Gelex

1994 BSF 100 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF KONKURRENCERÅDETS INDGREBSBEFØJELSER OVER FOR OFFENTLIGE MYNDIGHEDER M.V.

GældendeVersion 1995-04-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00100@1995-04-05/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte forslag om

ændring af konkurrencelovens regler vedrørende Konkurrencerådets

indgrebsbeføjelser over for offentlige myndigheder m.v.

(Konkurrencelovens § 2).

Lovforslaget skal udformes således, at offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, ikke længere vil være undtaget fra Konkurrencerådets indgrebsbeføjelser i medfør af konkurrenceloven. Det samme skal gælde for erhvervsvirksomhed udøvet af stats- eller kommunalforvaltninger, og som består i at udbyde eller efterspørge varer eller tjenesteydelser m.v., som har betydning for konkurrencen i erhvervslivet.

Bemærkninger til forslaget

Konkurrenceloven har til formål at fremme konkurrencen og dermed effektiviteten i samfundet. For at nå dette mål opererer loven med to virkemidler: Gennemsigtighed og indgrebsbeføjelser. Begge disse virkemidler administreres af Konkurrencerådet.

Konkurrencerådets virkeområde omfatter som udgangspunkt ikke blot privat, men også kommunal, statslig og anden offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.

Som loven er udformet i dag, har Konkurrencerådet imidlertid ikke mulighed for at anvende sine indgrebsbeføjelser, når der konstateres konkurrencebegrænsninger i forbindelse med udøvelsen af kommunal, statslig eller offentligt reguleret erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde er Konkurrencerådet alene bemyndiget til at rette en henvendelse til den pågældende offentlige myndighed og gøre opmærksom på, at man finder konkurrencen på området utilstrækkelig (Konkurrencelovens § 15). Der er ingen sanktionsmuligheder forbundet med en sådan henvendelse. Dens eneste virkemiddel er, at den offentliggøres og dermed medvirker til at øge gennemsigtigheden på det pågældende marked.

Konkurrencerådet har i 1994 offentliggjort en undersøgelse om anvendelsen og virkningen i praksis af rådets henvendelser til offentlige myndigheder.

Heraf fremgår det, at Konkurrencerådet siden lovens tilblivelse i 1990 har rettet i alt 26 henvendelser til offentlige myndigheder om konkurrencemæssigt kritisable forhold. Konkurrencerådet har efterfølgende måttet konstatere, at i 10 af de 26 sager har de pågældende myndigheder enten modsat sig at følge Konkurrencerådets anvisninger eller helt ladet være med at reagere på modtagelsen af henvendelsen.

Med den nuværende retstilstand, hvor offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed er friholdt fra Konkurrencerådets indgrebsbeføjelser, findes der i realiteten intet effektivt værn mod skadelig, konkurrencebegrænsende adfærd på dette område. Derved forfejles konkurrencelovens formål om fremme af konkurrencen - og dermed styrkelse af effektiviteten - for en betydelig del af den erhvervsvirksomhed, som loven regulerer.

Versioner

  1. 1995-04-05