1995 LSF 53 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSAFTALE MELLEM DEN SOCIALISTISKE REPUBLIK VIETNAMS REGERING OG KONGERIGET DANMARKS REGERING

GældendeVersion 1995-12-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00053@1995-12-21/da

Indhold

Indledning

§ 1. Aftale af 31. maj 1995 mellem Den Socialistiske Republik Vietnams regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Aftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 31.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BILAG

Aftale mellem

Den Socialistiske Republik Vietnams regering

og Kongeriget Danmarks regering

til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter Den Socialistiske Republik Vietnams regering og Kongerigets Danmarks regering, der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af aftalen omfattede personer

Denne aftale skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af aftalen omfattede skatter

1. Denne aftale skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvordan de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De pågældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er:

(a) for Vietnams vedkommende:

(i) indkomstskatten for personer (the personal income tax);

(ii) skatten på erhvervsindkomst (the profit tax); og

(iii) skatten på overførsel af erhvervsindkomst (the profit remittance tax);

(herefter omtalt som »vietnamesisk skat«);

(b) for Danmarks vedkommende:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

4. Aftalen skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter denne aftales underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne aftale følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

(a) udtrykket »Vietnam« betyder Den Socialistiske Republik Vietnam; anvendt i geografisk forstand betyder udtrykket hele det nationale territorium, herunder territorialfarvandet og ethvert område uden for og i tilknytning til territorialfarvandet, inden for hvilket område Vietnam efter vietnamesisk lovgivning og i overensstemmelse med international ret har suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og dennes undergrund og overliggende vandmasser;

(b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i dansk lovgivning som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

(c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Vietnam eller Danmark alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket »statsborgere« betyder:

(i) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den lovgivning, der gælder i en kontraherende stat;

(h) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat; og

(i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:

(i) for så vidt angår Vietnam, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne aftale i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå aftalen finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

(a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

(d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken den er registreret. Hvis en sådan person er registreret i den ene stat, og dens virkelige ledelse har sit sæde i den anden stat, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale afgøre, i hvilken stat denne person ved anvendelsen af denne aftale skal anses for at være hjemmehørende. Så længe sådan gensidig aftale ikke er opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved anvendelsen af denne aftale anses for ikke at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter endvidere:

(a) et bygge-, anlægs-, monterings- eller installationsarbejde, herunder tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed, men kun hvor sådanne arbejder varer mere end 6 måneder;

(b) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, gennem ansatte eller andet personale engageret af foretagendet til det pågældende formål, men kun hvor sådan virksomhed (på den samme opgave eller en opgave i forbindelse hermed) i det pågældende land varer mere end 6 måneder inden for en hvilken som helst 12-månedersperiode.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte virksomheder, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. I tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 anses for at have fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis denne person:

(a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke; eller

(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den førstnævnte stat opretholder et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Dog skal en sådan repræsentant ikke anses for at være en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand, hvis han udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for det pågældende foretagende.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende, og skal omfatte enhver option eller tilsvarende rettigheder med hensyn til denne ejendom. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, samt rettigheder til beløb, som udregnes under henvisning til mængden eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, med mindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til:

(a) dette faste driftssted; eller

(b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de, der sælges gennem dette faste driftssted; eller

(c) anden erhvervsvirksomhed, som udøves i denne anden stat, af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne i litra b) og c) finder ikke anvendelse, hvis foretagendet godtgør, at sådant salg eller sådan virksomhed ikke med rimelighed ville kunne have været foretaget eller udøvet af det faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Der skal imidlertid ikke indrømmes sådant fradrag for eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til et af dets øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, som (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) det faste driftssted pålægger foretagendets hovedkontor eller et af dets øvrige kontorer at betale som royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som provision for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til et af dets øvrige kontorer.

4. Intet i denne artikel berører anvendelsen af lovgivningen i en kontraherende stat om skatteansættelse for en person i tilfælde hvor de oplysninger, der står til rådighed for den kompetente myndighed i denne stat, ikke er tilstrækkelige til at fastsætte den fortjeneste, der skal henføres til et fast driftssted, under forudsætning af at sådan lovgivning anvendes i overensstemmelse med principperne i denne artikel så vidt som de oplysninger, der står til rådighed for den kompetente myndighed, gør dette muligt.

5. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

7. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

8. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

1. Fortjeneste, som opnås ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller luftfart i international trafik tillige:

(a) indkomst ved »bare-boat«-udleje af skibe eller luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved anvendelse, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere) anvendt til transport af varer,

hvor sådan udleje henholdsvis sådan anvendelse, vedligeholdelse eller udleje er et led i skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Intet i denne artikel berører anvendelsen af lovgivningen i en kontraherende stat om skatteansættelse for en person, herunder ansættelse i tilfælde hvor de oplysninger, der står til rådighed for den kompetente myndighed i denne stat, ikke er tilstrækkelige til at fastsætte den indkomst, der skal henføres til et foretagende, under forudsætning af at sådan lovgivning så vidt som det er praktisk muligt anvendes i overensstemmelse med principperne i denne artikel.

3. I tilfælde hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og de således medregnede fortjenester er fortjenester, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne aftale, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er udbyttets retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

(a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 70 pct. eller har investeret mindst 12 millioner U.S. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

(b) 10 pct. af bruttobeløbet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der ejer mindre end 70 pct. men mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal

(a) renter der hidrører fra Vietnam være fritaget for vietnamesisk beskatning, når renten betales til:

(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(iii) enhver anden institution hvis kapital helt eller hovedsageligt ejes af den danske stat, som der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;

(b) renter der hidrører fra Danmark være fritaget for dansk beskatning, når renten betales til:

(i) den vietnamesiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) den vietnamesiske nationalbank;

(iii) et offentligt organ eller enhver anden institution hvis kapital helt eller hovedsageligt ejes af den vietnamesiske stat, som der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste, hvad enten disse er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller fast sted, eller med (b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, litra c). I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller af en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet må den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet. Hvis royalties betales for så vidt angår ethvert patent, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der medfører overførsel af know-how, må den skat, der pålignes, uanset første led ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm eller film eller bånd anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller fast sted eller med (b) erhvervsvirksomhed som omhandlet i artikel 7, stykke 1, litra c). I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed, eller af en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 13

Fortjeneste ved afhændelse af aktiver

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller dermed sammenlignelige interesser i et selskab, hvis aktiver helt eller hovedsageligt består af fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, eller af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere), hvis anvendelse er et led i driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat. Bestemmelserne i dette stykke finder dog ikke anvendelse, hvis de pågældende containere eller anhængere og lignende udstyr alene anvendes til transport mellem steder beliggende i den anden kontraherende stat.

