1995 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (GRÆNSEGÆNGERE)

GældendeVersion 1995-12-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00035@1995-12-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »som Danmark efter overenskomsten kan beskatte«: », jf. dog afsnit I A«.

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »de vedrører disse indtægter«: », jf. dog afsnit I A«.

3. Efter § 5 indsættes:

»Afsnit I A

Grænsegængere

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit.

Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:

1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler.

2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Stk. 3. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst og formue opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.

§ 5 D. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 1992.

Stk. 2. Anmodning om genoptagelse for indkomstårene 1992-94 skal ske senest den 31. december 1997.

Stk. 3. Ved opgørelsen af, om en pensionist i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelsen i § 5 A, stk. 3, som affattet ved denne lov, medregnes også indkomstår før 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »som Danmark efter overenskomsten kan beskatte«: », jf. dog afsnit I A«.

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »de vedrører disse indtægter«: », jf. dog afsnit I A«.

3. Efter § 5 indsættes:

Afsnit I A

Grænsegængere

§ 5A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, på Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5A-D. Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge o.lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit.

Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af om en person er omfattet af stk. 1.

§ 5B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:

1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler.

2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasseindbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens § 10 og § 11.

Stk. 2. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

§ 5C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst og formue opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.

§ 5D. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om der skal foretages beskatning efter dette afsnit. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, nævnte frist.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af at der ønskes beskatning efter dette afsnit skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.

§ 2

§ 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende og har virkning fra indkomståret 1992.

Stk. 2. Anmodning om genoptagelse for indkomstårene 1992-1994 skal ske senest den 31. december 1997.

Stk. 3. Ved opgørelsen af om en pensionist i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelsen i § 5A, stk. 3, som affattet ved denne lov, medregnes også indkomstår før 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Formålet med lovforslaget er at give lønmodtagere og selvstændige med bopæl i udlandet, der oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark samme adgang til fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold som fuldt skattepligtige personer med bopæl her i landet. Tilsvarende tilvejebringes en ligestilling for så vidt angår skatteberegningen.

Gruppen omfatter dels personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskatteloven § 1 (i det følgende »begrænset skattepligtige«) og dels personer, som er fuldt skattepligtige både her til landet og en anden stat med, hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, hvorefter personen anses for hjemmehørende i den anden stat (i det følgende »dobbeltdomicilerede«).

Efter de gældende regler har disse personer kun fradrag for udgifter, der vedrører den danske indkomsterhvervelse, og ikke for private renteudgifter, A-kasse bidrag, pensionsindbetalinger, underholdsbidrag m.m. Ved skatteberegningen tages ikke hensyn til deres familiemæssige forhold, og der vil eksempelvis ikke kunne overføres uudnyttet personfradrag fra en eventuel udenlandsk ægtefælle.

Ligningsmæssige fradrag samt lempelse for familiemæssige forhold ved skatteberegningen vil normalt i stedet blive givet og udnyttet i bopælsstaten efter dette lands regler herom.

Oppebæres hovedparten af globalindkomsten fra Danmark, vil sådanne fradrag og lempelser imidlertid (heller) ikke kunne udnyttes i bopælsstaten.

Det samlede resultat for skatteyderen bliver derfor, at der hverken opnås fradrag m.m. i Danmark eller i bopælsstaten.

EF-domstolen har i to præjudicielle sager fastslået, at medlemsstaterne i sådanne tilfælde ved indkomstopgørelsen er forpligtet til at give ligningsmæssige fradrag i samme omfang som til fuldt skattepligtige, samt ved skatteberegningen at tillade diverse familiemæssige lempelser som fuldt skattepligtige har adgang til.

2. Roland Schumacker-sagen

EF-domstolen afsagde den 14. februar 1995 (sag C-279/93) dom i en præjudiciel tysk sag, hvor en i Belgien bosiddende belgisk statsborger som begrænset skattepligtig arbejdede i Tyskland. Roland Schumacker, der var gift med en ligeledes i Belgien bosat belgisk statsborger, oppebar næsten hele familiens indkomst fra lønarbejde i Tyskland. Tyskland havde efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten beskatningsretten til lønindkomsten.

Efter de tyske regler blev begrænset skattepligtige lønmodtagere ved skatteberegningen automatisk beskattet som enlige uden mulighed for at blive omfattet af de fordelagtige tyske ægtefællesambeskatningsregler (splitting). Splitting havde i givet fald medført en lavere skat af lønnen, da Schumackers hustru stort set ikke havde nogen indkomst. Endvidere var begrænset skattepligtige afskåret fra at oppebære fradrag vedrørende familiemæssige og personlige forhold (ligningsmæssige fradrag), der ikke vedrørte den tyske indkomsterhvervelse. Begrænset skattepligtige var også afskåret fra at modregne underskud fra en indkomstkategori i overskud fra en anden indkomstkategori. Endelig var begrænset skattepligtige i relation til mulighederne for at få tilbagebetalt overskydende skat, ringere stillet end fuldt skattepligtige.

