Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19941BA00111@1995-04-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der sikrer lige skattemæssig behandling af avancer hidrørende fra besiddelse, køb og salg af medarbejderaktier, der er noteret på en fondsbørs godkendt af Finanstilsynet, og aktier, der ikke er noteret.

Endvidere pålægges regeringen at

- forenkle aktieavancebeskatningsloven, således at opnåelse af skattefrihed for gevinster hidrørende fra beholdninger med en kursværdi under 100.000 kr. (pl-niveau 1993, reguleres) efter tre års ejerskab alene baseres på, om afhændelseskursværdien er under 100.000 kr. og

- forenkle loven, således at aktie for aktieprincippet anvendes frem for gennemsnitsprincippet.

Bemærkninger til forslaget I forbindelse med skattereformen i 1993 blev der indført en ulige skattemæssig behandling af noterede aktier og ikkenoterede aktier. Ud over at denne forskelsbehandling er til unødig ulempe for ikkenoterede aktier, er den i strid med henstilling af 27. juli 1992 fra EU til medlemslandene.

Et klart resultat af denne negative forskelsbehandling af ikkenoterede aktier er, at den spredning af ejendomsretten, som ligningslovens § 7 A, stk. 1 og 2, ellers åbner mulighed for kan ske på gunstige vilkår, reelt er ophørt for medarbejdere i ikkenoterede selskaber. Dette dokumenteres af, at kun 4 af landets told- og skatteregioner i 1994 har modtaget i alt 9 ansøgninger om forhåndsgodkendelse af medarbejderaktieordninger fra ikkenoterede virksomheder.

Ud over at medarbejderne i ikkenoterede virksomheder er udsat for en direkte negativ forskelsbehandling i forhold til medarbejdere i børsnoterede virksomheder, er ikkenoterede virksomheder på grund af forskelsbehandlingen stillet i en unødigt ugunstig position, hvad angår mulighed for at tiltrække kapital i forhold til børsnoterede selskaber.

Forskelsbehandlingen består i:

- Indkomst fra salg fra unoterede aktiebeholdninger beskattes altid, medens

- indkomst fra salg fra børsnoterede aktiebeholdninger friholdes, hvis aktiebeholdningens samlede kursværdi inden for 3 år ikke har oversteget 103.000 kr. (pl-niveau 1994).

Denne forskelsbehandling er ikke alene samfundsøkonomisk uheldig, men også i modstrid med intentionerne i henstilling fra Ministerrådet af 27. juli 1992 til landene i EU om at fremme lønmodtagernes andel i overskud og virksomhedens resultater, herunder besiddelse af kapitalandele. Heri henstilles til medlemslandene bl.a. »at overveje muligheden af at give incitamenter, som f.eks. skattemæssige eller andre finansielle fordele med det formål at fremme indførelsen af visse ordninger for lønmodtagernes andel i kapitalen«. (Punkt II 2).

Den daværende skatteminister fremhævede i forbindelse med behandlingen af 1993-skattereformens lovforslag nr. L 289 om lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) og forskellige andre skattelove. (Ensartet udbytte- og aktieavancebeskatning m.v.), at et væsentligt argument for at friholde avancer fra aktiebeholdninger under 100.000 kr. (pl-niveau 1993) for avanceskat var, at derved blev 90 pct. af alle småaktionærer friholdt for beskatning. Ved denne lejlighed undlod den daværende skatteminister imidlertid at nævne, at denne skattefrihed alene var tiltænkt børsnoterede beholdninger. Skatteministeren forbigik ligeledes, at skattefriheden var under forudsætning af, at beholdningens værdi ikke i den treårsperiode, der går forud for afhændelsen, når op på 100.000 kr. (pl-niveau 1993). Det er således ikke det realiserede provenu på afhændelsestidspunktet, der er afgørende for, om provenuet er skattefrit eller ej. Det kan lige så vel være en gevinst, der ikke blev realiseret, og som er forsvundet igen på afhændelsestidspunktet, der udløser skattepligt.

Den foreslåede forenkling med hensyn til kursværdifastsættelsen på afhændelsestidspunktet frem for maksimalkursen de seneste tre år og samtidig gennemførelse af alene aktie for aktie-princippet skal tilgodese to hensyn. Det skal dels sikre småaktionærer mod vilkårlig beskatning af en gevinst, de måske ikke har haft, dels skal det sikre en meget tiltrængt forenkling af beregningen af, om skattepligt er indtrådt. Efter de gældende regler er det nødvendigt at kende den pl-regulerede gennemsnitlige kursværdi, og der skal beregnes en ny skattemæssig anskaffelsesværdi, hvis 100.000 kr.s-grænsen (pl-niveau 1993) gennembrydes efter tre års ejertid. Dette bliver ikke længere nødvendigt.

Indførelse af ensartet beskatning af aktieavance vil sikre, at indkomst, som ifølge 1993-skattereformens lovforslag nr. L 289 skal behandles ens, nemlig aktieudbytter og kursgevinster af aktier, rent faktisk også behandles ens.

Skatteministerens argument for at opretholde en negativ forskelsbehandling af ikkenoterede aktier er usikkerheden i forbindelse med værdiopgørelsen. Dette argument er ikke holdbart, idet der løbende sker værdifastsættelse gennem salg OTC, og der sker værdiansættelse årligt til skattemæssig formueopgørelse.

Dette beslutningsforslags hensigt er naturligvis, at den foreslåede ligestilling af unoterede og noterede aktier skal ske i henhold til de gældende regler for noterede aktier.

Afslutningsvis skal det pointeres, at dette beslutningsforslag ikke skal tages til indtægt for, at Det Konservative Folkeparti og Venstre har opgivet deres ønsker om, at den før skattereformen gældende generelle skattefrihed for aktieavancer efter 3 års eje genindføres fuldt ud. Ønsket om ligestilling af unoterede og noterede aktier er uafhængigt heraf.

Versioner

1. 1995-04-21