5. Med hensyn til kapitalgevinster oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

6. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, bortset fra de som er omhandlet i stykke 3, som repræsenterer en deltagelse på mindst 10 pct. i et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

7. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, 3, 4, 5 og 6 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

8. I tilfælde hvor en fysisk person, der har været hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 6 og 7 i denne artikel ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte formueforøgelse, som denne person har opnået i forbindelse med aktier indtil tidspunktet for flytning af personens skattemæssige hjemsted.

I tilfælde, hvor aktierne derefter afhændes og fortjenesten ved en sådan afhændelse beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med denne artikel, skal denne anden stat indrømme fradrag i skatten af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i den førstnævnte stat.

Et sådant fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, således som denne skat er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, som kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i den førstnævnte stat i henhold til den første sætning i dette stykke.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

(a) Hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i dette tilfælde kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted; eller

(b) Hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 183 dage eller derover i det pågældende skatteår; i dette tilfælde kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den hidrører fra hans virksomhed i denne stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19 og 21 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et luftfartøj, som anvendes af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Indkomst, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller som musiker eller sportsudøver, ved virksomhed, som han i denne egenskab udøver i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed finder sted.

3. Indkomst oppebåret af optrædende kunstnere eller sportsfolk, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved virksomhed udøvet i den anden kontraherende stat under et kulturudvekslingsprogram mellem de to kontraherende staters regeringer skal uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat.

Artikel 18

Pensioner og lignende betalinger

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 1 i denne artikel ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, andre lignende vederlag og livrenter, der tilfalder en sådan fysisk person fra den førstnævnte stat.

3. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne anden stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

2. Vederlag, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er eller tidligere var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, oppebærer for tjenesteydelser udført i denne anden stat, skal uanset bestemmelserne i stykke 1 ikke beskattes i denne anden stat under forudsætning af, at sådanne tjenesteydelser har tilknytning til hans studium eller uddannelse, og at vederlaget for sådanne tjenesteydelser er nødvendigt for at supplere de midler, der står til rådighed for hans underhold.

Artikel 21

Lærere, professorer og forskere

En fysisk person, som er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat med det hovedformål at undervise, holde forelæsninger eller drive forskning ved et universitet, en læreanstalt, skole eller uddannelsesinstitution eller videnskabelig forskningsinstitution, som er godkendt af myndighederne i den førstnævnte kontraherende stat, skal i en periode på to år regnet fra datoen for den pågældendes første ankomst til den førstnævnte kontraherende stat være fritaget for beskatning i denne kontraherende stat af vederlag for sådan undervisning, forelæsningsvirksomhed eller forskning.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er omhandlet i de foranstående artikler i denne aftale, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Dog kan enhver sådan indkomst, som oppebæres fra kilder i den anden kontraherende stat af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster i denne anden kontraherende stat, anses for med hensyn til denne virksomhed at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller et der beliggende fast sted.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Vietnam skal dobbeltbeskatning undgås således:

I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Vietnam, oppebærer indkomst, som iflg. bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Danmark, skal Vietnam indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark. Fradragsbeløbet kan imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Vietnam, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Vietnam.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Vietnam.

c) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i Vietnam, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Vietnam.

d) Ved anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke skal vietnamesisk skat på royalties (som ifølge artikel 12, stykke 2, ikke kan overstige 5 pct. af bruttobeløbet) anses for at være at være betalt med 12,5 pct. af bruttobeløbet, når royalties modtages som vederlag for anvendelsen af ethvert patent, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, og dette har fundet sted i forbindelse med virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er udøvet i Vietnam.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales i forbindelse med aktiver som omhandlet ovenfor, som sælges og leases tilbage af den, som betaler royalties (eller et dermed forbundet foretagende som omhandlet i artikel 9).

e) Hvor der i medfør af lovgivningen i Vietnam er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af vietnamesisk skat, der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Vietnam, skal der ved anvendelsen af litra a) og b) indrømmes fradrag i dansk skat for vietnamesisk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en forudsætning for dette, at det faste driftssted driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjeland.

f) I tilfælde hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Vietnam, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjelande.

g) I tilfælde hvor udbytte betales af et selskab, som er hjemmehørende i Vietnam, til et selskab, som er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der ved anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk beskatning i medfør af litra f), tages hensyn til den vietnamesiske skat, som det udbyttebetalende selskab skal betale med hensyn til den fortjeneste, hvoraf udbyttet betales.

h) Bestemmelserne i litra d), e) og f) skal finde anvendelse i de første 10 år, hvori aftalen er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

Artikel 25

Begrænsning af aftalefordele

I tilfælde, hvor en hvilken som helst person oppebærer indkomst fra en kilde uden for Vietnam, og sådan indkomst er fritaget for beskatning efter vietnamesisk lovgivning og også fritaget for beskatning i Danmark efter denne aftale, kan Danmark, med forbehold af artikel 24, stykke 1, litra f), uanset bestemmelserne i denne aftale beskatte sådan indkomst efter dansk lovgivning.

Artikel 26

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

2. Beskatningen af fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Bestemmelserne i stykke 2 og 4 finder ikke anvendelse på den vietnamesiske skat på overførsel af erhvervsindkomst (»profit remittance tax«), som i intet tilfælde kan overstige 10 pct. af bruttobeløbet for den overførte indkomst, og på vietnamesisk beskatning for så vidt angår produktionsvirksomhed i landbrugssektoren.

6. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme fysiske personer, som ikke er hjemmehørende i denne stat, nogen personlig skattemæssig begunstigelse, lempelse eller nedsættelse, som indrømmes til fysiske personer, som er hjemmehørende i denne stat.

7. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse på de skatter, som er omhandlet af denne aftale.

8. Så længe Vietnam fortsat giver licens til investorer efter lov om udenlandske investeringer i Vietnam, hvori der fastsættes bestemmelser om beskatningen af den udenlandske investor, skal sådan beskatning uanset bestemmelserne i denne artikel ikke anses som et brud på denne artikels stykke 2 og 4.

Artikel 27

Indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 26, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i aftalen.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. De kompetente myndigheder skal gennem konsultationer udvikle passende bilaterale procedurer, betingelser, metoder og teknikker for indgåelse af gensidige aftaler i overensstemmelse med denne artikel. Endvidere kan en kompetent myndighed fastsætte passende ensidige procedurer, betingelser, metoder og teknikker til at lette ovennævnte bilaterale mekanismer og iværksættelsen af proceduren for gensidige aftaler.

Artikel 28

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne aftale eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af aftalen, i det omfang denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af aftalen. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Artikel 29

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne aftale berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne aftale kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til områder under Danmarks suverænitet, som specielt er holdt uden for denne aftales anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, aftalen finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af aftalen af en af dem i henhold til artikel 32 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af aftalen til ophør på ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Aftalen skal træde i kraft på dagen for den sidste af disse underretninger.

2. Denne aftale skal have virkning:

(a) i Vietnam:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre vietnamesiske skatter, på indkomst eller fortjenester som opstår i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

(b) i Danmark:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre danske skatter, på indkomst eller fortjenester som opstår i det skatteår, der begynder 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 32

Opsigelse

Denne aftale skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige aftalen ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5 år fra det tidspunkt, hvor aftalen er trådt i kraft. I så fald skal aftalen ophøre at have virkning:

(a) i Vietnam:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor meddelelse om opsigelse er givet;

(ii) for så vidt angår andre vietnamesiske skatter, på indkomst eller fortjenester der opstår i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor meddelelse om opsigelse er givet, og i efterfølgende kalenderår;

(b) i Danmark:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor meddelelse om opsigelse er givet;

(ii) for så vidt angår andre danske skatter, på indkomst eller fortjenester som opstår i det skatteår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse er givet, og i efterfølgende skatteår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i København, den 31. maj 1995 i to eksemplarer på vietnamesisk, dansk og engelsk, hvilke tre tekster har samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.

For Den Socialistiske

Republik Vietnams Regering

Ho Te

For Kongeriget Danmarks Regering

Carsten Koch

PROTOKOL

På tidspunktet for undertegnelsen af Aftalen mellem Den Socialistiske Republik Vietnam og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af aftalen:

For så vidt angår artikel 5, stykke 4 og 5

For så vidt angår artikel 5, stykke 4, litra a) og b) er det forståelsen, at opretholdelse af et varelager udelukkende med henblik på fremtidig levering eller af indretninger anvendt udelukkende med henblik på fremtidig levering i den anden kontraherende stat af varer fra et foretagende i en kontraherende stat ikke skal udgøre et fast driftssted i den anden kontraherende stat, så længe betingelserne i stykke 5, litra b) ikke er opfyldt.

For så vidt angår artikel 13, stykke 8

De kompetente myndigheder i en kontraherende stat skal på anmodning fra den anden kontraherende stat underrette de kompetente myndigheder i denne anden stat i tilfælde, hvor skat pålignes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke. Der skal i enkeltheder gives oplysning om skatteberegning og om beskatningsgrundlaget.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København, den 31. maj 1995 i to eksemplarer på vietnamesisk, dansk og engelsk, hvilke tre tekster har samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.

For Den Socialistiske

Republik Vietnams Regering

Ho Te

For Kongeriget Danmarks Regering

Carsten Koch

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Aftale af 31. maj 1995 mellem Den Socialistiske Republik Vietnams Regering og Kongeriget Danmarks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Aftalen er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Aftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i aftalens artikel 31.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BILAG

Aftale mellem

Den Socialistiske Republik Vietnams Regering

og Kongeriget Danmarks Regering

til undgåelse af dobbeltbeskatnning og hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Den Socialistiske Republik Vietnams Regering og Kongerigets Danmarks Regering, der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning og hindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af aftalen omfattede personer

Denne aftale skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af aftalen omfattede skatter

3. De pågældende skatter, på hvilke aftalen finder anvendelse, er:

(a) for Vietnams vedkommende:

(i) indkomstskatten for personer (the personal income tax);

(ii) skatten på erhvervsindkomst (the profit tax); og

(iii) skatten på overførsel af erhvervsindkomst (the profit remittance tax);

(herefter omtalt som »vietnamesisk skat«);

(b) for Danmarks vedkommende:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne aftale følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

(c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Vietnam eller Danmark alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

(g) udtrykket »statsborgere« betyder:

(i) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) alle juridiske personer, interessentskaber og foreninger, der består i kraft af den lovgivning, der gælder i en kontraherende stat;

(i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:

(i) for så vidt angår Vietnam, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

(d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter endvidere:

(a) et bygge-, anlægs-, monterings- eller installationsarbejde, herunder tilsynsvirksomhed i forbindelse hermed, men kun hvor sådanne arbejder varer mere end 6 måneder;

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;

(b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den førstnævnte stat opretholder et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

(a) dette faste driftssted; eller

(b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de, der sælges gennem dette faste driftssted; eller

(c) anden erhvervsvirksomhed, som udøves i denne anden stat, af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

1. Fortjeneste, som opnås ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller luftfart i international trafik tillige:

(a) indkomst ved »bare-boat«-udleje af skibe eller luftfartøjer; og

(b) fortjeneste ved anvendelse, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af containere) anvendt til transport af varer,

hvor sådan udleje henholdsvis sådan anvendelse, vedligeholdelse eller udleje er et led i skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal

(a) renter der hidrører fra Vietnam være fritaget for vietnamesisk beskatning, når renten betales til:

(i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) Danmarks Nationalbank;

(b) renter der hidrører fra Danmark være fritaget for dansk beskatning, når renten betales til:

(i) den vietnamesiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;

(ii) den vietnamesiske nationalbank;

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 13

Fortjeneste ved afhændelse af aktiver

7. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, 3, 4, 5 og 6 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Artikel 18

Pensioner og lignende betalinger

Artikel 19

Offentligt hverv

(b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne anden stat.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

Artikel 21

Lærere, professorer og forskere

Artikel 22

Andre indkomster

2. Dog kan enhver sådan indkomst, som oppebæres fra kilder i den anden kontraherende stat af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Vietnam skal dobbeltbeskatning undgås således:

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Vietnam.