En tysk domstol forelagde EF-domstolen 4 præjudicielle spørgsmål vedrørende de tyske reglers forenelighed med TEU artikel 48, hvorefter en medlemsstat ikke må diskriminere andre medlemsstaters statsborgere, når disse benytter deres ret efter artikel 48 til at arbejde i en anden medlemsstat.

I dommen fastslog EF-domstolen, at en medlemsstat som hovedregel godt må nægte en begrænset skattepligtig lønmodtager ret til fradrag og lempelser, som fuldt skattepligtige har adgang til. Fuldt og begrænset skattepligtige lønmodtagere er normalt ikke i en sammenlignelig situation, hvorfor der ikke kan være tale om diskrimination. Begrænset skattepligtige vil sædvanligvis kun oppebære en (mindre) del af globalindkomsten, der samles i bopælsstaten. I bopælsstaten vil der så være adgang til udnyttelse af diverse ligningsmæssige fradrag og ægtefællelempelser ved skatteberegningen.

Domstolen gjorde dog en undtagelse i de tilfælde, hvor den begrænset skattepligtige lønmodtager oppebærer hele eller næsten hele sin indkomst i form af løn i en anden stat end bopælsstaten og derfor ikke i bopælsstaten har mulighed for at udnytte denne stats fradrag og lempelser. Hvor disse betingelser er opfyldt, er arbejdsstaten forpligtet til at indrømme adgang til fradrag og lempelser i samme omfang, som til fuldt skattepligtige personer.

3. Wielockx-sagen

I forlængelse af Roland Schumacker-sagen afsagde EF-domstolen den 11. august 1995 dom i en præjudiciel hollandsk sag (sag C-80/94) vedrørende en i Belgien bosat belgisk statsborger, der virkede som selvstændig fysioterapeut i Holland, og derfra oppebar hele sin indtægt.

Holland, der havde beskatningsretten til indkomsten, nægtede Wielockx adgang til fradrag for henlæggelser til en selvpension- eringsreserve, fordi han ikke havde bopæl i Holland.

EF-domstolen fastslog med en tilsvarende argumentation som i Schumacker-sagen, at dette var i strid med TEU-artikel 52, om den frie etableringsret.

Domstolen bemærkede endvidere i den forbindelse, at Holland ikke kunne nægte fradrag med henvisning til, at Holland efter den hollandsk-belgisk dobbeltbeskatningsaftale ikke kunne indkomstbeskatte udbetalingerne.

4. EU-Kommissionens henstilling om begrænset skattepligtige

Forud for afsigelsen af dommene udstedte EU-Kommissionen den 21. december 1993 en henstilling, om den skattemæssige behandling af visse begrænset skattepligtige, hvori det fremgår at begrænset skattepligtige lønmodtagere m.m., der oppebærer mere end 75 pct. af deres samlede indkomst fra et andet land end bopælsstaten, bør have samme adgang til ligningsmæssige fradrag m.m. som fuldt skattepligtige.

5. Sagens betydning for Danmark

Selvom de 2 sager ikke involverede de danske regler for beskatning af begrænset skattepligtige der udfører personligt arbejde, og selvstændige, er Danmark alligevel EU-retligt forpligtet til at følge de retningslinier for overholdelse af EU-retten, som fastlægges i dommene. Da de danske regler om beskatning af begrænset skattepligtige, der udfører personligt arbejde, på en lang række punkter er udformet efter samme principper som de tyske, må de danske regler derfor justeres. Dette gælder også for så vidt angår reglerne for beskatning af begrænset skattepligtige selvstændige erhvervsdrivende.

Tilsvarende gælder reglerne for beskatning af dobbeltdomicilerede personer.

6. Gældende regler for beskatning af ikke-hjemmehørende lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende m.m.

Personer omfattet af den fulde skattepligt beskattes af deres samlede indkomst uanset indkomstens art og uanset hvorfra i verden den hidrører (globalindkomstbeskatning). Til gengæld har de så adgang til samtlige fradrag og lempelser.

Begrænset skattepligtige , herunder lønmodtagere og selvstændige, beskattes efter andre principper, idet de pågældende - afhængigt af dels hvilken type erhvervsmæssig aktivitet der er tale om og dels de personlige forhold - kan være såvel gunstigere som ringere stillet set i forhold til fuldt skattepligtige.

