1995 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ANSVARSFORSIKRINGER FOR MOTORKØRETØJER M.V.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00009@1995-12-21/da
Indhold
§ 1
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 13. juli 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 957 af 25. november 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Såfremt afgiften efter stk. 1, 1. pkt., for et kalenderår udgør mindre end 55 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, eller såfremt afgiften efter stk. 1, 3. pkt., for et kalenderår udgør mindre end 44 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien, indbetaler selskaberne eller repræsentanterne forskelsbeløbet i afgift. Ved opgørelsen af de i kalenderåret udbetalte erstatninger kan udbetalinger hidrørende fra en enkelt forsikringsbegivenhed højst indgå med en andel på 5 pct. og udbetalinger hidrørende fra tre enkelte forsikringsbegivenheder højst indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstatningsudbetalinger. Ved opgørelsen af de procentdele, der er nævnt i 2. pkt., indgår erstatningsudbetalinger for den enkelte forsikringsbegivenhed med højst 1 mio. kr.«.
2. I § 3 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Selskaber eller repræsentanter kan for en periode på 5 år vælge at opgøre eventuelle forskelsbeløb på grundlag af de præmieindtægter hidrørende fra biler som nævnt i stk. 2, som kan henføres til kalenderåret, og erstatninger, der kan henføres til skader sket i kalenderåret. Valget skal senest foretages den 1. april i det kalenderår, der følger seneste 5-års-periode. Såfremt den henførte afgift beregnet som 50 pct. af de henførte præmieindtægter vedrørende biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, udgør et mindre beløb end 55 pct. af de således opgjorte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct., eller såfremt den henførte afgift beregnet som 40 pct. af de henførte præmieindtægter vedrørende biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien, udgør et mindre beløb end 44 pct. af de således opgjorte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct., indbetaler selskaberne eller repræsentanterne forskelsbeløbet i afgift. Ved opgørelsen af de til kalenderåret henførte erstatninger kan erstatninger hidrørende fra en enkelt forsikringsbegivenhed højst indgå med en andel på 5 pct. og erstatninger hidrørende fra tre enkelte forsikringsbegivenheder højst indgå med en andel på 10 pct. af de samlede erstatninger. Ved opgørelsen af de procentdele, der er nævnt i 4. pkt., indgår erstatningsudbetalinger for den enkelte forsikringsbegivenhed med højst 1 mio. kr.
Stk. 4. Såfremt et kalenderårs forskelsbeløb beregnet efter stk. 2 overstiger 5 pct. af de udbetalte erstatninger opgjort efter stk. 2, kan den overskydende del af forskelsbeløbene fradrages i den afgiftsindbetaling efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 1, 3. pkt., der indgår i beregningsgrundlaget for forskelsbeløbet efter stk. 2 i efterfølgende kalenderår. Fradraget kan kun foretages, såfremt og i det omfang det efterfølgende kalenderårs afgiftsindbetaling efter stk. 1, 1. pkt., overstiger 60 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, eller såfremt afgiften efter stk. 1, 3. pkt., overstiger 48 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien.
Stk. 5. Såfremt forskelsbeløb beregnet efter stk. 3 overstiger 5 pct. af erstatningerne opgjort efter stk. 3, kan den overskydende del af forskelsbeløbene fradrages i de henførte afgiftsbeløb, der indgår i beregningsgrundlaget for forskelsbeløbet efter stk. 3 i efterfølgende kalenderår. Fradraget kan kun foretages, såfremt og i det omfang de til det efterfølgende kalenderår henførte afgiftsbeløb overstiger 60 pct. af de henførte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, eller såfremt de til det efterfølgende kalenderår henførte afgiftsbeløb overstiger 48 pct. af de henførte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien.«
3. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal føre et regnskab over udbetalte erstatninger, der kan danne grundlag for afgiftens erlæggelse og endelige opgørelse efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, eller § 3, stk. 3, jf. § 3, stk. 5.«
4. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Selskaber og repræsentanter, der opgør eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, skal senest den 1. april efter hvert kalenderår til de statslige told- og skattemyndigheder angive summen af de udbetalte erstatninger i det foregående kalenderår fordelt på de i § 3, stk. 2, nævnte køretøjskategorier. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.