Artikel 25

Begrænsning af aftalefordele

Artikel 26

Ikke-diskriminering

7. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse på de skatter, som er omhandlet af denne aftale.

Artikel 27

Indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 28

Udveksling af oplysninger

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

Artikel 29

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artikel 30

Territorial udvidelse

Artikel 31

Ikrafttræden

2. Denne aftale skal have virkning:

(a) i Vietnam:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre vietnamesiske skatter, på indkomst eller fortjenester som opstår i det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

(b) i Danmark:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor aftalen træder i kraft;

Artikel 32

Opsigelse

(a) i Vietnam:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor meddelelse om opsigelse er givet;

(b) i Danmark:

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på skattepligtige beløb betalt fra og med den 1. januar i det år, der følger efter det kalenderår, hvor meddelelse om opsigelse er givet;

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i København, den 31. maj 1995 i to eksemplarer på vietnamesisk, dansk og engelsk, hvilke tre tekster har samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.

For Den Socialistiske

Republik Vietnams Regering

Ho Te

For Kongeriget Danmarks Regering

Carsten Koch

PROTOKOL

For så vidt angår artikel 5, stykke 4 og 5

For så vidt angår artikel 13, stykke 8

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i København, den 31. maj 1995 i to eksemplarer på vietnamesisk, dansk og engelsk, hvilke tre tekster har samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være afgørende.

For Den Socialistiske

Republik Vietnams Regering

Ho Te

For Kongeriget Danmarks Regering

Carsten Koch

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Vietnam og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt.

Dobbeltbeskatningsaftalen har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Vietnam beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsaftale indeholder regler for, hvornår Danmark hhv. Vietnam kan beskatte indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder aftalen bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning undgås, den såkaldte metodebestemmelse (aftalens artikel 24), og bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger. Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsaftalen ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.

Hovedprincippet i metodebestemmelsen er ordinær credit . Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i Vietnam, og Vietnam efter aftalen har ret til at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i Vietnam. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.

Den dansk-vietnamesiske dobbeltbeskatningsaftale indeholder dog visse undtagelser fra dette hovedprincip, jfr. gennemgangen af aftalens artikel 24 nedenfor.

Aftalen omfatter kun indkomstskatter, idet formuebeskatning ved aftalens indgåelse ikke eksisterer i Vietnam. Der har ikke tidligere været nogen dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Vietnam.

Den dansk-vietnamesiske dobbeltbeskatningsaftale følger i vidt omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. Aftalen indeholder desuden visse elementer fra en model udarbejdet i FN-regi som en model for aftaler mellem industrialiserede lande og udviklingslande (FN-modellen).

Disse modeller er på ingen måde bindende for de kontraherende stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellerne, og en dobbeltbeskatningsaftale må nødvendigvis være et kompromis mellem to landes synspunkter. Under gennemgangen af aftalen nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser fra modellerne.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser:

Generelt giver dobbeltbeskatningsaftaler virksomheder og personer bedre erhvervsmæssige vilkår i forbindelse med etablering, investering og arbejde i udlandet, end hvis sådanne aftaler ikke foreligger. En dobbeltbeskatningsaftale opstiller bl.a. nogle rammer for, hvordan en investering i udlandet kan beskattes af den udenlandske stat, og indgåelse af en aftale indebærer således en langt højere grad af skattemæssig sikkerhed og forudsigelighed for den udenlandske investor. Dertil kommer, at en dobbeltbeskatningsaftale i visse tilfælde direkte kan medføre skattebesparelser for danske virksomheder, jfr. gennemgangen af aftalens artikel 8 (skibsfart og luftfart) og artikel 24 (metodebestemmelsen) nedenfor.

Således opkræver Vietnam ved aftalens indgåelse en fragtskat på 3 pct. af værdien af udgående last af udenlandske skibe i international trafik. Når aftalen træder i kraft, vil Vietnam ikke længere kunne opkræve denne skat af danske skibe. Herved opnår Danmark en provenumæssig fordel, idet lempelsen efter ligningslovens § 33 reduceres. Fordelen tilfalder rederne, hvis disse ikke betaler dansk skat som følge af underskud.

Vietnam er i øjeblikket inde i en økonomisk liberaliseringsproces, der bl.a. har til formål at tiltrække udenlandske investeringer. I denne forbindelse er der fra dansk erhvervslivs side udtrykt ønsker om tilvejebringelse af en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Vietnam. Vietnam er i færd med at indgå sådanne aftaler med andre industrialiserede lande, og fraværet af en dansk-vietnamesisk dobbeltbeskatningsaftale vil kunne stille danske virksomheder ringere end udenlandske konkurrenter i forbindelse med aktiviteter i Vietnam. Således indeholder aftalens artikel 24 bestemmelser, der specifikt tager sigte på at gøre det muligt for Vietnam at tiltrække danske erhvervsinvesteringer via skattemæssige incitamenter. Blandt disse incitamenter er, at Danmark i en 10-årig periode indrømmer matching credit vedrørende visse indkomster fra Vietnam til Danmark. Det drejer sig om industrielle royalities og fortjeneste fra et fast driftssted bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor. Endvidere indrømmer Danmark skattefrihed for udbytte fra vietnamesiske datterselskaber og giver credit for underliggende vietnamesisk selskabsskat, hvis den danske skatteyder ejer mellem 10 pct. og 25 pct. af aktierne i et vitnamesisk selskab, bortset fra udbytte fra finansielle virksomheder.