Den begrænsede skattepligt omfatter kun visse typer af indkomst listet op i kildeskattelovens § 2 ;

1) Løn, og

2) Indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed; samt;

3) Indkomst, der henregnes til A-indkomst (fx bestyrelseshonorar, pensioner og ventepenge fra tidligere tjenesteforhold, folkepension, invalidepension og andre sociale ydelser, dagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelse, indkomst fra arbejdsudleje m.m.),

4) Indkomst fra fast ejendom, herunder kapitalgevinster, samt

5) Udbytter og royalties.

Den begrænsede skattepligt omfatter ikke aktieavancer og kursgevinster, og kun renter i ganske særlige situationer.

Den begrænsede skattepligt omfatter i henhold til kulbrinteskatteloven endvidere lønindkomst samt indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, oppebåret i forbindelse med bl.a. forundersøgelse, efterforskning og udvinding af kulbrinter.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som nævnt under 1-4, gives der kun fradrag for udgifter, som vedrører de skattepligtige indtægter, jf. kildeskatteloven 2, stk. 2.

For lønmodtagere er der typisk tale om befordringsfradrag og fradrag for kontingenter til en dansk fagforening. Der er derimod ikke adgang til A-kassefradrag, rentefradrag, fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger, underholdsbidrag m.m. Gifte personer, som er begrænset skattepligtig af lønindtægt her fra landet, får dog et særligt fradrag (grænsegængerfradraget), som fuldt skattepligtige ikke har adgang til. Grænsegængerfradraget svarer stort set til et ekstra personfradrag og gives uafhængig af, om ægtefællen har udenlandsk indkomst eller ej.

Selvstændige får fradrag for erhvervsmæssige udgifter.

Selve skatteberegningen sker efter næsten samme regler som for fuldt skattepligtige uden ægtefælle.

Da de pågældende personer ikke er hjemmehørende i en dansk kommune, beregnes kommuneskatten dog efter gennemsnittet af de kommunale og amtskommunale udskrivningsprocenter.

En række begrænset skattepligtige lønmodtagere;

1) Sømænd der arbejder på danske skibe,

2) Lønmodtagere der beskattes efter kulbrinteskatteloven, og

3) Personer som er udlejet til udførelse af arbejde her i landet (arbejdsudleje),

er endvidere undergivet en særskilt 30 pct. bruttobeskatning. Til gengæld for den lave skattesats er der slet ikke adgang til fradrag, heller ikke for udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Også indkomst i form af udbytter, royalties (og i særlige tilfælde renter) undergives en endelig og særskilt 30 pct. beskatning af bruttobeløbet.

Disse særskilte bruttobeskattede indkomster indgår ikke ved den almindelige indkomstopgørelse og skatteberegning.

Endvidere vil indkomst, som ikke er omfattet af den begrænsede skattepligt, eller som Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er afskåret fra at beskatte, ikke indgå ved skatteberegningen.

Begrænset skattepligtige personer får personfradrag, hvis de modtager indtægt i form af løn, pension efter tidligere tjenesteforhold, social pension, arbejdsløshedsdagpenge, eller pension, som er skattepligtig efter pensionsbeskatningsloven. Derimod gives der ikke personfradrag ved beskatningen af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed eller fast ejendom. Har en begrænset skattepligtig person dels indtægter, der berettiger til personfradrag og dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede indtægter.

Hvis en begrænset skattepligtig person er gift, kan der, jf. kildeskatteloven § 4, ikke ske overførsel af uudnyttet personfradrag eller bundbeløb ved beregningen af de statslige indkomstskatter udover bundskatten. Gifte begrænset skattepligtige lønmodtagere personer får dog modsat fuldt skattepligtige, som nævnt ovenfor, et særligt fradrag (grænsegængerfradraget). Ved beregning af topskatten behandles ægtefællerne separat.

En gift, begrænset skattepligtig person har heller ikke, jf. kildeskattelovens § 4, mulighed for at overføre et eventuelt underskud fra ægtefællen.

Der er imellem de forskellige indkomsttyper, som er undergivet nettobeskatning, fri adgang til at modregne underskud i andet overskud.

Begrænset skattepligtige lignes i Danmark på samme måde som fuldt skattepligtige, og der er samme adgang til at få for meget betalt skat tilbage.

Dobbeltdomicilerede personer er efter interne regler skattepligtige af globalindkomsten. I praksis vil dobbeltbeskatningsaftalen imidlertid beskære Danmarks beskatningsret til visse typer af indkomst fra Danmark. Typisk indkomst fra lønarbejde udført i Danmark, selvstændig erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark, visse pensioner m.m.

