1994 BSF 110 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BRUG AF SPILDEVANDSSLAM PÅ LANDBRUGSJORD
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00110@1995-05-08/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen
1) at fastsætte regler, der sikrer, at anvendelse af spildevandsslam som gødskning på landbrugsjord, foregår miljømæssigt korrekt og uden risiko for grundvandet og det omgivende miljø,
2) at fremsætte lovforslag, der sikrer, at aftagere af spildevandsslam ikke på et senere tidspunkt vil blive påført et økonomisk tab som følge af, at den jord, hvorpå slammet er blevet udbragt, vil blive betragtet som forurenet, såfremt grænseværdierne for slammets indhold måtte blive strammet, og
3) at fastsætte regler, der sikrer, at slam kan anvendes på landbrug, der drives økologisk.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er et led i udmøntningen af Venstres og Det Konservative Folkepartis plan til sikring af det danske grundvand.
Reglerne for slamanvendelse skal forbedres, så slammet kan bruges miljømæsigt korrekt og uden risiko for f.eks. grundvandet. Skal økologi have nogen mening, bør slam også anvendes i økologisk produktion. Når alle rensningsanlæg er udbygget til vandmiljøhandlingsplanens krav, vil den samlede mængde tørstof stige til 220.000 t pr. år.
Den helt dominerende udvikling siden 1987 er en øget anvendelse af slam i landbruget. Mere end halvdelen af alt slam anvendes nu i landbruget. Den mængde slam, som spredes ud på dyrkningsjorden, må forventes at stige kraftigt i de kommende år som følge af stigende affaldsmængder med stigende bortskaffelsesproblemer til følge.
Såfremt slam fortsat skal spredes på landbrugsjord, skal det undgås, at der kan rejses tvivl om spredning af smittekim m.m.
Miljø- og energiministeren har iværksat et arbejde med en revision af slambekendtgørelsen med særlig henblik på reglerne om tilsyn og anvendelse, herunder spørgsmålet om tilstrækkelig opbevaringskapacitet for spildevandsslam.
I den forbindelse skal der efter forslagsstillernes opfattelse udarbejdes retningslinjer for:
1) opbevaring af slammet på befæstede arealer,
2) opbevaringskapacitet og udbringning og nedarbejdning,
3) gødningsvirkning m.v.,
4) hygiejnisering, og
5) præcis deklarering og kontrol af indholdet.
Endvidere skal det efter forslagsstillernes opfattelse præciseres, at ansvaret for slammet ligger hos kommunerne. Spildevandsslam er et affaldsprodukt, der indeholder næringsstoffer, som bør kunne anvendes i de økologiske kredsløb.
Endelig skal det efter forslagsstillernes opfattelse sikres, at aftagere af slam ikke på et senere tidspunkt vil blive påført økonomisk tab som følge af, at deres jord vil blive betragtet som forurenet, såfremt grænseværdierne for slammets indhold måtte blive strammet. Staten må påtage sig den økonomiske risiko herfor.