Det skal dog samtidig understreges, at der fra dansk side under forhandlingerne er lagt afgørende vægt på, at sådanne bestemmelser er udformet på en sådan måde, at misbrug ikke vil finde sted.

Det er ikke holdepunkter for et skøn de provenumæssige virkninger af de enkelte elementer i aftalen, men der er antagelig tale om begrænsede beløbsstørrelser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Vietnam. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at nærværende lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i kraft på dagen for den sidste af disse underretninger, og den finder anvendelse fra det kalenderår eller skatteår, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft, jfr. aftalens artikel 31.

Dobbeltbeskatningsaftalen vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning.

De enkelte artikler i den dansk-vietnamesiske dobbeltbeskatningsaftale har følgende bestemmelser:

Artikel 1. De af aftalen omfattede personer

Aftalen omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Artikel 2. De af aftalen omfattede skatter

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af aftalen. Aftalen omfatter kun indkomstskatter, da formueskatter ved aftalens indgåelse ikke eksisterer i Vietnam. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Aftalen omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

Artikel 3. Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte betydning. De to staters geografiske territorium er defineret. Udtrykket Danmark omfatter i denne forbindelse også de havområder, hvor Danmark i overensstemmelse med international ret kan udnytte naturforekomster. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af definitionen.

Udtrykket person omfatter fysiske personer og selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket selskab omfatter juridiske personer samt enhver anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.

Artiklen definerer endvidere udtrykkene en kontraherende stat, foretagende i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed og statsborger . Sidstnævnte udtryk omfatter såvel fysiske som juridiske personer, der består i kraft af den lovgivning, der er gældende i en kontraherende stat. Man vil således i dobbeltbeskatningsaftalens forstand betragte et dansk selskab som en dansk statsborger.

Endelig fastsættes i stk. 2, at med mindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i aftalen, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende aftalen.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning, og stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nemlig nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i aftalens forstand i en sådan situation er hjemmehørende, den såkaldte bopælsstat, idet dette vil være afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). Man kan i aftalens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end en stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i aftalen.

For selskaber m.v. anvendes bestemmelserne i stk. 3. Ofte vil man i en aftale anse en »ikke-fysisk« person, som er fuldt skattepligtig i begge stater, for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde - dette gør man i OECD-modellen - men den dansk-vietnamesiske aftale afviger fra modellerne på dette område.

Det fastslås således i artikel 4, stk. 3, at en sådan »ikke-fysisk« person skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den er registreret. Er en sådan person imidlertid registreret i den ene stat og har sin virkelige ledelses sæde i den anden, skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale afgøre, hvor den pågældende skal anses for at være hjemmehørende. Så længe sådan gensidig aftale ikke foreligger, er ingen af staterne forpligtet til at anse vedkommende som hjemmehørende i den anden stat. Med andre ord: De to stater kan i en sådan situation se bort fra dobbeltbeskatningsaftalen.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre spekulation i dobbelt fuld skattepligt, og baggrunden er, at Vietnam ved aftalens indgåelse ikke beskatter indkomst fra ikke-vietnamesiske kilder. Vietnam anvender således ikke globalindkomstprincippet. Hvis man i denne situation anvendte den gængse OECD-bestemmelse, ville et selskab ved at placere sit ledelsessæde i Vietnam kunne opsamle indkomst, som Vietnam ville have beskatningsretten til, men hvor denne beskatningsret ikke blev udnyttet. Jfr. også anti-misbrugsbestemmelsen i artikel 25.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 7.

Artikel 5 afviger på visse punkter fra OECD-modellen, idet der efter vietnamesisk ønske er medtaget elementer fra FN-modellen for dobbeltbeskatningsaftaler mellem i-lande og u-lande. Denne model har en bredere definition af begrebet »fast driftssted« og dermed en større adgang til kildestatsbeskatning end OECD-modellen, da u-landet i sådanne tilfælde oftere vil være kildestat end i-landet.

Begrebet »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 og stk. 3 især et sted hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Bygge-, anlægs-, monterings- og installationsarbejder udgør dog først et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 6 måneder. Dette følger FN-modellen, OECD-modellen har 12 måneder. Ligeledes vil konsulentbistand m.v. udgøre et fast driftssted, hvis denne bistand ydes i mere end 6 måneder inden for en 12-månedersperiode, hvilket også følger FN-modellen.

Endvidere skal virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udvinding af kulbrinteforekomster altid anses for at være udøvet fra et fast driftssted eller et fast sted (jfr. artikel 14). Denne bestemmelse har sin rod i det danske forhandlingsoplæg vedr. beskatning af virksomhed omkring udvinding af kulbrinteforekomster. Tilsvarende bestemmelser findes ikke i nogen af modellerne. I den dansk-vietnamesiske dobbeltbeskatningsaftale er bestemmelsen placeret i artikel 23.

Artikel 5, stk. 4, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 5 og stk. 6 behandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig agent ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis agenten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Endvidere vil der foreligge fast driftssted, hvis agenten udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed for det pågældende foretagende, samt i visse tilfælde når agenten eller foretagendet selv opretholder et varelager med henblik på regelmæssig levering af varer for foretagendet. Dette følger FN-modellen.

Endelig fastslås i stk. 7, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Definitionen af fast ejendom omfatter også rettigheder til efterforskning eller udnyttelse af naturresourcer.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, med mindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Dette følger OECD-modellen.

Denne hovedregel er suppleret med det, som sædvanligvis betegnes som en »force of attraction«-bestemmelse, og som er hentet fra FN-modellen. Denne bestemmelse siger, at hvis et foretagende i den ene stat har et fast driftssted i den anden stat, kan denne stat (kildestaten) ikke alene beskatte fortjeneste opnået i det faste driftssted, men også fortjeneste opnået ved tilsvarende virksomhed udøvet i kildestaten uden om det faste driftssted, med mindre det kan godtgøres, at disse yderligere aktiviteter ikke med rimelighed ville kunne have været udøvet gennem det faste driftssted.