Før 1995 havde de pågældende ved indkomstopgørelsen adgang til samtlige fradrag. Fra og med indkomståret 1995 er reglerne imidlertid ændret således, at der kun er adgang til fradrag knyttet til indkomst, som Danmark kan beskatte efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 2. Fra 1995 er dobbeltdomicilerede personer i fradragsmæssig henseende således ligestillet med begrænset skattepligtige.

For så vidt angår lempelser ved skatteberegningen er dobbeltdomicilerede personer ligestillet med almindeligt fuldt skattepligtige.

Hvis en person med bopæl i udlandet har formue i form af fast ejendom eller aktiver i en selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, er han også formueskattepligtig. Ved formuebeskatningen får en begrænset skattepligtig person samme bundbeløb som fuldt skattepligtige, uanset om den begrænset skattepligtige har formue i udlandet, som ikke indgår i dansk formuebeskatning. Dog kan der ikke ske overførsel af uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen. Dobbeltdomicilerede personer behandles i relation til formueskattepligten som almindeligt fuldt skattepligtige.

7. Forslagets hovedindhold

Det ovenfor nævnte system for beskatning af ikke-hjemmehørende skattepligtige bevares.

Lovforslaget indebærer imidlertid, at visse ikke-hjemmehørende indkomstskattepligtige - som et alternativ - ved indkomstopgørelsen kan vælge på tilsvarende måde som fuldt skattepligtige, at få adgang til fradrag for udgifter, der vedrører personlige og familiemæssige forhold (ligningsmæssige fradrag), og ved skatteberegningen at blive stillet som en fuldt skattepligtig.

Den omfattede personkreds er personer, som i et indkomstår oppebærer mindst 75 pct. af deres globalindkomst fra Danmark, i form af vederlag for personligt arbejde eller overskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette gælder også, når de nævnte personer går på pension, hvis de i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen opfyldte denne betingelse.

Såvel udenlandske statsborgere, herunder ikke-EU statsborgere, som danske statsborgere er omfattet af forslaget, selvom Danmark ikke er EU-retligt forpligtet hertil i alle situationer. Dermed sikres en ligestilling af alle ikke-hjemmehørende personer uden hensyn til statsborgerskab.

De fradrag der gives adgang til er renteudgifter m.m. i forbindelse med skatteyderens private bolig, øvrige private renteudgifter, indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse, underholdsbidrag samt bidrag til velgørende foreninger.

Begrænset skattepligtige personer vil endvidere ved skatteberegningen blive stillet som fuldt skattepligtige.

Dette indebærer bl.a., at der for gifte personer vil være adgang til overførsel af uudnyttet person- og bundfradrag og til overførsel af underskud mellem ægtefæller, samt at topskatten beregnes under hensyn til begge ægtefællers indkomst. I forbindelse hermed skal der for en gift skattepligtig person, i lighed med fuldt skattepligtige, tages højde for ægtefællens faktiske indkomst, herunder også indkomst oppebåret i udlandet.

Ligestillingen ved skatteberegningen medfører endelig, at der ikke kan oppebæres grænsegængerfradrag, der som nævnt har karakter af at være et ekstra personfradrag. Tilsvarende vil adgangen til bruttobeskatning for visse lønmodtagergrupper bortfalde.

For så vidt angår formueskatten, indføres der endelig mulighed for overførsel af uudnyttede bundfradrag, fra en eventuel samlevende ægtefælle.

7. Ikrafttræden

Loven har generel virkning fra og med indkomståret 1992.

For indkomstårene 1992, 1993 og 1994 skal anmodning om genoptagelse af ansættelsen senest ske 31. december 1997.

Den normale virkning af, at Skatteministeriet taber en principiel sag ved domstolene eller ved landsskatteretten, er at der er adgang til 3 års genoptagelse. Med henblik på at sikre ligestilling mellem nationale domstole og EF-domstolen foreslås det, at loven får virkning fra indkomståret 1992, svarende til genoptagelse med 3 års tilbagevirkende kraft.

Provenumæssige konsekvenser

I praksis vil forslaget primært få virkning for en stor del af de godt 1000 tyske grænsegængere, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark - og forslaget skønnes at indebære et årligt provenutab i størrelsesordenen 10 mill. kr. Heraf vedrører ca. 7 mill. kr. primærkommunerne.

I finansåret 1996 skønnes det samlede provenutab på kildeskatteprovenuet at andrage ca. 40 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr vedrører indkomstårene 1992, 1993 og 1994. På et ændringsforslag til finansloven vil der blive indføjet en bemærkning herom.

