække sig over minimum tre år.

Grethe Buss, Socialministeriet er formand for arbejdsgruppen.

Sekretariatsfunktionen varetages af Socialministeriet og Justitsministeriet.

Arbejdsgruppen skal færdiggøre sit arbejde inden den 1. september 1994«.

Bilag B

Oversigt over modellerne for behandlingsforløb

De økonomiske overslag er pr. gennemløb.

Begyndelse på behandlingsforløb - fælles for alle tre modeller:

Indhold Hvem Økonomi 1) Udredning/ Behandlingscenter/ Forsøg personundersøgelse Kriminalforsorgen 2) Visitation Kriminalforsorgen/ behandlingscenter Visitationsudvalg Fyns model Tid Indhold Hvem Økonomi 1/2-1 3) Afgiftning Entreprenør mdr (døgnplacering) 1-3 4) Stabilisering Entreprenør mdr (døgnplacering) 4-8 5) Dagbehandling Behandlingscenter mdr a) arbejdshold do b) individuelle og do c) gruppesamtaler do d) familienetværk do e) urinkontroller do f) bolig Kommunen g) revaliderings- planlægning do h) fritid do --------------------------------------------------------------------- 9-12 6) Rehabilitering/ mdr a) ambulant behandling/ støtte Behandlingscenter b) urinkontroller do c) netværk Kommunen d) revalidering do e) fritid do --------------------------------------------------------------------- Økonomi pr. gennemløb (cirka): Driftsudgifter/projektpersonale 67.750 kr. Døgnfase 75.000 kr. Dagfase 31.725 kr. I alt cirka 174.500 kr. Frederiksborg model I - socialpædagogiske opholdssteder Tid Indhold Hvem Økonomi 1/2-1 Afgiftning Akutafdeling§ 105 mdr (hvis nødvendigt) 1-6 4) § 66 social- mdr pædagogiske Tilsyn: forsøg opholdssteder Behandlingscenter ophold = Kriminalforsorgen 6 mdr = 156.000 kr. Krav til indhold: - behandling/mål/ metode + tilsyn = - beskæftigelse 6 mdr = - fritid struk- tureres 19.000 kr. - personligt net- værk inddrages - sanktioner i forhold til forsøg 7-12 5) Udskrivning Behandlingscenter mdr til opholdskommune Kommune med etablering af netværk Kriminalforsorgen a) egen bolig eller bofællesskab forsøg b) ambulant opfølgning 6 mdr = /videreførelse af 4) 54.000 kr. c) beskæftigelse: løn job(tilbud)/ uddannelse kommune d) fritid/ struktureres revalidering e) personligt netværk støttes/styrkes kontanthjælp pension --------------------------------------------------------------------- 13-24 6) Opfølgning Forsøg mdr. a) se 5a Behandlingscenter 12 mdr = b) ambulant indsats Kommune 38.000 kr. efter behov Kriminalforsorgen c) se 5c d) se 5d e) se 5e --------------------------------------------------------------------- Økonomi pr. gennemløb: I alt cirka 267.000 kr. Frederiksborg model II - alternative behandlingstilbud Tid Indhold Hvem Økonomi 1/2-1 Afgiftning Akutafdeling § 105 mdr (hvis nødvendigt) 1(-6) 4) alternative Tilsyn: Forsøg mdr behandlingstilbud: Behandlingscenter a) ophold a) Minnesota-model Kriminalforsorgen 3 mdr = b) Italienske principper 66.000 kr. Krav til indhold: + tilsyn - behandling/mål/ metode 6 mdr = - beskæftigelse 19.000 kr - netværksetablering til tidligere misbrugere - personligt netværk inddrages - sanktioner i forhold til forsøg (4-?) evt. halfway house a) 3 mdr = mdr 66.000 kr. 7-12 5) Udskrivning Kriminalforsorgen Løn mdr til opholdskommune Kommune a) som model I Kommune revalidering b) opfølgning af behandling Alternativt kontanthjælp i netværksgrup- perne behandlingssted pension c) som model I Kommune d) fritidstilbud Kommune forsøg e) personligt netværk op- følges Alternativt 6 mdr = behandlingssted 43.000 kr. --------------------------------------------------------------------- 13 mdr 6) Opfølgning Kriminalforsorgen forsøg og krav om fremmøde Alternativt 12 mdr = videre i netværksgruppe behandlingssted 30.000 kr. frem --------------------------------------------------------------------- Økonomi pr. gennemløb: I alt cirka 224.000

Versioner

1. 1995-03-28