1994 BSF 65 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ØGET FORSKNING I MILJØMEDICIN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00065@1995-02-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer forskningsministeren til at
1. sikre, at der på de danske forskningsbudgetter bliver afsat øgede midler til forskning i miljømedicin,
2. arbejde for, at miljømedicin bliver indarbejdet i EU's femte rammeprogram.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
På grund af de adskilte kasser til forskellige typer forskning kommer forskning, der går på tværs af områderne, tit i klemme. Imidlertid har vi nu et forskningsministerium, hvis opgave det bl.a. er at foretage den nødvendige koordinering, så huller ikke opstår.
Et område, der er i klemme, er miljømedicin. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd finansierer medicinsk forskning - både biologisk medicinsk og samfundsmedicinsk. Men miljømedicinsk forskning er ikke et prioriteret område.
Tilsvarende finansieres miljøforskning både via Miljøministeriets puljer og via det miljøteknologiske forskningsprogram. Men også her falder miljømedicin udenfor.
Det er et stigende problem, fordi der er en stigende erkendelse af, at miljøfaktorer har en stor betydning for sundhedstilstanden, samtidig med at der mangler præcis viden om omfanget og arten.
Især den stærkt faldende fertilitet hos mænd har de senere år vakt offentlig opmærksomhed. Der findes en hypotese om, at den faldende fertilitet kan skyldes miljøforurening med stoffer, der virker som det kvindelige kønshormon østrogen, men vi mangler endnu viden til at drage en sikker konklusion.
Også stigningen i testikelkræft hos mænd, især i Danmark, har vakt uro. I begge tilfælde er udviklingen problematisk i sig selv, men er samtidig en indikator på mere grundlæggende farer. Reproduktionssystemet er et af de mest følsomme barometre, når det drejer sig om toksiske stoffer.
Eftersom de sundhedsmæssige spørgsmål, som er involveret, er meget komplekse og multifaktorielle, og da disse spørgsmål tilsyneladende involverer forskningsbehov inden for mange discipliner, lande og mange dyrearter ud over mennesket, er der behov for en multidisciplinær indsats, der simpelt hen ikke kan finde sted inden for de nuværende rammer.
Der er derfor behov for initiativer til at sikre bedre rammer for den nødvendige indsats. Ifølge arbejdsfordelingen mellem ministrene er det forskningsministerens ansvar, at dette sker.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Forskningsministeren opfordres til at koordinere de enkelte ministeriers forskning, således at forskning i miljømedicin får en tilstrækkelig høj prioritet.
Ad 2
De miljømedicinske problemer er internationale, og selv om dansk forskning har ydet og også i fremtiden vil kunne yde sit bidrag, er det nødvendigt med en international indsats, for at forskningen kan få tilstrækkeligt omfang.
Forberedelsen af EU's femte rammeprogram er netop nu i sine indledende faser. Det er derfor det rigtige tidspunkt at søge miljømedicin indplaceret som et prioriteret emne i det femte rammeprogram.