Gelex

1994 BSF 102 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRIVILLIGE BIDRAG TIL POLITISKE PARTIER

GældendeVersion 1995-04-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00102@1995-04-18/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om lovændringer

med det formål at afskaffe tvangsbidrag via interesseorganisationers

kontingent til politiske partier.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Der har i meget lang tid været en negativ reaktion blandt medlemmer af interesseorganisationer - særlig fagforeninger - over, at der i kontingentbeløbet indgår et tvangsbidrag til bestemte politiske partier. En LO-medlemsundersøgelse, foretaget af Ålborg Universitetscenter og offentliggjort den 18. oktober 1993, viste eksempelvis, at kun 10 pct. af LO's medlemmer støttede LO's tætte forbindelse til Socialdemokratiet.

Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (Lov nr. 404 af 13. juni 1990) har ikke ændret den negative holdning til de nævnte bidrag.

Det hænger utvivlsomt sammen med, at loven, for at det enkelte medlem skal blive fritaget for at betale tvangsbidrag til et politisk parti, kræver udfyldelse og indsendelse af en særlig blanket. Tvangsbidraget bliver opkrævet alligevel, men går så til andre formål.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der bør ske ændring af lov nr. 404 af 13. juni 1990, hvorefter der kræves en positiv skriftlig erklæring fra det enkelte medlem hvert år til interesseorganisationen med angivelse af, hvilket politisk parti man vil støtte, før der må ydes bidrag til politiske partier. Det samlede bidrag fra interesseorganisationen til det enkelte politiske parti vil således udgøre summen af bidrag fra de enkelte medlemmer, som har tilkendegivet at ville betale. Disse lovændringer vil animere til frivillig indmeldelse i de politiske partier og i øvrigt også fremme egentlige frivillige bidrag til partierne.

Bemærkninger til det konkrete forslag

Lov nr. 404 af 13. juni 1990 ændres således, at teksten i den i lovens § 2, stk. 2, nævnte blanketerklæring skal være sålydende:

»Jeg ønsker at betale bidrag kr. xxx til (partiets navn)». Erklæringer, som medlemmerne selv indsender (skrivelse af 17. august 1990), ændres tilsvarende.

Lovens § 2, stk. 1 og 4, ændres svarende til blanketteksten.

Det indskærpes, at teksten »Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til« i lovens § 1 foruden egentlige fagforbund også omfatter fagforeningsafdelinger, faglige klubber, fællesorganisationer og LO. Om fornødent må lovteksten eller forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i loven, ændres svarende hertil.

Versioner

  1. 1995-04-18