Stk. 2. Selskaber og repræsentanter, der har valgt at opgøre eventuelle forskelsbeløb efter § 3, stk. 3, skal senest den 1. april efter hvert kalenderår til de statslige told- og skattemyndigheder angive de præmieindtægter, som kan henføres til de foregående 5 kalenderår, og de erstatninger, der kan henføres til skader sket i de foregående 5 kalenderår, fordelt på de i § 3, stk. 3, nævnte køretøjskategorier. Angivelserne skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.«
5. § 6, stk. 1, affattes således:
»Afgiften af den afgiftspligtige præmieindtægt i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned. Eventuel afgift efter § 3, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, eller § 3, stk. 3, jf. § 3, stk. 5, indbetales senest den 15. april i det følgende kalenderår. Eventuelle afgiftsbeløb opstået som følge af fornyet opgørelse for tidligere kalenderår skal indbetales senest den 15. april i det år, hvor de er opgjort i henhold til § 5 a, stk. 2. Eventuelt for meget indbetalt forskelsbeløb opstået som følge af fornyet opgørelse for tidligere kalenderår tilbagebetales. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til selskabet efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.«
6. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§ 5 eller § 5 a«.
7. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 1,»: »§ 5 a,».
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Opkrævning af eventuelle forskelsbeløb sker første gang for kalenderåret 1996.
Stk. 3. Opgørelser for tidligere kalenderår i henhold til § 5 a, stk. 2, kan først ske med virkning for kalenderåret 1996 eller senere.
Stk. 4. Valg af opgørelsesmetode i henhold til § 3, stk. 3, skal første gang ske senest den 1. april 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 13. juli 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 957 af 25. november 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Såfremt afgiften efter stk. 1, 1. pkt. for et kalenderår udgør mindre end 55 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, eller såfremt afgiften efter stk. 1, 3. pkt. for et kalenderår udgør mindre end 44 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien, indbetaler selskaberne eller repræsentanterne forskelsbeløbet i afgift.«.
2. I § 4 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal føre et regnskab over udbetalte erstatninger, der kan danne grundlag for afgiftens erlæggelse og endelige opgørelse efter § 3, stk. 2.«.
3. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Selskaberne og repræsentanterne skal senest den 1. februar efter hvert kalenderår til de statslige told- og skattemyndigheder angive summen af de udbetalte erstatninger i det foregående kalenderår fordelt på de i § 3, stk. 2, nævnte køretøjskategorier. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.«.
4. § 6, stk. 1, affattes således:
»Afgiften af den afgiftspligtige præmieindtægt i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned. Eventuel afgift efter § 3, stk. 2, skal indbetales senest den 15. februar i det følgende kalenderår.«.
5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§ 5 eller § 5 a«.
6. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 1,»: »§ 5 a,».
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Opkrævning af eventuelle forskelsbeløb sker første gang for kalenderåret 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Afgiften af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. blev indført med virkning fra 1. juli 1975. Afgiften var begrundet med, at dele af det offentliges udgifter i forbindelse med trafikskader burde betales af bilisterne snarere end af skatteyderne i almindelighed herunder også de, der ikke forvoldte trafikskader. Da der er en sammenhæng mellem præmie eller ansvarsforsikringserstatninger og private omkostninger ved trafikuheld og en sammenhæng mellem private omkostninger ved trafikuheld og det offentliges omkostninger, ville afgiften i højere grad end andre finansieringer være knyttet til de bilister, der forårsagede uheld og offentlige udgifter.
Ansvarsforsikringsafgiften udgør i øjeblikket 50 pct. af forsikringspræmien på personbiler, vare- og lastbiler, bortset fra vognmandsbiler, der udfører tilladelseskørsel og 40 pct. af forsikringspræmien på visse busser. Ved lovforslaget foreslås det fastsat, at afgiften mindst skal udgøre henholdsvis 55 og 44 pct. af de udbetalte erstatninger. Er andelen af afgift mindre, skal selskaberne indbetale forskelsbeløbet.