En sådan bestemmelse ønskes af mange u-lande for at dæmme op for en bestemt form for skattetænkning. Visse u-lande har erfaring for, at faste driftssteder, der driver handel, kun effektuerer mindre ordrer. Hvis en virkelig stor ordre indfinder sig, effektueres den ikke gennem det faste driftssted, men af virksomheden selv i bopælsstaten. Indeholder dobbeltbeskatningsaftalen ikke en »force of attraction«-bestemmelse, vil kildestaten være afskåret fra at beskatte fortjenesten af den store handel.

Stk. 2-7 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 8 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8. Skibsfart og luftfart

Artiklen bestemmer i stk. 1, at fortjeneste opnået ved drift af skibe og fly i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor det foretagende, der driver de pågældende skibe eller fly, er registreret, d.v.s. i bopælsstaten.

Vietnam opkræver ved aftalens indgåelse i lighed med en række andre lande fragtskatter på udenlandske skibe i international trafik. Den vietnamesiske fragtskat udgør 3 pct. af udgående last. Fragtskatten opkræves uden hensyn til, om det udenlandske rederi har overskud ved sejlads på Vietnam eller ej. Danmark har ikke tilsvarende fragtskatter.

Når dobbeltbeskatningsaftalen træder i kraft, vil Vietnam ikke længere kunne opkræve denne fragtskat af danske skibe. Herved opnår Danmark en provenumæssig fordel, idet lempelsen til rederierne efter ligningslovens § 33 reduceres. Fordelen tilfalder rederierne, hvis disse ikke betaler dansk skat som følge af underskud.

Ud over fortjeneste ved drift af skibe og fly omfatter bestemmelsen efter stk. 2 også indkomst fra udleje af skibe og fly på såkaldt »bare-boat«-basis - befragteren lejer skibet uden besætning og afholder selv alle omkostninger - og indkomst fra anvendelse og udleje af containere, når sådan udleje eller anvendelse har tilknytning til driften af skibe eller fly i international trafik. Herved sikres især, at danske rederiers fortjeneste ved containertrafik eller containerudleje kun kan beskattes i Danmark.

Endelig er i stk. 3 og stk. 4 optaget bestemmelser, hvorefter konsortier m.v. også er omfattet, og hvorefter SAS's fortjeneste ved beflyvninger på Vietnam vil blive beskattet i Danmark i forhold til Det Danske Luftfartsselskabs andel af SAS.

Artikel 9. Forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytter

Artiklerne 10-12 om beskatning af udbytter, renter og royalties er traditionelt »konfliktstof« i dobbeltbeskatningsforhandlinger mellem i-lande og u-lande. U-landene finder det ofte i egen interesse at opnå så høj en kildestatsbeskatning som muligt, mens i-landene ofte ønsker at begrænse denne mulighed.

I den dansk-vietnamesiske aftale kan udbytter efter artikel 10, stk. 1 og stk. 2, når modtageren er den retmæssige ejer af udbytterne, højst beskattes i kildestaten med følgende satser:

a) 5 pct. hvis der er tale om moder/datterselskabsforhold med en ejerandel på mindst 70 pct., eller hvis det udbyttemodtagende selskab har investeret mindst 12 millioner U.S. .

b) 10 pct. i moder/datterselskabsforhold, hvor ejerandelen er mellem 25 pct. og 70 pct.

c) 15 pct. i alle andre tilfælde.

OECD-modellen har 5 pct. i moder/datterselskabsforhold (ejerandel mindst 25 pct.) og 15 pct. i alle andre tilfælde. FN-modellen lader procentsatserne stå åbne.

Begrebet »udbytte« er defineret i stk. 3. Ud over den gængse forståelse omfatter begrebet også ». . . indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende«.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Artikel 11. Renter

Renter kan, hvis modtageren er den retmæssige ejer, efter stk. 1 og stk. 2 højst beskattes med 10 pct. i kildestaten, hvilket svarer til OECD-modellen. Efter stk. 3 fritages renter af statslån og lån fra hel- og halvofficielle institutioner fra beskatning i kildestaten.

I Danmark eksisterer der kun i meget beskedent omfang begrænset skattepligt for renter. Danmark vil derfor som kildestat kun sjældent kunne udnytte beskatningsretten efter artikel 11.

Begrebet »renter« defineres i stk. 4, mens stk. 5 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast (drifts)sted eller med virksomhed omfattet af »force of attraction«-bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 6 bestemmer, hvornår en stat anses for at være kildestat, mens stk. 7 gentager det »arm's length«-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 12. Royalties

Aftalen skelner mellem to typer royalties, nemlig industrielle royalties og andre royalties , om end disse betegnelser ikke anvendes direkte i aftalen. Hvis modtageren er den retmæssige ejer af royalty-beløbet, kan kildestaten efter stk. 1 og stk. 2 højst beskatte industrielle royalties med 5 pct. og andre royalties med 15 pct. OECD-modellen opererer med fuld bopælsstatsbeskatning for alle royalties, mens FN-modellen opererer med en kildestatsbeskatning, hvor procentsatsen dog står åben.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3, mens de typer royalties, der kan beskattes med 5 pct., allerede er opregnet i stk. 2. Disse er vederlag for anvendelsen af ». . . ethvert patent, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer eller for anvendelsen eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, der medfører overførsel af know-how . . .«

Tilbage bliver hovedsagelig ophavsrettigheder til litterære og kunstneriske værker - filmrettigheder, TV-rettigheder etc. - ophavsrettigheder til videnskabelige arbejder og varemærker samt ovennævnte anvendelse af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, når dette ikke medfører overførsel af know-how. Sådanne royalties kan beskattes med op til 15 pct. i kildestaten.

Stk. 4 indeholder en bestemmelse, som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 5. Stk. 5 bestemmer, hvornår en stat anses for at være kildestat, mens stk. 6 på samme måde som artikel 11, stk.7, gentager det »arm's length«-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 13. Fortjeneste ved afhændelse af aktiver

Artiklen omhandler kapitalgevinster. Efter stk. 1 og stk. 2 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted - eller af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det faste (drifts)sted er beliggende, d.v.s. i kildestaten. Dette følger OECD-modellen.

