1994 BSF 60 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF POSTLISTER OG JOURNALLISTER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00060@1995-02-07/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 1996 at fremsætte lovforslag, som forbedrer borgernes mulighed for at udnytte offentligheds- og forvaltningslovens regler om aktindsigt. Lovforslaget skal sikre borgerne adgang til offentlig information også i forvaltninger, som betjener sig af elektroniske postlister, journaler, arkiver m.v. Det pålægges samtidig regeringen at sikre, at alle offentlige myndigheder:
- fører journal over de dokumenter, der hører til den enkelte sag, og
- fører postlister over ind- og udgående post.
Bemærkninger til forslaget
1. Journallister
En ordentlig journaliseringspraksis er helt nødvendig, hvis borgerne skal have glæde af deres mulighed for aktindsigt, for ellers kan det vise sig umuligt at efterspore de efterspurgte dokumenter i forvaltningen. Men desværre er reglerne for kommuners og amters pligt til journalisering uklar:
I et interview med dagbladet Information den 6. januar 1995 beklager ombudsmanden sig nemlig over, at der ikke er nogen: ». . . gennemtvingende, gældende ret« med hensyn til kommunale myndigheders journaliseringspraksis på trods af, at en ordentlig journalisering må høre til god forvaltningsskik. Det er derfor på sin plads, at en journaliseringspraksis bliver fastslået for hele den offentlige forvaltning. Og i den forbindelse bør myndighedernes notatpligt understreges.
Indførelse af stadig bedre informationsteknologi i stat, amt og kommune gør udfærdigelse af journallister stadig nemmere. Og med en mere ensartet journaliseringspraksis opnår man så som en sidegevinst en mere effektiv forvaltning. Argumentet fra flere sider om øgede omkostninger holder altså ikke.
2. Postlister
Åbne postlister er en delmængde af journallisterne. Disse vil derfor være lette at indføre i forvaltningerne, når en effektiv journaliseringspraksis er fastlagt.
Ønsket om åbne postlister er en gammel ide: I § 6 i det lovforslag om offentlighed i forvaltningen, der blev fremsat 1. gang i folketingsåret 1983-84 (2. samling) (se Folketingstidende 1983-84 (2. samling), sp. 2243 og 3315, tillæg A, sp. 2905), foreslog justitsministeren indført adgang til som en forsøgsordning at fastsætte regler om, at nærmere angivne forvaltningsmyndigheder dagligt skulle udarbejde fortegnelser over de dokumenter, der den pågældende dag var indgået til myndigheden (postlister).
Ideen om postlister forsvandt desværre fra den endeligt vedtagne lov i 1987. Dette har siden givet anledning til en række kritiske reaktioner fra bl.a. Dansk Journalistforbund og specielt efter, at der er indført åbne postlister i Sverige og Norge.
Ønsket er ikke blevet mindre, efter at man har kunnet henvise til et godt forsøg med åbne postlister i Thyholm Kommune. Rapport om dette er fremsendt til Folketingets Retsudvalg i folketingsåret 1988-89 (alm.del - bilag 391). Men derudover er der indført ordninger med åbne postlister i stadig flere kommuner. Alene i Københavns Amt har 9 kommuner ifølge magasinet »Danske Kommuner« 1/94 indført åbne postlister.