Administrative bemærkninger

Forslaget må i et vist omfang forventes at indebære forøgede administrative omkostninger for kommuner beliggende ved den dansktyske grænse som følge af beregningen af, om 75 pct. af globalindkomsten er oppebåret i Danmark, samt det forhold at der ved skatteberegningen eventuelt skal tages højde for den i udlandet bosatte ægtefælles faktiske indkomst.

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 0,3 mill. kr. i 1995 og 3,7 mill. kr. i 1996, til edb.

Endvidere skønnes forslaget at ville medføre årlige driftsudgifter for ToldaSkat på 0,25 mill. kr. til edb.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Der henvises til de indledende bemærkninger.

Specielle bemærkninger

§ 1

Nr. 1

Ændringen er en konsekvensrettelse af nr. 3.

Nr. 2

Ændringen er en konsekvensrettelse af nr. 3.

Nr. 3

§ 5A

Af stk. 1, 1. og 2. pkt. følger, at begrænset skattepligtige og dobbeltdomicilerede personer, som i et indkomstår oppebærer indkomst fra Danmark, fra personligt arbejde eller i form af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan vælge at få adgang til fradrag for udgifter, der vedrører familiemæssige og personlige forhold (ligningsmæssige fradrag), samt ved skatteberegningen at blive stillet som en tilsvarende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Det er dog, jf. stk. 1, 2. pkt., en betingelse, at indkomsten fra det personlige arbejde m.m - der kan beskattes her i landet (i det følgende kvalificerende indkomst) - udgør mindst 75 pct. af skatteyderens samlede indkomst.

I den kvalificerende indkomst medregnes som nævnt indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter stk. 2, medregnes arbejdsløsheddagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel som indkomst fra personligt arbejde.

Kun indkomst, der er skattepligtigt efter de danske skattepligtsregler, og som Danmark efter en eventuel indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst kan beskatte, indgår i den kvalificerende indkomst.

For begrænset skattepligtige, der udfører personligt arbejde afgrænses den kvalificerende indkomst således efter de gældende regler af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b, (jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, d, g, og i), c, og j, og kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2.

For selvstændige er det en betingelse, at indkomsten er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvorefter den begrænsede skattepligt kun omfatter indkomst oppebåret gennem et i Danmark beliggende fast driftssted eller fast sted, eller at den er omfattet af kulbrinteskatteloven. Såvel mere traditionel erhvervsvirksomhed (industri, handel m.m.) som liberale erhverv (tandlæge, revisor m.m.) er omfattet.

Også indkomst hidrørende fra fast ejendom, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, vil kunne være indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

For dobbeltdomicilerede personer indgår i princippet al indkomst fra personligt arbejde samt enhver indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, som beskattes i Danmark efter skattelovgivningens almindelige regler herom. I praksis vil den kvalificerende indkomst for dobbeltdomicilerede imidlertid, på grund af den pågældende dobbeltbeskatningsaftale, udgøre samme typer af indkomst, som indgår i begrænset skattepligtiges kvalificerende indkomst. Eksempelvis vil Danmark kun kunne beskatte indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt virksomheden udøves gennem et fast driftssted eller et fast sted, beliggende her i landet.

Den kvalificerende indkomst kan bestå af en kombination af kvalificerende komponenter, og eventuel bruttobeskattet lønindkomst samt lønindkomst omfattet af reglerne om DIS-ansatte, indgår i den kvalificerende indkomst. Endvidere vil en person eksempelvis i den ene halvdel af indkomståret kunne have status som begrænset skattepligtig og i den anden halvdel status som dobbeltdomicileret.

Indkomst i form af pension, ventepenge o.lign. vil i visse tilfælde, jf. stk. 3, kunne indgå i den kvalificerende indkomst. Dette er tilfældet, såfremt den pågældende i mindst 5 år ud af de seneste 10 år før pensioneringen, som erhvervsaktiv er blevet beskattet efter dette afsnit. Omfattet vil for så vidt angår begrænset skattepligtige være pensioner og ventepenge, der har status som A-indkomst:

- Pensioner, ventepenge og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, jf. kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra b,

- Folke- og invalidepension, men ikke andre skattepligtige sociale ydelser eller stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesydelse, jf. kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra c,

- Udbetalinger som nævnt i § 20 stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 50 stk. 3. i lov om beskatningen af pensionsudbetalinger m.v., jf. kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra f.

Derimod er eksempelvis udbetalinger fra kapitalforsikringer, som pålægges kapitalafgift, eller fra ordninger, der hverken ind- komstbeskattes eller er pålagt kapitalafgift, ikke omfattet.

Det anførte gælder også for dobbeltdomicilerede personer, der oppebærer tilsvarende pensioner, ventepenge o.lign.

