Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00062@1995-02-10/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til en lov om udbygning af Det Kgl. Teater, således at udbygningen gøres til genstand for en normal lovbehandling i Folketinget.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningen om udbygningen af Det Kgl. Teater er truffet ved ændringsforslag til finansloven. Mere minimalistisk kan demokratiet næppe være. Det betyder, at den sædvanlige grundige procedure med tre behandlinger i folketingssalen og med udvalgsbehandling, hvor folketingsmedlemmer har lejlighed til at stille spørgsmål og få uddybet såvel baggrund som følger af et lovforslags vedtagelse og til at få belyst alternativer, ikke har fundet sted.

Ej heller har der været mulighed for interesserede borgere til at give deres besyv med gennem henvendelser til udvalget i form af breve og ved at møde frem i deputation - en side af Tingets arbejdsform, der i særlig grad styrker Folketingets anseelse. De debatmuligheder, der har været i den aktuelle sag, har indskrænket sig til nogle tilkendegivelser i pressen, hvor svaret fra beslutningstagerne stort set har været tavshed: »Beslutningen er jo taget«, og »nu må der handles«, »nu må det være slut med snak«. En sådan attitude over for så vidtrækkende og kostbare vedtagelser er ikke gavnlig for folkestyrets rygte. Men endnu er der ikke sket alvorlige skader, og meget kan gøres godt, hvis beslutningen sendes til en regulær lovbehandling i Folketinget, hvor det forhåbentlig vil vise sig, at den er truffet på et solidt økonomisk, byplanmæssigt og kunstnerisk grundlag, og at eventuel tvivl herom vil vise sig ubegrundet.

De tre hovedproblemer, der bør belyses ved lovbehandlingen, er:

1. Økonomi

Udbygningen er anslået til at koste 600 mio. kr. Hertil kommer købet og nedrivningen af Hirschsprungs bygning, men også nye lokaler til Akademiets Billedskole, der bebor 1/3 af bygningen. Der findes de værksteder, der stiller sådanne tekniske krav, som ikke kan opfyldes på selve Charlottenborg. Retablering af sådanne værksteder andetsteds vil blive bekosteligt. Hvilke andre udgifter af den art følger af udbygningsplanerne?

Dertil kommer de økonomiske krav, teatret stiller til fortsat drift af Stærekassen. Er de belyst? Er der mere af den art?

Er der andre sider af økonomien, der ikke er belyst? Hvad bliver den reelle pris for byggeri, indretning og drift?

2. Kgs. Nytorv

En af Københavns vigtigste pladser bliver stærkt berørt af planerne. Akademirådet, som ellers har anbefalet vedtagelsen, er mildt sagt skeptisk over for en overdækning af Tordenskjoldsgade, der giver et betænkeligt indtryk af »butikscenter«. Men fra anden side tales der om overdækningen, som om den er en given sag. Hvad sker der i det hele taget omkring pladsen? Folketinget bør drøfte dette, inden projektet presses ned over København og dermed over os alle sammen. København er jo ikke kun københavnernes, men Danmarks hovedstad.

3. Den fremtidige udvikling af Det Kgl. Teater

Der har ikke hidtil været lejlighed til at forholde sig til, om det nu også er den udvikling af teatret, der er brug for. Det Kgl. Teaters gamle placering som den (eneste) vigtige skuespilscene i landet og i København holder ikke længere uden videre. Skal det ikke gennemdiskuteres, før så omfattende og bindende planer som dem om en stor ny scene vedtages? Hvorfor ikke renovere Stærekassen så meget, at teatret er til at holde ud at sidde i - og så lade den være scene indtil videre? Det er mange penge og mange bindinger, der lægges fast her, hvis den nye skuespilscene bare mases igennem - og det i en tid, hvor der skæres i budgetterne for de andre teatre, hvis livsduelighed og fornyende kraft for skuespillet ingen bestrider.

Endelig er det da en diskussion værd, om fordelen ved at have de fire kunstarter så forbundet stadig væk er til stede.

Versioner

1. 1995-02-10