Denne bestemmelse er i stk. 3 udvidet med en bestemmelse hentet fra FN-modellen, hvorefter fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, ligeledes kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Herved beskattes fortjeneste på sådanne ejendomsaktier på samme måde som fortjeneste på selve den faste ejendom. Uden en sådan bestemmelse vil man kunne omgå kildestatens beskatningsret til fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved at lade et selskab eje den faste ejendom og i stedet afhænde aktierne, idet fortjeneste ved afhændelse af aktier efter stk. 7 generelt kun kan beskattes i afhænderens bopælsstat, jfr. dog nedenfor. En sådan bestemmelse optræder hyppigt i dobbeltbeskatningsaftaler, også mellem i-lande indbyrdes.

Endvidere er kildestatens beskatningsret i forhold til OECD-modellen udvidet til også at omfatte fortjenester ved afhændelse af aktier, hvis den afhændede aktiepost repræsenterer en deltagelse på mindst 10 pct. i et selskab, der er hjemmehørende i kildestaten, jfr. stk. 6. Denne bestemmelse er ligeledes hentet fra FN-modellen.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly eller containere, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælsstaten (stk. 4), og der er som i artikel 8 indsat en bestemmelse til regulering af de særlige forhold omkring SAS (stk. 5).

Endelig findes i stk. 8 en bestemmelse, som ikke findes i nogen af modellerne, men som på dansk foranledning er indsat af hensyn til de danske bestemmelser om beskatning af aktieavancer ved fraflytning. Efter skatteflugtsbestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven beskattes ikke-realiserede aktieavancer under visse betingelser på fraflytningstidspunktet. Bestemmelsen i stk. 8 har til formål at sikre, at den avance, der er beskattet ved fraflytningen, ikke beskattes en gang til i forbindelse med senere afhændelse af aktierne i den anden stat. Vietnam vil i denne situation således kun kunne beskatte den del af aktieavancen, der er opstået efter fraflytningen fra Danmark.

Artikel 14. Frit erhverv

Indkomst fra frit erhverv som f. eks. selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt el. lign., som en person hjemmehørende i den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat (kildestaten) hvis a) den pågældende har et såkaldt fast sted til sin rådighed i kildestaten, eller b) den pågældende opholder sig i kildestaten i mindst 183 dage i det pågældende skatteår. Sidstnævnte bestemmelse er hentet fra FN-modellen.

Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted« ikke defineret i aftalen, men det vil sædvanligvis omfatte et kontor eller en klinik el. lign., hvor kunder kan henvende sig.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og lønnen ikke betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr. stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en ikke-vietnamesisk arbejdsgiver uden fast (drifts)sted i Vietnam udsendes til arbejde i Vietnam i op til 183 dage i en 12-månedersperiode, vil således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Vietnam, når denne er betalt af den ikke-vietnamesiske arbejdsgiver.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe eller fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende, mens stk. 4 omhandler de særlige forhold omkring SAS.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter under et kulturudvekslingsprogram (stk. 1 og stk. 3). Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Artikel 18. Pensioner og lignende betalinger

Pensionsbestemmelserne i den dansk-vietnamesiske dobbeltbeskatningsaftale findes i tre forskellige artikler. Private pensionsordninger er omhandlet i artikel 18, tjenestemandspensioner i artikel 19 og sociale pensioner i artikel 22. Det skal tilføjes, at kapitalpensionsordninger, der kommer til udbetaling i Danmark, pålægges en afgift på 40 pct., som falder uden for dobbeltbeskatningsaftalens anvendelsesområde. Sådanne udbetalinger skal således ikke behandles efter bestemmelserne i aftalen.

Artikel 18, stk. 1, er en gengivelse af OECD-modellen, hvorefter private pensionsudbetalinger kun kan beskattes i bopælsstaten. Denne bestemmelse skal imidlertid sammenholdes med bestemmelsen i stk. 2, hvorefter en kontraherende stat fortsat kan beskatte pensionbeløb, der udbetales til en person, der er flyttet til den anden stat. Danmark vil således som kildestat kunne beskatte pensionsudbetalinger til en person, der har været hjemmehørende i Danmark, men som senere er blevet hjemmehørende i Vietnam.

Artikel 19. Offentligt hverv

Danmark kan som kildestat beskatte tjenestemandspensioner, undtagen i tilfælde, hvor tjenestemandspensioner udbetales til en person, der både er hjemmehørende i Vietnam og er vietnamesisk statsborger - for Vietnams vedkommende vice versa - jfr. stk. 2.

Vederlag til offentligt ansatte i øvrigt beskattes efter stk. 1 som hovedregel i den udbetalende stat (kildestaten), men i den anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført der og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen følger OECD-modellen og har alene betydning for ambassadepersonale o.lign.

Artikel 20. Studerende og praktikanter

Stipendier o.lign. til studerende beskattes i kildestaten. Bopælsstaten afstår endvidere fra at beskatte visse andre indkomster hos den studerende.

Artikel 21. Lærere, professorer og forskere

Lærere, gæsteforskere o.l. skal i en periode på to år fra deres ankomst til arbejdsstaten være fritaget for beskatning i denne stat af vederlag for undervisning, forelæsningsvirksomhed eller forskning.

Artikel 22. Andre indkomster

Alle indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i aftalen, behandles efter bestemmelserne i artikel 22. Dette gælder således bl.a. sociale pensioner, jfr. gennemgangen af artikel 18 og 19 ovenfor.

Hovedreglen er - i overensstemmelse med OECD-modellen - at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1. Dog er der i aftalen i overensstemmelse med FN-modellen i stk. 2 tilføjet en mulighed for kildestatsbeskatning. Eksempelvis vil Danmark i medfør af denne bestemmelse kunne beskatte en social pension, der udbetales til en person hjemmehørende i Vietnam.

Endvidere efter stk. 3, at »andre indkomster« oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende. Som eksempel kan nævnes en bankfilial, der modtager renteindkomst fra en kunde i et tredjeland, og denne renteindkomst har direkte forbindelse med filialen. Sådan indkomst kan beskattes i den stat, hvor bankfilialen er beliggende. Bestemmelsen i stk. 3 omfatter ikke indkomst af fast ejendom, idet sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 23. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Som omtalt under gennemgangen af artikel 5 skal virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning og udvinding af kulbrinteforekomster altid anses for at være udøvet gennem et fast (drifts)sted.