Den kvalificerende indkomst opgøres nærmere som den skattepligtige indkomst fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed med tillæg af renteudgifter og kurstab (finansieringsudgifter), der eventuelt er fradraget i denne indtægt.

Underskud fra tidligere indkomstår fragår ikke i den kvalificerende indkomst.

I globalindkomsten indgår som udgangspunkt al indkomst, d.v.s. både indkomst oppebåret i Danmark (såvel kvalificerende som anden indkomst) samt indkomst oppebåret i udlandet, og indkomsten opgøres efter danske regler.

Globalindkomsten opgøres altså som om, der var tale om en almindelig fuldt skattepligtig person. Der opgøres dog kun en type indkomst - den skattepligtige almindelige indkomst - og det er således uden betydning, om der er tale om indkomst, som, hvis den skulle beskattes i Danmark, havde status som aktieindkomst, eller som er undergivet særlig indkomstskat.

Globalindkomsten opgøres nærmere som den kvalificerende indkomst, plus øvrige indtægter med fradrag af driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og kurstab (finansieringsudgifter) fragår ikke i de øvrige indtægter. Tilsvarende gælder fradrag, der ikke knytter sig til en indkomst (ligningsmæssige fradrag).

Underskud fra tidligere indkomstår fragår ikke i globalindkomsten.

Indkomst fra udlandet, som indgår i globalindkomsten, omregnes efter de almindelige regler til danske kroner til kursen på erhvervelsestidspunktet.

Ikke skattepligtige ydelser, fx skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 5, 7 og 8, indgår hverken i den kvalificerende indkomst eller i globalindkomsten.

Globalindkomsten kan i visse tilfælde være negativ. Dette kan fx være tilfældet for en begrænset skattepligtig lønmodtager, der har underskud fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet. Er dette tilfældet, og er den kvalificerende indkomst positiv, er 75 pct.'s betingelsen opfyldt.

Ved opgørelsen af om 75 pct.'s betingelsen er opfyldt, behandles ægtefæller separat.

Efter stk. 1, 3. pkt. vil der såfremt den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ, være alternativ mulighed for at oppebære ligningsmæssige fradrag selvom 75 pct.'s betingelsen ikke er opfyldt. Det er dog endvidere en betingelse , at personen i det seneste indkomstår har opfyldt 75 pct.'s betingelsen og er blevet beskattet efter dette afsnit. Det samlede underskud vil herefter enten kunne fremføres til senere år, hvor 75 pct.'s betingelsen (igen) er opfyldt eller overføres til en eventuel ægtefælle, der selv beskattes efter dette afsnit. Herved sikres, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en årrække udelukkende har erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, ikke i et enkelt år, hvor der er underskud, afskæres fra at udnytte diverse ligningsmæssige fradrag.

Ved opgørelsen af, om 75 pct.'s betingelsen er opfyldt, anvendes normalt personens indkomstår . Er dette imidlertid kortere end 12 måneder, anvendes kalenderåret, jf. stk. 4.

§ 5B

Det foreslås, at en ikke-hjemmehørende person omfattet af § 5A i lighed med hjemmehørende personer får adgang til fradrag for udgifter vedrørende personlige og familiemæssige forhold (ligningsmæssige fradrag), jf. stk. 1.:

1) Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende bolig i egen ejendom beliggende i udlandet, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig beregnet efter danske regler.

2) Øvrige renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens § 10 og § 11.

Fradrag efter nr. 1, forudsætter at den faste ejendom af ejeren selv anvendes til hel eller delårsbeboelse. Ved afgrænsningen af, hvornår eksempelvis et lån vedrører den faste ejendom, anvendes gældende praksis for lempelsesberegning ved udenlandsk fast ejendom (se LV 1994 DB 1.4.2.). Fradraget reduceres med indtægter fra ejendommen, herunder faktiske lejeindtægter og lejeværdi af egen bolig. Indtægterne opgøres i princippet efter samme regler som for danske ejendomme. Lejeværdi af egen bolig opgøres i henhold til den eksisterende praksis vedrørende ejendomme beliggende i udlandet. Herefter sker lejeværdifastsættelsen som udgangspunkt efter et skøn over markedslejen. Kunne ejendommen efter sin art og anvendelse benytte procentreglerne, såfremt den lå her i landet, tages der dog ved skønnet hensyn til, hvorledes lejeværdi og standardfradrag beregnes for en tilsvarende dansk ejendom beliggende i den kommune, hvori den begrænset skattepligtige oppebærer hovedparten af sin indkomst.