Kalenderårets udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsforsikringer indberettes allerede til Finanstilsynet.
Det forhold, at afgiften i dag alene beregnes af præmien, giver en tilskyndelse for forsikringsselskaberne til fortrinsvis at lægge avancen på den afgiftsfri del af de kombinerede ansvars- og kaskoforsikringer eller andre afgiftsfri forsikringer, der sælges i kombination. Dette giver en tendens til, at præmieindtægterne vedrørende ansvarsforsikringer og dermed provenuet af ansvarsforsikringsafgiften kommer til at stå i misforhold til de udbetalte skadeserstatninger vedrørende ansvarsskader. Dette er en utilsigtet virkning af afgiften, som derfor har givet staten et mindre provenu sammenlignet med provenuet, hvis forsikringsselskaberne havde samme avance på ansvars- og kaskodelen m.v. af de kombinerede forsikringer.
Provenubemærkninger
1. Provenuet af afgiften, der er en værdiafgift, har udviklet sig som følger:
Mill. kr. 1980 ........................................ 476 1981 ........................................ 435 1982 ........................................ 450 1983 ........................................ 496 1984 ........................................ 542 1985 ........................................ 602 1986 ........................................ 748 1987 ........................................ 863 1988 ........................................ 924 1989 ........................................ 947 1990 ........................................ 933 1991 ........................................ 894 1992 ........................................ 855 1993 ........................................ 856 1994 ......................................... 894
Afgiftssatserne har været konstant i perioden. Dog er afgiften blevet reduceret fra 1. juli 1992 for vognmandslastbiler, der udfører tilladelseskørsel. Provenuvirkningen heraf er af mindre omfang. Stigningen i provenuet i sidste halvdel af 1980'erne skyldes, at der blev fastsat højere erstatningsbeløb.
Afgiften udgør for de fleste bilkategorier 50 pct. af præmien for ansvarsforsikringen eksklusive afgift.
Det ses, at provenuet af afgiften har været stagnerende eller faldende siden slutningen af 1980'erne. Afgiftsprovenuet er altså ikke steget i takt med prisudviklingen, hvilket ellers kan forventes for en værdiafgift.
Ansvarsforsikringer kan imidlertid sælges i kombination med andre forsikringer, hvor det ofte gælder, at den samlede præmie er mindre end summen af præmierne for de enkelte tegnede forsikringer. Der er derfor med den nuværende lovgivning muligheder for, og incitament til at flytte avancen fra de afgiftspligtige præmieindtægter til de afgiftsfrie præmieindtægter.
Dermed ikke være sagt, at alle forsikringsselskaber har foretaget bevidst afgiftstænkning. Det er tilstrækkeligt, at et eller få selskaber har været bevidst om muligheden, idet de lave priser, disse selskaber har kunnet tilbyde, er blevet fulgt af konkurrenterne.
Udviklingen i de i årene indbetalte præmier, de faktisk udbetalte erstatninger, avancer mv. for de to forsikringstyper er vist i følgende tabel, som er udarbejdet på grundlag af beretninger fra Finanstilsynet, der fører tilsyn med forsikringsselskaberne.
