1994 BSF 96 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD REKLAMERING FOR PRIVATE SYGEHUSE, PRIVATE FERTILITETSKLINIKKER OG PRIVATE LÆGEHUSE M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00096@1995-03-28/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden 1. januar 1996 at fremsætte
lovforslag, der kan regulere reklamebestemmelserne for private
sygehuse, private fertilitetsklinikker, private lægehuse m.v.,
således at de bringes i samklang med de reklamebestemmelser, der
gælder for læger, jf. lov om udøvelse af lægegerning.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark er der meget klare regler for lægers og speciallægers ret til at reklamere for deres ydelser. I den eksisterende lov om udøvelse af lægegerning, § 21, stk. 1, står der: »Med bøde straffes den læge, der ved bekendtgørelse, skiltning, udsendelse af beskrivelser eller på anden måde reklamerer for sin virksomhed, for så vidt reklamen er egnet til at vække urigtige forestillinger mht. hans kvalifikationer eller de af ham anvendte behandlingsmåder.« Denne formulering foreslås endog strammet i sundhedsministerens forslag til lov om ændring af lov om udøvelse af lægegerning (L 114), hvor formuleringen er: »En læge må kun reklamere for sin virksomhed ved meddelelse af navn, stilling, adresse, træffetid etc.« I bestemmelsens stk. 3 præciseres det endvidere, at reklamering for lægevirksomhed ikke må finde sted i fjernsynet.
Et hul i loven tillader imidlertid i dag privathospitaler og private klinikker at reklamere, hvis de er organiseret i aktie- og anpartsselskaber. Dette problem er blevet yderligere aktualiseret, efter at privathospitalet Hamlet er begyndt at reklamere i TV 2.
Reglerne for reklamering for almindelig lægegerning og lægegerning på selskabsejede sygehuse og klinikker bør bringes i samklang alene ud fra den betragtning, at forskelsbehandling derved undgås. Men også hensynet til fortsat at sikre klare etiske regler for oplysning til borgerne om lægegerning og sundhedsvæsenets ydelser i Danmark bør veje tungt. Og endelig bør man sikre det danske sundhedsvæsen mod at blive forvredet på samme måde som det amerikanske, hvor store økonomiske og menneskelige ressourcer bruges på unødvendige sundhedsydelser til den rige tredjedel af borgerne.