Øvrige renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter vil typisk være renter af forbrugslån eller renter på studiegæld. Derimod vil renter på lån optaget til erhvervelse af aktier, obligationer m.m. ikke kunne anses som private renteudgifter. Ved afgrænsningen af om en renteudgift m.m. er privat eller ej, vil der i øvrigt kunne henses til den afgrænsning, der anvendes i virksomhedsskatteordningen ved opgørelsen af indskudskontoen.

Indbetalinger efter nr. 3, omfatter indbetalinger til danske pensionsordninger og A-kasser, og der gives fradrag uanset om Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte senere udbetalinger herfra.

Af stk. 2, følger at personer, der beskattes efter dette afsnit ikke vil kunne oppebære det såkaldte grænsegængerfradrag, jf. ligningslovens § 9 F.

§ 5C

Det foreslås, jf. stk. 1, at begrænset skattepligtige omfattet af § 5 A, ved selve skatteberegningen sidestilles med fuldt skattepligtige efter § 1.

Dobbeltdomicilerede personer behandles ved skatteberegningen allerede efter de gældende regler, som almindeligt fuldt skattepligtige personer, og bestemmelsen i stk. 1, omfatter derfor ikke denne personkreds.

Det bemærkes at reglen ikke ændrer ved de gældende regler, der forudsætningsvist regulerer hvilke indkomster, der skal indgå ved selve indkomstopgørelsen og derved også ved skatteberegningen. Eksempelvis vil der ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen for en begrænset skattepligtig lønmodtager bosat i Tyskland, ikke skulle tages hensyn til eksempelvis tyske renteindtægter eller underskud fra erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland. Tilsvarende gælder ved overførsel af underskud mellem ægtefæller, jf. nærmere herom nedenfor.

Reglen i stk. 1, medfører, at en begrænset skattepligtig selvstændig erhvervsdrivende vil få adgang til personfradrag , jf. personskattelovens § 10.

Som nævnt ovenfor kan en person være omfattet af regelsættet, såfremt både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten er negativ. Den praktiske virkning heraf vil være, at et underskud fra virksomhed i Danmark forøges med udgifter, der hverken vedrører en dansk eller en udenlandsk indkomst, og det samlede underskud kan så fremføres til et senere år (max 5 år), hvor 75 pct.'s betingelsen igen er opfyldt. Den del af underskuddet, der er opgjort efter de almindelige regler kan dog fremføres uanset om 75 pct. betingelsen er opfyldt.

Er en begrænset skattepligtige gift vil ægtefællen, jf. stk. 2, 1. pkt. , ved skatteberegningen blive anset som fuldt skattepligtig. Dette indebærer nærmere, at der vil kunne ske overførsel af uudnyttede person- og bundfradrag , jf. personskattelovens § 6A, stk. 3 og stk. 4, samt personskattelovens § 8, stk. 3, mellem ægtefællerne, svarende til de almindelige regler herom for fuldt skattepligtige. Tilsvarende vil der ved beregningen af topskatten , jf. personskattelovens § 7, skulle foretages en samlet opgørelse.

Ved opgørelsen af hvilke uudnyttede person- og bundfradrag, som kan overføres til den begrænset skattepligtige fra den udenlandske ægtefælle tages højde for ægtefællens samlede faktiske indkomstforhold, herunder udenlandsk indkomst, opgjort efter danske regler, jf. stk. 2, 2. pkt . Har den udenlandske ægtefælle en udenlandsk indkomst på eksempelvis 300.000 kr. opgjort efter danske regler vil der ikke være noget uudnyttet person- og/eller bundfradrag at overføre til den begrænset skattepligtige ved beregningen af mellemskat og 6 pct.-skat. Tilsvarende gælder ved beregningen af den fælles topskat. Beskattes den udenlandske ægtefælle selv efter regelsættet i afsnit I A, medregnes dog ved fastsættelsen af overførselsberettigede bundfradrag m.m., kun danske indkomstkomponenter.

Der vil endvidere være en særlig adgang til overførsel af underskud mellem ægtefæller i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og stk. 4, samt virksomhedsskattelovens § 13. Dette er tilfældet, såfremt begge ægtefæller beskattes efter dette afsnit, jf. stk. 2, 3. pkt. Opfylder den ene ægtefælle 75 pct.'s betingelsen mens den anden ægtefælle er omfattet af reglerne på grund af underskud, vil underskuddet hos den ene ægtefælle således kunne overføres til den anden ægtefælle, efter de almindelige regler herom.