--------------------------------------------------------------------- Kalenderår Præmie Erstat- Brutto- Præmie Erstat- vedrø- ninger avance af vedrørende ninger rende vedrørende ansvars- kasko- vedrørende ansvars- ansvars- forsik- forsik- kasko- forsik- forsik- ringer ringer forsik- ringer ringer ringer mill. kr. mill. kr. mill. kr. mill. kr. mill. kr. --------------------------------------------------------------------- 1973 612 380 232 656 547 1974 675 403 272 693 515 1975 670 406 264 753 620 1976 741 454 287 923 828 1977 759 580 179 1.159 1.036 1978 848 728 120 1.406 1.226 1979 963 819 144 1.785 1.273 1980 967 840 127 1.882 1.290 1981 911 845 66 1.855 1.380 1982 944 980 -36 1.945 1.557 1983 1.067 989 78 2.231 1.626 1984 1.172 1.055 117 2.472 2.024 1985 1.301 1.359 -58 2.785 2.425 1986 1.709 1.558 151 3.372 2.664 1987 1.908 1.750 158 3.748 3.027 1988 2.057 1.896 161 4.110 2.901 1989 2.112 1.859 253 4.126 2.704 1990 2.029 1.821 208 3.995 2.831 1991 2.030 1.912 118 3.808 3.064 1992 1.982 2.120 -138 3.792 3.079 1993 1.936 2.178 -242 3.945 3.371 --------------------------------------------------------------------- Kalenderår Brutto Brutto- Brutto Samlet avance af avance af avance af brutto kasko- ansvars- kasko- avance af forsik- forsik- forsik- autoforsik- ringer ringer, ringer, ringer, andel andel af andel af af præmie præmie præmie mill. kr. pct. pct. pct. --------------------------------------------------------------------- 1973 109 37,9 16,6 26,9 1974 178 40,3 25,7 32,9 1975 133 39,4 17,7 27,9 1976 95 38,7 10,3 23,0 1977 123 23,6 10,6 15,7 1978 180 14,2 12,8 13,3 1979 512 15,0 28,7 23,9 1980 592 13,1 31,5 25,2 1981 475 7,2 25,6 19,6 1982 388 -3,8 19,9 12,2 1983 605 7,3 27,1 20,7 1984 448 10,0 18,1 15,5 1985 360 -4,5 12,9 7,4 1986 708 8,8 21,0 16,9 1987 721 8,3 19,2 15,5 1988 1.209 7,8 29,4 22,2 1989 1.422 12,0 34,5 26,9 1990 1.164 10,3 29,1 22,8 1991 744 5,8 19,5 14,8 1992 713 -7,0 18,8 10,0 1993 574 -12,5 14,6 5,6 ---------------------------------------------------------------------
Det ses af tabellen, at mens der før afgiften blev indført i 1975 var markant højere bruttoavance på den lovpligtige ansvarsforsikring end på kaskoforsikringerne, vendte billedet efterhånden efter afgiftens indførelse. I det seneste år har der været negativ bruttoavance på ansvarsforsikringer.
I gennemsnit for køretøjsforsikringer i alt synes bruttoavancen i de seneste år at have været omkring 10 pct. af præmieindtægterne eller godt 10 pct. af erstatningerne.
De ovenfor anførte bruttoavancer gælder hele branchen. Inden for branchen er der en betydelig variation.
I de seneste år er bruttoavance på ansvarsforsikringerne faldet fra et overskud på godt 100 mill. kr. i 1991 til et underskud på henved 250 mill. kr. i 1993. Avancen på kaskoforsikringer har også været faldende, men ikke helt så meget. Således er der sket et fald i bruttoavancen for ansvarsforsikringer på ca. 20 pct. fra 1991 til 1993, mens faldet for kaskoforsikringen har været på ca. 5 pct. Faldet i bruttoavancen har været forskellig fra selskab til selskab.
2. Det foreslås, at der betales afgift af præmieindtægterne, dog mindst af et beløb svarende til erstatningerne tillagt 10 pct.
Ud fra oplysningerne om de enkelte forsikringsselskabers præmieindtægter og erstatninger i 1993 kan det beregnes, at helårsprovenugevinsten herved vil være på godt 200 mill. kr., når man tager hensyn til, at ikke alle ansvarsforsikringer er afgiftspligtige. Hvis samme regnestykke laves for 1992, ville resultatet have været en provenugevinst på omkring godt 160 mill. kr., mens resultatet for 1991 ville have været ca. 40 mill. kr.
Når man ser på provenuet fra ansvarsforsikringsafgiften, er der ikke meget, der tyder på, at der er sket en tilpasning af præmierne svarende til de stigende erstatninger i 1994 og 1995.
Det skønnes på denne baggrund, at forslaget vil medføre en provenugevinst på ca. 200 mill. kr. på helårsbasis.