Artikel 24. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 24 indeholder den såkaldte metodebestemmelse , d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning. For begge landes vedkommende er hovedreglen ordinær credit .

Dette betyder for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en vietnamesisk kilde, og Vietnam også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Vietnam, eller den del af den danske skat, der falder på den vietnamesiske indkomst, jfr. stk. 1 litra a) og b). (I Vietnams tilfælde omvendt, jfr. stk. 2). Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

I tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i Vietnam, anvender Danmark exemption med progressionsforbehold , jfr. stk. 1, litra c). Dette betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den vietnamesiske skat. Imidlertid indgår indkomsten i den danske skatteberegning og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Derudover giver Danmark i et begrænset omfang såkaldt matching credit , jfr. stk. 1, litra d) og e). Ved begrebet »matching credit« forstås eksempelvis den situation, at et u-land med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer nedsætter skatten for nyetablerede udenlandske virksomheder, samtidig med at virksomhedens bopælsstat alligevel giver credit, som om virksomheden havde betalt fuld skat i kildestaten. Uden matching credit ville virksomhedens skattebesparelse i kildestaten i realiteten blot havne i bopælsstatens kasse.

Danmark giver efter aftalen matching credit i følgende tilfælde:

1. Ved betaling af industrielle royalties , jfr. gennemgangen af artikel 12. Det er en betingelse, at de pågældende erhvervsaktiviteter finder sted i Vietnam. Der er indsat en bestemmelse, der eksempelvis gør det umuligt for vietnamesisk selskab at sælge et patent til et selskab i Danmark for derefter at lease det tilbage og opnå matching credit, ligesom den finansielle sektor er udelukket. Ved matching credit skal den vietnamesiske skat anses for at være betalt med 12,5 pct.

2. Ved erhvervsvirksomhed uden for den finansielle sektor udøvet gennem et fast driftssted i Vietnam. Det er en betingelse, at højst 25 pct. af fortjenesten består af renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og obligationer eller af fortjenester fra tredjeland. Tilsvarende bestemmelse findes bl.a. i de danske dobbeltbeskatningsaftaler med de baltiske lande.

Endvidere gives efter stk. 1, litra f) dansk exemption for udbytter, der betales fra et vietnamesisk datterselskab til et dansk moderselskab (ejerandel mindst 25 pct.) på samme betingelser, som der gives matching credit til faste driftssteder. Herved opnås en form for ligelig behandling af datterselskaber og faste driftssteder. Bestemmelsen svarer til selskabsskattelovens bestemmelser om datterselskabslempelse.

De her nævnte bestemmelser om matching credit og exemption gælder i 10 år fra aftalens ikrafttræden med mulighed for forlængelse efter forhandling mellem de to parter.

Endelig skal gælde den regel, at Danmark skal give credit for underliggende selskabsskat i tilfælde, hvor udbytte betales fra et vietnamesisk selskab til et dansk selskab, hvis det danske selskab ejer mindst 10 pct. af aktierne i det vietnamesiske selskab, og udbyttet i øvrigt ikke er fritaget for beskatning i Danmark i medfør af bestemmelsen i stk. 1, litra f). Der er tale om credit for faktisk betalt skat i Vietnam.

Artikel 25. Begrænsning af aftalefordele

Artiklen er en anti-misbrugsbestemmelse, som er nødvendig, fordi Vietnam ved indgåelsen af aftalen ikke beskatter efter globalindkomstprincippet. Bestemmelsen hindrer, at tredjelandsindkomst kanaliseres ind i Vietnam, hvor de efter de p.t. gældende vietnamesiske regler ikke vil blive beskattet, og derfra skattefrit videre til Danmark. I sådanne tilfælde vil Danmark altid kunne beskatte, dog med forbehold af bestemmelsen om datterselskabslempelse i artikel 24, stk. 1, litra f). Efter denne kan op til 25 pct. af datterselskabets indkomst bestå af fortjenester fra tredjelande. Jfr. også bestemmelsen i artikel 4, stk. 3.

Artikel 26. Ikke-diskriminering

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og for juridiske personer.

Der gælder dog en undtagelse for den vietnamesiske skat på overførsel af erhvervsindkomst, som højst kan udgøre 10 pct., og som i sagens natur kun pålægges udenlandske erhvervsdrivende. Endvidere undtages vietnamesisk skat på aktiviteter i landbrugssektoren, hvor man ved aftalens indgåelse har en indbygget diskriminering af den udenlandske partner i joint-ventures. Endelig tages der højde for, at man efter intern vietnamesisk lovgivning individuelt kan aftale de skattemæssige vilkår for en udenlandsk investering.

Artikel 27. Indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med aftalen. Der er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen.

Aftalen pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men aftalen rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 28. Udveksling af oplysninger

Aftalen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at aftalens bestemmelser kan føres ud i livet. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 29. Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Aftalen berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater.

Artikel 30. Territorial udvidelse

Efter bestemmelserne i denne artikel kan Færøerne og/eller Grønland blive omfattet af aftalen eller dele af denne.

Artikel 31. Ikrafttræden

Aftalen træder i kraft, når de forfatningsmæssige betingelser for dette er opfyldt i begge lande - hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at nærværende lovforslag er endeligt vedtaget - og de to lande har underrettet hinanden om dette. Aftalen finder anvendelse på indkomst optjent i det kalenderår eller skatteår, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 32. Opsigelse

Aftalen kan tidligst opsiges 5 år efter, at den er trådt i kraft.

Protokol

Endelig indeholder aftalen en protokol, som afklarer visse detaljer omkring begrebet »fast driftssted«, og som afstikker visse administrative retningslinier for anvendelsen af artikel 13, stk. 8.

Efter lovforslagets § 2 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsaftalen vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet. Imidlertid kan Færøerne og/eller Grønland efter bestemmelserne i aftalens artikel 30 blive omfattet af aftalen enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer, hvis de måtte ønske dette, og der selvsagt kan opnås enighed med Vietnam.

Versioner

1995-12-21