Det bemærkes, at det beregnede underskud, der er adgang til at overføre mellem ægtefællerne, kun indeholder danske indkomstkomponenter. Fx vil underskud fra den ene ægtefælles virksomhed i eksempelvis Tyskland ikke kunne overføres til modregning i den anden ægtefælles danske lønindkomst.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at personskattelovens § 13, stk. 5, hvorefter der ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan bortses fra personlig indkomst, som beskattes i udlandet og ikke her i landet, ikke vil finde anvendelse på begrænset skattepligtige, da der ved beregningen af underskud ikke medtages udenlandsk (personlig) indkomst.

Der er kun adgang til overførsel af uudnyttet person- og bundfradrag, samlet beregning af topskat, samt til overførsel af underskud, såfremt ægtefællerne havde samme bopæl ved indkomstårets/kalenderårets udgang.

Bestemmelsen i stk. 2, finder også finder anvendelse for dobbeltdomicilerede lønmodtagere m.m., omfattet af § 5 A, i tilfælde, hvor denne er gift, og ved udgangen af indkomståret samlevede med en udenlandsk ægtefælle, såfremt ægtefællen enten er begrænset skattepligtig, eller slet ikke skattepligtig til Danmark. Er begge ægtefæller derimod fuldt skattepligtige til Danmark, finder de almindelige beregningsregler for ægtefæller anvendelse, jf. stk. 2, 4. pkt .

At en begrænset skattepligtig ved skatteberegningen får status som fuldt skattepligtig har endelig den virkning, at adgangen for visse lønmodtagergrupper til bruttobeskatning, bortfalder. Endvidere vil renter, udbytter og royalties ved skatteberegningen på almindelig vis indgå i den skattepligtige indkomst, og således ikke være undergivet bruttobeskatning på eksempelvis 30 pct.

Personer omfattet af den begrænsede formueskattepligt (fast ejendom og aktiver tilknyttet et fast driftssted beliggende i Danmark), og som samtidig opfylder indkomstbetingelsen i lovens § 5A, får adgang til at overføre uudnyttet bundfradrag fra en samlevende ægtefælle, jf. personskattelovens § 18, stk. 5.

Ved den nærmere fastsættelse af det uudnyttede bundfradrag medregnes ægtefællens samlede globalformue opgjort efter danske regler.

§ 5D

Efter bestemmelsens stk. 1 , skal den ikke-hjemmehørende person senest ved udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen tilkendegive, om der ønskes beskatning efter dette afsnit. Beslutning herom kan omgøres, hvilket skal tilkendegives over for de kommunale ligningsmyndigheder senest ved udløbet af ligningsfristen efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Disse betingelser svarer til dem, der gælder for virksomhedsskatteordningen. Er den skattepligtige gift, og ønskes der beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for ægtefællen, jf. stk. 2 . Oplysningerne i ægtefælle-selvangivelsen anvendes i forbindelse med skatteberegningen, der foretages samlet for begge ægtefæller.

Til § 2

Loven har efter stk. 1 , virkning fra og med indkomståret 1992. For indkomståret 1995 vil der ved slutligningen kunne tages højde for samtlige fradrag og lempelser.

For indkomstårene 1992-1994 vil der eventuelt skulle ske genoptagelse af ansættelser. Anmodning om genoptagelse skal ske senest ved udløbet af indkomståret 1997, jf. stk. 2 .

Overgangsreglen i stk. 3 , sikrer at 5 års-betingelsen for pensionister i § 5A, stk. 3, i praksis kan opfyldes af personer, der enten allerede er gået på pension eller som går på pension før år 2002.

Efter 2. behandling den 7. december 1995

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »som Danmark efter overenskomsten kan beskatte«: », jf. dog afsnit I A«.

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »de vedrører disse indtægter«: », jf. dog afsnit I A«.

3. Efter § 5 indsættes:

»Afsnit I A

Grænsegængere

Stk. 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ved sygdom og fødsel medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk. 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1.

1) Udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejendom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder lejeværdi af egen bolig, beregnet efter danske regler.

2) Renteudgifter, stiftelsesprovisioner m.m. af privat karakter.

3) Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse-indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven.

4) Bidrag til velgørende foreninger, jf. ligningslovens § 8 A.

5) Underholdsbidrag, jf. ligningslovens §§ 10 og 11.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattet af kildeskattelovens § 48 B, § 48 C, stk. 1, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, kan endvidere fratrække udgifter, der vedrører indkomsterhvervelsen.

Stk. 3. Ligningslovens § 9 F finder ikke anvendelse.

§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Ved tilkendegivelse af, at der ønskes beskatning efter dette afsnit, skal der samtidig indsendes selvangivelse for en eventuel ægtefælle.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 1992.

Stk. 2. Anmodning om genoptagelse for indkomstårene 1992-94 skal ske senest den 31. december 1997.

Versioner

1995-12-21