Ved uændret fordeling af præmieindtægterne mellem kasko og ansvar mv., vil ændringen ikke medføre nogen provenugevinst for 1996. Forskellen mellem præmierne og erstatningerne konstateres årligt. Regulering af afgiften vil derfor finde sted for første gang i 1997. Det må imidlertid forventes, at forsikringsselskaberne overvælter merafgiften ved præmiefastsættelsen. Hvis det forudsættes, at dette finder sted i ansvarsforsikringspræmien allerede fra 1. januar 1996, vil provenugevinsten i 1996 blive på henved 200 mill. kr.
Administrative konsekvenser.
Lovforslaget skønnes at medføre en engangsudgift vedrørende EDB for ToldaSkat på 0,1 mill. kr. i 1996 og 0,1 mill. kr. 1997.
Derudover skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser.
Forslaget vil i gennemsnit medføre en forøgelse af udgifterne til bilkørsel med ca. 0,3 pct.
Forslaget vil have en marginal virkning på omfanget af miljøbelastningen fra trafiksektoren svarende til henved 2 mill. liter benzin.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser.
I gennemsnit vil afgiftsbetalingen stige med ca. 100 kr. pr. køretøj omfattet af ansvarsforsikringsafgiften.
Det skønnes, at omkring 50 mill. kr. af afgiftsstigningen vil belaste erhvervene umiddelbart.
Forslagets forhold til EU-retten.
EU-retlige bestemmelser om forsikringsvirksomhed (Rådets direktiv nr. 92/49 af 18. juni 1992) begrænser ikke mulighederne for at opkræve afgifter af forsikringer.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.
Til nr. 1
Bestemmelsen sikrer, at afgiftsbetalingen mindst vil svare til, at de opkrævne præmier af afgiftpligtige forsikringer overstiger de modsvarende skadeserstatninger med 10 pct. Hvis f.eks. selskabets indbetalinger af ansvarsforsikringsafgift udgør 53 pct. af selskabets udbetalinger vedrørende ansvarsskader for forsikringer, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, skal et forskelsbeløb svarende til 2 pct af skadeserstatningerne indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.
Til nr. 2 - 6
Bestemmelserne er konsekvenser af nr. 1.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 13. juli 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 957 af 25. november 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Såfremt afgiften efter stk. 1, 1. pkt. for et kalenderår udgør mindre end 55 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 50 pct. af præmien, eller såfremt afgiften efter stk. 1, 3. pkt. for et kalenderår udgør mindre end 44 pct. af de udbetalte erstatninger vedrørende ansvarsskader hidrørende fra biler, der er afgiftspligtige med 40 pct. af præmien, indbetaler selskaberne eller repræsentanterne forskelsbeløbet i afgift.«.
2. I § 4 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal føre et regnskab over udbetalte erstatninger, der kan danne grundlag for afgiftens erlæggelse og endelige opgørelse efter § 3, stk. 2.«.
3. Efter § 5 indsættes:
» § 5 a. Selskaberne og repræsentanterne skal senest den 1. februar efter hvert kalenderår til de statslige told- og skattemyndigheder angive summen af de udbetalte erstatninger i det foregående kalenderår fordelt på de i § 3, stk. 2, nævnte køretøjskategorier. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.«.
4. § 6, stk. 1, affattes således:
»Afgiften af den afgiftspligtige præmieindtægt i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned. Eventuel afgift efter § 3, stk. 2, skal indbetales senest den 15. februar i det følgende kalenderår.«.
§ 6. Afgiften af den afgiftspligtige præmieindtægt i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned.
Stk. 2. - - -
5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 5« til: »§ 5 eller § 5 a«.
§ 9. Såfremt det konstateres, at et selskab eller en repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter § 5, således at selskabet eller repræsentanten har betalt for lidt i afgift, afkræves selskabet eller repræsentanten det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2. - - -
6. I § 10, stk. 1, indsættes efter »§ 5, stk. 1,»: »§ 5 a,».
§ 10. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
a. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
b. Overtræder § 2, stk. 2, § 4, § 5, stk. 1, § 7, stk. 2, eller § 15, stk. 2.
Stk. 2. - - -
Efter 2. behandling den 13. december 1995